SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)

29. november 2011 GENERELT SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Entreprise Broreparationsarbejder 2012 1

INDHOLDSFORTEGNELSE SAB - GENERELT 3 SAB 1 - ARBEJDSPLADS M.V. 4 SAB 2 - JORDARBEJDER 10 SAB 3 - AFVANDINGSARBEJDER 12 SAB 5 - STILLADS OG FORM 13 SAB 6 - SLAP ARMERING 17 SAB 8 - BETON 19 SAB 9 BROAUTOVÆRN OG RÆKVÆRKER 23 SAB 10 - FUGTISOLERING 24 SAB 11 - BROBELÆGNINGER 26 SAB 13 - ANDRE ARBEJDER 31 SAB 14 - VINTERFORANSTALTNINGER 43 SAB 18 - TRAFIKALE FORANSTALTNINGER 45

SAB - Generelt I forbindelse med arbejdernes gennemførelse gælder en række mindstekrav til de af entreprenørens og dennes underentreprenørers medarbejdere der udfører arbejderne. Følgende gælder: Mindstekrav til projektleder er: - Relevant uddannelse som ingeniør eller lignende - Mindst 5 års erfaring med ledelse og styring af broarbejder, som beskrevet i SAB og AAB. Mindstekrav til formand er: - Relevant uddannelse som ingeniør eller lignende - Mindst 5 års erfaring med gennemførelse af broarbejder, som beskrevet i SAB og AAB. Mindste krav til projektering er: - Relevant uddannelse som ingeniør eller lignende - Mindst 5 års erfaring med projektering af broreparationer, som beskrevet i SAB og AAB. Entreprenøren skal oplyse om de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos de medarbejdere, der hos entreprenøren er ansvarlige for udførelsen af tjenesteydelserne eller arbejdet, jf. ovenstående. Dette forhold gælder også underentreprenører. Der skal fremlægges CV for de ansvarlige medarbejdere. CV erne skal vise medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund og faglige kvalifikationer belyst ved relevante erfaringer inden for de pågældende aktivitetsområder entreprisen omfatter. Det accepteres, hvis arbejdsledere og/eller projekterende har erfaring fra andre ansættelser. 3

SAB 1 - ARBEJDSPLADS M.V. "Særlig arbejdsbeskrivelse for Arbejdsplads m.v." er supplerende, særlig beskrivelse til AAB Arbejdsplads af november 2007. I SAB er indført et 1-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. 1.1 Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Broerne overtages, som den henligger på licitationsdagen. Der er ingen igangværende arbejder på de omfattede brosteder. Underført og overført vej, skal holdes åben for trafik i alle spor i hele arbejdsperioden i dagtimerne, der henvises dog til afsnit 1.4 samt til spærretider gældende for vejarealerne. 1.2. Afsætning 1.2.1 Bygherrens afsætning Bygherren foretager ingen afsætninger, idet den nødvendige hovedafsætning er givet ved det eksisterende bygværk. 1.2.2 Entreprenørens afsætning Entreprenøren skal på følgende tidspunkter udføre opmåling og nivellement: Inden nedbrydning af eksisterende kantbjælker igangsættes inkl. eventuelle eksisterende nivellementsbolte indstøbt i kantbjælker. Inden opbrydning af eksisterende brobelægninger igangsættes Efter at konstruktionsbetonen er frilagt Efter færdiggørelse af brodækkets nedbrydning, som anført i SAB afsnit 8 og projekttegninger (udformes af entreprenøren) Efter støbning nyt opretningslag på brodækket Efter støbning af nye kantbjælker Efter udførelse af belægningsarbejder (jf. SAB afsnit 11). Nivellementets tæthed fastlægges efter nærmere aftale med bygherren og på baggrund af visuel observation af fladernes beskaffenhed. Følgende tæthed skal dog mindst påregnes: I længderetningen: Pr. 2 m - eller efter nærmere aftale med bygherren. I tværretningen: Alle knæk- og kantlinier samt linier, der udgør etapegrænser. Endvidere skal eksisterende kantstensopspring ved inderside kantbjælke, overside kantbjælke (inder- og yderside) samt riste ved brønde og ved mekaniske dilatationsfuger medtages. Entreprenøren skal fremsende opmålinger (som angivet ovenfor) i excel-regneark, med tydelig angivelse af hvilke linjer der opmålt. Herudover udarbejdes plantegning med angivelse af koter. Entreprenøren skal sikre, at alle udførte nivellementer - egne samt fra dennes fagentreprenører - har sammenhæng. Ligeledes skal entreprenøren og dennes fagentreprenører anvende samme udgangspunkter (fixpunkter) for nivellementer. Det vil sige der skal være overensstemmelse i de punkter hvori der udføres målinger. Plan for udførelse af nivellement fremsendes til bygherren for dettes accept. 1.3 Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje 4

1.3.1 Arbejdsområde Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) Til arbejdsområde samt placering af containere mv. kan disponeres over de afspærrede arealer på broen samt ved bygværkerne. Entreprenørens færdiggørelse af trafikplanerne inkluderer detaljering af arbejdspladsen. Entreprenøren skal udarbejde tilstandsrapport for arealer, der anvendes som arbejdsplads og adgangsvej. Entreprenøren skal i forbindelse med overtagelsen af arbejdsområderne fotodokumentere deres generelle stand. Overdragelsestidspunktet for arealerne er ved igangsætningsfristen, jf. tillæg til SB, eller hvis entreprenøren vælger at opstarte enkelte arbejder, umiddelbart efter kontraktens indgåelse. Entreprenøren skal umiddelbart efter entreprisens overdragelse udarbejde en plan, der viser omfang og indretning af arbejdsområderne ved samtlige brosteder. Entreprenøren skal selv sørge for fremskaffelse, brug og retablering efter endt brug af el og vand. Entreprenøren må ikke lede spildevand til offentlig vejafvanding (nedløbsbrønde m.v.). Ovenstående krav til spildevand gælder ikke vand som anvendes i forbindelse med arbejdsprocesserne som f.eks. højtryksspuling og boring/skæring i beton. Entreprenøren skal dog ved almindelig omhyggelighed, forsøge at undgå at smuds fra arbejdsprocesserne blokerer vejafvandingen, og skal i tilfælde af tilstopning af afvandingssystemet forstå en oprensning af berørte brønde o.l. Det påhviler entreprenøren at fremskaffe de nødvendige tilladelser samt at følge myndighedernes og ledningsejernes anvisninger i forbindelse hermed. Kopi af tilladelser skal fremsendes til bygherren, men er i øvrigt bygherren uvedkommende. Entreprenøren skal gøre sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold, parkeringsmuligheder m.v. 1.3.2 Arbejdsplads Arbejdspladsen må ikke anvendes til overnatning. Til arbejdsplads kan entreprenøren disponere over arealer inden for arbejdsområdet. Entreprenøren skal stille fornødne rum - inklusive opvarmning, belysning, rengøring m.v. - til rådighed for byggemøder. Arbejdsbelysning skal påregnes etableret. 1.3.3 Adgangsveje Adgang til arbejdsområder må kun foregå i kørselsretningen, dette er gældende for alle broer. Følgende skal have adgang til/kan benytte entreprenørens adgangsveje uden vedligeholdelsespligt: Ledningsejere Bygherrens repræsentanter Nødvendig etablering, vedligeholdelse og forstærkning af arbejdsvejene til opretholdelse af deres farbarhed påhviler entreprenøren. Generelt gælder: Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer efter nærmere aftale med vejmyndigheden. 5

Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet skal ske under anvendelse af gult, roterende blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafikken. Til- og frakørsel skal altid ske i færdselsretningen. Forskrifter og påbud fra vejmyndighed og politi skal nøje overholdes Der må under ingen omstændigheder ske færdsel på tværs af trafikerede motorvejsarealer. 1.3.4 Aflevering af arbejdsområder, arbejdsarealer og adgangsveje Arbejdsområder, arbejdsarealer og adgangsveje skal ved aflevering være i samme stand som da entreprenøren overtog arealerne jf. fotodokumentationen krævet i 1.3.1. Forligger fotodokumentationen ikke, kræves arealerne bragt i en stand der af bygherren vurderes som tilstrækkelig. Denne udbedring er en del af entreprenørens kontraktuelle forpligtigelse. 1.4. Færdselsregulerende foranstaltninger Der henvises til SAB afsnit 18 1.5. Ledninger 1.5.1 Generelt Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af: Elforsyningsanlæg: "Stærkstrømsbekendtgørelsen, Sikkerhedsforeskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsanlæg", Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se www.sikkerhedsstyrelsen.dk) Naturgasledninger: "Pas på gasledningerne! Sikkerhedsforeskrifter for arbejder i nærheden af naturgasledninger", De Danske Naturgasselskaber, i gældende udgave (se f.eks. www.hng.dk/raadgivning) Entreprenøren er pligtig til at gøre sig bekendt med den nøjagtige placering og det nøjagtige antal af eksisterende lednings- og kabelanlæg, og skal selv henvende sig til de respektive ledningsejere for præcise oplysninger herom og påvisning heraf. Dette gælder også for stikledninger. Idet entreprenøren forstår indhentning af ledningsoplysninger, bærer entreprenøren det fulde ansvar for skader, han måtte påføre ledninger eller kabler, som er eller med rimelighed burde være identificeret inden arbejdets igangsættelse. Når påvisning ved ledningsejeren har fundet sted, er entreprenøren pligtig til selv at kontrollere oplysningerne ved håndgravning og blotlægge de aktuelle anlæg, inden der maskingraves på stedet, og han kan ikke påberåbe sig, at eventuelle forvoldte skader på ledninger og kabler m.m. skyldes unøjagtige angivelser fra ledningsejerne. Eventuelle beskadigelser af kabler og ledninger skal straks meddeles bygherren og ledningsejer. Træffer entreprenøren på uforudsete ledninger eller kabler, skal disse afmærkes, og Bygherren og ledningsejer skal straks underrettes. Udgifter i forbindelse med uforudsete ledninger afregnes efter forudgående aftale. Entreprenøren skal generelt følge ledningsejernes anvisninger med hensyn til arbejder i forbindelse med eller i nærheden af de eksisterende ledninger. Aftaler med ledningsejere angående evt. flytninger eller omlægninger af ledninger og kabler koordineres med bygherren. 6

Såfremt ledningsejeren ikke selv vil foretage eventuelle nødvendige ændringer, skal Entreprenøren udføre disse efter Bygherrens eller lednings ejerens anvisning mod godtgørelse efter de i SB og TAG for ekstraarbejder angivne regler. Alle arbejder omkring ledninger og kabler skal udføres i nøje overensstemmelse med lednings ejernes anvisninger, gældende regulativer mv., herunder "Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder i og over veje", Trafikministeriet, feb. 1995. Det pålægger entreprenøren selv at indhente flere oplysninger og træffe de fornødne aftaler med ledningsejeren mht. evt. omlægning af ledningerne. Dette gælder kendte såvel som ukendte ledninger. Se også denne SAB afsnit 0.8.2. Forhold til ledningsejere. 1.6 Laboratoriefaciliteter Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af laboratorium. Der skal på arbejdspladsen kunne gennemføres følgende kontrol af beton: Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål Den friske betons luftindhold bestemt ved Pressurmetermetoden Udstøbning af betonprøvecylindere (d = 150 mm, h = 300 mm) Den friske betons temperatur Vedhæftning mellem reparationsprodukt og underlag samt sammenhængsstyrke bestemt ved aftræksforsøg 1.7 Miljøforhold 1.7.1 Alment Entreprenøren skal i god tid før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere naboer, der forventes berørt af generne. 1.7.2 Støjgener 1.7.2.1 Alment Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener, herunder evt. planlagt etablering af støjafskærmende foranstaltninger. Støjende arbejde skal i videst mulig omfang undgås i nat og weekend perioder. 1.7.2.3 Udførelse Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for arbejdsprocesser og udstyr, som vurderes at være kritiske i forhold til de stillede krav. For kritiske arbejdsprocesser, som f.eks. højtryksspuling og sprøjtestøbning på brodæk u.s. aften/nat/weekend, skal entreprenøren udføre støjberegninger til dokumentation af, at kravene er opfyldt. Støjberegninger skal udføres i det mest støjbelastede punkt i nærmeste støjfølsomme område uden for arbejdsområdet, hvilket almindeligvis er i skel til boligbebyggelse. Støjberegninger skal udføres ved brug af den af Miljøstyrelsen godkendte beregningsmodel, som beskrevet i vejledning nr. 5 1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". 1.7.2.4 Kontrol Entreprenørens støjberegninger sendes til bygherren senest 5 arbejdsdage før arbejdets udførelse. Støjberegningerne skal som minimum omfatte følgende punkter: Støjberegningspunkt 7

Dato Kontrollant Driftsforhold (arbejdsprocessen) for beregningen Procedure for støjberegningen Resultat af støjberegningen Støjdæmpende foranstaltninger. 1.7.4 Støvgener Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. 1.7.6 Forurening på tilstødende veje Entreprenøren skal renholde eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr, samt bekæmpe støvgener. Entreprenøren skal sikre, at jord mv. fra hjul og undervogn fjernes, inden køretøjer forlader arbejdsområdet. 1.7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv Arbejderne må kun afvikles inden for det anviste arbejdsområde. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for hvilke tiltag, der planlægges iværksat til sikring af, at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder, samt den opfølgning der vil finde sted. 1.7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af området. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder, samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. 1.7.9 Affaldshåndtering og bortskaffelse Entreprenøren skal ved en arbejdsprocedure angive: Hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse Hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen: Kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ Containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold Oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning 1.8 Særlige forhold Der henvises til SAB, afsnit 1.3 og 1.4 vedrørende arbejdspladsforhold m.v., herunder kravene til afskærmning af trafik. Ved udførelse af sandblæsning, behugning, sprøjtestøbning og lignende skal Entreprenøren udføre den fornødne yderligere afskærmning således, at hverken den underførte eller overførte vejtrafik på nogen måde generes af betonstykker, støv/sand, beton m.m. Før udførelse af højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele m.v. og af hensyn til forurening af omgivelser. 8

Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles bygherren og udbedres efter aftale med bygherren uden udgift for denne. Arbejderne på brodækket skal i øvrigt tilrettelægges under hensyn til, at det til enhver tid er sikret, at broens overflade kan afvandes, således at skadelig vandopstuvning på eller i dele af konstruktionen, herunder belægning og fugtisolering, og erosion af skråninger ved broender undgås. Entreprenøren er ansvarlig for, at de til gennemførelse af entreprisen nødvendige arbejdsprocesser og produkter er godkendt af myndighederne, herunder Arbejdsbygherren. Ingen arbejder i forbindelse med stillads og form for nye kantbjælker må igangsættes før entreprenørens samlede stillads- og formprojekt er skriftligt godkendt af bygherren. Beregningerne og tegninger skal foreligges til bygherrens godkendelse mindst 10 arbejdsdage før det påregnes at igangsætte arbejdet. Entreprenøren udføre detaljeret arbejdsprocedure for nedbrydning af eksisterende kantbjælker, denne procedure skal være godkendt af bygherren inden arbejdet påbegyndes. Samtlige stilladskonstruktioner, gangbroer mv., som er opstillet langs facader mv., må ikke være tættere på underside brodæk end 50 mm. 9

SAB 2 - JORDARBEJDER SAB for Jordarbejder er supplerende særlige beskrivelser til AAB for jordarbejder af juni 2006. I SAB er indført et 2-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. 2.1 Forberedende arbejder 2.1.1 Alment De under SAB - Arbejdsplads, afsnit 1.7, nævnte afværgeforanstaltninger skal udføres før det egentlige arbejde påbegyndes. 2.1.3 Opbrydning Vedrørende opbrydning henvises til SAB afsnit 13.10. 2.5 Råjordsarbejder 2.5.1 Afgravning og indbygning af jord 2.5.1.1 Alment Arbejdet omfatter: Udgravning ved broender der tillader udførelse af fugtisoleringsarbejder 1 meter i dybden. Udgravning for sætning af kantbegrænsningssten. Udgravning for etablering af interimbelægninger (gennemkørselsåbninger), jf. gældende projekttegninger. Opgravet jord skal så vidt muligt genanvendes. Overskudsjord skal bortskaffes af entreprenøren. Dersom afgravning for bygværket på grund af den valgte arbejdsmetode må forøges i forhold til ovenanførte, skal forøgelsen og den ekstra tilfyldning være indeholdt i tilbuddet. Sker forøgelsen, hvor der i øvrigt er forudsat tilfyldning med grus, skal det ekstra udgravede ligeledes tilfyldes med grus. Entreprenøren har pligt til at underrette bygherren, såfremt han under afgravningsarbejdet måtte finde anledning til at formode, at de forudsatte anlæg ikke kan gennemføres med rimelig sikkerhed mod stabilitetsbrud. Entreprenøren skal efter aftale med bygherren etablere nødvendige adgangsramper til brodækket. Adgangsramper skal etableres med materialer og udførelsesmetoder som forudsat for det færdige bygværk. 2.5.2 Afsluttende arbejder 2.5.2.1 Udlægning af muldjord 2.5.2.2 Alment Arbejdet omfatter: Udlægning og retablering af muld på skråninger, rabatter mv. Entreprenøren skal tage muldjord fra depot og evt. tilkøre såfremt dette er påkrævet. Tilkørt muldjord afregnes jf. køresedler og faktura. 2.5.2.2 Materialer Sten større end 30 mm må ikke forekomme i den udlagte muldjord. 2.5.2.3 Udførelse Muldjordsbeklædning af rabatter må først finde sted, når belægningsarbejdet er udført. 10

2.4.6 Græssåning 2.4.2.1 Alment Arbejdet omfatter: Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) Græssåning på alle ikke befæstede jordarealer, skråninger og rabatarealer, der berøres af arbejderne. 2.7 Stabile grusbærelag Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for ubundne bærelag af stabilt grus, november 2003 er gældende for entreprisen. Arbejdet omfatter: Levering og indbygning (herunder komprimering) af stabilt grus ved interimsbelægninger (gennemkørselsåbninger), jf. gældende projekttegninger. Levering og indbygning (herunder komprimering) af stabilt grus ved broender, jf. gældende projekttegninger. Levering og indbygning (herunder komprimering) af stabilt grus ved nye fundamenter og fløjvægge, jf. gældende projekttegninger. Der skal anvendes materialer af kvalitet II. Kontrolomfang mv. er beskrevet i AAB. 11

SAB 3 - AFVANDINGSARBEJDER AAB for Afvandingsarbejder, december 2010 er gældende for entreprisen. I SAB er indført et 3-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. 3.1 Alment Arbejdet omfatter: Levering og montering af nye flyderiste, til erstatning for eksisterende topstykker på eksisterende nedløbsbrønde. Arbejdet omfatter endvidere eventuelle tilretninger af eksisterende brønde. 12

SAB 5 - STILLADS OG FORM SAB for stillads og form er supplerende, særlige beskrivelser til AAB betonarbejde af oktober 2009, afsnit 5 "Stillads og form" - april 2001. I SAB er indført et 5-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. Tilsynshåndbog for broentrepriser - forebyggelse af stilladssvigt, 2. udgave, december 2009 og krav vedrørende implementering. Tilsynshåndbogen skal ligeledes følges for eventuelle ikke formbærende stilladser angivet i det følgende. 5.1 Alment Arbejdet omfatter: Projektering og udførelse af stilladskonstruktion for udførelse af nye kantbjælker. Projektering og udførelse af stilladskonstruktion for udførelse af nye kantbjælker (forhøjelser). Projektering og udførelse af formkonstruktion for udførelse af fortove/cykelstier og tilsvarende konstruktioner (eksempelvis midterplinte). Gældende fritrumsprofil skal overholdes. Fastlæggelse af fritrumsprofil aftales med bygherren. Det skal sikres, at der ved støbearbejder ikke forekommer spild af støbevand etc. til underliggende motorveje og bane mv., f.eks. ved etablering af plastfolie/presenning under formen. Stillads- og formkonstruktioner, herunder også deres fundering skal fjernes helt efter støbning og afforskalling - af begge kantbjælker samt øvrige ny støbte konstruktionsdele/forstærkningsdele. Entreprenøren skal basere sit arbejde på Tilsynshåndbog for broentrepriser, Forebyggelse af stilladssvigt, 2. udgave, december 2009 og krav vedrørende implementering, og skal i samarbejde med bygherrens tilsyn anvende og udfylde de heri angivne skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning. 5.1.2 Dokumentation Entreprenøren skal udarbejde tegninger og statiske beregninger for form og stillads m.v. inkl. evt. fundamenter. Dokumentationen skal udarbejdes specifikt, som selvstændige dokumenter vedr. stilladset. Såfremt der foretages ændringer mv. i dokumentationen, fremsendes hele dokumentet i ny version (med angivelse af rev. nr./bogstav samt dato). Der henvises endvidere til SAB Styring og Samarbejde samt SB. 5.1.3 Projektering Entreprenøren projekterer samtlige stillads- og formkonstruktioner, herunder sikkerhedsværn, afskærmninger, fastgørelser, nedsænknings- og løftearrangementer og adgangsveje. Entreprenøren redegør i stilladsberegningerne for stød og afsværtninger. Entreprenøren afleverer formtegninger for alle synlige betonoverflader til bygherrens gennemsyn. 5.1.3.1 Projekteringsgrundlag 13

Stilladskonstruktioner skal henføres til konsekvensklasse CC3 (Tidligere høj sikkerhedsklasse og skærpet kontrolklasse). Fundering kan henføres til konsekvensklasse CC3. Der henvises til DS/EN 1990 Anneks B. 5.1.3.2 Laster Laster regnes efter DS/EN 13670 afsnit 5, dog skal følgende værdier anvendes som minimum (Svarende til de gamle DS482 krav). Beregningsgrundlag Forme og stilladser skal vurderes for såvel anvendelsesgrænsetilstanden som brudgrænsetilstanden. Ved opstilling af kravene for anvendelsesgrænsetilstanden skal kravene til den færdige konstruktions geometri iagttages. Der skal tages særligt hensyn til excentriciteter. Laster Ved beregning af forme og stilladser skal følgende regningsmæssige laster betragtes: Egenvægte, herunder evt. hærdnet beton Frisk beton Lokale ophobninger af frisk beton, inkl. stødtillæg Nyttelaster Sidetryk på forme Naturlast Vandret masselast Frisk beton kategoriseres som en fri variabel last. Betonens tyngde, under hensyntagen til den ilagte armering, fastlægges i hvert enkelt tilfælde. Medmindre andet kan dokumenteres at være forsvarligt, bør last for ophobning og beton, inkl. stødtillæg, ikke regnes mindre end 3 kn/m 2. Alene forme og formbærende elementer skal regnes påvirket af denne last. Nyttelaster regnes at være frie variable og fastlægges i hvert enkelt tilfælde. Nyttelasten (fladelasten) på forme bør normalt ikke regnes mindre end 2 kn/m 2. Betonens sidetryk skal fastsættes under hensynstagen til støbehastighed, betonens konsistens, temperatur ved udstøbning og vibrering. Lasten fastsættes i overensstemmelse med en forsvarlig dokumenteret beregningsmetode. Størrelsen af naturlaster vurderes i hvert enkelt tilfælde. Masselasten, der kan virke i en vilkårlig vandret retning, kan sættes til 1% af den samtidigt virkende regningsmæssige lodrette last. Masselasten skal regnes at virke samtidigt med øvrige forekommende vandrette laster. Den samlede vandrette last må for en vilkårlig vandret retning i intet tilfælde udgøre mindre end 2,5 % af den samtidigt virkende regningsmæssige lodrette last. Lastreduktionsfaktoren ψ skal sættes lig ψ=1,0. 5.1.3.3 Deformationer Entreprenøren skal tage højde for evt. sætninger og deformationer af stillads. 14

5.1.5 Afskærmninger på broer og stilladser Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) Hvor der er risiko for frit fald eller nedstyrtningsfare skal sikkerhedsforanstaltninger være iht. AT-vejledning A.2.1,"Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser", november 2005. Foranstaltningerne hertil kan udføres med tæt skærm monteret på rækværker eller tilsvarende. Skærme og rækværker på brostilladser mod det fri skal have en højde på mindst 1,20 m. 5.2 Materialer 5.2.1 Stillads Stilladsmateriel skal være myndighedsgodkendt med godkendt bæreevne af alle typer samling og elementer. Ikke godkendt materiel, som inddækninger m.v., skal beregnes og udføres i henhold til gældende normer. 5.2.2 Form 5.2.2.1 Bræddeform (ru og høvlet) For kantbjælke us, y.s. og i.s. benyttes tykkelseshøvlet bræddeforskalling (både på bro og fløjvægge). Brædderetning: parallel med kantbjælkernes længderetning. For resterende formflader tillades anvendt glat form. Der støbes mod den ru side. Brædderetningen på synlige flader skal være parallel med eksisterende forskallingsaftegning. Formmaterialer skal vælges, så synlige ny overflader kommer til at ligne eksisterende, tilbageblevne overflader. 5.2.2.2 Flageform Flageform tillades ikke anvendt. 5.2.2.3 Glat form Glatform tillades ikke anvendt. 5.3 Udførelse 5.3.1 Stillads Stilladset skal monteres, vedligeholdes og demonteres uden gene for vejtrafik udover nævnte vejtrafikreguleringer og frihøjdebegrænsninger, jf. SAB afsnit 1.1.10 og afsnit 18. 5.3.2 Form 5.3.2.1 Tæthed og udformning Formen skal anordnes og opstilledes således, at den afformede overflade fremstår uden grater. Alle dele af formen skal fastgøres til brodækket og tillades således ikke understøttet af stillads. Alle formdele skal af hensyn til differensbevægelser fastgøres direkte til brodækket. 5.3.2.2 Forankring af sideforme Der tillades ikke udført klampsjern. Ved formsætning af overflader, der ligger i samme plan som overflader i en eksisterende konstruktion, skal formen anordnes således, at der, umiddelbart før støbning påbegyndes, kan foretages en tæt tilspænding til den eksisterende konstruktion, såle- 15

des at spring i overfladen og afsætning af mørtel på eksisterende betonoverflader undgås. 5.3.2.3 Indstøbninger og udsparinger Fastgørelse af broautoværn, se SAB afsnit 9 samt gældende projekttegninger. Montage af nye dryprør, se SAB afsnit 13.12. Alle indstøbte dele leveres af entreprenøren, iht. projektmaterialets beskrivelser. 5.3.2.4 Afformning Afformning af bærende form må ikke påbegyndes før betonen har opnået en trykstyrke på 80 % af den krævede karakteristiske styrke (f ck ). 16

SAB 6 - SLAP ARMERING SAB for slap armering er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for betonarbejde af oktober 2009, afsnit 6 "Slap armering". I SAB er indført et 6-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. Tilsynshåndbog for betonbroer. Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, August 2010. 6.1 Alment Arbejderne omfatter i hovedtræk følgende: Armering af nye kantbjælker Armering af ny profileringsbeton på brodæk Forstærkning af brodæk Armering af nye fortove/cykelstier Armering af ny midterplint eller tilsvarende konstruktioner Udskiftning af korroderet armering Hvor den eksisterende armering er utilstrækkelig, ilægges supplerende armering efter entreprenørens forslag og bygherrens skriftlige accept.. 6.2 Materialer 6.2.4 Materiale for faststøbning af ankre Inden arbejder igangsættes fremsender entreprenøren produktdatablad for bygherrens accept. 6.3 Udførelse 6.3.1 Alment Entreprenøren skal fremsende nødvendige armeringstegninger til bygherren til gennemsyn. Vedrørende placering af ankre skal det fremgå af projekttegningen der udformes af entreprenøren. Der skal drages omsorg for, at ankerborehullets diameter mv. nøje svarer til den foreskrevne armeringsdimension, jf. leverandørens anvisning, der i øvrigt nøje skal følges. Fremstilling af ankre må først udføres, når behugningsarbejdet for de tilhørende overflader er accepteret af bygherren, og beliggenheden af de behuggede overflader dermed kendes, således at ankrenes endelige længde kan bestemmes. Eventuelle forspændingskablers (længde/tværgående) geometri, skal af entreprenøren fastlægges inden arbejdet mht. iboring af armeringsankre igangsættes. I det omfang, der foreligger anvisninger fra leverandør af flydemørtel på, hvordan ankrene monteres, skal disse følges. I modsat fald skal disse monteres efter følgende retningslinier: Der bores et hul med diameter som angivet på tegningerne med dybde. Hullet fyldes med mørtel ved hjælp af en slange. Placering af anker. Det skal påregnes at ankre indbygges med varierende højde, således at der skal foretages særskilt afsætning/afklipning af disse. På denne baggrund kan længden af de iborede ankre variere. Borehullets sider skal være ru. 17

Der skal sikres en fuldstændig omhyldning af ankerstangen og fyldning af borehullet med mørtel. Al armering skal transporteres og opbevares, således at det i mindst muligt omfang udsættes for saltvand eller sprøjt af saltvand. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med ferskvand. 6.3.6 Varmepåvirkning af armering Svejsning af armering tillades ikke. 6.4 Kontrol Ankrene kontrolleres for vedhæftning som følger: De første 10 ankre i hver etape udføres med lige ankerjern. Efter hærdning af mørtelen udføres trækforsøg til en kraft på 30 kn for Y12 ankre. Der må ikke ske brud ved trækforsøget. De resterende ankre udføres derefter med bøjet ankerjern, idet dog 1 % udføres med lige ankerjern. Disse trækprøves som beskrevet ovenfor. Der må ikke ske brud ved trækprøvningen. 18

SAB 8 - Beton SAB for beton er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for betonarbejde af oktober 2009, afsnit 8 "Beton". I SAB er indsat et 8-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. Tilsynshåndbog for betonbroer. Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, August 2010. 8.1 Alment Følgende konstruktionsdele nystøbes: Støbning af kantbjælker (inkl. forhøjelser). Støbning af ny profileringsbeton på brodæk. Støbning af nye fortove/cykelstier Støbning af ny midterplint Reparation af skader på underside brodæk, mellemsøjler samt vederlag (sprøjtebetonarbejder/mørtelreparationer). Punktfundamenter til nyt autoværn Omfanget af reparationsarbejder og forslag til reparationsmetode på de enkelte konstruktionsdele vurderes, beskrives og dokumenteres af entreprenøren. Dokumentationen i form af en tilstandsrapport fremlægges for bygherren til godkendelse. jf. afsnit 13. 8.1.2 Dokumentation Kunststofmodificeret cementmørtel Produktet skal behandles i henhold til leverandørens anvisninger. Kunststoftilsætningen skal være: - Alkalibestandig - Volumenbestandig - Bitumenbestandig - Vandbestandig - Ældningsbestandig - Modstandsdygtig overfor frost-/ tøsalt - Kunststoftilsætningen skal have stor modstand mod vandgennemtrængning. - Kunststoftilsætningen må ikke befordre korrosion. Mørtelens styrkeparametre må ikke være ringere end underlaget (konstruktionsbetonen) og skal indgå i en varig holdbar forbindelse med underlaget. Der må ikke forekomme revner. 8.2 Materialer 8.2.1 Delmaterialer 8.2.1.5 Groft tilslag Som tilslag i kantbjælker og profileringsbeton skal anvendes granit. 8.2.2 Betonens sammensætning Sprøjtebeton: I miljøklasse A og E må enkeltresultater for v/c-forholdet maksimalt være hhv. 0,45 og 0,40 bestemt ved mikroanalyse af tyndslib i henhold til DS 423.42. 19

8.3 Udførelse Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) De nye kantbjælker udføres med niveauspring i henhold til standardtegningen. Indstøbte ledere tillades ikke anvendt. Med hensyn til kontrol og indmåling af ny støbte betonoversider, henvises til SAB afsnit 1.2. 8.3.5 Støbeskel.Sprøjtebeton: Ved opbygning i flere arbejdsgange skal støbeskel afskrabes i få mm dybde, og betonoverfladen afkostes, således at der opstår en ru overflade. Støbeskel skal sandblæses og forvandes (vandmættes), inden arbejdet genoptages. 8.3.7 Udstøbning Af hensyn til den indblandede luft og betonens frostbestandighed må der ikke vibreres med stavvibrator i dæklag mod formsatte overflader. 8.3.9 Efterbehandling Krav: Ved sammenstøbning af eksisterende kantbjælke og nystøbte kantbjælker/fortove må forskellen mellem middeltemperatur for eksisterende beton og nystøbt beton ikke overstige 15 o C, med mindre det ved beregning dokumenteres, at 80 % af betonens aktuelle spaltetrækstyrke ikke overskrides. Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge i form af beregninger af de forventede temperatur og evt. spændingsforhold samt en procedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer. Proceduren skal accepteres af bygherren før arbejdet udføres. Foranstaltninger: For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støbte og af tilstødende, nystøbte konstruktioner skal entreprenøren såfremt beregningerne viser at der er behov for dette, iværksætte foranstaltninger som nævnt i AAB, afsnit 8.3.9-B. Evt. kølerør skal injiceres i henhold til det i AAB anførte. Hvis den omgivende temperatur forventes at være mindre end 5 o C på tidspunktet for støbning samt i hærdeperioden skal der træffes forholdsregler for beskyttelse af betonen mod frost. Entreprenøren skal i god tid inden planlagt støbning fremkomme med forslag for bygherrens accept. 8.3.10 Afskærmning Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele m.v. og af hensyn til forurening af omgivelser. Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles bygherren. Entreprenøren fremsætter reparationsforslag til bygherren. 8.4 Kontrol 8.4.1 Alment Kvalitetskontrol af reparationsprodukter og reparationer med disse er angivet i DS/EN 1504-3, DS/EN 1504-8, DS/ENV 1504-9 og DS/EN 1504-10. 20

Kvalitetskontrol inkl. krav til forprøvning af sprøjtebeton og -støbning er angivet i DS/EN 14487-1 og DS/EN 14487-2. Følgende krav i AAB udgår: Prøvestøbning, herunder udstøbning af prøvelegeme og udtagning af repræsentative delmaterialeprøver til bygherren. (AAB afsnit 8.4.3) Produktionsprøvning af procesvand (AAB afsnit 8.4.4.1). Krav til den nystøbte betonoverflade - profileringsbeton Den nystøbte betonoverflade, for profileringsbeton, skal overholde krav jf. SAB afsnit 11.1.5.2 og 11.1.5.3. 8.4.3 Prøvestøbning Prøvestøbninger for udførelse af sprøjtebetonarbejder kan helt eller delvist erstattes af resultater fra tidligere udført prøvning. 8.4.4 Produktionsprøvning af materialer 8.4.4.2 Betonens sammensætning V/c-forhold for sprøjtebeton V/c-forhold dokumenteres ved mikroanalyser fra mindst 3 tilsvarende tidligere arbejder suppleret med udboring af 3 kerner/vedhæftningsprøver af den aktuelle beton til bygherrens nærmere analyse. Alternativt udføres prøvestøbning, jf. SAB pkt. 8.4.3. Træk- og vedhæftningsstyrke for sprøjtebeton og mørtelreparationer Entreprenøren skal bestemme den eksisterende betons aktuelle trækstyrke og sprøjtebetonens henholdsvis reparationsmørtelens vedhæftning i henhold til DS/EN 1542. Den eksisterende betons aktuelle trækstyrke bestemmes ved hjælp af aftrækningsinstrument. Der skal for hvert kontrolafsnit udføres minimum 5 prøver. Entreprenøren udarbejder en prøvningsprocedure som skal foreligge mindst 1 uge før planlagt prøvning. Kravet til prøvning er: Omfang: Resultat: Reparationsmørtelens eller -betonens vedhæftning til betonunderlaget refererer til værdier opnået på et min. ø 50 mm stort prøvelegeme, hvor træklegemet aftrækkes med en konstant belastningstilvækst. Der skal for hvert kontrolafsnit udføres minimum 6 prøver. Ved et kontrolafsnit forstås en konstruktionsdel, som er repareret i en sammenhængende operation. Gennemsnittet af 6 efter hinanden opnåede enkeltværdier skal være mindst 1,5 N/mm 2, eller bruddet skal ske i den underliggende beton. Ingen værdier må være under 1,0 N/mm 2 Der må ikke forekomme lunker, lagdelinger, revner eller andre inhomogeniteter Gennemsnittet af 6 efter hinanden opnåede enkeltværdier skal være mindst 1,5 N/mm 2, eller bruddet skal ske i den underliggende beton. Ingen værdier må være under 1,0 N/mm2.. 21

Hvis prøveresultatet er en trækstyrke mindre end 1,5 N/mm 2 (gennemsnit) udarbejder entreprenøren - som en del af prøvningsrapporten - et forslag til udbedring/særlige foranstaltninger. Bygherren vil eventuelt foretage makroanalyse af de i forbindelse med vedhæftningsprøvningen aftrukne cylindre.. Dokumentationsrapporten skal forelægges bygherren til gennemsyn, før arbejdet fortsættes. 22

SAB 9 Broautoværn og Rækværker SAB for broautoværn og rækværker er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for broautoværn og rækværker af december 1994. I SAB er indført et 9-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. Udstyr, Autoværn, Opsætning af broautoværn og rækværker, juli 2006 9.1 Alment Arbejderne omfatter: Nedtagning og bortskaffelse af eksisterende broautoværn, herunder fjernelse af eksisterende punktfundamenter. Levering og montering af nyt varmforzinket broautoværn uden rækværksfunktion S100 Levering og montering af nyt varmforzinket broautoværn med rækværksfunktion S100 Levering og indbygning af betonfundamenter med indstøbte ankerarrangementer Nedtagning og bortskaffelse af eksisterende vejautoværn. Levering og indbygning af nyt vejautoværn, 9.3 Udførelse 9.3.5 Montage Understopning skal udføres med cementbaseret ekspanderende færdigmørtel. Overkanten af understopningen trækkes 2-3 mm tilbage fra fodpladens forkant. Opklodsningskiler skal udformes, således at varmforzinkningen på fodpladernes underside ikke beskadiges. Understopningen udføres som én lodret udsparing med en bredde på 10 mm, til afvanding af sceptre. Der skal anvendes underlagsskive under alle møtrikker på oversiden af fodplader. Underlagsskiver må ikke være fjederskiver. På oversiden indlægges min. 1 mm tykke neoprenskiver under underlagsskiverne, og mellem underlagsskiverne og autoværnsboltene/møtrikkerne indlægges Duboringe eller tilsvarende. Stød og dilatationssamlinger i broautoværnsbjælker og udfyldningsjern skal udføres i samme snit som vist på Vejdirektoratets tegning S100. Forplacering af overgangsautoværn henvises til gældende Vejregel for opsætning af broautoværn 23

SAB 10 - Fugtisolering SAB for fugtisolering er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for Fugtisolering af januar 2011. I SAB er indført et 10-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning, Oktober 2010. Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol. 10.1. Alment Der accepteres ikke alternativer til omisoleringen med hensyn til valg af materialer og metode. Forberedende møde Arbejdet skal planlægges og redegøres i procedure (herunder arbejdets udførelse, kontrol med udførelsen mv.) og ifm. forberedende møde, skal der forelægges samtlige godkendelser mv. samt tilhørende dokumentation. Forberedende møde kan ikke afholdes før, fuldstændig dokumentation er modtaget fra entreprenøren bl.a.: For dokumentation Arbejdsprocedure Kvalitetsplan Krav til uddannelse (epoxy/membranarbejder). 10.2. Materialer 10.2.1. Alment Materialer der anvendes til fugtisoleringen skal være som angivet i gældende AAB for fugtisoleringsarbejder, afsnit 10.1.1.1. 10.2.3. Færdige isoleringsmaterialer 10.2.3.1. Kunststofgrundere til betonoverflader ved bitumenplader og polymerbitumenplader Kunststofgrunderen skal være en typegodkendt grunder, som angivet i AAB for Fugtisolering. 10. 3. Udførelse 10.3.1 Alment Fugtisoleringsarbejdet kan først påbegyndes efter afholdelse af det forberedende møde. Det accepteres, at batch nr. mv., afleveres til bygherren senest én uge før opstart af arbejderne. 10.3.2.2 Klargøring af betonoverflader Der henvises til AAB 8 Beton og 10 Fugtisolering. Der skal foreligge protokol for gennemgang af betonoverfladen, jf. 10.3.2.2, inden arbejdet kan igangsættes. 10.3.2.3 Grunding Inden grunding, udføres mekanisk afrensning af betonoversiden (f.eks. slyngrensning). 10.3.2.5 Inddækninger, afslutninger mv. Fugtisoleringen skal mod opkanter til kantbjælkerne, fortove/cykelstier samt mod midterplinte, afsluttes med en klemskinnekonstruktion 24

10.3.2.6 Fald på den færdige isoleringsoverside Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) Pytdannelser dybere end 1 mm må ikke forekomme med undtagelse af ganske lokale vandansamlinger af maksimalt 2 mm's dybde bag isoleringsfortykkelser som følge af overlæg. 25

SAB 11 - Brobelægninger Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) SAB for brobelægninger er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for Brobelægning, jf. følgende: AAB 11.1-11.6 Brobelægning, november 2006 AAB 11.7-11.8 Brobelægning, november 2004 ABB 11.9 Brobelægning, marts 2007 AAB 11.10 Brobelægning, november 2004 I SAB er indført et 11-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. Bilag og revisionshæfte, februar 2009. Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning, Oktober 2010. Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol. 11.1. Alment Arbejdet skal planlægges og redegøres i procedure og ifm. forberedende møde, skal der forelægges samtlige asfaltrecepter, godkendelser mv. tilhørende dokumentation. Entreprenøren skal ligeledes have redegjort for arbejdets udførelse iht. udarbejdet i arbejdsprocedure. Det forberedende møde kan derfor ikke afholdes før ovennævnte procedure samt dokumentation er fremsendt til bygherren for dettes kommentering. 11.1.1. Entreprenørens ydelser Brobelægningerne opbygges af følgende lag nævnt nedefra og opefter: Kørebaner og kontrabanketter: Drænlag, ÅAB8 (B 70/100), nominel tykkelse 20mm Beskyttelseslag, ABM type c (B40/60) - mod., nominel tykkelse 45mm Skærvemastiks slidlag, SMA 11B, (B40/60), nominel tykkelse 40 mm Kontrabanketter udføres i ABM-laget eller oprettes i AB6t. (Faldforhold er beskrevet på gældende projekttegninger). Der udføres langsgående drænkanaler i dybdelinjerne Planlægning og arbejds- og metodebeskrivelse I planlægningsfasen skal entreprenøren blandt andre forhold vurdere og beskrive i en metodebeskrivelse: Organisation Miljø, sikkerhed og sundhed Koordinering med færdiggørelse af planlagte tilstødende arbejder Detaljeret liste over materiel og udstyr til produktion og udlægning Inspektions- og prøvningsudstyr Metoder for udførelse af belægningsarbejdet, herunder metoder for udførelse af samlinger, banketter og fuger Transportveje under udlægning Afvanding under arbejdets udførelse Foranstaltninger, som vil blive truffet i dårligt vejr. 26

Metodebeskrivelsen skal fremsendes sammen med materialespecifikationer i god tid før arbejdet påbegyndes og prøvningsresultater inkl. entreprenørens kommentarer til resultaterne skal uden forsinkelse, fremsendes til bygherrens accept, jf. AAB for Brobelægning afsnit 11.2.1 og 11.4. 11.1.5. Funktionskrav Dimensioneringshastighed er < 80 km/t. 11.1.5.1. Friktionskoefficient Slidlaget skal opfylde krav i afsnit 11.1.5.1 i AAB for veje med tilladt hastighed < 80 km/t: f 0,45 11.1.5.2. Jævnhed i længderetningen Det skal sikres, at der ikke kan forekomme pytdannelser i vandrender. Der må ikke forekomme ujævnheder større end 3 mm i vejens længderetning målt med en 5 m retskede og større end 3 mm i vejens tværretning målt med profilskabelon. 11.1.5.3. Profil Bygherren kan forlange lunker oprettet. I de tilfælde, hvor retskedekravet er opfyldt, kan entreprenøren forlange særlig godtgørelse for opretningen. Afvigelsen fra det foreskrevne tværfald eller længdefald må ikke på noget sted være større end 2. 11.2. Materialer 11.2.2..1 Lyst tilslag Slidlag på kørebanerne skal overholde krav til refleksionsfaktor for hhv. belyst som ubelyst vej afhængig af beliggenheden af bygværket. 11.3 Udførelse Belægningsarbejderne skal udføres i umiddelbar fortsættelse af isoleringsarbejderne. 11.4. Kontrol 11.4.1 Alment Bygherren skal i henhold til SAB-SOS adviseres om tidsplanen for udlægning af asfaltlag. Efter udlægning af hvert asfaltlag (hhv. drænlag, beskyttelseslag og slidlag) skal entreprenøren aflevere dokumentation for, at de geometriske krav og krav fra asfaltanalyser er overholdt. Dokumentationen påhviler entreprenøren. Dokumentationen skal være accepteret af bygherren inden næste lag kan påbegyndes jf. SOS afsnit 4.5 og 4.6. Bygherren foretager parallelanalyse hos Vejtekniske Institut (VI). Bygherren orienteres i god tid inden belægningsarbejdernes påbegyndelse, således at Vejteknisk Institut orienteres omkring tidspunkter for asfaltudlægningen. 11.4.1.1 Geometrisk kontrol Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenivellement i et net med langsgående linier ved kantbjælker, i hvert hjulspor og i broens centerlinie. I broens tværretning nivelleres mindst pr. 1 m. Hvor disse nivellementer udviser særlige behov for opretning, skal opretning udføres efter nærmere aftale med bygherren. 27

Entreprenøren skal sikre, at der er overensstemmelser i de udførte målinger, således at der for hver enkelt måling (ved hvert lag), udføres målinger i samme punkter. Entreprenøren skal forelægge afsætningsdata for bygherren inden udlægningen. Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte beliggenhed ved et fornyet fladenivellement ved anvendelse af samme fikspunkter og nivellementsnet. Tætheden af nivellementet skal mindst være som anført i SAB 1.2.2. Kontrol for udførelse, herunder afvigelser ift. projekteret kote, er angivet i SAB afsnit 1.2. Med hensyn til planlægning og godkendelse af opmålingsplan, henvises til SAB afsnit 1.2.2. Som beskrevet i SAB afsnit 1.2, skal entreprenøren (belægningsentreprenøren) ligeledes udarbejde opstilling, som beskriver forventet kote, udført kote samt eventuel afvigelse ift. forventet kote. 11.7. Åben kunststofbeton 11.7.1 Alment Arbejderne omfatter: Langsgående drænrender i broende dybdelinie - dimension jf. vejregel for projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelælgning (tegningsbilag). 11.8. Kunststofbelægning 11.8.1 Alment Der udføres kunststofbelægning på fortov/cykelsti samt overside kantbjælker. Arbejdet omfatter: Klargøring inkl. afrensning og sandblæsning af nystøbt overflade af fortove, cykelstier og kantbjælker. Levering og udførelse af kunststofbelægning på fortove, cykelstier og kantbjælker. Der forventes kun trafik af fodgængere og cyklister samt mindre selvkørende redskaber som fejekost, snerydder og saltspreder. Entreprenøren vedlægger ved licitationen forslag til belægningsopbygning baseret på nedennævnte arbejdsbeskrivelse. 11.8.1.1 Typegodkendelse Der skal anvendes typegodkendt kunststofbelægning. For slidlag skal kravene svare krav til slidlag på stibro. 11.8.2 Materialer Friktionstilslaget skal være i overensstemmelse med typegodkendelsen, dog forventes enten grå el. sort tilslag på fortove og cykelsti. Endeligt valg af farvenuance foretages af bygherren ifm. udførelsen. 11.8.3 Udførelse Kunststofbelægningen færdiggøres før asfalt slidlag og bitumenfuge udføres. 28

11.9 Fuger Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) Smeltbare fuger (type A) og elastiske fuger (type B) skal opfylde krav jf. gældende AAB 11 Brobelægning - afsnit 11.9. 11.9.1 Alment Arbejderne omfatter: Skæring og konstruktion af fuge i belægning langs opkant til kantbjælkeinderside. Indbygning fugemasse i not ved kantbjælkernes inderside. Fugerne konstrueres jf. vejregel for projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelægning (tegningsbilag). 11.9.3 Udførelse 11.9.3.1 Planlægning og udførelse Fabrikantens indbygningsforskrifter skal overholdes. Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og Plan for sikkerhed og sundhed være opmærksom på: at der til grunding for elastiske fuger anvendes mal-kodede produkter evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fugemasser type A og B Entreprenøren må påregne at skulle udføre fugearbejdet med anvendelse af de samme vinterforanstaltninger i vinterperioden, som de der er forudsat for fugtisolerings- og belægningsarbejdet, se SAB Styring og samarbejde samt SAB Udstyr til opvarmning/tørring af fugespalter henregnes ikke under vinterforanstaltninger, men som almindeligt materiel til udførelse af fugearbejder. Entreprenøren skal inden arbejdet påbegyndes, udarbejde en arbejdspladsbrugeranvisning. 11.9.3.2 Forberedende arbejder Nye fugespalter skal etableres ved skæring. Inden skæringen skal belægningen være afkølet. Fugesider af rustfrit stål skal klargøres ved affedtning og efterfølgende sandsvirpning. Når fugegeometri og tilstødende konstruktionsdele (sider og bund) er bragt i foreskreven stand, skal bygherren adviseres og gives lejlighed til at inspicere arbejdet. 11.9.4 Kontrol 1 prøvning af fugemasse og grunder (identifikationsprøvning betalt af bygherre). Ved udtagning af prøver til ID prøvning udtages prøve såvel fra kogeren som fra ubrudt emballage. Kopi af identifikationsprøvning af den anvendte batch skal afleveres til bygherren før materialet anvendes. 11.10 Stenfyldte fuger Stenfyldte fuger skal opfylde krav gældende AAB 11 Brobelægning - afsnit 11.10 11.10.1 Alment Arbejderne omfatter etablering af stenfyldt fuge ved dilatationsfuger ved broender: 29

Udsparing i asfalt ved fræsning el. lignende. Indbygning af stenfyldte fuger type D. Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) Den stenfyldte fuge etableres, jf. vejregel for projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelægning (tegningsbilag) Opmærksomheden henledes på at drænlaget afsluttes før den stenfyldte fuge begynder så vand holdes bort fra selve bitumenfugen. 11.13 KØREBANEAFMÆRKNING SAB for kørebaneafmærkning er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for kørebaneafmærkning, maj 1996. 11.13.1 Alment Arbejdet omfatter udførelse af permanent afmærkning. Kørebaneafmærkningen udføres som den eksisterende. Kørebaneafmærkningen udføres dels på bro og dels i vej ved begge ender af broen i den udstrækning, der udføres ny belægning i entreprisen. Al permanent kørebaneafmærkning udføres med lang holdbarhed i henhold til Vejdirektoratets Vejregler maj 1996, vedrørende Afmærkning på kørebanen. 11.13.2 Materialer Kørebaneafmærkning udføres med termoplast af anerkendt kvalitet. Kantbanen skal udføres som Langfleks-striber. 30

SAB 13 - ANDRE ARBEJDER 13.1 Vej- og rabatbelægninger ved broender 13.1.1 Alment Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) Entreprenøren skal udføre en udjævning af vejens længdeprofil uden for broen, således at der bliver en jævn overgang mellem bro- og vejbelægning. Se gældende projekttegninger samt efter nærmere forudgående aftale med bygherren. Krav til udførelse samt af asfaltmaterialer er som for belægninger på bro, se SAB afsnit 11. Med hensyn til kontrol (geometrisk) henvises til SAB afsnit 1.2 samt SAB afsnit 11. Arbejdet omfatter endvidere sætning af kantbegrænsningssten mellem kantbjælkeender og punktfundamenter, der opsættes kantbegrænsningssten imellem begge punktfundamenter ved hver broende. 13.1.2 Materialer 13.1.2.1 Kantbegrænsningssten Ved broender sættes 50*50*5 cm betonfliser til støtte for rabatbelægningen mellem kantbjælke og punktfundamenter, hvor et sådanne etableres. Fliserne sættes på kant i flugt med inderside kantbjælke med 3-5 cm luft mellem kantbjælke ende og flise. De sættes i beton 1:3:5 efter aftale med bygherren. Om nødvendigt tilpasses de forbi enkeltfundamenter for broautoværn. 13.1.2.2 Vejbelægning udenfor bro Vejbelægningen udenfor broender er vist på gældende projekttegninger. Tilslutningsfræsninger mv. for udførelse af de enkelte asfaltlag er angivet på gældende projekttegninger. Nyt slidlag tilsluttes eksisterende vejbelægning, fremgår af gældende projekttegninger for de enkelte broer. Sættemateriale - jordfugtig beton: Sættemateriale af beton skal være B20 M med følgende krav: miljøklasse: passiv styrkeklasse: fck 20 MPa kontrolklasse: normal stenstørrelse: max. 8 mm. Der anvendes en jordfugtig ærtestensgrusbeton med sætmål 0-3. Materialet anvendes til kantsten mv. sat på grusunderlag. 13.1.3 Udførelse For levering og tilfyldning med MSG er det i AAB for jordarbejder, afsnit 3.1.3 anførte gældende, idet dog komprimeringskravet for tilfyldning skal være de for en lodret afstand under færdig vejoverflade 2 m angivne. Komprimeringen skal udføres under opretholdelse (vanding) af det for gruset gunstigste vandindhold under hensyn til det givne komprimeringsmateriel. 13.1.4 Kontrol Entreprenøren skal udføre detaljerede opmålinger af geometrien på følgende tidspunkter jf. SAB afsnit 1.2: 31