Patientinformation Laparotomi Underlivsoperation ved åbning af bughulen Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik
Laparotomi I denne pjece kan du læse om forløbet fra indlæggelse til udskrivning i forbindelse med denne type underlivsoperation.
Indlægelsesdagen og operationen Indlæggelsesdagen Du møder til aftalt tidspunkt dagen før operationen på afsnit G33 i Sønderborg. Her vil du komme til at tale med følgende fagpersoner: Sygeplejerske Gynækologisk læge Evt. narkoselæge Du skal endvidere: Have taget blodprøve Have fjernet hårene omkring operationsstedet Vi forventer, at du tager hjem i løbet af eftermiddagen og møder igen på afdelingen om morgenen på operationsdagen. Operationsdagen Du skal være fastende fra kl. 24. Du må ikke spise, men du må drikke tynde væsker indtil kl. 6, undtagen mælk eller alkohol. Vi anbefaler, at du får et glas sød saftevand kl. 6. Du skal brusebade (incl. hårvask). Vi anbefaler, at du lader værdigenstande blive hjemme. Om morgenen vil du få udleveret operationstøj. På operationsgangen må du af sikkerheds- og hygiejnemæssige grunde ikke bære smykker, makeup, neglelak og kontaktlinser. Du må gerne beholde evt. tandprotese, briller, paryk eller høreapparat på. Umiddelbart inden operationen kommer du til at tale med den læge, som skal operere dig. Operationen Operationen foregår i fuld bedøvelse og kræver et snit på 6-10 cm på tværs af maven tæt ved hårgrænsen. I enkelte tilfælde er det nødvendigt at lægge snittet på langs i retning fra navlen mod skambenet. Huden vil blive lukket med tråde eller 'clips', som fjernes efter aftale. Operationen varer typisk 1-2 timer, afhængig af operationstypen. Under operationen får du anlagt et drop og et kateter i blæren.
Efter operationen Mulige komplikationer i forbindelse med operationen I sjældne tilfælde kan der efter operationen opstå infektion i operationssåret. Dette vil blive behandlet med antibiotika. Enkelte patienter bløder så kraftigt, at en ny operation kan blive nødvendig. Andre mulige komplikationer er urinvejsinfektion eller blodansamling omkring såret. I meget sjældne tilfælde kan der i forbindelse med operationen opstå skader på de omkringliggende organer. Dette kan medføre forlængelse af indlæggelsen. Efter operationen Efter operationen vil du blive kørt til opvågningsafsnit/-stuen, hvor en sygeplejerske vil observere dig de følgende 2 timer, indtil du bliver kørt tilbage til sengeafsnittet. Du må spise og drikke efter eget ønske. Du vil blive tilbudt proteindrik som et supplement til kosten. Det er vigtigt, at du allerede på operationdagen kommer ud af sengen. Det forebygger blodpropper, lungebetændelse og forstoppelse. For at forebygge blodpropper vil du blive behandlet med blodfortyndende medicin. På operationsdagen eller dagen efter vil du få fjernet droppet og kateteret i blæren. Du kommer til at tale med lægen og sygeplejersken om forløbet og få råd/vejledning til perioden efter udskrivelsen. Du kan forvente, at du bliver udskrevet dagen efter operationen. Der vil forekomme smerter efter indgrebet, og du vil blive tilbudt smertestillende medicin efter behov.
Efter udskrivelsen Efter udskrivelsen Det er en god ide at have smertestillende håndkøbsmedicin i hjemmet, f.eks. paracetamol eller ibuprofen, som kan lindre lette smerter i underlivet. Vi anbefaler sygemelding op til ca. 3 uger efter operationen, afhængig af arbejdets art. Du vil have behov for hvile og aflastning fra daglige gøremål. Gradvist kan du genoptage dine hjemlige og sociale aktiviteter, men du skal tage hensyn til, hvad du formår uden at fremkalde smerter. Den første tid efter operationen vil du føle dig mere træt end vanlig. Det er vigtigt at holde maven i gang med fiberrig kost og rigeligt at drikke. Der er sædvanligvis ingen efterkontrol efter operationen. Har du spørgsmål i forhold til operationen, kan du kontakte dine kontaktpersoner eller det afsnit, du har været indlagt på: Afsnit G33 i Sønderborg tlf. 7418 2333 Med venlig hilsen Personalet Gynækologisk klinik Undgå løft over 3-5 kg de første 2-3 uger. Start med daglige gåture. Lette mavemuskeløvelser må du genoptage efter 4 uger og hård genoptræning efter 8 uger. Fysisk krævende sport som håndbold eller løb dog først efter 10 uger.
Til dine egne notater
Til dine egne notater
Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15. 6200 Aabenraa Tlf. 7463 1515 www.sygehussonderjylland.dk regionsyddanmark.dk Udarb. 3/09, sidst rev. 1/14, revideres af FC 1/17 14765