Udviklingsplan Værdighedspolitik 2016 Indsatser Beskrivelse af aktiviteter Budget 2016 kr. Forventet forbrug 2016 Kr. Forventes overført til 2017 kr. Ny bevilling 2017 kr. 12.264.000 5.364.000 6.900.000 11.350.000 Til nye aktiviteter 2017 914.000 Udarbejdelse af værdighedspolitikken 64.000 64.000 Livskvalitet 1.500.000 Kompetenceudvikling, hvor fx emner som gennemførelse af den motiverende samtale, hvor medarbejderne bliver i stand til at arbejde målrettet på borgerens behov og mål - og sammenkoble det med faglighed og tydelighed på konsekvenser for borgeren ved fravalg og tilvalg. Sikre at medarbejdere og ledere har kompetencer til at udføre plejeopgaver, så borgerens ønsker og mål for livskvalitets opnås. Kompetenceudviklingsplan som kan understøtte medarbejderes og lederes faglige kompetencer i samarbejdet med borgeren. Emner kunne være Det tværfaglige samarbejde - relationel koordinering - teamsamarbejde Kommunikation -motiverende samtale- konflikt håndtering Målsætning smarte mål Rehabilitering kompenserende, aktiverende og rehabiliterende arbejdsform Kompetenceudvikling i forhold til IT værktøjer, som understøtter medarbejderne i samarbejdet med borgeren Værktøjer sikre sammenhænge mellem kompetencer, værktøjer (triage, fælles funktionsvurdering, døgnrytmeplan, ernæringsindsats, rehabiliteringsindsats) og omsorgssystem Borgeren oplever at hans/hendes livskvalitet er i fokus i samarbejdet med medarbejdere og ledere 1.050.000 1.050.000 0 0 1
Træning både rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelsestræning hvor medarbejderne også bliver i stand til at arbejde med træning. Flere borgere der kan fastholde funktionsniveau og være mere selvhjulpne. Medarbejdere, der kan arbejde på at gøre det lettere for pårørende, netværk og frivillige at føle sig velkommen i ældreplejen. Mange kan gøre en stor forskel ved at indgå i forskellige aktiviteter og fællesskaber, fx gåture, udflugter, dans, spil og sang, højtlæsning og bare tid til at være sammen. At borgernes funktionsniveau efter endt genoptræning fastholdes. Genoptræningsterapeuterne skal understøtte frontmedarbejderne i den rehabiliterende tilgang og også have et særligt fokus på at arbejde videre med den plan der er lagt for træning af genoptræningsterapeuterne. Borgerne fastholder deres funktionsniveau efter endt genoptræning og vil dermed være mere selvhjulpne. 200.000 200.000 500.000 Frivillighedskonsulent i Folkesundhed 250.000 250.000 650.000 Selvbestemmelse 1.500.000 velfærdsteknologi. Fx til gyngestole til beroligelse af borgere med demens ved brug af særlige gyngestole, Snoezelvogne og andre nye gode teknologier. Velfærdsteknologi kan være med til at give borgeren mulighed for at bestemme over eget liv og fx bevare en god døgnrytme. Samarbejdet med borgeren styrkes og borgerens trivsel, ønsker og mål for dagligdagen kommer i fokus. Velfærdsteknologiske løsninger der bidrager til at forenkle medarbejdernes dagsplanlægning, så samarbejdet med borgeren om dennes ønsker og mål for dagligdagen kommer i fokus. Medarbejdernes fokus rettes mod kerneopgaven da dagplanlægningen forenkles og understøttes af velfærdsteknologiske løsninger. 1.500.000 1.500.000 1.500.000 2
Økonomi til kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen flere medarbejdere til at fastholde træningsmål på tværs af indsatser. Fx rehabiliterings specialister og træningsassistenter i hjemmeplejen, plejecentre og Aktive Centre udvide antallet af pladser på plejehotellet, så der sættes fokus på gode og nænsomme indlæggelses- og udskrivningsforløb, og forebyggelse af unødvendige indlæggelser flere medarbejdere på de Aktive Centre, så der er større mulighed for at indsatser i hjemmeplejen kan kobles med tilbud i Aktiv Centrene en udvidet mulighed for værtinde funktion der hjælper At sikre at alle borgere modtager genoptræning inden for den lovgivningsmæssige bestemmelse og at medarbejderne i hjemmeplejen og på plejecentre kan videreføre træningsplanerne Flere genoptræningsterapeuter vil sikre, at lovgivningen for genoptræning kan overholdes. Flere terapeuter sikrer en god overlevering af borgerne til hjemmepleje og plejecentre samt et øget samarbejde på tværs af plejen og genoptræning så alle følger samme mål. Oplevelsen af større sammenhæng for borgerne, samt sikre, at funktionsniveauet opretholdes eller bedres. At forebygge genindlæggelser samt give mulighed for at palliativt forløb Ved at udvide pladserne på plejehotellet, får flere borgere mulighed for et rehabiliterende ophold eller et palliativt ophold. Der vil blive ansat de rette faglige kompetencer til at varetage denne opgave. Sikre unødige genindlæggelser samt ved intensiv rehabilitering gøre borgerne mere selvhjulpne så de kommer hjem til mindre hjælp. De Aktiv Centre er åbne centre, hvor alle på efterløn, pension og førtidspension kan komme uden forudgående visitation. Der er mulighed for at deltage i en række forskellige aktiviteter af såvel sociale som forebyggende karakter. Tankesættet er at brugerne af Aktiv Centrene medvirker til at skabe og deltage i fællesskaber. Ligesom det er brugere såvel 3.800.000 1.000.000 200.000 800.000 1.000.000 1.800.000 600.000 1.200.000 1.800.000 1.000.000 600.000 400.000 1.000.000 3
nye borgere til at falde til, og som frivillige, der medvirker til at udvikle og fastholde udvidet mulighed for forskellige aktiviteter i Aktiv Centrene. sundhedstjek i Det er væsentligt med en tæt kobling mellem hjemmeplejens sundhedsklinikkerne. personale, de frivillige og brugere af aktiv centrene, så hjemmeplejen aktivt kan medvirke til at udbrede kendskabet til Aktiv Centrene og aktiviteterne hos borgere der modtager Sundhedschek i hjemmepleje. Ligesom dette fokus kan medvirke til at sygeplejeklinikkerne borgere, der modtager hjemmepleje som et led i deres rehabiliterende forløb, kan motiveres til at deltage i aktiviteter på centrene. For at sikre denne kobling ansættes tre medarbejdere som skal fungere som bindeled mellem frivillige, medarbejdere i hjemmeplejen og borgere som benytter sig af centrenes aktiviteter. Medarbejderne vil særligt fokusere på at rådgive, vejlede, fastholde og udvikle aktiviteter sammen med de frivillige aktører, ligesom de deltager i, at invitere og byde nye brugere velkommen i Aktiv Centrene. Over tid er det hensigten at arbejdet udvides til også at omfatte aktiviteter omkring vedligeholdende træning på hold og generelle sundhedstjek i sygeplejeklinikkerne, som ligger i tilknytning til de Aktive Centre. Økonomi til mad og ernæring 3.900.000 flere medarbejdere til at skabe bedre rammer så måltiderne bliver et socialt samlingspunkt, fx som måltidsværter på plejecentre til at støtte op om aktiviteter i forbindelse med borddækning, anretning og hygge om måltidet spisevenner på de Aktive Centre for hjemmeboende spiseklubber/fællesskaber I prøveperioden, som nævnes i pkt. 3 vedr. ernæringsfaglige medarbejdere på plejecentrene, afklares det i hvor stort et omfang den ernæringsfaglige medarbejder skal indgå i rollen som måltidsvært. Herudover iværksættes kompetenceudvikling af plejepersonalet omkring rollen som måltidsvært. I samarbejde med frivillighedskoordinatorerne iværksættes en forsøgsordning, i forhold til spisevenner og spisefællesskaber for hjemmeboende. 2.000.000 400.000 1.600.000 2.000.000 en gang om året arangere : Kombineres med de temadage som køkkenet i 500.000 100.000 400.000 0 4
gourmet middage med dygtige kokke på plejecentre og aktiv centre ernæringsfaglige medarbejdere på plejecentre forvejen arrangerer 2 gange årligt. Skabe større fokus på temadagene i plejecentrene og de aktive centre. Iværksætte samarbejde med lokale restauratører i forbindelse med temadagene. Inspiration til og faglig udvikling af produktionskøkkenets ernæringsassistenter. I et samarbejde mellem et udvalgt plejecenter og Produktionskøkkenet iværksættes en prøveperiode i november og december 2016. Prøveperioden skal medvirke til, at afklare hvordan en ernæringsfaglig medarbejders arbejdstid og -opgaver skal tilrettelægges således, at det giver mest mulig værdi for borgernes måltidsoplevelse. Efter evaluering af prøveperioden udarbejdes en egentlig model for tilførsel af ernæringsfaglige medarbejdere på plejecentrene. 1.400.000 200.000 1.200.000 1.400.000 Økonomi til en værdig død 1.500.000 ansættelse af 1-2 specialister indenfor palliation, der skal sikre undervisning og kompetenceudvikling af medarbejdere og udvikling af materiale, der sikrer rammerne for borgernes stillingtagen til en værdig død 1.500.000 200.000 1.300.000 1.500.000 indgå aftaler om og formidling af frivillighed i form af vågekoner, hvis der ikke er pårørende tilstede At sikre rammerne for at borgere i eget hjem og på plejecentre kan få en værdig død. Ved at ansætte to sygeplejerske specialister indenfor palliation, vil det bliver muligt at understøtte frontmedarbejderne i den palliative indsats hos borgerne, samt sikre at medarbejderne løbende bliver opkvalificeret omkring emnet. Specialisterne vil også helt konkret kunne understøtte hos borgerne og hos de pårørende i de enkelte forløb. At sikre at frontmedarbejderne har den fornødne viden omkring smertedækning og palliativ pleje, således at borgerne får en værdig død uden for mange smerter og med de hensynstagen som er nødvendig i den enkelte situation. 0 0 0 0 5