Set fra fjorden og jorden Peder Gammeltoft Afd. for Navneforskning Københavns Universitet
Hvad beskriver stednavne? verden omkring os Hvordan? Ved at beskrive stedets udseende stedets beliggenhed stedets anvendelse stedets ejerforhold hvad man har af ønsker til stedet
Hvad slags stednavne har vi? Naturnavne Bebyggelsesnavne Hvad kan vi bruge stednavne til? Finde rundt Se tilbage i tid, og få viden om tidligere tiders natur og landskab samfundsforhold før i tiden
Stednavne dannes som almindelige ord: ex. fodbold vs. Torsted generaliserende del (hovedled) specificerende del (beskriverled) den generaliserende del angiver lokalitetens karakter den specificerende del beskriver hvad der er specielt for lokaliteten frem for andre lokaliteter af samme type
Stednavne lader sig analysere og tolke som vanlige ord Alle stednavne har et mere eller mindre klart betydningsindhold Stednavne tolkes ud fra ældste kildebelæg samt evt. udtale Stednavnets indhold sammenstilles med kendt ordstof fra stednavnets produktivitetsperiode Astrup (1446 Astrup, Astrop) af subst. ask eller asp. eller mandsnavnene glda. Assi, Azur, Āstrath eller Āsgut + torp. Blæsbjerg (1638 Blesbierg) af vb. blæse + bjerg. Pipop 'Hus, der 'pippede op' mellem træerne'. Skjern (ca. 1325 skyerne) n-afledning af subst. skær ren, klar. Tarp (1493 Torp) subst. torp udflytterbebyggelse. Torsted (ca. 1325 Thorsteth) snarest af gudenavnet Thor. Bjørslev (1585 Biørsleie) Mandsn. Bjørn/subst. bjørn eller subst. biur bæver? + leje liggested, og ikke det hyppige navneled -lev arv, arvegods
Vore stednavne: Alle stednavne beskriver det særegne ved stedet på navngivningstidspunktet. Men da de fleste stednavne er mellem 300 og 2000 år gamle ser verden omkring vore stednavne ikke nødvendigvis ud nu som da!
Ringkøbing-Skjern g i dag
Ringkøbing-Skjern g i dag, ifl. Danmaks Digitale Højdemodel
Ringkøbing-Skjern g ca. år 1800, ifl. digitaliseringen af Videnskabernes Selskabs kort
Ringkøbing-Skjern g ca. 1.450 navne i Danmarks Stednavne Af disse kan ca. 930 koordinatsættes.
Fjordene og åerne: Stednavne grupperer sig mod fjordene og langs ådalene. Fjorde og åer tæller blandt de allerældste stednavne i Europa. Men hverken navnet på Ringkøbing Fjord eller på Stadil Fjord er gammelt. Derimod er der blandt Ånavnene en del meget gamle navne: Ganer, Kolding, Skjern, Vinding.
Jorden: bebyggelser placeres langs ådale og eng- arealer; helst ikke i det høje land. Hvorfor placere sig langs ådale og enge? ressourceadgang kommunikation udsigten?
Meneskene: Navngivningsmåden ændrer sig over tid. Abstrakt navngivning: Terning: Her er terner Skjern: Det rene, klare Natur og kultur som ét: Askov, en bebyggelse Muldbjerg, en landsby Mennesket i fokus: Bollerup, Boldes udfl.beb. Varisbøl, Waris udfl.gård Modsætninger: Himmerig, Himmere Høllet, Høllede, Helledi Romantikken: Bakkely, Abelonesminde, Frydendal
Hvor gamle er vore stednavne? Hér hjælper bebyggelsesnavnene os!
Ringkøbing-Skjern g i jernalderen
Ringkøbing-Skjern g i jernalderen -inge/-unge afledn. afledninger hem hjem, landsby sted bebyggelsessted win eng
-inge/-unge: a) Alder:?0-ca. 800 b) Udbredelse: Hele Danmark. c) betydning og indhold: usikkert, muligvis stedet med. -ing/-ung afledning af ord, der beskriver: 1) terræn: Bramming (bram kant ); 2) fauna: Kattinge, Ketting (kat), Bjerninge (Bjørn), Hjerting (hjort); 3) flora: Bregninge (bregne). 4) adjektiver: Hviding (hvid); Brejning, ca. 1325 Bregningh: af subst. bregne + inge Hanning, ca. 1325 Herningh: subst. *hærn forhøjning + -unge Kyvling, 1310 22 Kyflingh: af subst. glda. kūv top + -linge Stavning, ca. 1325 Stafningh: subst. stavn + -unge Sædding, ca. 1325 Sithyngh: af subst. seta sæde? + -inge Terning, 1597 Terning: sikkert af subst. terne + -inge/-unge
andre afledninger: a) Alder:?0-ca. 800 b) Udbredelse: Hele Danmark. c) betydning og indhold: usikkert, muligvis stedet med. Barildkær, 1484 Barilkier: adj. bar + aldi-afledning Ganer, 1508 Gane: rodafledning af subst. glda. gan gab, råb, skrig Hoven, ca. 1325 Hofne: subst. hof hedensk alter + n-afledning Røgind, 1636 Røgengaardt: af glda. *røk hob dynge + indafledning
-UM hēm: a) Alder: ca. 250-800. b) Udbredelse: Især Nørrejylland. c) Betydning: Måske hjemsted, gård, landsby eller bygd. d) Indhold: 1) Terrænets form 2) jordbundens beskaffenhed 3) fauna & flora 4) indhegninger 5) Kulturforhold Ådum, ca. 1325 Oddum: subst. od eller odde fremspring Rindum, 1406 Rynnum: subst. glda. rænna, rende Tim, ca. 1325 Tyym: *Tī-hēm Gudernes bebyggelse -um (dativ flertal) Alder: ca. 0-1250. Bjålum, 1650 Stor Bjallum: glda. glda. *bialli højdedrag d
sted: a) Alder: ca. 400-850. b) Udbredelse: Især Jylland, men også velrepræsenteret på Fyn og i det gl.danske Østdanmark. c) Betydning: især område velegnet til bebyggelse, dels senere: lille gård. d) Indhold: Personnavne: (Gunder-, Sigersted); Teofore: (Thisted, Torsted); adjektiver: Donsted (dunn mørk ); appellativer (Åsted, t d Agersted). Torsted, *ca. 1325 Thorsteth : gudenavnet Thor Hundested: Nyt navn, opkaldelsesnavn Nysted, 1871 Nysted: Nyt navn Det nye sted win: a) Alder: ca. 0-800 b) Udbredelse: Norge, Sverige c) Betydning: eng, naturlig græsgang Venner 1440 Vener: flertal af subst. win
Ringkøbing-Skjern g i vikingetiden
Ringkøbing-Skjern g i vikingetiden by landsby, gård toft bebyggelsesareal torp udflyggerbebyg.
by: a) Alder: Meget stor aldersspredning og stadig aktivt som navneelement: ca. 700- b) Udbredelse: Hele Danmark c) Betydning: DK: landsby, gård, måske bygd. By afledt af roden til ordet bo, dvs. et bosted d) Indhold: 1) vikingetidskultur (Hørby (< hörgr), Hovby); 2) vikingetidens samfundsforhold f (Karlby, Bønderby, Rinkeby, Huseby); 3) fauna (Dyreby); 4) natur (Søby, Viby); 5) Retningsangivende (Nørby, Sønderby). Bandsby, 1424 Bandsby: subst. glda. band, båndʼ Faurby, 1589 Foverbye : adj. fager, skøn, smuk Halby, 1487 Haleby: subst. hale, her langsmal terrænformation. Kolby, 1338 Kalby: måske gen. flertal af subst. karl fri mand, kriger Nørby, 1636 Nørbye: adj. nørre Rynkeby, 1664 Rønncheby : gen. flertal af subst. *rink mand, kriger (Vedersø sogn)
torp: a) Alder: ca. 800-1500 b) Udbredelse: Hele Danmark + Sverige. c) Betydning: udflytterbebyggelse. d) Indhold: 1) personnavne 2) terræn 3) kulturforhold 3) samfundsforhold 4) Adjektiver Abildtrup, 1487 Abeltorp: subst abild æbletræ Brorstrup, 1498 Brostrop: mandsn. Brothir Lavstrup, 1535 Lagestrop: mandsn. Laghi Marup, 1498 Marderop: subst. marth skov Pejtrup, 1585 Peitrup: sikkert mandsn. Peder Povlstrup, 1648 Pouelstrup : mandsn. Povl Refstrup, 1579 Røusterup: tilnavn Rēf, af glda. rēf ræv Slumstrup, 1464 Slomstrup: måsk tilnavn glda. *Slumbær Årup, 1498 Orop: subst. å vandløb (hér Ganer Å)
toft: a) Alder: ca. 750-1250 b) Udbredelse: Danmark, Sverige, Danelagen og Normandiet. c) Betydning: areal til bygninger og nyttehave. d) Indhold: 1) flora og fauna 2) terræn 3) kulturforhold 3) person- og stednavne 4) adjektiver Bistoft, 1630 Bisßtoffte: subst. biskop Gammelbytoft, 1683 Gammel Bye Tofft Agre Hølletstoft, 1597 hølitztofft: stednavnet høllet Kassentoft, 1638 Kassentoft: subst. kassen kolort? Kringeltoft, 1651 Kringeltofft: subst. kringel kreds, krumning Toft, 1597 Thofft Ølstoft, *1475 Ølßtofft wad: stednavn *Ølnæs
Ringkøbing-Skjern g i middelalderen
Ringkøbing-Skjern g i middelalderen bøl(le) udflyttergård husted husmandssted gård ejendom på landet
bøl/bølle + bølling: a) Alder: ca. 1000-1500. b) Udbredelse: Udpræget syddansk udbreddelse (+ gruppe i Thy/Hanherred), c) Betydning: enkeltgård. Bøl afledt af roden til bōl, derfor betydningen enkeltgård. d) Indhold: 1) personnavne: 2) flora og fauna:; 3) adjektiver: Bandsbøl, 1537 Bandsbyll : glda. mandsn. Band? Bindesbøl, 1534 Bindesbøll : glda. mandsn. *Bindi Brosbøl, 1537 Brøsbul : glda. mandsn. Brothir Farsbøl, 1608 Farsbøl : glda. mandsn. Fathir Jødsbøl, 1489 Jødsboell : tilnavn jøde? Mosbøl, 1534 Mosbøl : subst. mose Påbøl, 1500 Storsbylle: glda. tilnavn. Pā påfugl Strømmesbøl, 1479 Tobyll: glda. mandsn. *Strømir Varisbøl, 1392 Tuusbøl : mandsn. Wari
gård: a) Alder: ca. 1200-. b) Udbredelse: hele Danmark, c) Betydning: landejendom. d) Indhold: 1) person- og stednavne: 2) flora og fauna:; 3) terrænformationer: 4) adjektiver: Barbesgård, ca. *1660 Barrebras Gaard: kvindenavn Barbara Bjerregård, 1630 Bieregaardt: subst. bjerg bakke Korsgård, 1683 Korsgaard: subst. kors Magårde, 1610 Maygrd: subst. made, eng Markskelgård, *1499 Marckeskelgaard: subst. markskel Pagård, 1537 Paepgaard: tilnavn/adelsnavn Pape Sudergård, ca. 1790-1800 Sudergrd: subst. suder skomager Tullesgård, 1610 thullisgaard: mandsn. Thulir Vejlgård, 1610 Weilgaard: subst. vejle vadested
Og navnetyperne set i et tidsperspektiv
Bøger om stednavne: Danmarks Stednavne, bd. 17. Kbh. 1976-1984. Bent Jørgensen: Danske stednavne. Kbh. 2008. (Bent Jørgensen: Stednavneordbog. Kbh. 1994) Kr. Hald: Vore stednavne,, 2. udg. Kbh. 1965. Stednavne fra Ringkøbing-Skjern på internettet: www.stednavne.com/foredrag-om-stednavne/
Tak for jeres opmærksomhed! Peder Gammeltoft gammelt@hum.ku.dk Afd. for Navneforskning Københavns Universitet