Brødrene Bartholin og Ole Rømer

Transkript

1 Vridsløsemagle års historie Brødrene Bartholin og Ole Rømer Stjernekiggerhuset Vidste du, at Vridsløsemagles navn knytter sig til terrænet og betyder den store græsgang ved bugtningen i terrænet? Stednavnet kommer af det gamle ord writh, der betyder en bugtning i terrænet, løse som betegner en græsgang og magle, der betyder stor. Vridsløsemagle adskiller sig fra mange andre landsbyer ved i 1920 erne at have fået særegne vejnavne som Bartholinstræde, Pilenborgvej og Ole Rømers vej. Ole Rømer ( ) var astronom, gift ind i Bartholinslægten og svoger til de to professorer. Landsbyen har antageligt fået sit navn omkring år 0, men nævnes første gang i skriftlige kilder i 1335 som Wrisløsæ. De første beboere i området var jægere, der for år siden slog sig ned ved Porsemosen og syd for landsbyen ved St. Vejleå. I dag er Vridsløsemagle en historisk bevaringsværdig landsby, hvor alle gårde på nær to er udflyttet. Det er en oprindelig forte -landsby, der i slutningen af 1600-tallet havde ti gårde og fem huse omkring grønningen. Ved en brand i 1781 nedbrændte seks gårde og 14 huse. Genopbygningen gik dog hurtigt, og ved folketællingen i 1787 lå der 12 gårde og 14 huse i landsbyen. Disse navne knytter sig til brødrene Hans ( ) og Caspar ( ) Bartholin. De to brødre var teologiprofessorer ved Københavns Universitet, og fakultetet ejede et par gårde i Vridsløsemagle. Desuden fik Hans Bartholin i 1704 lov til at opføre et lyststed, Pilenborg, på en eng, der tilhørte universitetet. Brødrene mageskiftede sig til en fæstegårds jord uden for Vridsløsemagle, hvor deres svoger, astronomen Ole Rømer, samme år opførte et observatorium. Gravhøjen, der ligger lige syd for Vridsløsemagle, kaldes i dag for Ole Rømers Høj. I 1704 opførte han Observatorium Tusculanum på brødrenes jord, og den 20. til den 23. september 1706 udførte Rømer triduum-observationerne, der foregik over tre dage. Observatoriet var opført som et lerklinet hus og indeholdt blandt andet en meridiankreds, som er et instrument til nøjagtig bestemmelse af himmellegemernes positioner. Observatoriet forsvandt kort efter Rømers død og blev først genfundet i Hvis man cykler op ad Kroppedals Allé, så ligger resterne af observatoriet stjernekiggerhuset på venstre hånd. Ole Rømer gjorde i 1676 en banebrydende observation: Han opdagede lysets tøven. Ved at observere planeten Jupiters inderste måne Io, opdagede Rømer en systematisk uregelmæssighed, der gjorde det muligt at konkludere, at lyset optræder med forsinkelse. Kroppedal Museum Kroppedal Museum rummer permanente udstillinger om dansk astronomihistorie og skiftende udstillinger om arkæologi fra stenalderen og jernalderen samt nyere tids historie fra efter 2. verdenskrig. Du finder museet på Kroppedals Allé 3 og

2 Reerslev Rethars arvegods Reerslev Kirke Vidste du, at Reerslevs navn knytter sig til mandenavnet Rethar og det gamle ord lev, der i denne sammenhæng betyder arvegods? Reerslev er dermed en sammentrækning af Rethars arvegods. Reerslev Kirke opførtes i midten af 1100-tallet i groft tilhuggede kampesten udsmykket med kridtkvadre. Skib og kor havde fladt loft, men blev i 1300-tallet udstyret med gotisk hvælving. De første beboere kom til området fra syd via Lille Vejleå i bronzealderen for 5500 år siden. Navnet Rethaelef optræder første gang i de skriftlige kilder i Reerslev Kirke er i dag i sit ydre helt præget af ombygningen og restaureringen i 1800-tallet. Det gamle gotiske tårn var faldefærdigt og måtte nedbrydes. I stedet fik kirken et nyt tårn og en forlængelse mod vest. Kirken blev ved samme lejlighed rød ved en skalmuring med moderne munkesten, og de tidlige kampesten er ikke længere synlige. Landsbyen blev etableret i middelalderen og bestod oprindeligt af ti gårde, men udbyggedes snart til 21 gårde samt nogle huse. Allerede i 1630 fik Reerslev sin første skole, som dermed er Høje-Taastrup Kommunes ældste skole. I slutningen af 1600-tallet havde Reerslev hele fire gadekær og et bystævne kaldet tingstedet. Andelsmejeriet Hedelykke blev etableret i 1890, og den lokale Brugsforening kom til i Vandværket bag Stendyssegård blev etableret på en gammel gravhøj, hvorfra der er udsigt til hele syv kirker - og Maglehøj, der ligger 69 meter over havet. Andelsmejeriet Hedelykke blev etableret i 1888 (første indvejning var 18. september). Den lokale Brugsforeningen åbnede i Reerslev i Kirken er som den eneste i Høje-Taastrup Kommune udstyret med kalkmalerier fra midten af 1470 erne. Malerierne er udført af den navnkundige Isefjordsmester, der i midten af 1400-tallet malede kalkmalerier i mindst 25 landsbykirker i Roskilde Stift. Kalkmalerierne fortæller Jesu livshistorie på østhvælvet og Jesu lidelseshistorie på vesthvælvet. Malerierne blev overkalket i 1600-tallet, men blev afdækket igen i 1868.

3 Vadsby Fra boplads til landsby Udskiftning i halvstjerne Sølvskatten i mosen Vadsby betyder bebyggelsen ved vadestedet, idet det olddanske ord vats betyder vadested og by naturligvis bebyggelse. Under landboreformerne foregik udskiftningen (processen, hvor hver gård blev tildelt ét stykke jord til dyrkning) i 1787 i en halvstjerne på grund af landsbyens beliggenhed ved Vadsby Å. Fire gårde blev liggende i landsbyen og kan stadig ses i dag: Davergaard, Rygaard, Bavnagergaard og Toftegaard. I husene boede et par husmænd, mens resten var håndværkere. I slutningen af 1650 erne var Danmark i krig med svenskerne. Krigen endte blandt andet med Taastrup-freden, som blev underskrevet 18. februar 1658 i Taastrup Præstegård, og Roskilde-freden, der blev indgået otte dage senere. Navnet kommer af, at landsbyen ligger tæt på åløbet, Vadsby Å. Navnet stammer fra vikingetiden, men optræder første gang i de skriftlige kilder i 1335 som Vatzby. De første beboere stammer fra bondestenalderen, og der er fundet spor af bopladser, hvor Bakkely og Søgård ligger i dag. I den sydøstlige del af landsbyen kan man i dag fra Kohøj se mindst 16 bronzealderhøje. I 1600-tallet lå der otte gårde og fem huse i landsbyen. Det var store gårde på over 100 tønder land. Bønderne fæstede under kongen og Københavns Universitet. I slutningen af 1700-tallet var fem gårde kommet under Vartov, som var hospital i København, én fæstede under Københavns Magistrat, og to gårde var underlagt Københavns Universitet. Ågesholmsvej har navn efter en proprietærgård på over 200 tønder land. I 1800-tallet solgte flere gårde jord til Ågesholm, hvilket gav dem råd til at ombygge deres gårde med sten fra Hakkemose Teglværk ved Sengeløse. Under krigen hærgede svenskerne også i Vadsby. En vis Jørgen Hansen skjulte derfor sit sølvtøj fire sølvbægre, 13 skeer, og et skeblad i Vadsby Mose. Sølvskatten dukkede først op igen i Beboerne på Langagergård valgte ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet at blive boende i Vadsby i stedet for at flytte ud på deres marker tæt på bronzealderhøjene. Gårdens beboere var bange for de trolde og nisser, der ifølge sagnene skulle befolke bronzealderhøjene.

4 Sengeløse Morten Korch En moderne landsby Middelalderbyen Det er ikke mange, der ved det, men Sengeløse landsby har i en periode huset den folkekære forfatter Morten Korch. Vi kender nok bedst Morten Korch for hans mange romaner og ikke mindst filmatiseringer af disse men i Sengeløse var han fra 1909 til 1911 ansat som direktør for Hakkemose Keramik- og Flisefabrik. Morten Korchs ophold i Sengeløse var, ligesom hans romaner, ikke uden drama. Faktisk var den populære forfatter involveret i en stor, offentlig skandale, eftersom han havde en affære med nabokonen, Valborg Nordby. I 1911 forlod Morten Korch Sengeløse som en fattig mand. Keramikfabrikken havde altid haft svært ved at tjene penge på keramikproduktionen, bl.a. fordi man ikke var særlig god til glasering og farver. Under sit ophold i Sengeløse nåede Morten Korch dog at samle inspiration til en af sine kendte romaner, Det gamle Teglværk, der handler om en mand og hans kamp for at få teglværket til at overleve i trange tider. En opgørelse fra 1370 viser, at Sengeløse landsby dengang bestod af 15 storgårde og to mindre gårde. Alle gårdene hørte under godset Katrinebjerg, der lå cirka en kilometer nordvest for kirken. Med landboreformerne fra blev Sengeløse, ligesom de fleste andre landsbyer, udskiftet. Det betød, at hver gård blev tildelt ét stykke jord til dyrkning. De gårde, der blev tildelt jord langt væk fra landsbyen, blev flyttet ud på deres mark. I 1797 solgte den daværende godsejer af Katrinebjerg, Lauritz Lassen, landsbyens storgårde til bønderne til en pris af 2000 rigsdaler for hver gård. I taknemmelighed rejste bønderne en frihedsstøtte for Lassen, som i dag kan ses på kirkegården. Sengeløse landsby har rødder tilbage i middelalderen. Kirken er landsbyens ældste bygning, opført omkring år 1150, og Sengeløse nævnes første gang i skrevne kilder i Sengeløse betyder naturligvis ikke byen uden senge. Begrebet løse forekommer ofte i danske stednavne og betyder græsning på et bakkehæld. Første del af bynavnet kommer af det olddanske ord sæing, som betyder dem, der bor ved søen. I dag er søen blevet til Sengeløse Mose, og gadekæret er muligvis den sidste rest af den oprindelige sø. I dag afholdes mange af landsbyens aktiviteter ved det gamle gadekær. I kirkens tårnrum kan man se Margrethe Snubbes gravsten fra Snubbeslægten var del af Hvide- slægten, der på den tid ejede næsten hele Sjælland. Gadekærrets vigtigste, oprindelige funktion var at virke som en branddam. Sengeløse Kirke menes at være blevet indviet af selveste Biskop Absalon ( ).

5 Soderup Sotis udflytterlandsby Stjerneudskiftningen Vidste du, at Soderups navn knytter sig til mandenavnet Sote eller Soti? Bynavnets endelse rup er afledt af torp, der betyder udflytterbebyggelse eller -landsby. Soderup betyder derfor oprindeligt Sotis udflytterbebyggelse. Soderup havde oprindeligt otte gårde og 13 huse med forten i midten. Fra dette centrum blev de enkelte gårdes jord samlet, så de ligner lagkagestykker med gården placeret i spidsen. De historiske kilder fortæller ikke, hvem Soti var, men Soderup formodes at være etableret i slutningen af vikingetiden og der findes såmænd spor af landsbyen helt tilbage til bondestenalderen. Senere blev Soderup lagt ind under Roskilde Domkirke, som byens gårdmænd og husmænd var fæstere eller lejere under frem til landboreformerne. Soderup bærer endnu i dag spor af middelalderens forte-landsby, hvor gårdene lå i en ring omkring det fælles område, forten. Inde på forten var gadekær, kirke, bystævne, smed, skole og andre fælles funktioner og faciliteter samlet. Uden om gårdene lå markerne. Efter landboreformen blev husmændenes jord placeret uden for landsbyen, så de måtte gå et stykke for at komme til deres marker. I mange landsbyer flyttedes gårdene ud på de nye jordlodder. Man skilte simpelthen bygningerne ad og opførte dem et nyt sted. Det skete dog ikke i Soderup, hvor gårdene blev liggende i landsbyen ved stjerneudskiftningen. At forte betyder området omkring gadekæret. I de gamle landsbyer lå gadekæret midt i landsbyen. Det var fælles areal, og om aftenen gennede man dyrene ind fra marken, så de kunne overnatte i sikkerhed der. Man brugte også gadekærets vand til vanding og brandslukning og til at lægge træhjul i, når de var blevet for tørre. Der kom med tiden kun få håndværk og ganske lidt handelsliv til Soderup, og børnene måtte tage til Fløng for at gå i skole. I dag er der stadig få gårdbrug tilbage i Soderup, men de fleste beboere tager ud af landsbyen for at komme på arbejde.