Brede å Lystfiskerforening

Å Bredden Juni 2016 Nr. 103 Brede å Lystfiskerforening Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Tlf.: 74 74 44 36 30 68 70 36 E-mail.: brede-aa@brede-aa.dk Hjemmeside.: www.brede-aa.dk 06-01-2016 Kommende aktiviteter Klubhuset har klubaftner hver onsdag aften fra kl. 19:00 22:00 20-08-2016 Besøg på Vork Dambrug 03-09-2016 Tur til Varde å med juniorer 01-08-2016 Ikke fastlagt 04-09-2016 Fiskekonkurrence Laksekvote for 2016 Brede å Lystfiskerforening har fået den samme kvote for laks i 2016 Se side 4 & 5 Vigtig meddelelse Hjemmesiden: Å-Bredden udkommer 4 gange om året i 2016. Det bliver følgende datoer: 21. marts 20. juni 19. september 19. december. Indlæg som I vil have med i bladet skal være redaktionen i hænde senest 14 dage før. Indlæg sendes til: Arne Lorenzen Enghavevej 69, Løgumgårde 6240 Løgumkloster. Tlf.: 74 74 44 36 30 68 70 36 Mail. alo@brede-aa.dk eller aloelo@bbsyd.dk Brede å Lystfiskerforening Side 1 af 32

Stubfræsning ved klubhus Brede Å Lystfiskerforening har et dejligt klubhus med tilhørende græsareal / kastebane. I mange år har 10 store træstubbe i kastebanen generet både græsslåning og almen brug af banen. Det er der nu rådet bod på: Efter forespørgsel, tilbød Jan Weissert fra Højmose anlægsgartner at sponsorere fjernelse af stubbene, og i sidste uge mødte han op med sin stubfræser, og fjernede alle de gamle træstubbe. Det var en meget kærkommen håndsrækning, der vil forskønne området omkring klubhuset, samt gøre græsslåning og anden brug af banen meget nemmere. Lystfiskerforeningen skylder Jan Weissert fra Højmose anlægsgartner en stor tak for hjælpen Brede å Lystfiskerforening Side 2 af 32

Indlæg ved Formanden Fiskesæsonen 2016 fik en lidt tam start, vi skulle helt hen til 30. april før der blev rapporteret om fangster af laks. Med hensyn til havørred blev den første rapporteret 14. maj. I skrivende stund, 6. juni er der rapporteret 12 laks og 5 havørreder på hjemmesiden. Til sammenligning var der sidste år ultimo juli rapporteret 6 laks og 26 havørreder. Vejret var i april og hen til 23. maj almindeligt ustadigt dansk sommervejr med temperaturer omkring 10 til 17 grader og en normal regnmængde for årstiden. Så slog varme og tørken til og opgangen er formentligt mere eller mindre gået i stå. Jeg vil også her minde om nødvendigheden af at alle fangster rapporteres på hjemmesiden. Også i år trækker vi lod om et årskort blandt de medlemmer som har indmeldt deres fangster og som møder op til generalforsamlingen. Husk også face-book gerne med en god historie, og husk at dele så flest muligt ser hvad der sker ved Brede-Å. Lystfiskeriets dag blev afviklet søndag den 15. maj. Trods koldt og regnfuldt vejr var der et fint fremmøde, vi havde besøg af TV-syd med et lille indslag samme aften og af Jyske Vestkysten med en fin omtale og flere billeder dagen efter. Der var naturligvis præmier til alle de deltagende børn. Aktivitetsudvalget har også i år været aktivt. 9. januar var der roadshow vedr. DM i fluebinding, besøgstallet var skuffende, og ingen af vores gik videre til finalen. 30 marsvar der fluebindingsaften med Gert Jansen som underviste i binding af børsteorms fluer til kysten. Det var en super aften som var godt besøgt. Lørdag den 23. april var der arrangeret fluekastekursus ved Ren Gerken og Loop tackle design fra kl. 09.00 til 15.00. Kurset var pænt besøgt, og jeg håber at det medvirker til at flere bliver inspireret til at opleve glæden ved fluefiskeri. Det seneste arrangement var lakse / havørred konkurrencen som blev afviklet fra fredag den 3. til søndag den 6. juni. Vejret var meget varmt, og det var meget længe siden der var faldet regn. Der deltog 20 lystfiskere, og der blev fanget en laks og genudsat en. Den heldige vinder var Johannes Christensen med en laks på 4490 g og 75,5 cm. Foreningens medlemstal er på 102 seniorer og 10 juniorer. Det er samme niveau som sidste år. Til sidst vil jeg ønske alle en god resterende sæson og lige melde om at fiske-konkurrencen til efteråret bliver den 4. september 2016. Vi ses ved fiskevandet knæk og bræk Jens Peter Brede å Lystfiskerforening Side 3 af 32

Laksekvote i Brede å 2016 Information om laksekvoten og regler for fiskeri Der må maksimalt hjemtages 25 laks på 75 cm eller derunder og 25 laks over 75 cm. Længden på laks måles som total længde. Kvoten gælder for bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 5 nævnte områder fra den 16. april til og med den 31. oktober. Der må maksimalt hjemtages 5 laks i den øvrige del af Brede Å vandsystem. Disse laks er ikke opdelt i størrelses grupper. Kvoten gælder for bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 7, litra a, nævnte områder i Brede Å vandsystem fra den 16. april til og med den 31. oktober. Der må højst hjemtages én laks pr. mand inden for kvoten i Brede Å vandsystem. Senest 4 dage efter, at laksen er hjemtaget eller genudsat, skal oplysning om for- og efternavn, adresse, fangstdato, laksens størrelse og køn samt fangststed være Brede-Aa Lystfiskerforening i hænde. Senest 3 dage herefter skal oplysninger om fangstdato samt antal hjemtagne og genudsatte laks være offentligt tilgængelige på www.brede-aa.dk. I forbindelse med registrering af fangsten, skal der for både de hjemtagne og genudsatte laks indrapporteres om laksen havde fedtfinne eller om fedtfinnen manglede. Kvoterne er tildelt definerede områder, som er beskrevet i "Lovbestemte regler for fiskeri i Brede Å". Ovenstående orienterer om de generelle bestemmelser, herunder at antallet af fangede laks fra de enkelte dele af vandsystemet skal indrapporteres løbende gennem sæsonen, så antallet af hjemtagne laks ikke overskrider det tilladte antal. Alle sportsfiskere skal derfor til stadighed holde sig orienteret via www.brede-aa.dk inden en evt. fisketur, idet stop for laksefiskeri kan træde i kraft med øjeblikkelig virkning. Brede å Lystfiskerforening Side 4 af 32

Den nye sæson starter d. 16. april til 31. oktober BREDE Å LYSTFISKERFORENING HAR I ÅR FÅET EN KVOTE PÅ 55 LAKS.Efter de nye regler har Brede å fået en laksekvote på 50 stk. laks som er delt op i 2 grupper á 25 stk. på 75 cm. ellerderunder og 25 stk. over 75 cm. Vi har fået 5 stk. laks fra Lundsgård i den øvrige del i Brede å vandsystem. Når kvoten er opbrugt lukkes fiskeriet efter laks I DEN NYE BEKENDTGØRELSE SKAL FØLGENDE REGLER I 2. OVERHOLDES: Stk. 1. Stk. 2. Stk. 6. I de vandløb, der løber ud i Vadehavet, er fiskeri med stang og snørre ikke tilladt i perioden fra 1. november til og med 15. april. I de i 1, stk. 1, nr. 7, litra a og b nævnte områder er fiskeri med stang og snøre ikke tilladt fra den 1. november til og med den 15. april. Det er ikke tilladt at fiske med rejer og rogn som agn. Naturerhvervstyrelsen`s hjemmeside eller retsinformation. BEKENDTGØRELSEN HAR NR. 1420 AF 12. DECEMBER 2013 BEKENDTGØRELSEN OM SÆRLIGE FISKERIREGLER OG FREDNINGSBÆLTER I VADEHAVET OG VISSE SYDJYDSKE VANDLØB Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Der må kun anvendes én krog på linen. Krogen må være en enkeltkrog, dobbeltkrog eller trekrog. Det er ikke tilladt at anvende modhager på krogen, jf. dog stk. 9,2 pkt. Fiskeri med naturligt agn med duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge uden modhager. Dog må der ved anvendelse af agn benyttes andre krogtyper med modhager, når der fiskes med en enkeltkrog i krogstørrelse nr. 12 eller en enkeltkrog, der er mindre. Kroggabet på enkeltklroge med modhager må højst være 6 mm målt fra krogspids vinkelret ind mod krogskaftet. Husk Fisketegn Husk at købe fisketegn (statstegn) inden du påbegynder fiskeriet i Brede å. Kan købes på: www.fisketegn.dk Kan også købes på mobil/smartphone eller på mange turistkontorer & campingpladser, det er dog ikke alle steder hvor der kan købes fisketegn. Hvis nogen vil se den nye bekendtgørelse kan den hentes på se info Brede å Lystfiskerforening Side 5 af 32

Beskyt de små vandløb - (fortsættelse) Af Danmarks Sportsfiskerforbund Publiceret den 14.12.2015-10:11 Med kampagnen Beskyt de små vandløb retter Danmarks Sportsfiskerforbund fokus mod de små vandløbs store værdi for naturen og for samfundet. Mange tusind km små danske vandløb er i fare for at miste naturbeskyttelsen som følge af den nuværende regerings politiske kurs. Flere tusind km små vandløb risikerer at miste vandområdeplaners naturbeskyttelse I efteråret 2015 lagde regeringen op til at fjerne mindst 6.000 km små vandløb med stor naturværdi fra forslaget til vandområdeplaner for perioden 2015-2021. Det blev dog i første omgang afværget i det forlig om en Fødevare- og landbrugspakke, der blev indgået i december 2015. Samlet set vil 19.000 km vandløb, hvoraf de 10.000 km er små vandløb, derfor indtil videre fortsat være omfattet af vandområdeplanerne for perioden 2015-2021 og dermed beholde vandområdeplanernes naturbeskyttelse. Frem til 2017 skal der imidlertid foretages en revurdering af de 10.000 km små vandløb. Dette kan medføre, at flere tusind km små vandløb af høj naturværdi alligevel bliver fjernet fra vandområdeplanerne og dermed ikke længere vil være omfattede af miljømålet om god økologisk tilstand og vandområdeplanernes beskyttelse mod forringelse af tilstanden. Dertil kommer, at mindst 8.000 km små vandløb med stor naturværdi eller stort naturmæssigt potentiale slet ikke er medtaget i de 19.000 km vandløb, der indgår i forslaget til vandområdeplaner for perioden 2015-2021. Næste skridt: Regeringen vil ændre vandløbsloven og tage vandløb ud af naturbeskyttelseslovens 3 Samtidigt har den forhenværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen bebudet, at vandløbsloven skal ændres, så vandløb primært skal sikre afvanding. Planen fremgår af et fælles beslutningsforslag, som partierne i blå blok fremsatte i foråret 2015. Der lægges blandt andet op til at tage vandløbene ud af naturbeskyttelseslovens 3 med henblik på, at der kan foretages reguleringer og hårdhændet vedligeholdelse af vandløbene. Danmarks Sportsfiskerforbund er dybt bekymret for de alvorlige konsekvenser, det vil få for naturtilstanden i de danske vandløb, hvis regeringen gennemfører sine planer. Følg med her på siden, som løbende opdateres med nyt om vores indsats for de små vandløb. Det sker, hvis mange tusind km vandløb mister deres naturbeskyttelse: Den manglende naturindsats og beskyttelse af mange små vandløb vil forringe både vandkvaliteten, fiskebestandene og mangfoldigheden af smådyr i de berørte vandløb. Det vil i særlig grad ødelægge selve livsgrundlaget for de danske ørredbestande. Danske lystfiskeres kæmpestore frivillige arbejde med fiskepleje og vandløbsrestaureringer gennem årtier vil blive sat over styr. Forringelse af fiskebestandene vil på sigt være en dårlig forretning for Danmark. Lystfiskeriet omsætter årligt for knap 3 mia. kroner, der genererer 2.500 arbejdspladser og bidrager med omkring 560 mio. kroner til den danske statskasse (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010). Brede å Lystfiskerforening Side 6 af 32

Konflikt mellem skarv og den udryddelsestruede snæbel (1) Nye undersøgelser viser, at skarven æder den stærkt truede snæbel i Vidåen. Fuglen er ansvarlig for mindst 30 % af tabet af de snæbler, der er vandret op i Vidåen for at gyde. Skarven kan være en af forklaringerne på, at snæbelbestandene ikke vokser i Vadehavsvandløbene. Skarven har i lang tid været mistænkt for at æde den udryddelsestruede fiskeart snæbel (Coregonus oxyrinchus), når den er på gydevandring i Vidåen. I november 2011 observerede man en skarv, der gylpede en voksen snæbel op (figur 1), men omfanget af skarvers jagt på snæbel kendte man ikke. I 2014 startede DTU Aqua og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg derfor et samarbejde med henblik på at undersøge sagen nærmere. I alt blev 78 voksne snæbler mærket med små transmittere (lydsendere) for at følge fiskenes individuelle vandring i Vidå-systemet. Allerede under indfangningen af snæblerne til mærkning blev der set tegn på, at skarven jager snæblen. I alt havde 15-20 % af fiskene sår (figur 2), der kunne være forårsaget af jagende skarver eller andre rovfugle. Figur 1 og 2. Billedet til venstre viser en snæbel, der er gylpet op af en skarv. Fisken er 37 cm lang og var på gydevandring i Vidåen. Billedet til højre viser en snæbel fra Vidåen med sår, der sandsynligvis er forårsaget af skarv eller andre jagende rovdyr. Foto: Michael G. Deacon. Fiskenes vandring fra gydeområderne øst for Tønder og hele vejen til Vadehavet blev fulgt ved hjælp af stationære lyttebøjer (figur 3) fordelt igennem Vidå-systemet. Samtidigt blev der anvendt manuelt udstyr til at pejle den præcise position af hver snæbel i vandløbet. Figur 3. Lyttebøje i Vidåen, der registrerer, når en snæbel med en transmitter svømmer forbi bøjen. Skarven æder mindst 30 % af de forsvundne snæbler i Vidåen I løbet af den seks måneder lange undersøgelse forsvandt 14 snæbel-transmittere sporløst fra Vidå-systemet. Transmitterne havde en forventet levetid på 14 måneder, så det faktum at de forsvandt sporløst fra Vidå-systemet kan ikke forklares med, at transmitterne løb tør for batteri. Derudover endte seks snæbel-transmittere under træerne i Nørre Sø (se boksen nederst på siden). Det samlede tab af snæbler fra Vidåen i undersøgelsesperioden var derfor 20 fisk (14 + 6). De resterende 58 mærkede snæbler trak rundt i Vidåen eller forlod åen til fordel for Vadehavet. Det betyder, at skarv står for mindst 30 % af det samlede tab af snæbel (6/20 100) i Vidåen. Brede å Lystfiskerforening Side 7 af 32

Konflikt mellem skarv og den udryddelsestruede snæbel (2) Det reelle tal for andelen af snæbler, der ender deres liv i maven på skarv, er sandsynligvis endnu højere, da den beregnede andel af snæbel, som ædes af skarv, er et minimum, fordi estimatet kun inkluderer snæbel-transmittere, der endte under træerne i Nørre sø. Det er sandsynligt, at skarv gør ophold andre steder end i træerne i Nørre Sø og derfor, at en del af de 14 forsvundne transmittere endte på andre skarv-rastepladser. Figur 4. Nørre Sø syd for Tønder. Søen er indrammet med hvide linjer. Vidåen løber ind i søen i den nordlige ende. Lyttebøjer i åen (figur 3) er vist med røde cirkler og registrerer snæbler, der svømmer forbi. Vidåens snæbler er unikke på verdensplan Undersøgelsen peger på, at skarv er et alvorligt problem for den udryddelsestruede snæbel. Hvis snæblen skal overleve som art, er det afgørende, at fiskene kan vandre mellem Vadehavet og gydepladserne i vandløbene uden at blive ædt af rovdyr, eller på anden vis forhindret i at føre slægten videre. Resultaterne her viser, at skarver, der æder snæbler, forklarer mindst 30 % af tabet af snæbler i Vidåen over et halvt år. Snæbel er en af de mest truede fiskearter i Europa og bl.a. opført som den ene af kun to prioriterede dansk-forekommende arter i EF-habitatdirektivet samt i Bernkonventionen. Derudover er snæbel med i Danmarks Naturkanon, der varetages af Naturstyrelsen. Bevarelsen af snæbel i Danmark er derfor af høj prioritet både nationalt og internationalt og med god grund. Den eneste oprindelige selvreproducerende bestand af snæbel i verden findes nemlig i Vidåen. Desværre har undersøgelser i de seneste år givet bekymrende resultater, da de tyder på nedgange i snæbelbestandene. Der er derfor behov for flere forvaltnings- og forskningsmæssige tiltag, der kan sikre selvreproducerende bestande af snæbel i Danmark. Der er mange faktorer, der kan påvirke snæbelbestandene. Nærværende forskningsprojekt har vist, at skarv er skyld i en betydelig del af dødeligheden hos voksne snæbler. Skarven kan således være en af forklaringerne på, at snæbelbestandene ikke vokser i Vadehavsvandløbene. Brede å Lystfiskerforening Side 8 af 32

Konflikt mellem skarv og den udryddelsestruede snæbel (3) Af forsker Jon C. Svendsen og seniorforsker Kim Aarestrup (DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer), specialestuderende Morten Hertz og Søren N. Thomsen (Ålborg Universitet), Paul C. B. Rognon (Institut National Des Sciences Appliquees, Lyon, Frankrig) og seniorforsker Lasse F. Jensen (Fiskeri- og Søfartsmuseet). Skarver i Nørresø Lige syd for Tønder løber Vidåen igennem Nørre Sø (figur 4). Under de manuelle pejlinger i undersøgelsen blev der registreret mange snæbel-transmittere lige under en gruppe udgåede træer, der står ude i søen. Træerne er fast tilholdssted for skarver (se foto, hvor der sidder en skarv t.v.). Alle snæbel-transmitterne, der blev registeret under træerne, var stationære og forlod ikke området. Det kunne tyde på, at de mærkede snæbel var blevet ædt af skarv og var endt under træerne via fuglenes gylp eller ekskrementer. For at undersøge det nærmere blev området afsøgt for fisk med elektrofiske-grej. Mellem hver afsøgning under træerne viste de manuelle pejlinger, at snæbel-transmitterne fortsat var under træerne. Efter gentagne afsøgninger af området med elektrofiske-grejet var der fanget en lille gedde og nogle få skaller, men ingen snæbel. Resultatet tyder på, at transmitterne var endt under træerne via fuglenes gylp eller ekskrementer og derfor, at skarver havde ædt snæblerne. Vurderingen understøttes af, at de snæbler, der endte under træerne i Nørre Sø, ikke blev registreret på de lyttebøjer i åen, der grænser op til søen, inden fiskene dukkede op under træerne. Lyttebøjerne ville have registreret snæblerne, hvis de var svømmet ind i Nørre Sø. Det peger på, at snæbel blev fløjet til Nørre Sø, sandsynligvis i maven på en skarv. Brede å Lystfiskerforening Side 9 af 32

Besøg af Danfoss Fiskeklub Igen i år havde vi besøg af Danfoss fiskeklub som kommer hvert år og fiske to dag i Brede å. Dette besøg er efterhånden blevet en tradition som Brede å Lystfiskerforening er meget glad for og ikke mindst da der i år blev fanget en stor havørred på 80 cm og vejede 7,6 kg. Fisken blev fanget af Wolfgang Prehn som her stolt viser fisken frem. Brede å Lystfiskerforening Side 10 af 32

Fotokonkurrence om den vestjyske laks På Fiskeri- og Søfartsmuseet har vi skudt gang i en fotokonkurrencen DEN VESTJYSKE LAKS omhandlende den vestjyske laks. Med fotokonkurrencen ønsker vi at skabe opmærksomhed omkring den vestjyske laks og hvad den betyder for lystfiskerne, naturen og lokalsamfundet. Med kameraet eller mobiltelefonen i hånden opfordrer museet alle lystfiskere, fuglekiggere, amatørfotografer og alle andre naturelskere at gå på jagt efter de gode motiver langs de vestjyske vandløb og rette søgeren mod de gode historier om naturen ved de vestjyske vandløb, stemningen, lystfiskeriet og selvfølgelig hovedpersonen selv den vestjyske laks. Konkurrencen løber frem til og med d. 15. oktober 2016 og man deltager ved at uploade billeder på Facebook. Regler for konkurrencen og hvordan man deltager findes på Fiskeri- og Søfartsmuseets Facebook side. Hver måned trækkes lod om flotte præmier og de 10 billeder, der ved konkurrencens afslutning har opnået flest synes godt om går videre til finalen om hovedpræmierne. Sponsorer for konkurrencen er: Geoff Anderson, Abu Garcia, Esbjerg Fiskernes Indkøb, Sportshuset i Horsens, Skjernådalens Lystfiskerforening og Bjarne Laursen Fly Tying. Jeg håber at du vil hjælpe med at sprede budskabet til medlemmerne af Brede Aa Lystfiskerforening. Jeg har vedhæftet konkurrenceplakaten som I er velkomne til at hænge op, hvor I finder det relevant. Med venlig hilsen Lasse Fast Jensen Fiskeri- og Søfartsmuseet Brede å Lystfiskerforening Side 11 af 32

Alt fra Lystfiskeriets Dag 2016 Til trods for regn og blæst kastede børn og unge snøren i vandet over hele landet. Danmarks Sportsfiskerforbund vil gerne rette en stor tak til alle sponsorer, frivillige og arrangører! Her følger alle de bedste lystfiskerhistorier fra dagen. Lystfiskeriets Dag kunne fejre 10. års jubilæum søndag d. 15. maj. Lokale foreninger og fiskesøer havde stablet 40 arrangementer på benene over hele landet. Fiskemuligheder var der derfor masser af, og det var bl.a. muligt at fange havørred, hornfisk, fladfisk, regnbueørred, gedder, aborrer og meget, meget mere. Her følger beretninger fra nogle af arrangementerne. Igen i år havde Brede å lystfiskerforening arrangeret lystfiskeriets dag ved Mølledammen i Løgumkloster. Lystfiskeriets dag 2016 Desværre var vejrguderne os ikke milde stemt. Det blæste kraftigt og regnede temmelig meget, så det blev en kold og våd omgang. Dette medførte at vi afbrød arrangementet ca. 1½ time før slut. Børn og forældre blev våde og frøs med anstand. Så er der det altså ikke sjovt at fiske. Men der skulle selvfølgelig uddeles præmier for de fangede fisk. Det var hovedsagelig aborrer og en enkelt skalle. Desværre blev ingen af de udsatte bækørreder fanget. Der deltog ikke så mange børn som de forrige år. Dette skyldtes sikkert vejrliget, så der var mulighed for at alle de børn der havde holdt ud fik en præmie. Men da vi jo er lystfiskere skal dårligt vejr ikke afholde os fra at komme tilbage. Så det gør vi også næste år. Med venlig hilsen Junior afdelingen ved Brede å Brede å Lystfiskerforening Side 12 af 32

Fangstjournal fra DTU (1) Fangstjournalen fra DTU - holder styr på dine fisketure og hjælper fiskebestandene DTU Aqua har udviklet en online fangstjournal til computer og smarttelefon med det formål at få mere viden om fiskebestande. Fangstjournalen fra DTU er et tilbud til lystfiskere, som vil gøre en forskel for fiskebestandene. Lystfiskere, som anvender Fangstjournalen til at registre fisketure og fangster, bidrager til at skabe et bæredygtigt og bedre fiskeri. Fangstjournalen giver desuden mange andre fordele for lystfiskeren. Fangstjournalen en fordel for lystfiskeren Få overblik over, hvad du har fanget hvor og hvornår nemt og helt gratis Få automatisk data om vind og vejr tilknyttet fisketuren Tilføj billeder til fisketuren eller fangsten Hjælp DTU Aqua eller din lystfiskerforening med at skabe endnu bedre fiskeri Hent fangststatistik for forskellige fiskevande Følg med i, hvordan du selv fisker sammenlignet med andre Hold dine fangster hemmelige, eller vis dem frem på Fangstjournalens praleside Del nemt dine fangster med dine venner via Facebook eller Twitter Vind præmier Brede å Lystfiskerforening Side 13 af 32

Fangstjournal fra DTU (2) Fangstjournalen en fordel for fiskene Fangstjournalen er udviklet af DTU Aqua med det formål at få mere viden om fiskebestandene Lystfiskerens data fra Fangstjournalen gør det muligt at holde øje med ændringer i fiskebestandene Data fra Fangstjournalen hjælper forskerne med at forstå, hvordan fiskebestande bliver påvirket, ved ændringer i klima, levesteder, fiskeri eller fiskens naturlige fjender Kom nemt i gang, og hjælp forskningen Du kan finde Fangstjournalen på fangstjournalen.dtu.dk eller hente den gratis som app til din mobiltelefon. Herefter skal du oprette dig som bruger, og så er du i gang. I første omgang kan app en hentes til iphone fra App Store. En version til Android kommer i løbet af kort tid. Hjælp os med at blive bedre Den version, vi frigiver i første omgang til telefonerne er en såkaldt betaversion, hvilket betyder, at vi stadig udvikler og forbedrer produktet. Det kan også betyde, at der på visse telefoner kan være enkelte funktioner der fungerer mindre godt. Hvis det sker, håber vi, at brugerne vil give os en tilbagemelding, så vi kan rette fejlen og gøre Fangstjournalen så god som mulig. Klik på ikonet for at downloade app`en til iphone - App til Android kommer i løbet af kort tid: Flere oplysninger om Fangstjournalen Her finder du svar på spørgsmål om Fangstjournalen Udviklingen af Fangstjournalen er finansieret af indtægterne fra salg af fisketegn, som administreres af Miljø- og Fødevareministeriet, og har desuden modtaget støtte fra Tips- og Lottomidlerne. Af Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer Man kan finde Fangstjournalen på fangstjournalen.dtu.dk og som app til smartphone. Her er videoer, som viser, hvordan man bruger Fangstjournalen på sin telefon. Husk Fangst indberetning af laks Husk: Manglende indberet af laks bliver meldt til Fiskerikontrollen, samt udelukkelse af fiskeri i Brede å i 2 år. Senest 4 dage efter, at laksen er hjemtaget eller genudsat, skal oplysning om for- og efternavn, adresse, fangstdato, laksens størrelse og køn samt fangststed være Brede-Aa Lystfiskerforening i hænde. Senest 3 dage herefter skal oplysninger om fangstdato samt antal hjemtagne og genudsatte laks være offentligt tilgængelige på www.brede-aa.dk. Brede å Lystfiskerforening Side 14 af 32

Orientering fra skæludvalget (1) Vi går her i 2016 i gang med at analysere skæl fra fisk fanget i Brede å vandløbssystem. Skælanalyserne udføres af en arbejdsgruppe bestående af: Arne Lorenzen, Hugo Schmidt, Leif Jensen, samt i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund. Formål: Formålet er at få bedre indsigt i fiskenes livshistorie og de faktorer, som påvirker bestandens størrelse. Derfor iværksætter Brede å Lystfiskerforening dette projekt, som omfatter analyse af skælprøver udtaget på hjemtagne laks, havørred, og bækørred fanget i Brede å s vandløbssystem. Skælprøverne vil kunne give oplysninger om fiskenes tilvækst år for år. Når disse analyser sammenholdes med tiltag til forbedring af vandløbene, de klimatiske forhold og andre miljøpåvirkninger, kan vi får bedre viden om årsagen til variationer i fiskebestanden. Formålet er at opbygge en database af skælanalyser og en samling af skæl, som på sigt kan anvendes til DNA-test til belysning af genetiske egenskaber hos havørredstammen i Brede å vandløbssystemer. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor vil I sammen med Jeres nye medlemskort modtaget én vejledning i hvordan man tager en skælprøve, samt to stk. skælposer. Når du har fanget og aflivet fisken - så tager du en skælprøve se vejledningen - og hellere for mange end for få skæl. Skællene lægges i prøveposen, som udfyldes og afleverer på en af indvejnings-stederne, eller hos Arne Lorenzen, Enghavevej 69, Løgumgårde, 6240 Løgumkloster. Husk at følge vejledningen. Sådan tager du en skælprøve Tag skæl mellem rygfinne og sidelinje Brug kniv Skrab først slim af skællene (retning: hoved-hale) Skrab imod skællene (retning: hale-hoved) Tag hellere for mange skæl en for få (ca. 50 stk.) Læg skællene på et stykke mellemlægspapir og lad dem tørre hurtigst muligt (radiator, gulvvarme mv.) Læg dem derefter i en papirpose (skælpose fra foreningen) Brug foreningens skælposer som fås hos indvejningsstedet eller hos skæludvalget Opbevares i papir og aldrig i plastik eller alufolie Afleverer skælposen til skæludvalget eller indvejningssteder. Når du afleveret prøveposen med skællene vil du senere på året modtage en mail med oplysninger om fiskens livscyklus - samt et foto af et af skællene. Se foreningens hjemmeside www.brede aa.dk Her vil du kunne i marts måned kunne se mere om skælprøver. Brede å Lystfiskerforening Side 15 af 32

Orientering fra skæludvalget (2) Ud over fornøjelsen over fangsten får man viden og kendskab til fiskens livshistorie. Desuden bidrager man til viden om de fisk, vi har i Brede Å vandløbssystem. Med tiden kan det blive en god og solid viden! Foreningen håber meget at I vil bakke op om dette arbejde. Har I spørgsmål er I velkommen til at kontakte Skæludvalget som er: Arne Lorenzen 30 68 70 36 Hugo Schmidt 30 59 74 46 Leif Jensen 20 49 81 62 Med venlig hilsen Arne Lorenzen Skæludvalget Sådan gør vi i skæludvalget (1) Indlevering - analyse resultat: Vi opfordrer dig til i den kommende sæson at indlevere skælprøver af dine fangster i Brede å. Det er vigtigt at vi får skabt et stort data grundlag. Når du har afleveret skælprøver, kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Medl. Nr. xxx dit navn Resultat af skælanalyser. (Billede vedlagt mailen) Resultatet for din fisk fremgår af nedenstående skema. (Hvis du har afleveret skælprøver fra flere fisk, får du en mail med resultatet for hver enkel fisk). Art: xxxx Køn: xxxx Fangststed: Brede å - Fangstdato: xx-xx-xxxx Vægt kg: xxxx Længde cm: xxx Skælkode: 2,G,+ JOF-kode: 1 Analyse udført af: alo/hs/lj Skælfoto: vedlagt billede. Fødselsår 20xx Dato: xx-xx-xxxx Længde tilvækst cm Længde cm 0. 1. leveår 8 8 1. 2. leveår 9 17 2. 3- leveår 17 34 3. 4 leveår 12 46 4. 5. leveår x x 5. 6- leveår x x 6. 7. leveår x x Vi sender dig en mail med et billede med opmåling af de skæl, du har sendt ind. Det kan være nødvendigt at forstørre/formindske billedet for at kunne se vores aflæsninger. Brede å Lystfiskerforening Side 16 af 32

Sådan gør vi i skæludvalget (2) Hvad kan man se: Når fisken vokser, afsættes der ringe (scleritter) på skællet. Vi tager et billede af skællet med det indkøbte udstyr, tæller disse ringe og måler på skællet (i pixels). Vi måler fra centrum og ud til et bestemt punkt, hvor der ser ud til at ske ændringer. Dette fortolkes så, og giver oplysninger om fiskens levealder og opvækstvilkår. Fisken stopper med at afsætte ringe (vokse), når vandet er koldt (under ca. 6 ), og når fisken starter på gydevandringen - uanset temperaturen. Fisken tager, som de fleste nok ved, ikke føde til sig, under selve gydevandringen, men vandringen og dermed stoppet i tilvækst kan starte meget før, vi ser fisken i ferskvand. Det er disse tidspunkter for stop i vækst, vi specielt kigger efter på billederne. Man antager fra videnskabelig side, at væksten i fiskens længde passer proportionelt med tilvæksten på skællet. VI kan ud fra billederne se, når der sker tilvækst. Fra centrum tæller vi ringe og måler afstande for at identificere ferskvand fra saltvand og for at finde stop i vinterperioderne (både ferskvand og saltvand). Der afsættes flere ringe i saltvand (mellem 30 40 i normale år) end i ferskvand (mellem 14 22 ringe). Dette betyder, at man kan finde ud af, hvor fisken har opholdt sig, og i hvilken livsfase fisk er (se mere om dette senere). Forklaring til billedet og skælkode: F på skællet betyder ferskvand Tallet 1,2 eller 3 efter betyder: 1. leveår i ferskvand, 2. leveår i ferskvand, 3. leveår i ferskvand. S på skællet betyder saltvand. Efter ophold i ferskvand kommer ophold i saltvand. Havørreden smoltificerer typisk i april måned og vandrer ud i saltvand. Tallet 1,2 eller 3 efter betyder: 1. leveår i saltvand, 2. leveår i saltvand, 3. leveår i saltvand. G på tegningen betyder at fisken har været oppe at gyde. Disse målinger og opmærkninger på skællet betyder at man kan angive en skælkode på fisken. Eksempelvis: 2, 1, + som betyder: 2 år i ferskvand, 1 helt år i saltvand (april til april) og + betyder saltvandsophold fra april til fangst. Havørreden har pr. definition fødselsdag d. 15. marts, som regnes som klækketidspunkt. + i skælkoden betyder at fisken er vandret fra saltvand til ferskvand På denne vandring er fisken så blevet fanget! Inden gydningen det pågældende år. Skælkoden er eksempelvis: 2, 1, g, 1,+ : 2 år i ferskvand, 1 år i saltvand, Gyde vandring 4. leveår 5 leveår tilbringes i saltvand og fisken går ikke på gydevandring, + betyder, at fisken i sit 6. leveår går på gydevandring og fanges. Brede å Lystfiskerforening Side 17 af 32

Sådan gør vi i skæludvalget (3) Gydetype begrebet: Gydetype 1: fisken vandrer i saltvand i april og vender tilbage til ferskvand for at gyde senere samme år. Gydetype 2: vandrer i saltvand i april, men bliver i saltvand til efteråret året efter (altså ca. 1,5 år i saltvand inden gydevandring) Gydetype 3: vandrer i saltvand og lever 2 1/2 år i saltvand inden første gydevandring Gydetype 4: 3 1/2 år i saltvand Gydetype 5: 4 1/2 år i saltvand Hvorfor er dette vigtigt, og hvad er det forklaring på? Fiskens tilvækst i ferskvand er nogenlunde ens (typisk 9 cm/år). Fisken vandrer ud i saltvand med en størrelse mellem 12 30 cm. Typisk 14 21 cm tilvækst i saltvand/år. Antallet af år i saltvand betyder rigtigt meget for størrelsen af fisken, der vender tilbage for at gyde: Tilvæksten i saltvand er typisk 19 cm/år, hvis fisken ikke gyder. Hvis fisken går på gydevandring er tilvæksten mindre afhængigt af tidspunktet for, hvornår vandringen starter, og fisken dermed stopper med at æde. gangsgydere af type 1 starter normalt gydevandringen senere end 2. og 3. gangsgydere og har en tilvækst på op mod de 19 cm/år. Fisk af type 2, 3, 4 og 5 starter gydevandringen tidligere på året end type 1, og tilvæksten i det saltvandsår, hvor gydevandringen starter vil typisk ligge på 14 cm/år Der er stort set samme tilvækst i alle vandløb, og der er ikke forskel på hanner og hunner. En type 1 fisk vil typisk tillægge op til 19 cm til længden, fisken havde ved udvandringen En type 2 fisk vil i saltvand typisk vokse 19 cm det første år i saltvand + 14 cm det andet år i saltvand, hvilket betyder at der bliver lagt 33 cm til den længde, fisken havde ved udvandringen. En type 3 fisk vil tillægge 19 cm + 19 cm +14 cm, hvilket giver 52 cm til længden ved udvandringen. Brede å Lystfiskerforening Side 18 af 32

Billeder fra Lakse / Havørredkonkurrencen Hej alle Høj sol, næsten hedebølge og ca. 2 uger uden regn skaber ikke de bedste betingelser for et godt fiskeri i Brede-Å. Det var derfor ikke nogen overraskelse at der kun havde meldt sig 20 deltagere til konkurrencen der gik over knap 3 døgn fra fredag til søndag. Der blev fanget 2 laks, den ene blev genudsat fordi den heldige fisker havde brugt sin kvote på en hjemtaget laks i sæsonen. 1. Præmien for den største laks gik således til Johannes Christensen, Løgumgårde for en laks på 4,49 kg og 75,5 cm. Der var 3 præmier i hver kategori, laks og havørred. De resterende 5 præmier vil blive brugt i foreningens konkurrence til efteråret. Jeg har vedlagt et foto af den heldige fisker med fisk og et par fotos fra afslutningen. Vi vil som altid være glade for en omtale Med venlig hilsen Brede-Å Lystfiskerforening Jens Peter Jensen / formand Kærgårdvej 7 6280 Højer +4530241563arks Sportsfiskerforbund. Brede å Lystfiskerforening Side 19 af 32

Her kan det købes dagkort Den gamle kro 74 71 12 09 Brogade 10, Bredebro Klindt Jagt & Outdoor 74 71 17 96 Toosbys Torv 3, Bredebro Ballum Camping 74 71 62 63 Kystvej 37, Ballum Arrild Fiskesø 74 83 40 00 Sydmarken 1, Arrild Brøns Jagt & Fiskeri 74 75 12 34 Jernbanegade 10, Skærbæk Rømø Turistbureau 74 75 51 30 Nr. Frankel 1 6792 Rømø Foder & Fritid 70 20 15 17 Industrivej 1, Åbenrå Pörksen Angelsport 4661 90 33 45 Ostering 51, Niebüll DS-Angelsport Center 0461 91 514 Ochsenweg 72, Flensburg Arne Lorenzen 30 68 70 36 Enghavevej 69, Løgumgårde 6240 Løgumkloster Foreningens Hjemmeside www.brede-aa.dk Indvejningssteder Til medlemmerne Medlemmer kan leje klubhuset til mindre sammenkomster. Leje af hele huset 1700,- kr. Nederste del af huset 1100,- kr. I priserne er der medregnet strøm og rengøring. Der vil også være mulighed for udlejning af huset til andre formå (møder og foredrag m.m.). Ved bestilling indbetales depositum på 500,- kr., som modregnes ved betaling af udlejning som sker ved udlevering af nøgle. Henvendelse skal ske til: Arne Lorenzen 74 74 44 36 eller 30 68 70 36 Mail: alo@brede-aa.dk eller aloelo@bbsyd.dk Klubhuset ligger på adressen Mølleparken 251 6240 Løgumkloster. Klindt Jagt & Outdoor 74 71 17 96 Toosbys Torv 3, Bredebro Hugo Schmidt 30 59 74 46 Allégade 32, Løgumkloster Brede å Lystfiskerforening Side 20 af 32

Fredningstid & mindstemål FISKEART FREDNINGSTID MINDSTEMÅL LAKS FREDET (KVOTE 55 STK.) 1-11 / 15-4 40 CM (NY) HAVØRRED 1-11 / 15-4 40 CM BÆKØRRED 1-11 / 15-4 30 CM GEDDE 1-4 / 30-4 60 CM (NY) GUL ÅL INGEN 45 CM STALLING TOTALFREDET TIL D. 15. MAJ 2017 Foreningen har nu fået godkendt 4 opsynsmænd. De 4 opsynsmænd er: Mogens Toft Henning Vestergaard René Homann Thomas Feddersen SNÆBEL TOTALFREDET Kort priser i 2016 Ansvarlig for opsyn i Brede å Arne Lorenzen på tlf. 74 74 44 36 eller 30 68 70 36 I samarbejde med Arne Lorenzen kontrollerer foreningens opsynsmænd foreningens lejede fiskevand. Senior årskort Junior årskort Dagkort senior Dagkort junior Ugekort senior Ugekort junior Passiv (ikke fiskeri) 1195,- kr. 375,- kr. 130,- kr. 50,- kr. 550,- kr. 200,- kr. 100,- kr. Det består bl.a. af kontrol af: Fisketegn (statstegn) Fiskekort til Brede å Ulovlige redskaber (ruser garn mm.) Vejlede gæster ved åen Hjælpe fiskerikontrollen hvis der er brug for det Mere information kan fås ved henvendelse til Arne Lorenzen. Støt op om foreningen og blev passiv medlem Brede å Lystfiskerforening Side 21 af 32

Er det laks eller havørred Laks Slankere, mere ten-formet. Kort overkæbeben, der sjældent når bag den linie fra pupillens bagrand. Halestilken er lavere og slankere Halefinnen er ofte mere indskåret med spidsere flige især hos unge blanklaks. Skællene er forholdsvis store. I en skrårække mellem fedtfinnen og sidelinjen, der kun 11-15 skæl. Gællegitterstavene på første gællebue er alle stavformede. På gællelåget er der, hos de blanke fisk, få eller ingen pletter. Havørred Mere plump. Længere overkæbeben, når oftest bag den lodrette linjen fra øjets bagrand. Halestilken er højere. Halefinnen er mindre inde skåret, oftest slet ikke. Skællene er mindre. I nævnte skrårække er der 14 19 skæl. Gællegitterstavene på første gællebue er stavformede i midterpartiet; men foroven og forneden på gællebuen er der nogle, som kun er små knuder. På gællelåget er der, hos de blanke fisk, sædvanligvis flere sorte pletter. Tag et billede af Jeres fangster En lille bøn til dig, der følger vores efterhånden talrige opfordringer til at bruge kameraet, når du er ude med snøren. Det gælder både, når du fanger en flot fisk, men i det hele taget, når der tages billeder. De fleste har i dag et digitalt kamera, og her betyder det ikke noget, om du tager en stor portion billeder, der måske ikke lige er så gode, som du havde håbet på. Du r det ikke, så kan det lynhurtigt slettes. Desværre ser vi alt for ofte ellers flotte fotos, der bare er taget med alt for få pixels, det vil sige i alt for lav opløsning. Gør dig selv den tjeneste at skrue op for opløsningen og få nogle bedre billeder ud af det. Det kan godt være, at der så ikke kan være lige så mange billeder på filmen (memory-kortet), men de allerfleste kameraer kan trods alt præstere en hel del. Og så får du da tømt kameraet lidt oftere og kan huske detaljerne omkring de enkelte billeder. Og prøv så at tage billederne i nogle helt andre vinkler, end du er vant til. Du vil blive overrasket over resultatet. Og prøv ligeledes at gå meget tættere på selve det, du vil fotografere og glem alt om meget af det kedelige uden om selve fisken eller fangerens ansigt. Her på Å-Bredden vil vi meget gerne have billeder i så høj opløsning som muligt, og skulle det også komme på nettet, så vil et højopløseligt billede også bedre kunne tilpasses, så det ser godt ud. HUSK AT SENDE Jeres fangster eller fra fisketuren til alo@brede-aa.dk Brede å Lystfiskerforening Side 22 af 32

Fangstrapport Fangstrapport af laks / genudsatte & andre fiskearter i Brede å system NB: Det er meget vigtigt, at man indberetter sin fangst efter fisketuren gerne med et billede. Kan indberettes på: www.brede-aa.dk eller sendes til Arne Lorenzen på: www.alo@brede-aa.dk eller påp adressen: Arne Lorenzen - Enghavevej 69 - Løgumgårde 6240 Løgumkloster. Brede å Lystfiskerforening Side 23 af 32

Aktivitetskalender 2016 Klubhuset har åben hver onsdag fra kl. 19:00 til 22:00 Følgende aktiviteter er der mulighed for at lave på diverse klubaftner. Fluebinding / spinder / stangbygning / knive Brede-a net støbning af pirke Reparation af stænger og hjul m.m. Kortspil Film Foredrag / undervisning Socialt-samvær FORSLAG TIL AKTIVITETER ER MEGET VELKOMMEN Kommende aktiviteter 20-08-2015 Besøg Work Dambrug og Lystfiskeriets hus i Vejle 04-09-2016 Årets fiskekonkurrence Juni: LOOP demo dag med Kasper Røjmose / Rene Gerken (dato følger senere) 20-08-2016: Besøg hos Work dambrug samt lystfiskeriets hus i Vejle I Info 03-09-2016: Tur til Varde å med juniorer. Desuden har aktivitetsudvalget planlagt nogle arrangementer, som ikke er datosat endnu: Prøve at falde i vandet med waders (foregår i svømmehal) Kystfluetur med Gert Jansen Fluekastekursus med Rene Gerken Brede å Lystfiskerforening Side 24 af 32

Anbefalinger til skånsomt lystfiskeri Undgå at stresse og skade fisk unødigt. Her er gode råd om, hvordan du skånsomt fanger, håndterer, genudsætter eller afliver fisk. 1. Valg af fiskeudstyr Vælg den krogmontering, -type og -størrelse, som er mest skånsom Vælg fiskestang, hjul, krog og linetykkelse, som matcher den art og fiskestørrelse, du fisker efter 2. Fangst, landing og håndtering Vælg en fisketeknik, som forebygger dyb krogning og gør afkrogning under vand mulig Minimér fight-tiden Håndland fisken, eller brug gumminet Undgå unødig berøring af fisken, og beskyt fiskens slimlag Brug krogløser Håndter, mål, vej og fotografer så vidt mulig fisken i/under vand Understøt fiskens bug, hvis det er nødvendigt at løfte den fri af vandet Ved genudsætning - hjælp fisken på vej Opbevar levende fisk skånsomt 3. Catch & Release Du bør undgå Catch & Release, dvs. fiskeri hvor fangsten hovedsageligt bliver genudsat, når: Vandtemperaturen er høj Fiskeriet foregår i fiskenes gydeperiode, eller hvis arten er fredet De fangede fisk har tegn på dykkersyge, f.eks. udstående øjne, udspilet mave, synlig mavesæk i munden eller synlige tarme ved gattet Der er forøget risiko for, at den genudsatte fisk bliver ædt af andre dyr (fisk, fugle og pattedyr) Det er frostvejr, og det er nødvendigt at tage fisken op af vandet, inden den bliver genudsat 4. Aflivning af fisk Afliv fisken hurtigt, effektivt og skånsomt Brede å Lystfiskerforening Side 25 af 32

Bestemmelser for fiskeri i foreningens vand 1. Generel fredningsperiode for Brede - å med tilstødende vandløb er 1. november til og med 15. april. 2. Der må ikke fiskes med modhager og kun med én krog pr. line, enkelt-, dobbelt- eller trekrog. 3. Fiskeri med naturligt agn eller agn med duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge uden modhager. Dog må der ved anvendelse af agn benyttes andre krogtyper med modhager, når der fiskes med en enkeltkrog i krogstørrelse nr. 12 eller en enkeltkrog, der er mindre. Kroggabet på enkeltkroge med modhager må højst være 6 mm målt fra krogspids og vinkelret ind på krogskaftet. 4. Anvendelse af sættesnøre, ruse og garn er forbudt. 5. Undermålsfisk skal genudsættes. 6. Der må dagligt kun hjemtages 5 ørredfisk. 7. Der må kun fiskes med 1 stang pr. person. Åle fiskeri med stang kan dog, for det enkelte medlem foregå med op til 3 stænger inden for en strækning af 6 meter. 8. Parkering på marker, eller i markled er forbudt. 9. Beskadigelse af afgrøder, hegn m.v. sker under bødeansvar og erstatningspligt. 10. Vær høflig og hensynsfuld over for lodsejere. Respektér opsatte forbudsskilte. 11. Fiskekortet er personligt, og må ikke overdrages til andre, kortet skal medbringes ved fiskeri i foreningens vand. 12. Man har pligt til at fremvise fangst og fiskekort på forlangende af såvel lodsejere, lystfiskere samt foreningens opsynsmænd. 13. Hunde må ikke medbringes under fiskeri. 14. Agnfisk, der ikke er fanget i Brede-Aa systemet, må ikke anvendes ved fiskeri i åen, ligeledes må der ikke anvendes hverken rejer eller rogn. 15. Der må kun hjemtages 1 laks pr. person / fisker pr. år, alle yderligere laksefangster skal genudsættes. 16. Fangst af laks (hjemtaget eller genudsat) skal senest 4 dage efter rapporteres til foreningen. Dette kan ske ved brev, e-mail eller ved indberetning via foreningens hjemmeside www.brede-aa.dk Brede å Lystfiskerforening Side 26 af 32

Lidt om cirkelkroge Såkaldt cirkelkroge kan som alternativ til den almindelige J-krogtype øge overlevelsen på genudsatte fisk fanget på orm eller anden naturlig agn. Det skyldes, at cirkelkroge er mere tilbøjelige til at sætte sig fast i fiskens mundvig og derved gøre mindre skade end traditionelt j-formede kroge. Cirkelkroge reducerer på den vis effektivt dybe krogninger, som generelt er forbundet med høj dødelighed. Cirkelkroge er generelt bedst egnet til fiskeri med naturlig agn. Når laks hugger på orm og anden naturlig agn, vil den typisk blive kroget dybere i mund eller svælg, sammenlignet med, når den hugger på blink, spinner, wobler, flue og andre kunstige agn. Den dybere krogning kan resultere i en mere besværlig og tidskrævende afkrogning. En dybt siddende krog er også mere tilbøjelig til at forårsage fatale skader på fiskens gæller og hjerte. En undersøgelse på ørreder viste, at dødeligheden på genudsatte fisk var større, når fisken var blevet fanget på ormekrog end med spinner. I en gennemgang af effektiviteten af cirkelkroge er det fundet, at de reducerede den samlede dødelighed med 50%, men at der var forskel mellem de undersøgte arter Kroge med og uden modhager Lystfiskeren kan vælge agn med enkeltkrog, dobbeltkrog eller trekrog. Krogene kan være Forsynet med modhager, eller man kan købe og anvende modhageløse kroge. Det er også muligt med en tang at klemme krogens modhager ned, så man på den måde får en modhageløs krog. Der er dokumentation for, at kroge uden modhager er nemmere og hurtigere at løsne og fjerne fra fisken, end kroge med modhage. En krog uden modhager reducerer på den måde risikoen for vævsskader, og giver væsentlig mindre blødning. Samlet set betyder det, at fisken i mindre grad udsættes for skadelig påvirkning, hvilket giver større overlevelse på genudsatte fisk. Selvom kroge uden modhager generelt er mindre skadelige for fiskene, bliver kroge med modhager oftest valgt af lystfiskere alene med det formål, at fisken sidder bedre fast på krogen. Baggrunden for anvendelsen af trekroge er således en forventning om effektivt at kunne kroge og dermed lande flere fisk. Uanset om der er tale om enkelt- eller trekroge, er de lettere at fjerne fra fisken, når de er uden modhager. En undersøgelse af vilde bækørreder viste, at dybt krogede ørreder er signifikant mere tilbøjelige til at dø, hvis den anvendte krog har modhager sammenlignet med kroge uden modhager. Brede å Lystfiskerforening Side 27 af 32

Anmeldelse af ulovligt fiskeri i Brede å Der findes et stort ulovligt fiskeri i Brede-å. Det vil bestyrelsen bede om medlemmernes hjælp til at stoppe. Derfor opfordres I til at anmelde ulovlige redskaber til bestyrelsen, eller til Fiskerikontrollens nye hjemmeside. Fiskerikontrollens hjemmeside hvorfra anmeldelsen foretages findes på: www.anmeldelse.fd.dk Du er også velkommen til at kontakte Arne Lorenzen på tlf.: 74 74 44 36 eller 30 68 70 36 hvis I ser noget ulovligt eller noget som ser mistænkeligt ud. Foreningen håber medlemmerne vil være behjælpelige med at komme det ulovlige fiskeri til livs. Lakse fangster 2016 Brede å Lystfiskerforening Side 28 af 32

Nye mindstemål for Gedder & Laks i Ferskvand GEDDENS MINDSTEMÅL ER HÆVET TIL 60 CM Laksens mindstemål er sænket til 40 cm Oversigt over laksefangster i Brede å Brede å Lystfiskerforening Side 29 af 32

Indsend oplysninger om mærkede fisk Fisk med mærker bliver udsat som led i videnskabelige undersøgelser. Når du indsender mærket eller oplysninger om mærket, vil du modtage både dusør, godtgørelse af porto og oplysninger om undersøgelsen. Vi vil gerne have oplysninger om: FANGSTDATO STØRRELSE KØN LOKALITET FANGSTREDSKAB Fanger du en undermåler-fisk, kan du aflæse nummeret på mærket og der på forsigtigt genudsætte fisken. Mærkningen bruges for at få informationer om de fisk, der bliver udsat. Særligt interessant er det at finde ud af, hvor de bevæger sig hen, hvor hurtigt de vokser, og hvor mange der overlever og bliver fanget. Det er ikke nødvendigt at sende alle oplysninger for at få dusøren, men jo flere oplysninger vi får, desto bedre bliver vores viden om udsætninger af fisk. Du må gerne angive oplysninger om bank og kontonummer. Så du hurtigt kan modtage din dusør. Der gives en dusør på 30 kr. for mærket, og er der fyldestgørende oplysninger om: længde, vægt, fangststed, tid og redskab så er dusøren 60 kr. Adresse Send fiskemærket eller oplysninger om mærket til: DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg Spørgsmål Ring til DTU Aqua på tlf. 35 88 31 00, hvis du har spørgsmål om indsendelse af fiskemærker. Brede å Lystfiskerforening Side 30 af 32

Telefon liste over bestyrelsen samt diverse udvalg Bestyrelsen Navn Telefon Formand Jens Peter Jensen 30 24 15 63 Næstformand Arne Lorenzen 74 74 44 36 30 68 70 36 Kasserer Kurt Beier 74 74 44 31 Sekretær Richard Johannsen 74 66 18 69 bestyrelse Torben Hansen 26 59 93 83 bestyrelse Thomas Feddersen 22 21 09 50 bestyrelse René Homann 28 14 21 96 bestyrelse Allan Jacobsen 51 17 91 20 bestyrelse Johannes Christensen 61 70 82 20 suppleant suppleant René Holm Hugo Schmidt Klubhus-udvalg Formand Arne Lorenzen 74 74 44 36 30 68 70 36 medlem Johannes Christensen 61 70 82 20 medlem Rene Homann 28 14 21 96 medlem Hugo Schmidt 30 59 74 46 Junior-afd. Formand Richard Johannsen 74 66 18 69 Medlem Allan Jacobsen 51 17 91 20 medlem Thomas Feddersen 22 21 09 50 Presse ansvarlig Formand Jens Peter Jensen 30 24 15 63 Brede å Lystfiskerforening Side 31 af 32

Telefon liste over bestyrelse samt diverse udvalg Vandpleje-udvalg Navn Telefon Formand Arne Lorenzen 74 74 4 36 30 68 70 36 medlem Leif Jensen 20 49 81 62 medlem Calle C. Christiansen 74 62 14 97 medlem Lars Koster 22 99 53 73 medlem Torben Hansen 26 59 93 83 medlem René Holm 29 66 65 84 medlem Richard Johansen 74 66 18 69 Køb årskort hos Kurt Beier 74 74 44 31 Foreningens adresse Brede å Lystfiskerforening Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Tlf.: 74 74 44 36 30 68 70 36 E-mail: brede-aa@brede-aa.dk Hjemmeside: www.brede-aa.dk Udgiver af bladet: Brede-å Lystfiskerforeningen Henvendelse angående bladet rettes til: Arne Lorenzen tlf. 74 74 44 36 30 68 70 36 Der må ikke tages kopi af bladet uden kildeangivelse. Brede å Lystfiskerforening Side 32 af 32