Termisk oprensning - erfaringer



Relaterede dokumenter
Erfaring fra termisk tiltak i Danmark. Pernille Palstrøm

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået?

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening

STATUS FOR TERMISK OPRENSNING

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Afværge overfor fri fase (DNAPL)

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?

ISTD (In Situ Thermal Desorption) Oprensning af olieforurening i moræneler med gastermisk metode ATV VINTERMØDE 6. MARTS 2019

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

Anvendelse af Soil mixing

Transportprocesser i umættet zone

I slutningen af dette bilag er FARESYMBOLER OG FAREBETEGNELSER listet.

Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle

Termisk pilot forsøg på Høfde 42. Fra laboratorietest til fuldskaladesign

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Nationalt netværk af testgrunde

ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

EK Review. En litteraturgennemgang af elektrokinetiske metoder til fjernelse af chlorerede opløsningsmidler

Direct Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

Forsøg 1 - Destillation af råolie.

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

CLIP-RENS: DAMPOPRENSNING MED HYDRAULISKE UDFORDRINGER

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

FORLEV MILJØANLÆG- Prøvetagningsprogram

OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS

Situationsplan med boringer. Analyseresultater VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION

Bilag 1. Oversigtskort med alle delområder, boringer mv.

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP

KÆRGÅRD PLANTAGE - GRUBE 3-6 INDHOLD. Resume 3. 1 Indledning 6

30. mar apr :00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite

Faxe Miljøanlæg Moniteringsboring LB5

Klassifikation af olieforurenet jord som farligt affald. DAKOFA AARHUS d. 26. JUNI 2019 MSc. et Sc. Thomas Hougaard, Seniorrådgiver

FELTANALYSER MED SATURN 2000 MS. Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted.

Region Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1

Vinylchlorid måling i indeklima

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

Den vanskelige kunst at måle forurening i regnafstrømning. Karin Cederkvist

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

Udtagning af jordprøver ved tankene i bygning 210, august 2016

HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ?

Lovgivning indeklima i boliger

KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Hvis du vil teste en idé

INTRODUKTION TIL GEOPROBE SYSTEMET. Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted.

Opsamling fra temadag om kemisk oxidation

Bilag 15. Linere feltanalyser of fotos

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Københavns Kommune Miljøkontrollen. Beauvais-grunden, Lyngbyvej 97 Supplerende undersøgelser

Sænkning af PCB i indeklima ved brug af sanering, forsegling og termisk stripning

Erfaringer med sikring af indeklima ved brug af termisk stripning af PCB i bygninger

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Dokumentationsmetoder

Erfaringer fra et boringstransekt

Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr

Undersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg

Jordforureningsloven Region Midtjylland

Hvorfor kombinere jordvarmeslanger og faskiner?

MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Overordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne. Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage

GEOKEMISKE KONSEKVENSER AF ISTD OPRENSNING

Anvendelse af ppb-rae som feltmåler ved poreluftundersøgelser og påvisning af indtrængningspunkter til indeklima

Kvalitet af regnafstrømning

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Reduktiv dechlorering som afværgemetode

VÆLTET MARKSPRØJTE TÆT PÅ KILDEPLADSEN

på 3 danske lokaliteter

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Erfaringer med volumenpumpning i poreluft

Erik Bergstedt, SGU & Katerina Hantzi, RegH 4. marts 2019 Hållbar soil mixing. ATV Jord og Grundvand - TEMADAG om soil mixing

Transkript:

Termisk oprensning - erfaringer Thomas Hauerberg Larsen Med assistance fra Krüger, Terratherm, GEOinc, Arkil, TPStech, Frisesdahl, Niras og unævnte personer Envinamøde 9. oktober 2014

Emner jeg berører under foredraget Hvilke termiske metoder, et hurtigt overblik Hvad har været brugt i DK og med hvilke resultater (primært flygtige stoffer) Gasolie, hvad kan man forvente i det lykkelige scenarie (model) Eksempler på mindre flygtige stoffers oprensning (Olie, tjære, PCB mv), primært pust fra udlandet Opsamling og konklusion 9. oktober 2014 2

Termisk oprensning En afværgemetode hvor man tilfører jorden energi med henblik på at øge mobiliteten af forureningen, så den kan fjernes ved en fysisk proces (oppumpning af gas/væske/fri fase) eller ved in-situ destruktion uden tilsætning af kemikalier. Ikke vitrifikation hvor man smelter jorden Ikke opvarmning til aktivering af andre kemikalier (eksempelvis kemisk oxidation med persulfat) 9. oktober 2014 3

Den overordnede forklaring på hvorfor termiske teknikker virker Conductivities Hydraulic, elektrical & thermal conductivity (m/s, ms/m, W/mK) 1,00E+03 1,00E+02 1,00E+01 1,00E+00 1,00E-01 1,00E-02 1,00E-03 1,00E-04 1,00E-05 1,00E-06 1,00E-07 1,00E-08 1,00E-09 1,00E-10 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Kornstørrelse (mm) Hydraulic conductivity Electrical conductivity Thermal Conductivity 9. oktober 2014 4

Damptoget Steam Drive 1 m³ vand der fordamper bliver til 1695 m³ vanddamp ved 1 atm, dvs. en voldsom volumenekspansion, der skaber sekundær permeabilitet, og driver stof med i dampen Til sammenligning udvider TCE sig 340 gange og PCE sig 300 gange fra væske til damp. Mættede dampe med TCE har ved kogepunktet en koncentration på 3 kg TCE/m³ og 0,2 kg vand/m³, dvs. en ligevægt forskudt over mod stoffet der ønskes fjernet. 9. oktober 2014 5

Termiske værktøjer i kassen Direkte energi injektion (damp, damp/luft, varmt vand, varm luft), typisk T <=100 C, primært styret af permeabilitet i jorden Direkte elektrisk opvarmning, (ERH), typisk T<=100 C, styret af elektrisk ledningsevne Radiobølger/mikrobølger (RFH), styret af jordens permittivitet (primært vandindholdet), typisk T<=100 C Varmeledningsteknikker (ISTD, elektrisk eller gasdreven, typisk T<= 400 C 9. oktober 2014 6

Hvor meget krudt til rådighed Damp (meget afhængig af permeabilitet), typisk i størrelsen 10-100 kw/m filter, energieffektivitet ca. 90 % ERH typisk 1-5 kw/m elektrode, energieffektivitet ca. 100 % RFH typisk 10 kw/m antenne, energieffektivitet 50-85 % ISTD-el, 1-2 kw/m filter, energieffektivitet ca. 100 % ISTD-gas 2-3 kw/m filter, energieffektivitet ca. 70-85 % 9. oktober 2014 7

Oprensninger i DK Case År Volumen (m³) Metode Stoffer Resultater Pris (kr/m³) Brüel og Kjær 1997 4.000 Damp PCE/TCE Ca. 1.500 kg fjernet? Hedehusene 1999 50.000 Damp PCE/TCE Ca. 800 kg fjernet, ca. 95 % oprensning 720 Østerbro Ålborg 2000 1.200 Damp PCE/terpen tin Ca800 kg fjernet, Opløste koncentrationer reduceret > 99% Cliprens 2004 9.600 Damp PCE Ca. 2000 kg fjernet, Stofflux R> 98% 2000 Knullen 2008 2.500 Damp/ISTD el 2100 PCE Ca. 3500 kg fjernet, jord R> 99% 8000 Skuldelev 2008 1.500 ISTD el PCE Ca. 400 kg fjernet, ISTD el 8200 Reerslev 2009 11.100 ISTD el PCE Ca 2500 kg fjernet, ISTD el, jord R>99% 3250 Albagrunden 2011? PCE? Vadsbyvej 2010 1.000 ISTD el PCE/TCE/TC A Ca. 200 kg fjernet? Innovationsgaragen 2013 - ISTD gas PCE Demo projekt, rensning af PCE i gas flamme Innovationsgaragen 2013 - RFH - Demo projekt af T>100 i jorden - Bregnerødvej 2013 2.250 ERH TCE Ca. 30-35 kg fjernet Gennemsnit < 0,02 mg/kg Pilehøj Vænge 2014 7.000 ISTD el TCE I gang, ca. 1-200 kg forventes fjernet 1.500 Marstrandsvej 2014 150? ISTD gas Gasolie I gang, bagatelgrænsen (<10 kg) er målet? - 4.850

Konklusion på de flygtige stoffer Både ERH, ISTD og damp viser fjernelsesrater på 98- >99% når teknikken anvendes korrekt. Succeshistorier med PCE, TCE, TCA, terpentin, benzinkomponenter (og lidt gasolie uden dokumentation). Meget varierende priser, fra ca. 1.000 kr-8.000 kr./m³, generelt dyrest for små oprensninger Damp er bedste løsning i permeable materialer ERH uflexibelt i design, billig i energi ISTD flexibel i design og oprensningsfasen, dyrere i energi 9. oktober 2014 9

Mindre flygtige stoffer i gang og/eller oprenset Gasolie (diesel/fyringsolie) Kreosoter/tjære, PCP (træimprægnering) Tjære fra gasværker PAH generelt Dioxiner bl.a. Agent Orange i Vietnam i meget stort on site anlæg af Krüger/Terratherm (34.000 m³) 9. oktober 2014 10

Kogepunktsfordeling - gasolie Diesel komponenter fordelt efter kogepunkt 5.00% 120.00% Komponentindhold 4.50% 4.00% 3.50% 3.00% 2.50% 2.00% 1.50% 1.00% 0.50% Decan Undecane Tridecane Dodecane Pentadecane Tetradecane Hexadecane Heptadecane Octadecane Nonadecane Eicosane Heneicosane Docosane Tricosane Tetracosane 100.00% 80.00% 60.00% 40.00% 20.00% Summerede komponenter 0.00% 0.00% 100 150 200 250 300 350 400 450 500 Kogepunkt [C] 9. oktober 2014 11

Gasolier (diesel- og fyringsolie) - model 35.00% Sammensætning af poreluft ved 10 30.00% 25.00% Samlet PL koncentration ca. 1500 mg/m³ ved fri fase i modellen 20.00% 15.00% Sammensætning jord Sammensætning Poreluft 10.00% 5.00% 0.00% 9. oktober 2014 12

Modelberegning på dieselopvarmning C start =2500 mg/kg TS, 10 % vand 40-60% af olien fordamper med vandet 9. oktober 2014 13

Nødvendig temperatur og tid (luftudskiftning) C start =2500 mg/kg TS, 10 % vand 9. oktober 2014 14

Kreosot oprensning Terratherm, Alabama USA, ISTD el Ca. 12.000 m³ forurenet med træimprægneringskemikalier, insitu oprenset, gennemsnitlig dybde 4 m, umættet zone Styringstemperatur 300 C Kemikalier: PAH, Pentachlorphenol, Dioxiner Opsugede dampe behandlet i anlæg med GAC Oprensningsgrader på jord Benzo(a)pyren > 99%, C slut = 59 ug/kg PCP 60%, C slut = 1250 ug/kg Dioxiner > 99%, C slut = < 0,11 ug TEQ/kg 9. oktober 2014 15

Gasværk, kulbrinter-tpstech, Paris Frankrig Ca. 4.000 m³jord forurenet med tjære (LNAPL) fra fremstilling af bygas. Ca. 4 m dybde. Styringstemperatur 100 C Kemikalier: PAH, BTEX, LNAPL Oprensningsgrader på jord: BTEX > 99 %, C slut < 6 mg/kg Afbrænding af opsuget gas i brændere 9. oktober 2014 16

Marstrandsvej, gasolie, Helsingør, ISTD med gas 1. projekt med gasolie i Danmark Formål et er at nedbringe en restforurening til under bagatelgrænsen (under 10 kg kulbrinter totalt) Opstart i maj 2014 Planlagt driftsperiode, 15 brændere, ca. 10-12 uger, kører nu på 4. måned. Udfordringer: Regulering af brændere (for lav temperatur i starten) Vandtilstrømning Muligvis opløst olie uden for målzonen 9. oktober 2014 17

Marstrandsvej 9. oktober 2014 18

Koncentrationer i opsuget luft 10000 Indhold af totalkulbrinter 9000 8000 7000 Koncentration (mg/m³) 6000 5000 4000 P2 P8 3000 2000 1000 0 11-apr 01-maj 21-maj 10-jun 30-jun 20-jul 09-aug 29-aug 18-sep 08-okt 9. oktober 2014 19

Udfordringerne Marstrandsvej Der brændes ca. 9 kg propan af pr. time. Dette kan fordampe ca. 50-100 l vand/time, afhængig af varmetabet Der er et ualmindeligt højt benzenindhold i det opsugede luft, ca. 200 mg/m³ i et filter. Koncentrationen svarer til en opløst koncentration i porevandet på ca. 60 µg/l (15 µg/kg/ts) ved 100 C Efter afkøling svarer dette til ca. 10 mg/m³ Styring af vandet Koncentration (mg/m³) Indhold af benzen 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 11-apr 01-maj 21-maj 10-jun 30-jun 20-jul 09-aug 29-aug 18-sep 08-okt 9. oktober 2014 20 P2 P8

Konklusioner & opsummering Oprensning af de flygtige stoffer foregår med en række metoder, krav til temperatur er typisk 100 C Mange eksempler med lave restindhold (<=0,1 mg/kg) Primært offentlige bygherrer i DK SVOC stoffer kræver højere temperaturer. Kun i sin opstart i DK. Gasolie vil kræve 200-250 C, afhængig af luftskifte og rensekrav Det er muligt at opnå temperaturer omkring 300-400 C i jorden, hvor en lang række PAH, tunge klorerede forbindelser (pesticider/dioxiner/pcb) og tunge olier kan fjernes. Største udfordring er VAND, pga køling. For SVOC skal alt vand fordampes for at opnå succes. 9. oktober 2014 21

Spørgsmål?