OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?"

Transkript

1 OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar

2 RESUMÈ Mulige afværgemetoder til oprensning i moræneler er gennemgået og vurderet. Umiddelbart vurderes opgravning/opboring som de bedst egnede metoder på mindre sager mens de termiske metoder vurderes bedst egnede på de større sager. Der er behov for videreudvikling af de biologiske og kemiske metoder. INDLEDNING De fleste jordforureninger i Hovedstadsområdet er beliggende i moræneler. In-situ oprensninger af forureninger i moræneler med biologiske eller kemiske metoder er næsten umulige inden for en kort tidshorisont på grund af lerens lave permeabilitet, som vanskeliggør tilsætning af de reaktive stoffer og kontakten til den forurenede lermatrice. Hurtige og effektive metoder til oprensning af forureninger i moræneler omfatter således kun opgravning/opboring af forureningskilden eller in-situ oprensning ved termiske metoder som f.eks. InSitu Thermal Desoption (ISTD) eller Electric Resistance Heating (ERH). FORMÅL Formålet med dette indlæg er at give et overblik over hvilke muligheder vi har i dag for at gennemføre en oprensning i moræneler, herunder praktiske udfordringer og økonomi. MULIGE AFVÆRGEMETODER Ved at anvende Videncenter for Jordforurenings digitale afværgekatalog fås følgende muligheder for oprensning i moræneler (her søgt på oprensning af chlorerede opløsningsmidler). Frakturering i kombination med andre teknikker Indeslutning Naturlig nedbrydning Opgravning - opboring, ekstern jordbehandling Phytooprensning Stimuleret biologisk nedbrydning - reduktion Varmeledning og vakuumekstraktion (termiske metoder) Indeslutning ved Soil mixing Soil mixing egner sig til oprensning af kraftigt forurenede kildeområder samt områder med fri fase. Da metoden oftest indbefatter lertilsætning (bentonit), kaldes den ofte ZVI-CLAY. Metoden baserer sig på, at der via en hul borestang tilsættes en leropslemning samt f.eks. reaktivt jern, som med boresneglen opblandes i det forurenede jordvolumen. Opblandingen udført ved soil mixing medfører en forbedring af kontakten mellem forureningskomponenter og reaktivt jern, 2

3 og hermed en mere effektiv oprensning af forureningen i umættet såvel som eventuel mættet zone. Soil mixing kan være en potentiel metode til oprensning af moræneler, men erfaringerne er begrænsede i Danmark. Metoden fravælges ofte, da den efterlader et geoteknisk ustabilt jordvolumen. Naturlig nedbrydning Som alternativ til egentlige afværgeforanstaltninger kan der udføres en monitering af udviklingen i forureningskoncentrationen i grundvandet. Moniteringen af den "naturlige" udvikling i forureningsindholdet adskiller sig på flere punkter fra en monitering til påvisning af effektiviteten af en udført afværgeforanstaltning. De væsentligste punkter er: placering af moniteringspunkter analyseparametre tolkning Ved monitering i forbindelse med afværgeforanstaltninger forventes det, at moniteringen viser, at der sker et væsentligt fald i forureningskoncentrationerne nedstrøms forureningen. De observerede ændringer som følge af afværgeforanstaltningen forventes således at være væsentligt større end de fluktuationer i koncentrationen, som skyldes naturlig variationer i grundvandskoncentrationen. Tolkningen af moniteringsresultaterne vil derfor kun i begrænset omfang være påvirket af den naturlige variation. Hvis der ikke er udført afværgeforanstaltninger forventes det, at der kun ses små ændringerne i koncentrationsniveauet inden for moniteringsperioden, og at disse ændringer typisk er i samme størrelsesorden som de fluktuationer, der forekommer ved naturlig variation. Derfor er tolkningen af moniteringsresultaterne mere følsomme over for naturlige variationer i grundvandskoncentrationerne. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at kunne kvantificere den naturlige variation i et vist omfang, for med sikkerhed at kunne tolke på moniteringsresultaterne. Opgravning/opboring Den typiske afværgemetode for forureninger i moræneler er jordfjernelse. Dette kan opnås via afgravning eller opboring med storformatboringer (ø90-ø100 cm). Fordelene er, at der er stor sikkerhed for massereduktion, at metoden er velafprøvet, at oprensningstiden og dermed gener i forbindelse hermed er begrænset, teknologien er simpel og der er ikke drift eller vedligehold efterfølgende. Boringer, som skal udføres tæt på bygninger, opfyldes med beton samt evt. armering, mens øvrige boringer opfyldes med sand, som komprimeres op til passende styrke. 3

4 Phytooprensning Phytooprensning udnytter planter og træers evne til at optage og nedbryde forureningskomponenter i jorden. Teknikken vurderes ikke som egnet i forhold til oprensning af moræneler, og er derfor ikke yderligere beskrevet. Reduktiv dechlorering Omsætningen af chlorerede opløsningsmidler kan i høj grad stimuleres og fremskyndes ved tilsætning af donor og udvalgte bakterier primært i den reducerede zone i kildeområdet. Omsætningen af donoren skaber hurtigt yderligere reducerede forhold ved fermentering af den tilsatte donor. Under disse anaerobe forhold reduceres de chlorerede ethener af de tilsatte bakterier. Donoren tilsættes i overskud, således at den forventeligt vil være til stede i formationen i en årrække. Ved afværgeforanstaltningerne med stimuleret reduktiv dechlorering (SRD) baseres oprensningen derfor på enten injicering af velegnet donor eller bakterier eller begge dele. Som elektrondonor kan f.eks. anvendes Newmanns Zone, der er baseret på en lactat- og sojabønneolieopløsning. Denne langsomt omsættelige donor er velegnet til grundvandsmagasiner med lille strømningshastighed. Som bakteriekultur kan f.eks. anvendes KB1-kultur, som indeholder Dehalococcoides med VCr -genet, som koder for nedbrydning af vinylklorid. Den helt afgørende faktor for at opnå succes ved anvendelse af biologiske metoder er at få kontakt mellem forureningskomponenter og bakterier/substrat. Kemisk oxidation Ved kemisk oxidation som afværgeteknik tilsættes stærke oxidationsmidler til forureningszonen, for på den måde at nedbryde de aktuelle forureningskomponenter ved aggressive oxidationsreaktioner. Ved nedbrydningen kan en lang række forureningskomponenter blive omdannet til ufarlige nedbrydningsprodukter, eller de kan blive mineraliseret (nedbrudt totalt) til kuldioxid, vand og uorganiske salte. Kemisk oxidation er anvendelig til oprensning af mange forskellige forureningskomponenter. Oxidationsmidler, der anvendes i dag, omfatter ozon, hydrogenperoxid (specielt som Fentons reagens), persulfat samt natrium- og kaliumpermanganat. Oxidationsmidlerne kan enten tilsættes som fast stof, på opløst form eller som gas (O 3 ). Endvidere findes der en lang række varemærkebeskyttede kommercielle oxidationsmidler som RegenOx m.fl. Den helt afgørende faktor for at opnå succes ved anvendelse af kemisk oxidation er at få kontakt mellem forureningskomponenter og oxidationsmiddel. Termisk ved ISTD Den forurenede jord opvarmes med varmelegemer og den flygtige forurening mobiliseres mod overfladen og opsamles i kombinerede varme- og vakuumboringer samt i udlagt 4

5 ventilationslag på overfladen. Der etableres en vaporcap af f.eks. polystyren samt en presenning over ventilationslaget til indeslutning af afdampende stoffer samt isolering/sikring mod nedtrængning af regnvand. Ved opvarmningen udtørres jorden lokalt omkring varmeboringerne, hvilket skaber en øget sprækkedannelse og dermed øget mulighed for mobilisering og bortventilering af forureningen. Der etableres et antal kombinerede varme- og ventilationsboringer. Til overvågning af temperaturudviklingen i jorden etableres et antal boringer med digitale termofølere fordelt over oprensningsdybden. Den opsugede luft ledes til et behandlingsanlæg, hvor luften først køles og derefter renses i et filter med aktivt kul. Vand fra en evt. grundvandssænkningen kan bruges til køling af luften, hvilket sparer køleenergi. Termisk ved ERH Elektrisk opvarmning udføres ved at inducere en strøm i jorden, hvorved der afsættes energi i jorden afhængig af jordens ledningsevne. I ler og lerrige jordarter er der en god elektrisk ledningsevne, mens sandede/grusede aflejringer har meget ringe ledningsevne. Jorden opvarmes til over 80 C, og forureninger med f.eks. chlorerede opløsningsmidler fordamper og opsamles ved vacuumekstraktion. Der etableres et netværk af elektroder i oprensningsområdet samt et antal termoboringer til monitering af varmeudbredelsen. I termoboringerne sættes temperatursensorer over oprensningsdybden. Elektroderne sættes i forborede 10 boringer. I elektrodeboringerne etableres et dryppesystem til at holde elektroderne vandmættede samt vakuumfiltre. Elektroderne tilkobles vekselspænding, som er faseforskudt 120 grader (3-phase heating) mellem de enkelte elektroder, hvorved der mellem alle par af elektroder løber en elektrisk strøm. Over arealet udlægges varmeisoleringsplader for at mindske varmetabet og herover en platsdug. Vakuumfiltre i hver af elektrodeboringerne samles i vakuumstrenge og føres til luft/vandudskiller. Luften føres forbi varmeveksler og renses i aktiv kulfilter. Vandet renses lligeledes i aktiv kulfiltre (Holm & Terkelsen, 2011). Termisk ved radiobølger Jords ledningsevne for radiobølger er mindre afhængig af vandindholdet end den elektriske ledningsevne. Med radiobølger kan jorden derfor opvarmes til næsten vilkårlige temperaturer. Energien tilføres enten via tre rækker elektroder (triplate array) eller ved dipol antenner De væsentligste problemer med radiobølger er: Energitab ved transformation fra elektrisk strøm til radiobølger. 5

6 Stående bølger under opvarmningen som giver problemer med udstyr. Forholdsvis lille afstand mellem elektroderne er tilrådeligt, idet rækkevidden af radiobølgerne aftager med stigende frekvens. Problemer med at opnå kontrolleret, jævn opvarmning. Princippet er det samme som ved de øvrige termiske metoder. Jorden opvarmes og flygtige komponenter fordamper og opsamles herefter (Miljøstyrelsen, 1998) VURDERING AF METODER En vurdering af de ovennævnte metoders egnethed ses i tabel 1. Teknik Metode Praktiske udfordringer Samlet vurdering Frakturering Kun i kombination med andre teknikker Kontakt/spredning Begrænset egenthed Spuns Ingen egentlig oprensning Ikke egnet Indeslutning Soil mixing Problemer med at en tilstrækkelig geoteknisk bæreevne af jorden Begrænset egenthed Naturlig nedbrydning Monitering af naturlig nedbrydning Tidsperspektiv/effektivitet Begrænset egenthed Opgravning/opboring Jordfjernelse og ekstern behandling Pladshensyn/bygninger Egnet Phytooprensning Anvendelse af planter til oprensning Effektivitet Ikke egnet Stimuleret biologisk nedbrydning Tilsætning af substrat og evt. bakterier Kontakt/spredning Begrænset egenthed Bioaugmentering Tilsætning af bakterier eller svampe Kontakt/spredning Begrænset egenthed Kemisk oxidation F.eks. permanganat, persulfat, Ozon, Fentons Reagens Kontakt/spredning Begrænset egenthed ISTD Tilstrømmende vand Egnet Termisk rensning Radiobølger ERH Tabel 1. Mulige afværgemetoder i moræneler og deres egnethed. Tilstrømmende vand, Begrænset erfaring i DK Tilstrømmende vand, Begrænset erfaring i DK Egnet Egnet Økonomien for disse oprensningsmetoder vil være sagsspecifik, og bl.a. afhænge af: Geologi Areal Dybde Oprensningskriterier Forureningstype (blandingsforurening, enkeltkomponenter ) Adgangsforhold Behov for grundvandssænkning 6

7 KONKLUSION Bedst egnede metoder Opboring/opgravning. Økonomisk rentabelt på mindre arealer Opvarmning. Økonomisk rentabelt på større arealer Behov for videreudvkling Kemisk oxidation Biologiske metoder, specielt SRD Opvarmning, specielt til de mindre sager Ikke umiddelbart egnede metoder Phytooprensning Ovennævnte konklusioner er baseret på nedennævnte referencer REFERENCER Broholm, M.M., Christiansen, C., Bjerg, P.L., Westergaard, C., Christophersen, M., & Petersen, J. (2010). Vurdering af fuldskala oprensning ved in situ SRD af TCE i moræneler. Sortebrovej, Tommerup. I: ATV Jord og grundvand. Naturlig og stimuleret nedbrydning processer og mikrobiologi. Schæffergården, Gentofte 21. oapril Holm, J. & Terkelsen, M. (2011). Oprensning ved ERH. I: ATV Jord og grundvand. Vintermøde om jordog grundvandsforurening. Vingstedcentret 8. og 9. marts Kjeldsen, P. & Fjordbøge, A. (2008). Jernvægge, nano ZVI og ZVI/clay udviklings og kombinationsmuligheder. I: ATV Jord og grundvand. Afværgeteknologier State of the art. Schæffergården, Gentofte 22. oktober Københavns Amt (2004). MW Gjøesvej, Reerslev. Afværgeprogram. Udarbejdet af Krüger februar Miljøstyrelsen (1998). Termisk assisterede oprensninger. Miljøprojekt nr Region Hovedstaden (2009a). Ådalsparkvej 63, 2970 Hørsholm. Afværgeprogram. Udarbejdet af COWI december Region Hovedstaden (2009b). Gl. Hovedgade 8 14, 2970 Hørsholm. Afværgeprogram. Udarbejdet af COWI oktober Region Hovedstaden (2009c). Ahornvej 3 A D, 2970 Hørsholm. Afværgeprogram. Udarbejdet af COWI juni

8 Region Hovedstaden (2011). MW Gjøesvej, Reerslev. Entreprise 2 anlægsentreprisen. Slutdokumentation. udarbejdet af NIRAS marts Videncenter for jordforurening. 8

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere

Anvendelse af Soil mixing

Anvendelse af Soil mixing Anvendelse af Soil mixing - ud fra regionens myndigheds/bygherre perspektiv - Anna Toft 1 Hvorfor udvikling soil mixing Regionens grundvand sikres 80 % drikkevand sikres inden 2025 s udviklingsstrategi

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen

Læs mere

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP Region Hovedstaden, Koncern Miljø 22.december 2010 Projekt nr. 15.524.00 Udarbejdet af CAK Kontrolleret af AGC Godkendt af CER ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP AFVÆRGEPROGRAM NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450

Læs mere

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og

Læs mere

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået?

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået? Termisk oprensning med ISTD i DK hvordan er det gået? 29/11/2012 Agenda 1. Kort intro hvad er hvad? 2. Status på udførte ISTD oprensninger 3. Nye stoffer/istd applikationer 4. Intelligent energiaftag 5.

Læs mere

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage 15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående

Læs mere

Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage

Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage Torben Jørgensen (tjr@cowi.dk), Lars Nissen, Jarl Dall-Jepsen, Kirsten Rügge (COWI) Lars Bennedsen og Mette

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

Erik Bergstedt, SGU & Katerina Hantzi, RegH 4. marts 2019 Hållbar soil mixing. ATV Jord og Grundvand - TEMADAG om soil mixing

Erik Bergstedt, SGU & Katerina Hantzi, RegH 4. marts 2019 Hållbar soil mixing. ATV Jord og Grundvand - TEMADAG om soil mixing Erik Bergstedt, SGU & Katerina Hantzi, RegH 4. marts 2019 Hållbar soil mixing ATV Jord og Grundvand - TEMADAG om soil mixing FÆLLES INTERESSER Chlorerede opløsningsmidler stor udfordring både i Sverige

Læs mere

Erfaring fra termisk tiltak i Danmark. Pernille Palstrøm

Erfaring fra termisk tiltak i Danmark. Pernille Palstrøm Erfaring fra termisk tiltak i Danmark Pernille Palstrøm Agenda Hvorfor virker termisk oprensning? Hvilke termiske teknikker er anvendt? Hvornår kan de forskellige teknikker anvendes? Geotekniske forhold

Læs mere

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

Status, erfaring og udviklingsmuligheder Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

Læs mere

Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer

Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer ATV Jord og Grundvands møde den 28. november 2012, Afværgeteknologier State of the Art Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer Eline Begtrup

Læs mere

Opsamling fra temadag om kemisk oxidation

Opsamling fra temadag om kemisk oxidation Opsamling fra temadag om kemisk oxidation Seniorprojektleder Lars Nissen, COWI A/S 1 Baggrund og formål for temadagen Baggrund 10 års arbejde med kemisk oxidation i DK (primært permanganat) Seneste par

Læs mere

Reduktiv dechlorering som afværgemetode

Reduktiv dechlorering som afværgemetode Reduktiv dechlorering som afværgemetode Kirsten Rügge, COWI 1 Reduktiv dechlorering Biologisk: Naturlig nedbrydning (MNA) Stimuleret reduktiv dechlorering (ERD) EK-BIO 2 Stimuleret Reduktiv dechlorering,

Læs mere

In situ SRD af TCE i moræneler

In situ SRD af TCE i moræneler In situ SRD af TE i moræneler Indsigt fra 4 års fuldskala SRD på 2 lokaliteter Mette M. Broholm 1, Ida Damgaard 1, Julie hambon 1, Dorte M. Pade 1, Gabriel Manoli 1, amilla hristiansen 1, Phillip J. Binning

Læs mere

Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald

Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald Temadag ATV Vintermødet 2018 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald 1 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid

Læs mere

Termisk oprensning - erfaringer

Termisk oprensning - erfaringer Termisk oprensning - erfaringer Thomas Hauerberg Larsen Med assistance fra Krüger, Terratherm, GEOinc, Arkil, TPStech, Frisesdahl, Niras og unævnte personer Envinamøde 9. oktober 2014 Emner jeg berører

Læs mere

Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage

Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage ATV Vintermøde 2019 Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage Ida Holm Olesen Jørgen Fjeldsø Christensen Region Syddanmark Torben Højbjerg Jørgensen, COWI

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

RemS. Inddata til LCA screening

RemS. Inddata til LCA screening T1 Opgravning inklusiv jordrensning Volumen af jord, der opgraves m3 1.000 - Andel med små maskiner/trange forhold % 10 Forureningstype (se note) Olie Ikke aktiv Undersøgelser (miljø og geoteknik) ------------

Læs mere

Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering

Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering Charlotte Riis, NIRAS Henrik Husum Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS Henrik Jannerup og Martin Stærmose, Region

Læs mere

KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND

KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CLOREREDE ETENER (PCE) I GRUNDVAND Anders G. Christensen, Civilingeniør Ekspertisechef i BU-MILJ, NIRAS A/S. Klient Mads Terkelsen, Region ovedstaden NIRAS

Læs mere

NY SCREENINGSMODEL TIL VALG AF AFVÆRGELØSNING FOR GRUNDE MED CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER

NY SCREENINGSMODEL TIL VALG AF AFVÆRGELØSNING FOR GRUNDE MED CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER NY SCREENINGSMODEL TIL VALG AF AFVÆRGELØSNING FOR GRUNDE MED CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Seniorprojektleder Jarl Dall-Jepsen COWI A/S Seniorprojektleder Peter Englöv SWECO Chefrådgiver Torben Jørgensen

Læs mere

på 3 danske lokaliteter

på 3 danske lokaliteter Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion Oversigt Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion In situ kemisk oxidation involverer injektion af forskellige oxidationsmidler

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS

Læs mere

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1. Hvorfor beskæftiger vi os med moræneler? 2. Udfordringer for ca. 5 år siden! - ift undersøgelser og

Læs mere

Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle

Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle Jørgen Mølgaard Christensen, DGE Group Lars Baltzer Overgaard, DGE Group Vingsted. marts 2 Historik Den nordlige

Læs mere

KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?

KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER? KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER? Ida Damgaard 1, Dorte Moon Pade 1, Aikaterini Tsitonaki 2, Henriette Kerrn-Jespersen 3, Poul L. Bjerg 1, og Mette M. Broholm

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV

ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV Projektleder Niels Ploug Krüger A/S Civilingeniør Charlotte Bay Schleiter Region Hovedstaden ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,

Læs mere

ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening

ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening ISTD Fjerner > 99 % af forureningen Få syn for sagen Krüger s ISTD pilotanlæg er nemt at installere og hurtig klar til brug, hvis en kunde ønsker at foretage

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Hvad betyder IE-direktivet i praksis? Pernille Palstrøm, Orbicon A/S ATV vintermøde 6. marts 2013

Hvad betyder IE-direktivet i praksis? Pernille Palstrøm, Orbicon A/S ATV vintermøde 6. marts 2013 Hvad betyder IE-direktivet i praksis? Pernille Palstrøm, Orbicon A/S ATV vintermøde 6. marts 2013 Vejledning for Miljøstyrelsen Ole Kiilerich Helle Okholm Pernille Palstrøm Thomas H. Larsen Ole Frimodt

Læs mere

Har indsatsen mod Jordforurening nyttet?

Har indsatsen mod Jordforurening nyttet? Region ovedstaden enter for Regional Udvikling ar indsatsen mod Jordforurening nyttet? Og hvordan gør vi nytten op? Oplæg på ATV-møde 25. april 2017 Enhedschef arsten Bagge Jensen Miljø & Resseourcer,

Læs mere

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen

Læs mere

Afværge overfor fri fase (DNAPL)

Afværge overfor fri fase (DNAPL) Afværge overfor fri fase (DNAPL) Betydning af residual fri fase og pools for masseestimatet Ingen fri fase: Gennemsnit på 100 mg/kg m PCE = 100 mg/kg m jord = 160 kg 10 m 3 m Residual fri fase: 1/3 af

Læs mere

Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer

Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer ATV Vintermøde om Jord- og grundvandsforurening 8.-10. Marts 2010 Fagchef, Civilingeniør Anders G. Christensen, NIRAS Klient: Mads Terkelsen,

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Indledning og formål

Indledning og formål Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er

Læs mere

Paradigme for skitseprojekt

Paradigme for skitseprojekt Rammekontraktbilag 5 Paradigme for skitseprojekt Indhold: 1. Formål med skitseprojekt 2. Begreber, definitioner og metode 3. Struktur for skitseprojekt 3.1. Indledning 3.2. Konceptuel model og risikovurdering

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

EK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014

EK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014 EK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT BB@NIRAS.DK MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014 EK BIO TEAM NIRAS A/S Martin Bymose Charlotte Riis Dorte Pade Geosyntec Consultants, US Evan Cox

Læs mere

Primære re aktiviteter i REMTEC

Primære re aktiviteter i REMTEC Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1

Region Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1 s erfaring med volumenpumpning på poreluft s erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1 Erfaringer i med volumenpumpning på poreluft Mange i regionen har erfaring med volumenpumpning på

Læs mere

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus

Læs mere

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Projektchef John U. Bastrup, GEO Projektleder, Tina Baastrup, GEO Afdelingsleder, Jørgen Bendtsen, DONG Energy ATV MØDE VINTERMØDE

Læs mere

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ?

HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ? HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ? Afdelingsleder, hydrogeolog Tom Heron NIRAS ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,

Læs mere

METODEUDVIKLING INDEN FOR JORD- OG GRUNDVANDSOMRÅDET - BEHOV, ERFARINGER OG UDFORDRINGER

METODEUDVIKLING INDEN FOR JORD- OG GRUNDVANDSOMRÅDET - BEHOV, ERFARINGER OG UDFORDRINGER METODEUDVIKLING INDEN FOR JORD- OG GRUNDVANDSOMRÅDET - BEHOV, ERFARINGER OG UDFORDRINGER Biolog Carsten Bagge Jensen Afdelingsleder Nils Bull Region Hovedstaden, Koncern Miljø ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD-

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

ISTD (In Situ Thermal Desorption) Oprensning af olieforurening i moræneler med gastermisk metode ATV VINTERMØDE 6. MARTS 2019

ISTD (In Situ Thermal Desorption) Oprensning af olieforurening i moræneler med gastermisk metode ATV VINTERMØDE 6. MARTS 2019 ISTD (In Situ Thermal Desorption) Oprensning af olieforurening i moræneler med gastermisk metode ATV VINTERMØDE 6. MARTS 2019 JESPER BRUHN NIELSEN NIRAS Baggrund - sagsforløb Olieskade anmeldt dec. 2006

Læs mere

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder Thomas Hauerberg Larsen Forskellige andre overskrifter jeg kunne have valgt Historien om en succesoprensning hvordan vi fjernede 400 kg klorerede opløsningsmidler

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Områdechef Trine Korsgaard Region Syddanmark ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april

Læs mere

ANVENDELSE AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN TIL OPRENSNING AF DNAPL-FORURENING

ANVENDELSE AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN TIL OPRENSNING AF DNAPL-FORURENING ANVENDELSE AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN TIL OPRENSNING AF DNAPL-FORURENING Ph.d. studerende Annika S. Fjordbøge Lektor, ph.d. Peter Kjeldsen DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske

Læs mere

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Oversigter... 7 Teknikbeskrivelser... 13 2.1 Opgravning opboring, ekstern jordbehandling... 14 2.2 Indeslutning...

Læs mere

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?

Læs mere

Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker

Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker Session C4 Utætte boringer - en direkte adgangsvej til grundvandet Cristian Buck, COWI NIRAS Maria Heisterberg Hansen GEO Jens Baumann Orbicon

Læs mere

CRYOFRAC/CRYOREM. Geo, Orbicon, GEUS, Region Hovedstaden, Frisesdahl, Innovationsfonden, Miljøstyrelsen

CRYOFRAC/CRYOREM. Geo, Orbicon, GEUS, Region Hovedstaden, Frisesdahl, Innovationsfonden, Miljøstyrelsen CRYOFRAC/CRYOREM På vej mod en ny innovativ metode til in situ oprensning af forurenede lergrunde ved hjælp af frysestimuleret spredning af reaktive stoffer i lerjord. Knud Erik Klint (Geo), Claus Kjøller,

Læs mere

Afværgeforanstaltninger på Knullen 8, Odense

Afværgeforanstaltninger på Knullen 8, Odense Fyns Amt Afværgeforanstaltninger på Knullen 8, Odense Skitseoplæg. Termisk behandling af jordforurening Oktober 2006 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ KNUL- LEN 8, ODENSE Skitseoplæg. Termisk behandling af jordforurening

Læs mere

Virksomheder Sag nr. MST Ref. anmso/jaflo/yvkor Den 6. september A/S Dansk Shell Egeskovvej Fredericia

Virksomheder Sag nr. MST Ref. anmso/jaflo/yvkor Den 6. september A/S Dansk Shell Egeskovvej Fredericia A/S Dansk Shell Egeskovvej 265 7000 Fredericia Virksomheder Sag nr. MST-1272-01734 Ref. anmso/jaflo/yvkor Den 6. september 2017 Påbud om oprensning af jord- og grundvandsforurening under P- pladsen på

Læs mere

GEOKEMISKE KONSEKVENSER AF ISTD OPRENSNING

GEOKEMISKE KONSEKVENSER AF ISTD OPRENSNING GEOKEMISKE KONSEKVENSER AF ISTD OPRENSNING Henrik Aktor, AKTOR innovation ApS Hans Skou, Region Syddanmark Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Henrik Steffensen, NIRAS ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord-

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION Lars R. Bennedsen, Torben H. Jørgensen, Rambøll Jarl Dall-Jepsen, Lars Nissen, Cowi Neal Durant, Leah MacKinnon, Geosyntec Prasad Kakarla, Isotec Erik

Læs mere

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk og virkelige mange andre

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon

Læs mere

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

Læs mere

Paradigme for afværgeprogram

Paradigme for afværgeprogram Rammekontraktbilag 4 Paradigme for afværgeprogram Indhold: 1. Formål med afværgeprogram 2. Begreber, definitioner og metode 3. Struktur for afværgeprogram 3.1. Indledning 3.2. Konceptuel model og risikovurdering

Læs mere

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER Gruppeleder, civilingeniør, ph.d. Thomas Hauerberg Larsen Orbicon ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,

Læs mere

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen? Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region

Læs mere

JERNVÆGGE, NANO-ZVI OG ZVI/CLAY - UDVIKLINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

JERNVÆGGE, NANO-ZVI OG ZVI/CLAY - UDVIKLINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER JERNVÆGGE, NANO-ZVI OG ZVI/CLAY - UDVIKLINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Docent, undervisningsdirektør Peter Kjeldsen Ph.d.-studerende Annika S. Fjordbøge DTU Miljø ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier

Læs mere

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018 Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Læs mere

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Lok. nr. 461-169, Rugårdsvej 234-238, 5210 Odense NV Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Pilotforsøg - Hovedrapport 2007, november Oprensning af klorerede

Læs mere

Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010

Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010 Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010 Termiske metoder Stimuleret reduktiv dechlorering Undersøgelsesmetoder Charlotte Riis, NIRAS ATV Øst Gå-hjem-møde DTU d. Termiske oprensningsmetoder

Læs mere

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Westergaard, Claus; Søndergaard, Gitte

Læs mere

Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering

Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne: Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej Mette M. Broholm, Charlotte Scheutz og Poul L. Bjerg DTU

Læs mere

Et praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler

Et praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler Et praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler Julie hambon 1, Niels Døssing Overheu 2, Aikaterini Tsitonaki 2, Ida Damgaard 1, Gitte Lemming 1, Mette Broholm 1, Nina Tuxen 2, Poul L. Bjerg

Læs mere

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier. HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne

Læs mere

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul

Læs mere

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen Regionernes indsats overfor punktkilder Hanne Møller Jensen Regionernes indsats Håndterer risiko fra punktkilder efter princippet: Mest miljø for pengene Samlet budget 2017: 434 mio. kr. heraf anvendes

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Afværgeteknologier - State of the Art. 28. november 2012

Afværgeteknologier - State of the Art. 28. november 2012 Afværgeteknologier - State of the Art 28. november 2012 2012 Indholdsfortegnelse Side HVORDAN FASTLÆGGER VI OPRENSNINGSKRITERIER 1 FOR GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER? - OVERVEJELSER PÅ LOKAL- OG OPLANDSSKALA

Læs mere

RUGVÆNGET 1-5, TÅSTRUP

RUGVÆNGET 1-5, TÅSTRUP Region Hovedstaden Koncern Miljø 22. december 2010 Udarbejdet af HES Kontrolleret af SGN, HHN Godkendt af CER RUGVÆNGET 1-5, TÅSTRUP Skitseprojekt, Termisk behandling af jordforurening ALBA-grunden NIRAS

Læs mere

Dansk Miljørådgivning A/S

Dansk Miljørådgivning A/S Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende

Læs mere