Fugle på Nyord Enge 1982-1996

STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret

ST NATUF k STORSTRØMS AMT NATUR- OG PUNKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING TLF. 54 84 48 F Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Udgivet af : Storstrøms Amt, Teknik- og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret Tekst: Illustrationer: Projektstyring: Tryk: Oplag: Pris: ISBN. nr. : Niels Peter Andreasen Niels Peter Andreasen Jan Woollhead Jan Steen Andersen Storstrøms Amts Trykkeri 15 eksemplarer 5, kr. 87-89754-27-1

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik- og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret

FORORD 11982 blev der etableret græsningsfolde på de fredede Nyord Enge. Kreaturerne kom igen tilbage til strandengene. Samtidig blev Niels Peter Andreasen ansat som opsynsmand og registrant af fuglelivet på engene. Siden har Niels Peter Andreasen troligt besøgt engene op til 1 gange pr. sæson og afleveret en årlig rapport. I rapporterne har indgået både egne og kollegaers observationer. Disse årlige rapporter og øvrige observationer er nu blever sammenskrevet i denne rapport. Vi er af den overbevisning, at den viden og det kendskab til Nyord Enge som rapporten indeholder, er det bedste arbejdsredskab for at optimere den ideelle naturpleje på et af de største strandengsområder i Østdanmark, og herved give naturen den bedste beskyttelse. Natur- og plankontoret.

INDHOLD Side Indledning Resume Nyord Nyord enge YNGLEFUGLE PÅ NYORD ENGE 1982-96 Andefuglegruppen Vadefuglegruppen Måge-ternegruppen Øvrige ynglefugle Vurdering af yngleoptællinger Sandsynlige ynglepar 1973-96 ( tabel ) RASTENDE FUGLEARTER PÅ NYORD ENGE 1982-96 Svanegruppen Gåsegruppen Andegruppen Rovfuglegruppen Vadefuglegruppen Måge-ternegruppen Spurvefuglegruppen SJÆLDNE FUGLEARTER PÅ NYORD ENGE 1982-96 PLEJEPLANERNES VIRKNING 1982-96 Bevarelse af strandengen som biotop Plejeplanens elementer Græsningsdyr Folde Græsningstryk Udsætningstidspunkt Høslæt Rorskær Andre påvirkninger af fuglelivet Ræve 3 5 8 9 11 13 22 3 37 42 44 46 47 48 5 52 55 57 58 61 65 65 65 66 68 72 74 77 79 79 81 OPSUMMERING OG FORSLAG TIL PLEJEPLAN 83 Referencer og kildemateriale 85

INDLEDNING. Det er et meget ejendommeligt og uforglemmeligt Syn at iagttage en Flok Brushaner, naar de mødes for at udføre deres bekendte Lege eller Kampe. Den brogede Fugleflok paa Skoggerpladsen minder mest af alt om en lille Forsamling af smaa elegante Kavallerer, der er mødt frem til Karneval og har sat alt ind paa at overgaa hverandre i Glimmer og Pragt, for derved at kunne gøre Indtryk paa den attraaede Hun. Sådan skrev fiskeeksportør L. P. Pedersen i sine jagtbreve i 1941 om fuglelivet på Møn. Og det var det samme syn, der fascinerede mig ved mødet med Nyord strandenge fra mit første besøg på stedet midt i 6'eme. Meget har ændret sig i den forløbne periode. Mange myndigheder, organisationer og enkeltpersoner har bidraget til beskyttelsen og bevarelsen af det rige fugleliv på Nyord. Som et foreløbig resultat af samarbejdet med Storstrøms amts Naturog Plankontor ( tidligere Landskabskontoret ) siden 1982 håber jeg, at denne rapport vil bidrage til det videre arbejde med at beskytte de værdifulde strandenge på Nyord. Jeg vil gerne rette en særlig tak til Per Schiermacker-Hansen, Hans Erik Jørgensen, Jan Steen Andersen og Jan Woollhead for gennemlæsning af manuskript og supplerende materiale. Jeg vil også takke Susanne Jakobsen, Henrik Kisbye, Steen Kryger m.fl. fra Fugleværnsfonden for godt samarbejde omkring yngleoptællinger, samt Jesper Madsen og Morten Nielsen for aktuelle data. Endelig siger jeg tak til Kaj Halberg og de mange deltagere på Naturhøjskolen Rødkildes fuglehold for hjælp med optællinger og observationer, samt Benny Steinmeier og Jørgen Clemmensen for jævnlige informationer. November 1997 Niels Peter Andreasen Ulvshalevej 333 A DK-478 Stege Tlf. 55 81 85 18

RESUME 1. Forvaltning af de fredede strandenge på Nyord. I 1975 blev der afsagt fredningskendelse over Nyord enge, og den videre pleje og bevarelse af området med overvejende kreaturafgræssede strandenge blev underlagt Storstrøms amts Landskabskontor, nu Natur- og Plankontoret. Den første plejeplan blev udarbejdet i 1982 med en varighed på 1 år, hvorefter der skulle foretages revision. Plejeplanen for 1992 gælder frem til 1997, hvor virkningerne af plejeforanstaltningerne vurderes, og en ny revision finder sted. Til varetagelse af det lokale tilsyn og overvågning af plejeplanens virkninger for det værdifulde fugleliv på engene udformede Landskabskontoret en kontraktlig aftale med forfatteren, der påtog sig en årlig registrering af fuglelivet på de fredede arealer, specielt i yngletiden. 2. Overvågning af fuglelivet på engene. I perioden 1979-1996 har der været foretaget årlig optælling af strandengens ynglefugle. Disse er i perioden 1979-81 og 1988-96 blevet foretaget sideløbende med optællinger fra Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening. Optællinger fra 7'erne er medtaget som reference. Status for optællingsmetoder: Overensstemmelse mellem forfatterens og Fugleværnsfondens angivelser viser sig i de generelle sæsonsvingninger og bestandsstørrelser. Forskelle viser sig for enkelte arter og ynglepar antagelig på grund af forskellige optællingstidspunkter, forskellige registreringsmetoder og vejrforhold under optællingerne. En fastholdelse af den hidtidige praksis vil dog fremover give et dækkende billede af udviklingen i ynglebestanden. Materialet giver et indtryk af udviklingen for de ynglende fugle, først og fremmest de typiske strandengsarter i andefugle-, vadefugle- og måge-ternegruppen. Den seneste landsstatus under Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Fuglenes Danmark er medtaget til vurdering af en mulig sammenhæng med udviklingen på Nyord enge.

Status for ynglefuglene: Kraftig tilbagegang for: Hættemåge, stormmåge, sølvmåge, splitterne og havterne. Tilbagegang for: Spidsand, skeand, ederfugl, toppet skallesluger, strandskade, brushøne og stor kobbersneppe. Forsvundet som ynglefugl: Dobbeltbekkasin, fjordterne. T lændret status for: Knopsvane, grågås, gravand, gråand, atlingand, klyde, vibe, almindelig ryle, rødben. Etableret som ynglefugl: Knarand Sporadisk og muligt ynglende: Krikand, troldand, stor præstekrave, stor regnspove, sorthovedet måge, dværgmåge, sildemåge, svartbag, dværgterne. Status for rastende fugle: Kraftig fremgang for: Canadagås, bramgås, pibeand, krikand, spidsand, hjejle. Fremgang for: Sang/pibesvane, blisgås, grågås, knortegås, knarand, atlingand, skeand, vibe. I Jændret status for: Knopsvane, gravand, gråand, strandskade, almindelig ryle. rødben, hættemåge, stormmåge, sølvmåge. Tilbagegang for: Brushøne. Udover engene som rasteområde har det omliggende vandområde haft en stor fremgang i rastende andefugle, hvilket tilskrives reservatordningens begrænsning af forstyrrelse på vandarealet. Fremgang for: Havørn, vandrefalk. Uændret status, men vigtigt område for: Rørhøg, blå kærhøg, musvåge, fjeldvåge, tårnfalk, mosehornugle. For øvrige rastende arter er der gennem årene hyppigere besøg af skarv, rød glente, duehøg og ravn. Til gengæld er der færre observationer af stor tornskade. Sjældne fuglearter: En lang række sjældne fuglearter er registreret på Nyord i 8'erne og 9'eme, hvilket sikkert skyldes en kombination af lokalitetens fourageringsmuligheder for strejfende hejre-, storke- og vadefugle, og det stigende antal besøg af fuglekiggere fra det øvrige Danmark og udlandet. 3. Vurdering af plejeplanens virkning. Samspillet mellem fugleliv, kreaturafgræsning, folde, udsætningstidspunkter, høslæt, rovdyr, vildtresérvatordning og andre faktorer er gennemgået og vurderet.

Status for plejeplanens virkning: Negative faktorer: Store sammenhængende folde med reducerede muligheder for redeskjul. Højt græsningstryk i de nuværende inderfolde. Udsætning af kreaturer i fuglenes rugeperiode. En kraftig stigning i rævebestanden. Positive faktorer: Sammenhængende tætafgræssede arealer for rastende ånde- og vadefugle. Forslag til plejeplanen 1997: Forfatteren giver bl.a. følgende forslag til den kommende plejeplan:,7-1, kreaturer pr. ha på de intensivt græssede arealer.,3-,7 kreaturer pr. ha på de ekstensivt græssede arealer. Ændring at status for ind er- og yderfolde med rotation. 1. juni som udsætningstidspunkt for kreaturer. Dobbelthegn med høj vegetation imellem til redeskjul. Systematisk beskydning af rævebestanden. Koordinering af plejeplaner for Nyord og Ulvshale.

NYORD Øen Nyord ligger i Storstrøms amt, Møn kommune, vest for halvøen Ulvshale, 9 km nord for Stege. Øen er på 548 ha og terrænmæssigt opdelt i 2 meget markante landskabsformer: 1. Det 115 ha høje moræneland med byen Nyord og omliggende agerland. 2. Det resterende 433 ha lave strandengsareal bestående af marine aflejringer. Vesternws NYORD

NYORD ENGE A. Naturbeskyttelsesstatus. Nyord strandenge har gennem tiderne haft høj ornitologisk status og karakteriseres som et af de bedste østdanske områder for yngl ende vadefugle og svømmeænder, og som værende det største strandengsområde i Storstrøms amt. I forbindelse med det omkringliggende fladvand fungerer engene endvidere som rasteområde for en række vandfuglearter, og med oprettelsen af vildtreservatordning i begyndelsen af 199'erne har sydengene udviklet sig til at være et af landets bedste rasteområder for gæs og ænder i efterårs- og vintermånederne. Området er sammen med en del af Fakse Bugt, Præstø Fjord og Stege Bugt udpeget som Ramsar-område nr. 22 og EU-fuglebeskyttelsesområde nr. 89. (Kilde: 11,15,19,26,27,28) B. Fredning. Lokalitetens betydning som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfuglearter medførte i 1966 en begæring om fredning med efterfølgende kendelse afsagt af Fredningsnævnet i Storstrøms amts nordlige fredningskreds i 1972, og kendelse i Overfredningsnævnet i 1975. I perioden 1989-92 indgik området i en forsøgsreservatordning, og fra 1993 gennemførtes en permanent reservatordning, hvor engene syd for landevejen sammen med det tilliggende vandareal i Stege bugt har jagtforbud. ( Kilde: 29 ) C. Naturovervågning. Forfatterens kendskab til strandengene på Nyord går tilbage til 1964, hvor man endnu måtte benytte båd for at passere sejlrenden mellem Ulvshale og Nyord. Med etablering af broforbindelse i 1968 blev besøgene hyppigere, og i 7'erne blev der foretaget mere systematiske optællinger i ynglesæsonen, overvejende sammen med lokale medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening. Fra 198 er der foretaget årlige optællinger, i flere sæsoner med deltagelse af elever fra Naturhøjskolen Rødkilde.

11982 udarbejdede Storstrøms amts Landskabskontor ( nu Natur- og Plankontoret ) en kontraktlig aftale med forfatteren til sikring af en permanent naturovervågning af engene. Kontrakten omfattede jævnligt tilsyn med fredningsbestemmelsernes overholdelse, registrering af fuglelivet, herunder en vurdering af sandsynlige ynglefugle og afrapportering hver sæson. Herudover findes der materiale om rastende vandfugle i vinterhalvåret til brug for Vildtbiologisk Station, Kalø ( nu Danmarks Miljøundersøgelser ) 1967-7, samt rastende og fouragerende rovfugle i vinterhalvåret til brug for Dansk Ornitologisk Forenings rovfuglegruppe 197-75. Andre data stammer fra mønske lokal rapporter 197-94 og sæsonrapporter fra Naturhøjskolen Rødkilde 1981-96. Ynglefugletællinger er foretaget af Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening 1979-81 og 1988-96. Meget materiale findes i rapporter fra Storstrøms amt, først og fremmest Hans Erik Jørgensens undersøgelser afvandfugles status i amtet. Senest er rastende vandfugle registreret af Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. D. Pleje. I henhold til Overfredningsnævnets kendelse af 1. september 1975 kunne Storstrøms amt foretage den nødvendige pleje på engene og bevare områdets karakter som overvejende kreaturafgræssede strandenge. Plejeplanen var gældende fra marts 1982 til januar 1992, hvor der skulle foretages en revision. Plejeplanen for 1992 er gældende frem til januar 1997, hvor en fornyet revision skal finde sted. 1

YNGLEFUGLE PÅ NYORD ENGE 1982-96 Optællingsmetoder. Yngleoptællingeme har for forfatterens vedkommende svaret til standardmetoder, som bl.a. er beskrevet i Vejledning i metoder til overvågning af fugle ( Skov- og Naturstyrelsen 199, afsnit F3 ) og Bird Census Techniques ( Bibby et al. 1993, pp. 141-15 ). Engarealet har været opdelt i passende zoner, afhængigt af antal tællere, og er derefter. indtegnet på kort. Under registreringen har størstedelen af parcellerne været dækket fysisk ud fra sigtemærker i form af flag, hegnspæle eller tydelig vegetation. Ynglekriterier. Under registreringen skelnes mellem: mulige ynglepar, f.eks, opflyvende enlige hunner af andefugle sandsynlige ynglepar, f.eks, varslende, territoriehævdende fugle i rugeperioden sikre ynglepar, f.eks, rugende fugle, æg- kuld og ungekuld. Registreringen afsikre ynglepar kræver en meget stor arbejdsindsats, og det blev anbefalet, at optællingsformen med overvejende sandsynlige ynglepar blev fortsat som minimumsgrundlag for en overvågning af områdets vandfugle. ( Kilde: 36 ) Optællinger 1982-96. Optællingerne på engarealet har de fleste år været sammenholdt med oversigtstællinger fra fugletårn og veje ved jævnlige besøg i marts, april og maj, som regel i morgentimerne mellem kl. 6. og 7.3. Siden 1988 har optællingerne på engene overvejende været foretaget af Fugleværnsfonden, og forfatteren har begrænset sin færdsel på engene i yngletiden til kontrol af enkelte arter eller usikre par, således at afvejningen af pålidelige yngletal er sat op mod de mulige forstyrrelser af fuglene. Tilladelse til færdsel på engene blev indtil 1987 indhentet hos Naturfredningsrådet, derefter i Fredningsnævnet for Storstrøms amt. 11

Ynglefuglegrupper. Optællinger fra 1973,1976,1979,198 og 1981 er anvendt til vurdering af udviklingen i ynglebestandene fra 1982-96. Andefugle-, vadefugle- og måge-ternegruppen er i det følgende behandlet først, da de rummer hovedparten af de strandengsarter, som er baggrunden for fredning og plejeforanstaltninger. Kærnearter er typiske strandengsarter, der i perioden 1982-96 har ynglet regelmæssigt eller i større antal. Denne gruppe er afbildet grafisk ud fra laveste antal sandsynlige ynglepar. Marginalarter er arter, som yngler med meget få par, meget uregelmæssigt eller ikke er typiske for strandengsområdet. De omtales på linie med kærnearterne hvad angår biotopskrav og status. Øvrige ynglefugle ud over andefugle-, vadefugle- og mâge-temegmppen omtales, hvis de er karakteristiske for strandengene. Status for ynglefuglene i landet som helhed er angivet i % ud fra Projekt Fuglenes Danmark ( Nielsen, M., pers. medd. 1996 ) og viser ynglende arters udbredelse i projektets optællingskvadrater sammenholdt med Atlas-undersøgelsen 1976, og ikke det samlede antal ynglefugle i Danmark. 12

A. ANDEFUGLEGRUPPEN: Kærnearter: Knopsvane, grågås, gråand, spidsand, skeand, ederfugl og toppet skallesluger. Marginalarter: Gravand, knarand, krikand, atlingand og troldand. Knopsvane Cygnus olor Knopsvanen foretrækker ferskvandssøer, moser og tørvegrave med en righoldig vandplantevækst af f.eks, vandpest, hornblad og vandaks. Arten har i stigende grad tilpasset sig nye ynglemuligheder langs lavvandede kyster og på småøer, hvor der kan opstå større kolonier med fødemuligheder i form af søsalat, ålegræs, havgræs og kransnålealger. Redekrav omfatter i reglen tagrørsbevoksning inden for rækkevidde, men kolonirugende fugle kan nøjes med f.eks, opskyllet tang. Ungerne har i begyndelsen fødebehov i form af eksempelvis andemad, dafnier, myggelarver og vandinsekter. ( Kilde: 2,34,38 ) På Nyord lægges reden i reglen i tagrørszonen langs kysterne eller i forbindelse med de større render, f. eks. Krageholm Flod. Knopsvanc 1982-96 II I.il 82 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Hi Ynglepar Ynglebestanden på Nyord har siden 6'erne ligget stabilt mellem 1 og 5 par. Per er dog i nogle sæsoner hyppige skift af redested eller opgiven af yngel, f.eks, i perioden 1985-88. Yngletidspunktet kan visse år forskydes betydeligt med ungekuld klækket fra medio maj til ultimo juni. 13

Ynglebestanden omkring Nyord har større kolonier med 46 reder på Ægholm i 1994,! reder på Tyreholm i 1992 og 7 reder på Lindholm i 1995. På Møn som helhed ligger antallet stabilt på de egnede lokaliteter med skønsmæssigt 15-2 par. Den samlede bestand i Storstrøms amt anslås til ca. 19 par i 1989 ud af en landsbestand på 4-5. par, hvor tendensen er en overvægt i ynglepar i den østlige del af Danmark minus Bornholm. Landsstatus 1996: fremgang siden 7'erne på 8 % ( Kilde: 3, 5,12,14,23,25, 27,36,37,42 ) Grågås Anser anser Grågåsens egentlige ynglebiotop er næringsrige søer omkranset af rørskov eller skovmose. Reden lægges i dækning i rørene, gerne på en platform af vegetation. I saltvandsområder langs kysten og på ubeboede holme anbringes reden i skjul i strandvegetationen. Andre krav er fred i rugeperioden og engarealer tæt ved ynglestedet, hvor ungerne kan søge føde sammen med forældrefuglene efter klækningen. (Kilde: 2,34,38) Grågås 1982-96 16 14 12 1 8 6 4 2 ill 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 HII..I1 Hi Ynglepar Yngleantallet på Nyord er efter et opsving i 1985 atter på et niveau som i 1982 på 5-7 par, hvor de fleste findes i bevoksningen uden for foldene. De nærmeste bestande træffes på Ulvshale med 1-12 par og på Tyreholm med 8-1 par i 1994, og for hele Møn anslås yngletallet til 4-5 par. 14

Det samlede yngletal for Storstrøms amt blev i 1989 anslået til ca. 15 par, og hele ynglebestanden i Danmark er steget fra 1.-1.5 i 196'eme til 3-4. par i begyndelsen af 9'erne. Landsstatus 1996: fremgang siden 7'eme på 8 % ( Kilde: 1,3,5,14,2,23,25,26,27,36,37,42 ) Gravand Tadorna tadorna Gravanden er også registreret uden for selve engarealet i de nærliggende områder på morænehøjlandet. Den benytter i reglen gamle hø- eller tagrørsbunker som yngleplads, og antallet ligger på 3-6 par bortset fra en stigning i sidste halvdel af 8'eme. Gravanden er almindelig som ynglefugl på Møn og den øvrige del af landet med hovedudbredelsen langs kysterne og en landsbestand på omkring 3. par sidst i 8-erne. Landsstatus 1996: fremgang siden 7'erne på 1 % ( Kilde: 3,34,37 ) Knarand Anas strepera Arten foretrækker planterige søer, moser og brakvandslaguner, men træffes også på småholme ved kysten. ( Kilde: 34,38 ) PåNyord har Knaranden etableret sig som fast ynglefugl siden midten af 8'erne med 1-2 par. Nærliggende yngleområder for arten er Ulvshale, Kongens Enge, med -1 par, Hegnede bugt med 1-2 par og Jordbassinerne ved Stege med 1-2 par. Siden det første sikre ynglefund i nyere tid fra Nakskov Indrefjord i 1952 er Knaranden blevet en fast ynglefugl med hovedudbredelsen i Storstrøms amt på 115 par i 1989, og en samlet landsbestand på omkring 15 par i 1988. Landsstatus 1996: fremgang siden 7'erne på 2 % ( Kilde: 3,14,2,34,26,27,37,42 ) Krikand Anascrecca Arten har forkærlighed for småvandhuller, småsøer og moser, og i Danmark ofte tilknyttet jyske vegetationsfattige hedesøer og kær. 15

Siden 6'erne har krikanden været betragtet som en uregelmæssig ynglefugl på Nyord med 1-3 par, men bortset fra 1979 er der først sikre ægkuld i 1992 og 1994. På det øvrige Møn mangler der sikre ynglefund, selv om arten formodentlig findes ynglende enkelte sæsoner. I Storstrøms amt blev bestanden i 1989 anslået til 45-5 par ud af landets samlede yngletal på 4-6 par sidst i 8-erne. Landsstatus 1996: tilbagegang siden 7'erne på 1 % ( Kilde: 3,14,2,23,27,34,37,38,42 ) Gråand Anas platyrhynchos Gråanden kan benytte de fleste typer vandområder som ynglelokalitet, gerne i høj græsvegetation eller tagrørsbevoksninger, og har iøvrigt et rigt og varieret repertoire fra redekasser til hustage. Bestanden er i mange tilfælde blandet op med udsatte fugle og halvtamme populationer fra bynære områder. ( Kilde: 2,34,38 ) 25 2 Gråand 1982-96 15 1 1 5 udi 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 H Ynglepar Antallet af ynglende gråænder på Nyord har siden 6'erne vist jævnlige udsving mellem 5-7 par og 2-25 par, og arten er gennemgående stabil som ynglefugl. Arten er almindelig som ynglefugl på Møn med anslået 13-15 par, og i hele Storstrøms amt ligger antallet på 2-3. par i 1989. Den danske bestand sidst i 8-erne er skønsmæssigt på omkring 2. par gråænder. Landsstatus 1996: fremgang siden 7'erne på 1% ( Kilde: 1,3,5,14,2,23,27,34,36,37,42 ) 16

Spidsand Anas acuta Spidsanden kræver større strandenge med lav vegetation og forårsoversvømmede partier. Reden lægges i lav bevoksning eller opskyllet materiale, og æggene tildækkes ved fraflyvning. Fødemnerne er overvejende vegetabilske: Frø, friske skud og knopper. I mindre grad insektlarver, snegle o.lign. (Kilde: 2,34,38) Spidsand 1982-96 16 14 12 1 8 6 4 2 Mill 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Hi Ynglepar Nyord er et af de få steder i landet, hvor man har kunnet træffe en større bestand på en enkelt lokalitet med 1-2 par, men siden 8'erne har nedgangen været markant, og arten fandtes ikke med sikkerhed som ynglefugl i 1996. Spidsanden er ynglende på Ulvshale, men antagelig under 5 par og er ikke truffet andre steder på Møn. I Storstrøms amt var totalbestanden i 1989 på 6-7 par, men er siden dalet og ligger antagelig på 4-5 i midten af 9'erne. Den samlede landsbestand i 1988 var på 2-25 par fordelt på 2 hovedpopulationer i Vestjylland og Sydøstdanmark. Landsstatus 1996: tilbagegang siden 7'erne på 35 % ( Kilde: 1,3,14,23,26,27,34,36,37,42 ) Atlingand Anas querquedula Arten er knyttet til vegetationsrige søer og enge med sjapvand, i Danmark på strandenge langs kysterne. 17

Atlinganden har siden 1982 været en regelmæssig ynglefugl på Nyord med 1-3 par, men har de sidste sæsoner været usikkert ynglende. På Ulvshale træffes arten ynglende af og til med 1-2 par, men findes ellers ikke mere på det øvrige Møn. I 1989 var der i Storstrøms amt 2-4 ynglepar, og hele landets bestand var ca. 1 par i 1988. Landsstatus 1996: Uændret siden 7'erne. ( Kilde: 1,3,14,2,23,26,27,34,37,42 ) Skeand Anas elypeata Skeanden er begrænset til vandområder med mange smådyr, vegetationsrige søer, brakvandslaguner og især vandhuller på strandengen. Foruden smådyr i vandet tager skeanden også insekter og deres larver, og i mindre omfang vegetabilsk føde som frø. Den kræver i yngleperioden lavt til moderat græsningstryk, og ved ændringer i biotopen kan en hel bestand forsvinde fra området. ( Kilde: 34, 38 ) Skeand 1982-96 4 35 3 25 2 15 1 5 l.llll,. 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Ynglepar Efter en kulmination i sidste halvdel af 8'erne er skeanden gået tilbage som ynglefugl på Nyord til det hidtil laveste antal på 6-7 ynglepar midt i 9-erne. Arten er registreret med større antal på Ulvshale, 1-15 par i 8'erne, og en samlet bestand på Møn med omkring 35-4 par. Der tegner sig dog en tilsvarende tilbagegang som på Nyord i 9'eme. 18

Den samlede bestand i Storstrøms amt lå i 1989 på 35-4 par, og den danske ynglebestand i 1988 blev anslået til 6-7 par. Landsstatus 1996: Fremgang siden 7'erne på 5 % (Kilde: 3,23,27,34,37,42) Troldand Aythyafuligula Denne art er flere gange registreret som formodet ynglefugl på Nyord, bl.a. i tilknytning til de større render ved Ebbenæs og Krageholm Flod, men indtil nu er sikre ynglebeviser ikke konstateret. På Møn yngler troldanden enkelte steder med en skiftende bestand på 5-1 ynglepar ud af Storstrøms amts samlede bestand på 8-1 par. Landsbestanden vurderes i 1988 til at være på 6-7 par. Landsstatus 1996: Fremgang siden 7'erne på 19 % ( Kilde: 3,23,27,37,42 ) Ederfugl Somateria mollissima Ederfuglen er især tilknyttet ubeboede småøer og holme, hvor den yngler kolonivis 1 lav vegetation, og reden tildækkes ved fraflyvning. Den har tilbøjelighed til at knytte sig til sølvmågekolonier, hvor den antagelig får beskyttelse mod rovdyr, som den er sårbar overfor. Ynglesuccesen påvirkes også af menneskers og kreaturers færdsel på engene ( Kilde: 2,34,38 ) Ederfugl 1982-96 4 35 3 25 2 15 1 llln.i 1 5 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Hi Ynglepar 19

Ederfuglen havde en kulmination pånyord i midten af 8'erne med 35-4 ynglepar, men er siden da gået tilbage og ligger i 9'eme på under 1 par. På øerne Tyreholm ogægholm findes større bestande på henholdsvis 8-12 par og 2-22 par midt i 9'erne, samt et mindre antal på Lindholm med 5-7 par og Sækkesand 1-2 par. Den samlede bestand i Møn-området anslås til at være på 35-4 par ud af Storstrøms amts samlede bestand på 1.8-1.9 par, som i 1996 nok ligger over 2. par. Danmarks samlede ederfuglebestand lå i 1989 på 2-24. par efter en betydelig fremgang i dette århundrede, antagelig på grund af større tilførsel af næringsstoffer i farvandene og en tilsvarende vækst i mængden af blåmuslinger, som er ederfuglens vigtigste fødeemne. Landsstatus 1996: Fremgang siden 7'erne på 4 % ( Kilde: 3,12,23,25,27,34,37,42 ) Toppet Skallesluger Mergus senator Arten findes i Danmark overvejende langs kysterne og i kystlaguner, samt på småøer, hvor reden lægges skjult i høj vegetation, undertiden med ret tætliggende bestande. Føden består af småfisk, som hentes i de nærliggende vandområder. Det præcise yngleantal på Nyord er vanskeligt at bedømme, og i nogle tilfælde vurderes antallet på en sammenligning af registrerede par, fundne reder og ungekuld med et gennemsnit på 8-1 unger pr. kuld i de større fælles "børnehaver" i juni-juli. Det gennemsnitlige yngleantal på Nyord ligger antagelig på 6-7 par. På hele Møn vurderes bestanden at være på 5-6 par, og en forsigtig bedømmelse af bestanden i Storstrøms amt lå i 1989 på ca. 8 par. 2

Landsbestanden i slutningen af 8O'erne blev vurderet til 1.5-2. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 1 % (Kilde: 3,23,27,34,37,42) Status andefuglegruppen 1996 Etableret som ynglefugl: Knarand. Tilbagegang: Spidsand, skeand, ederfugl, toppet skallesluger. Uændret: Knopsvane, grågås, gravand, gråand, atlingand. Sporadisk ynglefugl: Krikand. Mulig ynglefugl: Troldand. Antal ynglende andefugle pr. 1 ha: 1976:27,5 1982:13,4 1986:32,8 1992:18, 1996:11,5 21

B. VADEFUGLEGRUPPEN: Kærnearter: Strandskade, klyde, vibe, brushane, dobbeltbekkasin, stor kobbersbeppe, rødben Marginalarter: Stor præstekrave, aim. ryle, stor regnspove Strandskade Haematopus ostralegus Strandskaden er en græslandsfugl mere end en kystfugl med præference for de lidt højereliggende partier på strandengen. Arten er tilpasningsdygtig og træffes nu ofte inde i landet ved søer og ådale, og selv på ralbelagte hustage er arten truffet ynglende. Føden søges i reglen i blød jordbund eller på mudderflader og består af smådyr og muslinger. Ungerne fodres med orme og insekter til de er flyvefærdige. ( Kilde: 2,34,38 ) 12i 1 Strandskade 1982-96 8 6 4 2 o I 1 1 1 1 1 11 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 Hi Ynglepar m 111 94 95 96 Antallet af ynglende strandskader på Nyord lå omkring 198 på 15-2 par, men har siden da haft en nedgang til mellem 5 og 1 par. Den samlede bestand på Møn vurderes i slutningen af SO'erne til 11-13 par, og hele Storstrøms amt rummede på samme tidspunkt 6-7 par. I landet som helhed blev bestanden anslået til ca. 5. par i 8'erne med store bestande i Vadehavet og generel fremgang fra midten af dette århundrede. Landsstatus 1996: Fremgang siden 7'erne på 2 % ( Kilde: 3,23,27,31,34,36,37,42 ) 22

Klyde Recurvirostra avosetta Klyden foretrækker lavvandede kyster, brakvandslaguner, kortgræssede strandenge, småøer og revler med adgang til lavvandede fødeområder, hvor den "fejer" med næbbet efter insektlarver, små krebsdyr og bløddyr. Reden er ofte en samling løse strå, tang og planterester, som dog kan udbygges i tilfælde af højvande. Hvor arten ikke er truet af rovdyr, især ræve, yngler den i tætte kolonier. ( Kilde: 2,34,38 ) Klyde 1982-96 25 2 15 1 5 I JL 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 WÊ Ynglepar Antallet af ynglende klyder på Nyord har gennem perioden vist store udsving, antagelig pågrund af ræve. Indtil 198 fandtes kolonier på 4-6 ynglepar, men derefter har det svinget mellem 1-25 ynglepar og enkelte år med -3 par. Bestanden på Nyord må nok betragtes som en del af den population, der træffes på andre nærliggende lokaliteter, hvor bl.a. Sækkesand har haft et yngletal på 8-1 par i 1993-95 samtidig med nedgangen på Nyord. På Møn findes arten ikke uden for Ulvshale-Nyordområdet, og den samlede bestand i Storstrøms amt blev i 1989 optalt til 37-4 par. Bestanden i Danmark er ligesom i det øvrige Nordeuropa gået frem i dette århundrede, og med en fordeling på et relativt få antal lokaliteter lå den samlede ynglebestand i 1989 på 4.-4.5 par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 25 % ( Kilde: 3,12,23,25,26,27,34,37,42 ) 23

Stor Præstekrave Charadrius hiaticula Arten findes på helt vegetationsløse flader, oftest på strandarealer med sand og småsten. Reden er blot en fordybning i sandet og småstenene, hvor fuglen udnytter æggenes camouflagevirkning. Føden søges i sand og på vader og består af forskellige smådyr. Trods manglende typiske biotoper på Nyord er arten truffet ynglende i 1984 og 1995, dog kun med et enkelt ynglepar. På det øvrige Møn yngler arten langs kysterne og på sandrevler i et samlet antal på 8-12 par. I 1989 blev yngletallet for Storstrøms amt anslået til ca. 25 par, og Danmark havde som helhed på samme tidspunkt 1.5-2. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 1 % ( Kilde: 3,23,27,34,37,42 ) Vibe Vanellus vanellus Viben foretrækker fugtige engarealer med lave urter og græsser eller vandlidende marker med føde i form af insekter, orme m.v. Reden lægges i ret lav bevoksning, og i attraktive yngleområder kan rederne lægges med en tæthed, der svarer til løse kolonier. ( Kilde: 34,38 ) Vibe 1982-96 6 5 4 3 2 1 Ü I 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 WÊ Ynglepar Yngletallet for vibe har gennem det meste af perioden varieret mellem 25 og 5 yngle- 24

par, hvilket også er gældende for 7'erne, og som helhed ser bestanden ud til at ligge stabilt. På Møn er viben en almindelig, men spredt ynglefugl, og det samlede antal ligger skønsmæssigt på 12-15 par. I Storstrøms amt vurderes det samlede antal til omkring 4. par i 1989, og hele landet rummede på samme tidspunkt en bestand på ca. 35. par med store populationer i Vadehavsregionen. Man frygter dog en tilbagegang for arten, mest som følge af ændringer i landbrugsdriften og forringelse af vibens traditionelle ynglebiotoper. Landsstatus 1996: Uændret siden 7'erne. ( Kilde: 3,23,27,34,36,37,42 ) Almindelig Ryle Calidris alpina Arten kræver kortgræssede, uopdyrkede enge med våde og ujævne arealer, men også tørre partier til ungernes fødesøgning. Føden søges på 1er- og sandvader, langs strandkanten eller i tang, hvor der findes små bløddyr, orme, krebsdyr og insekter. Reden lægges i højt græs eller i en tue, hvor stråene dækker som tag. ( Kilde: 34,38 ) På Nyord har almindelig ryle ynglet uregelmæssigt, og sandsynligvis kun med 1-2 par, senest 1992 med 1 par. Derudover er arten kun kendt som ynglefugl på Ulvshale tilbage i 7'erne med 3-5 par. Bestanden i Storstrøms amt er fåtallig med omkring 1 par i 1989, og i resten af Danmark lå tallet på ca. 5 par, overvejende i Vest- og Nordjylland. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 5 % ( Kilde: 3, 23, 26,34,37,42 )

Brushane Philomachus pugnax De spillende brushaner kræver strandenge med helt lav vegetation, hvor dansepladsen er hævet lidt over det omliggede terræn. Føden består hovedsagelig af smådyr og insekter i mudder- og slikflader. Reden lægges i vegetationen, som efterhånden gror op omkring ynglestedet. ( Kilde: 34,38 ) Brushøns 1982-96 25 2 r 15 r 1 5 A 1 ill 1982 83 84 1 85 i86 1 87 I88 X 1 j nl\ ;! 89 9 91 JLlu M 1. 1 92 93 94 95 96 H Ynglepar B3 Spillende haner Optælling af brushøns på ynglestedet kræver en omhyggelig lokalisering, da antallet af spillende hanner i forhold til hunner ikke giver en særlig præcis indikation. Fra 1979 er registreret antal hanner og hunner, som opholder sig ved spillepladser på Nyord over en længere periode. Antal ynglende hunner ligger antagelig på 6-1 fugle indtil slutningen af 7' erne, og derefter ses en gradvis nedgang til 1-4 hunner i 9'erne. Der ses fortsat flokke på Nyord med omkring 2 hanner og 15 hunner i trækperioden, men opholdet er langt kortere end i 7'erne, og antallet skifter ofte fra dag til dag. Nyord er nu den eneste faste ynglelokalitet for brushane i Storstrøms amt, og bestanden er siden 197 gået tilbage fra omkring 9 ynglende hunner til det nuværende yngletal på under 1 fugle. En tilsvarende tilbagegang er konstateret for hele landet, og den samlede bestand er formodentlig under 5 hunner. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 7 % ( Kilde: 3,23,26,27,34,37,42 ) 26

Dobbeltbekkasin Gallinago gallinago Dobbeltbekkasinen er karakterfiigl på våde enge og ved moser. Arten kræver ikke nogen speciel vegetationshojde, blot der er vand i nærheden og gerne tuer eller pæle til oversigt af territoriet. Til fødesøgning kræves tæt halvhøj vegetation med lavt vand og mudder i bunden og fødeemner som orme, snegle, insekter m.v. Reden placeres skjult i en græstue. ( Kilde: 34,38 ) Dobbeltbekkasin 1982-96 I I 1982 83 84 85 86 87 89 9 91 92 93 94 95 96 Ynglepar På Nyord er der en jævn tilbagegang i yngletal i 9'erne til par de seneste sæsoner, hvor der tidligere fandtes 3-5 par. Dobbeltbekkasinen er også blevet meget fåtallig på resten af Møn, og fra tidligere 25-3 par træffes der nu antagelig kun omkring 5 par. Bestanden i Storstrøms amt lå i 1989 på omkring 3 par, og Danmark havde i samme periode omkring 4. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 3 % ( Kilde: 3,27,34,37,42 ) Stor Kobbersneppe Limosa limosa Arten er tilknyttet strandenge og marskområder og foretrækker lavt til moderat græsningstryk. Reden placeres i vegetation på 5-45 cm's højde. Stor kobbersneppe er afhængig afvandarealer, f.eks, loer, til fødesøgning af smådyr og vandinsekter. ( Kilde: 34,38 ) 27

Stor Kobbersneppe 1982-96 14 12 1 8 6 4 2 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Ynglepar Nyord rummer Østdanmarks eneste større bestand af stor kobbersneppe. Omkring 197 lå antallet på 16-18 par, men antallet har været for nedadgående til 5-7 par midt i 9'erne. Arten var tidligere ynglefugl på Ulvshale med 4-8 par i 7'erne, men disse ynglepladser er nu forladt. Det samme gælder tidligere ynglelokaliteter i Storstrøms amt, hvor bestanden i 197 lå på 3-35 par. I hele landet var bestanden på omkring 9 par i 1989, hvoraf 9 % kunne træffes i Marskområdet, samt Vest- og Nordjylland. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 4 % ( Kilde: 3, 23,26,34,36,37,42 ) Stor Regnspove Numenius arquata Stor regnspove træffes som ynglefugl på åbne arealer ved moser, heder og hedemoser, klitter og enge. 11991-92 sås arten territoriehævdende på Nyord, dog uden sikre tegn på ynglen. I Storstrøms amt fandtes stor regnspove på et par lokaliteter i 7'erne med 2-3 par. Som dansk ynglefugl vendte arten tilbage i 1934, og bestanden var oppe på omkring 4 par sidst i 8'erne. Landstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 1 % ( Kilde: 3,23,27,34,37,42 ) 28

Rødben Tringa totanus Rødben yngler i enge, moser og ved flade søbredder. Arten foretrækker enge med lavt til moderat græsningstryk og vandfyldte lavninger og loer eller kystflader til fødesøgning af insekter, orme, bløddyr og små krebsdyr. Reden lægges i en græstue, og stråene bruges til overdækning af redestedet. ( Kilde: 34,38 ) 6 5 4 3 2 Rødben 1982-96 1 I 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Hi Ynglepar Antallet af ynglende rødben på Nyord har haft udsving mellem 14 og 55 par, men set over hele perioden er der ikke tegn på speciel op- eller nedgang i bestanden, og svingningerne ser ud til at være en normal del af populationsmønstret. Den skønnede bestand på Møn ligger på 8-1 par, og i hele Storstrøms amt var antallet i 1989 på omkring 9 par. I Danmark er arten en af de almindeligste vadefugle, og den samlede bestand lå i 1989 på 4.-6. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 15 % ( Kilde: 3,23,27,34,36,37,42 ) Status vadefuglegruppen 1996. Tilbagegang: Strandskade, brushøne, dobbeltbekkasin, stor kobbersneppe. Uændret: Klyde, stor præstekrave, vibe, almindelig ryle, rødben. Mulig ynglefugl: Stor regnspove. Antal ynglende vadefugle pr. 1 ha: 1976:6,7 1982:49,9 1986:34,2 1992:39,7 1996:38,8 29

C. MÅGE-TERNEGRUPPEN: Kærnearter: Hættemåge, stormmåge, sølvmåge, havterne Marginalarter: Sorthovedet måge, dværgmåge, sildemåge, svartbag, splitterne, fj ordterne, dværgterne Sorthovedet Måge Larus melanocephalus Fugle af denne art strejfer fra yngleområderne i Det østlige Middelhav og Sortehavet til Nordeuropa, hvor mindre bestande har slået sig ned som ynglefugle i Holland og det østlige Tyskland. Det er sikkert fugle herfra, der af og til gør yngleforsøg i Danmark. Sorthovedet måge ynglede med 1 par på Nyord enge i 1976 i den daværende stormmågekoloni. ( Kilde: 1,42 ) Dværgmåge Larus minut ns Denne verdens mindste mågeart har sin hovedudbredelse i det østlige Østersoområde og Rusland, men den var indtil omkring 198 en fåtallig, men fast ynglefugl i Danmark i Nord- og Vestjylland. Siden da forekommer kun spredte ynglefund, måske på grund af en periode med kølige sommerperioder de seneste årtier. I 198 holdt 2-3 par dværgmåger til ved hættemagekolonien på Nyord, og et af parrene viste tegn på yngel, men forsvandt i begyndelsen af juni. (Kilde: 3,31) 3

Hættemåge Larus ridibundus Hættemågen er en overordentlig tilpasningsdygtig art og træffes ved kyster, på strandenge, vader, vige, fjorde og søer. Den yngler i kolonier på normalt nogle hundrede par, men kan også findes i nogle ganske få par. Reden er ofte en stor massiv dannelse af rør, tang, græs og plantedele. Føden består af muslinger, krebsdyr, fisk, regnorme, insekter, planterester og undertiden fugleunger. ( Kilde: 34,38 ) Hættemåge 1982-96 35 3 25 2 15 1 5 1 111I 1982 83 84 85 86 87 89 9 91 92 93 94 95 96 Ynglepar Kolonien på Nyord lå i 6'erne på 55-6 par, men fra midten af 7'erne dalede antallet gradvist til par i 1991, hvilket muligvis skyldes en kombination af udtørring i lokaliteten ved Lammervig og lettere adgang for ræve. 7 par ynglede igen i 1996. Bestanden i kolonier i Mønområdet udgjorde i slutningen af 8'erne et samlet antal på 2.5-3. par. 19'erne findes fortsat en større koloni på Lindholm med 9-1. par, og for hele Møn er det nuværende antal formodentlig på 1.-1.5 par. Storstrøms amt rummede i slutningen af 8'erne 21.-22. par hættemåge, og landets samlede bestand på den tid udgjorde 21--23. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 35 % ( Kilde: 3,12,23,25,26,27,34,36,37,42 ) 31

Stormmåge Laruscanus Stormmågen er knyttet til kysterne og yngler kolonivis på strandenge og holme. Reden lægges åbent på jorden, ofte på en lille forhøjning, og består af strå, tang, stængler og småpinde. Føden er ofte affald, regnorme, insekter og larver ( Kilde: 34,38 ) Stormmåge 1982-96 25 2 15 1 5 llllll. 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Hl Ynglepar Antallet af ynglepar på Nyord lå indtil slutningen af 7'erne på 4-45 par, men siden da er antallet gået gradvist tilbage, og arten forsvandt helt som ynglefugl fra området i 1993. Årsagen er antagelig den stigende bestand af ræve siden 1968. Enkelte par har igen etableret sig, og antallet i 1996 er på 14 par. På Lindholm er fortsat en koloni på 275 par i 1995. I Mønområdet inklusive Farø og Tærø var det samlede antal stormmåge i slutningen af 8'erne på omkring 5 par. Storstrøms amt rummede ved opgørelsen i 1989 ca. 4. par, og i samme periode blev den danske stormmågebestand anslået til ca. 29. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 1 % ( Kilde: 3,12,23,25,27,34,36,37,42 ) Sildemåge Larusfuscus (baltisk race) Sildemågen er knyttet til kyster og hav, og føden består næsten udelukkende af fisk og fiskeaffald. 32

I Østersøområdet træffes den baltiske race af sildemågen som ynglefugl, men på mange af ynglepladserne er den fortrængt af sølvmågen. I Mønområdet er sildemågen en uregelmæssig og tilfældig gæst i ynglesæsonen. I april 1993 blev et par iagttaget pånyord enge, men forsvandt senere. Arten er forsvundet som ynglefugl i Storstrøms amt siden 6'erne, og i landet som helhed var antallet på omkring 2.5 par, og af dem ca. 1 par af baltisk race i B ornholmområdet. Landsstatus 1996: Fremgang siden 7'erne på 15 % (Kilde: 3,23,34,37,42) Selvmåge Larus argentatus Sølvmågen foretrækker kolonidannelse på strandfælleder, småholme og langs kyster. Reden anbringes i åbent græs og materialet består af strå og tang. Fødevalget er meget varieret med bl.a. småfisk, muslinger, snegle, småpattedyr, æg og ådsler. Sølvmågen som predator er ikke udpræget i områder med stort fødeudbud. ( Kilde: 34,38 ) Sølvmåge 1982-96 12 1 8 6 4 2 198 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Hi Ynglepar Fra tidligere 1.1-1.2 par gik bestanden på Nyord i 1993 ned til par, og ligger nu på 5-7 par. Den dramatiske nedgang i sølvmågebestanden på Nyord skyldes antagelig rævenes stigende antal i slutningen af 8'erne, hvilket kan have udløst en flytning til andre lokaliteter. I det omliggende område findes en del bestande i 9'erne; Sækkesand 8-1 par, Ægholm 25-35 par, Tyreholm 8-1.2 par og Lindholm 5-9 par. Den samlede sølvmågebestand på Møn blev i 1989 opgjort til omkring 1.2 par. 33

I samme periode vurderedes bestanden i Storstrøms amt til 1.2 par, og den samlede landsbestand til 53.-56. par. Landsstatus 1996: Uændret siden 7'erne. ( Kilde: 3,12,23,25,27,34,36,37,42 ) Svartbag Larus maritim Svartbagen er den største af vore mågearter, og den foretrækker kystområder med andre havfuglekolonier, hvor den søger føde i form af æg og unger, men den går heller ikke af vejen for voksne fugle, bl.a.blishøns. ( Kilde: 34,38 ) På Nyord er svartbagen en mulig ynglefugl fra begyndelsen af 9'erne, men sikre ynglefund foreligger ikke endnu. Den yngler dog på de nærliggende øer Tyreholm, Ægholm og Sækkesand med 1-4 par hvert sted. I 1989 blev bestanden i Storstrøms amt vurderet til omkring 5 par, og totalbestanden af svartbag i Danmark var på samme tid omkring 5 par. Landsstatus 1996: Fremgang siden 7'erne på 21 % ( Kilde: 3, 23,27,34,37,42 ) Splitterne Sterna sandvicensis Splitternen søger sin føde langt til havs i form af tobis, havorme og bløddyr, og ynglestedet er altid i forbindelse med hættemågekolonier. Derfor er tilbagegangen i hættemågekolonier.også medvirkende til splitternens dalende yngletal i Danmark. ( Kilde: 34,38 ) Da arten foretrækker uforstyrrede småøer og holme er Nyord efter etablering af broforbindelse ikke længere en oplagt ynglebiotop for splitternen. I begyndelsen af 7'erne gik yngletallet dramatisk ned fra 15 par i 1973 til par 1979, og siden da er den ikke konstateret sikkert ynglende på lokaliteten. På Lindholm i Stege bugt findes stadig en bestand på ca.1 par i 1994 og 21 par i 1995, men ellers er antallet af kolonier i Storstrøms amt meget begrænset, og det samlede yngleantal blev i 1989 anslået til 35-4 par. Landets samlede bestand blev i samme periode anslået til 5.-6. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 35 % ( Kilde: 3,23,27,34,42 ) 34

Fjordterne Sterna hirundo Fjordternen foretrækker småsøer og øer ved lavvandede kyster, hvor den kan finde småfisk og vandinsekter, men er ellers at finde både ved fersk- og saltvand. Den yngler i højere vegetation end den naertbeslægtede havterne og ankommer lidt senere til ynglepladsen end denne art. ( Kilde: 34,38 ) Fjordternen ynglede på Nyord i 6'erne og begyndelsen af 7'erne, men er ikke truffet ynglende siden. I Mønområdet er arten kun truffet ved Fanefjord med 6-8 par i slutningen af 8'erne, og den samlede bestand i Storstrøms amt på dette tidspunkt udgjorde omkring 2 par. Landets fjordternebestand på dette tidspunkt opgjordes til omkring 1.5 par med større kolonier ved Frederikshavn, Margrethekog og Fjandø. ( Kilde: 3,23,27,34,42 ) Havterne Sternaparadisaea Havternen er en hårdfør art, der i alt slags vejr søger sin føde langs kysten i form af småfisk, krebsdyr og vandinsekter. Den foretrækker åbne og fritliggende ynglepladser med meget lav vegetation eller slet ingen vegetation omkring. ( Kilde: 34,38 ) Havterne 1982-96 14i 12 1 8 6 4 2 o a III 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 Hi Ynglepar..I 92 93 94 95 96 På Nyord har havternen bedre kunnet holde stand end de øvrige ternearter, uden dog at komme op på de 5-7 par, der fandtes i 6'erne og ind i 7'erne. Siden 198 har yngletallet svinget mellem og 15 par, og i midten af 9'erne ligger bestanden på 3-6 par. 35

Arten er dog repræsenteret på de omliggende småøer med 8-11 par på Sækkesand og 7 par på Lindholm midt i 9'eme. I 1989 blev bestanden i Storstrøms amt vurderet til ca. 1. par, og i hele landet var bestanden på samme tid 7.-7.3 par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 12 % ( Kilde: 3,23,25,27,34,37,42 ) Dværgterne Sterna albifrons Denne verdens mindste terne fisker på lavere vand end de øvrige ternearter, og byttedyrene er tilsvarende mindre. Dværgternen yngler på sandstrande eller på sø- og flodbredder, og i Danmark er den mange steder truet af forstyrrelse fra badegæster langs vore kyster. ( Kilde: 34,38 ) Nyord er ikke en oplagt yngleplads for dværgterne, men i 1994 blev 1 par registreret i en længere periode sammen med havternerne. Et sikkert ynglebevis mangler dog. På Ulvshale, Mågenakken, var tidligere en fast bestand, men det øgede turistbesøg har fortrængt arten herfra. Den findes dog fortsat på Sækkesand, selv om antallet i 9'eme har svinget mellem 26 og 1 enkelt par. og noget tyder på, at populationssvingninger er normale for arten. Bestanden af dværgterne blev i 1989 opgjort til 8-9 par i Storstrøms amt, og i denne periode var landsbestanden omkring 45 par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 6 % ( Kilde: 3,12,23, 26,27,34,37,42 ) Status måge-ternegruppen: Kraftig tilbagegang: Hættemåge, stormmåge, sølvmåge, splitterne, havterne. Forsvundet som ynglefugl: Fjordterne. Tilfældigt ynglende: Sorthovedet måge. Mulig ynglefugl: Dværgmåge, sildemåge, svartbag, dværgterne. Antal ynglende måge-ternefugle pr. 1 ha: 1976:426,1 1982:378,3 1986:349, 1992:2,8 1996:8,1 36

D. ØVRIGE YNGLEFUGLE: Kærnearter: Grønbenet rørhøne, blishøne, sanglærke, engpiber, gul vipstjert, rorsanger, rørspurv. Marginalarter: Rørhøg, tårnfalk, vandrikse, gøg, hvid vipstjert, bynkefugl, stenpikker rødrygget tornskade. Rørhøg Circus aeruginosus Rørhøgen er tilknyttet rørskovsområder, hvor reden placeres, og den bruger de omkringliggende arealer til fødesøgning efter mindre fuglearter, unger, småpattedyr og undertiden fisk. Arten er en uregelmæssig ynglefugl på Nyord, formodentlig fordi der mangler større sammenhængende rørskovsarealer. Rørhøgen ynglede i området i 7'erne og derefter var der over 1 års pause indtil 1988-91, hvor 1 par holdt til ved Lammervig. Arten er mere regelmæssig ynglefugl på Ulvshale med I -2 par, og på Møn er bestanden skønsmæssigt på 5-8 par. Landsbestanden var på omkring 6 par sidst i 8'erne med fremgang efter fredning i 197. ( Kilde: 3, 23,34,38,42 ) Tårnfalk Falco tinnunculus Tårnfalken bruger strandengene til fødesøgning efter smågnavere, mindre fugle, krybdyr, padder og større insekter. På Nyord har tårnfalken i nogle sæsoner ynglet i vildtremisen midt på engene, og sikre ynglefund stammer fra 1981,1986 og 1989. Andre sæsoner har arten benyttet området ved kirkegården som yngleplads. Arten er almindelig flere steder på Møn og har skønsmæssigt en bestand på 2-25 par. Landsbestanden sidst i 8'erne lå på 1.3-1.4 par. ( Kilde: 3,34, 42 ) 37

Vandrikse Rallus aquaticus Arten foretrækker sumpede mose- og kærområder med starrer, pilebevoksning og tagror. På Nyord er det foretrukne ynglested tagrørssumpen ved Lammervig, og siden slutningen af 7'erne er registreret 2-3 par, men ikke sikre yngletegn i 9'eme, efter at biotopen har ændret karakter i retning af tørt brakområde. Vandrikse træffes flere steder på Møn, men det samlede antal kendes ikke, og et løseligt bud er 2-25 par. I Danmark var bestanden omkring 1989 på ca. 2. par. (Kilde: 1,3,34, 42) Grønbenet Rorhøne Gallinula chloropus Rørhønen træffes ved mange forskellige typer vandhuller, damme, søer, mergelgrave og moser, helst hvor der findes partier med iris, dunhammer og pilekrat. Arten har været en sparsom ynglefugl på selve engarealet, i reglen ved de storre render, og antallet har i 7'eme ligget på 3-5 par med nedgang til -1 par gennem 8'erne, som også er den nuværende status. Arten er almindelig på Møn og i det øvrige Storstrøms amt. hvor bestanden i slutningen af 8'erne lå i størrelsesordenen på omkring 2. par, og landsbestanden i 1989 blev anslået til omkring 5. par. Landsstatus 1996: Uændret siden 7'erne.. ( Kilde: 3,23,27,34,37,42 ) Blishøne Fulica atra Blishønen er i langt højere grad en rørhønen tilpasset de åbne vandflader i de fleste typer søer og moser, og ynglestedet kræver beskyttende sivbevoksninger eller pilekrat, og helst flydende rankegrøde og algetæpper i nærheden. Blishønen er fast ynglefugl på Nyord, og redestedet er ofte beliggende i rørskovsbræmmen langs de store render eller kysten. Enkelte sæsoner er bestanden på 15-2 par, men normalt er antallet på 5-1 par og har været stabilt gennem hele perioden. Blishønen er meget almindelig overalt på Møn, og i Storstrøms amt blev bestanden i slutningen af 8'erne vurderet til 1.2-1.5 par, og landets samlede bestand blev i slutningen af 8-eriie vurderet til ca. 2. par. ( Kilde: 3,23,27,34,42 ) 38

Gøg Cuculus canorus Arten er almindelig hvert år i ynglesæsonen maj-august, hvor fugle ses ved rorskovsbevoksningerne, og arten er antagelig ynglefugl de fleste sæsoner. ( Kilde: 3 ) Sanglærke Alauds arvensis Sanglærken er tilknyttet det åbne land på marker, uopdyrkede enge og strandenge, hvor føden hovedsagelig består af ukrudtsfrø og insekter. Det intensive landbrug har betydet en drastisk tilbagegang på mange arealer for denne art. På Nyord er antallet af ynglende sanglærke ikke optalt systematisk, og det skønsmæssige antal blev i 7'eme vurderet til 1-15 par ud fra territoriehævdende fugle og opflyvende fugle på kort afstand. Efter 198 er det skønsmæssige yngleantal dalet til under 1 par og ligger antagelig nu på 5-7 par. Efter en reduktion på 4 % fra midten af 7'erne blev den danske bestand af sanglærke vurderet til 1,3 mio. par i slutningen af 8'erne. ( Kilde: 1,34,36,42 ) Engpiber Anthus pratensis Engpiberen er knyttet til fugtige engarealer uden træbevoksning, hvor làv græsbevoksning er dominerende. Vanskeligheden i bedømmelse af ynglepar skyldes, at der ofte er flere hanner i området uden dermed at indicere en tilknytning til en ynglende hun. På Nyord ligger antallet af ynglepar skønsmæssigt på 15-3 par, og det ser ud til at ligge ret stabilt gennem hele perioden. Landsbestanden lå på omkring 4. par sidst i 8'erne. ( Kilde: 3,34 ) Gul Vipstjert Motacillaflava Gul vipstjert foretrækker engarealer med lav græsvækst, hvor den kan fange insekter, og reden placeres i en tue, men der må godt være højere urteeller buskvækst på dele af ynglearealet, da arten ofte benytter disse udkigsposter til at fange flyvende insekter. 39

Gennem hele registreringsperioden har gul vipstjert været ynglefugl på Nyord, med maximum på 8-1 par i 7'eme og derefter på et ret stabilt niveau med 2-5 par. Den samlede bestand i Danmark har tilsyneladende været vanskelig at vurdere, og antallet skønnes i 1989 at ligge mellem 2. og 21. par. ( Kilde: 1,3,42) Hvid Vipstjert Motacilla alba Den hvide vipstjert er i langt højere grad end gul vipstjert knyttet til beboede områder, fælleder, plæner, byggepladser o.lign., og reden placeres ofte i et hulrum i tilknytning til bygninger. På Nyord enge er arten ret sparsom og altid i randzonen, hvor den de tleste sæsoner findes med 1-2 par. Arten er almindelig udbredt i hele landet og havde en bestand på 1.-3. par i slutningen af 8-eme. (Kilde: 3,34) Bynkefugl Saxicola rubetra Bynkefugl træffes på åbne engarealer med fugtige partier og lav urte- og buskbevoksning, men træffes også i f.eks.tilgroede klitområder. Bynkefugl har flere gange opholdt sig på Nyord i ynglesæsonen, men det eneste sikre ynglefund stammer fra 199 med 1 par. ( Kilde: 3,23,42 ) Stenpikker Oenanthe oenanthe Arten kræver åbent land, helst med stendiger, stenbunker og udgravninger. Fra en udkigspost flyver den ud og fanger insekter, eller afsøger terrænnet for smådyr. I en periode fra 199-94 ynglede stenpikker på Nyord enge med et enkelt par. I slutningen af 8'erne blev den danske bestand vurderet til 1.-3. par. ( Kilde: 3,23,34,42 ) 4

Rørsanger Acrocephalus scirpaceus Arten findes i rørskovbræmmerne hvert år, men der foreligger ingen systematiske yngleoptællinger, og et løseligt skøn angiver 1-15 par uden tegn på særlige udsving gennem årene. ( Kilde: 3 ) Rødrygget Tornskade Lanius collurio Ved ynglesæsonens start ses ofte 1-2 fugle på engarealet i randzonen ind mod agerlandet, hvor den yngler med et enkelt par nogle sæsoner. ( Kilde: 3 ) Rørspurv Emberiza schoeniclus I rørskovsbræmmerne på Nyord træffes rørspurven som en fast ynglefugl. Antallet ligger skønsmæssigt på 1-15 par gennem det meste af registreringsperioden. ( Kilde: 3 ) Status for øvrige fuglegrupper 1996: Udover en tilbagegang i antallet af ynglende grønbenet rørhøne, sanglærke og gul vipstjert er status for de øvrige arter i denne gruppe i det store og hele uændret, og der ser ikke ud til at være nogen særlig ændring i populationerne i årvågningsperioden. Der behøves dog mere systematiske optællinger for at belyse forholdene for disse arter. 41

VURDERING AF YNGLEOPTÆLLINGER. Til trods for standardiserede optællingsmetoder og rubricering af arterne som værende mulige, sandsynlige eller sikre yngleforekomster vil flere forhold påvirke fastsættelsen afyngletal. Forfatterens kriterier for ansættelse afyngletal er i det reviderede materiale en vurdering af laveste antal sandsynlige ynglefugle ud fra den pågældende sæsons optællinger. Eksempel: Rødben 198 21/4 16-18 sandsynlige ynglepar, heraf 7 sikre. 12/5 14-16 sandsynlige ynglepar, heraf 1 sikre. 24/5 15-18 sandsynlige ynglepar, heraf 5 sikre. Laveste antal sandsynlige ynglende rødben 198 sættes til 14 par. Øvrige optællinger afkortere varighed eller under dårlige vejrforhold, hvor registreringen ikke menes dækkende, sorteres fra. Fugleværnsfondens optællinger 1979-81: Fugleværnsfondens reservatrapport nr. 2 ( Mosbech og Sørensen 1982 ) omtaler ynglefugleoptællinger på Nyord 1981 og refererer til optællinger i 1979 og 198. Under optællingen blev stort set samtlige parceller gennemgået og dækket af 1 person 16. og 17. maj med supplerende observationer 1. og 3. maj. Det anføres, at der kun er opnået pålidelige bestandsopgørelser på de mest iøjnefaldende og aktive arter. For alle øvrige arter er det registrerede minimumsantal ynglepar angivet. Sammenlignet med forfatterens egne optællinger fra samme periode er der en overensstemmelse i dækningsgrad og angivne yngletal. En markant afvigelse i yngletal forekommer dog hos skeand 1979, hvor Fugleværnsfonden har 2-3 par i parantes, og forfatteren har laveste antal sandsynlige ynglepar opgjort til.15 par, hvoraf 6 er sikre redefund. Sammenligning af yngleantal for karakteristiske arter: Fugleværnsfondens optælling i ( ). Dansk ornithologisk Forenings lokalitetsregistrering 198 med kursiv. 1979: Gråand 14 (4-7) Spidsand 5 (1-3) Skeand 15 (2-3) Ederfugl 14 (12) Strandskade 16 (163) Klyde 45 (43) Stor Kobbersneppe 9 (11) Hættemåge 28 (23) Stormmåge 38 (33) Sølvmåge 1.3 (1.36) 198 Gråand 5 (5-6) 3 Spidsand 4 (2-4) 15 Skeand 8 (2) 2 Ederfugl 14 (14) 4 Strandskade 17 (15) 24 Klyde 6 (57) 57 Stor Kobbersneppe 15 (15-17) 17 Hættemåge 25 (25) 25 Stormmåge 32 (3) 33 Sølvmåge 1.2 (1.2) 1.36 42

1981 Gråand 7 (7-9) Spidsand 7 (7-?) Skeand 8 (7-?) Ederfugl 15 (15) Strandskade 2 (24) Klyde 1 (7) Stor Kobbersneppe 9 (9-1) Hættemåge 6,usikker (48) Stormmåge 25 (236) Sølvmåge 1.2 (ikke optalt) Fugleværnsfondens optællinger 1988-96: Fuglevæmsfondens optællinger ( Jakobsen og Kisbye m.fl. 1988-96 ) har i vid udstrækning afløst forfatterens optællinger på de enkelte parceller, men på trods af forskellen i optællingsmetode er antallet af ynglefugle og især udsving fra sæson til sæson i stor overensstemmelse. Den fysiske tilstedeværelse på de enkelte parceller af Fugleværnsfondens optællere modsvares af forfatterens mange besøg i området gennem hele ynglesæsonen. Sammenligning af yngleantal for karakteristiske arter: Fugleværnsfondens optællinger i ( ), dog er alle områder ikke gennemgået lige intensivt. 1994: Gråand 6 (7) Spidsand 6 (6) Skeand 15 (2-25) Ederfugl 8 (9) Strandskade 5 (65) Klyde 2 (22) Vibe 2 (21) Stor Kobbersneppe 6 (6-7) Havterne 3 (4) 1995: Fugleværnsfondens optælling er mindre grundig dette år Gråand 11 (6) Spidsand 3 (2) Skeand 7 (5) Ederfugl 8 (5) Strandskade 55 (57) Klyde 3 (3) Vibe 45 (57) Stor Kobbersneppe 5 (5) Havterne 2 (1) 1996: Gråand 2 (21) Spidsand 1? () Skeand 6 (6-7) Ederfugl 5 (5) Strandskade 5 (52-8) Klyde 24 (24) Vibe 38 (4-7) Stor Kobbersneppe 7 (7) Havterne 6 (5) Ud fra de forskellige optællinger, ser det ud til, at den hidtidige optællingsmetode med angivelse af sandsynlige ynglepar er dækkende og giver et relevant billede af udviklingen i ynglefuglebestanden på Nyord enge. Det ville være ønskeligt, om der i enkelte sæsoner blev foretaget en dybtgående undersøgelse af ynglefuglenes succes. Noget tyder på, at mange ungekuld i 9'erne er ret lave eller går tabt. Dette kunne bekræftes eller afkræftes ved en undersøgelse. 43

Nyord enge: Sandsynlige ynglepar 1973-86 ( alle angivelser er minimum )? usikkert ynglende 1973 1976 1979 198 1981 1982 1983 1984 1985 1986 Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gràand Spidsand Atlingand Skeand Troldand Edcrfugl Top. Skallesluger Gronb. Rørhane Blishøne Strandskade Klyde Vibe Alm. Ryle Brushane Brushone, yngl. Dobbeltbekkasin Stor Kobbersneppc Rodben Hættemåge Stormmåge Selvmàge Splitterne Havterne 1 5 3 9 5» 12 27 12 18 5 5 9 5 44 1 14 6 4 16 48 55 35 8 15 7 3 8 4 17 1? 25 18 1 23 17 18 3 15 14 25 3 2 6 4 13 25 32 45 1 35 4 2 1 2 3 14 5 15 14 1 2 11 16 45 27 6 2 2 9 2 28 38 13 3 1 1 3 5 4 8 2? 14 8 2 8 17 6 25 6 2 3 15 14 25 32 12 15 1 6 3 7 7 8 15 7 3 2 1 45 2 18 7 2 9 15 6? 25 12 7 2 6 3 6 7 1 11 13 9 8 12 1 4 1 5 3 3 14 2 235 2 12 3 2 1 7 1? > 1 1 1 1 1? 25 6 I 5 8 25 25 5 3 3 12 45 2 25 9 4 8 9 1 t 25 II 1 2 35 11 2 1 1 4 2? 16 5 3 13 45 35 15 1 3? 14 15 11) 1 'f 25 15 1 25 35 5 12 8 12 45 1? 1 3 5 1 55 12 1 11 1 13 12 *) 1? 2 9 3 35 4 7 1 9 5 13 25 1 2 5 37 11 3 25 1 115 3? 8 44

Nyord enge: Sandsynlige ynglepar 1987-96 ( alle angivelser er minimum )? usikkert ynglende 1987 1988 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Spidsand Atlingand Skeand Troldand Ederfugl Top. Skallesluger Gronb. Rerhene Blishøne Strandskade Klyde Vibe Alm. Ryle Brushane Brushone, yngl. Dobbeltbekkasin Stor Kobbersneppe Radben Hættemåge Stormmåge Selvmåge Splitterne Havterne 1 1? fr«18 1 17 25 25 6 e-. 4 12 3 2 4 4 1 35 15 75 15 2? 6 2 11 1 8 12 3 37 27 16 4 6 6 19 45 16 5 3 9 55 12 75 11 4 3 6 > 37 8 1 1 12 2 6 5 7 15 5 22 37 3 5 45 1 7 1 14 5 1 1 1 c-. 12 8 8 12 6 c. 15 7 14 5 1 15 4 4 8 55 6 8 1 1 4 6 5 ^ 1 4 2 15 8 8 1 75 1 45 9-' 14 4 3 1 35? 4 15 1 5 6 6 1 18 4 1 2 6 1 1 6 5 25 4 1 9 3 1 8 35 2 4 5 2 3 5 1 1 17 3 1 18 6 12 1 5 85 6 6 2 2 6 24 2 3 2 1 6 6 fr- 15 8 1 3 5 2 2 Kt OO 17 6 2 3 5 fr* 3 4 7 6 2 II 3 7 8 6 1 8 55 3 45 7 I 5 2 5 5 2 3 6 3 2 1? 1? 6 5 S 4 5 24 38 7 2 7 4 7 14 7 fr- 6 45

RASTENDE FUGLEARTER PÅ NYORD ENGE 1982-96 Rasteområde af stor national betydning. Nyord enge har ud over sin værdi som ynglelokalitet også meget stor betydning som rasteområde, specielt for vandfugle. I rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser ( Madsen et al. 1995) siges, at området har udviklet sig til den rasteplads i Danmark, der har det største spektrum af kystære vandfugle, og rummer landets største koncentrationer af canadagås og skeand, samt nogle af de største bestande af knopsvane, bramgås, gråand, pibeand og spidsand, et forhold der forklares ud fra den øgede jagtfred i området efter reservatordningen i 1992/93. Efter rapportens færdiggørelse er modtaget de seneste rasttal for vandfugle fra Danmarks Miljøundersøgelser ( J. Madsen, pers. medd. 1996 ) og angivet som kilde nr. 3a. Øen spiller endvidere en væsentlig rolle som vinterfourageringsområde for rovfugle. I det følgende er omtalt de fuglearter, der jævnligt ses rastende og fouragerende på Nyord enge. I de tilfælde, hvor det skønnes relevant, omtales rasttal fra før 1982. Kærnearter er de arter, der raster med større eller regelmæssige antal. For disse arter omtales udvikling og status i perioden. Marginalarter er de arter, der raster med uregelmæssige eller tilfældige antal. Mellemskarv Phalacrocorax carbo sinensis I 1985 indvandrede mellemskarven til området og etablerede en koloni på Ægholm, og flyttede i 1991 til Tyreholm, hvor yngletallet har ligget på 2.6-3.2 par siden da. Fugle fra Tyreholm er set de senere år på Nyord enge i begyndelsen af forårssæsonen, hvor de henter materiale til redebygning. Normalt ses antal på 3-1 skarver ad gangen. ( Kilde: 1,3,12 ) Rerdrum Botauris stellaris Rørdrum er en yderst uregelmæssig gæst på Nyord. Seneste observation er fra 11. juli 1996, hvor en fugl kom flyvende over vandet fra Sjælland og slog sig ned i rørene ved Bredeholm. Tidligere iagttagelser er bl.a. 1 fundet død 2. januar og 1 fundet død 12. maj 1979, 1 hørt paukende 7. juni 199. ( Kilde: 1,42 ) 46

Fiskehejre Ardea cinerea Fra de 2 nærmeste kolonier på Tærø og Hovedskovgård øst for Ulvshalehalvøen kommer fiskehejrer det meste af sæsonen til Nyord enge for at fouragere. Større antal træffes i reglen i eftersommeren, hvor der er dage med 4-6 fiskehejrer på engene. ( Kilde: 1 ) Hvid Stork Ciconia ciconia Fra ynglepladserne i Tyskland og Polen kommer årligt besøg af hvid stork over Møn, og i flere tilfælde søger fuglene til Nyord for at raste og fouragere, dog i reglen kun en enkelt eller et par fugle. ( Kilde: 1 ) SVANEGRUPPEN: Langt de fleste af svanerne i området raster på det lave vand omkring Nyord med Knopsvane Cygnus olor på maximum 6.3 fugle i 1992 og Sangsvane/Pibesvane Cygnus cygnuslcolumbianus med maximum ca. 8 i 1989. Pibesvane Cygnus columbianus Pibesvanen er klart den mest uregelmæssige og fåtallige af svanearterne. Der er sjældent antal på over 1-15 pibesvane og endnu færre på engene, men i april-maj 1996 holdt 1 ung pibesvane til på sydengene. Sangsvane Cygnus cygnus Ud over rastetallene på fladvandet ses småflokke af sangsvaner undertiden på markerne på Nyord, som regel højst 15-2 fugle. Desuden holder enkelte sangsvaner til på engene længere hen i ynglesæsonen de senere år, og arten er måske en kommende ynglefugl i området. Seneste observation er 23. april 1996, hvor 2 fugle viste parringsadfærd. Status svanegruppen: Nyordområdet har bevaret og befæstet sin betydning som en af landets vigtigste lokaliteter for rastende knopsvane, hvor dog en ubetydlig del af populationen benytter selve engarealet. ( Kilde: 1,2,3,28,3a ) 47

GÅSEGRUPPEN: Kernearter: Grågås, canadagås, bramgås, mørkbuget knortegås Marginalarter: Sædgås, kortnæbbet gås, blisgås Sædgås Anserfabalis Sædgåsen er en meget sparsom gæst på Nyord enge, som regel småflokke fra større populationer af sædgæs i vintertiden fra Borre mose-området eller Koster. Antallet ligger sjældent over 1-15 fugle. En enkelt fugl af racen Tundrasædgås A.f. rossicus blev observeret på engene den 12.-13. april 1996. Kortnæbbet Gås Anser brachyrhynchus Denne art er yderst fatalling og ses kun meget sjældent i området. Dog angiver Danmarks Miljøundersøgelser ( Madsen et al. 1992 ) et maximum på 25 fugle i oktober 1988. Det er.ret usædvanligt på disse kanter. Andre observationer: 7 fugle rastede 24. marts 1973, 2 skudt på Tyreholm 15. oktober 1987, 1 rastede på Nyord 12. maj 1994. Blisgås Anser albifrons Mindre flokke af blisgås træffes oftest i oktober-november på Nyord. Maximum ligger på 15 fugle i november 1987. Grågås Anser anser Både ved ynglesæsonens start og i eftersommeren samles større flokke af grågæs på Nyord. I februar-marts er antallet ofte på 15-35 fugle, og i juli-august gav sæsonen 1992 et foreløbigt højdepunkt med 3.4 fugle, hvoraf et stigende antal benytter sydengene til ophold frem for tidligere sandrevlerne ved Ægholm sand. Canadagås Branta canadensis Arten har fra de svenske ynglepladser gennem 7'eme og 8'eme spredt sig i vinterhalvåret til Sydsverige og Sydøstdanmark, og Møn havde i denne periode regelmæssigt 3-1. rastende canadagæs. Antallet af vinterrastende canadagæs er steget støt siden 199, og et maximum blev nået i 1993 med 5.2 fugle. På selve engene ses dog sjældent over 5 fugle. 48

Bramgås Branta leucopsis På linie med canadagåsen er bramgåsen en art, der har vist en markant stigning i 9'erne. Hvor der tidligere blev observeret 2-4 fugle i området, blev der på engene i 1993 registreret et maximum på 3.6 fugle. Mørkbuget Knortegås Branta bernicla bernicla Langt de fleste knortegæs raster i fladvandet omkring Lindholm, og kun et fatal benytter engene til fouragering. Maksimum blev nået i oktober 1985 med omkring 2.5 fugle, men flokkene på engene ligger sjældent over 15-2 fugle. Status gåsegruppen: Denne gruppe rastende fugle har fremvist betydelige stigninger i såvel antal individer som antallet af dage, de tilbringer på lokaliteten. Mest markant er forholdet for kærnearterne grågås, canadagås, bramgås og mørkbuget knortegås, og Nyords betydning for disse arter er væsentlig både nationalt og internationalt. ( Kilde: 1,2,3,28,42 ) PgWWW^jP.: 49

ANDEGRUPPEN: Kernearter: Gravand, pibeand, krikand, gråand, spidsand, skeand. Marginalarter: Knarand, atlingand, taffeland, troldand, bjergand, ederfugl, toppet skallesluger, stor skallesluger, lille skallesluger. Gravand Tadorna tadorna Gravand træffes størstedelen af året i Nyordområdet, afhægigt af vinterkulde og isdække. Antallet kulminerer i februar-marts med maximum omkring 7 fugle februar 1989. På selve engene ses flokke på 8-1 fugle som gennemsnit i denne periode. Pibeand Anas penelope Arten forekom i forholdvis små flokke tidligere, og maximum i 8'eme var 1.2-1.3 i april 1986, men i 9'erne er antallet steget kraftigt både i efterårssæonen og om foråret, og et maximum er registreret i 1996 med 26.-27. fugle, hvoraf flokke på 3-4 pibeænder opholder sig på engarealet. Knarand Anas strepera Rastende knarand ligger med lave antal, selv om der er en stigning i 9'erne. De højeste antal er observeret i marts-april med 5-1 fugle i området. Krikand Anas crecca Et stigende antal krikænder er registreret på Nyord sydenge og fladvandet udenfor siden slutningen af 8'erne. Et foreløbigt maximum er observeret i efteråret 1993 med omkring 5. fugle, hvor antallet på engarealet ligger på 8-12 fugle. Gråand Anas platyrhynclios Arten træffes spredt i området det meste af året, men kulminerer i reglen i februar-marts med et maximum på omkring 1. i 1991-93. Derudover ligger antallet stabilt på selve engene med 1-3 fugle de fleste år. Spidsand Anas acuta Antallet er steget kraftigt i 9'erne fra tidligere 8-1 fugle til en foreløbig kulmination på omkring 4.25 fugle i 1993, hvoraf 7-8 spidsænder kan ses på engene. 5

Atlingand Anas querquedula For denne art tegner der sig et tilsvarende billede som for knarand, dog med forekomst senere i april-maj, hvor der i 9'erne er tendens til stigning i rastende fugle med maximum omkring 1 fugle i maj 1996. Skeand Anas clypeata Antallet af rastende skeænder i perioden marts-november er steget fra under 1 i 7'eme og 8'eme til et maximum på omkring 1.7 i 1993. På engene ses normalt ikke antal over 5. Taffeland Aythya ferina, Troldand Aythya fuligula, Bjergand Aythya marila og Ederfugl Somateria mollisslma raster regelmæssigt på vandet omkring Nyord, men ses normalt ikke i større tal på selve engene. Toppet Skallesluger Mergus serrator og Stor Skallesluger Mergus merganser ses undertiden i større antal omkring Nyord i oktober-november og februar-marts med stor skallesluger på 1.7-1.8 i marts 1986 og toppet skallesluger med max.3.3. i oktober 1985, men kun mellem 1-3 fugle af de 2 arter ses tilsammen på engarealet. Lille Skallelsuger Mergus albellus raster i isvintre undertiden i Ulvshale Løb, men ses ikke på engene. Status andegruppen: For rastende pibeand, krikand, spidsand og skeand er der sket betydelige stigninger i antal og opholdslængde på såvel vandområdet som selve engarealet i 9'erne For de fåtallige arter af knarand og atlingand spores ligeledes en mindre stigning. For svømmeænderne som samlet gruppe er antallet seksdoblet fra 1987/88 til 1993, og kulminerede med op til 32. observerede fugle på samme dag i 1993. Dykandegruppen benytter i langt mindre grad engene, og det samlede antal i Nyordområdet gennem årvågningsperioden ser ikke ud til at vise særlige ændringer. (Kildé:l,2,23,28,42). 51

ROVFUGLEGRUPPEN: Nyord enge har gennem hele perioden udgjort et vigtigt rasteområde for vintergæstende rovfugle, men også i trækperioden tiltrækkes rovfuglearter af engenes fødemuligheder i form af fugle og smågnavere. Kernearter: Havørn, rørhøg, blå kærhøg, musvåge, fjeldvåge, tårnfalk, vandrefalk Marginalarter: Rød glente, duehøg, spurvehøg, fiskeørn, dværgfalk, lærkefalk Rød Glente Milvus milviis Rød glente er ikke typisk som rasteart på Nyord enge, men i træktiden marts-april og september-oktober ses arten ofte i området, hvor den afsøger engene og markerne på Nyord. Arten ses også hyppigere i vinterhalvåret fra slutningen af 8'erne. Havørn Haliaeetus albicilla I 7'eme og 8'erne var havørnen en meget sparsom og uregelmæssig gæst omkring Nyord, men fra slutningen af 8'erne ses den årligt med 1-3 individer som regel fra oktober til marts. I mange tilfælde ses den hvilende på pæle eller engen for derefter at foretage jagttogter ud over fladvandet omkring Sækkesand eller Hegnede bugt. Rørhøg Circus aeruginosus Rørhøgen som rastende art ses almindeligt i starten af ynglesæsonen marts-april og i større antal i august-september, hvor ungfuglene forlader ynglepladserne, og i denne periode er observeret 5-6 rørhøge over engene på samme tid. Blå Kærhøg Circus cyaneus Nyord enge har traditionelt været et yndet vinterområde for denne art, og fra oktober til marts ses ofte 3-4 fugle over engene. Det drejer sig mest om hunner og ungfugle, men der er dage med 1-2 hanner også. Antallet har ligget stabilt gennem hele perioden. Duehøg Accipiter gentilis Duehøgen er uregelmæssigt forekommende på Nyord, men i september-oktober er observeret 1-2 fugle flere gange i 9'erne. 52

Spurvehøg Accipiter nisus Spurvehøgen er en tilfældig gæst på Nyord, som regel i trækperioden marts-april og september-oktober, hvor den jager lavt over engene og langs højlandet, og for det meste kun en enkelt fugl ad gangen. I disse perioder ser man også spurvehøgen sidde på hegnspæle i området. Musvåge Buteo buteo Musvågen træffes på engene størstedelen af året, og i vinterperioden i antal på 2-3 fugle som det normale. I sommerperioden drejer det sig om ynglefugle fra Ulvshaleområdet. I enkelte sæsoner har antallet i vinterhalvåret dog ligget på 8-1 fugle, men det ligger tilbage til begyndelsen af 7'erne, hvor der var flere brakområder til smågnavere og hegnspæle til hvile. Fjeldvåge Buteo lagopus Fra ynglepladserne i Skandinavien kommer fjeldvågen som typisk vintergæst til Nyord i oktober og ses i området til marts-april. Gennem alle årene har antallet på engene ligget på 2-3 fugle, i enkelte perioder op til 4-6 fugle, men noget tyder på, at fjeldvågen hævder territorium i vinterkvarteret, hvor de faste fugle holder andre fjeldvåger ude fra området. Fiskeorn Pandion haliaetus Fiskeørnen er ikke typisk for Nyord enge, men i trækperioden april-juni ses med mellemrum fugle, der raster på hegnspæle på engen og søger føde i vandområdet udenfor. Det drejer sig formodentlig om ikke-ynglende unge fugle. 53

Tårnfalk Falco tinnunculus Tårnfalk ses fouragerende på engene det meste af året, og i langt de fleste tilfælde er det ynglefugle franyord eller Ulvshale, men i juli-oktober ses undertiden 5-6 fugle samtidig med ungfugle fra samme sæson og antagelig gæster nordfra. Dværgfalk Falco columbarius Dværgfalken er en sparsom og uregelmæssig gæst i træk- og vintersæsonen med 1-2 fugle som maximum. De fleste observationer ligger fra slutningen af september til november. Lærkefalk Falco subbuteo Lærkefalk ses kun få gange om året i maj og september, hvor enkelte fugle fouragerer i området ved kirkegården. Vandrefalk Falco peregrinus Nyord enge og hele nordkysten af Møn har tilsyneladende været fast fourageringsområde for falkeparret fra Møns klint uden for ynglesæsonen indtil begyndelsen af 7'erne. Da yngleparret forsvandt fra klinten i 1973, blev rastende vandrefalke på Nyord et sjældent syn indtil slutningen af 8'erne, hvor arten igen blev regelmæssig i efterårs- og vintermånederne. I 9'erne ses vandrefalk fast med 1-3 fugle jagende på engene i flere uger. Med 1-2 vandrefalke i klinteområdet i forårssæsonen de aller seneste år, er der atter håb om ynglepar i Møn-området. Status rovfuglegruppen: Nyord enge har gennem hele perioden været et vigtigt rasteområde for rørhøg, blå kærhøg, musvåge, fjeldvåge og tårnfalk, som alle viser stabile rasttal. Havørn og vandrefalk er blevet hyppigere i 9'erne og er nu faste årlige gæster i efterårs-og vinterperioden. For rød glente, duehøg, spurvehøg, fiskeørn, dværgfalk og lærkefalk har Nyord mindre betydning. ( Kilde: 1,4,42,43 ) 54

Blishøne Fulicaatra I vintermånederne ligger et større antal blishøns i vandområdet omkring Nyord med maximum på 5.-6. i 1988 og 1992, men meget få fugle bruger engene som rasteområde. ( Kilde: 1,28 ) Trane Grus grus I trækperioden marts-april og august-september kommer traner over området, og enkelte fugle eller småflokke kan træffes på engene i denne periode. ( Kilde: 1 ) VADEFUGLEGRUPPEN: Nyord enge tiltrækker mange rastende vadefuglearter især i begyndelsen af ynglesæsonén og i efterårsperioden. Kernearter: Strandskade, hjejle, vibe, almindelig ryle, stor regnspove, rødben. Marginalarter: Stor præstekrave, lille kobbersneppe, lille regnspove, brushane, sortklire, hvidklire, svaleklire, tinksmed, mudderklire. Strandskade Haematopus ostralegus Større grupper af strandskader ses rastende på engene fra februar til juni, hvor maximumtal kan ligge på 2-25 fugle. Det drejer sig antagelig om ikke-ynglende fugle og populationer på vej mod nord. Nordlig Hjejle Pluvialis apricaria altifrons Større antal ses overvejende i perioden september-november, hvor flokkene skifter mellem Sækkesand og engene. Maximumtal ligger på 6.7 i 1993 og har været stigende siden midten af 8'erne. Vibe Vanelius vanellus Arten ses almindeligt i området fra februar til november med større antal i efterårsmånederne, og største antal blev registreret i 1991 med omkring-3. rugle, hvor antallet på selve engene ligger på normalt 3-4. 55

Almindelig Ryle Calidris alpina Flokke af almindelig ryle optræder på Sækkesand og engene i marts-april og september-oktober med maximumtal på 1.-1.5 fugle, hvoraf kun 3-5 fugle ses på selve engene. Brushane Philomachuspugnax Fra flokke i 6'erne og 7'eme på 6-7 fugle ses nu maximumtal i april-maj på 2-25 fugle, hvoraf kun en mindre del opholder sig i længere tid på spillepladserne. Om efteråret i september-oktober ses flokke på 2-3 fugle. Stor Regnspove Numenius arquata Stor regnspove ankommer til området i juli-august og kan træffes rastende til november med maximumtal på 4-6 fugle. Rødben Tringa totanus Arten træffes på engene fra februar til oktober med maximumtal på 16 fugle i august 1988.1 vinterperioden ses småflokke af den islandske race T. t. robusta på 5-15 fugle. Stor Præstekrave Charadrius hiaticula, Lille Kobbersneppe Limosa limosa, Lille Regnspove Numenius phaeopus, Sortklire Tringa erythropus, Hvidklire Tringa nebularia, Svaleklire Tringa ochropus, Tinksmed Tringa glareola og Mudderklire Actitis hypoleucos ses alle på engene overvejende i april-maj og juli-september, men meget uregelmæssigt og fåtalligt. Status vadefuglegruppen: En betydelig stigning i antal og opholdsdage pånyord enge er sket for nordlig hjejle, og i mindre grad for vibe. Brushane er i tilbagegang som rastende art på engene, på samme måde som det er tilfældet for arten som ynglefugl. For de øvrige vadefuglearter er status i det store og hele uændret. ( Kilde: 1,3,28,42 ) 56

MÅGE-TERNEGRUPPEN: Fugle fra denne gruppe træffes på Nyord enge størstedelen af året, først og fremmest Hættemåge Larus ridibundus og Sølvmågc Larus argentatus i antal på 2-5 fugle, i mindre omfang Stormmåge Larus canus, Sildemåge Larus fuscus og Svartbag Larus marlnus. Sortterne Chlidonias niger ses i forårstræktiden april-maj næsten årligt, men sjældent mere end 1-3 fugle samtidig. Status måge-ternegruppen: Som rasteområde for denne fuglegruppe ser Nyord enge ikke ud til at have ændret status eller karakter, da det er vandområdet og revlerne der overvejende rummer disse bestande i rastperioderne. (Kilde: 1,3) Mosehornugle Asioflammeus Mosehornuglen er en næsten årlig gæst fra oktober til marts, hvor 1-2 fugle kan træffes i en kortere eller længere periode jagende på engene. ( Kilde: 1 ) 57

SPURVEFUGLEGRUPPEN: Uden for ynglesæsonen træffes ofte større eller mindre flokke af spurvefugle på engene, også arter som ikke er ynglefugle på Nyord. Sanglærke Alauda arvensis Ved ynglesæsonens start i januar-februar kan større flokke af sanglærker træffes på engene med maximumtal på 1-15 fugle. Digesvale Riparia riparia I sensommeren august-september samles store flokke af digesvale sammen med by- og landsvale i området, hvor de i dagtimerne fouragerer over engene og markerne og samles i Nyord by, hvor de udgør et meget øjnefaldende syn tæt samlede på el-ledninger over gaderne i antal på 5-1. fugle. Engpiber Anthus pratensis Denne art kan træffes størstedelen af året på Nyord, og i november-december samles småflokke på 15-2 fugle på engene. Gul Vipstjert Motacillaflava I forårsperioden april-maj træffes større flokke af gul vipstjert på engene med maximumtal på 7-8 fugle, og undertiden iblandet eksemplarer af nordlig race M.f. thunbergi I september ses igen større flokke under sydgående træk rastende med 8-1 fugle. Bjergvipstjert Motacilla cinerea Denne art træffes meget fåtalligt på forårstrækket marts-april fouragerende på engene, normalt 1-3 fugle på samme tid. Hvid Vipstjert Motacilla alba 58

Hvid Vipstjert Motacilla alba Småflokke af denne art ses i starten af ynglesæsonen februar-marts med højst 2-3 fugle samlet. Stor Tornskade Lanius excubitor Fra at være en fåtallig men regelmæssig vintergæst i området er denne art de sidste 15 år blevet et sjældent syn i vinterhalvåret, og siden 1982 forekommer ingen iagttagelser fra Nyord. Gråkrage Corvus corone cornix Denne art ses det meste af året på engene. I ynglesæsonen er observeret pardannelse med Sortkrage C. c. corone med yngleplads i bevoksningen omkring kirkegården. Uden for ynglesæsonen samles flokke med op til 5-8 fugle iblandet Allike Corvus monedula og Råge Corvus frugilegus. Ravn Corvus corax Observationer af ravn er blevet hyppigere i 9-erne på Nyord såvel som resten af Møn. Det drejer sig i reglen om enkelte fugle, der søger ud over engene fra Ulvshaleområdet. 59

Stær Sturnus vulgaris Denne art ses fouragerende på engene fra marts til november. I juni samles større flokke, der kulminerer i september-oktober med op til 2. fugle enkelte år, men normalt ligger flokstørrelsen på 3-5 fugle. Ovematningslokaliteten er i reglen på Ulvshalesiden. Yngleområderne ligger ved agerlandet og Nyord by. Flokke i finkegruppen og værlinger samles uden for ynglesæsonen og fouragerer på engene. Det drejer sig dels om blandede flokke f. eks. Grønirisk Carduelis chloris og Gulspurv Entberiza citrinella, dels rene flokke som Tornirisk Carduelis cannabina og Bjergirisk Carduelisflavirostris med flokstørrelser på 6-2 fugle. Mindre flokke af Stillits Carduelis carduelis træffes i vinterstandere af tidsler med antal på 15-2 fugle. Snespurv Plectrophenax nivalis Snespurv er en årlig vintergæst på Nyord enge i november-marts med flokke på 15-3 fugle som det normale. Status for spurvefuglegruppen: Gennem hele årvågningsperioden har Nyord enge haft en stabil status som raste- og fourageringsområde for sanglærke, engpiber, gul vipstjert, kragefugle, finker, gulspurv og snespurv. Stor tornskade er stort set forsvundet som gæst, til gengæld er ravn blev hyppigere i 9'erne. ( Kilde: 1,3,42 ) t z, 6

SJÆLDNE FUGLEARTER PÅ NYORD ENGE 1982-96 Denne liste er ikke komplet, men viser en del af de mere sjældne fuglearter, der i årenes løb har vist sig på Nyord, og som er medvirkende til at gore lokaliteten til et attraktivt besøgsmål for fugleinteresserede. Silkehejre Egretta garzetta 19. og 23. maj 1988 rastede 1 fugl på Nyord, og 23-27. maj 1993 rastede 1 ftigl i Nyord -U lvshaleområdet. Sølvhejre Egretta alba 1 fugl rastede ved Nyordbroen 2-21. juli 1986. Sort Stork Ciconia nigra 1. maj 1983 blev 1 fugl observeret over Nyord, og 2 fugle blev observeret på Nyord 4. maj 1989. Skestork Platalea leucorodia 8-9. juni 1985 rastede 1 fugl 2K på Nyord, juli 1989 blev 1 fugl observeret i området, 3. maj til 6. juni 1994 rastede 1 fugl på Nyord, og i 1996 blev der observeret 1 fugl 21-26. april, 5. maj 3 fugle på Nyord og 25. maj 1 fugl på Nyord kl.21. 61

Rødhovedet And Netto rufina 1. maj 1985 1 han ved Nyordbroen, 8. juni 1991 1 han mellem Horsnæs og Tyreholm. Steppehøg Circus macrourus 16. maj 1982 rastede 1 brun fugl på Nyord. Aftenfalk Falcq vespertinus 29. august 1993 rastede 1 han 2K på Nyord. Pomeransfugl Charadrius morinellus 27-3. maj 199 rastede 1 fugl på Nyord. Enkeltbekkasin Lymnocryptes minimus 26. april 1991 rastede 1 fugl på Nyord, og igen 1 fugl 29. april 1994, og 2 fugle på Tyreholm 9. oktober 1996. Stylteløber Himantopus himantopus 9-14. maj 1992 rastede 1 fugl 2K på Nyord og Ulvshale, 3. juni 1995 trak 2 fugle nordpå mod Sjælland fra Nyord.

Damklire Tringa stagnatilis 14-15. oktober rastede 1 fugl på Nyord. Terekklire Xenus cinereus 27. juni 1993 rastede 1 fugl på Nyord. Odinshane Phalaropus lobatus. 7.-8. september 1985 rastede 1 fugl, og igen 1 fugl 28. maj 1987, i september 1989 blev 3 fugle observeret, den 24. maj 1991 blev 1 fugl set, og den 21. august 1993 var der 2 fugle, og endelig 1 fugl den 3. september 1995. Hvidvinget Terne Chlidonias leucopterus 15. maj 1992 trak 7 fugle nordpå over Nyord. Natravn Caprimulgus europaeus 23. maj 1982 blev 1 fugl fundet død ved Nyord kirkegård. Isfugl Alcedoatthis 19. september 1992 opholdt 1 fugl sig ved Nyordbroen. 63

Rødstrubet Piber Anthus cervinus 18. september 1991 rastede 1 fugl på Nyord. Rødrygget Svale Hirundo daurica 16. maj 1982 rastede 1 fugl på Nyord. Sortstrubet Bynkefugl Saxicola torquata 21-23. oktober 1988 opholdt 1 ung hun sig.ved Nyordbroen, og i 1978 rastede 1 fugl af den sibiriske race S. /. tnaura i lk-dragt på Nyord. Hvidbrynet Lovsanger Phylloscopus inornatus 17. oktober 1996 blev 1 fugl observeret ved Nyord kirkegård. Laplandsværling Calcarius lapponicus 16. april 1983 rastede 1 fugl på Nyord, den 5. april 199 blev 1 fugl set, og 14. april 1995 rastede 1 fugl på øen. 64

PLEJEPLANERNES VIRKNING 1982-96. A. BEVARELSE AF STRANDENGEN SOM BIOTOP. Kreaturafgræssede strandenge. I fredningskendelsen fra 1972 siges vedrørende Nyord enge med tilstødende opgrødearealer, at de skal bevares i deres nuværende tilstand, således at områdets karakter af overvejende kreaturafgræssede strandenge opretholdes. Ornitologisk værdi. Naturfredningsrådet har i en skrivelse af 22. juni 1965 udtalt, at en fredning af Nyord tillægges en stor naturvidenskabelig betydning, især med hensyn til øens ornitologiske værdi. Det udtales, at øen rummer en såvel meget arts- som individrig ynglebestand af typiske strandengsfugle. Såvel engene med de lavvandede småsøer som de fladvandede kyststrækninger er velegnede raste- og fourageringspladser for trækkende svømme- og vadefugle. Variation i afgræsningen. I Storstrøms amts plejeplan fra 1982 fastsættes, at engene bevares som overvejende kreaturafgræssede strandenge med en lav vegetation. Herved skabes der et grundlag for at opretholde engene som et godt levested for vandfugle og for at bevare strandengen som naturtype. Plejeplanen siger endvidere, at af strandengens fugle foretrækker de fleste arter arealer med kort vegetation. Nogle af disse arter ( brushøns, stor kobbersneppe og almindelig ryle ) yngler kun på strandengen og er således afhængige af den korte vegetation. Andre fugle foretrækker i deres biotopsvalg en højere vegetation, og deres behov vil bedst kunne tilgodeses ved, at nogle områder holdes uden for græsningen, eller for nogle arters vedkommende ved at der holdes en lavere græsningsintensitet. B. PLEJEPLANENS ELEMENTER. I plejeplanerne udarbejdet af Storstrøms amts Landskabskontor, nu Natur- og Plankontoret, er følgende elementer inddraget: 1. Græsningsdyr. 2. Folde. 3.*Græsningstryk. 4. Udsætningstidspunkt. 5. Høslæt. 6. Rørskær. 7. Andre påvirkninger af fuglelivet. 65

1. Græsningsdyr. Årtusinders tilpasning. Fuglearternes tilpasning til strandengen som naturtype går tilbage til den postglaciale periodes tundra- og steppelandskab med græssende flokke af mammut, uldhårsnæsehorn, kæmpehjort, rensdyr, saiga-antilope, steppebison, moskusokse og vildhest, og senere urokse, elsdyr, kronhjort og rådyr. Med jægerkulturens overgang til bondekultur omkring 4. år f. Kr. sker også en gradvis overgang i afgræsning fra de vilde dyrebestande til tamokse, far, geder og tamheste op til landbokulturen i vort århundrede. ( Kilde: 47 ) Ændringer i landbrugsdriften. Det drejer sig altså om årtusinders tilpasning af strandengens fuglearter til vor tids hastigt ændrede landbrugsformer. Det giver komplicerede overvejelser ved udformningen af plejeplaner, som skal tilgodese de forskellige strandengsfugles behov. Desuden indgår der også i overvejelserne, hvilke faktorer der karakteriserer den pågældende strandeng. Et strandengensområde defineres dels ud fra plantevæksten, dels ud fra områdets landskabelige karakter og beliggenhed. Plejeplanernes botaniske overvejelser er ikke inddraget i denne rapport. ( Kilde: 46 ) Nyord enge. Traditionelt har engene været anvendt til græsning, høslæt og røskær langs kysterne. Indtil omkring 196 var der ca. 24 kreaturer på græs, hvortil kommer et antal heste og får. I 1968 var antallet af kreaturer til græsning faldet til ca. 17. I 1979 lå antallet på ca. 9 stk. kvæg, hvoraf 17 kreaturer ikke var hjemmehørende på øen.. Som en naturlig konsekvens af den manglende afgræsning etablerede amtet i 1981 en fælles græsningsfold med 113 kreaturer, hvoraf 63 var på lejebasis. ( Kilde: 13 og Natur- og Plankontoret, Storstrøms amt ) Kvæg. Det foretrukne græsningsdyr på strandengen er kvæg, og græsningsmønstret gør det velegnet til de fleste plejeopgaver, da dyrene efterlader en afvekslende høj og lav vegetation på engene. 66

Det anbefales at benytte ungkreaturer, da de ikke kræver så meget tilsyn og vejer mindre. Kødkvægracer foretrækkes frem for malkekvæg, der kræver mere tilsyn og bedre foderkvalitet. Får. Denne art er mindre velegnet til områder med overvejende græs/urtevegetation, da den er mere selektiv i valget affødeplanter. Marskfåret skiller sig dog ud fra de øvrige racer ved at være tilpasset en extensiv driftsform. Anvendes får, vil sædvanligvis 1 kreatur kunne erstattes af 2 får sat i relation til foderbehov og slidproblemer. Heste. Hesten som græsningsdyr viser en præference for tørbundsarealer, men på hesteafgræssede arealer ses ofte større ugræssede områder. Hesten græsser endvidere geme vedplanter og ligger således nærmere fårets græsningsmønster, men kan ved sin tætte afbidning ødelægge græstørven. Heste foretrækkes i samgræsning med kvæg og kan modvirke kvægets tendens til tuedannelse. Hjorte, geder, fjerkræ o.a. Disse dyregrupper har ikke været på tale som græsningsdyr på Nyord, da kvægholdet er en væsentlig kulturhistorisk faktor i området. ( Kilde: 7,9,24,32,39,45,46 ) Græsningsdyr på Nyord enge. Siden 196'eme har langt den mest dominerende dyregruppe været kvæg, og kun i mindre grad får ( omkring 196 ) og heste ( i 196'erne og 1985 ). Kvægholder Niels Poulsen har oplyst, at racen fortrinsvis har været en blanding af Angus, Hereford og Simmenthaler. Antallet af kreaturer 1982-96 er anført under afsnittet om græsningstryk. ( Kilde: 13 og Natur- og Plankontoret, Storstrøms amt ) 67

2. Folde. Foldopdeling. De tidligere ejerforhold gjorde, at Nyord enge indtil 197'erne var opdelt i mange små parceller med hver deres indhegning til husdydyrene, hvilket gav en varieret afgræsning med bræmmer af høj vegetation mellem hegnene. Med amtets etablering af en fælles græsningsfold i 1981 på ca. 13 ha, valgte man at opdele det afgræssede område i en inderfold og en yderfold. Hensigten ifølge plejeplanen var gennem et foldskift i sidste halvdel af juli måned at begrænse angreb af indvoldsparasitter, at mindske ødelæggelser af fuglenes æg og unger ved kreaturtramp og at give lodsejerne mulighed for at foretage høslæt i juli måned. Nyords opdeling i parceller indtil 197'erne: 68

Afgræsning i foldene. Foldene skal ifølge plejeplanen sikre den afgræsning, der bevarer de typiske strandengsplanter, der er karakteristiske for landets sydlige lokaliteter. Nyord enge har en særdeles artsrig flora, som også danner grundlag for mange fuglearters fødesøgning af knopper, spirer, frø og det tilknyttede insektliv. Med hensyn til optimale betingelser for de tilknyttede strandengsfugle siges generelt, at vegetationen teoretisk må tænkes at rumme den største artsrigdom på enge under tilgroning efter ophørende græsning. En sådan vegetation er til gengæld pr. definition ustabil, men vil kunne opretholdes gennem en skånsom, periodisk græsning. I en anden kilde nævnes, at det rigeste og mest varierede fugleliv gerne findes på de stadier af strandengen, der er ekstensivt udnyttet. I en hollandsk undersøgelse siges, at det er en fordel med permanente biotoper ( urteenge, høslætenge, afgræsningsenge ) frem for rotation, da de forskellige engtyper imødekommer de forskellige fuglearters ynglekrav, og at en rotation vil udligne biotopernes variation. ( Kilde: 7,32,45,46 )

Nyords folde. I den praktiske udførelse af plejeforanstaltningerne på Nyord enge har den realistiske mulighed for at administrere kreaturhold ført til valget af folde af en betydelig størrelse. Et foldskift er en af de faktorer, der skulle gavne strandengsfuglenes ynglesucces, hindre for kraftig nedtrampning af græstørven og modvirke spredning af parasitter i kreaturbesætningen. I overvågningsperioden har det faste mønster været udsætning af kvæget i inderfoldene nærmest agerlandet, og derefter skift til yderfoldene i juli måned. Inder- og yderfolde 1982-96: Sydenge: A. Indcrfold B. Yderfold Nordenge: C. Inderfold D. Yderfold 7

Foldopdeling på Nyord enge 1982-96: 1982-84 Nord: inder- + yderfold 111 ha Syd: inder-+ yderfold 13 ha 1985-91 Nord: inder-+ yderfold 132 ha Syd: inder- + yderfold 13 ha 1992 Nord: inder-+ yderfold 154 ha Syd: inder-+ yderfold 145 ha 1993-96 Nord: inder- + yderfold 187 ha Syd: inder-+ yderfold 145 ha 71

3. Græsningstryk. Dyrenes påvirkninger. Mens man tidligere anbefalede et græsningstryk på 2 kreaturer pr. hektar for at opretholde den "typiske" strandengszonering, så vurderer man senere, at dette er for højt og vil give for meget optrampning af vegetationen. Med hensyn til kvægets nedtrampning af ynglefuglenes reder anføres generelt, at unge kreaturer er mere urolige og tramper flere reder ned end ældre dyr. Af samme grund fravælges heste og får i yngleperioden, hvorimod disse arter kan anbefales efter ynglesæsonen til samgræsning. I en undersøgelse fra Margrethe-Kog ved Vadehavet observerede man kvægets påvirkning af udklækkede unger på engen, og det viste sig, at vibeunger ingen problemer har med at undgå kviernes klove, når først de har forladt reden. Æg lagt af stor kobbersneppe og rødben nedtrampes i langt højere grad end vibernes æg. Det samme gælder for strandskade og dobbeltbekkasin, hvor omtrent halvdelen af æggene blev nedtrampet ved en kreaturtæthed på gennemsnitlig 3,1 kvier pr. ha. (Kilde 1,46) Nyord enge. I plejeplanen fra 1982 og 1992 siges det, at græsningstrykket kan reguleres i overensstemmelse med fredningens formål og fastsættes af amtskommunen. I følge Würtz Jensen foreslås i 1988 et græsningstryk for Nyord enge på,7 kreaturer pr. ha. På halvøen Skalligen ved Ho bugt i Vestjylland er fastsat et græsningstryk på,5 kreaturer pr. ha. 72

Antal kreaturer på Nyord enge 1982-96: År 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Sydfolden 11-115 11-115 11-115 115 15 132 66 3 35 35 1 1 9-1 65 + 65 kalve 128 Nordfolden 47-52 6-65 53-58 46 + 4 heste 6 37 54 1 75 + 45 kalve 65 9-11 1 9 78 + 32 kalve 1-11 Græsningstryk i Sydfolden ( laveste antal kreaturer ): Kreaturer pr. ha 1982-96 2,5 2, 1,5 1,,5, n Ill 82 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 WÊ Inderfold ES Inder+yderfold,1 73

Græsningstryk i Nordfolden ( laveste antal kreaturer ): 2, Kreaturer pr.ha 1982-96 1,5 1,,5 O,, 82 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 lnderfold Si Inder+yderfold Det fremgår af diagrammet, at græsningstrykket på Nyord enge de fleste år ligger væsentligt over,7 kreaturer pr. ha. i inderfolden, hvor også ynglebestandene traditionelt viser stor tæthed. Det lavere græsningstryk for perioden efter foldskift i juli skyldes, at der forsat har været adgang til inderfoldene, og at kvæget en stor del af tiden forbliver i dette område, hvor også drikketrugene har været placeret. 4. Udsætningstidspunkt. Forskellige hensyn. Valget af udsætningstidspunkt for kreaturer og græsningsperiodens varighed er et samspil af forskellige hensyn til foderbehov, driftsform, praktiske muligheder og de forskellige fuglearters yngletidspunkter. Dertil kommer den pågældende sæsons vejrforhold, nattetemperatur og vandforhold på engene. 74

*j. Undersegelser. I perioden lige efter udsætning er kreaturerne i reglen mere aktive og urolige, så nedtrampning af reder kunne formodes at være stor. Det synes dog ikke at være tydeligt ifølge undersøgelsen fra Margrethe-Kog. Til gengæld tyder det på, at en udskydelse af kreaturudsætningen på 3 uger til 3. maj gav en klækningssucces hos vibe på 79 % ( antal klækkede æg pr. ha / antal lagte æg pr. ha ) på trods af en tæthed på 6, kvier pr. ha. I andet kildemateriale anføres, at afgræsning ideelt set først bør påbegyndes omkring den 2. juni. Op til halvdelen af ånde- og vadefuglenes reder kan blive trådt itu af kreaturer, hvis disse bliver sat ud midt i maj. De fugle, der påvirkes mest er vibe og klyde med henholdsvis 49 % og 4 % ødelagte reder. Jævnfør afsnittet under græsningstryk tyder det altså på, at det er forskellige arter, der rammes af redeødelæggelse på de tidlige udsætmngstidspunkter. Og at ødelæggelsen intensiveres ved øget kreaturtæthed. ( Kilde: 7,1 ) 75

Strandengsfuglenes normale rugeperiode: Art marts april maj juni Knopsvane Grågås Gråand Krikand Atlingand Knarand Spidsand Skeand Ederfugl Strandskade Klyde Vibe Dobbeltbekkasin Stor Kobbersneppe Rødben Alm. Ryle Brushane Stormmåge Sølvmåge Hættemåge Havterne Udbinding af kreaturer pånyord 1995 ( Kilde: 38 ) Nyord enge. Det fremgås af diagrammet, at udsætningen af kreaturer pånyord enge i 1995 og tidligere sæsoner er sammenfaldende med de fleste strandengsfugles rugepriode. Det kan være en medvirkende faktor til nogle af arternes manglende ynglesueees. 76

5. Høslæt. En del af landbokulturen. Nyord enge har traditionelt været anvendt til høslæt som supplement af vinterfoder til husdyrene. Høet blev høstet på den tørre del af engene, de såkaldte "langer", men omkring 198 var det høstede areal reduceret til ca. 5 % af arealet i 196. Undersøgelser. Hollandske og danske undersøgelser her vist, at ynglebestandene for en række truede eller fåtallige strandengsfugle er betydeligt højere på høstede end på græssede strandenge. Endvidere kan plejen gennemføres med et minimum af forstyrrelse for fuglelivet. I Holland viste det sig, at der på de høstede arealer var flere ynglende viber, stor kobbersneppe, almindelig ryle og brushane end på afgræssede arealer. Høslæt bør foretages i juli eller august, og af hensyn til fugle med sene ungekuld helst efter 15. juli. Et sent høslæt i august vil skabe gunstige betingelser for rastende flokke af vibe, hjejle, gæs og pibeand. Maskinel høslåning kan dog vanskeligt udføres på fugtige og ujævne arealer, og efterfølges høslættet ikke afgræsning, vil der antagelig udvikle sig en fattigere flora, da høslæt er mere ensartet end kreaturernes selektive græsning, pletvise gødningsdeponering og tråd. (Kilde: 7,24,32,45,46) 77 -t-

Høslæt på Nyord enge 196 og 1981: 196 1981 Nyord enge. I plejeplanen åbnes mulighed for høslæt på engene, og arealer bør ligesom ved afgræsning udpeges og vurderes set i sammenhæng med den øvrige plejeplan og områdets status. Der har gennem hele plejeplansperioden været foretaget høslæt på Nyord, men det ville være ønskeligt med en nærmere undersøgelse af virkningen på de høstede arealer på Nyord til vurdering af høslættets betydning for fuglearterne. 78

6. Rørskær. Årlig rørhest. Rørskær på Nyord har overvejende været foretaget i bræmmerne langs kysten, og det traditionelle oplagringssted har været placeret på sydengen tæt ved tilkørslen fra Nyordbroen. Tagrørsbevoksningen langs Nyords kyst er hvert år blevet høstet i et begrænset omfang, der svarer til maximum 2-3 ha ( Børge Stolt, pers. medd. 1997 ). Efter plejeplanen skal skæring og afhentning af tagrør foregå i perioden 1. oktober til 15. marts. For fuglelivet på Nyord har tagrørsbevoksningen mest betydning langs de større "floder" ved Ebbenæs og Krageholm, samt arealet sydvest for Lammernakke, som er det eneste sted for ynglende rørhøg og den tidligere hættemågekoloni. Ved bevaring af denne type strandrørssump anbefales det at foretage rørskær hvert 2. eller 3. år for at forhindre en hævning af bunden. ( Kilde: 46 ) 7. Andre påvirkninger af fuglelivet. Vejrforhold. Det er indlysende, at plejeplanen ikke kan tage højde for de forskellige sæsoners skiftende vejrlig, men sampillet mellem kreaturudsætning, kreaturtæthed og udpegning af græsningsarealer kan forøge eller svække dårlige sæsoners indflydelse på ynglesuccessen. Rugeområder i læ. Der er dog måske en faktor, som ikke tidligere har været med i overvejelserne omkring udsætning af kreaturer på engene i ynglesæsonen: Det drejer sig om ynglefuglenes valg af redepladser på engene. Gennem alle årene har der været en klar tendens for mange arter til at vælge områderne i inderfoldene øst-nordøst for agerhøjlandet. Det kan skyldes udbuddet af de mange småvandhuller i dette ormåde, men muligvis spiller vindeksponeringen også ind. Det kan være, at biotoperne i læ for kraftige vest-sydvestlige vinde giver de små fordele, som i den sidste ende betinger årets ynglesucces. Vandstandsændringer. Almindeligvis finder der årlige oversvømmelser af engene sted som en naturlig påvirkning af terræn og vegetation. På engene ledes vandet gennem loer eller "floder", som er vandfyldte langt hen i ynglesæsonen og giver fuglene fødemuligheder og beskyttelse. 79

Inddæmning, udtørring og afvanding er ifølge plejeplanen ikke tilladt, men i 1993 var en del af renderne gravet op, og sammen med et relativt tørt forår havde det en negativ indvirkning på flere af engarealerne, hvor fuglene manglede vandflader i yngleperioden. iili Rovdyr. På strandengene kan ynglesuccesen hos fuglene påvirkes af rovdyr, bl. a. ræv, mårdyr, rovfugle, sølvmåge-, svartbag, kragefugle, hunde og katte. På Nyord kunne sølvmågen tidligere betragtes som en regulerende faktor / trussel, men i perioden med stor sølvmågebestand findes også de højeste yngletal for ånde- og vadefugle. De øvrige rovdyr - bortset fra ræv - ser ikke ud til at spille nogen væsentlig rolle. 8

Ræve. Det er kendt, at strandengens ynglefugle er sårbare over for prédation fra ræve. Mange af arterne foretrækker øer og småholme, som er svært tilgængelige for rævene. Prédation fra ræve på Nyord var før 1968 et begrænset problem, mest i de sæsoner hvor isvintre skabte adgang fra Ulvshale- og Sjællandssiden. Den begrænsede tilgang af ræve var dog en overkommelig opgave at regulere ved bortskydning. Med etableringen af broforbindelse i 1968 er situationen ændret afgørende. Situationen i 1995-96 er en skønnet bestand på 4-6 par ræve, og med hvalpekuld i maj-juni er behovet for intensiv fødesøgning på engene steget. Der findes ikke egentlige undersøgelser af rævebestandens udvikling på Nyord. Som eksempel på belysning af den almindelige lokale antagelse afstigning i rævebestanden er medtaget observationer af ræv fra 2 sæsoners optællinger: 1983 antal besøg Øg ræv observeret marts april maj juni 12 31 39 24 3 1 I alt 16 1996 marts 14 1 april 17 3 maj 23 8 juni 18 6 I alt 72 18 11992-93 var ræve påviselig årsag til klydekoloniens forsvinden øst for remisen på Nordengene. I undersøgelsen fra Margrethe-Kog bekræftes som i tidligere undersøgelser, at redeskjul er et bedre forsvar mod prédation end aggressivitet. 81

De følsomme arter som stor kobbersneppe, rødben, brushane og dobbeltbekkasin søger altså at kompensere for tab af stabile ungekuld ved skjul af reder i høj vegetation. Vibe og strandskade vælger en anden strategi ved at lægge deres reder, så de har frit udsyn til rovdyr og kan udløse et kraftigt forsvar af reden i god tid. I undersøgelsen blev ikke observeret prédation af stor kobbersneppe og rødben, hvorimod vibe- og strandskadereder prederedes regelmæssigt. ( Kilde: 1 ) Færdsel. Færdsel på engene af andre end de personer, der åbnes tilladelse for i plejeplanen, er med årene et meget lille problem. Med etablering af Fugleværnsfondens nye observationstårn i 1993 er behovet for at færdes på engene dalet markant. I perioden 1982-96 er der tilsammen tale om 3-35 eksempler på ulovlig færdsel på arealerne registreret af forfatteren, og i de fleste tilfælde utilsigtede ophold af turister, ofte udenlandske, eller botanisk interesserede folk. Få gange har ubetænksomme fuglekiggere bevæget sig ind i området for at studere arterne på tættere hold, men kun. i et enkelt tilfælde er registreret klar tankeløshed fra en gruppe fuglekiggere, der med bil kørte ind i strandengsområdet for at finde stylteløber i maj 1992. Relevant færdsel i forbindelse med arbejdsopgaver af lodsejere eller deres repræsentanter kan være vanskeligt at afgøre. I nogle tilfælde kan længerevarende ophold i yngletiden tæt på sårbare fuglearter synes unødvendige, men er nok en faktor, som altid har været til stede. Jagt. Jagt-på engarealerne må kun udøves af lodsejere eller jagtlejere. Der har været tradition for fællesjagter på tværs af de tidligere talrige småparceller, men med opkøb af større sammenhængende arealer er dette indstillet. Med oprettelsen af reservatordning i området fra 1993 er sydengene og vandområdet sydøst herfor friholdt forjagt. Jagten på nordengene er i samme periode forøget og giver øget færdsel i jagtsæsonen. De rastende gase,- ånde- og hjejleflokke presses derfor i flere perioder sammen på sydengene eller vælger at forblive på Sækkesand. 82

C. OPSUMMERING OG FORSLAG TIL PLEJEPLAN 1997. Mange og komplicerede faktorer spiller ind og påvirker bestandsændringerne blandt strandengsfuglene, også faktorer som ligger uden for selve Nyordområdet. Følgende forhold bør tages med i overvejelserne ved revision af plejeplanen 1997: 1. Landskabelig værdi: Nyord enge ligger med sine åbne afgræssede flader og vandfyldte loer ud til de omgivende lave vandområder som en meget speciel landskabstype i Østdanmark. Den indplantede vildtremise midt på øen burde fjernes, så engene får sit tidligere helhedspræg. 2. Artsdiversitet: Nyord enge har bevaret sin status som et ornitologisk vigtigt område med et bredt udbud af ynglende og rastende strandengsfugle, samt en lokalitet der også tiltrækker usædvanlige fuglearter. 3. Ynglefugle: En hel del karakteristiske strandengsfugle er gået markant tilbage i yngleantal, og det burde undersøges nærmere, hvilke faktorer der er generelle, og hvilke der kan skyldes forhold på selve Nyord. 4. Rastende fugle: Nyord enge har stor værdi som raste- og fourageringsområde for gase-, ånde- og vadefugle med markante stigninger i antallet. Det er fortsat et vigtigt område for rovfugle med hyppigere besøg af havørn og vandrefalk. Man kunne overveje ørnefodring på Tyreholm i vinterperioden for at styrke det nyetablerede havørnepar ved Maribosøerne. 5. Græsningstryk og overfladetrampning: Antallet af kreaturer holdes på,7-1, kreaturer pr. ha på de intensivt græssede arealer. Antallet holdes på,3-,7 kreaturer pr. ha på de ekstensivt græssede arealer. Udpegning af inder- og yderfolde bør revurderes, så de nuværende inderfolde friholdes i fuglenes rugeperiode i nogle sæsoner. 83

6. Udsætningstidspunkt og redetrampning: Udsætningsdatoen for kreaturer bør ligge omkring l.juni. Ved foldskifte efter 15. juli kan adgangen til udsætningsfolden fortsat bibeholdes, så græsningen spredes, såfremt det ikke fremmer øget overførsel af parasitter 7. Redeskjul og beskyttelse. Der bør tilstræbes en hegning, der giver en større variation i bræmmer og partier med høj vegetation, evt. ved at lave dobbelthegn mellem inder- og yderfold. 8. Passager til kysten. Der er intet, der tyder på, at etableringen af passager gennem rørskovsbræmmen for ungekuld er nødvendig. 9. Høslæt. Områder til høslæt med eftergræsning bør udpeges og indgå i en samlet plan for græssede og høstede arealer. Start for høslæt bør ligge efter 1. juli. 1. Uddybning af render. Plejeplanens bestemmelser bør indskærpes over for lodsejerne. 11. Ræve. Der bør-gives øget mulighed for systematisk beskydning af rævebestanden. Hindring af adgang ved broen er urealistisk. 12. Koordinering af plejeplaner. Plejeplanen fornyord bør ses i sammenhæng med Ulvshaleområdet, hvor nogle af elementerne i plejeplanerne kunne afprøves og sammenlignes med forholdene på Nyord, f. eks. indhegningsform og foldskift 84

REFERENCER OG KILDEMATERIALE 1. Andreasen, N. P.: Fugleoptegnelser fra Møn 1964-1996. 2. Andreasen, N.P.: Optællinger af andefugle for Vildtbiologisk Station, Kalø, 1967-197. 3. Andreasen, N. P.: Registrering af fuglelivet på Nyord for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret, 1982-1996. 4. Andreasen, N. P.: Rovfugle på Østmøn for Dansk Ornitologisk Forenings rovfuglegruppe 197-75. 5. Andreasen, N. P.: Rødkilde Højskoles Ornitologiske Kartotek 1981-96. 6. Andreasen. N. P.: Ulvshale-Nyord, Natur og Fugleliv, Dansk Ornitologisk Forening 1985. 7. Beintema, A.J.: Conservation of Grassland Bird Communities in the Netherlands. International Council for Bird Preservation 1988. 8. Bibby, J. Colin, Burgess og D. Hill: Bird Census Techniques. Academic Press Limited 1992. 9. Buttenschøn, R. M.: Plejemetoder og driftsformer, afsnit 3 i Plejebogen. Fredningsstyrelsen 1984. 1. Dammand Nielsen, K.: Vibens og andre vadefugles ynglesucces på kreaturafgræssede arealer i Margrethe-Kog. Specialerapport ved Institut for Zoologi, Københavns Universitet 1996. 11. Danish Report 199 on the Ramsar Convention, Skov- og Naturstyrelsen 199. 12. Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrenng 1996. 13. Dybbro, A., D. Nedermark m. fl.: Invertebratundersøgelse på Nyord strandenge, Tek-Sam-rapport Roskilde Universitetscenter 1991. 14. Dybbro, T.: De danske ynglefugles udbredelse. Dansk Ornitologisk Forening 1976. 15. EF-fuglebeskyttelsesornråder. Fredningsstyrelsen 1983. 85

16. Falk, K.: Vejledning i metoder til overvågning af fugle. Naturovervågningsrapport. Skov-og Naturstyrelsen 199. 17. Faurholt, N., N. Westergaard Knudsen, L. Malmborg og L. Ravnsted-Larsen: Naturovervågning i Storstrøms amt 1989. Storstrøms amt, Landskabskontoret 199. 18. Ferdinand, L.: Større danske fuglelokaliteter. Dansk Ornitologisk Forening 1971. 19. Fredninger i Storstrøms amt. Storstrøms amt, Landskabskontoret 1989. 2. Hald-Mortensen, P. og F. Salomonsen: Danmarks Dyreverden, bind 6 og 7, redaktion Hans Hvass. Rosenkilde og Bagger 1978. 21. Holm Joensen, A.: Waterfowl Populations in Denmark 1965-1973. Vildtbiologisk Station 1974. 22. International Conference on the Conservation of Wetlands and Waterfowl, Heiligenhafen, Fed.Rep.of Germany, December 1974. International Waterfowl Research Bureau 1976. 23. Jakobsen, S., H. Kisbye, S. Kryger m.fl.: Fuglevæmsfonden ynglefugleoptællinger på Nyord enge 1988-1996. 24. Jensen, A. og C. Helweg Ovesen: Drift og pleje af våde områder i de nordiske lande. Rapport fra symposium. Århus Universitet og Fredningsstyrelsen 1976. 25. Jørgensen, H. E.: Personlig meddelelse 1997. 26. Jørgensen, H. E.: Rødlistede fugle i Storstrøms Amt 1995. Storstrøms Amt, Natur- og Plankontoret 1995. 27. Jørgensen, H. E.: Ynglende vandfugle i Storstrøms amt. Status over forekomster 1985-1989. Frederikshus i samarbejde med Storstrøms amtskommune, Landskabskontoret 1989. 28. Madsen, J., J. P. Hounisen, E. Bøgebjerg og H. E. Jørgensen: Rastende bestande afvandfugle i forsøgsreservaterne, 1985-1993. Danmarks Miljøundersøgelser 1995. 29. Madsen, J., E. Bøgebjerg, J. Bolding Kristensen, J. Frikke og J. P. Hounisen: Forsøgsreservat Ulvshale-Nyord: Baggrundsundersøgelser efteråret 1985 til foråret 1989. Danmarks Miljøundersøgelser 1992. 86

3. Madsen, J., E. Bøgebjerg, J. P. Hounisen, J. Bolding Kristensen og J. Frikke: Forsøgesreservat Ulvshale-Nyord: Resultater af eksperimenter 1989-1991. Danmarks Miljøundersøgelser 1992. 3a.Madsen, J., personlig meddelelse, materiale fra Danmarks Miljøundersøgelser, afdeling for kystzoneøkologi, Kalø 1996. 31. Malling Olsen, K.: Danmarks Fugle - en oversigt. Dansk Ornitologisk Forening 1992. 32. Managing Wetlands and their Birds. Editorial Committee by J. Fog, T. Lampio, J. Rooth and M. Smart. International Waterfowl Research Bureau 1982. 33. Meltofte, H.: Danske rastepladser for vadefugle. Vadefugletællinger i Danmark 1974-1978. Fredningsstyrelsen 1981. 34. Meltofte, H. og J. Fjeldså: Fuglene i Danmark 1-2, Gyldendal 1989. 35. Meltofte, H.: Vadefugletrækket gennem Danmark. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, nr. 1-2 1993. 36. Mosbech, A., U. Gjøl Sørensen, S. Bugtrup Hansen og P-H. Nielsen: Fugleværnfondens reservatrapporter nr. 2, ynglefugleoptællinger på Nyord 1979-81. 37. Nielsen, M.: Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Fuglenes Danmark 1993-1996, foreløbige resultater, personlig meddelelse 1996. 38. Nordens fugle i farver, bind 4, 5 og 7. Redaktion F. Salomonsen, flere forfattere. Munksgårds Forlag 1965. 39. Saltmafsh Management in the Wadden Sea Region, Proceedings og the Second Trilateral Working Conference, Skov- og Naturstyrelsen 199. 4. Schack-Nielsen, L.: Kortbog over danske fuglelokaliteter. Dansk Ornitologisk Forening 1982. 41. Schiermacker-Hansen, P.: Busemarke Mose, Udvikling i fuglelivet 196.8-1996. Storstrøms Amt, Natur- og Plankontoret 1997. 42. Schiermacker-Hansen, P.: Egne optegnelser fra Møn 1967-96. 43. Schiermacker-Hansen, P.: Lokalrapporter Møn 197-94. 44. Skotte Møller, H.: Redehabitatvalget hos Vibe, Stor Kobbersneppe, Rødben og Brushøne på reservatet Tipperne, Vestjylland. Speciale ved Zoologisk 87

45. Skotte Møller, H.: Strandenge og marskområder, afsnit 13 i Plejebogen, Fredningsstyrelsen 1984. 46. Wiirtz Jensen, M.: Strandengsplejebogen. Skov- og Naturstyrelsen 1988. 47. Aaris-Sørensen, K.: Danmarks forhistoriske dyreverden. Gyldendal 1988. ZC * - 88

ISBN nr.: 87-8954-27-1