Fugle på Nyord Enge 1982-1996

STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret

ST NATUF k STORSTRØMS AMT NATUR- OG PUNKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING TLF. 54 84 48 F Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Udgivet af : Storstrøms Amt, Teknik- og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret Tekst: Illustrationer: Projektstyring: Tryk: Oplag: Pris: ISBN. nr. : Niels Peter Andreasen Niels Peter Andreasen Jan Woollhead Jan Steen Andersen Storstrøms Amts Trykkeri 15 eksemplarer 5, kr. 87-89754-27-1

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik- og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret

FORORD 11982 blev der etableret græsningsfolde på de fredede Nyord Enge. Kreaturerne kom igen tilbage til strandengene. Samtidig blev Niels Peter Andreasen ansat som opsynsmand og registrant af fuglelivet på engene. Siden har Niels Peter Andreasen troligt besøgt engene op til 1 gange pr. sæson og afleveret en årlig rapport. I rapporterne har indgået både egne og kollegaers observationer. Disse årlige rapporter og øvrige observationer er nu blever sammenskrevet i denne rapport. Vi er af den overbevisning, at den viden og det kendskab til Nyord Enge som rapporten indeholder, er det bedste arbejdsredskab for at optimere den ideelle naturpleje på et af de største strandengsområder i Østdanmark, og herved give naturen den bedste beskyttelse. Natur- og plankontoret.

INDHOLD Side Indledning Resume Nyord Nyord enge YNGLEFUGLE PÅ NYORD ENGE 1982-96 Andefuglegruppen Vadefuglegruppen Måge-ternegruppen Øvrige ynglefugle Vurdering af yngleoptællinger Sandsynlige ynglepar 1973-96 ( tabel ) RASTENDE FUGLEARTER PÅ NYORD ENGE 1982-96 Svanegruppen Gåsegruppen Andegruppen Rovfuglegruppen Vadefuglegruppen Måge-ternegruppen Spurvefuglegruppen SJÆLDNE FUGLEARTER PÅ NYORD ENGE 1982-96 PLEJEPLANERNES VIRKNING 1982-96 Bevarelse af strandengen som biotop Plejeplanens elementer Græsningsdyr Folde Græsningstryk Udsætningstidspunkt Høslæt Rorskær Andre påvirkninger af fuglelivet Ræve 3 5 8 9 11 13 22 3 37 42 44 46 47 48 5 52 55 57 58 61 65 65 65 66 68 72 74 77 79 79 81 OPSUMMERING OG FORSLAG TIL PLEJEPLAN 83 Referencer og kildemateriale 85

INDLEDNING. Det er et meget ejendommeligt og uforglemmeligt Syn at iagttage en Flok Brushaner, naar de mødes for at udføre deres bekendte Lege eller Kampe. Den brogede Fugleflok paa Skoggerpladsen minder mest af alt om en lille Forsamling af smaa elegante Kavallerer, der er mødt frem til Karneval og har sat alt ind paa at overgaa hverandre i Glimmer og Pragt, for derved at kunne gøre Indtryk paa den attraaede Hun. Sådan skrev fiskeeksportør L. P. Pedersen i sine jagtbreve i 1941 om fuglelivet på Møn. Og det var det samme syn, der fascinerede mig ved mødet med Nyord strandenge fra mit første besøg på stedet midt i 6'eme. Meget har ændret sig i den forløbne periode. Mange myndigheder, organisationer og enkeltpersoner har bidraget til beskyttelsen og bevarelsen af det rige fugleliv på Nyord. Som et foreløbig resultat af samarbejdet med Storstrøms amts Naturog Plankontor ( tidligere Landskabskontoret ) siden 1982 håber jeg, at denne rapport vil bidrage til det videre arbejde med at beskytte de værdifulde strandenge på Nyord. Jeg vil gerne rette en særlig tak til Per Schiermacker-Hansen, Hans Erik Jørgensen, Jan Steen Andersen og Jan Woollhead for gennemlæsning af manuskript og supplerende materiale. Jeg vil også takke Susanne Jakobsen, Henrik Kisbye, Steen Kryger m.fl. fra Fugleværnsfonden for godt samarbejde omkring yngleoptællinger, samt Jesper Madsen og Morten Nielsen for aktuelle data. Endelig siger jeg tak til Kaj Halberg og de mange deltagere på Naturhøjskolen Rødkildes fuglehold for hjælp med optællinger og observationer, samt Benny Steinmeier og Jørgen Clemmensen for jævnlige informationer. November 1997 Niels Peter Andreasen Ulvshalevej 333 A DK-478 Stege Tlf. 55 81 85 18

RESUME 1. Forvaltning af de fredede strandenge på Nyord. I 1975 blev der afsagt fredningskendelse over Nyord enge, og den videre pleje og bevarelse af området med overvejende kreaturafgræssede strandenge blev underlagt Storstrøms amts Landskabskontor, nu Natur- og Plankontoret. Den første plejeplan blev udarbejdet i 1982 med en varighed på 1 år, hvorefter der skulle foretages revision. Plejeplanen for 1992 gælder frem til 1997, hvor virkningerne af plejeforanstaltningerne vurderes, og en ny revision finder sted. Til varetagelse af det lokale tilsyn og overvågning af plejeplanens virkninger for det værdifulde fugleliv på engene udformede Landskabskontoret en kontraktlig aftale med forfatteren, der påtog sig en årlig registrering af fuglelivet på de fredede arealer, specielt i yngletiden. 2. Overvågning af fuglelivet på engene. I perioden 1979-1996 har der været foretaget årlig optælling af strandengens ynglefugle. Disse er i perioden 1979-81 og 1988-96 blevet foretaget sideløbende med optællinger fra Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening. Optællinger fra 7'erne er medtaget som reference. Status for optællingsmetoder: Overensstemmelse mellem forfatterens og Fugleværnsfondens angivelser viser sig i de generelle sæsonsvingninger og bestandsstørrelser. Forskelle viser sig for enkelte arter og ynglepar antagelig på grund af forskellige optællingstidspunkter, forskellige registreringsmetoder og vejrforhold under optællingerne. En fastholdelse af den hidtidige praksis vil dog fremover give et dækkende billede af udviklingen i ynglebestanden. Materialet giver et indtryk af udviklingen for de ynglende fugle, først og fremmest de typiske strandengsarter i andefugle-, vadefugle- og måge-ternegruppen. Den seneste landsstatus under Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Fuglenes Danmark er medtaget til vurdering af en mulig sammenhæng med udviklingen på Nyord enge.

Status for ynglefuglene: Kraftig tilbagegang for: Hættemåge, stormmåge, sølvmåge, splitterne og havterne. Tilbagegang for: Spidsand, skeand, ederfugl, toppet skallesluger, strandskade, brushøne og stor kobbersneppe. Forsvundet som ynglefugl: Dobbeltbekkasin, fjordterne. T lændret status for: Knopsvane, grågås, gravand, gråand, atlingand, klyde, vibe, almindelig ryle, rødben. Etableret som ynglefugl: Knarand Sporadisk og muligt ynglende: Krikand, troldand, stor præstekrave, stor regnspove, sorthovedet måge, dværgmåge, sildemåge, svartbag, dværgterne. Status for rastende fugle: Kraftig fremgang for: Canadagås, bramgås, pibeand, krikand, spidsand, hjejle. Fremgang for: Sang/pibesvane, blisgås, grågås, knortegås, knarand, atlingand, skeand, vibe. I Jændret status for: Knopsvane, gravand, gråand, strandskade, almindelig ryle. rødben, hættemåge, stormmåge, sølvmåge. Tilbagegang for: Brushøne. Udover engene som rasteområde har det omliggende vandområde haft en stor fremgang i rastende andefugle, hvilket tilskrives reservatordningens begrænsning af forstyrrelse på vandarealet. Fremgang for: Havørn, vandrefalk. Uændret status, men vigtigt område for: Rørhøg, blå kærhøg, musvåge, fjeldvåge, tårnfalk, mosehornugle. For øvrige rastende arter er der gennem årene hyppigere besøg af skarv, rød glente, duehøg og ravn. Til gengæld er der færre observationer af stor tornskade. Sjældne fuglearter: En lang række sjældne fuglearter er registreret på Nyord i 8'erne og 9'eme, hvilket sikkert skyldes en kombination af lokalitetens fourageringsmuligheder for strejfende hejre-, storke- og vadefugle, og det stigende antal besøg af fuglekiggere fra det øvrige Danmark og udlandet. 3. Vurdering af plejeplanens virkning. Samspillet mellem fugleliv, kreaturafgræsning, folde, udsætningstidspunkter, høslæt, rovdyr, vildtresérvatordning og andre faktorer er gennemgået og vurderet.

Status for plejeplanens virkning: Negative faktorer: Store sammenhængende folde med reducerede muligheder for redeskjul. Højt græsningstryk i de nuværende inderfolde. Udsætning af kreaturer i fuglenes rugeperiode. En kraftig stigning i rævebestanden. Positive faktorer: Sammenhængende tætafgræssede arealer for rastende ånde- og vadefugle. Forslag til plejeplanen 1997: Forfatteren giver bl.a. følgende forslag til den kommende plejeplan:,7-1, kreaturer pr. ha på de intensivt græssede arealer.,3-,7 kreaturer pr. ha på de ekstensivt græssede arealer. Ændring at status for ind er- og yderfolde med rotation. 1. juni som udsætningstidspunkt for kreaturer. Dobbelthegn med høj vegetation imellem til redeskjul. Systematisk beskydning af rævebestanden. Koordinering af plejeplaner for Nyord og Ulvshale.

NYORD Øen Nyord ligger i Storstrøms amt, Møn kommune, vest for halvøen Ulvshale, 9 km nord for Stege. Øen er på 548 ha og terrænmæssigt opdelt i 2 meget markante landskabsformer: 1. Det 115 ha høje moræneland med byen Nyord og omliggende agerland. 2. Det resterende 433 ha lave strandengsareal bestående af marine aflejringer. Vesternws NYORD

NYORD ENGE A. Naturbeskyttelsesstatus. Nyord strandenge har gennem tiderne haft høj ornitologisk status og karakteriseres som et af de bedste østdanske områder for yngl ende vadefugle og svømmeænder, og som værende det største strandengsområde i Storstrøms amt. I forbindelse med det omkringliggende fladvand fungerer engene endvidere som rasteområde for en række vandfuglearter, og med oprettelsen af vildtreservatordning i begyndelsen af 199'erne har sydengene udviklet sig til at være et af landets bedste rasteområder for gæs og ænder i efterårs- og vintermånederne. Området er sammen med en del af Fakse Bugt, Præstø Fjord og Stege Bugt udpeget som Ramsar-område nr. 22 og EU-fuglebeskyttelsesområde nr. 89. (Kilde: 11,15,19,26,27,28) B. Fredning. Lokalitetens betydning som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfuglearter medførte i 1966 en begæring om fredning med efterfølgende kendelse afsagt af Fredningsnævnet i Storstrøms amts nordlige fredningskreds i 1972, og kendelse i Overfredningsnævnet i 1975. I perioden 1989-92 indgik området i en forsøgsreservatordning, og fra 1993 gennemførtes en permanent reservatordning, hvor engene syd for landevejen sammen med det tilliggende vandareal i Stege bugt har jagtforbud. ( Kilde: 29 ) C. Naturovervågning. Forfatterens kendskab til strandengene på Nyord går tilbage til 1964, hvor man endnu måtte benytte båd for at passere sejlrenden mellem Ulvshale og Nyord. Med etablering af broforbindelse i 1968 blev besøgene hyppigere, og i 7'erne blev der foretaget mere systematiske optællinger i ynglesæsonen, overvejende sammen med lokale medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening. Fra 198 er der foretaget årlige optællinger, i flere sæsoner med deltagelse af elever fra Naturhøjskolen Rødkilde.

11982 udarbejdede Storstrøms amts Landskabskontor ( nu Natur- og Plankontoret ) en kontraktlig aftale med forfatteren til sikring af en permanent naturovervågning af engene. Kontrakten omfattede jævnligt tilsyn med fredningsbestemmelsernes overholdelse, registrering af fuglelivet, herunder en vurdering af sandsynlige ynglefugle og afrapportering hver sæson. Herudover findes der materiale om rastende vandfugle i vinterhalvåret til brug for Vildtbiologisk Station, Kalø ( nu Danmarks Miljøundersøgelser ) 1967-7, samt rastende og fouragerende rovfugle i vinterhalvåret til brug for Dansk Ornitologisk Forenings rovfuglegruppe 197-75. Andre data stammer fra mønske lokal rapporter 197-94 og sæsonrapporter fra Naturhøjskolen Rødkilde 1981-96. Ynglefugletællinger er foretaget af Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening 1979-81 og 1988-96. Meget materiale findes i rapporter fra Storstrøms amt, først og fremmest Hans Erik Jørgensens undersøgelser afvandfugles status i amtet. Senest er rastende vandfugle registreret af Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. D. Pleje. I henhold til Overfredningsnævnets kendelse af 1. september 1975 kunne Storstrøms amt foretage den nødvendige pleje på engene og bevare områdets karakter som overvejende kreaturafgræssede strandenge. Plejeplanen var gældende fra marts 1982 til januar 1992, hvor der skulle foretages en revision. Plejeplanen for 1992 er gældende frem til januar 1997, hvor en fornyet revision skal finde sted. 1

YNGLEFUGLE PÅ NYORD ENGE 1982-96 Optællingsmetoder. Yngleoptællingeme har for forfatterens vedkommende svaret til standardmetoder, som bl.a. er beskrevet i Vejledning i metoder til overvågning af fugle ( Skov- og Naturstyrelsen 199, afsnit F3 ) og Bird Census Techniques ( Bibby et al. 1993, pp. 141-15 ). Engarealet har været opdelt i passende zoner, afhængigt af antal tællere, og er derefter. indtegnet på kort. Under registreringen har størstedelen af parcellerne været dækket fysisk ud fra sigtemærker i form af flag, hegnspæle eller tydelig vegetation. Ynglekriterier. Under registreringen skelnes mellem: mulige ynglepar, f.eks, opflyvende enlige hunner af andefugle sandsynlige ynglepar, f.eks, varslende, territoriehævdende fugle i rugeperioden sikre ynglepar, f.eks, rugende fugle, æg- kuld og ungekuld. Registreringen afsikre ynglepar kræver en meget stor arbejdsindsats, og det blev anbefalet, at optællingsformen med overvejende sandsynlige ynglepar blev fortsat som minimumsgrundlag for en overvågning af områdets vandfugle. ( Kilde: 36 ) Optællinger 1982-96. Optællingerne på engarealet har de fleste år været sammenholdt med oversigtstællinger fra fugletårn og veje ved jævnlige besøg i marts, april og maj, som regel i morgentimerne mellem kl. 6. og 7.3. Siden 1988 har optællingerne på engene overvejende været foretaget af Fugleværnsfonden, og forfatteren har begrænset sin færdsel på engene i yngletiden til kontrol af enkelte arter eller usikre par, således at afvejningen af pålidelige yngletal er sat op mod de mulige forstyrrelser af fuglene. Tilladelse til færdsel på engene blev indtil 1987 indhentet hos Naturfredningsrådet, derefter i Fredningsnævnet for Storstrøms amt. 11

Ynglefuglegrupper. Optællinger fra 1973,1976,1979,198 og 1981 er anvendt til vurdering af udviklingen i ynglebestandene fra 1982-96. Andefugle-, vadefugle- og måge-ternegruppen er i det følgende behandlet først, da de rummer hovedparten af de strandengsarter, som er baggrunden for fredning og plejeforanstaltninger. Kærnearter er typiske strandengsarter, der i perioden 1982-96 har ynglet regelmæssigt eller i større antal. Denne gruppe er afbildet grafisk ud fra laveste antal sandsynlige ynglepar. Marginalarter er arter, som yngler med meget få par, meget uregelmæssigt eller ikke er typiske for strandengsområdet. De omtales på linie med kærnearterne hvad angår biotopskrav og status. Øvrige ynglefugle ud over andefugle-, vadefugle- og mâge-temegmppen omtales, hvis de er karakteristiske for strandengene. Status for ynglefuglene i landet som helhed er angivet i % ud fra Projekt Fuglenes Danmark ( Nielsen, M., pers. medd. 1996 ) og viser ynglende arters udbredelse i projektets optællingskvadrater sammenholdt med Atlas-undersøgelsen 1976, og ikke det samlede antal ynglefugle i Danmark. 12

A. ANDEFUGLEGRUPPEN: Kærnearter: Knopsvane, grågås, gråand, spidsand, skeand, ederfugl og toppet skallesluger. Marginalarter: Gravand, knarand, krikand, atlingand og troldand. Knopsvane Cygnus olor Knopsvanen foretrækker ferskvandssøer, moser og tørvegrave med en righoldig vandplantevækst af f.eks, vandpest, hornblad og vandaks. Arten har i stigende grad tilpasset sig nye ynglemuligheder langs lavvandede kyster og på småøer, hvor der kan opstå større kolonier med fødemuligheder i form af søsalat, ålegræs, havgræs og kransnålealger. Redekrav omfatter i reglen tagrørsbevoksning inden for rækkevidde, men kolonirugende fugle kan nøjes med f.eks, opskyllet tang. Ungerne har i begyndelsen fødebehov i form af eksempelvis andemad, dafnier, myggelarver og vandinsekter. ( Kilde: 2,34,38 ) På Nyord lægges reden i reglen i tagrørszonen langs kysterne eller i forbindelse med de større render, f. eks. Krageholm Flod. Knopsvanc 1982-96 II I.il 82 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Hi Ynglepar Ynglebestanden på Nyord har siden 6'erne ligget stabilt mellem 1 og 5 par. Per er dog i nogle sæsoner hyppige skift af redested eller opgiven af yngel, f.eks, i perioden 1985-88. Yngletidspunktet kan visse år forskydes betydeligt med ungekuld klækket fra medio maj til ultimo juni. 13

Ynglebestanden omkring Nyord har større kolonier med 46 reder på Ægholm i 1994,! reder på Tyreholm i 1992 og 7 reder på Lindholm i 1995. På Møn som helhed ligger antallet stabilt på de egnede lokaliteter med skønsmæssigt 15-2 par. Den samlede bestand i Storstrøms amt anslås til ca. 19 par i 1989 ud af en landsbestand på 4-5. par, hvor tendensen er en overvægt i ynglepar i den østlige del af Danmark minus Bornholm. Landsstatus 1996: fremgang siden 7'erne på 8 % ( Kilde: 3, 5,12,14,23,25, 27,36,37,42 ) Grågås Anser anser Grågåsens egentlige ynglebiotop er næringsrige søer omkranset af rørskov eller skovmose. Reden lægges i dækning i rørene, gerne på en platform af vegetation. I saltvandsområder langs kysten og på ubeboede holme anbringes reden i skjul i strandvegetationen. Andre krav er fred i rugeperioden og engarealer tæt ved ynglestedet, hvor ungerne kan søge føde sammen med forældrefuglene efter klækningen. (Kilde: 2,34,38) Grågås 1982-96 16 14 12 1 8 6 4 2 ill 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 HII..I1 Hi Ynglepar Yngleantallet på Nyord er efter et opsving i 1985 atter på et niveau som i 1982 på 5-7 par, hvor de fleste findes i bevoksningen uden for foldene. De nærmeste bestande træffes på Ulvshale med 1-12 par og på Tyreholm med 8-1 par i 1994, og for hele Møn anslås yngletallet til 4-5 par. 14

Det samlede yngletal for Storstrøms amt blev i 1989 anslået til ca. 15 par, og hele ynglebestanden i Danmark er steget fra 1.-1.5 i 196'eme til 3-4. par i begyndelsen af 9'erne. Landsstatus 1996: fremgang siden 7'eme på 8 % ( Kilde: 1,3,5,14,2,23,25,26,27,36,37,42 ) Gravand Tadorna tadorna Gravanden er også registreret uden for selve engarealet i de nærliggende områder på morænehøjlandet. Den benytter i reglen gamle hø- eller tagrørsbunker som yngleplads, og antallet ligger på 3-6 par bortset fra en stigning i sidste halvdel af 8'eme. Gravanden er almindelig som ynglefugl på Møn og den øvrige del af landet med hovedudbredelsen langs kysterne og en landsbestand på omkring 3. par sidst i 8-erne. Landsstatus 1996: fremgang siden 7'erne på 1 % ( Kilde: 3,34,37 ) Knarand Anas strepera Arten foretrækker planterige søer, moser og brakvandslaguner, men træffes også på småholme ved kysten. ( Kilde: 34,38 ) PåNyord har Knaranden etableret sig som fast ynglefugl siden midten af 8'erne med 1-2 par. Nærliggende yngleområder for arten er Ulvshale, Kongens Enge, med -1 par, Hegnede bugt med 1-2 par og Jordbassinerne ved Stege med 1-2 par. Siden det første sikre ynglefund i nyere tid fra Nakskov Indrefjord i 1952 er Knaranden blevet en fast ynglefugl med hovedudbredelsen i Storstrøms amt på 115 par i 1989, og en samlet landsbestand på omkring 15 par i 1988. Landsstatus 1996: fremgang siden 7'erne på 2 % ( Kilde: 3,14,2,34,26,27,37,42 ) Krikand Anascrecca Arten har forkærlighed for småvandhuller, småsøer og moser, og i Danmark ofte tilknyttet jyske vegetationsfattige hedesøer og kær. 15

Siden 6'erne har krikanden været betragtet som en uregelmæssig ynglefugl på Nyord med 1-3 par, men bortset fra 1979 er der først sikre ægkuld i 1992 og 1994. På det øvrige Møn mangler der sikre ynglefund, selv om arten formodentlig findes ynglende enkelte sæsoner. I Storstrøms amt blev bestanden i 1989 anslået til 45-5 par ud af landets samlede yngletal på 4-6 par sidst i 8-erne. Landsstatus 1996: tilbagegang siden 7'erne på 1 % ( Kilde: 3,14,2,23,27,34,37,38,42 ) Gråand Anas platyrhynchos Gråanden kan benytte de fleste typer vandområder som ynglelokalitet, gerne i høj græsvegetation eller tagrørsbevoksninger, og har iøvrigt et rigt og varieret repertoire fra redekasser til hustage. Bestanden er i mange tilfælde blandet op med udsatte fugle og halvtamme populationer fra bynære områder. ( Kilde: 2,34,38 ) 25 2 Gråand 1982-96 15 1 1 5 udi 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 H Ynglepar Antallet af ynglende gråænder på Nyord har siden 6'erne vist jævnlige udsving mellem 5-7 par og 2-25 par, og arten er gennemgående stabil som ynglefugl. Arten er almindelig som ynglefugl på Møn med anslået 13-15 par, og i hele Storstrøms amt ligger antallet på 2-3. par i 1989. Den danske bestand sidst i 8-erne er skønsmæssigt på omkring 2. par gråænder. Landsstatus 1996: fremgang siden 7'erne på 1% ( Kilde: 1,3,5,14,2,23,27,34,36,37,42 ) 16

Spidsand Anas acuta Spidsanden kræver større strandenge med lav vegetation og forårsoversvømmede partier. Reden lægges i lav bevoksning eller opskyllet materiale, og æggene tildækkes ved fraflyvning. Fødemnerne er overvejende vegetabilske: Frø, friske skud og knopper. I mindre grad insektlarver, snegle o.lign. (Kilde: 2,34,38) Spidsand 1982-96 16 14 12 1 8 6 4 2 Mill 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Hi Ynglepar Nyord er et af de få steder i landet, hvor man har kunnet træffe en større bestand på en enkelt lokalitet med 1-2 par, men siden 8'erne har nedgangen været markant, og arten fandtes ikke med sikkerhed som ynglefugl i 1996. Spidsanden er ynglende på Ulvshale, men antagelig under 5 par og er ikke truffet andre steder på Møn. I Storstrøms amt var totalbestanden i 1989 på 6-7 par, men er siden dalet og ligger antagelig på 4-5 i midten af 9'erne. Den samlede landsbestand i 1988 var på 2-25 par fordelt på 2 hovedpopulationer i Vestjylland og Sydøstdanmark. Landsstatus 1996: tilbagegang siden 7'erne på 35 % ( Kilde: 1,3,14,23,26,27,34,36,37,42 ) Atlingand Anas querquedula Arten er knyttet til vegetationsrige søer og enge med sjapvand, i Danmark på strandenge langs kysterne. 17

Atlinganden har siden 1982 været en regelmæssig ynglefugl på Nyord med 1-3 par, men har de sidste sæsoner været usikkert ynglende. På Ulvshale træffes arten ynglende af og til med 1-2 par, men findes ellers ikke mere på det øvrige Møn. I 1989 var der i Storstrøms amt 2-4 ynglepar, og hele landets bestand var ca. 1 par i 1988. Landsstatus 1996: Uændret siden 7'erne. ( Kilde: 1,3,14,2,23,26,27,34,37,42 ) Skeand Anas elypeata Skeanden er begrænset til vandområder med mange smådyr, vegetationsrige søer, brakvandslaguner og især vandhuller på strandengen. Foruden smådyr i vandet tager skeanden også insekter og deres larver, og i mindre omfang vegetabilsk føde som frø. Den kræver i yngleperioden lavt til moderat græsningstryk, og ved ændringer i biotopen kan en hel bestand forsvinde fra området. ( Kilde: 34, 38 ) Skeand 1982-96 4 35 3 25 2 15 1 5 l.llll,. 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Ynglepar Efter en kulmination i sidste halvdel af 8'erne er skeanden gået tilbage som ynglefugl på Nyord til det hidtil laveste antal på 6-7 ynglepar midt i 9-erne. Arten er registreret med større antal på Ulvshale, 1-15 par i 8'erne, og en samlet bestand på Møn med omkring 35-4 par. Der tegner sig dog en tilsvarende tilbagegang som på Nyord i 9'eme. 18

Den samlede bestand i Storstrøms amt lå i 1989 på 35-4 par, og den danske ynglebestand i 1988 blev anslået til 6-7 par. Landsstatus 1996: Fremgang siden 7'erne på 5 % (Kilde: 3,23,27,34,37,42) Troldand Aythyafuligula Denne art er flere gange registreret som formodet ynglefugl på Nyord, bl.a. i tilknytning til de større render ved Ebbenæs og Krageholm Flod, men indtil nu er sikre ynglebeviser ikke konstateret. På Møn yngler troldanden enkelte steder med en skiftende bestand på 5-1 ynglepar ud af Storstrøms amts samlede bestand på 8-1 par. Landsbestanden vurderes i 1988 til at være på 6-7 par. Landsstatus 1996: Fremgang siden 7'erne på 19 % ( Kilde: 3,23,27,37,42 ) Ederfugl Somateria mollissima Ederfuglen er især tilknyttet ubeboede småøer og holme, hvor den yngler kolonivis 1 lav vegetation, og reden tildækkes ved fraflyvning. Den har tilbøjelighed til at knytte sig til sølvmågekolonier, hvor den antagelig får beskyttelse mod rovdyr, som den er sårbar overfor. Ynglesuccesen påvirkes også af menneskers og kreaturers færdsel på engene ( Kilde: 2,34,38 ) Ederfugl 1982-96 4 35 3 25 2 15 1 llln.i 1 5 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Hi Ynglepar 19

Ederfuglen havde en kulmination pånyord i midten af 8'erne med 35-4 ynglepar, men er siden da gået tilbage og ligger i 9'eme på under 1 par. På øerne Tyreholm ogægholm findes større bestande på henholdsvis 8-12 par og 2-22 par midt i 9'erne, samt et mindre antal på Lindholm med 5-7 par og Sækkesand 1-2 par. Den samlede bestand i Møn-området anslås til at være på 35-4 par ud af Storstrøms amts samlede bestand på 1.8-1.9 par, som i 1996 nok ligger over 2. par. Danmarks samlede ederfuglebestand lå i 1989 på 2-24. par efter en betydelig fremgang i dette århundrede, antagelig på grund af større tilførsel af næringsstoffer i farvandene og en tilsvarende vækst i mængden af blåmuslinger, som er ederfuglens vigtigste fødeemne. Landsstatus 1996: Fremgang siden 7'erne på 4 % ( Kilde: 3,12,23,25,27,34,37,42 ) Toppet Skallesluger Mergus senator Arten findes i Danmark overvejende langs kysterne og i kystlaguner, samt på småøer, hvor reden lægges skjult i høj vegetation, undertiden med ret tætliggende bestande. Føden består af småfisk, som hentes i de nærliggende vandområder. Det præcise yngleantal på Nyord er vanskeligt at bedømme, og i nogle tilfælde vurderes antallet på en sammenligning af registrerede par, fundne reder og ungekuld med et gennemsnit på 8-1 unger pr. kuld i de større fælles "børnehaver" i juni-juli. Det gennemsnitlige yngleantal på Nyord ligger antagelig på 6-7 par. På hele Møn vurderes bestanden at være på 5-6 par, og en forsigtig bedømmelse af bestanden i Storstrøms amt lå i 1989 på ca. 8 par. 2

Landsbestanden i slutningen af 8O'erne blev vurderet til 1.5-2. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 1 % (Kilde: 3,23,27,34,37,42) Status andefuglegruppen 1996 Etableret som ynglefugl: Knarand. Tilbagegang: Spidsand, skeand, ederfugl, toppet skallesluger. Uændret: Knopsvane, grågås, gravand, gråand, atlingand. Sporadisk ynglefugl: Krikand. Mulig ynglefugl: Troldand. Antal ynglende andefugle pr. 1 ha: 1976:27,5 1982:13,4 1986:32,8 1992:18, 1996:11,5 21

B. VADEFUGLEGRUPPEN: Kærnearter: Strandskade, klyde, vibe, brushane, dobbeltbekkasin, stor kobbersbeppe, rødben Marginalarter: Stor præstekrave, aim. ryle, stor regnspove Strandskade Haematopus ostralegus Strandskaden er en græslandsfugl mere end en kystfugl med præference for de lidt højereliggende partier på strandengen. Arten er tilpasningsdygtig og træffes nu ofte inde i landet ved søer og ådale, og selv på ralbelagte hustage er arten truffet ynglende. Føden søges i reglen i blød jordbund eller på mudderflader og består af smådyr og muslinger. Ungerne fodres med orme og insekter til de er flyvefærdige. ( Kilde: 2,34,38 ) 12i 1 Strandskade 1982-96 8 6 4 2 o I 1 1 1 1 1 11 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 Hi Ynglepar m 111 94 95 96 Antallet af ynglende strandskader på Nyord lå omkring 198 på 15-2 par, men har siden da haft en nedgang til mellem 5 og 1 par. Den samlede bestand på Møn vurderes i slutningen af SO'erne til 11-13 par, og hele Storstrøms amt rummede på samme tidspunkt 6-7 par. I landet som helhed blev bestanden anslået til ca. 5. par i 8'erne med store bestande i Vadehavet og generel fremgang fra midten af dette århundrede. Landsstatus 1996: Fremgang siden 7'erne på 2 % ( Kilde: 3,23,27,31,34,36,37,42 ) 22

Klyde Recurvirostra avosetta Klyden foretrækker lavvandede kyster, brakvandslaguner, kortgræssede strandenge, småøer og revler med adgang til lavvandede fødeområder, hvor den "fejer" med næbbet efter insektlarver, små krebsdyr og bløddyr. Reden er ofte en samling løse strå, tang og planterester, som dog kan udbygges i tilfælde af højvande. Hvor arten ikke er truet af rovdyr, især ræve, yngler den i tætte kolonier. ( Kilde: 2,34,38 ) Klyde 1982-96 25 2 15 1 5 I JL 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 WÊ Ynglepar Antallet af ynglende klyder på Nyord har gennem perioden vist store udsving, antagelig pågrund af ræve. Indtil 198 fandtes kolonier på 4-6 ynglepar, men derefter har det svinget mellem 1-25 ynglepar og enkelte år med -3 par. Bestanden på Nyord må nok betragtes som en del af den population, der træffes på andre nærliggende lokaliteter, hvor bl.a. Sækkesand har haft et yngletal på 8-1 par i 1993-95 samtidig med nedgangen på Nyord. På Møn findes arten ikke uden for Ulvshale-Nyordområdet, og den samlede bestand i Storstrøms amt blev i 1989 optalt til 37-4 par. Bestanden i Danmark er ligesom i det øvrige Nordeuropa gået frem i dette århundrede, og med en fordeling på et relativt få antal lokaliteter lå den samlede ynglebestand i 1989 på 4.-4.5 par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 25 % ( Kilde: 3,12,23,25,26,27,34,37,42 ) 23

Stor Præstekrave Charadrius hiaticula Arten findes på helt vegetationsløse flader, oftest på strandarealer med sand og småsten. Reden er blot en fordybning i sandet og småstenene, hvor fuglen udnytter æggenes camouflagevirkning. Føden søges i sand og på vader og består af forskellige smådyr. Trods manglende typiske biotoper på Nyord er arten truffet ynglende i 1984 og 1995, dog kun med et enkelt ynglepar. På det øvrige Møn yngler arten langs kysterne og på sandrevler i et samlet antal på 8-12 par. I 1989 blev yngletallet for Storstrøms amt anslået til ca. 25 par, og Danmark havde som helhed på samme tidspunkt 1.5-2. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 1 % ( Kilde: 3,23,27,34,37,42 ) Vibe Vanellus vanellus Viben foretrækker fugtige engarealer med lave urter og græsser eller vandlidende marker med føde i form af insekter, orme m.v. Reden lægges i ret lav bevoksning, og i attraktive yngleområder kan rederne lægges med en tæthed, der svarer til løse kolonier. ( Kilde: 34,38 ) Vibe 1982-96 6 5 4 3 2 1 Ü I 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 WÊ Ynglepar Yngletallet for vibe har gennem det meste af perioden varieret mellem 25 og 5 yngle- 24

par, hvilket også er gældende for 7'erne, og som helhed ser bestanden ud til at ligge stabilt. På Møn er viben en almindelig, men spredt ynglefugl, og det samlede antal ligger skønsmæssigt på 12-15 par. I Storstrøms amt vurderes det samlede antal til omkring 4. par i 1989, og hele landet rummede på samme tidspunkt en bestand på ca. 35. par med store populationer i Vadehavsregionen. Man frygter dog en tilbagegang for arten, mest som følge af ændringer i landbrugsdriften og forringelse af vibens traditionelle ynglebiotoper. Landsstatus 1996: Uændret siden 7'erne. ( Kilde: 3,23,27,34,36,37,42 ) Almindelig Ryle Calidris alpina Arten kræver kortgræssede, uopdyrkede enge med våde og ujævne arealer, men også tørre partier til ungernes fødesøgning. Føden søges på 1er- og sandvader, langs strandkanten eller i tang, hvor der findes små bløddyr, orme, krebsdyr og insekter. Reden lægges i højt græs eller i en tue, hvor stråene dækker som tag. ( Kilde: 34,38 ) På Nyord har almindelig ryle ynglet uregelmæssigt, og sandsynligvis kun med 1-2 par, senest 1992 med 1 par. Derudover er arten kun kendt som ynglefugl på Ulvshale tilbage i 7'erne med 3-5 par. Bestanden i Storstrøms amt er fåtallig med omkring 1 par i 1989, og i resten af Danmark lå tallet på ca. 5 par, overvejende i Vest- og Nordjylland. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 5 % ( Kilde: 3, 23, 26,34,37,42 )

Brushane Philomachus pugnax De spillende brushaner kræver strandenge med helt lav vegetation, hvor dansepladsen er hævet lidt over det omliggede terræn. Føden består hovedsagelig af smådyr og insekter i mudder- og slikflader. Reden lægges i vegetationen, som efterhånden gror op omkring ynglestedet. ( Kilde: 34,38 ) Brushøns 1982-96 25 2 r 15 r 1 5 A 1 ill 1982 83 84 1 85 i86 1 87 I88 X 1 j nl\ ;! 89 9 91 JLlu M 1. 1 92 93 94 95 96 H Ynglepar B3 Spillende haner Optælling af brushøns på ynglestedet kræver en omhyggelig lokalisering, da antallet af spillende hanner i forhold til hunner ikke giver en særlig præcis indikation. Fra 1979 er registreret antal hanner og hunner, som opholder sig ved spillepladser på Nyord over en længere periode. Antal ynglende hunner ligger antagelig på 6-1 fugle indtil slutningen af 7' erne, og derefter ses en gradvis nedgang til 1-4 hunner i 9'erne. Der ses fortsat flokke på Nyord med omkring 2 hanner og 15 hunner i trækperioden, men opholdet er langt kortere end i 7'erne, og antallet skifter ofte fra dag til dag. Nyord er nu den eneste faste ynglelokalitet for brushane i Storstrøms amt, og bestanden er siden 197 gået tilbage fra omkring 9 ynglende hunner til det nuværende yngletal på under 1 fugle. En tilsvarende tilbagegang er konstateret for hele landet, og den samlede bestand er formodentlig under 5 hunner. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 7 % ( Kilde: 3,23,26,27,34,37,42 ) 26

Dobbeltbekkasin Gallinago gallinago Dobbeltbekkasinen er karakterfiigl på våde enge og ved moser. Arten kræver ikke nogen speciel vegetationshojde, blot der er vand i nærheden og gerne tuer eller pæle til oversigt af territoriet. Til fødesøgning kræves tæt halvhøj vegetation med lavt vand og mudder i bunden og fødeemner som orme, snegle, insekter m.v. Reden placeres skjult i en græstue. ( Kilde: 34,38 ) Dobbeltbekkasin 1982-96 I I 1982 83 84 85 86 87 89 9 91 92 93 94 95 96 Ynglepar På Nyord er der en jævn tilbagegang i yngletal i 9'erne til par de seneste sæsoner, hvor der tidligere fandtes 3-5 par. Dobbeltbekkasinen er også blevet meget fåtallig på resten af Møn, og fra tidligere 25-3 par træffes der nu antagelig kun omkring 5 par. Bestanden i Storstrøms amt lå i 1989 på omkring 3 par, og Danmark havde i samme periode omkring 4. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 3 % ( Kilde: 3,27,34,37,42 ) Stor Kobbersneppe Limosa limosa Arten er tilknyttet strandenge og marskområder og foretrækker lavt til moderat græsningstryk. Reden placeres i vegetation på 5-45 cm's højde. Stor kobbersneppe er afhængig afvandarealer, f.eks, loer, til fødesøgning af smådyr og vandinsekter. ( Kilde: 34,38 ) 27

Stor Kobbersneppe 1982-96 14 12 1 8 6 4 2 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Ynglepar Nyord rummer Østdanmarks eneste større bestand af stor kobbersneppe. Omkring 197 lå antallet på 16-18 par, men antallet har været for nedadgående til 5-7 par midt i 9'erne. Arten var tidligere ynglefugl på Ulvshale med 4-8 par i 7'erne, men disse ynglepladser er nu forladt. Det samme gælder tidligere ynglelokaliteter i Storstrøms amt, hvor bestanden i 197 lå på 3-35 par. I hele landet var bestanden på omkring 9 par i 1989, hvoraf 9 % kunne træffes i Marskområdet, samt Vest- og Nordjylland. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 4 % ( Kilde: 3, 23,26,34,36,37,42 ) Stor Regnspove Numenius arquata Stor regnspove træffes som ynglefugl på åbne arealer ved moser, heder og hedemoser, klitter og enge. 11991-92 sås arten territoriehævdende på Nyord, dog uden sikre tegn på ynglen. I Storstrøms amt fandtes stor regnspove på et par lokaliteter i 7'erne med 2-3 par. Som dansk ynglefugl vendte arten tilbage i 1934, og bestanden var oppe på omkring 4 par sidst i 8'erne. Landstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 1 % ( Kilde: 3,23,27,34,37,42 ) 28

Rødben Tringa totanus Rødben yngler i enge, moser og ved flade søbredder. Arten foretrækker enge med lavt til moderat græsningstryk og vandfyldte lavninger og loer eller kystflader til fødesøgning af insekter, orme, bløddyr og små krebsdyr. Reden lægges i en græstue, og stråene bruges til overdækning af redestedet. ( Kilde: 34,38 ) 6 5 4 3 2 Rødben 1982-96 1 I 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Hi Ynglepar Antallet af ynglende rødben på Nyord har haft udsving mellem 14 og 55 par, men set over hele perioden er der ikke tegn på speciel op- eller nedgang i bestanden, og svingningerne ser ud til at være en normal del af populationsmønstret. Den skønnede bestand på Møn ligger på 8-1 par, og i hele Storstrøms amt var antallet i 1989 på omkring 9 par. I Danmark er arten en af de almindeligste vadefugle, og den samlede bestand lå i 1989 på 4.-6. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 15 % ( Kilde: 3,23,27,34,36,37,42 ) Status vadefuglegruppen 1996. Tilbagegang: Strandskade, brushøne, dobbeltbekkasin, stor kobbersneppe. Uændret: Klyde, stor præstekrave, vibe, almindelig ryle, rødben. Mulig ynglefugl: Stor regnspove. Antal ynglende vadefugle pr. 1 ha: 1976:6,7 1982:49,9 1986:34,2 1992:39,7 1996:38,8 29

C. MÅGE-TERNEGRUPPEN: Kærnearter: Hættemåge, stormmåge, sølvmåge, havterne Marginalarter: Sorthovedet måge, dværgmåge, sildemåge, svartbag, splitterne, fj ordterne, dværgterne Sorthovedet Måge Larus melanocephalus Fugle af denne art strejfer fra yngleområderne i Det østlige Middelhav og Sortehavet til Nordeuropa, hvor mindre bestande har slået sig ned som ynglefugle i Holland og det østlige Tyskland. Det er sikkert fugle herfra, der af og til gør yngleforsøg i Danmark. Sorthovedet måge ynglede med 1 par på Nyord enge i 1976 i den daværende stormmågekoloni. ( Kilde: 1,42 ) Dværgmåge Larus minut ns Denne verdens mindste mågeart har sin hovedudbredelse i det østlige Østersoområde og Rusland, men den var indtil omkring 198 en fåtallig, men fast ynglefugl i Danmark i Nord- og Vestjylland. Siden da forekommer kun spredte ynglefund, måske på grund af en periode med kølige sommerperioder de seneste årtier. I 198 holdt 2-3 par dværgmåger til ved hættemagekolonien på Nyord, og et af parrene viste tegn på yngel, men forsvandt i begyndelsen af juni. (Kilde: 3,31) 3

Hættemåge Larus ridibundus Hættemågen er en overordentlig tilpasningsdygtig art og træffes ved kyster, på strandenge, vader, vige, fjorde og søer. Den yngler i kolonier på normalt nogle hundrede par, men kan også findes i nogle ganske få par. Reden er ofte en stor massiv dannelse af rør, tang, græs og plantedele. Føden består af muslinger, krebsdyr, fisk, regnorme, insekter, planterester og undertiden fugleunger. ( Kilde: 34,38 ) Hættemåge 1982-96 35 3 25 2 15 1 5 1 111I 1982 83 84 85 86 87 89 9 91 92 93 94 95 96 Ynglepar Kolonien på Nyord lå i 6'erne på 55-6 par, men fra midten af 7'erne dalede antallet gradvist til par i 1991, hvilket muligvis skyldes en kombination af udtørring i lokaliteten ved Lammervig og lettere adgang for ræve. 7 par ynglede igen i 1996. Bestanden i kolonier i Mønområdet udgjorde i slutningen af 8'erne et samlet antal på 2.5-3. par. 19'erne findes fortsat en større koloni på Lindholm med 9-1. par, og for hele Møn er det nuværende antal formodentlig på 1.-1.5 par. Storstrøms amt rummede i slutningen af 8'erne 21.-22. par hættemåge, og landets samlede bestand på den tid udgjorde 21--23. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 35 % ( Kilde: 3,12,23,25,26,27,34,36,37,42 ) 31

Stormmåge Laruscanus Stormmågen er knyttet til kysterne og yngler kolonivis på strandenge og holme. Reden lægges åbent på jorden, ofte på en lille forhøjning, og består af strå, tang, stængler og småpinde. Føden er ofte affald, regnorme, insekter og larver ( Kilde: 34,38 ) Stormmåge 1982-96 25 2 15 1 5 llllll. 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Hl Ynglepar Antallet af ynglepar på Nyord lå indtil slutningen af 7'erne på 4-45 par, men siden da er antallet gået gradvist tilbage, og arten forsvandt helt som ynglefugl fra området i 1993. Årsagen er antagelig den stigende bestand af ræve siden 1968. Enkelte par har igen etableret sig, og antallet i 1996 er på 14 par. På Lindholm er fortsat en koloni på 275 par i 1995. I Mønområdet inklusive Farø og Tærø var det samlede antal stormmåge i slutningen af 8'erne på omkring 5 par. Storstrøms amt rummede ved opgørelsen i 1989 ca. 4. par, og i samme periode blev den danske stormmågebestand anslået til ca. 29. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 1 % ( Kilde: 3,12,23,25,27,34,36,37,42 ) Sildemåge Larusfuscus (baltisk race) Sildemågen er knyttet til kyster og hav, og føden består næsten udelukkende af fisk og fiskeaffald. 32

I Østersøområdet træffes den baltiske race af sildemågen som ynglefugl, men på mange af ynglepladserne er den fortrængt af sølvmågen. I Mønområdet er sildemågen en uregelmæssig og tilfældig gæst i ynglesæsonen. I april 1993 blev et par iagttaget pånyord enge, men forsvandt senere. Arten er forsvundet som ynglefugl i Storstrøms amt siden 6'erne, og i landet som helhed var antallet på omkring 2.5 par, og af dem ca. 1 par af baltisk race i B ornholmområdet. Landsstatus 1996: Fremgang siden 7'erne på 15 % (Kilde: 3,23,34,37,42) Selvmåge Larus argentatus Sølvmågen foretrækker kolonidannelse på strandfælleder, småholme og langs kyster. Reden anbringes i åbent græs og materialet består af strå og tang. Fødevalget er meget varieret med bl.a. småfisk, muslinger, snegle, småpattedyr, æg og ådsler. Sølvmågen som predator er ikke udpræget i områder med stort fødeudbud. ( Kilde: 34,38 ) Sølvmåge 1982-96 12 1 8 6 4 2 198 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 Hi Ynglepar Fra tidligere 1.1-1.2 par gik bestanden på Nyord i 1993 ned til par, og ligger nu på 5-7 par. Den dramatiske nedgang i sølvmågebestanden på Nyord skyldes antagelig rævenes stigende antal i slutningen af 8'erne, hvilket kan have udløst en flytning til andre lokaliteter. I det omliggende område findes en del bestande i 9'erne; Sækkesand 8-1 par, Ægholm 25-35 par, Tyreholm 8-1.2 par og Lindholm 5-9 par. Den samlede sølvmågebestand på Møn blev i 1989 opgjort til omkring 1.2 par. 33

I samme periode vurderedes bestanden i Storstrøms amt til 1.2 par, og den samlede landsbestand til 53.-56. par. Landsstatus 1996: Uændret siden 7'erne. ( Kilde: 3,12,23,25,27,34,36,37,42 ) Svartbag Larus maritim Svartbagen er den største af vore mågearter, og den foretrækker kystområder med andre havfuglekolonier, hvor den søger føde i form af æg og unger, men den går heller ikke af vejen for voksne fugle, bl.a.blishøns. ( Kilde: 34,38 ) På Nyord er svartbagen en mulig ynglefugl fra begyndelsen af 9'erne, men sikre ynglefund foreligger ikke endnu. Den yngler dog på de nærliggende øer Tyreholm, Ægholm og Sækkesand med 1-4 par hvert sted. I 1989 blev bestanden i Storstrøms amt vurderet til omkring 5 par, og totalbestanden af svartbag i Danmark var på samme tid omkring 5 par. Landsstatus 1996: Fremgang siden 7'erne på 21 % ( Kilde: 3, 23,27,34,37,42 ) Splitterne Sterna sandvicensis Splitternen søger sin føde langt til havs i form af tobis, havorme og bløddyr, og ynglestedet er altid i forbindelse med hættemågekolonier. Derfor er tilbagegangen i hættemågekolonier.også medvirkende til splitternens dalende yngletal i Danmark. ( Kilde: 34,38 ) Da arten foretrækker uforstyrrede småøer og holme er Nyord efter etablering af broforbindelse ikke længere en oplagt ynglebiotop for splitternen. I begyndelsen af 7'erne gik yngletallet dramatisk ned fra 15 par i 1973 til par 1979, og siden da er den ikke konstateret sikkert ynglende på lokaliteten. På Lindholm i Stege bugt findes stadig en bestand på ca.1 par i 1994 og 21 par i 1995, men ellers er antallet af kolonier i Storstrøms amt meget begrænset, og det samlede yngleantal blev i 1989 anslået til 35-4 par. Landets samlede bestand blev i samme periode anslået til 5.-6. par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 35 % ( Kilde: 3,23,27,34,42 ) 34

Fjordterne Sterna hirundo Fjordternen foretrækker småsøer og øer ved lavvandede kyster, hvor den kan finde småfisk og vandinsekter, men er ellers at finde både ved fersk- og saltvand. Den yngler i højere vegetation end den naertbeslægtede havterne og ankommer lidt senere til ynglepladsen end denne art. ( Kilde: 34,38 ) Fjordternen ynglede på Nyord i 6'erne og begyndelsen af 7'erne, men er ikke truffet ynglende siden. I Mønområdet er arten kun truffet ved Fanefjord med 6-8 par i slutningen af 8'erne, og den samlede bestand i Storstrøms amt på dette tidspunkt udgjorde omkring 2 par. Landets fjordternebestand på dette tidspunkt opgjordes til omkring 1.5 par med større kolonier ved Frederikshavn, Margrethekog og Fjandø. ( Kilde: 3,23,27,34,42 ) Havterne Sternaparadisaea Havternen er en hårdfør art, der i alt slags vejr søger sin føde langs kysten i form af småfisk, krebsdyr og vandinsekter. Den foretrækker åbne og fritliggende ynglepladser med meget lav vegetation eller slet ingen vegetation omkring. ( Kilde: 34,38 ) Havterne 1982-96 14i 12 1 8 6 4 2 o a III 1982 83 84 85 86 87 88 89 9 91 Hi Ynglepar..I 92 93 94 95 96 På Nyord har havternen bedre kunnet holde stand end de øvrige ternearter, uden dog at komme op på de 5-7 par, der fandtes i 6'erne og ind i 7'erne. Siden 198 har yngletallet svinget mellem og 15 par, og i midten af 9'erne ligger bestanden på 3-6 par. 35

Arten er dog repræsenteret på de omliggende småøer med 8-11 par på Sækkesand og 7 par på Lindholm midt i 9'eme. I 1989 blev bestanden i Storstrøms amt vurderet til ca. 1. par, og i hele landet var bestanden på samme tid 7.-7.3 par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 12 % ( Kilde: 3,23,25,27,34,37,42 ) Dværgterne Sterna albifrons Denne verdens mindste terne fisker på lavere vand end de øvrige ternearter, og byttedyrene er tilsvarende mindre. Dværgternen yngler på sandstrande eller på sø- og flodbredder, og i Danmark er den mange steder truet af forstyrrelse fra badegæster langs vore kyster. ( Kilde: 34,38 ) Nyord er ikke en oplagt yngleplads for dværgterne, men i 1994 blev 1 par registreret i en længere periode sammen med havternerne. Et sikkert ynglebevis mangler dog. På Ulvshale, Mågenakken, var tidligere en fast bestand, men det øgede turistbesøg har fortrængt arten herfra. Den findes dog fortsat på Sækkesand, selv om antallet i 9'eme har svinget mellem 26 og 1 enkelt par. og noget tyder på, at populationssvingninger er normale for arten. Bestanden af dværgterne blev i 1989 opgjort til 8-9 par i Storstrøms amt, og i denne periode var landsbestanden omkring 45 par. Landsstatus 1996: Tilbagegang siden 7'erne på 6 % ( Kilde: 3,12,23, 26,27,34,37,42 ) Status måge-ternegruppen: Kraftig tilbagegang: Hættemåge, stormmåge, sølvmåge, splitterne, havterne. Forsvundet som ynglefugl: Fjordterne. Tilfældigt ynglende: Sorthovedet måge. Mulig ynglefugl: Dværgmåge, sildemåge, svartbag, dværgterne. Antal ynglende måge-ternefugle pr. 1 ha: 1976:426,1 1982:378,3 1986:349, 1992:2,8 1996:8,1 36

D. ØVRIGE YNGLEFUGLE: Kærnearter: Grønbenet rørhøne, blishøne, sanglærke, engpiber, gul vipstjert, rorsanger, rørspurv. Marginalarter: Rørhøg, tårnfalk, vandrikse, gøg, hvid vipstjert, bynkefugl, stenpikker rødrygget tornskade. Rørhøg Circus aeruginosus Rørhøgen er tilknyttet rørskovsområder, hvor reden placeres, og den bruger de omkringliggende arealer til fødesøgning efter mindre fuglearter, unger, småpattedyr og undertiden fisk. Arten er en uregelmæssig ynglefugl på Nyord, formodentlig fordi der mangler større sammenhængende rørskovsarealer. Rørhøgen ynglede i området i 7'erne og derefter var der over 1 års pause indtil 1988-91, hvor 1 par holdt til ved Lammervig. Arten er mere regelmæssig ynglefugl på Ulvshale med I -2 par, og på Møn er bestanden skønsmæssigt på 5-8 par. Landsbestanden var på omkring 6 par sidst i 8'erne med fremgang efter fredning i 197. ( Kilde: 3, 23,34,38,42 ) Tårnfalk Falco tinnunculus Tårnfalken bruger strandengene til fødesøgning efter smågnavere, mindre fugle, krybdyr, padder og større insekter. På Nyord har tårnfalken i nogle sæsoner ynglet i vildtremisen midt på engene, og sikre ynglefund stammer fra 1981,1986 og 1989. Andre sæsoner har arten benyttet området ved kirkegården som yngleplads. Arten er almindelig flere steder på Møn og har skønsmæssigt en bestand på 2-25 par. Landsbestanden sidst i 8'erne lå på 1.3-1.4 par. ( Kilde: 3,34, 42 ) 37

Vandrikse Rallus aquaticus Arten foretrækker sumpede mose- og kærområder med starrer, pilebevoksning og tagror. På Nyord er det foretrukne ynglested tagrørssumpen ved Lammervig, og siden slutningen af 7'erne er registreret 2-3 par, men ikke sikre yngletegn i 9'eme, efter at biotopen har ændret karakter i retning af tørt brakområde. Vandrikse træffes flere steder på Møn, men det samlede antal kendes ikke, og et løseligt bud er 2-25 par. I Danmark var bestanden omkring 1989 på ca. 2. par. (Kilde: 1,3,34, 42) Grønbenet Rorhøne Gallinula chloropus Rørhønen træffes ved mange forskellige typer vandhuller, damme, søer, mergelgrave og moser, helst hvor der findes partier med iris, dunhammer og pilekrat. Arten har været en sparsom ynglefugl på selve engarealet, i reglen ved de storre render, og antallet har i 7'eme ligget på 3-5 par med nedgang til -1 par gennem 8'erne, som også er den nuværende status. Arten er almindelig på Møn og i det øvrige Storstrøms amt. hvor bestanden i slutningen af 8'erne lå i størrelsesordenen på omkring 2. par, og landsbestanden i 1989 blev anslået til omkring 5. par. Landsstatus 1996: Uændret siden 7'erne.. ( Kilde: 3,23,27,34,37,42 ) Blishøne Fulica atra Blishønen er i langt højere grad en rørhønen tilpasset de åbne vandflader i de fleste typer søer og moser, og ynglestedet kræver beskyttende sivbevoksninger eller pilekrat, og helst flydende rankegrøde og algetæpper i nærheden. Blishønen er fast ynglefugl på Nyord, og redestedet er ofte beliggende i rørskovsbræmmen langs de store render eller kysten. Enkelte sæsoner er bestanden på 15-2 par, men normalt er antallet på 5-1 par og har været stabilt gennem hele perioden. Blishønen er meget almindelig overalt på Møn, og i Storstrøms amt blev bestanden i slutningen af 8'erne vurderet til 1.2-1.5 par, og landets samlede bestand blev i slutningen af 8-eriie vurderet til ca. 2. par. ( Kilde: 3,23,27,34,42 ) 38

Gøg Cuculus canorus Arten er almindelig hvert år i ynglesæsonen maj-august, hvor fugle ses ved rorskovsbevoksningerne, og arten er antagelig ynglefugl de fleste sæsoner. ( Kilde: 3 ) Sanglærke Alauds arvensis Sanglærken er tilknyttet det åbne land på marker, uopdyrkede enge og strandenge, hvor føden hovedsagelig består af ukrudtsfrø og insekter. Det intensive landbrug har betydet en drastisk tilbagegang på mange arealer for denne art. På Nyord er antallet af ynglende sanglærke ikke optalt systematisk, og det skønsmæssige antal blev i 7'eme vurderet til 1-15 par ud fra territoriehævdende fugle og opflyvende fugle på kort afstand. Efter 198 er det skønsmæssige yngleantal dalet til under 1 par og ligger antagelig nu på 5-7 par. Efter en reduktion på 4 % fra midten af 7'erne blev den danske bestand af sanglærke vurderet til 1,3 mio. par i slutningen af 8'erne. ( Kilde: 1,34,36,42 ) Engpiber Anthus pratensis Engpiberen er knyttet til fugtige engarealer uden træbevoksning, hvor làv græsbevoksning er dominerende. Vanskeligheden i bedømmelse af ynglepar skyldes, at der ofte er flere hanner i området uden dermed at indicere en tilknytning til en ynglende hun. På Nyord ligger antallet af ynglepar skønsmæssigt på 15-3 par, og det ser ud til at ligge ret stabilt gennem hele perioden. Landsbestanden lå på omkring 4. par sidst i 8'erne. ( Kilde: 3,34 ) Gul Vipstjert Motacillaflava Gul vipstjert foretrækker engarealer med lav græsvækst, hvor den kan fange insekter, og reden placeres i en tue, men der må godt være højere urteeller buskvækst på dele af ynglearealet, da arten ofte benytter disse udkigsposter til at fange flyvende insekter. 39