Rammer og sigtelinjer for kommunernes SEP arbejde

Rammer og sigtelinjer for kommunernes SEP arbejde Henrik Wenzel Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet 1. udkast Fyn, 20. marts 2013

Indhold Forord... 3 1. Introduktion... 4 1.1 Nationale mål og rammer for SEP arbejdet... 5 1.1.1 Energi-, transport- og klimapolitiske aftaler og mål... 5 1.1.2 Ressource strategi... 7 1.1.3 Biogas mål/sigtelinje... 7 1.2 Energistyrelsens vejledning til kommunens SEP arbejde... 8 2. Sigtelinjer for det nationale energisystem design... 9 2.1. Nøgle aspekter, nøgle begrænsninger... 9 2.1.1 Det globale perspektiv... 11 2.1.2 Det nationale perspektiv... 13 2.2 Nationale energisystem designs for 100 % VE... 15 3. Den kommunale SEPs rolle og handlerum... 19 3.1 Dos and don ts i kommunens SEP arbejde... 20 Biomasse forsyning og prioritering... 20 Kraft/varme, herunder fjernvarme... 21 Affaldsplaner... 21 Biogas planer... 22 Transport... 23 Landmøller... 24 Referencer... 24 Appendix 1. Opgavespecifikation til kortlægning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Forord Den 7. februar 2013 afholdtes på Rådhuset i Ringe et møde om kommunernes strategiske energiplanlægningsarbejde (SEP) med det formål at undersøge interessen i en fælles fynsk planlægningsindsats. På mødet deltog de fleste fynske kommuner samt Region Syddanmark. Der var positiv interesse i at afklare mulighederne for en fælles indsats, og Faaborg-Midtfyn kommune påtog sig at stå for indledende proces og initiativer frem til et første møde i en styre- og arbejdsgruppe for fælles SEP. Dette møde er nu lagt fast og afholdes torsdag den 21. marts 2013. Som forberedelse til dette møde har Faaborg-Midtfyn kommune siden d. 7. februar holdt et møde med repræsentanter fra regionens analyseafdeling og det Tekniske Fakultet/Syddansk Universitet. Herunder blev det bl.a. besluttet, at udarbejde et oplæg til rammer og sigtelinjer for SEP arbejdet, som diskussionerne på mødet kan tage afsæt i. Dette oplæg foreligger hermed i form af nærværende notat. Formålet med notatet er at komme med et første bud på mål og rammer samt sigtelinjer og udviklingsscenarier, som den strategiske energiplanlægning kan beskæftige sig med. Tanken er, at oplægget kan danne et målrettet "bestillingsgrundlag" for den kortlægning som efterfølgende skal laves, for herigennem at målrette kortlægnings- og planlægningsarbejdet. Det er endvidere drøftet, at oplægget kan danne grundlag for en ansøgning om statsligt tilskud til de fynske kommuners SEP-arbejde, idet ansøgningsfristen for tilskud hertil er 1. juni i år. Der er nedsat en lille arbejdsgruppe til at understøtte arbejdet med dette oplæg. Den består af Henrik Wenzel (professor det Tekniske Fakultet/Syddansk Universitet) som projektleder og pennefører samt en lille rådgivende gruppe til at understøtte arbejdet med notatet, bestående foreløbig af Anders N. Andersen (chef for energisystem afdelingen hos EMD International A/S i Aalborg), Karl Sperling (adjunkt ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet) og Anders Bavnhøj Hansen (Strategisk Energiplanlægning i Energinet.dk). Også en række andre eksperter har udtrykt vilje til at indgå og læse kritisk review på oplægget. Imidlertid har endnu ingen af ovenstående personer, eller andre, haft mulighed for at se oplægget og give kritiske kommentarer, men dette finder sted inden for de nærmeste dage. Oplægget er således stadig under tilblivelse, men vurderes at være egnet som oplæg til mødet den 21. marts. Herved kan kommentarer og ønsker fra de fynske kommuner også inddrages i notatet, mens det stadig er under tilblivelse. Fyn 20-03-2013 Henrik Wenzel

1. Introduktion Folketingets energiaftale fra marts sidste år og regeringens langsigtede energistrategi lægger rammerne for den hidtil mest omfattende omlægning af det danske energisystem. Sigtelinjen for denne omlægning er klar, vi skal væk fra fossil energi og over mod vedvarende energi på både kortere og længere sigt. Allerede om 7 år, i 2020, skal vores vindkraft produktion svare til halvdelen af vores el-forbrug, og om 37 år, i 2050, skal vi være helt fri af fossile brændsler i både energi og transportsektoren. Det er en stor udfordring at omlægge energisystemet til vedvarende energi, og den er yderligere skærpet af en række tilknyttede mål og strategier. Væsentligst, at omlægningen skal være miljø- og klimamæssigt bæredygtig, som udmøntet i fx nogle klimamæssige forpligtelser, Danmark har påtaget sig i internationalt regi. Det er med til at sætte nogle rammer og begrænsninger for, hvordan omlægningen kan foregå. Også inden for andre af samfundets sektorer, fx affaldssektoren og landbruget, er udlagt strategier og handlingsplaner, som influerer på den strategiske energiplanlægning og vice versa. Samlet set udgøres de væsentligste mål og rammer for kommunens SEP arbejde af: De nationale energimål og den nationale energistrategi De nationale klimamål og den nationale klimastrategi Den nationale ressourcestrategi (tidligere kaldet affaldsstrategi) De nationale planer for biogas i landbruget De nationale rammer generelt for natur- og miljøbeskyttelse, regionplanlægning mm., herunder naturfredning, naturpleje, randzone beskyttelse, skovrejsning, osv. En god planlægning i SEP arbejdet indebærer at kommunens strategi og beslutninger understøtter og ikke vanskeliggør de national mål og strategier og endvidere, at mål og strategier for samfundets forskellige sektorer balanceres og integreres, så de understøtter og ikke modarbejder hinanden. Kommunerne er forskellige og kan have forskellige roller i en national strategi, fx råder landkommunerne over de største ressourcer af biomasse vindkraftpotentiale, mens bykommunerne har den største efterspørgsel og herunder fx nogle store fjernvarmenet, der kan spille en afgørende rolle i at aftage og lagre overskydende vindkraft som varme, når vinden blæser meget. Den nationale energiplanlægning er afhængig af, at den enkelte kommune kan afklare sin rolle og spille sammen med den nationale strategi og ikke optimere for kortsigtet eller for lokalt. Modsat er det naturligvis statens rolle at understøtte kommunerne i at optimere med nationalt sigte via de rette rammebetingelser, økonomisk og administrativt. Et sidste, men væsentligt aspekt af udfordringen i kommunens strategiske energiplanlægning, er, at rammerne for, hvad der er optimalt for kommunen, ændrer sig over tid, både teknisk, økonomisk og miljømæssigt. Se fx på følgende eksempler på sandsynlige ændringer over tid: Stigende grad af fluktuerende el-pris over tid: I dag er der ikke voldsomt store forskelle på el-prisen over døgnet og året, men når vi får mere vindkraft 50 % vindkraft allerede i 2020 vil der opstå stor prisforskel på el i perioder med meget vind og perioder uden vind.

Mindre driftsomkostning til fjernvarme over tid: Når der etableres el-varmepumpe i tilknytning til et fjernvarmenet (der især anvendes i perioder med billig el) eller diverse typer spildvarme (fx fra biomasse forgasning eller -raffinering, elektrolyse eller lignende), vil driftsomkostningen til fjernvarme fra sådanne kilder være relativt beskeden. Det vil influere på den varmepris, der kan opnås også fra andre kilder. Faldende tilgængelighed af billig og miljøvenlig biomasse over tid: I dag kan det muligvis fortsat lade sig gøre at finde relativt prisbillige og miljøvenlige biomasse ressourcer. Men efterhånden som efterspørgslen efter biomasse stiger både nationalt og internationalt, vil prisen forventeligt stige, og de mest miljøvenlige biomasse typer vil bruges op. Det betyder igen, at fx importeret biomasse med tiden med en vis sandsynlighed vil stamme fra, eller indirekte resultere i, dyrkning af afgrøder på ny-kultiveret land et eller andet sted på kloden, hvilket igen kan afføde en stor miljøpåvirkning og klimaeffekt. Øget modenhed og tilgængelighed af teknologier: visse teknologier kan få en nøgle rolle i energisystemet, fx termisk forgasning af biomasse, elektrolyse til omdannelse af vindkraft til brint og efterfølgende omdannelse til kulbrinter. Sådanne teknologier findes i forskellige varianter med forskellig modenhed, og en afventende og trinvis inklusion af teknologier er anbefalelsesværdig efterhånden som de er tilstrækkeligt afprøvede og tilgængelige. Spørgsmålet om begrænset tilgængelighed af biomasse i et vedvarende energi system har været drøftet meget blandt energi- og miljø eksperter, og der tegner sig en enighed om, at vi i et vedvarende energi system bliver nødt til at prioritere biomasse ressourcen til de formål, hvor den er mest nødvendig. Heri ligger en af de største faldgruber, hvis kommunerne optimerer for lokalt og kortsigtet og uden det nødvendige blik for hele energi- og transportsystemet. Udfordringen i at træffe de rette strategiske beslutninger, når det teknisk, økonomisk og miljømæssigt optimale ændrer sig over tid, søges i dette notat håndteret ved at anskueliggøre, hvordan beslutninger og investeringer kan balanceres, så det lader sig gøre at træffe nogle fornuftige og økonomisk ansvarlige beslutninger nu og her, men som er forberedt til justering efterhånden som de fremtidige rammebetingelser ændrer sig, herunder de økonomiske rammebetingelser i form af markedspriserne for el, varme, biomasse og brændsler. 1.1 Nationale mål og rammer for SEP arbejdet I de følgende afsnit er opstillet en oversigt over de væsentligste nationale mål og rammer for SEP arbejdet. 1.1.1 Energi-, transport- og klimapolitiske aftaler og mål Målsætningsåret for den nye energiaftale er 2020, og overholdes aftalen nås allerede da en 12 pct. reduktion af bruttoenergiforbruget i forhold til 2006, godt 35 pct. vedvarende energi, lige knap 50 pct. vind i det danske elforbrug samt 34 procent reduktion af CO 2 udslippet. Tabel 1 samler de væsentligste energi-, transport- og klimapolitiske aftaler og mål.

Regeringens energipolitiske mål Energipolitiske resultater af Energiaftalen i 2020 100 pct. vedvarende energi i 2050 Et markant skridt mod fuld udfasning af fossile brændsler og omlægning til 100 pct. vedvarende energi med en reduktion af det samlede forbrug af fossile brændsler på ca. 25 pct. fra 2010 til 2020. 100 pct. vedvarende energi i el og varme i 2035 Godt på vej med en halvering af anvendelsen af fossile brændsler til el og varme fra 2010 til 2020. Kul udfaset i 2030 Stort bidrag idet kulforbruget reduceres med ca. 60 pct. i 2020 i forhold til i dag Oliefyr udfaset i 2030 Der indføres et stop for nye oliefyr i nybyggeri fra 2013 og for eksisterende bygninger med kollektiv forsyning som alternativ fra 2016. Der iværksættes tiltag til at understøtte udfasningen af de øvrige Vind udgør halvdelen af elforbruget i 2020 Danmarks energipolitiske EU-forpligtelser Vedvarende energi skal udgøre 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020 Vedvarende energi skal udgøre 10 pct. af transport i oliefyr. Vind skønnes at udgøre 49½ pct. af elforbruget i 2020 Opfyldes med over 35 pct. vedvarende energi i det endelige energiforbrug i 2020. Forventes opfyldt med iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i 2020. 2020 Mål fra energiaftalen fra 2008 4 pct. mindre bruttoenergiforbrug i 2020 end i 2006 Opfyldes med en reduktion på godt 12 pct. i 2020 i forhold 2006 Regeringens klimapolitiske mål Klimapolitiske resultater af Energiaftalen i 2020 40 pct. reduktion i de samlede udledninger i 2020 i forhold til 1990 Danmarks klimapolitiske forpligtelser Reduktionsmål for 2013-2020 stigende mod 20 pct. reduktion i de ikke-kvoteomfattede udledninger i 2020 i forhold til 2005 Med initiativerne i denne aftale når Danmark op på en drivhusgas-reduktion på 34 pct. i 2020 i forhold til 1990. Med initiativerne i denne aftale reduceres udledningerne fra de ikke-kvoteomfattede sektorer med ca. 7½ mio. ton CO2-ækvivalent. Hermed opfyldes målet. Målet opfyldes. 21 pct. reduktion i samlede udledninger i perioden 2008-2012 i forhold til 1990 (Kyoto) EU s klimamål 80-95 pct. reduktion af EU s samlede udledninger i Med en reduktion på 34 pct. i 2020 i forhold til 1990 2050 i forhold til 1990 som led i samlet indsats i som følge af dette udspil har Danmark lagt sporene industrialiserede lande. Dette mål er ikke vedtaget til at nå dette ambitiøse mål i 2050. som bindende, og der er ikke besluttet en fordeling mellem landene. Tabel 1. Regeringens energipolitiske mål samt den forventede effekt af energiaftalen fra marts 2012. Oversigt taget fra Energistyrelsens hjemmeside april 2012

1.1.2 Ressource strategi Miljøstyrelsen har i længere tid været på vej med en afløser til den tidligere affaldsstrategi, som nu tituleres ressource strategi. Ministeren og embedsmænd i styrelsen har ved flere lejligheder løftet sløret for nogle af de principper, der kommer til at være fremherskende i strategien. Som et gennemgående princip er fremhævet, at ressourcestrategien generelt skal understøtte udvikling af et system, herunder et energisystem, baseret på grønne teknologier, og synergien med energiplanlægningen er således ikke blot en bagvedliggende forudsætning, men en udtalt målsætning. Ressourceplanen vil have en øget fokus på genanvendelse af ressourcer, herunder et næringssalt som fosfor, men også andre ressourcer som plast, metaller og sjældne jordarter. Væsentligt for integrationen med energiplanlægningen er imidlertid, at ministeren også har haft en udtalt fokus på kulstof som en sparsom ressource i et fremtidigt vedvarende energi samfund, og det indebærer blandt andet, at den biologiske del af vores husholdnings- og erhvervsaffald samt det grønne have/park affald er i kikkerten som en sandsynlig kilde til biogas fx under samforgæring med gylle i landbruget. Det er overvejende sandsynligt, at der i ressourceplanen vil være mål om en udsortering af det biologiske affald fra andet affald, og at det skal dirigeres væk fra den aktuelle håndtering i affaldsforbrænding og komposteringsanlæg over mod biogas. Især denne fokus på det biologiske affald til biogas og fokus på genanvendelse af fosfor betyder noget for energiplanlægningen, især hvad angår anvendelse af biomasse ressourcer generelt og planlægning af biogasanlæg. Ressourcestrategien forventes offentliggjort fra Miljøstyrelsen inden for den nærmeste måned. 1.1.3 Biogas mål/sigtelinje Regeringen vedtog sidste år en ny langsigtet plan for etablering af biogas på gylle og gødning i landbruget samt en ny økonomisk støtteordning for el og varme produceret på biogas. Ordningen tillader en mindre mængde energiafgrøder som input til anlæg, men faldende over tid til max 12 procent. En tilspædning af energiafgrøder herover betyder, at den økonomiske støtte bortfalder, mens andre typer biomasse, herunder bio-affald, accepteres ubegrænset som tilspædning til gyllen, uden at afgiftsfritagelsen bortfalder. Sigtelinjen for biogas i landbruget er, at omkring 50 procent af al gylle/gødning skal gennem et biogas anlæg inden år 2020, hvor den andel i dag ligger på omkring 7 procent. Det bliver en stor ændring på kort tid, og ifølge Brancheforeningen for Biogas v/ Bruno Sander Nielsen betyder det en ny-etablering af omkring 40-50 nye store biogas fælles-anlæg. Den nye økonomiske ordning vurderes at være tilstrækkeligt attraktiv til, at denne udbygning kan finde sted, men en af de store udfordringer bliver at finde nok biomasse, der er egnet som tilspædning til gyllen. I dag tilspædes biogas anlæggene overvejende industrielle rest fraktioner især fra fødevare produktion, men denne type biomasse er ved at være udtømt. I et senere afsnit følger en oversigt over, hvilker andre typer biomasse, der kan komme på tale som tilskud til gylle-biogas anlæg.

1.2 Energistyrelsens vejledning til kommunens SEP arbejde Energistyrelsen vejledning fra april 2012 i Strategisk Energiplanlægning i kommunerne er en metodebeskrivelse og en vejledning i kortlægning og datafangst. Vejledningen giver anvisninger i, hvilke områder kommunen kan kortlæge, hvilke data der kan indgå og hvordan de kan indsamles. Vejledningen anfører imidlertid også, at der kan være flere formål med en kortlægning, nemlig at: 1. Skabe overblik over det samlede energiforbrug og energiforsyning i kommunen, kommunens VEandel og andre relevante nøgletal 2. Danne et grundlag for fremadrettet monitorering af kommunens energiforbrug og energiforsyning 3. Danne grundlag for at kunne lave en fremskrivning af kommunens energiforbrug 4. Danne grundlag for at gennemføre lokale handlinger Nærværende notat sigter mod den handlingsorienterede kortlægning, og formålet med notatet er at give input til, hvad der er kommunens rolle og handlerum i den strategiske energiplanlægning for Danmark både nu og senere frem mod de nationale mål, der er skitseret i tabel 1.

2. Sigtelinjer for det nationale energisystem design Danmark har, som alle lande vil have, nogle bestemte karaktertræk i forhold til vedvarende energi forsyning. Vi udmærker os især ved følgende: 1. En stor kystlinje og et højt vindkraft potentiale 2. En stor landbrugsproduktion, med en 3-5 gange større produktion af fødevarer end vi selv konsumerer. Især hvad angår svineproduktion er vi førende i verden. Vi har derfor mere halm og gylle end gennemsnitligt 3. Et lille skovareal og et lille naturareal og brak-areal 4. En lav solindstråling 5. Vi deler el-net med Norge og Sverige og har derfor en stor vandkraft reserve som nabo 6. En meget høj grad af kraft/varme og fjernvarme med omkring 400 fjernvarmenet i alt 7. Fuld implementering af affaldsforbrænding med kraft/varme og fjernvarme tilslutning 8. Et vidt udbygget naturgasnet Alle disse karakteristika betyder noget for, hvordan vi i Danmark kan og vil indrette et system baseret på vedvarende energi. Vind og biomasse bliver de gennemgående energikilder. 2.1. Nøgle aspekter, nøgle begrænsninger Det moderne samfund er grundlæggende afhængigt af elektricitet og energitætte, overvejende kulstofholdige brændsler og råvarer. Det er svært at forestille sig en grundlæggende ændring i vores behov for el til dagligdagens opgaver og til automatiseret produktion i industrien. Tværtimod vil tendensen til øget automatisering fortsætte, dels grundet almindelig teknologisk udvikling dels grundet Danmarks situation med relativt høje lønninger globalt set og de konkurrencebetingelser for industrien, dette afføder. Det er også svært at forestille sig et samfund uden kulstofholdige brændsler og råvarer. Grunden til, at vi er blevet så afhængige af kulbrinter og andre kulstofholdige råvarer, kan opsummeres som følger: De er meget energitætte, og derfor velegnede som brændsler til transport formål. Kun brint har større energitæthed end kulbrinter som energi pr. vægtenhed, men til gengæld er brint meget lidt energitæt som energi pr. liter. Det betyder blandt andet, at brint som flybrændstof er mindre realistisk, idet flydesigns grundlæggende skulle ændres for at kunne rumme det volumen brint, der skulle til. De kan let lagres. Det betyder, at vi kan have dem liggende og anvende dem efter behov. I elproduktionen afføder det den store fordel, at vi kan producere elektricitet, når vi skal bruge den eller sagt på en anden måde, vi kan lade produktion følge efterspørgselskurven. Det bliver vanskeligere med vindkraft.

De er affaldsfri. Når de brændes for at frigive deres kemiske energi afgiver de kun vand og CO 2, og disse stoffer undslipper som gasser, der i forvejen findes i atmosfæren. Det er en fantastisk egenskab i en bilmotor. Sidst, men ikke mindst, nogen har lavet dem til os gratis. Gennem millioner af år har planter og mikro-organismer opsamlet solenergi og raffineret den til højlødige, energitætte brændsler, som vi blot skal pumpe op af jorden eller havet og raffinere. Det er svært at konkurrere med, når vi selv skal fremstille dem fra grunden. Af disse årsager har den teknologiske udvikling af samfundet ført os frem til at være meget afhængige af kulstof og kulbrinter, og også det fossil-frie samfund vil være afhængigt af disse stoffer til et vist niveau. Men hvilke kilder til kulstof findes der i et fossil frit system? I praksis, når vi skal se på kilder med en vis størrelse, er der kun tre mulige forsyninger af vores behov for kulstof, nemlig biomasse, CO 2 og kalk (CaCO 3 ). Af disse kilder fremstår biomasse mest attraktivt, fordi biomasse allerede indeholder kulstof bygget op i molekylstrukturer i form af cellulose, lignin og andet med et vist energiindhold og en vis kompleksitet, som vi kan bygge videre på i vores produktion af brændsler og råvarer. Hvis vi skal anvende CO 2 og kalk, vil vi skulle starte helt fra grunden. Vores efterspørgsel efter kulstof og biomasse, også i et vedvarende energi system, udspringer af følgende hovedårsager: Flere mennesker på jorden og mere kød på menuen. Dette skal nævnes som en generel rammebetingelse, fordi vores efterspørgsel efter kulstofholdige stoffer i et VE system især retter sig mod biomasse, og fordi en væsentlig del heraf sandsynligvis bliver i form af landbrugsafgrøder. Der er en stærk udvikling i retning af, at befolkningerne i de voksende økonomier i asien og andre steder på kloden (BRIC landende med flere) ændrer spisevaner og præferencer mod mere kød på menuen. Der er meget store tab i fødekæden for animalsk produktion, op imod en faktor 10 energitab mellem koens foder og indholdet af energi i oksekødet selv, og det har allerede affødt en udvikling mod stigende indvinding og kultivering af nyt land globalt set. Det forventes at fortsætte med den globale økonomiske udvikling og er en væsentlig rammebetingelse for en mulig fremtidig global bioenergi strategi. Fluktuerende el-produktion med VE. Den fluktuerende vindkraft afføder et behov for at kunne balancere vindkraften i forhold til el-forbruget og kunne sætte ind med anden el-produktion, når vinden ikke blæser. En oplagt mulighed er at anvende lagerbare brændsler, som kan sættes ind efter behov, og biomasse er den oplagte kandidat til disse i et VE system Energitætte brændsler til transport. Især til fly, skibe og langturstransport på vej er det svært at se alternativer til kulbrinter. Vægten af brændslerne betyder meget, især for flybrændsler, og volumenet betyder tilsvarende meget, idet den økonomiske fortjeneste for disse transportformer kommer fra at sælge kubikmeteren. Kulstof råvarer til kemikalier og materialer. Størstedelen af vores kemiske univers består af såkaldte organiske kemikalier, som alle indeholder kulstof som byggesten fx plast, opløsningsmidler mm. Det viser sig, ved en nærmere opgørelse, at vores tilgængelige ressourcer af biomasse og landbrugsareal har svært ved at række til alle typer af efterspørgsel, både på globalt plan og på nationalt plan. Dette er en af de væsentligste rammebetingelser for kommunens SEP arbejde, og det gennemgås derfor lidt nærmere i de følgende afsnit.

2.1.1 Det globale perspektiv Danmark, og herunder energiselskaberne der opererer i den enkelte kommune, kan naturligvis importere biomasse. Markederne for visse typer biomasse er internationale (fx træflis og piller), mens der for andre som fx gylle og halm er tale om mere lokalt og regionalt afgrænsede markeder. Derfor opstår et spørgsmål om, hvor importeret biomasse potentielt kan komme fra, hvordan den vil være fremstillet og ikke mindst, hvad miljøimplikationen af den vil være. Der er udført mange studier af, hvor stort biomasse potentialet er på globalt plan, det vil sige hvor meget biomasse der kan forventes at være til rådighed til energi- og transport formål. En oversigt over sådanne studier findes fx i Hedegaard el. al. (2008) og Dornburg et al. (2008). Disse oversigter opdeler typisk den tilgængelige biomasse efter residual biomasse dvs. restfraktioner af biomasse der opstår som side-produkt til fødevare produktion (fx halm og gylle) og skovbrug (fx udtyndings-træ fra tømmer produktion) og energiafgrøder, der kræver areal til dyrkning, eller som kan dyrkes ved intensiveret drift af eksisterende jord. Studierne viser samtykkende, at potentialet for residual biomasse ligger mellem 15 og 100 EJ/år, mens potentialet for energiafgrøder findes mellem 100 og 400 EJ/år alt efter hvilket studium man ser på. Afgrøde potentialet vil så kunne frembringes i større eller mindre konkurrence med fødevare produktion. Som gennemsnit af eksisterende studier findes, ifølge professor Claus Felby, København Universitet, et potentiale på omkring 270 EJ/år som en blanding af residualer og energiafgrøder. Dette skal ses i forhold til efterspørgslen efter biomasse til de forskellige formål. I tabel 2 nedenstående er opstillet en oversigt over kunder til biomasse, hvis biomasse skal fortrænge fossile brændsler i en generel bioenergi strategi på globalt plan. De forskellige typer efterspørgsel er opstillet efter prioritet, dvs. dem der har sværest ved at undvære kulstofholdige råvarer og brændsler er listet øverst i tabellen. Som det fremgår, svarer efterspørgslen efter flybrændsler i år 2030 med en fremskrivning af den hidtidige udvikling i flysektoren til omtrent det samme som energiindholdet i det samlede globale konsum af føde i 2006. Det samme gælder for efterspørgslen efter kulstof til råvarer og kemikalier. Hvis disse råvarer og brændsler skal fremstilles ud fra biomasse med dagens kendte teknologier, vil det kræve en biomasse svarende til mindst det dobbelte energiindhold, når konverteringstab er indregnet. Alene flybrændsler og kemikalier/materialer vil således efterspørge mere end den maximalt til rådighed værende mængde biomasse residualer. Hvis også efterspørgsel til langturstransport på vej (og herunder skibstransport) og til balancering (kaldet buffer i tabellen) af el skal prioriteres, vil det langt overstige den maximalt tilgængelige mængde residualer, og energiafgrøder vil blive aktuelle. Det bør yderligere pointeres, at studier som dem bag de anførte biomasse potentialer i tabel 2, er studier af det biofysisk tilgængelige potentiale. De tager ikke højde for sociologiske og økonomiske aspekter. Studier, der i højere grad ser på alle de faktorer, der betinger udviklingen i efterspørgslen efter biomasse og landbrugsareal findes også. Nogle eksempler på sådanne studier, der fremskriver en sandsynlig efterspørgsel efter nyt landbrugsareal, er oplistet i tabel 3.

Tabel 2. Oversigt over forskellige typer efterspørgsel efter biomasse opdelt efter type og prioritet af kunder til kulstofholdige brændsler og råvarer på globalt niveau. Sammenholdt med estimater over det maximalt tilgængelige potentiale for biomasse residualer og energiafgrøder Tabel 3. Oversigt over studier, der fremskriver (til år 2020) efterspørgslen efter landbrugsareal til forskellige formål

Som det fremgår af tabel 3, vurderer disse grupper af studier samstemmende, at efterspørgslen efter nyt areal til afgrøder stiger frem til år 2020, som er disse studiers fremskrivnings-år. Samlet set vurderer studierne, at efterspørgslen efter land vil stige med 0,2 til 1,2 Gha, især på grund af stigende efterspørgsel efter kød på menuen. Efterspørgslen efter biomasse til bioenergi udgør en relativt begrænset del af efterspørgslen i disse studier, idet den maximalt udgør 11 EJ svarende til omkring 2 procent af verdens forventede energiforbrug i 2020. Denne forventede stigning i efterspørgslen efter ny landbrugsjord skal holdes op mod det potentiale for ny landbrugsjord, der er vurderet at kunne findes på globalt plan. Her findes flere studier, hvoraf to skal fremhæves: Ramankutty (2002): Navin Ramankutty, som er en førende geograf inden for dette felt, finder i et ofte citeret studium fra 2002, at det biofysiske potentiale for at dyrke ny jord maximalt er på 2,3 Gha, det vil sige det potentiale for at dyrke jord på steder på kloden, hvor jordbundsforhold, temperatur og nedbør tillader det uagtet hvilket type beplantning der i øvrigt findes og uagtet om det i øvrigt kan tillades. Hovedparten af dette areal findes imidlertid som primær natur i Sydamerika og Afrika, hvor det henstår som regnskov og anden primær natur. At inddrage denne natur vil medføre store frigivelser af drivhusgasser fra jordens kulstofindhold, også større end den reduktion der ville kunne opnås ved at anvende jorden til energiafgrøder. RFA (2008): indeholder en model fra det velrenommerede østrigske analyse institut IIASA, der peger på et potentiale på 0,8 til 1,2 Gha jord, der yderligere kan kultiveres. Sammenholdes den forventede stigning i efterspørgsel fra tabel 3 med disse vurderinger af, hvor meget ny jord, der maximalt kan kultiveres, fremgår det, at man allerede om få år (i 2020) forventer en stor del op mod halvdelen af den resterende landbrugsjord efterspurgt til især den stigende kødproduktion. Importeret biomasse vil typisk være træ fx som flis eller piller, og det kan hidrøre fra forskellige kilder. Det mest miljøvenlige scenario vil være, at træet kommer fra skovresidualer fx udtyndingstræ fra tømmerproduktion. En stor del af dette udtyndingstræ er allerede udnyttet, men der findes en delmængde, der er til rådighed. Verdens samlede tømmerproduktion udgjorde ifølge FAO i 2005 ca. 1,8 milliarder m3/år, hvilket vurderes at svare til omkring 8 EJ/år eller knap 2% af verdens energiforbrug. Når kun en delmængde af udtyndingstræet fra denne produktion er tilgængeligt for bioenergi, synes det klart, at verden ikke skal bevæge sig ret langt ud ad et bioenergi spor, før udtyndingstræ vil være brugt op som ressource. Meget peger således på, at en bioenergi strategi let kommer til at efterspørge egentlige energiafgrøder, også hvis biomassen er importeret, i konkurrence med fødevare produktionen og dermed let kommer til at betyde øget efterspørgsel efter areal til afgrøder med en stor miljøimplikation og drivhusgasudledning til følge. 2.1.2 Det nationale perspektiv Der er udført en del nationale studier over, hvordan et VE system for Danmark kunne se ud. Herunder er der opgjort de danske energi potentialer for VE, både vindkraft, biomasse og andet. Et af studierne er udført i regi af Klimakommissionen, som udkom med deres rapport i 2010. Figur 1 på næste side viser et sammendrag af opgørelsen i dette studium.

PJ pr. år 1400 1200 1000 800 Ekstra potentiale ved brug af energiafgrøder Indenlandsk potentiale for VE-produktion frem til 2050 2050 (produktion og bruttoenergiforbrug) 2011 (produktion og bruttoenergiforbrug) Brutto energiforbrug 2011 600 Forventet brutto energiforbrug 2050 400 200 0 Vind Sol Bølger Varme (sol og geotermi) Fluktuerende el-produktion Biomasse og affald (inkl. gylle) Figur 1. Klimakommissionens opgørelse af potentialerne for VE i Danmark holdt op mod det forventede energiforbrug Som det fremgår af figuren finder Klimakommissionen et stort vindkraft potentiale, også væsentligt større end det samlede danske energiforbrug og mange gange større end det vindkraft potentiale, der vil efterspørges i et dansk 100 procent VE system. Den blå stiplede linje er bruttoenergiforbruget i 2011, og den grønne stiplede linje er det energiforbrug fra de forskellige VE kilder, som Klimakommissionen anbefaler for et 100 procent VE system i 2050. Som et også fremgår, er biomasse potentialet imidlertid begrænset, og Klimakommissionen så sig nødsaget til at inkludere en vis mængde afgrøder for at få dækket de centrale efterspørgsler efter kulstofholdige brændsler. Det skal endvidere bemærkes, at Klimakommissionen ikke i sit forslag i tilstrækkelig grad har tilgodeset en efterspørgsel efter kulstof til det danske forbrug af materialer og kemikalier. Klimakommissionens opgørelse og erkendelser af potentialerne for vindkraft, biomasse og anden VE (og vurderingen af et muligt bruttoenergiforbrug i 2050 ved en høj energieffektivitet) er i øvrigt på linje med andre opgørelser, herunder energinet.dk (2010) og det store danske forskningsprogram CEESA (www.ceesa.dk) som afrapporteret i Lund et al. (2011). De afgørende erkendelser er således, at vindkraft har vi nok af, mens biomasse er begrænset i forhold til den efterspørgsel VE systemet har. Disse erkendelser kondenserer udfordringen ved et dansk VE system til følgende: Vi skal anvende så meget vindkraft som muligt. Så stor en del af systemet som muligt skal derfor elektrificeres, herunder transport og varme. En del af udfordringen bliver at balancere den fluktuerende vindkraft produktion Vi skal begrænse anvendelsen af biomasse, så meget vi kan, og prioritere den til de mest nødvendige formål

Der er en udpræget grad af konsensus om disse erkendelser blandt danske energiforskere og planlæggere. Figur 2: Illustration af elforbrug og fluktuerende vindkraft produktion i 2011 (25% vindkraft) og den forventede vindkraft produktion i 2020 (50% vindkraft). Kilde: energinet.dk Figur 2 tegner et billede af den forventede situation i 2020 med 50% vindkraft. Som det fremgår, vil der i 2020 være store perioder med el-overskud fra vindkraft og store perioder med el-underskud fra vindkraften, som skal dækkes af andre kilder, som (ifølge regeringens energi strategi) indtil 2030 gerne må være kulkraft, mellem 2030 og 2035 gerne må være naturgas, men som efter 2035 skal være vedvarende energi. 2.2 Nationale energisystem designs for 100 % VE Der tegner sig efterhånden også en konsensus om, hvad det indebærer at designe energisystemet (og herunder transportsystemet) til 100 procent VE. Problemet med at anvende el-overskud i perioder med meget vind og problemet med at få kulstofholdige brændsler og råvarer nok betyder samlet set, at det vil være attraktivt at inkludere brint fra elektrolyse i systemet. Elektrolysen vil kunne anvende el-overskud til brint produktion og brinten vil på forskellig vis kunne kombineres med kulstof fra biomassen og lagres fx som methan på gasnettet eller som flydende brændsler (eller potentielt på længere sigt kunne indfødes direkte i gas-systemet). Det vil dels kunne barbere toppene af vindkraft-produktionen dels lagre vinden som, brændsler til brug i perioder med el-underskud fra vinden. Endvidere, og nok endnu mere vigtigt, vil det kunne konvertere vindkraft til kulstofholdige transportbrændsler. Princippet i elektrolysen og konverteringen af brint til brændsler er vist i figur 3.

Vindkraft Biomasse eller CH 4 fra bio-c hydrogenering O 2 El Elektrolyse Kraftværk CO 2 + H 2 Kemisk syntese El & transport El Brændsler: methanol, methan, DME, etc., Figur 3. Princippet i at integrere brint i VE systemet og dermed forlænge nytten af biomassen. El-overskud fra vindkraft anvendes til elektrolyse. Brint herfra kan kombineres med CO 2 fra fx el-produktion ud fra biomasse under fremstilling af forskellige kulbrinter, fx methan. Methanen kan lagres på naturgasnettet og anvendes til transportbrændsler, og også anvendes til el-produktion, når vinden ikke blæser. Ved brug af denne methan til el-fremstilling kan den evt. afbrændes (i brændselscelle eller andet) i ren ilt fra elektrolysen, hvilket kan indebære nogle fordele for effektivitet og levetid af cellen Brinten kan også have andre roller i systemet, fx anvendt direkte til transportbrændsel eller direkte til elproduktion og på samme måde reducere efterspørgslen efter biomasse herved. Om brint skal opgraderes til kulbrinter vil afhænge af behovet for at lagre den og behovet for et volumenmæssigt energitæt transportbrændsel. Det er ikke så afgørende for strategien nu og her, og tiden kan få lov til at vise, hvad der er at foretrække. En anden måde at få brint integreret på er at forgasse biomasse termisk til en såkaldt syntesegas bestående af brint og kul-monoxid. Ikke al biomasse er egnet til termisk forgasning, fx er halm et problem, men træmasse er velegnet. En forgasning af fx træflis og opgradering af syntesegassen med brint til fx methan vil være en måde at øge energipotentialet og nytteværdien af træet på inden methanen efterfølgende bruges til regulerkraft (når vinden ikke blæser) eller transportbrændsler. Også dette forventes at kunne blive attraktivt i et 100 procent VE system. De fleste aktører herhjemme forventer en rolle for elektrolyse og brint i et 100 procent VE system, og bl.a. energinet.dk har udgivet et indlæg i debatten (energinet.dk, 2010), som illustrerer en vision a la den, der her er beskrevet, se figur 5.

Figur 5. Energinet.dk s scenario for høj-vind og begrænset biomasse forbrug i debatoplæg fra 2010 I et stort dansk forskningsprojekt kaldet CEESA (www.ceesa.dk) har energiforskere fra flere danske universiteter sammen med en række andre parter udviklet deres bud på et 100 procent VE system for Danmark. Erkendelserne fra dette projekt er de samme som skitseret her, og det resulterende system design fra dette projekt er vist i figur 6. Figur 6. Design af et 100 procent VE system for Danmark fra forskningsprogrammet CEESA (www.ceesa.dk)

En variant af integrationen af elektrolyse og brint er at kombinere med biogas. Dette kan principielt gøres på to niveauer: 1. Opgradere biogassens CO 2 indhold til methan. Enten ved en fysisk/kemisk methanisering i et eksternt anlæg eller ved at recirkulere biogassen i biogas anlægget og lade methan bakterier omsætte CO 2 delen med brint ved at dosere brint til anlægget 2. Dosere CO 2 og brint til biogas anlægget og lade methanbakterier omsætte dette til methan På denne måde kan biogas spille en betydende rolle i at integrere mere vind i systemet via elektrolyse og reaktion til kulbrinter. Figur 7 illustrerer principppet. Electricity grid El high wind El low wind O 2 Storage Storage CO 2 O 2 Electrolysis H 2 Storage CO 2 Fuel cell Manure H 2 Biogas production Biomass residues CH 4 (+CO 2 ) CH 4 Gas grid CH 4 Transport Figur 7. Biogas anlæg og methan-bakterier kan spille en væsentlig rolle i at integrere vindkraft, elektrolyse og brint i systemet Elektrolyse og opgradering af bio-c med brint til kulbrinter er imidlertid den dyreste del af VE systemet. Omfanget af elektrolyse og syntetisk kulbrinte fremstilling skal derfor holdes så lavt som muligt, og nøglen til dette er, at anvendes biomassen så effektivt som muligt.

3. Den kommunale SEPs rolle og handlerum Som det fremgår, er det muligt at løse de to store udfordringer ved det danske VE system: at balancere den fluktuerende vindkraft og at omgå begrænsningen af biomasse. Nogle af de teknologier, der skal i anvendelse, er modne og klar til implementering, mens andre endnu er på et udviklingsstadium. Det er naturligt statens opgave, at udvikle den overordnede strategi og road map samt at sikre udvikling og modning af de nødvendige teknologier. Men hvordan placerer kommunen sig så i det forløb af udvikling og implementering, der ligger foran os? Følgende er et indledende forsøg på at opstille en rollefordeling mellem stat og kommune som sandsynligvis bliver justeret og forbedret i de drøftelser, der nu foreligger: Statens rolle: overordnede mål og strategier understøtte teknologi udvikling økonomiske incitament strukturer generelt analyser og videngrundlag koordinering hovedparten af el-forsyning, herunder placering af vindmølle parker off-shore/nordsøen transport strategi affalds/ressource strategi biogas mål og strategi Kommunens rolle: biomasse forsyning og prioritering af biomassen (nok den væsentligste rolle nu og her) biogas handlingsplaner og implementering kraft/varme, herunder fjernvarme. Gradvis overgang og tilpasning til VE systemet anvendelse af industriel spildvarme varmeplaner for individuel opvarmning lokalisering af fremtidige værker til elektrolyse, biomasse raffinering, methanisering mv. vindmølle placeringer inden for kommunens grænser affaldsplaner balanceret økonomisk optimering (kort og langt sigt/sigtelinjer) transport: elbiler & ladestandere samt evt. nogle pilot-initiativer inden for gas til den tunge transport I kommunens tilgang til disse opgaver vil der være nogle dos and don ts, som for nogles vedkommende allerede er nævnt tidligere i notatet. De vil blive forsøgt samlet op og suppleret her, idet de enkelte områder gennemgås hver for sig.

3.1 Dos and don ts i kommunens SEP arbejde I kommunens SEP arbejde er der behov for at balancere: Mellem det korte og det lange sigt Mellem det kommunale og det nationale perspektiv Mellem strategiske planer i forskellige sektorer Kommunerne imellem Balancen mellem disse hensyn og niveauer er der i det nedenstående forsøgt at tage højde for under en syntese af anbefalinger af dos and don ts i kommunens SEP arbejde. Biomasse forsyning og prioritering Som nævnt er den nok vigtigste opgave i kommunens SEP arbejde at bidrage til den rette prioritering af biomassen. Der tegner sig nogle klare retningslinjer: For det første skal vi ikke anvende biomasse til formål, som ikke kræver det. Eksempler på biomasse anvendelser, som på sigt vil være en forkert prioritering, er: Biomasse kedler til varme fremstilling, både i den individuelle husstand og til fjernvarme Biomasse til el-fremstilling, som kunne leveres af vindkraft Biomasse til brændsler til person transport, som kunne leveres af el-biler For det andet skal vi differentiere mellem de forskellige typer biomasse. Visse typer biomasse, fx de våde og bionedbrydelige biomasser som gylle, græs fra naturarealer, bio-affald fra husholdninger mv., er velegnede til forgæring og dermed biogas. Tør og træholdig biomasse er ikke egnet til forgæring, men fx egnet til termisk forgasning. For det tredje skal vi tænke i, at biomasse konverteringen gør det let at integrere brint og opgradere det biologiske kulstof. Det er fx tilfældet for biogas og det er formentlig også tilfældet for syntesegas fra termisk forgasning af træ. Men det er vanskeligere for konventionel afbrænding af biomasse. Do Kortlæg kommunens biomasse potentialer. Se oversigt i appendix Prioriter de våde og let nedbrydelige biomasser til biogas (samforgæring med gylle): gylle, fast gødning, dybstrøelse, græs fra diverse arealer, industrielle biorestprodukter, bio-affald fra husholdninger, mm. Se biomassepotentialer i sammenhæng med naturpleje og vejvedligehold (rabatter, grøftekanter) Prioriter halm til varme og /eller el i eksisterende anlæg Prioriter halm til biogas (samforgæring med gylle) efter en forbehandling (ekstrudering). Skal først demonstreres Prioriter træmasse til varme og /eller el i eksisterende anlæg Prioriter træmasse til termisk forgasning Importer biomasse fra bæredygtig produktion, fx lavet fra udtyndingstræ Sigt I max 5-7 år frem Demoanlæg nu Fuld skala efter demo I max 5-7 år frem Ved ny investering og efter 5-7 år generelt Max 5 år frem

Don t Prioriter ikke biomasse til fjernvarme og individuel varme Prioriter ikke biomasse til kontinuert el-fremstilling i konkurrence med vindkraft Prioriter ikke biomasse til transportbrændsler til persontransport, der kan leveres af el-biler på sigt eller andre biler nu Importer ikke biomasse ukritisk, selv om det angiveligt kommer fra bæredygtig produktion Sigt Efter 5-7 år Efter 5-7 år Efter 5 år Kraft/varme, herunder fjernvarme Fjernvarme indebærer generelt en række synergier med VE systemet: Fjernvarmenettet er en oplagt kunde til fluktuerende vindkraft og kan langtidslagre vindkraften som varme via varmepumpe. Det er en nødvendig aftager af fluktuerende el for at lagre vinden og dermed spare biomasse til varmeformål samtidig Fjernvarmen kan understøtte udnyttelse af den ikke-genanvendelige del af affalds-ressourcen til kraft/varme Fjernvarme er en oplagt aftager til højtemperatur varme fra elektrolyse, methanisering, methanolfremstilling o.lign. På sigt kan potentielt opstå mere attraktive aftagere af sådan spildvarme i form af SOEC elektrolyse i så tilfælde kan integreres flere el-varmepumper i stedet for spildvarme Fjernvarme muliggør udnyttelse af geotermi Fjernvarme er en oplagt aftager af industriel overskudsvarme Fjernvarme kan skabe synergi til store kollektive biogas og solvarmeanlæg, fordi det udgør en tilstrækkeligt stor varmekunde på samme lokalitet Do Kortlæg fjernvarme nettenes varmeydelser og fremskriv dem til 2020 Kortlæg de kilder til varmepumper i fjernvarme som er i kommunen. Herunder industriel overskudsvarme, adgang til hav/sø/spildevand etc. Producer fjernvarme (og el) på affaldsforbrændingsanlæg Etabler nye kraft/varme anlæg til regulerkraft til vindkraft balancering, fx baseret på methan (stationære brændselsceller, turbiner eller andet) Placer nye kraft/varme værker (til regulerkraft til balancering af vindkraften) i tilknytning til fjernvarmenet Placer nye anlæg til elektrolyse, biomasse raffinering, methanisering i tilknytning til fjernvarmenet Etabler varmepumpe på fjernvarmenet designet til intermitterende drift på billig vindkraft Don t Anvend ikke biomasse kedel til fjernvarme Anvend ikke biomasse til kontinuert k/v produktion Sigt og i mindre og mindre grad fremover Når eksisterende værker skal udskiftes Fremover Når sådanne anlæg er modne Påbegyndes nu Sigt Efter 5-7 år Efter 5-7 år Affaldsplaner En af de væsentligste synergier mellem affaldsplanerne og den strategiske energiplan ligger i anvendelsen af det biologiske affald. I energisystemet af i dag er forbrænding af bio-affald og biogas på bio-affald isoleret miljømæssigt ca. lige, fordi fordele og ulemper opvejer hinanden. Fordelene ved affaldsforbrænding af bio-affaldet er, at al brændværdien konverteres til el og varme bortset fra tabet til

fordampning af vand og uudnyttet varmetab i øvrigt. Energikonverteringen i et biogas anlæg omfatter kun den nedbrydelige del, men biogas giver efterfølgende langt større el-nyttevirkning og vandet skal ikke fordampes. Disse to forhold opvejer hinanden. Biogas indebærer imidlertid den fordel, at den ikke forgassede del efterfølgende kan termisk forgasses, alternativt bringes på landbrugsjord hvor kulstofindholdet gør nytte til vedligeholdelse af jorden kulstofpulje. Men bio-affaldet bør ikke behandles i biogas anlæg isoleret, dvs. med dette affald som eneste substrat, tværtimod bør det samforgæres med gylle, for heri ligger en række store synergier: Gylle biogas har behov for et nedbrydeligt co-substrat til at bedre økonomien. Bio-affald er et velegnet co-substrat og kan være med til at muliggøre gylle biogas og derved undgå den konventionelle håndtering af rå gylle Bio-affaldet kan yderligere fortrænge tilsætning af energiafgrøder som majs, og hermed undgå de store miljøpåvirkninger fra omlægning fra fødevare produktion til energiafgrøder Biogas fører N og P tilbage til markjorden Konvertering af bio-affaldets energiindhold til biogas giver bedre balancering af vindkraften, idet biogassen/methanen er let at anvende som regulerkraft, når vinden ikke blæser Biogas er let at opgradere med brint til ren methan Do Kortlæg kommunens affaldsstrømme Planlæg kildesortering af husholdningsaffald, fx i en tør, genanvendelig fraktion (emballageaffald mm.) og en restfraktion Undersøg muligheden for en central frasortering af det biologiske affald og igangsæt pilotforsøg med dette Etabler central frasortering af biologisk affald Anvend det biologiske affald til samforgæring med gylle Send den tørre, genanvendelige fraktion til central, automatisk sortering af materialer til videre genanvendelse Don t Bliv ikke ved med at forbrænde alt affald med kontinuert el- og varmeproduktion Sigt Når teknologien er tilgængelig og demonstreret Når frasortering er etableret Når kildesortering er etableret Sigt Efter 5-7 år Biogas planer På langt sigt er der store fordele i at konvertere biomasse til biogas og videre til ren methan ved at opgradere CO 2 delen af gassen. Biogas anlæg er en god integrator i energisystemet, fordi: Konvertering af biomasse til biogas er generelt et godt samspil med vindkraft, fordi biogas/methan er velegnet til regulerkraft, idet el-produktion fra gas kan reguleres meget hurtigt op og end og kan følge vindkraft kurven. Biogas er velegnet til at integrere brint, fordi biomassens konvertering til biogas gør det nemt at opgradere CO 2 delen af gassen til methan og derved opnå et optag af brint til kulbrinter på en teknisk god måde.

Biogas samforgæring mellem gylle/gødning fra landbruget og andre biomasse typer indeholder store synergier teknisk, økonomis og miljømæssigt. Herunder vil det være perspektivrigt at søge at anvende halm i biogas. Det vurderes at ca. halvdelen af halmens energiindhold kan omdannes til gas. Resten (i den afgassede rest) kan enten sendes videre til termisk forgasning eller bringes tilobage til markjordens for at vedligeholde kulstofpuljen der. På den måde sikres, at den del, som alligevel vil nedbrydes i jorden, omdannes til gas, mens den ikke nedbrydelige del bidrager til jordens kulstofpulje. En opgørelse af den fynske markjords kulstof balance og behov for kulstof vil afklare, hvorvidt den ikke nedbrudte rest skal tilbage til jorden eller kan videre termisk forgasses. Biogas gør det muligt at optimere nyttiggørelsen af gødningsstoffer (N, P, K) i biomasse fuldt ud. Biogas kan indgå i transportsektoren (efteropgradering med brint) til den tunge transport Do Planlæg i samspil med nabokommuner hvor biogas anlæg kan placeres i forhold til gylle/gødnings potentiale og i forhold til fjernevarmenet Etabler biogas anlæg Producer el og varme af biogassen Opgrader biogassen til ren methan og send den til naturgasnettet (løsning vurderes for det/de konkrete anlæg) Planlæg lokalisering af elektrolyse, methanisering mv. i tilknytning til biogas anlæg og fjernvarmenet Afprøv konvertering af brint og CO 2 til methan ved tilsætning til biogasanlæg som pilotforsøg, hvis kommunen har mod på at være vært for tests Anvend samforgæring mellem gylle og andre substrater, som anført under afsnittet om biomasse prioritering Don t Sigt Inden for 2-5 år De næste 3-5 år frem Om 3-5 år Hvis lejlighed byder sig Sigt Transport Transportsektoren er den vanskeligste sektor at omstille til VE, og forekommer at være en national opgave at løse. Men kommunen kan støtte de tendenser, der tegner sig på forskellig måde. Do Anskaf el-biler til kommunens bilpark af personbiler Understøt at kommunens taxa-service overgår til el-biler/hybrid-biler, som tilfældet er i andre lande Etabler ladestandere i kommunen Anskaf eller understøt en bilpark af tung transport (busser, lastbiler), der kører på komprimeret naturgas og etabler tankstationer til komprimeret naturgas Lad denne bilpark overgå til opgraderet methan fra biogas, når dette er etableret Don t Etabler ikke produktion af første generations biobrændsler i form af biodiesel eller bio-ethanol Sigt Om 3-5 år Sigt og frem