Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Transkript

1 Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015

2 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige til det dobbelte frem mod 2050! Maksimér produktionen af biomasse i regionen! nye arbejdspladser!

3 Agenda Indledning baggrund Produktion af biomasse samt miljø- og beskæftigelsesmæssige effekter Anbefalet scenarie Barrierer og udfordringer Anbefalede tiltag og virkemidler

4 Indledning - baggrund Rapporten er baseret på eksisterende data Workshop den 2. oktober Tæt dialog med Regionen og PlanEnergi

5 Pj Forbrug og produktion af biomasse i Region Midt Estimering af forbruget af biomasse Region Midt År Forbrug af biomasse Biomasse anvendt til energi

6 Delkonklusion: Der vil fortsat være et betydeligt behov for import af biomasse for at dække behovet i Region Midt

7 Biomasseproduktion og -udnyttelse i Region Midtjylland

8 Biomasse til energi i Region Midt I dag udnyttes ca. 1,23 mio. tons TS til energiformål I 2050: Muligt at producere og udnytte ca. 3,69 mio. tons TS Fordeling på biomasseressourcer (2050) Mio. tons TS Overskudshalm 1,03 Husdyrgødning 0,74 Vedmasse fra egentlige skovarealer 0,63 Miljø- og energiafgrøder 0,58 Øvrige 0,71 I alt 3,69

9 Biomassepotentiale og biomasse udnyttet til energi (tons TS/år) Miljø- og energiafgrøder Natur- og ekstensive græsarealer Vedmasse fra egentlige skovarealer Småskove, hegn og haver Husholdningsaffald, organisk del Husdyrgødning Potentiale Udnyttet Potentiale Udnyttet Potentiale Udnyttet Potentiale Udnyttet Efterafgrøder Overskudshalm

10 Halm Potentiale Optimerede teknologier og forædling kan øge halmmængden Den totale halmmængden i 2020, 2045 og 2050 kan øges med hhv. 10%, 20% og 30% i forhold til En del af halmen udnyttes til foder og strøelse antages uændret Overskudshalm til energi Potentiale (tons TS) Heraf udnyttet til energi (tons TS) Lisbjerg-værket kommer til at bruge ca tons TS pr. år fra 2017 Maabjerg Energy Concept forventer at bruge ca tons TS pr. år

11 Husdyrgødning Potentiale Mængden af husdyrgødning antages uændret frem mod 2050 Det antages at op til 75 % af husdyrgødningen kan udnyttes til energi Husdyrgødning til biogas Potentiale (tons TS) Heraf udnyttet til energi (tons TS) Andel af potentialet der udnyttes 15 % 50 % 100 % 100 %

12 Efterafgrøder til energi Potentiale Efterafgrøder fra 25 % af kornarealet i Region Midt Med 1,7 tons TS pr. hektar: I alt tons TS Mulighed for at øge udbyttet pr. hektar Efterafgrøder til energi Potentiale (tons TS) Heraf udnyttet til energi (tons TS) Andel af potentialet der udnyttes 0 % 20 % 50 % 100 % Muligheder Fremmer udbygningen af biogas og recirkuleringen af næringsstoffer

13 Biomasse fra naturarealer og ekstensivt dyrkede arealer Potentiale tons TS fra udyrkede naturarealer og tons TS fra ekstensivt dyrkede arealer. I alt tons TS antages uændret frem mod Fra ingen udnyttelse i 2014 til fuld udnyttelse i 2050 Biomasse fra naturarealer og ekstensivt dyrkede arealer Potentiale (tons TS) Heraf udnyttet til energi (tons TS) Andel af potentialet der udnyttes 0 % 40 % 70 % 100 % Muligheder Fremmer udbygningen af biogas og recirkulering af næringsstoffer

14 Biomasse fra egentlige skove Biomasse til energi fra skovarealerne kan fordobles fra 2014 til 2050 Øget udnyttelse fra eksisterende skovarealer (hugst = tilvækst) Nye skovrejsningsarealer: Optimeret til energiproduktion Reetablering efter afdrift: Optimeret til energiproduktion Vedmasse fra egentlige skove Udnyttet til energi (tons TS) Stigning i forhold til % 60 % 100 % Udnyttelse af aktuel tilvækst i eksisterende skove (tons TS) Effekt af skovrejsning og omstilling til energioptimeret skovdrift (reetablering)

15 Husholdningsaffald Potentiale Den bionedbrydelige del af husholdningsaffaldet: tons TS Denne mængde antages uændret frem mod 2050 Udnyttes i dag til energi i anlæg til affaldsforbrænding Gradvis skifte så tons TS udnyttes til biogas fra 2035 Muligheder Understøtter udbygningen af biogasanlæg Understøtter regeringens ressource-strategi med fokus på recirkulering af næringsstoffer Kan fremmes af kommunerne

16 Miljø- og energiafgrøder Øge mængden af lokalt produceret biomasse samtidig med at der opnås en række positive miljøeffekter, herunder: Reduceret kvælstofudvaskning Lagring af kulstof i jorden Reduceret pesticidforbrug Øget biodiversitet Muligheder: Korn og majs konverteres til energiskov og græs Roer kan give et højt tørstofudbytte men miljøprofilen er ikke så positiv som græs og energiskov

17 Miljø- og energiafgrøder Mest relevant: På arealer med stor risiko for udvaskning af kvælstof, dvs. lav N- retention (lyse områder) og På arealer som er opland til sårbare vandområder.

18 Miljø- og energiafgrøder Eksempel på beregning af biomassepotentiale 50 % af korn- og majsarealet med en N-reduktion på mindre end 50 % omlægges til miljø- og energiafgrøder. Afgrøde Areal Biomassepotentiale (tons TS/år) Energipotentiale, forbrænding (PJ/år) Energipotentiale, biogas (PJ/år) Slætgræs ,66 Energiskov , I alt ,82 2,66

19 Paradigmeskift: Fra bioenergi.

20 . til bioraffinering

21 Salgspriser for forskellige afgrøder Afgrøde Fraktion Salgspris kr./ton råvare kr./ton TS Vinterhvede Kerne Halm Vinterrug Kerne Halm Vinterraps Frø Halm Roer Rod Top Ukendt Ukendt Majs til helsæd I alt Slætgræs I alt Pil / poppel I alt Budgetkalkuler, september 2014

22 Indtjening ved de forskellige afgrøder Dækningsbidrag 2: Indtjening pr. hektar efter afholdelse af udgifter til løn, maskiner, mv. Skal dække forrentning af jorden / forpagtningsafgift. DB2 inkluderer ikke hektarstøtte. Afgrøde Dækningsbidrag 2 kr./ha JB 1-3 (sandjord) kr./ha JB 5-6 (lerjord) Vinterhvede Vinterrug Vinterraps Roer Majs til helsæd Slætgræs Pil / poppel Budgetkalkuler, september 2014

23 Vækst og jobskabelse Erstatning af importerede brændsler med regionalt produceret biomasse kan give vækst og nye jobs i landdistrikterne relateret til: Høst, transport og lokal udnyttelse af biomasse Ved omregning af tal fra + 10 mio. tons planen anslås det, at der kan skabes mellem 3500 og 6500 nye jobs i Region Midtjylland. Antallet afhænger af hvilket af de tre scenarier der er tale om Heraf er ca. halvdelen af de nye jobs indenfor land- og skovbrug

24 Anbefalet scenarie Tidligere præsenteret 3 rene scenarier (forbrænding, biogas/grøn gas, transportbrændstoffer) Det anbefalede scenarie ligger tæt på biogas/grøn gas scenariet. Fleksibelt scenarie Muliggør en senere satsning på transportbrændstof (i form af gas) Anlæg kan håndtere mange typer biomasse Dvs. ikke nødvendigvis maksimal energiudbytte af biomassen (PJ)

25 Potentiale Udnyttet Potentiale Udnyttet Potentiale Udnyttet Potentiale Udnyttet Anbefalet scenarie produktion af biomasse Optimere udnyttelsen af efterafgrøder til biogasproduktion Accelerere udbygningen med landbrugsbaserede biogasanlæg Balanceret anvendelse af miljøog energiafgrøder 100% anvendelse af tilgængelige ressourcer så hurtigt som muligt Biomassepotentiale og biomasse udnyttet til energi i Region Midt (tons TS/år) Miljø- og energiafgrøder Natur- og ekstensive græsarealer Vedmasse fra egentlige skovarealer Småskove, hegn og haver Husholdningsaffald, organisk del Husdyrgødning Efterafgrøder Overskudshalm

26 Forbrænding Biogas/grøn gas Transportbrændstof Forbrænding Biogas/grøn gas Transportbrændstof Forbrænding Biogas/grøn gas Transportbrændstof Udnyttelse af biomassen %-fordeling Halm Egentlige skovarealer Organiske del af husholdningsaffaldet

27 Tidslinje for det anbefalede scenarie Husdyrgødning, Fuldskala anlæg til termisk En del af halmen anvendes til etanol Organisk forgasning af træ industriaffald Gas fra termisk forgasning af diverse restprodukter træ indgår på lige fod med biogas dybstrøelse i biogasanlæg Biogas anvendes kun i begrænset omfang til k/v halm, græs/afpuds (energiafgrøder) Grøn gas anvendes også Overskudsstrøm anvendes til transport til forøgelse af biogasprod. Opgradering og injektion på naturgasnettet Kraftvarme Naturgasnettet anvendes til distribution af grøn gas Gassen integreres med el i det fleksible energisystem

28 Barrierer produktion af biomasse Barriere Lave udbytter af efterafgrøder Manglende motivation til etablering af energiskov Manglende motivation til dyrkning af græs Dårlig økonomi i biomasse fra naturarealer Manglende motivation til udbytteforøgelse fra skovene Skovrejsning går trægt Halm udnyttes ikke

29 Tiltag og virkemidler Barriere Lave udbytter af efterafgrøder Manglende motivation til etablering af energiskov Manglende motivation til dyrkning af græs Dårlig økonomi i biomasse fra naturarealer Manglende motivation til udbytteforøgelse fra skovene Skovrejsning går trægt Halm udnyttes ikke Forslag til indsats Regelændring: Tilladelse til begrænset gødskning af efterafgrøder Incitament: Genindfør tilskud til etablering af energiskov Regelændring: Tilladelse til øget N-tilførsel til energiskov Regelændring: Tilladelse til øget N-tilførsel til græs Incitament: Tilskud til udnyttelse af biomasse fra naturarealer Efterspørgsel: Understøt udbygningen af flisfyrede varme- og kraftvarmeværker Incitament: Forøget tilskud til skovrejsning Efterspørgsel: Sikre at rammerne for biogasudbygning og etanolproduktion er attraktive

30 Barrierer teknologi, anlæg mv. Barriere Økonomi i biogasanlæg Placering af biogasanlæg Færdigudvikling af termisk forgasning Økonomi i produktion af biobrændstoffer Samspil med andre VE-former Lagring af Vedvarende Energi

31 Tiltag og virkemidler Barriere Økonomi i biogasanlæg Placering af biogasanlæg Færdigudvikling af termisk forgasning Økonomi i produktion af biobrændstoffer Samspil med andre VEformer Lagring af Vedvarende Energi Incitament: Løbende justering af rammevilkår Politik: Planer for mulige biogas placering Understøt fortsat teknologiudvikling Understøt fortsat teknologiudvikling Incitament: sikre at produkterne er konkurrencedygtige Krav til iblanding Øget fokus på samspillet mellem biogas og overskuds-el fra vindmøller Biomassen har her nogle helt unikke muligheder i forhold til andre VE-former; disse skal fremhæves, udnyttes og videreudvikles

32 Tak for opmærksomheden! Thorkild Frandsen, AgroTech: Jørgen Hinge, Teknologisk Institut: