Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.



Relaterede dokumenter
Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

NYRER OG URINVEJE LEKTION 15. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

Væskebalance og temperaturregulering

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Eksamen i Blok 10. MedIS, AAU, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

En kvindelig deltager i Boston Marathon

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

Kønsorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Nefronets struktur og placering

Proximal reabsorption

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

[ ] =10 7,4 = 40nM )

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Mette Broch Pedersen Anneli Cebrine Holm. Autentisk Liv Anneli Cebrine Holm

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

April Rapport nr. 1: Nyreøvelse. Påvisning af relativ uafhængighed under vandbelastning

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

ØVELSE 8. NYREFUNKTIONEN. Øvelsen udføres som en video-demonstration af nyrefunktion på bedøvet rotte

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Af anomalier nævnes der dobbelt pelvis, dobbelt urether, cystenyre, hesteskonyre (sammenvoksning af de nedre nyrepoler) og kagenyre (sammensmeltning).

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

8. Mandag Celle og vævslære del 2

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Funktionsundersøgelser og transportmekanismer i nyren

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.

Patientinformation. Nyrernes funktion

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Forord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl

Hjertet og kredsløbet

Nyrerne kroppens to banditter

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00

Store og lille kredsløb

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Endokrine kirtler 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

17. Mandag Kredsløbet del 2

!"#$%&'($))*#+& !"#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin:

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018

9. Mandag Celle og vævslære del 3

Studieplan Biomedicin Semester 2

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU

Hulles Guide Gennem Kroppen

Workshop. Anatomi VELKOMMEN

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: kl

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1

Adrenogenitalt syndrom AGS

Studieplan Biomedicin Semester 2

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Menneskets anatomi og fysiologi

Eksamen den 7. april Cellulær og Integrativ Fysiologi

Urininkontinens hos mænd

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Transkript:

Urinorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til brug på sygeplejeskeuddannelse i forbindelse med min tid som underviser på flere af københavns sygeplejeskoler. I en årrække har den kunne købes via internettet i bogform udgivet på mit eget forlag, men nu er den tilgængelig via internettet på hjemmesiden http://www.dbhome.dk/aogf/ hvorfra den også kan hentes som pdf-filer, emne for emne således at du kan udskrive de sider du har brug for så nemt som muligt. Denne Pdf udgave kan du navigere rundt i ved at trykke på spørgsmålene, hvorefter den vil springe frem til siden hvor svaret står. Skal du tilbage til spørgsmålet trykker du blot på svaret. For at sikre at det er den sidste udgave af opgavesamlingen du har, bør du selv hente siden/få den tilsendt via min hjemmeside. På den måde er du også sikker på at andre ikke har lavet om på den. Jeg håber at du/i får glæde af siderne. Med venlig hilsen. Palle Hougaard

Spørgsmål. Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Urinorganer 2. 1. Nævn urinorganerne. 2. Beskriv nyrernes opgaver. 3. Beskriv nyrernes placering i bughulen. 4. Beskriv nyrernes form, størrelse og makroskopiske opbygning. 5. Beskriv nyrernes opbygning mikroskopisk, herunder glomerulus, Bowman`ske kapsel, tubulus og samlerør. 6. Beskriv glomerulusfiltrationen, herunde filtrationstrykket i glomerulus. 7. Hvor stort er glomerulærfiltratet, GFR/primærurinen pr. døgn? 8. Nævn indholdet af organiske/uorganiske stoffer i primærurinen. 9. Beskriv den tubulære tilbageabsorption. 10. Beskriv den tubulære sekretion. 11. Hvad forstås ved clearance? 12. Hvad forstås ved et stofs tærskelværdi? 13. Hvilken ph-værdi har urin? 14. Beskriv skematisk syre-basereguleringen i nyrerne. 15. Beskriv ADH`s virkning ved den tubulære tilbageabsorption. 16. Hvordan reguleres ADH sekretionen? 17. Beskriv renin - angiotensin - aldosteron systemet, herunder reguleringsmekanismer. 18. Hvilken betydning har dannelsen af 1,25 DHCC for calsiumstofskiftet? 19. Beskriv dannelsen af erytropoitin. 20. Beskriv ureteres placering, opbygning og funktion. 21. Beskriv vesica urinarias placering, opbygning og funktion. 22. Beskriv miktionsprocessen. 23. Beskriv urethras opbygning og forløb hos manden/kvinden.

Urinorganer 3. 24. Forklar begreberne: * Polyuri. * Pollakisuri. * Oliguri. * Anuri. * Isostenuri. * Hæmaturi. * Glucosuri. * Proteinuri. * Ketonuri. 25. Forklar begreberne : * Nyreinsufficiens. * Uræmi. 26. Forklar begreberne: * Nefrogen hypertention. * Timediurese. 27. Hvad betyder: * Enuresis. * Incontinens. * Cystitis. * Nefrolithiasis. * Urolithiasis?

Svarnøgle. Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Urinorganer 4. 1. * Renes, nyrerne. * Ureteres, urinlederne. * Vesica urinaria, urinblæren. * Urethra, urinrøret. 2. Nyrernes opgaver: Urinproduktion. * Regulere organismens væskebalance. * Vedligeholde plasmaets osmotiske tryk, saltbalance. * Bevare nyttestoffer og udskille affaldsstoffer/giftstoffer. * Regulere organismens syre/base ligevægt. * Danne enzymerne renin og erythrogenin. * D vit. aktivator. 3. Renes er placeret mod bageste bugvæg på hver side af columna fra 12. thoracalhvirvel til 3. lumbalhvirvel. Nyrerne ligger retroperitonealt, bag peritonæum, og beskyttes bagtil af 12. ribben og rygmuskler. Fortil dækkes h. nyre af hepar, leveren, duodenum, tolvfingertarmen, og colon, tyktarmen. V. nyre dækkes fortil af ventriculus, mavesæk, pancreas, bugspytkirtel, milt og colon, tyktarmen. 4. Renes er bønneformede med den konvekse del lateralt og den konkave del med nyrehilus medialt. I nyrehilius: A. renalis, v.renalis samt ureteres fra pelvis. Vægt: ca. 115-170 gr. Nyrerne er omgivet af: * En bindevævshinde. * En fedtkapsel. * Nyrekapslen tunica fibrosa renes. Det egentlige nyrevæv består af: * Nyrebark, cortex, yderst, opbygget af nefroner, nyrerlegemer. * Nyremarv, meulla, inderst, består af samlerør og tubulusslynger og er opbygget som 8-12 kegleformede legemer. Spidsen, nyrepapillen, omsluttes af calyses, der er tragtformede endelser fra pelvis. * Pelvis, der er et hulrum i nyrernes mediale del, er opbygget af glat muskulatur og indvendig beklædt med overgangsepitel. 5. Mikroskopisk er cortex opbygget af ca. 1 mill. nefroner i hver nyre. Nefron: * Glomerolus med afferent og efferent arteriole. * Bowman`ske kapsel. * Tubulus, som ender i samlerør. * Glomerulus er et arterielt kapillærnet fra a. renalis, der via arterieforgreninger i i nyremarv og nyrebark ender med en tilførende, afferent, og en fraførende, efferent arteriole. Er omgivet af den Bowman`ske kapsel. Den efferente arteriole deler sig i et arteriovenøst kapillærnet omkring tubulus og udmunder i v. renalis via veneforgreninger svarende til arterieforgreningerne. * Bowman`ske kapsel er opbygget som en dobbeltmembran af flade celler hvor den inderste membran ligger tæt opad glomerulus kæpillærerne og hulrummet mellem membranerne har forbindelse til tubulus.

Urinorganer 5. * Tubulus er stærkt snoede kirtelrør, opbygget af kubisk epitel med mikrovilli. Er opdelt i en proksimal del, Henle`s slynge og en distal del, der udmunder i samlerøret. 6. Ved glomerulusfiltrationen»presses«plasma med indhold af organiske/uorganiske nytte- og affaldsstoffer ud i den Bowman`ske kapsel. Filtrationen forårsages af det hydrostatiske tryk i glomeruluskapillærerne. Filtrationstryk: Hydrostatisk tryk i glomerulus 60 mm Hg - Kolloid osmotisk tryk i kapillærerne 25 mm Hg - Kapseltryk i Bowmanske kapsel 10 mm Hg Filtrationstryk 25 mm Hg 7. Glomerulærfiltratet/primærurinen er 180 l/døgn, eller 125 ml./min.og udgør ca. 1/5 af den mængde blod, der passerer gennem nyrerne. 8. Organiske stoffer: Nyttestoffer: * Glucose. * Aminosyrer. * Ketonstoffer. Affaldsstoffer: * Urinstof. * Kreatinin. * Urinsyre. * Org. syrer. Uorganiske stoffer: * H 2 O. * Na +. * Cl -. * K +. * HCO 3-. * PO 4 - - -. * Ca + +. 9. Ved den tubolære tilbageabsorption»trækkes«vand og nyttestoffer tilbage til blodbanen via tubuluscellerne, størstedelen af transporten er aktiv, dvs.med forbrug af energi. Af de 180 l. der filtreres, tilbageabsorberes ca. 178,5 l/døgn, rest ca. 1,5 l = sekundærurinen eller diuresen bestående af vand og affaldsstoffer. Størstedelen af tilbageabsorptionen foregår i proksimale tubulus, hvor vand og nyttestoffer absorberes. I Henle`s slynge sker der en udveksling af vand og Na +. Denne udveksling bevirker, at der skabes en osmotisk gradient eller vævsvæske med høj osmolaritet i nyremarven. Denne gradient er en forudsætning for at nyrerne kan koncentrere urinen. I distale tubulus og samlerør absorberes hovedsagelig vand og Na + (+ Cl - ). 10. Den tubulære sekretion foregår spec. i den distale tubulus, hvor cellerne udskiller: H +, K +, NH 3, salte samt affaldsstoffer, giftstoffer og medicin. Ved sekr. processen kan stoffer, der ikke er filtreret i glomerulus således udskilles til urinen.

Urinorganer 6. 11. Ved clearance af et stof forstås den plasmamængde, som i nyrerne renses for det pågældende stof pr. min. Clearance giver oplysninger om nyrefunktionen. 12. Ved et stofs tærskelværdi forstås den koncentration af stoffet i blodet/ultrafiltratet, som nyrerne er istand til at reabsorbere fuldstændigt. 13. ph normalt 6,0-6,5 = sur reaktion. 14. Syre-basereguleringen i nyrerne: 15. ADH øger tilbageabsorptionen af vand i distale tubuli og samlerør, ved at øge cellernes permeabilitet for vand. 16. Reguleres via det vandbalanceregulerende center i hypotalamus: * Blodets osmotiske tryk ADH * Blodets osmotiske tryk ADH

Urinorganer 7. 17. Aldosteron fra binyrebarken øger tilbageabsorptionen af Na + i nyrernes tubuli (+ Cl - og H 2 O) samt fremmer udskillelsen af K +. Aldosteronsekretionen styres via renin - angiotensin - aldosteron systemet, der igangsættes ved: * BT i nyrerne. * Blodgennemstrømning i nyrerne. * Na + i distale tubuli. Overnævnte ændringer registreres i juxtaglomerulære celler i afferente arteriole, hvorfra renin frigives til blodet. K + i blodet virker direkte stimulerende på aldosterondannelsen i binyrebarken. 18. 1,25 DHCC/calcitriol: * Øger Ca + + absorptionen i tarmen. * Øger Ca + + aflejringen i knogler. * Øger Ca + + tilbageabsorptionen i nyrerne. 19. Ved nedsat O 2 indhold i blodet gennem nyrerne stimuleres nyrebarken til dannelse af enzymet erytrogenin, der i blodet omdanner et plasmaprotein til det aktive hormon erytropoitin - EPO. Erytropoitin stimulerer dannelsen af erytrocytter i den røde knoglemarv, erytropoiesen. 20. Ureteres: Placering: Ureteres, der er ca. 25 cm. lange og ca. 1/2 cm tykke, forløber langs abdomens bagvæg, retroperitonealt, fra nyrepelvis og indmunder i bunden, bagtil, af vesica urinaria i skråtstillede ureterostier, åbninger. Skråstillingen hindrer reflux, tilbageløb. Opbygning: Ureteres er opbygget af bindevæv, glat muskulatur og indvendig beklædt med overgangsepitel. Funktion: Lede urinen fra nyrepelvis til vesica urinaria ved peristaltiske bevægelser. 21. Vesica urinaria: Placering: * Vesica urinaria ligger på bækkenbunden i det lille bækken bag symfysen og foran endetarmen hos manden/ foran skeden hos kvinden. Opbygning: * Er på overfladen beklædt med peritonæum og opbygget af flere lag glatte muskelceller, detrusormusklen, og indvendig beklædt med overgangsepitel. * I blærebunden findes ostium urethrae internum, indre urinrørsåbning med m. sphincter vesica, opbygget af glat muskulatur. Funktion: * Reservoire for urinen og miction. 22. Miction: * Ved blærefyldning på ca 300 ml. vil strækreceptorer i detrusormusklen sende sensitive impulser til mictionscenteret i sacralmarven af medulla spinalis samt til de motoriske forhornsceller til n. podendus. * Fra mictionscenteret sendes impulser via parasympatiske nerver til detrusormusklen kontraktion. * Desuden sendes hæmmende impulser via n. podendus til m. sphincter urethrae afslapning. * Impulserne fra n. podendus kan hæmmes af cortex cerebri holder vandladningen tilbage. Mictionen understøttes af bugpressen.

Urinorganer 8. 23. Urethras opbygning/forløb: Hos manden: * Ca. 15-20 cm. s-formet forløb fra ostium urethrae internum gennem prostata og penis, hvor det udmunder i ostium urethrae externum på glans penis. Inddeles i: * Pars prostatica, gennem prostata. * Pars membranacea, gennem bækkenbunden. * Pars cavernosa, gennem penis. * Svarende til pars membranecea sidder m. sphincter urethrae, tværstribet lukkemuskel der innerveres af n. podendus. * Indvendig beklædt med overgangsepitel, dog er yderste lag beklædt med flerlaget pladeepitel. Hos kvinden: * Ca. 3-4 cm. lige forløbende, udmunder i vulva foran indgangen til vagina. * M. sphincter urethrae sidder svarende til bækkenbunden. * Indvendig beklædt med overgangsepitel, dog er yderste del beklædt med flerlaget pladeepitel. 24. * Polyuri, stor diurese. * Pollakisuri, hyppige vandladninger i små portioner. * Oliguri, lille diurese. * Anuri, ingen urinproduktion. * Isostenuri, konstant lav vægtfylde. * Hæmaturi, blod i urinen. * Glucosuri, sukker i urinen. * Proteinuri, protein i urinen. * Ketonuri, ketonstoffer i urinen. 25. Nyreinsufficiens betyder dårligt fungerende nyrer og viser sig ved ophobning af affaldsstoffer i blodet uræmi. 26. Nefrogen hypertention skyldes nedsat BT eller blodgennemstrømning i nyrerne med dannelse af renin til følge, hvorved Renin -Angiotensin - Aldosteron systemet aktiveres. Timediurese er et udtryk for urinproduktion pr. time og bruges som observationsmåling ved kredsløbsinsufficiens. 27 * Enuresis: Ufrivillig vandladning hos børn. * Incontinens: Ufrillig vandladning hos voksne. * Cystitis: Blærebetændelse. * Nefrolithiasis: Nyresten. * Urolithiasis: Blæresten.