LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring

Transkript

1 LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring

2 Introduktion Generelt Vævets grundlæggende opbygning Hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Støttevæv

3 Vævets grundlæggende opbygning Celler: organiserer sig efter egenskaber og funktion Væv: en gruppe ensartede celler med samme funktion Intracellular substansen: findes imellem cellerne og har forskellige karakteristikker

4 Vævets grundlæggende opbygning

5 Hovedgrupper af væv 4 hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Nervevæv Bindevæv Støttevæv

6 Epitelvæv Et karløst væv bestående udelukkende af celler Transport af ilt og næring gennem epitelvæv foregår ved passiv diffusion Dækker alle kroppens overflader: Ydre og indre Funktion: Beskyttelse af underliggende strukturer Barrier Tillader at visse stoffer diffunderer igennem Kirtel funktion Absorberer substanser Typer: 2 hovedtyper: den ene type beklæder kroppens overflader Den anden type er små sekretfabrikker: enzym, hormon, slim, tårevæske osv.

7 Klassifikation af epitelvæv Man kigger på hvor mange lag og hvilket form cellerne har. Enkeltlaget epitel Flerlaget epitel Pseudo-flerlaget epitel (flereradet) Faktisk kun et lag, men cellerne varierer i højde og giver derfor et indtryk af et flerlaget epitel. typer efter form: Fladt epitel, plader. Kubisk epitel, ca. lige så høje som bredde. Cylindrisk epitel, højere end de er bredde. Nogle eksempler omfatter: Enkeltlaget, fladt epitel findes på den indre overflade af blodkar og lymfatiske kar, små kanaler mm. Pseudo-flerlaget cylindrisk epitel findes på den indre overflade af pharynx, trachea (luftrøret) mm. Flerlaget, kubisk epitel findes som sved- og spytkirtler."

8 Mikroskopisk anatomi Den generelle beskrivelse: Består næsten kun af celler og meget lidt intercellularsubstans 3 typer af overflader: En basal overflade, der som regel vokser ovenpå basalmembranen En lateral overflade, hvor der er forbundet til andre epitelceller En fri overflade som ikke er forbundet til noget: Kan være glat for at mindske friktion i kar dækket af kinocilier for at flytte fremmedlegemer Dækket af mikrovilli eller crusta

9 Mikroskopisk anatomi

10

11 Overflade epitel Beklæder kroppens overflader, både indre og ydre Indre overflader: Slimhinderne (f.x. fordøjelseskanalen) Blodkar og hjertet (indersiden, dækket af endotel) De tynde hinder omkring lungerne og hjertet (mesoderm)

12 Basalmembranen En speciel type materiale der sekreres fra epitelog bindevævet. Et fundament Overfladeepitel modtager næring via basalmembranen fra det underliggende bindevævs blodkar

13 Hvordan sidder cellerne sammen? Ved hjælp af Tight junktions Desmosomer: Består af glykoproteiner der binder cellerne til hinanden. Hemidesmosomer: celle til basalmembranen Gap Junktions: Indeholder kanaler og hjælper kommunikationen mellem cellerne.

14 Overfladeepitel Mikrovilli: Opsugende funktion Absorptive overflade forøges Tarmenes absorptive overflade er på størrelse med en fodbold stadium Crusta: En kappe eller skorpe Beskyttelse Findes i urinvejene Kinocilier: Fimrehår Tynde cytoplasma udposninger Transport funktion Piskeagtige bevægelser Findes i luftvejens forgreninger

15 Overfladeepitel kinocilier og mikrovilli

16 Overfladeepitel Enkeltlaget epitel Tyndt epitel Diffusion/sivning igennem Meget glat og nedsætter friktionen Endotel Mesotel

17 Overfladeepitel Flerelaget pladeepitel: Overfladiske lag er pladeformede Findes på overflader der er udsat for slid Findes som forhornet eller ikke-forhornet Forhornet: keratiniseret og døde celler Hudens yderste lag Uforhornet: findes på slimhinder

18 Overfladeepitel Enlaget cylindrisk epitel Opsugende/absorberend e egenskaber Kan være udstyret med mikrovilli, f.x. mavemunden Eller udstyret med kinocilier, f.x. æggelederen

19 Overfladeepitel Flerradet cylindrisk epitel Cellerne har forskellig højde De hviler alle på basalmembranen Cellekernerne ligger i forskellige plan I luftvejene

20 Overfladeepitel Overgangsepitel I urinvejene Kaldes derfor urinvejsepitel I urinblæren fleksibilitet Dækket af crusta

21 Kirtelepitel Inddeling: Endokrint epithel < Trabekulært (fx binyre) Follikulært (fx thyroidea) Exokrint epithel: beskrivelse af en kirtel bygger på dens struktur. Der anvendes følgende: 1. Udførselsgange Een udførselsgang = simpel kirtel Flere udførselsesgange mødes inden udmundingen = sammensat kirtel 2. Forgreninger Flere endestykker mødes før udførselsgang = forgrenet Hvert endestykke secernerer til udførselsgang = uforgrenet

22 Kirtelspitel 3. Endestykkers morfologi Alveolær = sækstruktur med rektangulære celler Acinær = rund struktur med pyramideformede celler Tubulær = rørformet struktur med cylindriske celler 4. Sekretionsprodukt Mucøst Blandet Mucøst (sejt/slimagtigt) Serøst (tyndtflydende) 5. Sekretionsmåde (se også nedenfor) Apokrin Merokrin Holokrin Aktiv transport

23 Kirtelepitel

24

25 Muskelvæv Væv der skaber bevægelse: Ydre bevægelser: det kan ses og er ofte frivilligt Indre bevægelser: kan ikke altid ses og er ufrivilligt Inddeling: Bevidst styret: Tværstribet skeletmuskulatur Ubevidst styret (autonomt): Glat muskulatur hjertemuskulatur

26 Muskelvæv

27 Muskelvæv Skeletmuskulatur: Er hæftet til knogler vha sener Bevægelse pga sammentrækninger (kontraktion)

28 Muskelvæv

29 Muskelvæv

30 Muskelvæv

31 Muskelvæv

32 Muskelvæv

33 Muskelvæv

34 Muskelvæv Glatmuskulatur: Kontraktion ved skydning af aktintråde ind imellem myosintråde Der er ikke orden i systemet ligesom ved skeletmuskulatur Findes i indre organer såsom tarm og blodkar Organet kan udspiles Glatmuskulatur er mere udholden, kan arbejde døgnet rundt Styres af sympatikus og parasympatikus

35 Muskelvæv

36 Muskelvæv Hjertemuskulatur Opbygget af sarcomere tværstribet Hurtig som skeletmuskulatur Udholdende som den glatte muskulatur

37 Muskelvæv

38 Muskelvæv

39 Støttevæv Få celler og meget intracellularsubstans, hvorfor? Bindevæv: Hud Ledbånd og sener Brusk Fast i forhold til bindevæv Uden kar og nerver Knoglevæv Det hårdeste væv i kroppen bortset fra tænderne Indlejring af kalksalte imellem knoglecellerne

40 Bindevæv Intercellularsubstansen Halvflydende og geléagtig Pga hyauronsyre Indlejret elastiske eller kollagene fibre Celletyper: Fibrocytter: modne bindevævsceller Fibroblaster: yngre celler, der danner intercellularsubstansen

41 Bindevæv Løst bindevæv: Kollagene og elastiske fibre Fast bindevæv: Kollagene fibre

42 Bindevæv

43 Bruskvæv Kondrocytter Intercellularsubstansen imellem disse er fast Grundsubstans + tråde Hyalin brusk Elastisk brusk Fibrøs brusk

44 Bindevæv

45 Bindevæv

46 Knoglevæv Speciel form for støttevæv Stor fasthed At støtte og afstive legemet, samt give fæste til muskulaturen Indeholder røde knoglemarv

47 Knoglevæv To typer knoglevæv Kompakt Spongiøst Opbygget af lamellar Overfladen dækket af periost

48 Knoglevæv

49 Knoglevæv

50 Knoglevæv