Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 28. september 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Rammer for etablering af private daginstitutioner 1. Resume Den 1. oktober 2005 træder en ændring af lov om social service i kraft, der giver private leverandører mulighed for at oprette og drive dagtilbud uden at indgå aftale om driften med kommunen. Privatinstitutioner får som noget nyt mulighed for at trække et eventuelt overskud ud af driften. Byrådet skal fastsætte kriterier for godkendelse af privatinstitutioner og føre løbende tilsyn med, at de krav institutionen blev godkendt efter overholdes. Der skal stilles de samme krav til privatinstitutioner som til kommunens egne institutioner. Med lovændringen indføres en pengene følger barnet -model, hvor privatinstitutioner modtager et driftstilskud, administrationsbidrag og bygningstilskud pr. barn, der er optaget i institutionen. Tilskuddene fastsættes ud fra udgiftsniveauet i bopælskommunen. Samtidig får selvejende daginstitutioner fremover et retskrav på et administrationsbidrag, medmindre de ikke ønsker at varetage administrationen. Afdelingssekretariatet Jægergården Værkmestergade 15 8100 Århus C Sagsnummer M1/2005/01786 Sagsbehandler Søren Munkedal Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 3728 Telefax 8940 3884 E-post bu@aarhus.dk E-post direkte smu@bu.aarhus.d Indstillingen indeholder forslag til Århus Kommunes kriterier for godkendelse af privatinstitutioner, retningslinjer for tilsynet med privatinstitutioner samt beregning af tilskud til privatinstitutioner. 2. Tidligere beslutninger I budgetforliget af 27. februar 1991 blev det vedtaget, at samtlige legestuer i Århus Kommune skulle overgå til private pasningsordninger efter bistandslovens 70 (puljeordninger). Rammer for etablering af private daginstitutioner
Byrådet vedtog den 6. november 1991 retningslinjer for private pasningsordninger efter bistandslovens 70. Den 1. juli 1998 erstattes bistandsloven af serviceloven. Puljeordninger drives herefter efter servicelovens 11. 3. Beskrivelse af indstilling 3.1 Baggrunden for indstillingen 17. maj 2005 vedtog Folketinget en ændring af lov om social service (Private leverandører af dagtilbud pengene følger barnet), der giver private leverandører et retskrav på at kunne oprette og drive dagtilbud uden at indgå aftale om driften med kommunen. Lovændringen træder i kraft den 1. oktober 2005. Det har ikke været muligt at forelægge indstillingen for Byrådet før loven træder i kraft, da Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender først offentliggjorde den bekendtgørelse, der fastsætter regler for beregning af tilskud til privatinstitutioner, den 5. september 2005. Med lovændringen indføres en pengene følger barnet -model, hvor privatinstitutioner modtager et driftstilskud, administrationsbidrag og bygningstilskud pr. barn, der er optaget i institutionen. Privatinstitutioner får som noget nyt mulighed for at trække et eventuelt overskud ud af driften. Samtidig får selvejende daginstitutioner fremover et retskrav på et administrationsbidrag, medmindre de ikke ønsker at varetage administrationen. Lovforslaget omfatter børn under skolealderen, men byrådet kan beslutte, at privatinstitutioner også skal være et tilbud til børn i skolealderen. Dagplejen er ikke omfattet af lovændringen. Byrådet skal fastsætte og offentliggøre kriterier for godkendelse af privatinstitutioner. Der skal stilles de samme krav til privatinstitutioner som til kommunens egne institutioner. Byrådet skal godkende privatinstitutioner, hvis de lever op til lovgivningen og de fastsatte kriterier. Byrådet skal løbende føre tilsyn med privatinstitutionerne. Privatinstitutioner fastsætter selv retningslinjer for optagelse i institutionen og træffer selv afgørelse om optagelse. De kan dog ikke afvise at optage børn, hvis der er ledig plads i institutionen. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 2 af 24
Kommunen kan ikke anvise plads i en privatinstitution. Privatinstitutioner fastsætter ligeledes selv forældrebetalingens størrelse. Der skal gives søskende- og fripladstilskud til børn i privatinstitutioner efter de eksisterende regler for kommunale institutioner. Forvaltningslovens og offentlighedslovens regler omfatter også privatinstitutioner, jf. retssikkerhedslovens 43, stk. 2-3. Det bemærkes i den forbindelse, at når en privatinstitution optager et barn, er der ikke tale om overtagelse af en myndighedsopgave for private i lovens forstand. 3.2 Kriterier for godkendelse af privatinstitutioner Byrådet skal som nævnt fastsætte kriterier for godkendelse af privatinstitutioner. Godkendelseskriterierne skal fastsættes med udgangspunkt i de generelle krav til kommunens egne institutioner. Private leverandører har krav på at få godkendt en privatinstitution, hvis den lever op til lovgivningen og de kommunalt fastsatte godkendelseskriterier. Det foreslås, at rådmanden for Magistratens 1. Afdeling (efter den 1. januar 2006: rådmanden for Magistratsafdelingen for Børn og Unge) bemyndiges til at godkende privatinstitutioner. Private leverandører, der får et afslag på godkendelse af en privatinstitution, der efter ansøgerens opfattelse er ulovlig, kan rette henvendelse til det kommunale tilsyn. Nedenfor følger forslag til kriterier for godkendelse af privatinstitutioner beliggende i Århus Kommune. Det foreslås, at der på baggrund af de nedenstående kriterier udarbejdes en vejledning til brug ved behandling af ansøgninger om godkendelse af privatinstitutioner i Århus Kommune. Denne vejledning offentliggøres på Århus Kommunes hjemmeside. 3.2.1 Formålsbestemmelse Lovgivningsmæssige krav Privatinstitutioner skal leve op til bestemmelserne i Serviceloven, herunder formålsbestemmelsen for dagtilbud i Servicelovens 8. I forbindelse med lovændringen er der sket følgende tilføjelse til servicelovens formålsbestemmelse for dagtilbud: Dagtilbuddene skal medvirke til og understøtte børns demokratiforståelse og integration i og samhørighed med det danske samfund. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 3 af 24
Kommunale krav Privatinstitutioner skal efterleve det pædagogiske grundlag i Århus Kommunes målbeskrivelse for daginstitutioner, jf. 3 i Vedtægt for styrelse af kommunale daginstitutioner i Århus Kommune. Styrelsesvedtægtens 3 er vedlagt som bilag til indstillingen. Det daglige sprog i privatinstitutionerne skal være dansk. 3.2.2 De fysiske rammer Lovgivningsmæssige krav Privatinstitutioners bygninger og udendørsarealer skal leve op til reglerne i Bygningsreglementet, hvoraf det blandt andet fremgår: Opholdsrum i daginstitutioner skal minimum have et frit gulvareal på 3 kvadratmeter pr. barn i 0-2-årsalderen og på 2 kvadratmeter pr. barn i 3-6-årsalderen. Legeredskaber skal opfylde de af Dansk Standard udarbejdede standarder for legepladsudstyr m.v. Der skal udformes flugtveje, der giver betryggende mulighed for, at personer kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri. Der skal udlægges et tilstrækkeligt antal parkeringspladser, herunder parkeringspladser, der kan anvendes af personer, hvis bevægelsesevne er nedsat. Der skal påregnes cirka ti parkeringspladser til en børnehave med 50-60 børn. Privatinstitutionerne har selv ansvaret for at indhente godkendelse fra alle relevante myndigheder, herunder en ibrugtagningstilladelse fra bygningsmyndighederne/bygningsinspektoratet. Kommunale krav Privatinstitutionens legeplads skal minimum have et areal svarende til 10 kvadratmeter pr. barn. Legepladsen skal godkendes af en ekstern, certificeret virksomhed. En privatinstitution med 20 børnehavebørn (3-6 år) eller mere skal indrettes med minimum tre toiletter, jf. Embedslægens anvisninger. 3.2.3 Pædagogiske læreplaner Lovgivningsmæssige krav Privatinstitutioner er omfattet af kravet om udarbejdelse af pædagogisk læreplaner, jf. Servicelovens 8a. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 4 af 24
Kommunale krav Ved udarbejdelse af pædagogiske læreplaner vil privatinstitutioner være underlagt de samme krav som kommunale og selvejende daginstitutioner i Århus Kommune, jf. Børn og Unge-afdelingens vejledning herom ( Virksomhedsplan og pædagogisk læreplan en vejledning ). Vejledningen er vedlagt som bilag til indstillingen. Det er en forudsætning for godkendelse af den private daginstitution, at Magistratens 1. Afdeling (efter den 1. januar 2006: Magistratsafdelingen for Børn og Unge) kan godkende den pædagogiske læreplan efter bestemmelserne i lovgivningen og den nævnte vejledning. 3.2.4 Optagelsesregler Lovgivningsmæssige krav Privatinstitutioner fastsætter selv kriterier for optagelse af børn i institutionen. Kommunen skal dog ved godkendelsen påse, at disse regler ikke strider imod almindelige retsgrundsætninger såsom lighedsgrundsætningen eller imod diskriminationsforbud og lignende. Der kan ikke fastsættes optagelsesregler eller udvikles en praksis, der formelt eller reelt udelukker visse grupper fra optagelse i en privatinstitution. Privatinstitutioner kan kun afvise børn, hvis der ikke er ledig kapacitet. Der er ingen klageadgang for forældre i forbindelse med optagelse, flytning mv., hvilket er samme betingelser som for forældre til børn i kommunale tilbud. Privatinstitutioner kan oprettes med et særligt formål, hvor der gives fortrinsret til bestemte grupper af børn, fx virksomhedsbørnehaver. I forbindelse med opsigelse fra og lukning af en privatinstitution er børn, der har været optaget i en privatinstitution, berettiget til en plads i en kommunal daginstitution indenfor de gældende optagelsesregler i kommunen. Hvis privatinstitutionen går konkurs eller på anden måde pludselig ophører, vil kommunen dog være forpligtet til omgående at skaffe plads til børnene andre steder i de kommunale dagtilbud. Kommunale krav Privatinstitutioner er ikke en del af den kommunale anvisning. Kommunen kan ikke stille særlige krav til privatinstitutioners optagelsesregler. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 5 af 24
Århus Kommune skal have indsigt i privatinstitutionens optagelsesregler for at sikre, at disse lever op til de lovgivningsmæssige krav samt sikrer samme rummelighed som i kommunens øvrige institutioner. 3.2.5 Børn med særlige behov Lovgivningsmæssige krav Privatinstitutioner skal være åbne for børn med særlige behov (fx børn med handicap eller udsatte børn). Privatinstitutioner kan alene nægte optagelse, hvis institutionen ikke er indrettet eller kan indrettes til at varetage barnets behov eller hvis personalet ikke har tilstrækkelig kompetence til at varetage opgaven, jf. bemærkningerne til lovforslaget om private leverandører af dagtilbud. Tosprogede børn, der efter en sagkyndig vurdering har behov for støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, skal tilbydes en sådan støtte senest, når de fylder tre år, jf. Folkeskolelovens 4a. Privatinstitutioner har pligt til at underrette kommunen, hvis de modtager et barn med særlige behov eller handicap, jf. servicelovens 35. Kommunale krav Hvis en privat daginstitution ønsker at optage børn med handicap, skal institutionen søge om at blive udpeget som daginstitution, der optager børn med handicap. Institutionen er hermed ligestillet med kommunale og selvejende daginstitutioner. En eventuel udpegning beror på de pædagogiske og ledelsesmæssige forhold samt de fysiske rammer. Børn med særlige behov, der er optaget i en privatinstitution, modtager støtte fra Århus Kommune på samme vilkår og efter samme retningslinjer, som børn i kommunale dagtilbud. Sprogstøtte til børn i privatinstitutioner vil være organiseret på samme måde som sprogstøtte til børn i kommunale eller selvejende institutioner. Det vil sige, at privatinstitutioner modtager ressourcer til sprogstøtte i form af pædagogtimer, uddannelsestilbud og løbende vejledning, hvis en visitering har vist, at barnet har behov for en sådan støtte. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 6 af 24
3.2.6 Personale Lovgivningsmæssige krav Privatinstitutioner skal indhente børneattest for fast tilknyttede medarbejdere, der skal fungere som ledere, pædagoger, klubpædagoger eller pædagogmedhjælpere over for børn under 15 år samt afløsere og vikarer for disse, jf. Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i dagtilbud til børn m.v. Privatinstitutioner skal efterleve arbejdsmiljølovgivningen, herunder Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Kommunale krav Privatinstitutioner skal indhente straffeattest for fast tilknyttede medarbejdere, der skal fungere som ledere, pædagoger, klubpædagoger eller pædagogmedhjælpere over for børn under 15 år samt afløsere og vikarer for disse. Straffeattester og børneattester indsendes forud for ansættelsen til Århus Kommune, som i lighed med ansættelse af personale i kommunale daginstitutioner, vurderer, om den pågældende person kan godkendes til at arbejde med børn. Århus Kommune kan på baggrund af børne- eller straffeattesten nægte en person ansættelse i privatinstitutionen. Godkendelsen skal sikre, at personale i privatinstitutioner lever op til de samme krav om ikke at være dømt for sædelighedsforbrydelser, vold mv. som personale i kommunale institutioner. Lederen af en privatinstitution skal have en relevant faglig uddannelse inden for det pædagogiske område, fx pædagog, lærer, socialrådgiver, afspændingspædagog, musikpædagog m.v. 3.2.7 Sundhed og hygiejne Lovgivningsmæssige krav Privatinstitutioner skal leve op til de lovgivningsmæssige krav til sundhed og hygiejne i daginstitutioner, herunder Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner og Sundhedsstyrelsens retningslinjer om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 7 af 24
Kommunale krav Privatinstitutioner skal udforme en rygepolitik, der indeholder følgende: Børn og unge må ikke udsættes for passiv rygning, dvs. at der ikke må ryges i et lokale, hvor der er børn tilstede, eller hvor de kommer senere Børn og unge ser ikke voksne ryge Børn og unge ryger ikke 3.2.8 Forældreindflydelse Lovgivningsmæssige krav Forældre til børn i privatinstitutioner skal have samme forældreindflydelse, som forældre til børn i selvejende daginstitutioner, jf. Servicelovens 14a. Det vil sige, at der skal oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere, medmindre privatinstitutionens bestyrelse består af et flertal af valgte forældre. Forældrebestyrelsen skal som minimum have indflydelse på principperne for daginstitutionens arbejde, principperne for anvendelse af budgetramme samt indstillingsret til institutionsbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen. Privatinstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægterne skal fastsætte optagelseskriterier, opsigelsesvarsel, bestyrelsessammensætning, åbningstid, antal børn, anvendelse af institutionens overskud og et eventuelt særligt formål med institutionen. Kommunale krav Vedtægten for styrelsen af privatinstitutionen skal godkendes af kommunen. 3.2.9 Forældretilfredshed Kommunale krav Som led i Århus Kommunes service- og kvalitetsstrategis indsatsområde Lær af de bedste gennemføres en samlet måling af brugertilfredsheden hos forældre til børn i århusianske dagtilbud. Det vil være et krav, at de private daginstitutioner indgår i denne måling. Undersøgelsen gennemføres centralt, hvorefter alle institutioner får sine egne data som udgangspunkt for dialog, opfølgning og eventuel Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 8 af 24
justering af praksis. Alle sammenlignelige brugerinformationer gøres tilgængelige for borgerne, blandt andet via kommunens hjemmeside. 3.2.10 Økonomiske krav Kommunale krav Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fastsætte et depositum på 30.000 kroner for ansøgning om godkendelse af en privatinstitution. Formålet er at afholde useriøse private leverandører fra at søge om godkendelse. Beløbet tilbagebetales, når kommunen har truffet afgørelse, uanset om institutionen godkendes eller ej. Det foreslås, at Århus Kommune stiller krav om et sådan depositum. Byrådet har ligeledes mulighed for at stille krav om en driftsgaranti fra en privat leverandør. Formålet er at opnå en vis leverancesikkerhed, idet kommunen er forpligtet til at sørge for det nødvendige antal pladser til børnene andre steder i de kommunale dagtilbud, hvis privatinstitutionen går konkurs eller på anden måde pludselig ophører. Det foreslås, at Århus Kommune stiller krav om en driftsgaranti, der svarer til kommunens omkostninger til at oprette og drive en daginstitutionsplads i tre måneder. Beløbet beregnes som summen af pladsprisen i en kommunal standardinstitution og et anlægstilskud svarende til kommunens udgifter pr. barn, hvis der skal bygges en ny/midlertidig institution eller indgås nyt lejemål. Driftsgarantien vil således i 2005-priser udgøre: Pr. barn i alderen 0-2 år: Pr. barn i alderen 3-6 år: 25.958 kr. 12.310 kr. Garantien stilles på anfordringsvilkår. 3.3 Tilsyn med privatinstitutioner Kommunen har som nævnt pligt til at føre løbende tilsyn med at betingelserne for godkendelse fortsat er opfyldt. Tilsynets formål er ikke alene at afdække, om privatinstitutionen lever op til de lovgivningsmæssige og kommunale krav, men ligeledes at give et substantielt input til privatinstitutionen i dennes praksis og fortsatte kvalitetsudvikling. Denne tilsynsstrategi er i tråd med KL s anbefalinger på området. Viser der sig ved tilsynet - eller i anden forbindelse - forhold, der vurderes som ulovlige eller uforsvarlige, vil institutionen blive bedt om at bringe disse forhold i orden med henblik på fortsat godkendelse af institutionen. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 9 af 24
Privatinstitutioner er forpligtet til at samarbejde med det kommunale tilsyn, så det kan foregå frit og uhindret, herunder at udlevere den dokumentation, som kommunen anser som nødvendig for at udøve tilsynet eller varetage kommunens forpligtelser i øvrigt. Privatinstitutioner har pligt til at oplyse, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget. 3.3.1 De fysiske rammer Privatinstitutioner skal mindst hvert fjerde år have foretaget et eksternt legepladstjek af en certificeret legepladsinspektør. Hvis der konstateres alvorlige fejl eller mangler, skal disse udbedres med det samme. 3.3.2 Pædagogisk tilsyn Århus Kommune gennemfører hvert andet år et systematisk og udviklingsorienteret pædagogisk tilsyn med privatinstitutionerne. Tilsynet vil blive gennemført efter de samme retningslinjer, der gælder for tilsynet med de kommunale og selvejende daginstitutioner, jf. manualen: Pædagogisk tilsyn. Dialog om institutionens muligheder for at skabe et godt børneliv. Manualen er vedlagt som bilag til indstillingen. Institutionens forældretilfredshed indgår som parameter i forbindelse med tilsynsførelsen. Privatinstitutioners pædagogiske læreplaner skal hvert år godkendes af Århus Kommune. I den pædagogiske læreplan skal institutionen foruden at beskrive værdigrundlag, pædagogiske principper, læringsforståelse og pædagogiske mål, beskrive og have dokumentation for i hvilken grad den pædagogiske læringsproces leder frem mod de opstillede mål for børnenes trivsel, læring og udvikling. 3.3.3 Børn med særlige behov Kommunen skal som tilsynsmyndighed sørge for, at kommunens afgørelser vedrørende særlig støtte til børn reelt føres ud i livet, således at disse børn modtager den støtte, de har behov for. Børn i privatinstitutioner, der modtager sprogstøtte, vil være omfattet af kommunens løbende evalueringer af det enkelte barns sproglige udvikling. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 10 af 24
3.3.4 Personale Straffeattester og børneattester skal godkendes af Århus Kommune. Århus Kommune skal have indsigt i og dokumentation for lederens uddannelsesbaggrund i form af eksamenspapirer eller lignende. Endelig skal Århus Kommune have indsigt i privatinstitutionernes personalenormering. 3.3.5 Økonomi Erhvervs- og selskabsstyrelsen fører tilsyn med, at virksomheders overskud ikke anvendes til ulovlige formål. Hvis kommunen bliver bekendt med, at privatinstitutioner anvender tilskuddet til ulovlige formål eller ikke opfylder grundlæggende krav til økonomisk og faglig hæderlighed, kan godkendelsen trækkes tilbage. 3.4 Tilskud til privatinstitutioner Privatinstitutioner har ret til et driftstilskud, et administrationsbidrag og et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i institutionen. Tilskuddene skal ifølge loven fastsættes ud fra udgiftsniveauet i den enkelte kommune. Kommunen har først pligt til at yde tilskud, på det tidspunkt et barn er berettiget til en plads i en kommunal daginstitution. Det foreslås, at privatinstitutioner skal indsende et oplysningsskema til Pladsanvisningen i Århus Kommune, når et barn indmeldes i institutionen. Dette gælder uanset om barnet er bosat i Århus Kommune eller ej. Oplysningsskemaet sikrer, at den kommunale forvaltning hele tiden véd, hvor mange børn, der er tilmeldt den pågældende privatinstitution. Oplysningsskemaet danner ligeledes grundlag for beregning af privatinstitutionens tilskud. Pladsanvisningen skal også have besked, når et barn udmeldes fra en privatinstitution. Det foreslås endvidere, at Århus Kommune afregner tilskud til privatinstitutionerne månedsvis forud. Driftstilskud Driftstilskuddet skal ifølge loven beregnes som de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter (ekskl. støttepædagogudgifter) pr. barn i et alderssvarende dagtilbud inklusiv dagpleje i den enkelte kommune. Tilskuddet vægtes efter antal pladser i de forskellige dagtilbudstyper i kommunen. Tilskuddet opgøres inklusiv moms. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 11 af 24
Baseret på de ovennævnte forudsætninger er driftstilskuddet i Århus Kommune beregnet til henholdsvis 74.851 kroner for 0-2-årige børn og 38.552 kroner for 3-5-årige børn i privatinstitutioner med en åbningstid på minimum 52 timer pr. uge. Tilskuddet nedsættes for privatinstitutioner med deltidspladser eller reduceret åbningstid, dvs. en åbningstid på under 52 timer om ugen. Tilskuddet reduceres proportionalt med reduktionen i åbningstiden, således at en reduktion i åbningstiden på fx 25 pct. i forhold til standarden på 52 timer pr. uge medfører en reduktion i tilskuddet på 25 pct. Tilskuddet forhøjes ikke tilsvarende til privatinstitutioner med udvidet åbningstid, da kommunens mulighed for at fastsætte service- og omkostningsniveauet skal bevares. Administrationsbidrag Kommunen yder et administrationsbidrag pr. barn optaget i en privat daginstitution, medmindre privatinstitutionen ikke ønsker at varetage administrationen. Administrationsbidraget dækker omkostninger til lønadministration, bogføring, budget og regnskab, revision og personalejuridisk bistand. Såfremt nogle af kommunens selvejende institutioner på nuværende tidspunkt varetager samtlige administrative opgaver skal administrationsbidraget til de private daginstitutioner fastsættes til et beløb svarende til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn kommunen yder til de selvejende institutioner. Da ingen af de selvejende institutioner i Århus Kommune varetager alle opgaver, skal administrationsbidraget ifølge lovgivningen fastsættes til 2,1 pct. af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter (inkl. støttepædagogudgifter) pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Administrationsbidraget er beregnet til 2.339 kr. pr. barn i alderen 0-2 år og 1.320 kr. pr. barn i alderen 3-5 år. Administrationsbidraget kan ikke nedsættes for institutioner med deltidspladser eller reduceret åbningstid. Som noget nyt får selvejende daginstitutioner også et retskrav på et administrationsbidrag pr. barn. Hvis institutionerne ønsker at varetage hele administrationen fastsættes administrationsbidraget som til de private daginstitutioner. Såfremt de selvejende institutioner kun ønsker at varetage enkelte af de administrative opgaver kan kommunen og institutionen aftale et passende bidrag. De aftaler, der Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 12 af 24
foreligger på nuværende tidspunkt med et antal af kommunens selvejende institutioner, kan således fortsætte uændret. Bygningstilskud Der skal ifølge loven ydes et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, svarende til det gennemsnitlige tilskud pr. barn i samme aldersgruppe som ydes til selvejende daginstitutioners bygninger i kommunen. Bygningstilskuddet baseres udelukkende på udgifter til husleje. Bygningstilskuddet i Århus Kommune er beregnet til 5.276 kroner pr. 0-2-årige barn og 3.228 kroner pr. 3-5-årige barn i en privatinstitution. Bygningstilskuddet kan ikke nedsættes for institutioner med deltidspladser eller reduceret åbningstid. Tabel 1 viser en oversigt over de samlede kommunale tilskud pr. barn optaget i en privatinstitution. Tabel 1: Tilskud pr. barn i en privatinstitution (2005-priser) 0-2 år 3-5 år Driftstilskud 74.851 kr. 38.552 kr. Administrationsbidrag 2.339 kr. 1.320 kr. Bygningstilskud 5.276 kr. 3.228 kr. Tilskud i alt 82.466 kr. 43.100 kr. Note: Tilskuddet er beregnet for en heltidsplads i en institution med en åbningstid på minimum 52 timer om ugen. Tilskud til børn med handicap og udsatte børn Udgifter til støttepædagog mv. indgår ikke i beregningsgrundlaget for driftstilskuddet. Kommunen tildeler derimod den enkelte daginstitution ekstra ressourcer i overensstemmelse med de i institutionen optagne børns behov for særlig støtte. Børn med handicap og udsatte børn har således ret til at modtage de samme tilskud i en privatinstitution som i en kommunal daginstitution. Privatinstitutioner, der modtager et barn med særlige behov eller handicap, har pligt til at tage kontakt til kommunen, jf. underretningspligten i henhold til servicelovens 35. Kommunen vurderer herefter om barnet har behov for særlig støtte og tildeler ekstra ressourcer i henhold til vurderingen. Kommunen har som tilsynsmyndighed pligt til at sørge for, at børn, der er tildelt særlig støtte, også modtager den støtte, de har behov for. Hvis kommunen bliver opmærksom på, at en institution ikke giver Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 13 af 24
den bevilgede støtte til et barn, skal det påpeges over for institutionen og forholdene bringes i orden. Hvis kommunen vurderer, at barnets behov ikke kan tilgodeses i privatinstitutionen, kan kommunen pålægge forældrene at få barnet flyttet til en anden institution, der er indrettet til at klare barnets behov, eller som har personale med særlig uddannelse til at varetage barnets behov. 3.5 Forældrebetaling Privatinstitutioner fastsætter selv forældrebetalingen. Der kan, ifølge lovgivningen, ikke sættes loft for forældrebetalingen i privatinstitutioner. Privatinstitutioner opkræver selv betalingen hos forældrene og kan inddrive eventuelle udeståender efter de almindelige privatretlige regler. Hvis forældrene ikke betaler for opholdet i en privatinstitution, må dette som udgangspunkt betragtes som forældrenes opsigelse af dagtilbuddet. Privatinstitutionen vil have ret til at opsige barnet med et mellem forældrene og privatinstitutionen aftalt varsel. Børn optaget i en privatinstitution har samme ret til søskende- og fripladstilskud som børn i kommunale eller selvejende daginstitutioner. Det påhviler ifølge lovgivningen privatinstitutionen at give forældrene vejledning om mulighederne for søskende- og fripladstilskud, herunder at opslå reglerne i institutionen. Forældrene ansøger om søskende- og fripladstilskud direkte hos Århus Kommune, og Århus Kommune udbetaler et eventuelt tilskud direkte til forældrene. Søskende- og fripladstilskud er alene et anliggende mellem kommunen og forældre. Forældre, der modtager fripladstilskud, har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i indtægten eller andre forhold, der har betydning for retten til fripladstilskud. Hvis det ved slutligningen konstateres, at der er udbetalt for meget i søskende- og fripladstilskud til et barn, kan Århus Kommune inddrive restancen hos forældrene på offentligretlige vilkår. Forældre til børn i privatinstitutioner er berettiget til fripladstilskud, hvis deres indtægter ligger under en bestemt grænse, som i 2005 er på 395.900 kroner. Fripladstilskuddet beregnes for ophold i privatinstitutioner som en procentsats af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter inkl. støttepædagogudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen og der anvendes samme fripladsskala, som ved kommunale dagtilbud. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 14 af 24
Tabel 2: Eksempler på beregning af fripladstilskud (2005-priser) Forældrenes aktuelle Procentsats Fripladstilskud indtægt pr. år 0-2 år 3-5 år Under 127.600 kr. 30,0 % 33.413 kr. 18.855 kr. 198.201 201.024 kr. 21,0 % 23.389 kr. 13.199 kr. 282.921 285.744 kr. 12,0 % 13.365 kr. 7.542 kr. Note: Fripladstilskuddet beregnes som en given procentsats af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter inkl. støttepædagogudgifter, der udgør 111.378 kr. pr. barn i alderen 0-2 år og 62.850 kr. pr. barn i alderen 3-5 år. Søskendetilskuddet til en plads i en privatinstitution skal fastsættes til et beløb, der svarer til minimum 50 pct. af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter (ekskl. støttepædagogudgifter) pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen minus driftstilskud, et eventuelt fripladstilskud og andre tilskud til nedbringelse af egenbetalingen. Kommunen kan beslutte at søskendetilskuddet skal være højere end 50 pct. Det foreslås, at søskendetilskuddet til privatinstitutioner i lighed med de øvrige dagtilbud fastsættes til 50 pct. i Århus Kommune. Tabel 3: Eksempel på beregning af søskendetilskud (2005-priser) 0-2 år 3-5 år Gennemsnitlige bruttodriftsudgifter inkl. støttepædagogudgifter 111.378 kr. 62.850 kr. Gennemsnitlige støttepædagogudgifter pr. barn 3.114 kr. 5.443 kr. Driftstilskud 74.851 kr. 38.552 kr. Fripladstilskud 21.719 kr. 12.256 kr. Søskendetilskud (50 pct.) 5.847 kr. 3.300 kr. Søskende- og fripladstilskud samt andre tilskud til nedbringelse af egenbetalingen kan ikke overstige egenbetalingen. 3.6 Privatinstitutioner i andre kommuner Privatinstitutioner skal alene godkendes af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune, dvs. der hvor institutionen er beliggende. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune, der fører tilsyn med privatinstitutioner. Tilskuddet udbetales af barnets opholdskommune, jf. 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Tilskuddet Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 15 af 24
kommer til udbetaling, selv om barnet optages i en privatinstitution, som er beliggende i og godkendt af en anden kommune. Tilskuddene fastsættes ud fra udgiftsniveauet i opholdskommunen og afhænger altså ikke af, om barnet optages i en privatinstitution i opholdskommunen eller i en anden kommune. Ved tildeling af støtteressourcer til en privatinstitution i en anden kommune end opholdskommunen er det opholdskommunen, der træffer beslutning om behovet for støtte, og det er også opholdskommunen, der betaler udgifterne til støttepædagog mv. 3.7 Revurdering af Århus Kommunes kriterier for godkendelse af og tilsyn med privatinstitutioner Det foreslås, at de hidtidige erfaringer i Århus Kommune med godkendelse af og tilsyn med privatinstitutioner evalueres i 2. halvår af 2007. Der fremsendes i slutningen af 2007 en byrådsindstilling med eventuelle forslag til ændringer i kravene til og vilkårene for privatinstitutioner beliggende i Århus Kommune. Ifølge loven skal kommunen yde tilskud til børn under skolealderen i privatinstitutioner. Det er derimod frivilligt, om byrådet vil yde tilskud til skolebørn, der optages i en privatinstitution. Det foreslås, at spørgsmålet om, hvorvidt Århus Kommune skal yde tilskud til skolebørn, der optages i en privatinstitution, behandles i byrådsindstillingen i slutningen af 2007. På dette tidspunkt har Århus Kommune formentlig bedre kendskab til de pædagogiske, økonomiske og administrative konsekvenser af at yde tilskud til privatinstitutioner. Det foreslås således, at Århus Kommune indtil andet vedtages ikke yder tilskud til skolebørn, der optages i en privatinstitution. 3.7 Høring Byrådsindstillingen har været sendt i høring hos daginstitutionernes samarbejdsudvalg, BUPL, FOA/PMF, Forældrenævnet, Børn og Ungerådet samt lederudvalget. Der er indkommet høringssvar fra henholdsvis BUPL, Børn og Ungerådet, et flertal af b-siden i Samarbejdsudvalget for Daginstitutioner samt pædagogmedhjælperne i Samarbejdsudvalget for Daginstitutioner. Høringssvarene er vedlagt indstillingen i bilag 4-7. Der er på baggrund af høringssvarene foretaget enkelte ændringer og tilføjelser til indstillingen. Det fremgår af bilag 8, hvilke bemærkninger Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 16 af 24
i høringssvarene, der har givet anledning til ændringer i indstillingen. BUPL har valgt at sende et nyt høringssvar på baggrund af den reviderede indstilling (bilag 4). 4. Økonomiske konsekvenser Lovændringen forventes at medføre kommunale netto-merudgifter til administrationsbidrag til privatinstitutioner og selvejende daginstitutioner, øget tilskud til eksisterende puljeordninger ved omdannelse til privatinstitutioner samt til administration af det frie valg, herunder godkendelse af og tilsyn med privatinstitutioner. Staten udbetaler et bloktilskud til Århus Kommune som kompensation for disse merudgifter. Derudover kan lovændringen medføre økonomiske konsekvenser, hvis der sker ændringer i efterspørgselen efter dagtilbud. Nedenfor er de forventede økonomiske konsekvenser vedrørende henholdsvis administrationsbidrag, omdannelse af eksisterende puljeordninger, udgifter til administration af det frie valg samt efterspørgselsændringer beskrevet nærmere. 4.1 Merudgifter til administrationsbidrag Ved indførelsen af lov om private leverandører af dagtilbud får både privatinstitutioner og selvejende institutioner ret til at modtage et administrationsbidrag, såfremt de vil varetage hele administrationen. Det i loven fastsatte administrationsbidrag er større end Århus Kommunes faktiske udgifter pr. barn til administration. Det vil derfor medføre netto-merudgifter for Århus Kommune, hvis privatinstitutioner eller selvejende institutioner vælger selv at varetage hele administrationen. De økonomiske konsekvenser afhænger af, hvor mange institutioner, der vælger at varetage hele administrationen. På nuværende tidspunkt modtager 23 af kommunens selvejende institutioner et administrationsbidrag. Bidragets størrelse afhænger af, hvilke opgaver de selvejende institutioner selv løser, og hvilke kommunen løser for dem. Da ingen af institutionerne varetager den fulde administration, kan de nuværende aftaler fortsætte uændret. Hvis de selvejende institutioner derimod fremover ønsker at varetage hele administrationen, vil det medføre merudgifter til administrationsbidrag for Århus Kommune. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 17 af 24
Hos Kommunernes Landsforening er man af den opfattelse, at de selvejende organisationers paraplyorganisation vil opfordre institutionerne til at gøre krav på hele administrationsbidraget. Hvis alle de eksisterende selvejende institutioner således ønsker at benytte sig af muligheden for selv at varetage hele administrationen, vil det betyde en merudgift til administrationsbidrag på ca. 4,1 mio. kr. for Århus Kommune. Samtidig vil det imidlertid medføre færre administrative opgaver for kommunen, hvis de selvejende institutioner varetager hele administrationen selv. De mulige administrative besparelser er dog væsentligt mindre end merudgifterne til administrationsbidrag. Det forventes, at der maksimalt kan spares ca. 60 arbejdstimer pr. uge til administration i den kommunale forvaltning, hvis samtlige selvejende institutioner overtager hele administrationen. Samlet set vil det således medføre betydelige nettoudgifter for Århus Kommune, hvis et stort antal selvejende daginstitutioner overtager hele administrationen. Netto-merudgifterne til administrationsbidrag forventes i værste fald at blive op til ca. 3,6 mio. kr. pr. år. Omvendt vil det ikke medføre merudgifter til administrationsbidrag til selvejende institutioner, hvis de eksisterende aftaler fortsætter uændret. Der er flere forskellige årsager til, at det vil medføre betydelige nettoudgifter for Århus Kommune, hvis et stort antal selvejende daginstitutioner overtager hele administrationen. For det første vil der alt andet lige være stordriftsfordele forbundet med at samle hele administrationen ét sted, idet de faste udgifter pr. institution derved minimeres. For det andet vil der være en række opgaver og registreringer, der fastholdes i administrationsafdelingen, herunder sagsbehandling vedrørende vikarrefusioner og godkendelse af regnskab. Endelig er forskellen også et udtryk for, at det i loven fastsatte administrationsbidrag ikke afspejler de reelle udgifter forbundet med varetagelse af de selvejende daginstitutioners administration i Århus Kommune. Administrationsbidrag til privatinstitutioner forventes ligeledes at overgå de mulige besparelser i forbindelse med, at administrative opgaver overflyttes fra Århus Kommune til privatinstitutionerne. Besparelserne vil dog være større end ved overflytning af administrationen til selvejende institutioner, da administrationsafdelingen ikke skal varetage de samme administrative opgaver i forhold til privatinstitutioner som selvejende institutioner, fx sagsbehandling vedrørende vikarrefusioner. Netto-merudgifterne vil Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 18 af 24
afhænge af, hvor mange privatinstitutioner, der etableres i Århus Kommune. Der er afsat 0,1 mio. kroner i statsligt bloktilskud til dækning af merudgifter til administrationsbidrag i 2005, 0,4 mio. kroner for hvert af årene 2006 og 2007 samt 0,2 mio. kroner i 2008. Det foreslås, at bloktilskudsmidlerne til dækning af merudgifter til administrationsbidrag udmøntes på konto 5.10.19. Det fremgår af ovenstående, at bloktilskuddet langt fra dækker merudgifterne, hvis mange selvejende institutioner ønsker at varetage hele administrationen eller hvis der etableres mange pladser i privatinstitutioner. Eventuelle merudgifter afholdes inden for dagtilbuddenes samlede ramme. 4.2 Omdannelse af puljeordninger til privatinstitutioner I Århus Kommune yder i dag et driftstilskud til tre Rudolf Steinerbørnehaver, der drives efter aftale med kommunen, jf. servicelovens 11 (puljeordninger). De tre børnehaver har sammenlagt 135 pladser. Tilskuddet udgør i dag 27.062-29.143 kr. pr. barn i de tre institutioner. Såfremt de børnehaver, der i dag drives efter servicelovens 11 (puljeordninger) omdannes til privatinstitutioner, har de ret til et årligt tilskud (inkl. administrationsbidrag og bygningstilskud) på 43.100 kr. pr. barn i alderen 3-5 år. Dette medfører et samlet mertilskud pr. barn på 13.957-16.038 kr., svarende til en samlet merudgift på 2,0 mio. kr. Der er afsat 0,6 mio. kr. i 2006 og 1,1 mio. kr. i 2007 og 2008 i bloktilskud til omdannelse af puljeordninger til privatinstitutioner. Stigningen fra 2007 skyldes, at tilskudsprocenten til børn i alderen 3-5 år forhøjes til 75 pct. pr. 1. januar 2007. Det foreslås, at reserven til omdannelse af puljeordninger udmøntes på konto 5.10.19. Eventuelle merudgifter afholdes inden for dagtilbuddenes samlede ramme. 4.3 Udgifter til administration af det frie valg Administration af det frie valg, herunder godkendelse af privatinstitutioner, vil medføre kommunale merudgifter. Århus Kommune modtager i 2005 0,1 mio. kroner og i perioden 2006-2008 0,3 mio. kr. pr. år i bloktilskud til merudgifter til administration af det frie valg. Det foreslås, at dette bloktilskud udmøntes på konto 6. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 19 af 24
4.4 Ændret efterspørgsel Privatinstitutionernes kapacitet vil blive indregnet i prognoserne for pladsbehovet. Etablering af privatinstitutioner vil dermed ikke umiddelbart medføre merudgifter til driften, medmindre der sker ændringer i pladsefterspørgslen. For det første kan det tænkes, at nogle forældre til børn (primært i aldersgruppen 0-2 år), der hidtil er blevet passet i hjemmet, tiltrækkes af de nye privatinstitutioner. Herved øges den samlede efterspørgsel efter daginstitutionspladser. For det andet kan det tænkes, at nogle børn, der i dag er indskrevet i et kommunalt dagtilbud, tiltrækkes af de nye privatinstitutioner. Hvis der primært sker en forskydning i efterspørgselen fra dagpleje til privatinstitutioner, vil efterspørgselsændringen medføre kommunale merudgifter. Sker der derimod primært en forskydning i efterspørgselen fra kommunale daginstitutioner til privatinstitutioner, vil det medføre kommunale besparelser. Idet det ikke på forhånd er muligt at estimere efterspørgselseffekten, forudsættes det, at der vil ske en forholdsmæssig lige stor forskydning fra dagpleje og daginstitutioner til privatinstitutioner, hvorved efterspørgselsændringen er udgiftsneutral. 4.5 Tilpasning af budgetmodellen Det foreslås, at budgetmodellen tilpasses på baggrund af indstillingen. Privatinstitutioner indregnes i budgetmodellen i forhold til deres faktiske andel af pladsudbuddet. Pladser i privatinstitutioner indregnes i budgetmodellen med de i indstillingen nævnte pladspriser, eksklusiv administrationsbidrag. Priserne fremskrives med den sektorspecifikke fremskrivningsprocent. 4.6 Samlede økonomiske konsekvenser De samlede merudgifter i forbindelse med lovændringen afhænger af en række faktorer, herunder omfanget af privatinstitutioner, om de selvejende institutioner ønsker at varetage hele administrationen selv samt om der sker ændringer i efterspørgselen efter dagtilbud. Staten kompenserer i form af bloktilskud kommunerne for de merudgifter, som lovændringen forventes at medføre. Tabel 4 viser Århus Kommunes andel af bloktilskuddet for perioden 2005-2008, jf. Lov- og cirkulæreprogrammet for budget 2006. Kompensationen er Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 20 af 24
statens skøn på, hvilke konsekvenser lovændringen har fordelt på merudgifter til godkendelse og tilsyn, administrationsbidrag og omdannelse af puljeordninger til privatinstitutioner. Bloktilskuddet anvendes til dækning af merudgifter i forbindelse med lovændringen. Tabel 4: Århus Kommunes andel af bloktilskuddet. Mio. kroner (2005-priser) 2005 2006 2007 2008 Godkendelse og tilsyn 0,1 0,3 0,3 0,3 Administrationsbidrag 0,1 0,4 0,4 0,2 Omdannelse af puljeordninger 0,1 0,6 1,1 1,1 Bloktilskud i alt 0,3 1,3 1,7 1,5 Note: Århus Kommunes bloktilskud er beregnet som 5,4 pct. af det samlede bloktilskud. Århus Kommunes netto-merudgifter i forbindelse med lovændringen afhænger af en række forhold, herunder især: Antallet af privatinstitutioner, der etableres i Århus Kommune Antallet af eksisterende puljeordninger, der omdannes til privatinstitutioner Antallet af selvejende institutioner, der vælger at varetage hele administrationen selv Om en eventuel forskydning i efterspørgselen til fordel for pladser i privatinstitutioner primært sker fra dagpleje eller daginstitutioner Tabel 5 viser de forventede årlige netto-merudgifter i Århus Kommune. De økonomiske konsekvenser af en eventuel efterspørgselsforskydning er ikke medregnet, da der forudsættes en forholdsmæssig lige stor forskydning fra henholdsvis dagpleje og daginstitutioner til privatinstitutioner, hvorved ændringerne er udgiftsneutrale. Det fremgår, at estimatet er særdeles usikkert, da de ovennævnte faktorer ikke på nuværende tidspunkt er kendte. Det forudsættes som udgangspunkt, at bloktilskuddet tilnærmelsesvis dækker Århus Kommunes merudgifter i forbindelse med lovændringen. Det kan imidlertid vise sig, at merudgifterne langt overgår bloktilskuddet. Hvis dette er tilfældet, afholdes merudgifterne inden for dagtilbuddenes samlede ramme. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 21 af 24
Tabel 5: Forventede netto-merudgifter i Århus Kommune pr. år. Mio. kroner (2005-priser) Minimum Maximum Godkendelse og tilsyn 0,2 0,4 Administrationsbidrag 0,0 3,6 Omdannelse af puljeordninger 0,0 2,0 Netto-merudgifter i alt 0,2 6,0 5. Miljømæssige konsekvenser Indstillingen har ingen direkte afledte miljømæssige konsekvenser. 6. Konsekvenser i forhold til mål Det er Århus Kommunes målsætning, at forældre har mulighed for, at vælge mellem en bred vifte af de tilbud, som lovgivningen giver mulighed for (budgetmål 2005 delmål 2.2). Indstillingen medvirker til at sikre, at forældre også har mulighed for at vælge en privatinstitution. 7. Beslutningspunkter Magistratens 1. Afdeling indstiller følgende: At 1) Privatinstitutioner beliggende i Århus Kommune, der ønsker at drive dagtilbud efter servicelovens 11a, skal opfylde de i indstillingen nævnte krav. At 2) Rådmanden for Magistratens 1. Afdeling (efter den 1. januar 2006: Magistratsafdelingen for Børn og Unge) bemyndiges til at godkende privatinstitutioner. At 3) Tilsyn med privatinstitutioner gennemføres efter de i indstillingen nævnte retningslinjer. At 4) Børn og Unge-afdelingen udarbejder en vejledning til brug ved behandling af ansøgninger om godkendelse af privatinstitutioner og tilsyn med privatinstitutioner. Vejledningen offentliggøres på Århus Kommunes hjemmeside. Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 22 af 24
At 5) Privatinstitutioner modtager fra Århus Kommune et driftstilskud, et administrationsbidrag og et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i institutionen. Århus Kommune yder tilskud fra det tidspunkt et barn er berettiget til en plads i en kommunal daginstitution. Tilskuddenes størrelse fremgår af indstillingen. At 6) Merudgifter til administrationsbidrag til selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner samt til administration af det frie valg dækkes af statens bloktilskud i forbindelse med indførelsen af lov om private leverandører af dagtilbud. Bloktilskuddet udmøntes som beskrevet i indstillingen. At 7) De hidtidige erfaringer med godkendelse af og tilsyn med privatinstitutioner evalueres i 2. halvår af 2007. Der fremsendes på baggrund af erfaringer en indstilling til Byrådet med forslag til eventuelle ændringer. Ved denne lejlighed tages der samtidig stilling til, om Århus Kommune skal yde tilskud til skolebørn, der optages i en privatinstitution. Indtil andet vedtages ydes således ikke tilskud til skolebørn, der optages i en privatinstitution. At 8) Budgetmodellerne tilrettes på baggrund af indstillingen. Flemming Knudsen / John Lysholm Jepsen Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 23 af 24
Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Målbeskrivelse for daginsitutionerne - 3 i Vedtægt for styrelse af kommunale daginstitutioner i Århus Kommune (vedlagt til alle/+ elektronisk) Bilag 2: Virksomhedsplan og pædagogisk læreplan en vejledning (vedlagt originalsagen/+ elektronisk) Bilag 3: Pædagogisk tilsyn. Dialog om institutionens muligheder for at skabe et godt børneliv (vedlagt originalsagen/+ elektronisk) Bilag 4: Høringssvar fra BUPL (vedlagt til alle/+ elektronisk) Bilag 5: Høringssvar fra et flertal af b-siden i Samarbejdsudvalget for Daginstitutioner (vedlagt til alle/+ elektronisk) Bilag 6: Høringssvar fra pædagogmedhjælpernes repræsentanter i Samarbejdsudvalget for Daginstitutioner (vedlagt til alle/+ elektronisk) Bilag 7: Hørinssvar fra Børn og Ungerådet (vedlagt til alle/+ elektronisk) Bilag 8: Tilføjelser til indstillingen på baggrund af BUPLs oprindelige høringssvar (vedlagt til alle/+ elektronisk) Bilag 9: Bilagsskemaer med indstillingens bevillingsmæssige konsekvenser (vedlagt originalsagen/+ elektronisk) Rammer for etablering af private daginstitutioner Side 24 af 24