Notat vedrørende pasningsformer etableret i Billund Kommune efter Dagtilbudsloven for børn i alderen 0 til 5 år.

Transkript

1 Grindsted d. 27. februar 2018 Notat vedrørende pasningsformer etableret i Billund Kommune efter Dagtilbudsloven for børn i alderen 0 til 5 år. Sagsbehandler: Lisbeth Østergaard Telefon: Journalnummer 18/5981 1

2 Indhold Baggrund... 3 Pasningsformer... 3 Kommunal dagpleje... 3 Kommunal daginstitution... 3 Privat dagpleje... 3 Privatinstitutioner... 4 Alternative pasningsordninger... 4 Frit valg, privat pasning og private pasningsordninger... 4 Formålsparagraffer for dagtilbud og private pasningsordninger... 4 Den generelle formålsbestemmelse- dagtilbudslovens Den specifikke formålsparagraf dagtilbudslovens Oversigt over pasningsformer... 6 Hvilke ændringer er på vej?...10 Børnefamilier skal opleve tydelighed om, hvilke tilbud de kan vælge imellem og hvad de enkelte tilbud indeholder Bedre vilkår for private leverandører...11 En styrket pædagogisk læreplan...11 Private pasningsordninger

3 Baggrund Børneudvalget har på deres møde i februar måned 2018 ytret ønske om, at få en orientering om de forskellige pasningsformer, der findes indenfor Dagtilbudsloven for børn i alderen på 0-2 år. Børneudvalget har bedt om, at få formidlet et overblik og en forklaring på forskelle mellem pasningsformerne og hvilke indholdsmæssige krav, der er til de forskellige pasningsformer. Notatet indeholder en oversigt over hvilke pasningsformer, der findes i Billund Kommune indenfor Dagtilbudsloven for børn i alderen 0 til 5 år, da flere af pasningsformerne dækker hele aldersgruppen. Pasningsformer De forskellige pasningsformer indenfor Dagtilbudsloven etableres enten som et dagtilbud eller som private pasningsordninger. I Billund Kommune er der indenfor pasningsformen dagtilbud oprettet følgende pasningstilbud: Den kommunal dagpleje, kommunale daginstitutioner og private daginstitutioner. Derudover er der i Billund Kommune oprettet forskellige pasningsformer indenfor private pasningsordninger, som forældre frit kan vælge imellem. Nedenfor er der en kort beskrivelse af de nævnte dagtilbudsformer samt en beskrivelse de alternative pasningsformer, som forældrene frit kan vælge imellem. Kommunal dagpleje Den kommunale dagpleje er et tilbud, hvor børnene bliver passet i private hjem af kommunalt ansatte dagplejere. Kommunen visiterer børn til de enkelte dagplejere. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til 5 børn, hvis dagplejeren udfører det pædagogiske arbejde i eget hjem. Varetages dagplejen af flere personer, kan dagplejen godkendes til at modtage op til 10 børn. Kommunal daginstitution En kommunal daginstitution er en kommunalt ejet institution. I Billund kommune er der tilbud om vuggestue og børnehavepladser for børn i alderen 0 til 2 år og i alderen 3 år og frem til d. 1. april det år barnet starter i skole. Privat dagpleje Privat dagpleje er private dagplejere, hvis arbejde er baseret på en driftsaftale mellem den private dagplejer og Billund kommune. Der er p.t ingen private dagplejere i Billund Kommune, men pasningsformen er taget med, da der ofte er spørgsmål til indholdet i pasningsformen. 3

4 Privatinstitutioner Private daginstitutioner er institutioner, der drives af private leverandører på baggrund af en godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Privatinstitutionen beslutter, hvilke børn der optages i institutionen. Kommunen visiterer således ikke børn til institutionen. Privatinstitutionens ejere kan trække et eventuelt overskud ud af driften. Billund Kommune yder et tilskud pr. barn og fører tilsyn med institutionen. Alternative pasningsordninger Forældre kan i stedet for at benytte en plads i et kommunalt eller et privat dagtilbud vælge at modtage et kommunalt tilskud til en privat pasning. Frit valg, privat pasning og private pasningsordninger Private pasningsordninger er et tilbud uden for den kommunale forsyningsforpligtelse, der baserer sig på en aftale mellem forældre og den private børnepasser eller den private pasningsordning (udenfor eget hjem). Der må være op til 5 børn i en privat pasningsordning, med mindre der er flere personer til at varetage pasningen af børnene. En privat pasningsordning kan etableres som et tilbud, der er dagplejelignende eller institutionslignende. Hvis flere end to børn under 14 år passes mod betaling skal kommunen give tilladelse hertil og føre tilsyn med tilbuddet. Kommunen skal give tilskud til forældre til brug for privat børnepasning, og kan beslutte at give tilskud til pasning af egne børn. I Billund Kommune har byrådet truffet beslutning om at der ikke gives tilskud til pasning af egne børn. Alle dagtilbud og alle private pasningsordninger skal leve op til den overordnede formålsbestemmelse efter dagtilbudsloven paragraf 1. I daglig tale benævnes den, den generelle formålsbestemmelse. Derudover skal alle dagtilbud også leve op til den specifikke formålsparagraf. Formålsparagrafferne er gengivet nedenfor. Formålsparagraffer for dagtilbud og private pasningsordninger Den generelle formålsbestemmelse- dagtilbudslovens 1 Formålet med denne lov er at: 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud 4

5 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder i forhold til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker 3) at forebygge negativ social arv og eksklusion ved, at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem dagtilbuddene, og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og aldersvarende udfordrende for børnene. Den specifikke formålsparagraf dagtilbudslovens 7 Stk. 1. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 5

6 Nedenstående tabel viser et overblik over de indholdsmæssige krav og forskelle i pasningsformerne i Billund Kommune og privat dagpleje. Forskellene er markeret med kursiv og fed skrift. Oversigt over pasningsformer Kommunal dagpleje Privat dagpleje Kommunal daginstitution Privat daginstitution Private pasningsordninger Børns alder 0 til 2 år 0 til 2 år 0 til 5 år 0 til 5 år 0 til 18 år Dagtilbudslovens formålsparagraffer 1 og 7 Dagtilbudslovens generelle formålsparagraf Skal leve op til begge formålsparagraffer. Fremme trivsel, udvikling og læring. Fleksibilitet og valgmuligheder. Skal leve op til begge formålsparagraffer. Fremme trivsel, udvikling og læring. Fleksibilitet og valgmuligheder. Skal leve op til begge formålsparagraffer. Fremme trivsel, udvikling og læring. Fleksibilitet og valgmuligheder. Skal leve op til begge formålsparagraffer. Fremme trivsel, udvikling og læring. Fleksibilitet og valgmuligheder. Skal leve op til den generelle formålsparagraf. Fremme trivsel, udvikling og læring. Fleksibilitet og valgmuligheder. Forbygge negativ social arv. Forbygge negativ social arv. Forbygge negativ social arv. Forbygge negativ social arv. Forbygge negativ social arv. Sammenhæng og kontinuitet. Sammenhæng og kontinuitet. Sammenhæng og kontinuitet. Sammenhæng og kontinuitet. Sammenhæng og kontinuitet. 6

7 Dagtilbudslovens specifikke formålsparagraf Et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer trivsel, sundhed, udvikling og læring. Et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer trivsel, sundhed, udvikling og læring. Et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer trivsel, sundhed, udvikling og læring. Et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer trivsel, sundhed, udvikling og læring. Skal ikke leve op til den specifikke formålsparagraf. forældre give børn omsorg og understøtte barnets alsidige udvikling samt - god og tryg opvækst. forældre give børn omsorg og understøtte barnets alsidige udvikling samt - god og tryg opvækst. forældre give børn omsorg og understøtte barnets alsidige udvikling samt - god og tryg opvækst. forældre give børn omsorg og understøtte barnets alsidige udvikling samt - god og tryg opvækst. Medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati - børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber - samhørighed med og integration i det danske samfund. Medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati - børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber - samhørighed med og integration i det danske samfund. Medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati - børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber - samhørighed med og integration i det danske samfund. Medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati - børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber - samhørighed med og integration i det danske samfund. forældre og skole sikre en god og sammenhængende overgang. forældre og skole sikre en god og sammenhængende overgang. forældre og skole sikre en god og sammenhængende overgang. forældre og skole sikre en god og sammenhængende overgang. Forsyningsforpligtelse Tilbuddet indgår i kommunens forsyningsforpligtelse. Tilbuddet indgår i kommunens forsyningsforpligtelse. Tilbuddet indgår i kommunens forsyningsforpligtelse. Tilbuddet indgår ikke i kommunens forsyningsforpligtelse. Tilbuddet indgår ikke i kommunens forsyningsforpligtelse. 7

8 Driftsaftale eller godkendelse Kommunen er driftsherre. Tilskud fra kommunen Skal udgøre mindst 75% af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det enkelte dagtilbud eller for dagtilbud af samme type i kommunen. Tilskudsformer: Grundtilskud, tilskud til sprogstimuleringstilbud, økonomisk søskende tilskud, behandlingsmæssigt socialpædagogisk fripladstilskud. Skal indgå driftsaftale med kommunen. Fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den private dagpleje. Tilskudsformer: Grundtilskud, tilskud til sprogstimuleringstilbud, økonomisk søskende tilskud, behandlingsmæssigt socialpædagogisk fripladstilskud. Kommunen er driftsherre. Skal udgøre mindst 75% af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det enkelte dagtilbud eller for dagtilbud af samme type i kommunen. Tilskudsformer: Grundtilskud, tilskud til sprogstimuleringstilbud, økonomisk søskende tilskud, behandlingsmæssigt socialpædagogisk tilskud til et sundt frokostmåltid. Skal godkendes af kommunen. Drives på et privatretsligt grundlag. Tilskuddet til private institutioner består af tre dele: Et driftstilskud, et bygningstilskud og et administrationstilskud. Driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Derudover ydes der tilskud til: tilskud til sprogstimuleringstilbud, økonomisk behandlingsmæssigt socialpædagogisk tilskud til et sundt frokostmåltid. Skal godkendes af kommunen. Der er kontrakt mellem forældre og den private pasningsordning. Fastsættes ens for alle børn i samme aldersgruppe. Tilskuddet skal udgøre mindst 75% af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusiv støttepædagog i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen og må højst udgøre 75% af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. Billund yder tilskud til privat pasning til børn i alderen 0 år og frem til skolestart. Billund Kommune giver ikke tilskud til pasning af egne børn. Tilskudsformer: Tilskud til nedbringelse af forældrenes egen betaling, søskende tilskud. 8

9 Forældrenes egenbetaling Kan højst udgøre 25% af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter for den kommunale dagpleje. Et sundt frokostmåltid Mad indgår som en del af ydelsen. Forældrebestyrelse Følger kommunens kostpolitik. Forældrene skal have adgang til at oprette en forældrebestyrelse for den kommunale dagpleje. Kan højst udgøre 25% af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte private dagpleje. Mad indgår som en del af ydelsen. Forældrene skal sikres indflydelse på dagplejens arbejde med børnene. Kan højst udgøre 25% af de budgetterede udgifter ved ophold i dagtilbud bortset fra ejendomsudgifter. Kommunen skal dagligt tilbyde et sundt frokostmåltid. Forældrebestyrelsen kan fravælge måltidet. Der er en kommunal standard for måltidet. Forældrene skal have adgang til at oprette en forældrebestyrelse for den enkelte institution. Der er ikke noget loft over forældrenes egenbetaling til private institutioner. Den private daginstitution skal dagligt tilbyde et sundt frokostmåltid. Forældrene kan fravælge måltidet. Forældre skal sikres en indflydelse svarende til forældrebestyrelsen i selvejende institutioner. Der er ikke noget loft over forældrenes egen betaling. Den private pasningsordning afgør selv om, og i givet fald hvordan, den vil have en madordning. Der gælder ingen regler om forældreindflydelse for private pasningsordninger. Pædagogiske læreplaner Udarbejdes centralt af kommunen for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. Kan følge den pædagogiske læreplan for den kommunale dagpleje eller der kan udarbejdes en læreplan for dele af eller alle private dagplejehjem i kommunen. Udarbejdes i det enkelte dagtilbud. Udarbejdes i det enkelte dagtilbud. Reglerne om pædagogiske læreplaner gælder ikke for private pasningsordninger. Det talte sprog Hovedsproget skal være dansk. Hovedsproget skal være dansk. Hovedsproget skal være dansk. Der kan dispenseres fra at hovedsproget er dansk. ISB har en dispensation. Der er ikke krav om at hovedsproget er dansk. 9

10 Sprogvurdering Optagelse og udmeldelse Tilsyn Indhentelse af børneattester Økonomi Følger kommunens retningslinjer for optagelse og udmeldelse. Kommunen har tilsynsforpligtelsen. Kommunen skal indhente børneattester på dagplejerne samt personer, der skal deltage i pasning af børnene. Herunder personer som er bosiddende i hjemmet, hvor pasningen finder sted. Kommunen godkender budget og regnskab. Følger kommunens retningslinjer for optagelse og udmeldelse. Kommunen har tilsynsforpligtelsen. Kommunen skal indhente børneattester på dagplejerne samt personer, der skal deltage i pasning af børnene. Herunder personer som er bosiddende i hjemmet, hvor pasningen finder sted. Kommunen godkender budget og regnskab. Følger kommunens retningslinjer for optagelse og udmeldelse. Kommunen har tilsynsforpligtelsen. Kommunen skal indhente børneattester for personer, der ansættes med fast tilknytning til dagtilskuddet og som led i deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Kommunen godkender budget og regnskab. Ved behov udarbejdes der sprogvurdering på børn i alderen 2,10 år til 3,2 år. Har egne retningslinjer for optagelse og udmeldelse. Kommunen har tilsynsforpligtelsen. Tilsynet omfatter ikke økonomiske forhold. Den private institution skal indhente børneattester for personer, der ansættes med fast tilknytning til dagtilskuddet og som led i deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Bestyrelsen godkender budget og regnskab. Ejerne kan trække et eventuelt overskud ud af driften. Kommunen har pligt til at lave sprogvurdering på børn i alderen 2,10 til 3,2 år i privat pasning. Har egne retningslinjer for optagelse og udmeldelse. Kommunen har tilsynsforpligtelsen. Tilsynet gælder ikke økonomiske forhold. Der indhentes børneattester for personer, der ansættes med fast tilknytning til pasningsordningen og som led i deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Må søge om sponsorater og må beholde et eventuelt overskud. Hvilke ændringer er på vej? Den 9. juni 2017 indgik Regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskabet. Aftalen indeholder tre overordnede indsatsområder: 10

11 1. Øget fleksibilitet 2. Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børnelov 3. Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse De tre indsatsområder indeholder aktiviteter, som får indflydelse på indholdet og kravene til de forskellige pasningsformer som er omfattet af Dagpasningsreformen, som forventeligt træder i kraft den 1. august De forventede ændringer som relaterer sig til indholdsmæssige krav og forskelle i pasningsformerne er som følgende: Børnefamilier skal opleve tydelighed om, hvilke tilbud de kan vælge imellem og hvad de enkelte tilbud indeholder. Der er aftalt følgende initiativer: Informationsportal med sammenlignelige data Der skal oprettes en landsdækkende portal, der viser informationer om sammenlignelige data vedrørende kravene til de forskellige tilbud i kommunen. Data som for eksempel personalenormering, antal børn, børnenes alder, et sundt frokostmåltid, åbningstider, pasningsmoduler, antal kvadratmeter pr. barn inde og ude. Der skal igangsættes en kampagne, der viser de forskellige muligheder for valg af dagtilbud og forældrenes frie valg, med henblik på at forældrene kan vælge den ordning, der passer bedst for deres familie. Kampagnen skal skabe klarhed omkring, hvilke forskelle der er mellem et dagtilbud og en privat pasningsordning. Bedre vilkår for private leverandører Der skal være bedre vilkår for private leverandører i forhold til bygningstilskud og størrelsen af driftsgarantien i forbindelse med den kommunale godkendelse af en privat daginstitution. En styrket pædagogisk læreplan Den styrkede pædagogiske læreplan indeholder flere initiativer som: Et fælles pædagogisk fundament for alle dagtilbud Dannelse, leg, børneperspektiver, læring og børnefællesskaber Fokus på tilrettelæggelse af pædagogiske læringsmiljøer overgange og inddragelse af lokalmiljøet resurser i læreprocesser. Alle børn skal være med i fællesskabet Overordnede målsætninger for læringsmiljøet Den pædagogiske læreplan er det vigtigste arbejdsredskab i styrkelsen af den pædagogiske praksis. 11

12 Forældre skal inddrages i udarbejdelsen af læreplanen og kommunalbestyrelsen skal fremover ikke godkende læreplanen Private pasningsordninger Der er aftalt følgende initiativer: De private pasningsordninger skal frem over arbejde med læring, som indholdsmæssigt står mål med kravene til læring og læringsmiljøer, som der stilles til dagtilbud i dagtilbudsloven. Der er fortsat ikke krav om pædagogiske læreplaner i de private pasningsordninger. I den fleksible børnepasning skal børnene skal have kendskab til det danske samfunds demokratiske værdier, kultur og traditioner og dermed samhørighed med det danske samfund. Ligeledes er der krav om at der tales dansk. Der skal føres tilsyn med det pædagogiske indhold. Forældrene skal fremover oplyses om forskellene på et dagtilbud og en privat pasningsordning. Ordet Privat pasningsordning skal fremover indgå i pasningsordningens navn, så det bliver tydeligt for forældrene, at der ikke er tale om et dagtilbud. 12