Kort Nyt Nr. 7 november 2011 1. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter 2. Kritik af konkurrencen i dagligvarehandlen 3. Fransk forbud mod bisphenol A 4. Ny reklameafgift er gift for butikker 5. Kickstart for nye grænsehandelsvarer 6. Dansk Erhverv til møde med den ny fødevareminister 7. Autorisationsbekendtgørelse trådt i kraft 8. Medlemsfordel: Rådgivning hos Dansk Varefakta Nævn Lotte Engbæk Larsen, Fødevarepolitisk chef i Dansk Erhverv Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter I forbindelse med regeringens fremlæggelse af finanslovsforslag for 2012 foreslår den ny regering at hæve punktafgifterne på en række fødevarer, hvilket Dansk Erhverv er imod. Regeringen lægger op til at hæve en række afgiftssatser pr. januar 2012. Regeringen ønsker endvidere at udvide afgiftsgrundlaget for chokoladeafgiften, således den udvides til at omfatte varer med sukker, for eksempel syltetøj, syltede agurker, ketchup og kakaomælk. Det arbejde vil gå i gang i foråret 2012. Aktuelle foreslåede afgiftsstigninger pr. januar 2011: Afgiften på chokolade og slik hæves pr. 1. januar 2012 med 6 kroner pr. kg. til 23,75 kroner pr. kg., og chokoladeafgiften ændres til en afgift for tilsat sukker. Afgiften på sukkerholdig sodavand øges med 0,5 kroner pr. liter fra den 1. januar 2012. Afgiften på øl hæves med 25 procent (svarer til 7,6 kroner pr. kasse med 30 stk.) med virkning fra den 1. januar 2012. Afgiften på vin hæves med 55 procent (svarer til 3,5 kroner pr. flaske bordvin) med virkning fra den 1. januar 2012. Afgiften på konsum-is forhøjes med 50 procent fra den 1. januar 2012. Cigaret og tobaksafgifter forhøjes svarende til en stigning på 3 kroner pr. 20 stk. i 2012. Afgiften på sukkerfri sodavand sættes ikke op, så det kan muligvis også være tilfældet for sukkerfri chokolade- og konfektureprodukter. Men det fremgår ikke klart. Regeringen lægger også op til en indeksering af afgifterne i de kommende år.
Her kan du finde flere detaljer fra Skatteministeriet om de højere og nye afgifter (http://www.danskerhverv.dk/omdanskerhverv/nyhedsbreve/kortnyt2011/documents/kortnyt-2011-skatteministeriet-afgifter.pdf) Lotte Engbæk Larsen, Fødevarepolitisk chef i Dansk Erhverv Kritik af konkurrencen i dagligvarehandlen En prisundersøgelse foretaget af avisen 24timer har vist, at prisforskellen på 14 udvalgte mærkevarer stort set var den samme i discountbutikker og supermarkeder. Det skyldes hård konkurrence, forklarer Dansk Erhverv. Alle dagligvarebutikker konkurrerer hårdt i kampen om at tiltrække forbrugerne, og ingen har lyst til at tage en højere pris end deres konkurrenter. Derfor overvåger butikkerne hinanden skarpt og retter deres priser til ud fra målsætningen om at være billigere end konkurrenterne. Den halve sandhed om konkurrence Når både medier, embedsfolk, forskere og politikere ud fra avisen 24timers begrænsede undersøgelse konkluderer, at de næsten identiske priser betyder, at konkurrencen ikke fungerer, overser de flere forhold. Dels at ens priser faktisk lige så vel kan være udtryk for fuldkommen konkurrence, og dels at gennemsigtigheden på markedet allerede er stor, bl.a. pga. kædernes tilbudsaviser. Mærkevarer sælges uden avance De 14 undersøgte varer er såkaldte must carry -varer, dvs. mærkevarer, som alle butikker er nødt til at føre, fordi forbrugerne forventer at finde dem på hylderne. Der er typisk kun én leverandør eller agent, der forhandler disse varer i Danmark, og det fører til, at indkøbsprisen ofte ligger meget tæt for alle butikkerne. Der findes flere eksempler på, at mærkevarer sælges helt uden overskud i dagligvarehandelen for at tiltrække kunder. Masser at spare i discount I april 2011 foretog Jyllands-Posten en stor prisundersøgelse af 30 forskellige dagligvarer fra 17 dagligvarebutikker. Undersøgelsen viste, at der er helt op til 24.000 kroner at spare for en gennemsnitsfamilie årligt ved at handle det billigste sted. En undersøgelse fra GFK tidligere fra marts 2011 viste desuden, at forbrugerne kan spare 23 pct. ved at planlægge deres indkøb efter tilbud. Camilla Kongskov, Erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Fransk forbud mod Bisphenol A Frankrig er på vej med et totalforbud mod Bisphenol A i alle materialer, der kommer i kontakt med fødevarer. Forbuddet, som blev vedtaget af Nationalforsamlingen den 12. oktober 2011, omfatter både produktion, import, eksport og markedsføring af fødevarekontaktmaterialer indeholdende Bisphenol A. Hvis forslaget vedtages af Senatet og godkendes af EU-Kommissionen, vil det have fuld virkning fra den 1. januar 2014.
Allerede fra 1. januar 2013 lægger det franske forslag op til at forbyde Bisphenol A i produkter til børn under tre år, svarende til det danske forbud. Så snart loven er vedtaget af begge kamre, skal produkter, der retter sig mod gravide og småbørn, mærkes med, at de indeholder bisphenol A. I EU har det siden marts 2011 været forbudt at fremstille sutteflasker med Bisphenol A, og fra 1. juni 2011 blev det også forbudt at markedsføre og importere sutteflasker med Bisphenol A. Fødevareminister afventer EFSAs vurdering Den danske fødevareminister Mette Gjerskov har udtalt, at hun ikke her og nu vil indføre et nationalt forbud mod bisphenol A i alle produkter, der kommer i berøring med fødevarer. Hun vil i stedet afvente, at den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet EFSA undersøger de nye franske undersøgelser, som forbuddet udspringer af. EU-notifikation Det franske senat har endnu ikke stemt om forslaget, som dog allerede er blevet sendt til notificering i EU-Kommissionen. Kommissionen skal tage stilling til, om forbuddet vil være i overensstemmelse med reglerne for det indre marked, og om Frankrig ud fra et forsigtighedsprincip vil kunne gennemføre forbuddet. Camilla Kongskov, Erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Ny reklameafgift er gift for butikker Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om en afgift på husstandsomdelte tryksager på 400 mio. kroner. Det vil få negative konsekvenser for butikkerne, forbrugerne og koste arbejdspladser, vurderer Dansk Erhverv. En reklameafgift er umulig at administrere Skatteministeriet undersøgte i 1998, om man kunne indføre en reklameafgift og konkluderede, at en reklameafgift er noget nær umulig at administrere pga. afgrænsningsproblemer, kontrolproblemer, omgåelsesproblemer og konkurrenceforvridning. I Sverige har man tidligere haft en reklameafgift, men man opgav den, fordi den var konkurrenceforvridende og fordi det var svært at afgrænse, hvad der var reklame, og hvad der var information. Tab af arbejdspladser En afgift på reklametryksager risikerer at føre til tab af danske arbejdspladser. Reklametryksagerne er en meget vigtig markedsføringskanal for detailhandlen og dele af det øvrige erhvervsliv, og produktionen af tryksagerne må derfor forventes at rykke til lande, hvor lønomkostningerne er mindre. Grafisk Arbejdsgiverforening har beregnet, at reklameafgiften vil føre til et direkte fald i beskæftigelsen i grafisk industri på mellem 420-660 medarbejdere og have indirekte følgevirkninger på mellem 670-910 medarbejdere. Forbrugerne kommer til at betale prisen Forbrugerne kommer til at betale for en afgift på reklametryksager i form af højere priser, eftersom reklametryksagen vil blive dyrere at producere. De direkte omkostninger hertil vil blive væltet over på forbrugerne. Det er konkurrenceforvridende at gå efter ét bestemt reklamemedie, som forbrugerne i øvrigt er meget glade for og bruger aktivt til at opnå besparelser på deres indkøb.
Netop de husstandsomdelte reklametryksager er med til at gøre det let for forbrugerne at finde de gode tilbud og lave priser, hvilket fører til hård konkurrence mellem butikkerne og lavere priser for forbrugerne. Hvis man svækker reklametryksagen, svækker man altså samtidig priskonkurrencen. Problem for mindre butikker Alle butikker og erhvervsdrivende har brug for at fortælle deres kunder om tilbud, priser, produkter og løsninger. Og hvis det bliver dyrere at anvende reklametryksagen til markedsføring, vil den formentlig flytte over i andre medier, f.eks. lokalaviser, dagblade, gratisaviser, tv, internettet og radio. Ikke alle erhvervsdrivende har budgetter til at føre reklamekampagner i tv, og på sigt vil det gå ud over særligt mindre butikker uden for de store byer. Ingen miljøeffekt Reklameafgiften har til formål at bidrage til at nedbringe mængderne af papiraffald til gavn for miljøet. Men afgiften vil slet ikke have nogen miljøeffekt, idet markedsføringen vil flytte over i andre papirmedier. Henrik Hyltoft, Markedsdirektør i Dansk Erhverv Kickstart for nye grænsehandelsvarer Regeringen vil gennemføre store afgiftsforhøjelser på grænsehandelsfølsomme varer for at finansiere regeringens nye politiske tiltag. Dansk Erhverv er bekymret for øget grænsehandel og for tabet af danske arbejdspladser. Sundhedseffekten er tvivlsom. Det er ikke løsningen at lægge store afgiftsstigninger på netop de varer, der trækker grænsehandlen, fordi danskerne blot vil flytte en større andel af deres indkøb uden for landets grænser eller blive fristet af illegal handel med billige øl, slik mv. og venne-salg. I slipstrømmen på grænsehandelen følger køb af yderligere varer, som man ellers ville have købt i Danmark," siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv. Historien har gang på gang vist og sidst i 2010 - at når afgifter hæves og grænsehandlen øges, går danske virksomheder glip af omsætning, og den private sektor mister arbejdspladser. Samtidig går den danske statskasse glip af provenu fra moms og afgifter, indkomstskatter samt selskabsskatter fra virksomhederne. Det er altså tale om utroligt mange led, der bliver ramt af disse negative effekter ved afgiftsforhøjelser, siger Henrik Hyltoft. Resultatet er lagereffekt og øget forbrug Det er jo påfaldende, at mens dansk dagligvarehandel har taget et aktivt ansvar for at medvirke til at øge salget af sundere varer, så gør regeringen det samtidigt mere populært og attraktivt at handle i Tyskland og Sverige, som for eksempel hverken har afgifter på slik eller sodavand, men til gengæld lavere fødevaremoms. Og når folk er afsted, så bliver der købt rigeligt ind og folk fylder deres depoter op. Grænsehandelen skaber et unaturligt højt forbrug af de varer, som trækker grænsehandelen. Dermed udvandes forebyggelseseffekten af afgiftsforhøjelsen. Det eneste, afgiften forebygger, er lovlig handel i danske butikker, siger Henrik Hyltoft. Efter dårlige erfaringer med administrative byrder på fedtafgiften er det overraskende at regeringen nu også vil afgiftsbelægge marmelade, syltede agurker og andre produkter tilsat sukker, siger Henrik Hyltoft.
Her kan du læse flere detaljer fra Skatteministeriet om de højere og nye afgifter (http://www.danskerhverv.dk/nyheder/sider/kickstart-for-nye-graensehandelsvarer.aspx) Lotte Engbæk Larsen, Fødevarepolitisk chef i Dansk Erhverv Dansk Erhverv til møde med den ny fødevareminister Dansk Erhverv har været til møde med den nye fødevareminister Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne. Mette Gjerskov vil blandt andet have fokus på grøn omstilling af fødevareerhvervet, økologi og sundere fødevarer i sit arbejde. Dansk Erhverv drøftede blandt andet fødevarekontrol, ernæring og fedtafgift med ministeren, og vi ser frem til et godt samarbejde. Camilla Kongskov, Erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Autorisationsbekendtgørelse trådt i kraft Den reviderede bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder trådte i kraft den 10. november 2011. Læs bekendtgørelsen her: http://www.danskerhverv.dk/omdanskerhverv/nyhedsbreve/kortnyt2011/documents/foedevare nyt-7-bilag-1.pdf Medlemsfordel: Rådgivning hos Dansk Varefakta Nævn Dansk Varefakta Nævn tilbyder rådgivning inden for deklarationer på fødevarer og nonfood varer, anprisninger, reklamemateriale, tilbudsaviser mv. Som medlem af Dansk Erhverv opnår din virksomhed en billigere pris. Dansk Varefakta tilbyder rådgivning til Dansk Erhvervs medlemmer inden for følgende områder: Rådgivning om udarbejdelse af deklarationer på fødevarer, nonfood dagligvarer og nonfood varer Rådgivning før mærkning og efterfølgende stikprøvekontrol Rådgivning om anprisninger, øvrig tekst og illustrationer på emballagen Rådgivning vedr. analyser Indhentning af oplysninger om og beregninger af varens indhold af afgiftspligtig mættet fedt Reklamemateriale, tilbudsaviser og hjemmesiders overensstemmelse med mærkningsreglerne. Hjælp i forbindelse med varedeklarationer til internethandel Hjælp ved ansøgninger om særlige tilladelser hos f.eks. Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen
Vurdering af anprisninger i forbindelse med markedsføring af måltider på restauranter. Varefakta er den eneste mærkningsordning i Danmark, hvor producenter, importør og forhandlere kan få deres varer mærket og systematisk kontrolleret af en uvildig instans. Hør mere om aftalen eller benyt dig af den ved at ringe til Dansk Varefakta Nævn på 46 30 45 00.