12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret, at Greenpeace fik medhold i vores klage af 17. november 2010 fra Natur- og Miljøklagenævnet, der med deres afgørelse af 4. november 2011 ophævede miljøgodkendelse mv. til frit brændselsvalg på Avedøreværket. Og at DONG Energy efterfølgende (Anders Eldrup i Politiken 14. november 2011) meddelte, at de på den baggrund helt har opgivet at omstille Avedøre 2 til kulfyring. DONG Energy og Miljøstyrelsen har taget Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse til efterretning, og de mangler i den tidligere VVM-redegørelse, som klagenævnets afgørelse påpeger, vil blive indarbejdet i VVM-redegørelsen for dette projekt, for så vidt at det også er relevant for det reviderede projekt. 1 Vedrørende DONG Energy s ønske om nu at få godkendelse til øget biomasseindfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket er det vores holdning, at vi støtter en omstilling af Avedøre 1 fra kul til biomasse, og at der skal kunne indfyres mere end 300.000 tons biomasse på Avedøre 2. Men vel at mærke kun, hvis der er tale om brug af biomasse, der opfylder acceptable bæredygtighedskriterier. Vi kan derimod ikke støtte, at Avedøreværkets samlede indfyrede effekt øges med i alt 225-255 MW - fra 595 til 640-670 MW på Avedøre 1, fra 100 til 125 MW på biokedlen og fra 805 til 960 MW på Avedøre 2 og de forøgede mængder biomasse, der følger af denne opgradering. Det er der 4 grunde til. - Øget varmekapacitet vil yderligere sænke incitamentet for at indhøste varmebesparelser udover de allerede indregnede, som i forvejen burde være mere ambitiøse. Den eksisterende kraftvarme-kapacitet har i årevis været årsagen til, at varmebesparelser i det fjernvarmedække Københavnsområde oftest ikke har kunnet betale sig. Med de planlagte skrotninger af noget af denne varmekapacitet (blok 7 på Svanemølleværket og blok 7 på H.C. Ørsted Værket) er der mulighed for at indhøste betydelige varmebesparelser især i takt med nødvendig renovering af bygninger fremfor blot at erstatte den reducerede varmekapacitet. 1 http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/b1e3b344-7ee5-4668-bc3e- 142D0DE1CC99/136541/ideogforslagAvedrevrket.pdf
- Øget varmekapacitet på det eksisterende Avedøreværk vil reducere incitamentet for at undersøge, planlægge og etablere bedre alternativer til produktion af den tilsvarende mængde ekstra varme. Eksempelvis geotermisk varme. København er formentligt den eneste storby i verden, der er beliggende ovenpå en stor geotermisk reserve og allerede har udbygget et fjernvarmesystem. I begyndelsen af 2009 opjusteredes de geotermiske reserver i hovedstadsområdet (HGS s licensområde) til 60.000 PJ, som vurderes at kunne dække 30-50 % af fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet i flere tusind år 2. I Varmeplan Hovedstaden 2 foreslår man i CO2-neutral-scenariet, at der etableres et geotermi-anlæg med en varmekapacitet på 65 MW bl.a. med henvisning til at mindske den stigende afhængighed af biomasse i varmeproduktionen 3. Men der ville kunne etableres flere geotermianlæg i Hovedstadsområdet. På et møde hos Københavns Energi om Varmeplan Hovedstaden 2 (2. februar 2011) blev et spørgsmål om, hvorfor man begrænser sig til 65 MW, besvaret med, at det var størrelsen på ét geotermi-anlæg. - Øget kapacitet vil betyde et yderligere øget behov for og afhængighed af bæredygtig biomasse, som er en begrænset ressource. Mængden af bæredygtig biomasse reduceres i takt med, at kravene til bæredygtighed skærpes. - Øget kapacitet betyder alt andet lige en større miljøbelastning ikke mindst i forhold til Natura 2000-området Vestamager og havet syd for, som ligger klods op af Avedøreværket. Det er yderst relevant for emission og deposition af tungmetaller og kvælstof (NOx), da disse belastninger alt andet lige vil stige med øget indfyringskapacitet. I oplægget skriver man: I Natura 2000-området gælder særlige forpligtelser til at bekytte arter og naturtyper, der er grundlaget for udpegningen af det pågældende Nature 2000-område. Et nyt projekt må således ikke medføre negative konsekvenser for arterne og naturtyperne i udpegningsgrundlaget hverken i sig selv eller set i sammenhæng med påvirkninger fra andre eksisterende aktiviteter. I vurderingen af projektets mulige konsekvenser for Natura 2000-området vil der derfor blive lagt vægt på kumulative effekter, dvs. konsekvenser af den samlede belastning med eksempelvis kvælstof eller kviksølv. 4 2 http://www.veks.dk/da/varmeproduktion/geotermi/ 3 http://www.varmeplanhovedstaden.dk/files/otherfiles/0000/0067/vph2-hovedrapport.pdf, s. 33. 4 http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/b1e3b344-7ee5-4668-bc3e- 142D0DE1CC99/136541/ideogforslagAvedrevrket.pdf
Vi skal på den baggrund foreslå, at der udover de skitserede 4 scenarier laves yderligere to scenarier: Et scenarie med uændret kapacitet på Avedøreværket (595 MW på Avedøre 1, 100 MW på biokedlen og 805 MW på Avedøre 2). Et scenarie med en indfyret effekt på de respektive anlæg, der kun lige kompenserer for den lavere elvirkningsgrad, som siges at være følgen af brug af biomasse og som dermed vil føre til samme produktion af el og varme som i dag (nulscenariet svarende til den gennemsnitlige historiske drift i perioden 2003-2010). Medindfyring af kulflyveaske Vi finder det dybt problematisk, at indfyring af biomasse indebærer medindfyring af store mængder kulflyveaske 6 tons pr. 100 tons biomasse - efter sigende nødvendigt for at undgå korropsion i kedlerne. Men i VVM-redegørelse for Brændselsomlægning på Avedøreværket fra oktober 2010 skrev man: Efter brændselsomlægningen, hvor det bliver muligt af fyre 100 % biomasse på både Blok 1 og Blok 2, kan det muligvis lade sig gøre at undgå genindfyring af kulflyveaske. Det skal dog undersøges i praksis, før det kan bekræftes. 5 Endvidere oplyses det heri, at Genindfyring ved biomassefyring sikrer, at kedlen ikke korroderer, og den høje virkningsgrad bibeholdes, her er der tale om tør kulflyveaske. 6 Hvis man ved genindfyring af kulflyveaske ved brug af biomasse bibeholder den høje virkningsgrad, kan det undre, at DONG Energy i præsentationen af projektforslaget på det offentlige møde d. 3. februar 2012 skriver: Virkningsgraden ved brug af biomasse er lavere end ved fossile brændsler så der skal indfyres mere for at levere den samme mængde el og varme. Som det fremgår af tabel 1 er tungmetal-indholdet i kulaske fra 6 (Cd) til 2900 (As) gange større end i den biomasse, som den kulasken skal medindfyres med. Tungmetalindholdet i biomasse med 6 % kulaske er således betydeligt højere end i biomasse uden og for de fleste tungmetaller er indholdet i biomasse med 6 % kulaske fra 30-100 % af indholdet i kul (for cadmium dog 1,6 gange større). 5 http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/1abdc5ae-6a9d-4561-9053- 0EB041B44588/115196/Del3VVMredegrelse.pdf, side 23. 6 Samme, side 21-22.
Tabel 1: Tungmetalindholdet (mg/kg) i kulaske og biomasse 7 og i kulaske i forhold til i biomasse mg/kg Biomasse Kulaske Kulaske/biomasse Biomasse med 6 % kulaske Kul Arsen (As) 0,02 57,69 2885 3,48 7,5 Cadmium (Cd) 0,2 1,24 6,2 0,26 0,16 Krom (Cr) 3 143,89 48 11,45 19,8 Kobber (Cu) 2 98,88 49,4 7,81 13,6 Nikkel (Ni) 1 111,24 111 7,61 15,3 Bly (Pb) 1 62,59 62,6 4,7 8,6 Vanadium (V) 0,2 262,12 1311 15,92 35,6 Zink (Zn) 15 193,89 12,9 25,73 24,5 Kviksølv (Hg) 0,003 0,25 83,3 0,02 0,074 Selen (Se) 0,002 17,66 883 1,08 1,6 Molybdæn (Mo) 0,06 12,68 211 0,82 3,1 DONG Energy opererer i deres ansøgning om tilladelse til ombygning af Avedøreværket med 3 scenarier med en samlet gennemsnitlig anvendelse af biomasse (excl. halm i halmkedlen) på henholdsvis 0,97, 1,5 og 1,87 mio. tons 8. Med 6 % medindfyring af kulflyveaske bliver de årlige mængder medindfyret kulflyveaske fra 58.000 til 112.000 tons for en gennemsnit drift. Og indholdet af de respektive tungmetaller i det årligt indfyrede brændsel (biomasse+flyveaske) bliver som vist i tabel 2. Tabel 2: Den årlige mængde tungmetaller i det indfyrede biomasse + medfyret kulaske i DONG Energy s ombygningsscenarier. Tons tungmetal pr. år Biomasse: 970.000 tons Biomasse: 1.500.000 tons Biomasse: 1.870.000 tons Arsen (As) 3,38 5,22 6,51 Cadmium (Cd) 0,25 0,39 0,49 Krom (Cr) 11,11 17,18 21,42 Kobber (Cu) 7,58 11,72 14,61 Nikkel (Ni) 7,39 11,42 14,24 Bly (Pb) 4,55 7,04 8,78 Vanadium (V) 15,44 23,87 29,76 Zink (Zn) 24,96 38,60 48,12 Kviksølv (Hg) 0,02 0,03 0,03 Selen (Se) 1,05 1,62 2,02 Molybdæn (Mo) 0,79 1,23 1,53 7 Tabel 6 i Notatet Scenarier for brændselsomlægning af 8. januar 2012, DONG Energy 8 Samme, bilag 2, 3 og 4.
Det er vigtigt, at der bliver nøje redegjort for betydningen for emission og deposition af tungmetaller af denne medindfyring af kulflyveaske. På den baggrund ville det være nyttigt, om man i beregningerne af tungmetal emissioner og udledninger ville specificere, hvad der specifikt skyldes den medindfyrede kulflyveaske. Med andre ord beregninger med og uden medindfyring af kulflyveaske. Selvom medindfyring af kulflyveaske i dag siges at være nødvendigt, så vil en sådan differentieret beregning give mulighed for at bedømme, hvad et muligt fremtidigt alternativ ville kunne betyde for reduktion af emissioner og udledninger af tungmetaller. Og dermed medvirke som yderligere incitament til at finde alternativer til medindfyring af kulaske. Kvælstof (NOx) Emission og deposition af kvælstof (NOx) er også kritisk i forhold til beskyttelsen af især det nærliggende Natura 2000-område, som det også beskrives i Indkaldelse af idéer og forslag : Et nyt projekt må således ikke medføre negative konsekvenser for arterne og naturtyperne i udpegningsgrundlaget hverken i sig selv eller set i sammenhæng med påvirkninger fra andre eksisterende aktiviteter. I vurderingen af projektets mulige konsekvenser for Natura 2000-området vil der derfor blive lagt vægt på kumulative effekter, dvs. konsekvenser af den samlede belastning med eksempelvis kvælstof eller kviksølv. 9 Det skal bemærkes, at den årlige emission af NOx (NO + NO2) i følge VVM-redegørelse for Brændselsomlægning på Avedøreværket 10 angives at være henholdsvis 200 og 180 mg/nm3 (tør 6% O2) for biomasse-secnariet betydeligt større end for 0-alternativet på henholdsvis 156 og 159 mg/nm3. Det samme er tilfældet for den beregnede deposition af kvælstof til skov og græs. For biomasse-alternativet er depositionen henholdsvis 0,63 og 0,32 kg N/ha/år, noget højere end for 0-alternativet på henholdsvis 0,43 og 0,22 kg N/ha/år. Hertil skal tillægges, at biomasse-scenariet i denne VVM-redegørelse, som blev ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet, ikke som i det aktuelle projektforslag indebar en forøgelse af indfyringskapacitet på de eksisterende enheder på Avedøreværket 11. 9 http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/b1e3b344-7ee5-4668-bc3e- 142D0DE1CC99/136541/ideogforslagAvedrevrket.pdf, side 7. 10 http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/1abdc5ae-6a9d-4561-9053- 0EB041B44588/115196/Del3VVMredegrelse.pdf, side 101-102. 11 http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/1abdc5ae-6a9d-4561-9053- 0EB041B44588/115196/Del3VVMredegrelse.pdf side10-11.
Med andre ord vil det foreliggende projekt for et brændselsomlagt Avedøreværk af to grunde omlægning til biomasse og opgradering - føre til øget emission og deposition af kvælstof sammenlignet med situationen i dag (Nulscenariet). Natura 2000-området Vestamager og havet syd for har tålegrænser ned til 10-20 kg N/ha/år for 2 naturtyper (2120 og 2130) og 10-25 N/ha/år for en anden naturtype (2190). Da baggrundsdepositionen i området er omkring 11 kg N/ha/år, så er et i forhold til i dag øget kvælstof- bidrag fra et ombygget Avedøreværk et problem, som risikerer at medføre negative konsekvenser for og i hvert ikke bidrager positivt til beskyttelsen af - de mest følsomme naturtyper i Nature 2000-området. Det er et yderligere argument for ikke at tillade en udvidelse indfyringskapaciteten på Avedøreværket. Med venlig hilsen Tarjei Haaland Greenpeace