Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003

Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13 Køn... 23 Etnisk baggrund... 27 Social baggrund... 29 Forældrenes idrætsinteresse... 31 Andre fritidsinteresser... 34 Udviklingen... 37 Sammenfatning... 43 Bilag 1: Metode og besvarelsesprocent... 48 Bilag 2: Spørgeskemaer til 5. og 9. klasse... 51 2

Indledning Som et led i udarbejdelsen af den idrætspolitisk redegørelse for Københavns kommune har Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsket en undersøgelse af børns idrætsdeltagelse i kommunen, som Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) blev rekvireret til at gennemføre. Baggrunden for undersøgelsen er flere problemstillinger om børn og idræt, som er blevet diskuteret de seneste år. For det første er det en udbredt antagelse, at mange og måske et voksende antal - børn bevæger sig for lidt med alvorlige følger for deres velbefindende og helbredstilstand senere i tilværelsen. Denne undersøgelse kan ikke vise, hvor fysisk aktiv børnene er. Dertil kræves helt andre og mere omfattende metoder, end vi har benyttet i denne undersøgelse. Undersøgelsen kan imidlertid sætte tal på, hvor mange børn der går til idræt, og hvor mange børn der jævnligt deltager i forskellige fysiske aktiviteter. For det andet har diskussionen handlet om, hvordan man fremmer den fysiske dimension i børns liv. En mulighed er at styrke idrætten i folkeskolen. Det seneste politiske forlig om en nye folkeskolelov gav imidlertid meget små forbedringer for denne side af børnenes skoleliv, og derfor skal ændringer ske på andre arenaer i børnenes liv. En anden mulighed er de forskellige børneinstitutioner børnehave, SFO, fritidsklub og ungdomsklub som børn i dag tilbringer en stor del af dagen i. I de seneste år er en række modeller for idræt i børneinstitutioner og samarbejde med idrætsforeninger afprøvet, og en ny forsøgspulje under Kulturministeriet vil yderligere støtte sådanne projekter. En tredje mulighed er en styrkelse af idrætten i idrætsforeningerne. Den offentlige støtte til børneidræt i fritiden går næsten udelukkende til foreningerne jf. folkeoplysningsloven og det er fortsat den helt dominerende organisationsform for børneidrætten i Danmark. Trods mange gode bestræbelser på at udvikle børneidrætten i idrætsforeningerne er der imidlertid fortsat mange børn, der ikke har lyst til at gå til idræt i en forening og der er et betydeligt frafald. En fjerde mulighed er at styrke børns muligheder for og lyst til at deltage i selvorganiseret idræt og fysisk leg. Efter alt at dømme deltog børn i 1950 erne i højere grad i selv-organiseret idræt og fysisk aktivitet boldspil og fysiske lege af forskellig slags end de gør i dag. De seneste år er der imidlertid kommet fokus på den fysiske leg. En række idrætslegepladser og anlæg til idrætslige aktiviteter til selvorganiseret anvendelse er etableret, med støtte fra Idrætspolitisk Idéprogram og Lokale- og Anlægsfonden, og mange tusinde lærere, pædagoger og idrætstrænere har de seneste år deltaget på kurser i idræt og leg. Denne undersøgelse sætter tal på, hvor mange børn der går til idræt i foreninger og andre organisationsformer, og hvor mange børn der deltager i forskellige selvorganiserede fysiske aktiviteter. For det tredje har diskussionen handlet om indholdet og kvaliteten i børneidrætten i foreningerne. Idrætsforeningernes monopol på den kommunale støtte til børneidræt bygger på en antagelse om, at foreningsformen bibringer børneidrætten nogle kvaliteter, som andre organisationsformer ikke har. Det gælder især det sociale element og opdragelsen til demokrati og frivillig involvering. Til trods for at 3

foreningsidrætten er langt den største organiserede fritidsaktivitet for børnene, er den alligevel mødt med kritik af, at der er for meget disciplinering, konkurrence og hierarki, for tidlig specialisering, for præstations-ambitiøse trænere og forældre, for lidt plads til fantasi og kreativitet og generelt for lidt opmærksomhed mod børnenes udvikling og behov. Denne undersøgelse sætter ikke fokus på denne diskussion bortset fra et spørgsmål til de ikke-idrætsaktive børn om, hvorfor de ikke går til idræt. Svarene på dette spørgsmål giver i det mindste børnenes eget svar på, om de har samme oplevelse af idrætten, som kritikerne har. Undersøgelsen tager således primært især sigte på at belyse - andelen af børnene i Københavns kommune, som deltager i forskellige former for idræt og fysisk aktivitet, - eventuelle forskelle deri mellem bydelene i kommunen, - en række sociale og kulturelle forholds betydning for idrætsdeltagelsen (skoleform, køn, familieforhold, om forældrene er født i Danmark, forældrenes idrætsinteresse, mv.), - samt udviklingen i børns idrætsdeltagelse de sidste fire år, hvor Københavns kommune har satset på at fremme børneidrætten. Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte alle børn på 5. og 9. klassetrin i Københavns kommune. Denne afgrænsning skyldes for det første de begrænsede økonomiske ressourcer til undersøgelsens gennemførelse. For det andet har valget af de to klassetrin været en forudsætning for at kunne sammenligne resultaterne fra denne undersøgelse med resultaterne fra tidligere undersøgelser i dele af København og i andre områder af landet. For det tredje vil en sammenligning af idrætsdeltagelsen på de to klassetrin kunne vise omfanget og karakteren af frafaldet fra idrætten. Endelig er 5. klasse udvalgt som det yngste klassetrin, fordi det store flertal af børnene på dette klassetrin har så gode læsefærdigheder, at de kan læse og besvare spørgeskemaet. Endvidere ved vi fra andre undersøgelser, at idrætsdeltagelsen topper på dette klassetrin. Undersøgelsen blev gennemført i uge 20 og 21 i midten af maj 2003. Det var en periode med fint vejr, der giver mange børn lyst til udendørs fysisk aktivitet. Det antages, at vejret har indflydelse på omfanget af børns selvorganiserede fysiske aktivitet. Spørgeskemaet er besvaret af 67 pct. af børnene i 5. klasse og 54 pct. af børnene i 9. klasse. Besvarelsesprocenten på 9. klassetrin er betydeligt under det ønskelige for denne undersøgelsestype. Fremgangsmåden for undersøgelsen og andelen af børnene, der har besvaret spørgeskemaet, er beskrevet i bilag 1. Bilag 2 indeholder de to spørgeskemaer, om blev uddelt på henholdsvis 5. og 9. klassetrin. Efter denne indledning er resten af rapporten disponeret således. Først analyseres andelen af børnene på de to klassetrin, som deltager i idræt og fysisk aktivitet under forskellige deltagelses- og organiseringsformer. Dernæst belyses hvilke idrætsgrene og selvorganiserede fysiske aktiviteter, som børnene deltager i. De efterfølgende afsnit belyser forskelle i børnenes idrætsdeltagelse mellem bydelene, mellem børn der går i privat skole og børn der går i kommunal skole, mellem drenge og piger og mellem børn af danske forældre og børn med udenlandsk 4

baggrund. Endvidere ser vi på, hvilken betydning det har for børnenes idrætsdeltagelse, at forældrene dyrker idræt, og at børnene går til andre aktiviteter i fritiden. Derpå analyseres udviklingen i børns idrætsdeltagelse i to bydele siden 1999. Endelig belyses forskellige forklaringer på, hvorfor mange børn ikke går til idræt. Rapporten afsluttes med en sammenfatning af undersøgelsens resultater. 5

Hvor mange børn i Københavns kommune dyrker idræt? Det er ikke så enkelt at opgøre, hvor mange børn der dyrker idræt. Skal opgørelsen kun omfatte de, som går til organiseret idræt, eller skal den også omfatte den selvorganiserede idræt som rulleskøjteløb, boldspil i gården og skøjteløb på den kunstfrosne skøjtebane på Kongens Nytorv? Og hvor ofte skal børnene deltage i sådanne selvorganiserede aktiviteter, for at de tæller med. Relevansen af de forskellige opgørelsesmetoder afhænger af formålet med undersøgelsen og den værdi ved idrætten, som man især er optaget af. Vi vil i dette afsnit opgøre andelen af børnene, der går til idræt, på tre deltagelsesformer: Idræt i en forening, idræt under andre organiseringsformer og deltagelse i forskellige fysiske aktiviteter i løbet af den sidste uge. Endvidere skal vi belyse, hvor mange børn der går til mindst en af disse aktivitetsformer. Figur 1 viser deltagelsen i idræt i forskellige deltagelsesformer på 5. klassetrin. Figur 1: Andel af børn i 5. klasse i Københavns kommune, der dyrker idræt og anden fysisk aktivitet under forskellige organiseringsformer (pct.) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 I II III IV V 10 0 Fysisk aktiv - II og eller III Selvorganiseret fysisk aktivitet Organiseret idræt IV og /eller V Idræ tsforening Anden organiseringsform Næsten alle børn i 5. klasse har svaret, at de går til eller deltager i en eller anden form for idræt eller fysisk aktivitet og leg. Kun 3 pct. har svaret, at de ikke går til idræt og ikke har deltaget i forskellige fysiske aktiviteter indenfor den sidste uge (inkl. de børn som ikke besvaret spørgsmålene derom). Inddrager vi endvidere de børn, som har svaret, at de har deltaget i mindst én af de nævnte fysiske aktiviteter for mere end én uge siden, er der stort set ingen børn i 5. klasse, der ikke deltager i mindst en af de idrætsformer eller fysiske aktiviteter, der er spurgt om i undersøgelsen. 74 pct. af børnene svarer, at de går til idræt eller motion (spørgsmål 7), dvs. går til idræt i en forening eller anden form for organisering (danseskole, 6

motionsinstitut, SFO, fritidsklub o.a.) 1. Hvert fjerde barn går til idræt eller motion to gang om ugen, mens yderligere en fjerdedel går til idræt mere end to gange om ugen. 44 pct. de idrætsaktive børn i 5. klasse begyndte at gå til idræt før de begyndte i skole, dvs. mellem 0 og 6 år. Spørgsmålet er kun besvaret af de børn, der har svaret, at de går til idræt. 57 pct. af børnene i 5. klasse svarer, at de går til idræt i en idrætsforening (spørgsmål 9) 2. Af de børn, som svarer, at de går til idræt eller motion, svarer 82 pct., at de går til idræt i en forening, og kun 5 pct. har aldrig gjort det 3. 28 pct. af børnene svarer, at de går til mindst én idrætsgren, som er organiseret under andre organiseringsformer end idrætsforening og sportsklub (danseskole, motionscenter, skolefritidsordning, fritidsklub o.a.) (spørgsmål 8). 15 pct. går både til idræt i en forening og under en anden organiseringsform, 13 pct. går udelukkende til idræt under andre organiseringsformer end forening, mens 46 pct. udelukkende går til idræt i en idrætsforening 4. 93 pct. svarer, at de indenfor den sidste uge har deltaget i mindst én af en række selvorganiserede aktiviteter efter skoletid (spørgsmål 16). Det er således den deltagelsesform, som langt flest børn på 5. klassetrin dyrker idræt og fysisk aktivitet under. Undersøgelsen giver imidlertid ikke svar på, hvor meget tid børnene bruger på de selvorganiserede aktiviteter, og med hvilken intensitet de deltager deri. 71 pct. går både til organiseret idræt (i en forening eller andet sted) 5 og har også deltaget i mindst én af disse aktiviteter, dvs. at næsten alle de børn, der går til organiseret idræt, også har deltaget i en eller anden form for selvorganiseret fysisk aktivitet indenfor den sidste uge (95 pct. af de børn der går til organiseret idræt). 23 pct. har svaret, at de ikke går til idræt hverken i forening eller andet sted men at de inden for den sidste uge har deltaget i mindst én af en række selvorganiserede fysiske aktiviteter efter skoletid. 1 Man kan også opgøre andelen af børnene, der går til idræt, ved at opgøre, hvor mange børn der har svaret, at de går til mindst en af de i spørgeskemaet nævnte idrætsgrene i enten en idrætsforening eller et andet sted (spørgsmål 8). 72 pct. af børnene har både svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion (spørgsmål 7), og sat kryds ud for mindst en af de idrætsgrene, der er spurgt om i spørgsmål 8. 4 procent har enten svaret, at de går til idræt eller motion (og ikke sat kryds ud for en idrætsaktivitet, som de går til), eller har svaret, at de går til en bestemt idrætsgren (men ikke har svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion). 2 Baserer vi beregningen på det efterfølgende spørgsmål i spørgeskemaet, hvor børnene har svaret på, hvilke idrætsgrene de går til, og om de går til aktiviteten i en idrætsforening og / eller et andet sted (spørgsmål 8), er andelen, som svarer, at de går til idræt i en idrætsforening eller sportsklub 60 pct. 53 pct. har svaret ja på begge spørgsmål, mens yderligere 12 pct. har svaret ja på det ene af spørgsmålene og nej eller ubesvaret på det andet, dvs. til sammen 65 pct. Der er således en vis usikkerhed om, hvor stor andelen er, der går til idræt i en forening. Dette kan til dels tilskrives, at mange børn er usikre på eller uvidende om, hvilken organisationsform de går til idræt under. 3 40 børn har svaret, at de går til idræt eller motion i en forening, selvom de har svaret, at de ikke går til idræt eller motion. 94 børn har ikke besvaret spørgsmålet, selvom de har svaret, at de går til idræt eller motion. 4 En sammenlægning af tallene for andelen af børnene, som udelukkende går til idræt i en forening, og andelen af børnene, der både går til idræt i en forening og andet sted, giver 60 pct. Tallet afviger fra de 57 pct., som blev angivet ovenfor for andelen af børnene, der går til idræt i en idrætsforening. Forskellen skyldes at denne beregning baseres på svarene i spørgsmål 8. 5 Børn, der går til organiseret idræt, omfatter i denne beregning børn, som har svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion (spørgsmål 7). 7

Bag det høje tal for deltagelsen i selvorganiserede aktiviteter kan skjule sig en del børn, hvis deltagelse begrænser sig til en enkelt aktivitet eller en enkelt gang i løbet af en uge. Undersøgelsen viser, at 35 pct. af børnene i 5. klasse deltog i mindst 5 af de i spørgeskemaet nævnte selvorganiserede aktiviteter i løbet af en uge. 33 pct. havde deltaget i tre eller fire aktiviteter, og 25 pct. havde kun deltaget i én eller to aktiviteter. Børnene har imidlertid ikke svaret på, hvor meget tid de bruger på selvorganiserede fysiske aktiviteter efter skoletid, og hvor ofte de deltager i sådanne aktiviteter. Undersøgelsen kan derfor ikke vise, hvor meget børnene er fysisk aktiv ved idrætslige aktiviteter. Opgørelsen af hvor mange børn, der deltager i selvorganiserede fysiske aktiviteter, afhænger selvfølgelig af, hvilke aktiviteter der medregnes i opgørelsen. I denne undersøgelse blev der bl.a. spurgt, om børnene havde deltaget i løb på løbehjul, BMX-cykling, diverse lege (fangeleg, sjipning mv.) samt cykleture. Undlader vi at tage disse aktiviteter med i opgørelsen, reduceres andelen af børnene i 5. klasse, der deltager i selvorganiserede idrætsaktiviteter, dog kun med syv procentpoint til 86 pct. (se aktiviteterne der er spurgt til i tabel 6). I figur 2 er 5. klassebørnenes aktivitetsprofil illustreret. 57 pct. af børnene går til idræt i en forening, 13 pct. går udelukkende til idræt under andre organiseringsformer end en forening, og 23 pct. går ikke til organiseret idræt men har indenfor den sidste uge deltaget i en eller flere selvorganiserede idrætsaktiviteter. Kun 3 pct. har indenfor den sidste uge, før spørgeskemaet blev besvaret, ikke deltaget i idrætslige aktiviteter. Figur 2: Fysisk aktivitetsprofil på 5. klasse børn Går til idræt i en idrætsforening Går til idræt men ikke i forening Deltager kun i selvorganiserede aktiviteter (sidste uge) Ikke fysisk aktiv Det fremgår af ovenstående, at der er en stor overlapning mellem de forskellige deltagelsesformer. De børn, som i diagrammerne hører under idræt i en forening, kan også gå til idræt et andet sted (fx en danseskole), og næsten alle har også deltaget i forskellige selvorganiserede fysiske aktiviteter indenfor den sidste uge. Det samme gælder for de, som har svaret, at de ikke dyrker idræt i en forening men 8

går til idræt et andet sted. Undersøgelsen viser, at næsten alle de 5. klasse børn, der går til organiseret idræt - hvad enten det er forening eller anden organiseringsform - også har deltaget i mindst en selvorganiseret fysisk aktivitet i den sidste uge, inden skemaet blev besvaret. Hver fjerde af foreningsmedlemmerne går også til idræt under andre organiseringsformer, mens halvdelen af de idrætsaktive under andre organiseringsformer også går til idræt i en forening (tabel 1). Tabel 1. Overlap mellem forskellige deltagelsesformer: Andel af børn i 5. klasse, som går til i idræt i forening eller under andre organiseringsformer eller deltager i selvorganiserede fysiske aktiviteter, der også deltager under andre deltagelsesformer (pct.) Deltager også i Går til eller deltager i. idrætsaktiviteter i forening eller sportsklub Idræt i en forening Idræt under anden organiseringsform Selvorganiseret fysisk aktivitet i den sidste uge N (100 pct.) = - 24 95 1559 idrætsaktiviteter under anden organiseringsform end forening 53-95 718 selvorganiserede fysiske aktiviteter i den sidste uge 62 28-2406 Tallene bygger på svarene i spørgsmål 8 og 16 Figur 3 viser deltagelsen i idræt i forskellige deltagelsesformer på 9. klassetrin. Figur 3: Andel af børn i 9. klasse i Københavns kommune, der dyrker idræt og anden fysisk aktivitet under forskellige organiseringsformer (pct.) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 I II III IV V 0 Fysisk aktiv - II og / eller III Selvorganiseret fysisk aktivitet Organiseret idræt - IV og / eller V Idræ tsforening Anden organiseringsform Også i 9. klasse er andelen af børnene, der har svaret, at de går til eller deltager i en eller anden form for idræt eller fysisk aktivitet og leg, meget stor. Kun 7 pct. har svaret, at de ikke går til idræt og heller ikke har deltaget i forskellige fysiske aktiviteter indenfor den sidste uge (inkl. de børn, som ikke besvaret spørgsmålene derom). 9

58 pct. af 9. klasse børnene svarer, at de går til idræt eller motion, dvs. går til idræt i en forening eller anden form for organisering (danseskole, motionsinstitut, SFO, fritidsklub o.a.) 6. Lige som i 5. klasse går godt en fjerdedel af børnene til idræt mere end to gange om ugen, mens andelen, som kun går til idræt én eller to gange om ugen, er betydeligt lavere end i 5. klasse. Andelen af børnene, som er meget idrætsaktive, falder altså ikke fra 5. til 9. klasse, selvom andelen, der slet ikke går til idræt, stiger. 38 pct. af de idrætsaktive børn på dette klassetrin begyndte at gå til idræt før de kom i skole. Det er en anelse mindre end i 5. klasse, fordi de børn, der er begyndt relativt sent med at gå til idræt, udgør en større del (de har haft flere år til at begynde at gå til idræt). I sammenligning med 5. klasse er andelen, som går til idræt eller motion i en idrætsforening, faldet betydeligt. 39 pct. af børnene svarer bekræftende på dette spørgsmål 7. 70 pct. af de børn, som går til idræt, går til idræt i en forening, mens 25 pct. tidligere har gjort det. Lige som for 5. klasse børnene kan vi altså konstatere, at næsten alle de idrætsaktive børn, som ikke går til foreningsidræt, tidligere har gjort det. 23 pct. af børnene i 9. klasse svarer, at de går til mindst, der foregår under anden organiseringsform end forening, dvs. en lidt mindre andel end i 5. klasse (spørgsmål 8). 9 pct. går både til idræt i en forening og under en anden organiseringsform, 14 pct. går udelukkende til idræt under andre organiseringsformer end forening, mens 33 pct. udelukkende går til idræt i en idrætsforening 8. 92 pct. svarer, at de indenfor den sidste uge har deltaget i mindst en af en række selvorganiserede aktiviteter efter skoletid (spørgsmål 16). Lige som på 5. klassetrin er det den deltagelsesform, som langt flest børn dyrker idræt og fysisk aktivitet under. Vi ved imidlertid ikke, hvor meget tid børnene bruger på de selvorganiserede aktiviteter, og med hvilken intensitet de deltager deri. 52 pct. går både til organiseret idræt (i en forening eller andet sted) 9 og har også deltaget i mindst én af disse aktiviteter. Lige som 5. klasse børnene deltager langt de fleste af de børn, der går til organiseret idræt, også i en eller anden form for selvorganiseret fysisk aktivitet indenfor den sidste uge (94 pct. af de børn der går til organiseret idræt). 39 pct. har svaret, at de ikke går til idræt hverken i forening eller andet sted men at de inden for den sidste uge har deltaget i mindst én af en række selvorganiserede fysiske aktiviteter efter skoletid, dvs. en betydelig større andel i 9. klasse end i 5. klasse, der har svaret, at de udelukkende deltager i sådanne selvorganiserede aktiviteter. 6 56 pct. har sat kryds ud for mindst én idrætsgren, som de går til. 53 pct. af børnene har besvaret begge spørgsmål, mens 5 procent enten har svaret, at de går til idræt eller motion (og ikke har besvaret hvilken idrætsaktivitet de går til), eller har svaret, at de går til en bestemt idrætsgren (men ikke har svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion). 7 Andelen af børnene, der har svaret, at de går til en eller flere idrætsgrene i en forening (spm. 8) er lidt større nemlig 42 pct. 8 Beregningen bygger på svarene på spørgsmål 8 9 Børn der går til organiseret idræt omfatter i denne beregning børn som har svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion (spørgsmål 7). 10

Undersøgelsen viser, at 37 pct. af børnene i 9. klasse deltog i mindst fem af de i spørgeskemaet nævnte selvorganiserede aktiviteter i løbet af en uge. 30 pct. havde deltaget i tre eller fire aktiviteter, og 25 pct. havde kun deltaget i én eller to aktiviteter. Udelader vi løb på løbehjul, BMX-cykling, diverse lege samt cykletur fra opgørelsen, er andelen af børnene i 9. klasse, som inden for den sidste uge før skemaet blev besvaret havde deltaget i mindst en af de aktiviteter, der blev spurgt til (se tabel 7), 88 pct. I figur 4 er 9. klassebørnenes aktivitetsprofil illustreret. 39 pct. af børnene går til idræt i en forening, 14 pct. går udelukkende til idræt under andre organiseringsformer end en forening, og 39 pct. går ikke til organiseret idræt man har indenfor den sidste uge deltaget i en eller flere selvorganiserede idrætsaktiviteter. Kun 7 pct. har indenfor den sidste uge, før spørgeskemaet blev besvaret, ikke deltaget i idrætslige aktiviteter. Figur 4: Fysisk aktivitetsprofil på 9. klasse børn Går til idræt i en idrætsforening Går til idræt men ikke i forening Deltager kun i selvorganiseret aktivitet - sidste uge Ikke fysisk aktiv Overlapningen mellem de tre deltagelsesformer er også stor på 9. klassetrin. Tilsvarende 5. klasse deltager næsten alle børn i 9. klasse, der går til organiseret idræt, i mindst én selvorganiseret fysisk aktivitet i den sidste uge inden skemaet blev besvaret. To ud af fem af foreningsmedlemmerne går også til idræt under andre organiseringsformer, og samme andel af de idrætsaktive under andre organiseringsformer går også til idræt i en forening (tabel 2). 11

Tabel 2. Overlap mellem forskellige deltagelsesformer: Andel af børn i 9. klasse, som går til i idræt i forening eller under andre organiseringsformer eller deltager i selvorganiserede fysiske aktiviteter, der også deltager under andre deltagelsesformer (pct.) Deltager også i Går til eller deltager i idrætsaktiviteter i forening eller sportsklub Idræt i en forening Idræt under anden organiseringsform Selvorganiseret fysisk aktivitet i den sidste uge N (100 pct.) = - 22 94 671 idrætsaktiviteter under anden organiseringsform end forening 39-96 718 selvorganiserede fysiske aktiviteter i den sidste uge 43 24-1591 Tallene bygger på svarene i spørgsmål 8 og 16 Transporten til og fra træning giver også mulighed for fysisk aktivitet og motion. Den mest almindelig transportform i både 5. og 9. klasse er at cykle, som 40 pct. i 5. klasse og 35 pct. i 9. klasse benytter (tabel 3). Senere skal vi også se, at to ud af tre børn i 5. klasse og halvdelen af børnene i 9. klasse jævnligt cykler. Undersøgelsen viser således, at cykling er meget mere almindelig blandt børn i København, end det ofte antages. Tabel 3. Hvordan kommer børnene til og fra idræt? (pct. andel af alle børnene) 5. klasse 9. klasse N Pct. N Pct. Jeg går 750 29,0 293 18,4 Jeg cykler 1019 39,5 563 35,4 Tager tog eller bus 605 23,4 356 22,4 Jeg bliver kørt i bil 672 26,0 159 10,0 Jeg benytter rulleskøjter / skateboard 185 7,2 44 2,8 12

Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til? Idræt omfatter et væld af forskellige aktiviteter. Vi skal i dette afsnit se på, hvilke idrætsgrene børnene går til i organiseret regi, og hvilke aktivitetsformer de har deltaget i selvorganiseret efter skoletid. I både 5. og 9. klasse fordeler de idrætsaktive børn sig på mange forskellige idrætsgrene, der dyrkes af forholdsvis få - bortset fra fodbold. Fodbold er den mest populære idrætsgren hos de københavnske børn i 5. klasse. Hvert fjerde barn på dette klassetrin går til fodbold. Dernæst kommer svømning, dans og badminton. I sammenligning med det øvrige land er der relativt mange børn, der går til kampsport, og meget få der går til gymnastik, aerobic ol. (tabel 4). I 9. klasse er det fortsat fodbold, som flest går til. Hvert fjerde 9. klasse barn går til fodbold. Dernæst kommer dans, basketball, badminton, svømning og kampsport (der omfatter flere kampsportsgrene) (tabel 5). Deltagelsen i selv-organiserede aktiviteter bekræfter den store betydning fodbold har for børns idræt og fysiske aktivitet. 61 pct. af 5. klasse børnene svarer, at de i løbet af den sidste uge (inden spørgeskemaet blev besvaret) har spillet fodbold efter skoletid. De andre boldspil bliver imidlertid også spillet af mange. Hvert fjerde barn har spillet basketball inden for den seneste uge, hvert tredje barn har spillet et andet boldspil (inklusiv rundbold), og hvert fjerde barn har spillet bordtennis, tennis eller badminton. Halvdelen af 5. klasse børnene har endvidere deltaget i forskellige lege (fangeleg, sjippet, hoppet i elastik, hoppet i hinkerude og lignende lege), og en tilsvarende andel har cyklet en tur. Hver tredje barn har været i svømmehallen, og hvert fjerde barn har løbet på rulleskøjter. Det samme gælder for løb på løbehjul, mens kun godt hver tiende har løbet på skateboard. Det er naturligt, at næsten ingen børn har løbet på skøjter i løbet af den sidste uge før spørgeskemaet blev besvaret, men halvdelen af børnene svarer, at de har gjort det for mere end en måned siden. Det synes at være resultatet af bl.a. den kunstfrosne skøjtebane på Kgs. Nytorv. For mange af de store idrætsgrenes vedkommende er der mange flere, som jævnligt deltager i disse aktiviteter, end der går til idrætsgrenen i organiseret regi (tabel 6). Der er dog store forskelle, hvilke idrætsaktiviteter drenge og piger typisk går til. Dette uddybes i et senere afsnit. I 9. klasse er det også meget store andele af børnene, som med mellemrum deltager i de fleste af de nævnte fysiske aktiviteter. Andelene, som har gjort det inden for den sidste uge, er dog lidt lavere end i 5. klasse, men for de store boldspils vedkommende er andelene, som svarer, at de aldrig deltager i disse aktiviteter, ikke større end i 5. klasse. Det samme gælder ikke løb på rulleskøjter, skateboard, løbehjul og skøjter samt cykling, rundbold og diverse lege. Andelen af 9. klasse børnene, som aldrig deltager i disse aktiviteter, er betydeligt større end hos 5. klasse eleverne, og færre har indenfor den seneste uge, før spørgeskemaet blev besvaret, deltaget i disse aktiviteter. Til gengæld svarer hvert fjerde barn i 9. klasse, at det inden for den sidste uge har løbet eller jogget, og knap hvert tredje barn har trænet styrketræning eller vægttræning (tabel 7). 13

Tabel 4. Hvilke idrætsaktiviteter går 5. klasse børnene til? Og hvor går de til idrætaktiviteten? Går til idrætsaktiviteten Idrætsgren i en idrætsforening eller sportsklub et andet sted, fx SFO, fritidsklub, motionsinstitut eller danseskole I enten en idrætsforening eller et andet sted N Pct. N Pct. N Pct. Aerobic. 15 0,6 17 0,7 29 1,1 Badminton.. 183 7,1 59 2,3 233 9,0 Basketball 81 3,1 63 2,4 141 5,5 Boksning.. 28 1,1 16 0,6 44 1,7 Bordtennis... 10 0,4 86 3,3 96 3,7 Cykling.... 22 0,9 54 2,1 72 2,8 Dans 74 2,9 246 9,5 299 11,6 Fodbold.. 544 21,1 222 8,6 693 26,9 Gymnastik.. 95 3,7 51 2,0 144 5,6 Hockey / floorball.. 19 0,7 40 1,5 55 2,1 Håndbold 146 5,7 21 0,8 163 6,3 Ishockey / kunstskøjteløb.. 20 0,8 8 0,3 28 1,1 Kampsport (fx. taekwondo og judo) 151 5,9 22 0,9 167 6,5 Ridning 94 3,6 61 2,4 144 5,6 Rulleskøjteløb. 16 0,6 26 1,0 39 1,5 Svømning / vandidræt 286 11,1 141 5,5 415 16,1 Tennis. 76 2,9 22 0,9 97 3,8 Volleyball 25 1,0 22 0,9 44 1,7 And 139 5,4 102 4,0 234 9,1 14

Tabel 5. Hvilke idrætsaktiviteter går 9. klasse børnene til? Og hvor går de til idrætsaktiviteten? Går til idrætsaktiviteten Idrætsgren i en idrætsforening eller sportsklub et andet sted, fx SFO, fritidsklub, motionsinstitut eller danseskole i enten en idrætsforening eller et andet sted N Pct. N Pct. N Pct. Aerobic. 23 1,4 42 2,6 63 4,0 Badminton.. 80 5,0 25 1,6 104 6,5 Basketball 36 2,3 78 4,9 109 6,9 Boksning.. 42 2,6 30 1,9 71 4,5 Bordtennis... 7 0,4 42 2,6 47 3,0 Cykling.... 18 1,1 46 2,9 61 3,8 Dans 32 2,0 104 6,5 132 8,3 Fodbold.. 233 14,6 96 6,0 308 19,4 Gymnastik.. 29 1,8 38 2,4 67 4,2 Hockey / floorball.. 7 0,4 27 1,7 33 2,1 Håndbold 74 4,7 10 0,6 84 5,3 Ishockey / kunstskøjteløb.. 10 0,6 5 0,3 15 0,9 Kampsport (fx. taekwondo og judo) 60 3,8 23 1,4 83 5,2 Ridning 24 1,5 8 0,5 31 1,9 Rulleskøjteløb. 7 0,4 19 1,2 26 1,6 Svømning / vandidræt 51 3,2 40 2,5 90 5,7 Tennis. 37 2,3 17 1,1 54 3,4 Volleyball. 19 1,2 11 0,7 30 1,9 And. 107 6,7 70 4,4 170 10,7 15

Tabel 6. Hvad har 5. klasse børnene foretaget sig efter skoletid (i fritiden) og hvor lang tid siden er det? Her tænkes på aktiviteter, som børnene har foretaget sig alene eller sammen med venner eller familie. Derimod tænkes ikke på idræt eller motion, som trænere eller lærere står for i fx en idrætsforening, en idrætsklub, en rideskole eller en danseskole (pct.) I den sidste uge Mere end én uge siden Mere end en måned siden Gør det aldrig Spillet fodbold.. 61 12 12 15 2378 Spillet basketball 28 16 24 32 2288 Spillet rundbold eller et andet boldspil 39 24 24 13 2298 Spillet bordtennis 14 10 35 41 2246 Spillet tennis eller badminton 19 13 32 36 2268 Løbet på rulleskøjter.. 25 16 32 28 2304 Løbet på skateboard. 13 8 14 65 2235 Løbet på løbehjul.. 26 16 31 27 2273 Cyklet på BMX.. 14 6 10 70 2220 Fangeleg, sjippet, hoppet i elastik, hoppet i hinkerude og lignende lege 53 15 14 18 2250 Været i svømmehal 37 23 34 7 2343 Været på legeplads. 46 15 21 18 2291 Cyklet en tur (her tænkes ikke på transport til skole eller venner) 49 15 21 15 2286 Løbet på isskøjter 1 2 47 50 2233 Mellem 8 og 14 pct. har ikke besvaret de forskellige spørgsmål N 16

Tabel 7. Hvad har 9. klasse børnene foretaget sig efter skoletid (i fritiden) og hvor lang tid siden er det? Her tænkes på aktiviteter, som børnene har foretaget sig alene eller sammen med venner eller familie. Derimod tænkes ikke på idræt eller motion, som trænere eller lærere står for i fx en idrætsforening, en idrætsklub, en rideskole eller en danseskole (pct.) I den sidste uge Mere end én uge siden Mere end en måned siden Gør det aldrig Spillet fodbold. 50 13 18 19 1446 Spillet basketball.. 26 15 30 30 1386 Spillet rundbold eller et andet boldspil. 19 23 33 26 1356 Spillet bordtennis 9 10 38 44 1350 Spillet tennis eller badminton.. 12 12 39 37 1353 Løbet på rulleskøjter 10 9 32 50 1355 Løbet på skateboard.. 5 2 10 83 1329 Løbet på løbehjul 5 4 13 79 1324 Cyklet på BMX. 11 6 11 73 1331 Fangeleg, sjippet, hoppet i elastik, hoppet i hinkerude og lignende lege.. 16 9 18 57 1331 Været i svømmehal. 9 11 56 24 1376 Været på legeplads 17 9 17 57 1334 Cyklet en tur (her tænkes ikke på transport til skole eller venner). 36 14 23 28 1375 Løbet på isskøjter 1 1 41 58 1315 Løbet / jogget for motionens skyld. 24 17 25 34 1368 Trænet vægttræning eller styrketræning 31 13 21 35 1399 Mellem 7 og 16 pct. varierende fra spørgsmål til spørgsmål har ikke besvaret spørgsmålene N 17

Bydelene Mellem de forskellige bydele i København er der betydelige forskelle på de forhold, som kan have betydning for børnenes deltagelse i idræt. Dels er mulighederne for at gå til idræt og udfolde sig fysisk forskellige. Både hvad angår organiserede tilbud og de grønne områder og faciliteter til selvorganiseret aktivitet. Dels er befolkningssammensætning ikke den samme fra bydel til bydel, og vi ved at forældrenes sociale og kulturelle baggrund har stor betydning for, om børnene går til idræt. Dette afsnit indeholder derfor en sammenligning af børns deltagelse i idræt mellem de forskellige bydele. Analysen bekræfter formodningen om, at der er betydelige forskelle på børnenes idrætsdeltagelse mellem de forskellige bydele. Den største andel i 5. klasse, der går til idræt i en forening eller under anden organisering, finder vi i Valby, Sundbyvester, Kgs. Enghave og Indre og Ydre Østerbro med knap 80 pct. Den laveste idrætsaktive andel på dette klassetrin finder vi i Bispebjerg, på Ydre Nørrebro, på Vesterbro, på Vestamager og på Christianshavn, hvor idrætsdeltagelsen ligger ca. 10 procentpoint lavere end i de bydele, hvor idrætsdeltagelsen er højest (figur 5 og tabel 8). Ser vi på andelen af børnene, som indenfor den sidste uge har deltager i selvorganiserede fysiske aktiviteter, er forskellene meget mindre. Figur 5: Andel af børn i 5. klasse i Københavns kommune, der går til idræt, opdelt på bydele 18

Tabel 8. Andel af 5. klasse børn, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt på bydele i Københavns kommune (pct.) Bydele Idrætsaktiv 1) Går til idræt eller motion 2) i en forening 3) andet sted end forening 4) Går kun til idræt andet sted end i en forening 5) Deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge 6) Indre by 96 77 63 33 17 91 Christianshavn 93 69 59 16 14 82 Sundbyøster 98 72 54 34 16 94 Sundbyvester 98 79 66 25 12 94 Vestamager 95 67 57 18 10 92 Kgs. Enghave 100 78 67 17 10 98 Valby 97 79 59 37 19 91 Vesterbro 97 67 52 24 12 93 Vanløse 96 74 65 27 8 92 Brønshøj-Husum 97 76 65 26 10 93 Bispebjerg 99 61 44 28 15 96 Indre Østerbro 99 78 67 27 9 94 Ydre Østerbro 98 78 66 22 9 94 Indre Nørrebro 96 74 60 23 16 92 Ydre Nørrebro 99 66 50 29 17 99 1) Går til idræt (spørgsmål 7) eller går til mindst én idrætsgren (spørgsmål 8) eller har deltaget i mindst en af de i spørgsmål 16 nævnte fysiske aktiviteter i løbet af den sidste uge inden spørgeskemaet blev besvaret 2) Svaret ja på spørgsmål 7 3) Spørgsmål 8. Sat kryds ud for mindst, som barnet går til i en idrætsforening eller sportsklub 4) Spørgsmål 8: Sat kryds ud for mindst én idrætsgren, som barnet går til et andet sted end i en forening eller sportsklub 5) Spørgsmål 8: Børn som har sat kryds ud for mindst én idrætsgren, og som ikke går til i en idrætsforening 6) Spørgsmål 16: Sat kryds ved mindst en af de i spørgsmålet nævnet aktiviteter, som barnet har deltaget i i løbet af den sidste uge. I 9. klasse er idrætsdeltagelsen lavere end i 5. klasse i alle bydelene. På dette klassetrin finder vi den højeste idrætsdeltagelse i Vanløse og Kgs. Enghave, hvor to ud af tre går til idræt. Den laveste idrætsdeltagelse finder vi som for 5. klasses vedkommende i Bispebjerg, på Ydre Nørrebro samt på Christianshavn, hvor under halvdelen af børnene i 9. klasse går til idræt (figur 6 og tabel 9). På dette klassetrin er forskellene mellem bydelene på børnenes deltagelse i selvorganiserede fysiske aktiviteter også meget mindre end forskellene på deltagelsen i organiseret idræt. 19

Figur 6: Andel af børn i 9. klasse i Københavns kommune, der går til idræt, opdelt på bydele Tabel 9. Andel af 9. klasse børn, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt på bydele i Københavns kommune (pct.) Idrætsaktiv Går til idræt eller motion i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter inden for den Bydele sidste uge Indre by 95 53 41 25 13 95 Christianshavn 92 46 39 23 8 92 Sundbyøster 94 56 40 25 15 91 Sundbyvester 96 60 47 24 14 93 Vestamager 97 58 42 41 20 88 Kgs. Enghave 97 66 55 17 10 93 Valby 94 52 38 25 14 91 Vesterbro 98 51 33 30 19 93 Vanløse 98 67 52 21 12 93 Brønshøj-Husum 96 52 45 15 10 95 Bispebjerg 100 45 38 28 17 90 Indre Østerbro 96 53 39 21 13 90 Ydre Østerbro 98 49 42 18 11 98 Indre Nørrebro 93 48 33 28 18 89 Ydre Nørrebro 90 45 27 22 19 86 20

Mellem bydelene er der også forskelle på, hvor tidligt børnene er begyndt at gå til idræt. I bydelene Christianshavn, Vestamager, Vesterbro samt Indre og Ydre Nørrebro er det mindre end 40 pct. af de idrætsaktive børn (i forening eller anden organisering) i 5. klasse, der begyndte at gå til idræt før de kom i skole (0-6 år) (så vidt børnene selv kan huske det). I Indre By, på Indre Østerbro og i Vanløse er det mere end halvdelen af de idrætsaktive børn, der begyndte at gå til idræt, før de kom i skole. De øvrige bydele ligger der imellem. Ser vi på svarene fra børnene, der går i 9. klasse, er der større forskelle. I Indre By, Vanløse og på Indre og Ydre Østerbro er mere end 45 pct. af de idrætsaktive børn på dette klassetrin begyndt at gå til idræt, før de kom i skole, og mellem 10 og 20 pct. er begyndt senere end det tiende år. Omvendt på Vesterbro og på Indre og Ydre Nørrebro, hvor forholdsvis få børn begyndte at gå til idræt, før de kom i skole. På Vesterbro er det kun 8 pct. af de idrætsaktive børn på dette klassetrin, der begyndte at gå til idræt, før de kom i skole, mens 44 pct. først begyndte, efter at de var fyldt 10 år. På Indre Nørrebro er tallene henholdsvis 18 og 35 pct. og på Ydre Nørrebro 26 og 38 pct. 21

Privat eller kommunal skole 26 pct. af børnene i 5. klasse og 33. pct. i 9. klasse i Københavns kommune går i en privat skole. Desværre er besvarelsesprocenten meget lavere hos børnene i private skoler end hos børnene, der går i kommunal skole (se bilag 1). Derfor udgør børnene fra de private skoler kun omkring 15 pct. af det samlede antal børn i denne undersøgelse. Spørgsmålet, som her skal belyses, er, om det gør nogen forskel for idrætsdeltagelsen, om børnene går i privat skole, eller om de går i en kommunal skole? Analysen viser, at børn, der går i en privat skole, i lidt højere grad går til idræt end børn, der går i en kommunal skole. Forskellen er på 5 og 7 pct. i henholdsvis 5. og 9. klasse (tabel 10). Forskellen skyldes primært, at børn i privat skoler i højere grad end børn i kommunale skoler går til idræt i anden organiseret sammenhæng end forening. Det kan hænge sammen med, at børn i private skoler i højere grad dyrker idræt i sammenhæng med deres skole, fx i forskellige fritidsordninger (SFO, fritidsklub, mv.). Men det kan også hænge sammen med, at eleverne i de private skoler i højere grad kommer fra såkaldt højere sociale lag (uddannelse, arbejde, indtægt). Sociale forhold som vi ved har en positiv indflydelse på børns idrætsdeltagelse. Andelen af børnene, der går i en privat skole, er således meget mindre blandt forældre, der ikke har et arbejde, end blandt forældre, hvor begge eller blot en af forældrene har et arbejde. Med hensyn til børnenes etniske baggrund så viser undersøgelsen det interessante, at der ikke er forskel på andelen, som går i private skole, mellem børn hvis forældre begge er født i Danmark og børn, hvis forældre begge er født i et andet land (blandt børn som går i 5. klasse). Derimod er andelen, som går i privat skole, større blandt børn, hvor den ene af forældrene er født i Danmark og den anden født i et andet land. Tabel 10. Andel af børn i 5. og 9. klasse i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter om de går i privat skole eller kommunal skole (pct.) Idrætsaktiv Går til idræt eller motion Privat eller kommunal skole 5. klasse 9. klasse i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge Privat Skole 97 79 64 36 15 94 Kommunal skole 97 74 60 27 13 93 Privat Skole 97 61 41 32 19 93 Kommunal skole 95 54 42 21 13 91 22

Køn En række undersøgelser har vist, at der er betydelige forskelle på drenges og pigers idrætsmønster. Der er først og fremmest forskel på, hvilke idrætsaktiviteter, der dyrkes mest. Denne undersøgelser bekræfter dette. Analysen viser, at idrætsdeltagelsen er lidt højere hos drengene end hos pigerne, men det er særlig markant i 9. klasse (tabel 11 og 12). Bag dette skjuler sig imidlertid forskelle mellem børn, hvis forældre er født i Danmark, og børn hvis forældre er født i udlandet. I 5. klasse er der således ingen forskelle på andelen af børnene, der går til idræt, mellem drenge og piger hvis forældre begge er født i Danmark. Derimod er andelen af pigerne, der går til idræt, meget lavere end andelen af drengene, der går til idræt, hos børn hvis forældre begge er født i et andet land end Danmark. I 9. klasse er pigernes idrætsdeltagelse lavere end drengenes hos såvel børn af danske forældre som børn hvis forældre begge er født i et andet land, men forskellen er betydeligt større i den sidste gruppe end i den første gruppe. Tabel 11. Andel af 5. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter køn (pct.) Køn Idrætsaktiv Går til idræt eller motion i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiser ede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge Drenge 98 77 68 23 9 94 Piger 97 71 53 33 17 93 Tabel 12. Andel af 9. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter køn (pct.) Køn Idrætsaktiv Går til idræt eller motion i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiser ede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge Drenge 98 62 53 20 9 95 Piger 92 49 32 26 19 89 Andelen af drengene, der går til idræt, er som nævnt lidt større end andelen af pigerne, der går til idræt. Dertil kommer at pigerne også går til idræt færre gange om ugen, end drengene gør. I både 5. og 9. klasse er andelen af pigerne, der kun går til idræt én gang om ugen, dobbelt så stor som andelen af drengene, der går til idræt én gang om ugen. Børnenes svar viser, at i pigerne i i 5. klasse i lidt højere grad end drengene begyndte at gå til idræt, før de kom i skole. Det gælder dog ikke de idrætsaktive børn i 9. klasse. 23

Ser vi på de aktiviteter, som børnene går til eller deltager i, finder vi de velkendte kønsforskelle. Drengene går i højere grad end pigerne til især fodbold men også basketball, bordtennis, hockey og kampsport. Pigerne går til gengæld i højere grad end drengene til dans, ridning, gymnastik, aerobic og håndbold. Dette mønster finder vi både for børnene i 5. klasse og børnene i 9. klasse (tabel 13). Ser vi på de selvorganiserede aktiviteter finder vi nogle af de samme forskelle, men forskellene er mindre. Fx har 70 pct. af drengene i 5. klasse svaret, at de indenfor den sidste uge har deltaget i selvorganiseret fodbold mod 40 pct. af pigerne. Tallene for organiseret fodbold er 41 pct. og 12 pct. I de selvorganiserede aktiviteter er drengene i flertal indenfor holdboldspillene (bortset fra rundbold og andet boldspil), bordtennis, skateboard og styrketræning, mens pigerne udgør et betydeligt flertal indenfor rundbold og andet boldspil, diverse fysiske lege og leg på legeplads samt rulleskøjteløb og skøjteløb. Pigernes foretrukne selvorganiserede aktiviteter kendetegnes i øvrigt ved, at tilbagegangen i deltagelsen deri fra 5. til 9. klasse er meget større end den er i de aktiviteter, som drengene dominerer i. Således er andelen, der deltager i selvorganiserede idrætsgrene, som drengene dominerer i (fodbold, basket, bordtennis mv.), næsten den samme i 9. klasse, som den er i 5. klasse (tabel 14). Tabel 13. Andel af børnene i 5. og 9. klasse, som går til forskellige idrætsgrene opdelt efter køn (pct.) 5. klasse 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Aerobic 0,1 2,2 1,2 6,7 Badminton 9,4 8,7 8,3 4,9 Basketball 7,3 3,6 8,8 5,0 Boksning 2,0 1,3 6,3 2,7 Bordtennis 5,1 2,3 5,3 0,7 Cykling 2,9 2,6 3,6 4,1 Dans 3,4 20,0 2,3 14,2 Fodbold 40,8 12,4 30,5 8,6 Gymnastik 3,5 7,7 3,1 5,2 Hockey / floorball 3,4 0,9 3,7 0,5 Håndbold 4,7 8,1 4,1 6,5 Ishockey / kunstskøjteløb 1,2 0,9 1,4 0,5 Kampsport 9,1 3,8 6,5 4,0 Ridning 0,3 11,1 0,9 2,7 Rulleskøjteløb 1,6 1,3 1,9 1,4 Svømning 14,4 17,9 5,4 6,0 Tennis 3,5 4,0 4,4 2,5 Volleyball 1,8 1,7 2,6 1,2 And 9,8 8,1 14,2 7,1 24

Tabel 14. Andel af børnene i 5. og 9. klasse, som indenfor den sidste uge har deltaget følgende selvorganiserede aktiviteter i fritiden, opdelt efter køn (pct.) 5. klasse 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Spillet fodbold. 69,8 41,5 67,3 24,0 Spillet basketball.. 29,4 20,7 31,4 13,2 Spillet rundbold eller et andet boldspil. 29,6 40,9 15,1 16,9 Spillet bordtennis. 16,1 8,1 11,2 3,6 Spillet tennis eller badminton. 14,3 18,6 10,9 9,1 Løbet på rulleskøjter. 20,4 24,6 7,1 9,9 Løbet på skateboard. 16,1 5,6 5,5 2,1 Løbet på løbehjul.. 23,9 22,5 4,4 3,2 Cyklet på BMX.. 14,1 10,6 10,9 7,2 Fangeleg, sjippet, hoppet i elastik, hoppet i 33,8 58,6 9,1 17,7 hinkerude og lignende lege Været i svømmehal.. 33,0 34,3 9,5 6,6 Været på legeplads. 38,8 43,6 12,1 16,4 Cyklet en tur (her tænkes ikke på transport 42,8 44,5 30,0 31,2 til skole eller venner). Løbet på isskøjter (mere end en måned 35,7 46,2 24,6 42,1 siden).. Jogging / løb for motionens skyld.. - - 20,1 20,3 Styrketræning eller vægttræning. - - 36,0 18,6 25

Familien Idrætsdeltagelse især hvis den foregår i en forening forudsætter ofte et vist engagement fra forældrenes side, fx at køre børnene til kamp eller opvisning og i det hele taget at følge børnene og støtte dem i deres interesse. Derfor er det tænkeligt, at det har indflydelse på idrætsdeltagelsen, om forældrene bor sammen eller hver for sig. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke er statistisk signifikante forskelle på idrætsdeltagelsen mellem børn i 5. klasse, der bor sammen med begge forældre, og børn der ikke bor sammen med begge forældre (tabel 15). Det gælder dog på 9. klassetrin, hvor idrætsdeltagelsen og især deltagelsen i foreningsorganiseret idræt er størst blandt børn, der bor sammen med begge forældre. På begge klassetrin finder vi imidlertid en tydelig tendens til, at børn, der kun bor sammen med en af forældrene, i højere grad går til idræt under andre organiseringsformer end børn, der bor sammen med begge forældre (tabel 16). Tabel 15. Andel af 5. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter hvem af forældrene barnet bor sammen med (pct.) Idrætsaktiv Går til idræt eller motion i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge Bor sammen med både mor og far 97 74 62 26 12 93 enten mor eller far 98 74 57 31 16 94 Tabel 16. Andel af 9. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter hvem af forældrene barnet bor sammen med (pct.) Idrætsaktiv Går til idræt eller motion i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge Bor sammen med både mor og far 95 57 45 21 13 91 enten mor eller far 95 52 37 25 16 92 26

Etnisk baggrund Deltagelse i idræt og især foreningsidræt tillægges stor betydning for integrationen af indvandrere og deres børn i det danske samfund. Det er imidlertid en udbredt opfattelse, at børn af anden etnisk oprindelse end dansk er meget mindre idrætsaktive end børn af danske forældre. I denne undersøgelse har vi kun spurgt børnene, om deres forældre er født i Danmark, eller om de er født i et andet land. Den sidste gruppe omfatter både børn, hvis forældre er født i fx de øvrige nordiske lande, og børn hvis forældre er født i fx arabiske og afrikanske lande. Godt 60 pct. af børnene på begge klassetrin svarer, at begge deres forældre er født i Danmark. 12 pct. af børnene har enten en mor eller en far, som er født i Danmark, mens en fjerdedel af børnene har forældre, der begge er født i et andet land. Vi har desværre ikke oplysninger om, hvilket land forældrene fra andre lande kommer fra. Analysen viser, at børn i 5. klasse, hvis forældre er født i et andet land, går mindre til idræt, end børn af danske forældre. Det gælder dog først og fremmest børn, hvor begge forældre er født i et andet land (tabel 17). Og det gælder næsten udelukkende for pigerne. På 9. klassetrin er der faktisk en lidt større andel af drengene, hvis forældre begge er født i et andet land, som går til idræt (68 pct.), end andelen af drengene, hvis forældre begge er født i Danmark, der går til idræt (60 pct.) (tabel 18). Til sammenligning viser en undersøgelse i Herlev fra 2000 et næsten tilsvarende billede. Tabel 17. Andel af 5. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter om børnenes forældre er født i Danmark eller et andet land (pct.) Idrætsaktiv Går til idræt eller motion Hvor er forældrene født? Begge forældre er født i Danmark Begge forældre er født i et andet land Mor født i Danmark, og far født i andet land Far født i Danmark, og mor født i andet land i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge 98 79 65 30 13 93 95 61 49 20 11 92 98 79 63 37 16 97 96 72 59 29 13 94 27

Tabel 18. Andel af 9. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter om børnenes forældre er født i Danmark eller et andet land (pct.) Idrætsaktiv Går til idræt eller motion Hvor er forældrene født? Begge forældre er født i Danmark Begge forældre er født i et andet land Mor født i Danmark, og far født i andet land Far født i Danmark, og mor født i andet land i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiser ede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge 96 56 43 22 14 94 92 53 40 24 15 88 97 61 48 25 13 93 99 55 39 28 19 93 Undersøgelsen viser endvidere meget tydeligt, at børn, hvis forældre (begge) er født i et andet land end Danmark, begynder meget senere at gå til idræt end børn, hvis forældre (begge eller blot en af dem) er født i Danmark. Børn, hvis forældre er født i et andet land, har et lidt andet deltagelsesmønster end børn, hvis forældre begge er født i Danmark. Der er forholdsvis færre (af de som går til idræt), som spiller badminton, går til dans, går til ridning og spiller håndbold. Dvs. idrætsgrene, der er en stærk dansk tradition for. Omvendt er der forholdsvis flere, der går til basket, spiller fodbold, går til kampsport og boksning, dvs. idrætsgrene som er meget udbredt over hele verden, samt noget overraskende også gymnastik (kun i 9. klasse). Det samme mønster finder vi i deltagelsen i selvorganiserede aktiviteter. Der er forholdsvis mange børn, hvis forældre er født i et andet land end Danmark, som deltager i selvorganiseret fodbold og basket samt leg på legeplads, mens forholdsvis færre i sammenligning med børn af danske forældre der deltager i forskellige ketcherspil, løber på rulleskøjter, skateboard eller isskøjter og færre der cykler. 28