,N og;le Bemærlrninger om deoligocæne og;:rriiocæne Aflejringer, i,jylland~, Af 'b J. P. J. RAVN. Skønt Tertiæraflejring~rne har en' m~get vidudpred~l~e i Jylland 'og-paa mange Punkter, dels ved Kysterne',og dels inde i Landet, er tilgængelige for nærmere Undersøgelse~ har vi dog hidtil kun haft et meget utuldst~ndigt Ke~dskåb til, de forskellige Aflejringers Udbredelse' og særlig tit" dere's Aldersforhold; Med fuld Sikkerhed har vi i Grunden kim vidst, at'de~ i d~t sydvestlige Jylland 'saa, 'almindelig forekommende, graa Glimmerler ~ som af MØRCH paavistl) ---' l~aa henfø~es til 'd,et øvre Miocæn, og, ~t' det ~orte Glimmer.;. ler, der blev fun~et ved Jærnbapegennemskæringen umiddel: 'bart V. for' Aarhus Banegaard, er meuemoligocænt; d~~te sidste blev paavistaf O: MØRCH 2 ) og A. V. KOENEN 3 ). - Begge de ~er. omtalte Aflejringer havde leveret ret talrige, vel bevarede Forsteninger, ved hvis Undersøgelse man kom til d~ ovenfor aniørte Resu1tate~. Saasnart " i) O. MØROH: Forsteningerne i Tertiærlagene,i. Danmark.:: Beretn~ om 11. skandinav. Naturforskermøde i.kjøbenhavn1873., Kjøbenhavn 1874. S. 277. 2} O. MØROH: 1. c. S. 278.._ 3) A. V.KOENEN: Ueber das Mittel Oligocan ;1"60' Aarhus in Jutland. -'-'-.Zeitschr. d. deutsch. geol. Gesell.'..Jahrg. 1886. Berlin 1886. S. 892-93. 1 : '!.
2 J. P. J. RAVN: Om deoligocæne og miocæne Aflejringer i Jylland. Talen derimod var om de andre jydske Tertiæraflejringers. Alder, stod man omtrent fuldstændig hjælpeløs,. fordi man ikke i dem havde fundet Forsteninger, paa Grundlag af,' hvilke man kunde naa' til en blot nogenlunde sikker Alders- -. bestemmelse; og heller ikke af Lejringsforholdene, der hyppig er stærkt forstyrrede, eller af den stærkt vekslende, petrografiske Beskaffenhed kan man vente sig nogen. paalidelig Vejledning i saa Henseende. I de senere Aar er imidlertid Universitet~ts mineralogiske Museum kommen i Besiddelse af,et ret fyldigt Materiale af Forstenhiger fra et større Antal Lokaliteter.' Ved Undersøgelse af dette' Materiale. er. det lykkedes mig at fastslaa Alderen for ikke ganske faa Aflejringer. Resultaterne af denne Undersøgelse skal ganske kort fremsættes i det følgende'l): ~. ~ Som allerede ovenfor omtalt har MøReH og v. KOENEN pndersøgtog paavist en mellernoligocæn Fauna ved Aarh us; Forsteningerne, fandtes her i sort Glimmerler, der sandsynligvisvai'j noget ghmkonitholdigt.,allerede for en Del, ' j ~ ~ Aar,siden har jeg,henført en ved Qd der forekommende Aflejri~g af sort, stærkt sandet Glimmerler til Mellemoligoeænet, og det ~ samme er Tilfældet med det graa,glaukonitholdige Ler ved Jelshøj (c. 5 Km.S. 'foraarhus}2~ Faunaen paa. disse to Lokaliteter er' i!1lidlertidefter det foreliggende 'Materiale at dømme temmelig, fattig. En adskillig rigere, mellemoligoeæn Fauna har man derimod fundet i det -: i tør, Tilsta~d - lysegraa, glimkonitholdi~e, plastiske. Ler ved Branden Teglværk i Nordsalling. Ogsaa det g'ra~' plastiske Ler ved Ulstrup (Sofielund Teglværk) indeholder en 'meilemoligoeænfauna; og det samme synes ~,t, være Tilfældet med en lignende Aflejring ved L an g aa: l) Jeg. haaber til Vin Ler i en større Afhandling at ~unne offentliggøre' en af Afbildninger ledsaget Beskrivelse af de i det jydske Oligocæri og Miocæn fundne Mollusker samt.en Redegørelse for de stratigrafi ske Forhold indenfor denne Del af vor Tertiærformation..;, " ',. 2) J; 'P. J. RAVN: Nogle Bemærkninger om danske 'l'ertiæraflejringers Alder. '- Medd. fra Dansk geol. Foren: Nr. 4; Kjøbenhavn 18~7. S. 9-10.,
Medd.' frådimsk :geol. Forening.:12. København 1900.", 'S I' Egne~ o~kring Skive findes flere Steder' graåt, plastisk Ler,: der paa Grund af de deri' fundneorganiske'reste:rinaa antages at være' meliemoligocæni, saaledes ved Teglværkerne umiddelbart nedenfor Skive' Kirke, ved Lu'ndhe de og ved Resen. '. Aflejringer med øvreoligocæn Fauna er navnlig fundne,ved' Mariager Fjord.,Ved.Cilleboi"g paa Fjordens Syd.,. side er' der' saaledes 'l' mørkt, glåukonitholdigt Ler.fundet ikkl'dærre end 45 Molluskarter, der tilhører en' udpræget øvreoligocæn Fauna. Lignende Aflejringer findes paa Fjor~. dens 'Nordside' ved Stavrslund og Røkken'daL Længere mod Sydvest, 'ved Ulstrup (Sofielund Teglværk), har jeg fundet im Aflejring af samme Beskaffenhed; den hviler sandsynligvis paa det' ovenfor omtalte' mellemolig'ocæne Ler og indeholder en D!)l Forsteninger,' som synes at tale for; at dens Alder ;,er øvreojigocæn: --'- Ogsaa, paa' Mors'og i Thy findes øvreoligocæne Aflejringer. De herfra foreliggende Forsteninger er dog forholdsvis faa;flest kendes fra. N o r dentp'ft:(c. 5 Km. SV. for Thisted). Det sorte Glimmerler' ved S il s tf u per efter al Sandsynlighed,ogsaa øvreoligocfbnt, 'og detsamme er Tilfældet med det sorte Glimmerlerved Sundby paa Mors. Fra' den efter den øvreoligocæne følgende nedremiocæne Underepoke er der hidtil ikke fmidet, nogen' marin Fauna her i Danmark., Grunden hertil 'er efter al' Sandsynlighed den, at Landet paa den. Tid ligesom' Nordtysklimd har været hævet over Havets Overflade. Det er -i høj Grad' sandsynligt, al de ',jydske Brunkul og de dertil knyttede Sand- og Dyndaflejringer er dannede i dette, Tidsafsilit. Maaske stammer en Del af de i det sydøstlige Jylland vidt udbredte. Aflejringer. ~ ar Glimmersand, og GlimmerIerfra samme Tid; Faststaaende mellemmivcæne Afl~jringer harhidtii, ikke med Sikkerhed været paaviste i,danmark. Ganske' -vist synes C. GOTTSCHE tilbøjelig til at henføre»alunjorden«ved Albækhoved til denne Underetagel); men en fornyet 1) Se y. MADSEN: KortbJadet Bogense. -' Danmal'ks geo!. Unders. I. Række, Nr. 7. Kbhvn. UlQQ. S. 22.
4 J. P.JRAVN: -Om'deolig'ocæhe ogilliocæne Aflejringer i Jylland. UIidersøg~lse af Mineralogisk Museums' og -Danmarks geo:' logiske UndersØgelse~ 's Samlinger af'fofsteninger fra' denne Lokalitet 'har 'overbevist mig om," at der herogsaa forekommer typiske oligocæue Forsteninger,'og Forekomsten af Sfenomphalus Wiechma1mi gør det da!:andsynligt, 'at'aflejringen' erøvreoligocæn; muli'gt er det jo imidlertid;' at Forsteningerne kan hidrøre fra 'Aflejringer af forskellig Alder. En sikkert mellemmiocæn Aflejring 'er derimod fundet ved ~kyu m i Thy, (ca. 14 'Km. SSV. for Thisted).,Alle:' rede MøRcH har undersøgt en Del' Forsteninger herfra og synes tilbøjelig til at henføre denne Aflejring' til Melleni- oligocænetl). Faun-aen 'e~ dog ganske' sikkert mellemmiocff!n; ~' _ Efter al Sandsynlighed kendes faststaaende, mellem:' miocæne Aflejringer endvidere fra Skive (sort GIimme~ler ved' Teglværket og' det. ny Sygehus)' samt fra 'forskellige Lokaliteter i S allin g (0xenvad, Mogenstrup, Harre og Hestbæk). 'Desuden kendes Mellemmiocænet sikkert fra to '80- ringer~ nemlig ved V i,b o r g' S~ineslagteri og paa' Var d ~ Torv. Særlig den sidst nævn~e Boring har leveret"enmængde For'steninger, :deriblandt ikke færre end 53 Arter af Mus"" linger bgsnegle alene, Aflejringerne bestaar af GlimmeI'-. sånd og GIimmerler.- Endnu skal her nævnes, at der er nogen Sandsynlighed for, at det ved'mariag er F j (dd og ved Ul s.tru P forekommende sorte Glimmerler er mellemmiocænt. - Angaaende' de øvremiocæne' Aflejringer, der saa hyppig træffes i det sydvestlige' Jylland, skal jeg kun nævne,,' at --Forsteninger indtil-nu er fundne paa følgende Lokaliteter: 'Skjæ ru ni Mølle (ved Vemb Station),- S andfe ldgaarde (c.' 16 Km. S: for -Herning), S kanderb org (nærmere' Lokalitet ubekendt), _ AlkærsigTeglværk (c. 3 Km. NV. for. Skjern), Forsom Teglværk (c. 4 Km. S. for Tarin St.) samt Esbjerg. "Endnu skal jeg' ganske kort omtale et Par Aflejringer af mere tvivlsom AldeI'. - Usikkerheden skyldes "den Omstændighed, at man endnu ikke har fundet et saa fuldstæn- 1) O" MØRCH:L c. S. 278.
Medd. fra.dansk geo]; Forening, 12. København 1908. 5 digt Materiale af Forsteninger, at det er tilstrækkeligt til en paalidelig Aldersbestemmelse. Hvad først angaar det typiske, graa, røde eller grønne plastiske Lir,' som. især forekommer' bing; Jyllands Østkyst mellem Fr'ederiCia. og Mols, da har jeg tidligere været tilbøjelig til at sammenstille det med det nordtyske»septarienthon«oghfmregne det til Mellemoligoeænet. STOLLEY anser det derimod snarere for eoeænt, idet han dog samtidig gør opmærksom paa, at en Del deraf muligvis kan være mellemoligoeænt 1).. Paa Grund af Lejringsforholden~ forekommer de!. mig nu sandsynligt, at Hovedmassen af det plastiske Ler er nedreoligoeænt, men noget tvingende Bevis for denne Anskuelses Rigtighed s'er jeg.mig dog endnu ikkei Stand til at fremføre..: 'bo... En anden Aflejring af, meget omtvistet Alder er Moleret. N. V. USSING anser det for. rimeligt,. at Moleret er oligoeænt og yngre end det plastiske Ler 2), meden's det derimo.d efter E. STOLLEYS Meninger eoeænt, idet det skal' slutte. sig nær til London; Clay 3).. Selvom, de af STOLLE Y. fremdragne Forhold maaske nok kan. siges; at tale for Rigtigheden' af den af ham fremsatte Anskuelse, kan jeg dog.- som jeg. i min ovenfor bebudede Afhandling skal. vise - langt fra anse hans Bevisførelse for fyldestgørende. Allerede -USSING har fremdraget Forhold, som: t'yder paa Uholdbarheden af STOLUYS Opfattelse, og jeg skal her omtale endnu _ et Par Iagttagelser,.som peger i samme Retning. Ved Cilleborg fandt jeg 1905 i det i ovenfor omtalte øvreoligoeæne Ler en Aflejring af vulkansk Aske; dette Fund gør det sandsynligt, at dette Ler og Moleret med dets Askelag er, saa nogenlunde jævnaldrende. I samme Retning peger endvidere den Omstændighed, at Moleret ved Silstrup overlejres i hvert Fald tilsyneladende konkordant 1) E. STOLLEY: Dihlvialgeschiebe des Londonthons~ - Archiv fur Anthrop. u. Geol. Schleswig Holstein. -3. ]899. S. 182. 2) N. V. USSING: Danmarks Geologi i almenfatteligt Omrids. 2. Udg. - Danmarks geol. Unders. III Række Nr.. 2. Kjøbenhavn 1904. S. 148-49. S) E. STOLLEY: l. c. S. 11 0.-81.
6 J. P. J. RAVN: Om de oligocæne og miocæne Aflejringer i Jylland. ' - af øvreoligocænt Glimmerler, medens det ved Svalklit hviler konkordant paa en Aflejring af plastisk Ler, derefter al Sandsynlighed er mellemoligocænt.. Til Slutning 'skal jeg i nedenstaaende Skema glveen 'Oversigt over den Aldersinddelirigaf de' jydske Tertiæraflejringer, som 'efter vort nuværende Kendskab, til disse Dannelser.forekommer mig at være den rigtigste. Øvremiocæn' " Glimmerler ved Skjærum Mølle, Sandfeldgaarde;, Skanderborg, Alkærsig, Forsom og Esbjerg." Mellemmiocæn Nedremiocæn 'Øvreoligocæn " Glimmersand ved Skyum og Viborg. Glimmerler og Glimmersand ved Varde. Glimmerler ved Skive (og i? Salling).? Sort, sandet Glimmerler ved' Mariager Fjord og ved Ul~trup. Brunkuldannelserne i Midt og Vestjylland.? Glimmersand og Glimmerler i det sydøatlige 'Jylland. Mø'rkt, glaukonitholdigt 'Ler ved Cilleborg, Stavrslund, Røkkendal og Ulstrup. ' Glimmerler ved Nordentoft, Silstrup og Sundby,',(Mors)..',? Tertiære Aflejringer ved Albækhoved.? Moleret. ',, \ Sort Gli~~erler ved Aarhus, Odder?g Jelshøj.. 'Graat plastisk Ler ved Branden, Sklve, Lund Mellemolzgocæn \ 'hede, Resen og Ulstrup. "',,? G~aat PI,ast~'sk Ler ve~ Mariager Fjord. Nedreoligoccen HOV,edmassen af det plastiske Ler i Østjylland!,mellem Fredericia og :Mols.- ' -" ' Eocæn og. 'I'? Mergel ved Viborg og Aarhus.' Paleocæn. Mergel ved Fredericiå. ',' ",.,;,. Mineralogisk Museum,d. 16. Juni 1906.. ' 23_6-06..... -. _ - - ~. ". :',..,.,.. ~ - ~..