Opportunistisk dansk fortolkning af det færøske hjemmestyres lovgivningskompetence

Forvaltningsret 29.6 - Færøerne og Grønland 1 - Personspørgsmål 3 Opportunistisk dansk fortolkning af det færøske hjemmestyres lovgivningskompetence Den 29. april 2016 vedtog det færøske parlament, Lagtinget, et kontroversielt forslag om, at dele af den danske ægteskabslov og retsvirkningslov sættes i kraft for Færøerne således, at to personer af samme køn kan indgå i borgerligt ægteskab. Anordningen træder dog først i kraft, når dens 14, stk. 2, er ophævet eller omformuleret, så den ikke giver ret til, at to personer af samme køn kan få deres borgerligt indgåede ægteskab velsignet af en præst i folkekirken. Artiklen kaster et kritisk lys på Lagmandskontorets og de involverede danske myndigheders fortolkning af hjemmestyrets lovgivningskompetence, idet bestemmelsen hævdes at være overgået til hjemmestyret med overtagelsen af sagsområdet»folkekirken«. Af cand.jur., Torkil V. Rasmussen, fuldmægtig i Færøernes Kulturministerium 1. Færøernes forfatningsretlige stilling i riget som hjemmestyre Udover Danmarks Riges Grundlov udgøres Færøernes forfatningsretlige rammer af lov nr. 11 af 31. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre (»hjemmestyreloven«), lov nr. 578 af 24. juni 2005 om færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (»overtagelsesloven«) og lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler (»fuldmagtsloven«). Inden for disse forfatningsretlige rammer har man på Færøerne med hjemmel i hjemmestyreloven en styrelsesordning (på færøsk:»stýrisskipanarlógin«), som de facto udgør en slags grundlov på Færøerne, jfr. hjemmestyrelovens liste A, nr. 1:»Færøernes egen Styrelsesordning udgør et særanliggende, jfr. hjemmestyrelovens 2. Under dette sagsområde falder Bestemmelser om Lagtinget, Lov om Valg til dette, det administrative Styre, Lagtingslovenes Tilblivelse, Vedtagelse og Stadfæstelse og deres Bekendtgørelse, egne Tjenestemænds Ansættelse, Afskedigelse, Tjenestevilkaar, Lønning og Pensionering«Både hjemmestyrelovens 4, overtagelseslovens 3 og styrelsesordningens 1 fastsætter klart, at færøsk lovgivningskompetence er betinget af færøsk overtagelse af sager og sagsområder. Disse sager og sagsområder fremgår af hjemmestyrelovens liste A og B samt overtagelseslovens liste 1. Folkekirken hører under hjemmestyrelovens liste B og overtagelseslovens liste 1, hvilket betyder, at sagsområdet kun kan overtages efter forhandling mellem de færøske og danske myndigheder. Forhandlingerne er afgørende for, om og i hvilket omfang overtagelse kan ske. I medfør af styrelsesordningens 46 bliver sager overtaget i medfør af lagtingslov, idet det klart skal fremgå af den pågældende lagtingslov, hvilke sagsområder, der overtages, og at der, når der er behov herfor, 61 udarbejdes lovgivning således, at hjemmelen overføres til de færøske myndigheder. 12 I forhold til nærværende problemstilling er spørgsmålet, om Færøerne har overtaget lovgivningskompetencen til at ophæve eller at omformulere 14, stk. 2, i ægteskabsanordningen, da det er uomtvistet, at Færøerne p.t. ikke har overtaget sagsområdet,»person-, familie- og arveretten«, om end den nuværende regering på Færøerne (»Landsstyret«) mellem Socialdemokraterne (på færøsk:»javnaðarflokkurin«), Republikanerne (på færøsk:»tjóðveldi«) og et mindre liberalt selvstyreparti med navn, Framsókn, i sit regeringsgrundlag har sat sig for at overtage det sidstnævnte sagsområde, hvilket efter planen kommer til at ske på Færøernes nationaldag den 29. juli 2018. 34 I forbindelse med forberedelserne til ægteskabsanordningens ikrafttrædelse har der været divergerende opfattelser mellem på den ene side Færøernes Kulturministerium (»Mentamálaráðið«), hvorunder folkekirken og andre trossamfund sorterer, og på den anden side Lagmandskontoret (»Løgmansskrivstovan«) og de danske myndigheder (Statsministeriet, Kirkeministeriet og Børneog Socialministeriet), om hvem der egentlig har lovgivningskompetencen til at ophæve eller omformulere 14, stk. 2, i ægteskabsanordningen således, at den - efter Lagtingets ønske - ikke giver to personer af samme køn ret til, at få deres borgerligt indgåede ægteskab velsignet af en præst i folkekirken. Den gældende bestemmelse har følgende ordlyd:»ægtefæller kan få et ægteskab, som er indgået ved borgerlig vielse, kirkeligt velsignet af en præst i folkekirken. Regler herom fastsættes af kirkeministeren.«5 Ordningen kræver for så vidt ikke lovhjemmel, og velsignelsen har ingen retlig betydning. Trossamfund uden for folkekirken kan således have særlige regler om velsignelse af ægteskaber indgået ved borgerlig vielse. 6 Dog er det således, at ordningen med velsig- 1 Forfatteren har på vegne af Færøernes Kulturministerium været involveret i visse aspekter af sagen. Synspunkter tilkendegivet i artiklen er alene udtryk for forfatterens personlige opfattelse. 2 Jfr. Álit nevndarinnar um stýrisskipanarviðurskifti Føroya (1994), Betænkning fra udvalg nedsat af Landsstyret i april 1993 vedrørende forhold omkring den færøske styrelsesordning skrevet af advokat, Sjúrður Rasmussen, advokat, Bjørn á Heygum, advokat, Hans Trygvi Henriksen, advokat, Annfinn V. Hansen og Kjartan Hoydal, side 194. 3 Jfr. Regeringsgrundlaget (på færøsk «Samgonguskjalið), side 12. 4 Jfr. Underskrevet aftale af 19. dec. 2016 mellem Færøernes Sundheds- og Indenlandsministerium (»Heilsu- og Innlendismálaráðið«) og det danske Børne- og Socialministerium. 5 Jfr. Anordning nr. 37 af 22. januar 2002 om ikrafttræden for Færøerne af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning, som senest er ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010. 6 Jfr. Folketingstidende 1968-69, tillæg B, sp. 1897. Copyright 2017 Karnov Group Denmark A/S side 1

nelse er implementeret i ægteskabsanordningen, hvorfor det har været nødvendigt at få afklaret, om det er de færøske eller de danske myndigheder, som har lovgivningskompetencen. 2. Social- og Indenrigsministeriets fortolkning: Æ1 14, stk. 2, blev overtaget sammen med den færøske overtagelse af sagsområdet»folkekirken«på side 4 i Social- og Indenrigsministeriets notat af 16. juni 2016 fremgår, at ægteskabsanordningen indeholder enkelte bestemmelser om folkekirkens behandling af ægteskabssager udover vielse. Det drejer sig om lysning ( 13), velsignelse af borgerligt indgået ægteskab ( 14, stk. 2) og mægling i sager om separation og skilsmisse ( 35, stk. 1). Hertil bemærker Social- og Indenrigsministeriet, at ændring af anordningens 14, stk. 2, og de to øvrige bestemmelser, falder uden for rammerne af loven om ægteskab mellem to personer af samme køn. Dernæst bemærker Social- og Indenrigsministeriet, at Færøerne overtog sagsområdet folkekirken i 2007, der i forslaget til overtagelsesloven af 2005 indeholder følgende definition af sagsområdet folkekirken:»under sagsområdet folkekirken hører hele den kirkelige ordning, herunder ritualerne, kirkens ansatte, deres løn og pension, kirker, kirkegårde, medlemskab af folkekirken, det folkekirkelige demokrati, den folkekirkelige økonomi, valgmenigheder og sognebåndsløsning, den grundlæggende kirkelige struktur med sognemenigheder, provstier og stifter og den gejstlige struktur med præste-, provste- og bispeembeder samt bispevalg og ansættelse af biskopper. Sagsområdet omfatter både kirkens indre og ydre anliggender.«social- og Indenrigsministeriet anfører endvidere på samme side i notatet, at der ikke ses at være taget stilling til, hvilken betydning overtagelsen af folkekirken havde for de bestemmelser i ægteskabsanordningen, der vedrører folkekirkens behandling af ægteskabssager, hvorfor det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at Færøerne med overtagelsen af folkekirken tillige har overtaget den lovgivende og udøvende magt på de tre områder (Æ1 13, 14, stk. 2 og 35, stk. 1). 3. Vurdering af Social- og Indenrigsministeriets opfattelse af spørgsmålet om overtagelse Som rigtigt anført af Social- og Indenrigsministeriet indeholder overtagelsesloven - og for så vidt også hjemmestyreloven - én og samme definition af sagsområdet folkekirken. Men det er ikke rigtigt, at der ikke ses at være taget stilling til, hvilken betydning overtagelsen af 62 folkekirken havde for bestemmelser i ægteskabsloven. Det er et væsentligt retligt element i vurderingen af spørgsmålet om færøsk lovgivningskompetence på området, at forarbejderne til lagtingsloven, der overtog folkekirken, tager udtrykkeligt stilling til spørgsmålet om afgrænsningen mellem det kirkeretlige i forhold til visse bestemmelser i ægteskabsanordningen. Dette blev tillige gennem flere år drøftet og forhandlet mellem Landsstyret og de danske myndigheder i forbindelse med overtagelsen af folkekirken. På side 2 i forarbejderne til ovenstående lagtingslov fremgår nemlig, at der er en grænseflade mellem det kirkeretlige i forhold til visse bestemmelser i ægteskabsanordningen. 7 Direkte oversat til dansk fremgår følgende af forarbejderne: 8»Det ægteskabsretlige og det kirkeretlige område nærmer sig hinanden på visse områder. Med forslaget forbliver ægteskabslovgivningen fortsat på danske hænder. Dog er der en grænseflade, som overtages, nemlig hjemmelen i 15, stk. 2 i den gældende ægteskabslov for Færøerne at afgøre, hvilke bestemte personer inden for de fra folkekirken afvigende trossamfund har hjemmel til at gifte. Den danske familiestyrelse har i brev af 24. juli 2006 bekræftet, at de er enige i, at dette er fremgangsmåden.«denne fremgangsmåde blev godkendt af Statsministeriet, ligesom Statsministeriet deltog på flere af møderne mellem Landsstyret og Kirkeministeriet om overtagelsen af folkekirken. Grunden til, at møderne mellem færøske og danske myndigheder fandt sted, var, at folkekirken som sagsområde er omfattet af hjemmestyrelovens liste B hhv. overtagelseslovens liste 1, hvilket betyder, at området kun kan overtages efter forhandling med de danske myndigheder, jfr. hjemmestyrelovens 3 og overtagelseslovens 2, stk. 2. Det fremgår af forarbejderne til overtagelsesloven, at det er disse forhandlinger, som skal afgøre, om og i hvilket omfang folkekirken kan henføres til hjemmestyret som færøsk særanliggende. 9 Henset til Social- og Indenrigsministeriets opfattelse vedrørende spørgsmålet om færøsk overtagelse af dele af ægteskabsanordningen, er det højst besynderligt, at de af Social- og Indenrigsministeriet anførte dele af ægteskabsanordningen ikke har været til genstand for forhandling mellem Landsstyret og de danske myndigheder, hvilket også taler imod en færøsk overtagelse af ægteskabsanordningens 14, stk. 2. Forslaget til den vedtagne 14, stk. 2, i ægteskabsanordningen blev fremsat som ændringsforslag under Lagtingets 2. behandling af forslaget, hvor det tillige fremgår udtrykkeligt af forarbejderne til det vedtagne ændringsforlag, at ægteskabsområdet er dansk sagsområde: 10»Ægteskabsloven er fortsat dansk sagsområde. Lagtingsadministrationen har påpeget, at Lagtinget ikke af egen drift kan ændre 14, stk. 2. Det er derfor nødvendigt, at landsstyresmanden for familieanliggender tager sagen op med den danske minister på området således, at ændringen kan foretages snarest muligt.«3.1. Delkonklusion Det må på denne baggrund antages, at Social- og Indenrigsministeriet har udeladt den nok mest væsentlige retskilde i forbindelse med overtagelsen af folkekirken, som udtrykkeligt tager stilling til, hvad der fortsat skal være på danske hænder, og hvad der i ægteskabsanordningen er overtaget af de færøske myndigheder med folkekirken. 7 Jfr. Løgtingsmál nr. 114/2006: Uppskot til løgtingslóg um broyting í løgtingslóg um ræði á málum og málsøkjum (Yvirtøka av málsøkjunum fólkakirkja og tey frá fólkakirkjuni víkjandi trúarsamfeløg). 8 Jfr.»Hjúnalags- og kirkjurættarliga økið bera við hvørt annað á onkrum øki. Við uppskotinum verður hjúnalagslóggávuøkið ikki yvirtikið. Tað verður framhaldandi á donskum hondum. Tó er eitt markamót, sum verður yvirtikið, nevniliga heimildin í 15, stk. 2 í galdandi hjúnalagslóg fyri Føroyar at gera av, hvørjir ávísir prestar innan onnur trúarsamfeløg hava heimild at gifta. Danska familjustýrið hevur í skrivi 24. juli 2006 váttað, at teir eru samdir í, at soleiðis verður farið fram.«. 9 Jfr. LFF 2005-05-11 nr 169: De færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, pkt. 3.1. 10 Jfr. Broytingaruppskot til 2. viðgerð av løgtingsmáli nr. 19/2015: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar partar av broytingum í hjúnabandslógini og rættarvirknaðarlógini, side 1:»Hjúnarbandslógin er framvegis danskt málsøki. Løgtingsumsitingin hevur víst á, at Løgtingið ikki kann broyta 14, stk. 2 av sínum eintingum. Tí er neyðugt, at landsstýrismaðurin í familjurættarmálum (Innlendis- og Heilsumálaráðið) tekur upp málið við danska ráðharran á økinum soleiðis, at omanfyrinevnda broyting kann fremjast sum skjótast.«. Copyright 2017 Karnov Group Denmark A/S side 2

Der foreligger således direkte årsagsforbindelse mellem udeladelsen og Social- og Indenrigsministeriets konklusion vedrørende spørgsmålet om færøsk lovgivningskompetence på et endnu ikke overtaget sagsområde nemlig»person-, familie- og arveretten«. 4. Færøernes Kulturministerium gjorde Lagmandskontoret og danske myndigheder opmærksomme på den divergerende opfattelse I notater af hhv. 23. aug. 2016 og 29. sept. 2016 gjorde Færøernes Kulturministerium Lagmandskontoret og andre involverede dele af Landsstyret opmærksom på forarbejderne til lagtingsloven, der overtog folkekirken. De blev også gjort opmærksom på, at Lagmandens ressortfordeling mellem landsstyremændene kun positivt nævnte hjemmelen i ægteskabsanordningens 15 som hørende under det færøske Kulturministeriums 63 ressortområde. 11 Der blev afholdt et møde den 25. okt. 2016 i Lagmandskontoret mellem Kulturministeriet og Lagmandskontoret om den divergerende opfattelse af lovgivningskompetencen i forhold til ægteskabsanordningens 14, stk. 2. Parterne besluttede, at Lagmandskontoret stillede følgende opklarende spørgsmål til Statsministeriet:»Som bekendt har lagmanden den 9. maj 2016 stadfæstet et af Lagtinget 29. april 2016 vedtaget forslag til indstilling til kgl. anordning om ikraftsættelse af dele af lov nr. 532 af 12. juni 2012 om bl.a. ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og lov om ægteskabets retsvirkninger (Ægteskab mellem to personer af samme køn). Indstillingen er modtaget i Rigsombuddet 11. maj 2016. En forudsætning for at fremme denne indstilling er efter dens eget indhold, at anordningen først træder i kraft, når 14, stk. 2 i anordning om ægteskabs indgåelse og opløsning er ophævet eller omformuleret således, at den ikke giver ret til velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to personer af samme køn. I den forbindelse har der været divergerende opfattelser af, hvem der har lovgivningskompetencen i forhold til ægteskabsanordningen 14, stk. 2, og om ændringer af bestemmelsen derfor skal reguleres ved lagtingslovgivning eller rigslovgivning. Lagmandskontoret har i vedlagde notat af 21. januar 2016 givet udtryk for det synspunkt at der skal lagtingslovgives på området, medens Mentamálaráðið i vedlagde skrivelse af 22. februar 2016 og ligeledes vedlagde supplerende skrivelser af 23. august 2016 og 29. september 2016 har givet udtryk for at der skal lovgives ved rigslovgivning på området. Social- og Indenrigsministeriet har i vedlagde skrivelser af 16. august 2016 og 29. august 2016 givet udtryk for, at der skal lagtingslovgives på området. For god ordens skyld, og for at rydde al tvivl af vejen, skal jeg derfor forespørge, om Statsministeriet er af samme opfattelse som Social- og Indenrigsministeriet, at»færøerne i forbindelse med overtagelsen af sagsområdet folkekirken efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse har overtaget den lovgivende og udøvende magt i forhold til 14, stk. 2 i ægteskabsanordningen«. 4.1. Statsministeriets svar Som svar på spørgsmålet om kompetencen vedrørende lovgivning om kirkelig velsignelse af borgerligt indgåede ægteskaber på Færøerne, jf. ovenstående mail fra Lagmandskontoret, fremsendtes et notat til de færøske myndigheder, som er udarbejdet af Børneog Socialministeriet med bidrag fra Kirkeministeriet og Statsministeriet. Det fremgår bl.a. af notatet,» at det ikke er noget til hinder for, at en lov, der generelt regulerer sagsområdet»person-, familie- og arveretten«, indeholder bestemmelser, der regulerer forhold under sagsområdet»folkekirken«eller sagsområdet»de fra folkekirken afvigende trossamfund«. Det afgørende i forhold til, hvilket sagsområde de pågældende bestemmelser regulerer, er indholdet af de enkelte bestemmelser. Der er heller ikke noget til hinder for, at en bestemmelse regulerer forhold, der falder under to sagsområder, heller ikke selvom Færøerne ikke har overtaget begge sagsområder. Det bemærkes, at rammerne for Færøernes overtagelse af sagsområder er fastlagt ved overtagelsesloven, herunder afgrænsningen af sagsområder. Den lagtingslov, hvorved Færøerne træffer konkret beslutning om at overtage et sagsområde, kan hverken indskrænke eller udvide det pågældende sagsområde. Endvidere fremgår, at Færøerne tillige har den udøvende og lovgivende magt i henhold til ægteskabsanordningens 15, stk. 1, 18, stk. 1 og 3 og 20, stk. 1. De færøske myndigheder har i dag den lovgivende og udøvende magt i forhold til de ovennævnte bestemmelser i ægteskabsanordningen.«5. Vurdering af svaret fra Statsministeriet, Kirkeministeriet og Børne- og Socialministeriet Efter den danske opfattelse i dag har de færøske myndigheder den lovgivende og udøvende kompetence på områder, som efter en materiel afgrænsning af enkelte bestemmelser i ægteskabsanordningen, hører sammen med overtagelsen af folkekirken. De danske myndigheder lægger i deres seneste svar til grund, at de færøske myndigheder har overtaget yderligere andre sagsområder i ægteskabsanordningen end de tre sagsområder, som oprindeligt blev nævnt i notatet fra Social- og Indenrigsministeriet ( 13, 14, stk. 2 og 35, stk. 1). Nu har Færøerne pludselig også overtaget 15, stk. 1, 18, stk. 1 og 3 og 20, stk. 1 uden forhandling herom og uden Lagtingets medvirken. Det er ejendommeligt, at de danske myndigheder nu skriver, at den lagtingslov, hvorved Færøerne træffer konkret beslutning om at overtage et sagsområde, hverken kan indskrænke eller udvide det i forhold til overtagelseslovens nærmere definerede sagsområde. Alligevel har Statsministeriet ved overtagelsen af folkekirken aktivt medvirket til og godkendt en aftale mellem de danske og færøske myndigheder om, at omfanget af overtagelsen i forhold til bestemmelserne i ægteskabsanordningen kun omfatter hjemmelen i ægteskabsanordningens 15, stk. 2, om at bemyndige præster inden for andre trossamfund at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Man fristes til at spørge, hvorfor man overhovedet skulle bruge så mange år på at komme til en 64 fælleserklæring om at lave en formel afgrænsning i forhold til ægteskabsanordningen i forbindelse med overtagelsen af folkekirken, hvis det alligevel er indholdet i enkelte bestemmelser, som er afgørende for spørgsmålet om omfanget af færøsk overtagelse af et sagsområde (materiel afgrænsning). Det forekommer betænkeligt, at man fra dansk side i dag skriver, at Færøerne har truffet en konkret beslutning om at overtage, da det beviseligt var tale om en fælles aftale efter forhandling mellem danske og færøske myndigheder, således som hjemmestyreloven og overtagelsesloven lægger op til. 6. Hvorfor man måske fra dansk side har valgt at fortolke sig fra problemet Det er vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt der i notatet fra Socialog Indenrigsministeriet var tale om en bevidst udeladelse af at inddrage lagtingsloven, der overtog folkekirken. Formelt forholder det sig dog således, at en hjemmel til at sætte en lov i kraft for 11 Jfr. 43, nr. 38 i resortfordelingen, jfr. fráboðan nr. 109 frá 18. september 2015 um býti av málsøkjum landsstýrisins millum landsstýrismenninar, sum seinast broytt við fráboðan nr. 99 frá 30. september 2016: Landsstýrismaðurin í mentamálum hevur tær fyrisitingarheimildir, sum eru hjá landsstýrinum í hesum lógum: A. nr. 37 frá 22. januar 2002 om ikrafttræden for Færøerne af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, 15, sbr. ræðislógini 2. Copyright 2017 Karnov Group Denmark A/S side 3

Færøerne ved kongelig anordning kun kan bruges én gang. En dansk minister kan selvfølgelig ikke ændre en af Folketinget vedtaget lov, som allerede administrativt er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, medmindre den pågældende bestemmelse i mellemtiden er ændret i Danmark. Formålet med den påtænkte ændring er, at ægtefæller af samme køn ikke skal have ret til at få deres borgerlige ægteskab velsignet af en præst i folkekirken på linje med andre ægtefæller i medfør af færøsk ret. Dette kan være udtryk for diskrimination i adgangen til kirkelige tjenester og derved religionsdyrkelse grundet borgernes seksuelle orientering. Dette afhænger dog af, hvordan ændringsloven (ophævelse eller omformulering) kommer til at se ud. Såfremt lovgiver klart giver udtryk for en vilje til at forskelsbehandle borgere grundet deres seksuelle orientering, foreligger der næppe noget tungtvejende modhensyn, som kan legitimere en mulig forskelsbehandling. Men det kan diskuteres, om den færøske lovgiver i ændringsforslaget under Lagtingets 2. behandling af forslaget til ny 14, stk. 2, klart nok eller overhovedet har tilkendegivet, at man ønsker at fravige en eventuel rettighed/frihed, der er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), således at domstolene ved brug af den i henhold til dansk forfatningsret anerkendte formodningsregel vil være afskåret fra at fortolke retstilstanden i overensstemmelse med EMRK. 12 Den materielle beskyttelse i henhold til EMRK udgør i givet fald EMRK art. 9 og/eller art. 12, jfr. art. 14. Hvad angår grundloven kan der være problemer i forhold til grundlovens 70. 13 En nærmere gennemgang af denne problemstilling falder uden for denne fremstilling, og det er endvidere ikke sikkert, at problemstillingen bliver aktuel. 6.1. At lovgive om kirkens indre anliggender - i strid med gældende forfatningssædvane Såfremt der vedtages en lovændring, som gør det umuligt for to personer af samme køn at få deres borgerligt indgåede ægteskab velsignet af en præst i folkekirken, støder man ind i et andet problem. Der gælder nemlig en forfatningssædvane på området, dvs. en fast praksis vedr. forfatningsforhold, som dog ikke er retlig, om ikke at lovgive om forhold, der vedrører kirkens indre anliggender. Sædvanen må antages at være grundet i hensynet til at sikre folkekirken en vis frihed i forhold til statsmyndighederne. 14 Siden 1849 har den danske regering i kraft af den pågældende forfatningssædvane ved ressortministeren stået for reguleringen af de indre kirkelige anliggender i det omfang, det er nødvendigt at regulere dem. Reguleringen sker gennem kongelige anordninger eller resolutioner, der udstedes efter ministerens indstilling og på ministerens ansvar. Kompetencen til at foretage den retlige regulering af anliggender, der betragtes som indre kirkelige, tilkommer kirkeministeren. Fra lovgivers side anses det for en forudsætning, at ministeren gør brug af sin kompetence, idet Folketinget hidtil har afstået fra at lovgive for disse områder, og idet en retlig regulering af de indre anliggender er nødvendig, for at folkekirken kan fungere. Siden 1849 har skiftende kirkeministre generelt udvist stor skønsomhed og været tilbageholdende med at regulere de indre kirkelige anliggender. Ministerens kompetence til at udstede anordninger på disse områder er derfor blevet udøvet på grundlag af indstillinger fra biskopper eller i form af rådgivning i form af betænkninger fra udvalg, arbejdsgrupper eller kommissioner med deltagelse af biskopper og andre teologisk sagkyndige. 15 Man kan ikke sige, at forfatningssædvanen efter overtagelsen ikke gælder længere på Færøerne, idet dansk forfatningsret, herunder gældende forfatningssædvaner 65 gælder for alle dele af Danmarks Rige. Det fremgår endvidere klart af udvalgsbetænkningen, at de rammer og traditioner, som er folkekirkens, forbliver fælles for hele kongeriget efter færøsk overtagelse af folkekirken. 16 Det fremgår også af tredje afsnit i de almindelige bemærkninger til forslaget til lagtingsloven»om folkekirken på Færøerne«, der blev sat i kraft i forbindelse med overtagelsen i 2007, 17 at der - bortset fra selve overtagelsen - på ingen måde tilsigtes at ændre rammerne omkring folkekirken. 6.2. Delkonklusion For at undgå mulige lovtekniske uoverensstemmelser med gældende ret i forholdet mellem Danmark og Færøerne, kan det tænkes at have været et bevidst valg fra dansk side at fortolke sig frem til, at Færøerne ved overtagelsen af folkekirken også har overtaget lovgivningskompetencen til at ophæve eller omformulere 14, stk. 2, i den gældende ægteskabsanordning således, at den ikke giver ret til, at to ægtefæller af samme køn har ret til at få deres borgerligt indgåede ægteskab velsignet af en præst i folkekirken. Såfremt dette er tilfældet, beror forholdet mellem Færøerne og Danmark næppe på klare retsregler, men i stedet på opportunistisk fortolkning. Motivet herfor er formentlig, at ingen dansk minister forventes at ville risikere at stå med et på Færøerne vedtaget forslag til rigslovsindstilling, som vedkommende minister formelt ikke har den fornødne lovhjemmel til at sætte i kraft for Færøerne med kongelig anordning. Især ikke da forslaget til rigslovsindstilling endvidere kan være i strid med en gældende forfatningssædvane på området samtidig med, at forslaget kan udgøre usaglig forskelsbehandling i forhold til en muligvis beskyttet rettighed eller frihed i henhold til grundloven og den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er jo kongeriget Danmark, som er pligtsubjekt i forhold til EMRK, selvom EMRK-komplekset med respekt for hjemmestyreordningen og i overensstemmelse med det dualistiske udgangspunkt i medfør af dansk forfatningsret ved anordning blev inkorporeret i færøsk ret, jfr. anordning nr. 136 af 25. februar 2000 om ikrafttræden for Færøerne af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonven- 12 Jfr. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret af Jens Elo Rytter, Forlaget Thomson (2006), 2. udgave, side 37. 13 Jfr. Grundloven med kommentarer (1. udgave) af Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2015), side 415 og 416. 14 Jfr. Grundloven med kommentarer (1. udgave) af Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2015), side 405 og 406. 15 Jfr. Pkt. 3.1.3. i lovforslag som fremsat 2012-03-14 nr 105 Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.). 16 Jfr. Álit í løgtingsmáli nr. 114/2006 (Lagtingets udvalgsbetænkning (udenlandsudvalget)): Uppskot til løgtingslóg um broyting í løgtingslóg um ræði á málum og málsøkjum (Yvirtøka av málsøkjunum fólkakirkja og tey frá fólkakirkjuni víkjandi trúarsamfeløg), jfr. løgtingsmál nr. 91/2004. 17 Jfr. Forslag til lagtingslov nr. 121/2001,»Uppskot til løgtingslóg um fólkakirkjuna í Føroyum«:»Málið við yvirtøkuni er, at fólkakirkjan verður yvirtikin, so hon kann halda fram í verandi bygnaði. Tað vil við øðrum orðum siga, at ætlanin er, at yvirtøkan ikki skal broyta fólkakirkjuna, og lógaruppskotini, ið verða løgd fram, eru gjørd eftir hesum yvirskipaða endamáli«. Copyright 2017 Karnov Group Denmark A/S side 4

tion. EMRK-anordningen trådte i kraft på Færøerne den 1. maj 2000. 7. Konklusion Konklusionen er herefter, at man åbenbart er gået fra en formel afgræsning af overtagelser af sagsområder i overensstemmelse med kravet i 46 i styrelsesordningen om overtagelse i henhold til lagtingslov til i stedet at indføre en materiel afgrænsning, hvor det efter Lagmandskontorets og de danske myndigheders opfattelse er indholdet i visse bestemmelser på andre sagsområder, som er afgørende for, om hjemmestyret har lovgivningskompetence. Det er tvivlsomt, om den af Lagmandskontoret og danske myndigheder anlagte materielle afgrænsning af overtagelsesspørgsmålet lader sig forene med kravet om forhandling i forhold til sagsområder, som er omfattet af hjemmestyrelovens liste B hhv. overtagelseslovens liste 1, om og i hvilket omfang de nævnte sagsområder kan henføres til færøske særanliggender. Sagen er nok desværre den, at den politiske virkelighed har trumfet juraen ved hjælp af dansk, opportunistisk fortolkning i direkte modstrid med den formelle afgrænsning i lagtingslovgivningen, som ellers afspejlede den fremgangsmåde, som Statsministeriet godkendte efter mange års drøftelser mellem danske og færøske myndigheder i forbindelse med forhandlingerne om rækkevidden af overtagelsen af folkekirken i 2007. Motivet for denne løsning er formentlig fra dansk side et forsøg på i videst muligst omfang at undgå unødvendige politiske problemer i det til tider anspændte forhold mellem Danmark og Færøerne. Fra dansk side ønsker man ikke at stå i den situation, at man skal gå imod Lagtingets vilje. Derudover ønsker man naturligvis ikke at risikere at handle i strid med gældende forfatningsret ved at lovgive om kirkens indre anliggender på en måde, som kan udgøre diskrimination i henhold til grundloven og EMRK. I denne sammenhæng er det besynderligt, at visse færøske myndigheder understøtter den danske opfattelse og derved underminerer den styrelsesordning, som er klart forudsat i hjemmestyreloven fra 1948. Copyright 2017 Karnov Group Denmark A/S side 5