Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, piease consult www.kb.dk
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 14 8 1 1 14 0 8 01574 2
Til m ulig F orstaaelse af En Æres erkl serincr o af Henr, Lund, Proprietær; Priis 25 Øre. Nettoindtægten tilfalder Birkerod Sogns frivillige Fattigkasse. Kjøbenhavn. I Commission hos Boghandler K. Seliønberg. Iry k t i 'ih. B. An der s en s Bogtrykkeri i Hørsholm. 18 8 8.
BI 3
3 Indledning. Den 27. Marts 1888. Den ligelydende Originalartikel indleveredes til Berlingske Tidende44 d. 20, Marts og d. 26 ei farede jeg, ved at forhøre mig om dens Skjæbne, at den var forkastet og ikka kunde optages af Mangel paa Plads14. (Hvis den fandtes, lovedes den mig tilstillet, hvad i Realiteten jo hverken gjorde fra eller til). Den Vei var altsaa spærret! Hvad nu? Henvendte jeg mig til et af de andre Blade, udsatte jeg mig jo kun for, enten mulig ny Tidsspilde ved at faae et lignende høfligt Svar, eller ogsaa en maaske saa velvillig Imødekommen, at jeg maatte befrygte en total Misforstaaelse, hvad jeg ikke kuude ønske. Hav Tak, o Gud, at Du hjalp mig og ikke lod mig blive Docent14 og lad mig ogsaa takke Berlingske Tidendens Redakteur, at han, maaske uden at vide det, hjalp mig saa herligt. Thi, i Sandhed, der var ikke Artiklens Plads! Som Contraprøve henvendte jeg mig nu til vort lokale Blad Hørsholm Avis4, og spurgte dens Redakteur ligefrem: Skulde De have Lyst til at optage denne Artikel? jeg vil sigo Dem Berlingske44 har forkastet den. Efterat have læst Artiklen og jeg ganske havde sat ham ind i Sagen ogsaa med Hensyn til hans Læsekreds, hvem Sagen jo unægtelig laae fjernere trak han paa Skuldrene og begyndte at tvivle meget om Hensigtsmæssigheden deraf. Det var et ærligt Svar og jeg
4 forstod det: det er jo altsagt: for Mængden", Massen", det store Publicum er ikke denne Sag, da den kun vil misforstaa den; men hvis en Enkelt" eller hver Enkelt vil lukke sin Dør, være alene for Gud, og saa læse høit for sig selv, saa vil Den see og forstaae ikke om jeg har Ret eller Uret, thi det er et aldeles underordnet Spørgsmaal, men om han, den A fdøde har talt Sandhed eller ei og det er Hovedsagen. Altsaa bleve vi snart enige om, at saaledes lod det sig ikke gjøre, men nu foreslog jeg Hr. Bogtrykker Andersen det er nemlig een og samme Mand om han da ikke vilde paa min Regning og Risico, mit Forlag, om jeg saa maa sige, trykke alt dette Lidet, som jeg meente at have at sige, saa maatte jeg see til at finde en Boghandler som Commissionær for Salget deraf, til eventuel Indtægt i velgjørende Øiemed, meente jeg, f. Ex. for Birkerød Sogns frivillige Fattigkasse. Dette sidste gik han ganske ind paa og da jeg i Forveien var enig med mig selv derom, vare vi snart fuldkommen enige om hele Sagen i alle sine Detailler. Og saaledes kom det igang efter saamange famlende Forsøg. Ak! hvor er et Menneske af sig selv blindt, indskrænket, langsom til at forstaae, men Gud er barmhjertig og stor, og naar man o: hvis Du og jeg, forsaavidt Vi elske ham, saa vender Alt sig til det Gode for Os, for Dig for mig. Og hermed anbefales denne lille Artikel til hver Enkelts" velvillige og rigtige Læsning, idet jeg benytter Ledigheden til at bede Alle og Enhver og hver Enkelt" især om Tilgivelse for hvad Forargelse, Sorg og Bekymring, jeg muligen har foraarsaget Nogen. Og hermed Gud befalet!
5 Til mulig Forstaaelse af afd. Dr. Søren Kierkegaards Skrifter. De Fleste ville vistnok være tilbøjelige til Adskillige have vel været det og vil Ingen andre tilstaae det, jeg tilstaaer, at jeg har havt og i sin Tid handlet i Kraft deraf den, mildest talt, fortvivlede, desperate og forkeerte Opfattelse af afd, Dr. Søren Kierkegaards, navnlig sidste Skrivelser og Artikler, at de vare, ligesom almindelige, simple, ligefremme Bladartikler, Afhandlinger alene om den eller do Gjenstande, de behandlede, istedetfor at det vistnok forholder sig paa en ganske anden Maade. Seer man nemlig hen til, hvorledes han selv opfatter og indskjærper Læsningen af Guds Ord f. Ex. i Til Selvprøvelse'- p. 34 o. flg,: at man nemlig bestandig, for at see sig i Speilet skal sige til sig selv: det er mig, der tales til, mig der tales om ligesom Propheten Nathan sagde til Kong David: Du er Manden! (Jeg indrømmer, at det ikke altid er let) eller i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand 2 Udg. p. 128 o. flg.: da vil det være Dig, hvo Du end er, som talte den netop til Dig det er ikke Talens Fortjeneste, men Din Selvvirksomheds Gjerning. Jfr. efterladte Papirer 1854 55 p. 469 o. flg. saa turde det maaskee være rigtigt, at formode, at han har ønsket alle sine Skrifter ogsaa de sidste, hvor for-
6 skjellige i Udseendet de end ere fra de andre læste og opfattede paa denne Maade og saa faaer man rigtignok en anden Opfattelse og et andet Syn paa Sagen, der mere stemmer med den Uro i Inderliggjørelse (Selvprøvelse p, 16), han virkede for, modsat Tumult, Alts Omvæltning, Uorden,. Ingen smigre mig nu med, at dette er en stor Opdagelse, thi Enhver med en lille Smule Ro, Kjærlighed og Fornuft kan jo med Lethed sige sig det selv og har vel ogsaa gjort det men naar jeg tillader mig at sige det, er det kun, fordi jeg antager det som en simpel Pligt, en ringe Opreis- ning, en Æreserklæring, jeg skylder min afdøde Onkel Dr. Søren Kierkegaard, naar jeg, efter alt mit Foregaaende i Forhold til ham, ved Guds Naade er bleven sat istand til at see Sagen, som den forholder sig, uden Phantasier, uden Illusioner, uden overspændt Exaltation, reen, nøgtern og uden fremmed Indblanding. Og hermed har jeg befriet min Sjæl, lettet, saavidt mig muligt, min Samvittighed og tør maaskeø nu haabe, at passe mig selv og min Bedrift, idet jeg bliver og forbliver enhver Enkelts* ærb. hengivne H enr. L und. Friheden, 18. Marts 1888.
i '. ' i
fp - ft: 1 t * : - g k t : ' : I n H i