Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Relaterede dokumenter
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 FAABORG-MIDTFYN STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 RINGKØBING-SKJERN STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

FREDERICIA 38,4 MIO. KR.

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SVENDBORG. 45,8 MIO. KR. Så meget kan Svendborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune

HOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

LYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune

JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6

SORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT.

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

HALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FREDERIKSHAVN 20,9 PCT.

MARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune

DRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT.

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

HERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

THISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

RANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Fakta om konkurrenceudsættelse

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Transkript:

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HILLERØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde ind med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af bl.a. ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer eller sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2013 udbød kommunerne 26,0 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2012 var tallet 25,2 pct. Stigningen på de 0,8 pct. point er primært sket inden for de sociale opgaver. Trods det er der stadig et stort potentiale netop der, idet de sociale opgaver udgør næsten 60 pct. af driftsbudgettet i kommunerne. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti kommuner med den højeste konkurrenceudsættelse inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 39,1 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 39,1 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2013 (pct.) Ændring fra 2012-2013 (pct. point) Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2013 (pct.) Hillerød 30,0 1,8 1,9 Region Hovedstaden (kommunalt gns.) 26,8 0,4 0,3 Landsgennemsnit 26,0 0,8 0,5 Gribskov 42,3 0,5 1,4 Fredensborg 27,4-1,2-0,1 Frederikssund 27,7 0,9 0,8 Halsnæs 22,6-5,3-0,2 Note: IKU står for Indikator for KonkurrenceUdsættelse og viser den andel af de kommunale driftsopgaver, som udsættes for konkurrence ud af de opgaver, det er muligt at konkurrenceudsætte. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger BESPARELSESPOTENTIALET I HILLERØD KOMMUNE I Hillerød kan der spares op til 26,2 mio. kr. årligt ved at øge konkurrencen om de udbudsegnede offentlige opgaver, svarende til de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedko n- to. Besparelsespotentialet svarer til En nedsættelse af kommuneskatten med 0,30 procentpoint Årlige lønomkostninger for 54 skolelærere Årlige lønomkostninger for 67 social- og sundhedsassistenter

BESPARELSESPOTENTIALET I HILLERØD Hovedkonto IKU 2013 (pct.) Potentiel IKU (pct.) Ekstra konkurrenceudsættelse (mio. kr.) Besparelsespotentiale (mio. kr.) Byudvikling 50,3 73,9 17,3 2,6 Trafik og infrastruktur 29,5 80,2 48,5 7,3 Undervisning og kultur 21,3 35,1 63,4 9,5 Sundhed 10,1 27,8 11,5 1,7 Sociale opgaver 31,8 34,6 32,7 4,9 Administration 29,4 29,8 1,0 0,2 Total 30,0 39,1 174,4 26,2 Note: Den potentielle IKU viser, hvor mange procent af opgaveløsningen, kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger BESPARELSESPOTENTIALE (MIO. KR.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES 4,9 0,2 2,6 Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. 73 mio. kr. 1,7 9,5 Byudvikling Undervisning og kultur Sociale opgaver 7,3 Trafik og infrastruktur Sundhed Administration Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. 96 mio. kr. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. 462 mio. kr. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. 65 mio. kr. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. 1.165 mio. kr. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. 290 mio. kr. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af 87 cases inden for forskellige opgaveområder. Læs mere om beregningen og offentlig-privat samarbejde på di.dk/kommunefakta. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL. IKU angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence.

Holbæk Kommune udbyder hjemmepleje og plejecenter Holbæk Kommune udbød i juni 2012 praktisk hjælp og personlig pleje til visiterede borgere i hjemmeplejens distrikt øst. Som en del af udbuddet kunne man også byde ind på driften af Plejecenter Kastanjely. Førhen havde man tilvejebragt det frie valg via godkendelsesmodellen, hvor kravet var, at man skulle matche kommunens priser. Kommunen søgte gennem udbuddet at skabe konkurrence om ydelserne og herigennem sætte en ny standard. Forenede Care A/S vandt udbuddet og har siden fungeret som hovedleverandør og stået for driften af Plejecenter Kastanjely. Andre leverandører skal således kunne godkendes under samme betingelser som Forenede Care A/S for at kunne få lov til at levere praktisk hjælp og personlig pleje. Udbuddet er et godt eksempel på, hvordan konkurrenceudsættelse kan bruges som et værktøj til omkostningsminimering. Man får skabt incitament til at effektivisere og får generelt lavet et pris-tjek ved udbuddet. Ved at kombinere flere ydelser inden for hjemmeplejen og muligheden for at drive et plejecenter i ét udbud har man formået at skabe et forretningsgrundlag for eventuelle leverandører. Kommunen har også selv set behovet for at forny sig, og bød derfor ind på lige fod med private aktører. Kommunen kan ved udbuddet få en årlig økonomisk gevinst på helt op til 5 mio. kr. årligt. Kommunen understreger, at kvalitetsniveauet er fastsat, men at Forenede Care A/S derudover kan levere og organisere ydelsen, som de finder bedst. Vi har været i gang i et års tid, og forløbet har været, som vi forventede, indtil nu. Vi er, som aftalt i udbuddet, i en løbende dialog med Forenede Care, hvor begge parter bidrager og udveksler idéer Formand for Udvalget for Voksne i Holbæk Kommune, Pernille Kruse

Varde Kommune vinder selv sit eget udbud og sparer 4,2 mio. kr. Varde Kommune vandt i februar 2014 en opgave på 20 mio. kr. på vej- og parkområdet, efter at opgaven havde været konkurrenceudsat. Kommunen valgte at udbyde opgaven som en totalentreprise, hvor alt fra vedligeholdelse af veje, legepladser og parker til rengøring af offentlige toiletter og rastepladser i to af kommunens tre distrikter var inkluderet i udbuddet. Udover kommunens egen driftsafdeling bød fire private virksomheder på opgaven. Det bedste bud kom dog fra kommunen selv, som derfor endte med at vinde den seksårige kontrakt. Resultatet blev en besparelse på 4,2 mio. kr. over seks år, hvilket svarer til en årlig effektiviseringsgevinst på tre pct. Eksemplet illustrerer fordelen ved konkurrenceudsættelse. Hvis en kommune kan påvise, at den er bedre og billigere end det, markedet kan tilbyde, så kan de vinde et udbud på lige vilkår. Udbuddet understreger desuden, at kommuner, der arbejder hårdt på at effektivisere deres egen drift, har en reel chance i konkurrencen med det private marked. Sund kappestrid om de offentlige opgaver har med andre ord en væsentlig betydning for effektiviteten af den offentlige service. Vi har igennem flere år arbejdet målrettet med at effektivisere driften. Nu har vi bevist, at vi i direkte konkurrence med private aktører er fuldt ud konkurrencedygtige. Det er meget tilfredsstillende, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet Driftschef Bjarne Fly, Varde Kommune

Partnerskab giver gevinst på sygedagpenge i Assens Kommune Et offentlig-privat samarbejde på sygedagpengeområdet har betydet store gevinster i Assens Kommune samtidig med, at sygemeldte borgere er blevet hurtigere raske. Det viser Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI s evaluering af kommunens partnerskab med Falck Jobservice. Samarbejdet har været båret af en partnerskabstankegang, hvor både kommunen og Falck har haft en tilskyndelse til at reducere udgifterne til sygedagpenge i kommunerne ved at nedbringe varigheden af sygedagpengesager. De centrale indsatser i partnerskabsmodellen har blandt andet været tilførsel af medarbejderressourcer, implementering af nye redskaber til dokumentation og opfølgning, udvikling af aktive tilbud og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse. Finansieringen af indsatsen har fungeret således, at Falck investerede et beløb henover samarbejdsperioden og kun modtog løn for deres indsats, såfremt kommunen opnåede besparelser på de langvarige sygedagpengesager en såkaldt no cure, no pay -model. Besparelsen blev således delt mellem kommunen og Falck, mens Falck bar den primære risiko i tilfælde af, at kommunen ikke opnåede besparelser. Helt konkret betød partnerskabet med Falck Jobservice, at varigheden af et gennemsnitligt sygedagpengeforløb blev forkortet fra 29,6 uger i 2009 til 26,6 uger i 2012. Derudover er antallet af langtidssygemeldte borgere reduceret fra 95 i 2008 til 67 i 2012. SFI s evaluering viser endvidere, at varigheden af sygedagpengeforløbene i Assens Kommune er reduceret signifikant i forhold til sammenlignelige kommuner. Samarbejdet har både forbedret vores service over for syge borgere og samtidig skabt store økonomiske besparelser, der svarer til eksempelvis 225 børnehavepladser om året Formand for Job- og Arbejdsmarkedsudvalget Lone Akselsen, Assens Kommune Samarbejdet betød en markant afkortning af sygeperioden, en reduktion i antallet af langtidssygemeldte på 37 pct. samt en reduceret udgift på 19,2 mio. kr. årligt. De 6.000 Assens-borgere, der årligt modtager sygedagpenge, får i dag en hurtigere og bedre indsats end tidligere.

Kvalitetsløft i hjemmeplejen via mobilapp i Ballerup og Furesø Kronika er en helt ny form for sundhedsapp, udviklet til brug i den kommunale hjemmepleje. App en er et produkt af et succesfuldt samarbejde mellem Region Hovedstaden, Ballerup og Furesø Kommuner samt Viscom A/S og Effector A/S. Ideen opstod blandt fire sygeplejersker fra hver deres fagområde på Herlev Hospital, som ville forbedre kommunernes social- og sundhedspersonales mulighed for at indhente information om borgernes sundhedstilstand. Hjemmehjælperen har via Kronika adgang til information om forskellige kroniske sygdomme på mobilen. Kronika henvender sig til SOSUhjælpere og SOSU-assistenter, der tager sig af borgere, som lider af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), type 2-diabetes, hjertesvigt eller hjertekramper. App en rummer både information om symptomer og behandling samt en række gode råd, der klæder plejepersonalet på til at identificere og behandle borgernes symptomer. Får fru Hansen f.eks. åndenød, kan personalet finde mobilen frem og se, hvad de skal gøre, og mindsker dermed risikoen for indlæggelse på sygehus. Det gør Kronika til et effektivt arbejdsredskab. Region Hovedstaden testede indledningsvist idéen af i Ballerup og Furesø Kommuner og har herefter inddraget de to virksomheder. For at sikre, at hjemmehjælperne ville finde værktøjet relevant og forbedre deres arbejde, har alle parterne holdt flere workshops sammen, inden den første version af Kronika blev lanceret. Alle disse kræfter på tværs af kommuner, region og private virksomheder har bidraget til den unikke og skræddersyede løsning, som Kronika er. Kronika er udover at være et effektivt arbejdsredskab også et læringsredskab, der kan bruges som forberedelse til hjemmebesøg hos borgerne. App en har separate afsnit om hver af de fire kroniske sygdomme, som plejepersonalet enten kan læse i ro og mag eller få læst højt, mens de er på farten. Desuden har personalet mulighed for at se informative videofilm om de fire sygdomme. Med Kronika har vores hjemmehjælpere fået et værdifuldt mobilværktøj, der sikrer, at de altid har den fornødne information lige ved hånden. Dette vil øge kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser hos borgerne. Souschef Karin Bjerre Kohn, Ballerup Hjemmepleje