ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

Relaterede dokumenter
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - DECEMBER 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

Sammendrag. Dyregruppe:

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

BENCHMARKING AF FODERUDGIFT

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

Smågriseproducenterne

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

Slagtesvineproducenterne

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012

Hvornår og hvorfor skal jeg

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

Tema. Brug værktøjerne

Slagtesvineproducenterne

Økonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

Smågriseproducenterne

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Smågriseproducenterne

Økonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering

Slagtesvineproducenterne

Smågriseproducenterne

Økonomi for griseproducenter. 6. Februar 2018

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

Rentabilitet i svineproduktion

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap smågrise og drev 144 ha. i Produktion:

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

Produktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JANUAR 2019

Aktuelt benchmark (fra uge 25) Tican Danish Crown. v. Bjarne Knudsen,

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

Effektivitsrapport for avlsdyr

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

Kompensation ved udsættelser og fremrykning. Aktuelt benchmark

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

slagtesvineproducenterne,

Produktionsøkonomi Svin

Generelle forudsætninger for sohold

Transkript:

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget pr. enhed. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MICHAEL GROES CHRISTIANSEN UDGIVET: 23. JANUAR 2013 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Management, Produktionsøkonomi Sammendrag Priserne i 2013 er højere end set længe, og værdien af en reduceret dødelighed giver en høj økonomisk gevinst. Med de høje priser og rimelige bytteforhold skal der være fokus på produktionens størrelse. Enten i form af producerede enheder eller størrelsen (kg tilvækst) på de producerede enheder. Opmærksomhed på spild i form af for mange spildfoderdage pr. kuld, for høj dødelighed eller for ringe fodereffektivitet er ekstra vigtigt i 2013. Dette notat er baseret på de gennemsnitlige forventninger til 2013 med hensyn til foderpriser primo 2013. I gennemsnit for 2013 forventes der en afregningspris på 13 kr. pr. kg, mens slagtesvinefoderprisen forventes at blive ca. 2 kr. pr. FEsv. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne. Aktivitetsnr. 76. Journalnr.: 32101-D-13-00584. 1

Baggrund Der er ofte behov for at lave følsomhedsberegninger og cost benefit analyse i besætninger. Dette notat viser, hvad ændringer i produktivitet kunne betyde økonomisk pr. årsso eller pr. gris. Den økonomiske værdi af ændringer i produktivitet er noteringsafhængig, mens ændringer i effektivitet, såsom skift til billigere foder, eller bedre kødprocent og bedre foderudnyttelse, ikke er afhængige af noteringen. Materiale og metode Formålet er at beregne de økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet. Beregningerne er baseret på grundlaget for den beregnede smågrisenotering december 2012. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i budgetforventningerne til 2013. Her forventes en Danish Crown notering på 12,5 kr. pr. kg [1]. Med diverse korrektioner og indregning af efterbetaling, forventes den gennemsnitlige afregningspris at blive 13,00 kr. pr. kg. Konsekvensberegninger er beregnet på basis af de foderpriser, som er vist i tabel 1. Tabel 1: Forventede gennemsnitlige foderpriser i 2013 Sofoder 1,97 kr. pr. FEsv Smågrisefoder 2,55 kr. pr. FEsv Slagtesvinefoder 1,99 kr. pr. FEsv For de forhold, der har indflydelse på produktiviteten, f.eks. daglig tilvækst, dødelighed og levendefødte grise, øges den økonomiske effekt med stigende notering i nominelle kroner. Af hensyn til dette er tabellerne med varierende noteringer. Resultater Alle resultater er opdelt i søer til og med fravænning, smågrise fra 7-30 kg og slagtesvin 30-107 kg. Først vises sammenhængen mellem notering og pris pr. gris i hver tabel. Resultater er derudover opdelt i noteringsafhængige værdier og noteringsuafhængige værdier. Søer til og med fravænning (7 kg) En levendefødt gris mere pr. kuld har en værdi på 504 kr. pr. årsso i 2013. Hold fokus på søernes huld ved fravænning og vær omhyggelig med brunstkontrol. De bedste besætninger i Danmark har en pattegrisedødelighed, som er 5 pct. point under landsgennemsnittet. Det har en værdi på ca. 382 kr. pr. årsso. En spildfoderdag pr. kuld koster ca. 20 kr. pr. årsso i tabt DB. Benchmark besætninger på spildfoderdage pr. kuld og fravænnede pr. kuld. De underliggende forklaringer til et for lavt antal 2

fravænnede pr. kuld er for få levendefødte eller for høj pattegrisedødelighed. Fravænnede grise pr. årsso er påvirket af fravænningsalderen i besætningen. Fravænnede grise pr. årsso er derfor mindre velegnet til benchmarking af effektivitet mellem besætninger end de nævnte nøgletal. Tabel 2: Økonomisk konsekvenstabel søer til og med 7 kg. Baseret på forventede foderpriser i 2013 Notering, DC, kr. pr. kg 10,50 11,50 12,50 13,50 14,50 Afregningspris inkl. efterbetaling, kr. pr. kg 11,00 12,00 13,00 14,00 15,00 7 kg, kr. pr. gris 206 235 263 291 319 Søer til fravænning +/- ændring Kr./årsso Kr./årsso Kr./årsso Kr./årsso Kr./årsso DB pr. årsso Ved given notering 1.621 2.428 3.235 4.042 4.849 Levendefødte grise pr. kuld* +/ 1 gris 397 450 504 558 612 Fravænnede grise pr. årsso +/ 1 gris 206 235 263 291 319 Døde i diegivningsperioden** +/ 5 pct. point 289 336 382 429 475 Spildfoderdage pr. kuld*** +/ 1 dage pr. kuld 11 15 20 25 30 Fravænningsvægt**** +/ 1 kg 297 340 383 426 469 Noteringsuafhængige værdier Sofoderpris +/ 0,1 kr. pr. FEsv 154 154 154 154 154 Rente +/ 1 pct. point 144 144 144 144 144 *(7 kg pris x 0,85 x 2,25) **(levendefødte x 0,05 x 2,25 x (7 kg pris-5,5*3*kr. pr. FEso) ***(DB pr. dag x 2,25 kuld pr. so) eller omkostning pr. dag ****Værdi ifølge den beregnede notering, ingen korrektion for evt. merfoderforbrug Smågrise, 7-30 kg Noteringen er tæt på nulpunkt i 2013, og der er gode penge at tjene på ekstra høj daglig tilvækst. En reduceret smågrisedødelighed på 1 procentpoint giver ca. 3,5 kr. pr. smågris i 2013. 3

Tabel 3: Økonomisk konsekvenstabel smågrise 7-30 kg. Baseret på forventede foderpriser i 2013. Notering, DC, kr. pr. kg 10,50 11,50 12,50 13,50 14,50 Afregningspris inkl. efterbetaling, kr. pr. kg 11,00 12,00 13,00 14,00 15,00 Smågrisepris 7 kg Kr./gris 206 235 263 291 319 Smågrisepris 30 kg Kr./gris 360 401 443 484 526 Afgangsvægt* +/ 1 kg 6,2 6,5 6,9 7,2 7,5 Smågrise +/- ændring Kr./ gris Kr./ gris Kr./ gris Kr./ gris Kr. / gris DB pr. gris Ved given notering 23 37 50 64 77 Daglig tilvækst, g/dag** 435 +/ 10 gram 0,5 0,8 1,1 1,4 1,7 Δ DB/gris ved ændring i +/ 1 kg 1,30 1,62 1,94 2,26 2,58 afgangsvægt Døde +/ 1 pct. point 2,8 3,2 3,5 3,9 4,2 Noteringsuafhængige værdier FEsv pr. kg tilvækst +/ 0,1 FEsv 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 Smågrisefoderpris +/ 0,1 kr. pr. FEsv 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 Rente +/ 1 pct. point 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 *Ændring i salgspris/gris **Øget daglig tilvækst bruges til at producere flere smågrise pr. stiplads Slagtesvin I 2013 bør der være ekstra fokus på foderpris, fodereffektivitet og reduceret dødelighed. Billigere foder er altid attraktivt og en blanding, som er 0,1 kr. pr. FEsv billigere, vil give en gevinst på 22 kr. pr. produceret slagtesvin. Et foderforbrug som er 0,1 FEsv pr. kg tilvækst lavere end før, giver en gevinst på ca. 15 kr. pr. gris. Billigere foder, som sænker foderprisen med 0,1 kr. pr. FEsv, må derfor maksimalt øge FEsv pr. kg tilvækst med 0,14 FEsv pr. kg tilvækst. Vær opmærksom på dette bytteforhold mellem foderets pris og eventuel påvirkning af fodereffektiviteten. Hvis dødeligheden kan sænkes med 1 pct. point øges indtjeningen med ca. 7,5 kr. pr. produceret slagtesvin. Der er forudsat en gennemsnitlig slagtevægt på 82 kg, men vær opmærksom på at flere slagterier forventes at hæve basisvægtintervallet i 2013. Der er ca. 4 kr. pr. slagtesvin ved at øge slagtevægten med 1 kg, forudsat at leveringen sker i basisvægtintervallet. Intervallet for optimal slagtevægt på individniveau er højeste slagtevægt i basis minus de kg slagtekrop, som en gris tæt på optimal slagtevægt tager på mellem hver levering. Hvis leveringen skubbes 1 uge, bliver en gris ca. 5 kg slagtevægt tungere. Hvis højeste basisvægtinterval er 88,9 kg, har økonomisk optimalt leverede grise en slagtevægt på mellem 84-88,9 kg. Optimal gennemsnitlig slagtevægt er lavere og afhænger af mange forhold i besætningen. Ved sektioneret drift falder staldudnyttelsen for meget, hvis alle grise skal slagtes ved optimal slagtevægt på individniveau. Følgende formel angiver den maksimale gennemsnitlige slagtevægt. 4

Maksimal gennemsnitlig slagtevægt = højeste basisslagtevægt 3,5 kg slagtevægt. En lavere gennemsnitlig slagtevægt er oftest bedre end den maksimalt opnåelige, hvis DB pr. stiplads derved bliver højere. Et lavere DB pr. gris som følge af lavere slagtevægt opvejes i disse besætninger af flere producerede grise pr. stiplads pr. år. Følgende tommelfingerregel vil passe på de fleste slagtesvinebesætninger og i de fleste økonomiske bytteforhold. Økonomisk optimal gennemsnitlig slagtevægt/stiplads = højeste basisslagtevægt 5 kg slagtevægt Ved specialgriseproduktion som UK, eller ved levering til Tican, skal der normalt yderligere fratrækkes 1-2 kg slagtekrop fra den økonomisk optimale gennemsnitlige slagtevægt pr. stiplads. For at opnå UK tillæg skal slagtevægten være i basis. Ved UK bør der indlægges en større sikkerhedsmargin, så optimal leveringsvægt på individniveau bliver ca. 2 kg lavere end de 5 kg slagtevægt, som der tidligere blev vist. Det reducerer naturligvis den gennemsnitlige slagtevægt. Ved levering til Tican gives bonus på 10 øre pr. kg, hvis slagtevægten er mellem 77-83,9 kg, mens basisvægtintervallet går op til 89,9 kg. Tabel 4: Økonomisk konsekvenstabel - slagtesvineproduktion, baseret på forventede foderpriser i 2013 Notering, DC, kr. pr. kg 10,50 11,50 12,50 13,50 14,50 Afregningspris inkl. efterbetaling, kr. pr. kg 11,00 12,00 13,00 14,00 15,00 Smågrisepris 30 kg 360 401 443 484 526 Slagtesvin +/- ændring Kr./ gris Kr./gris Kr./gris Kr./gris Kr./gris DB pr. gris Ved given notering 45 86 126 167 207 Daglig tilvækst, g/dag* 898 +/ 100 g 0-4,9 0-9,2 0-13,6 0-17,9 0-22,3 Slagtevægt** +/- 1 kg slagtevægt 1,9 2,9 3,9 4,9 5,9 Døde/kasserede +/ 1 pct. point 6,3 6,9 7,5 8,2 8,8 Noteringsuafhængige værdier FEsv pr. kg tilvækst +/ 0,1 FEsv 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 Basisvægt*** +/- 10 pct. afregnet til basisvægt 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Kødprocent +/ 1 pct. point 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 Pris slagtesvinefoder +/ 0,1 kr. pr. FEsv 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 Rente +/ 1 pct. point 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 *Producerede grise pr. stiplads ændres **Under forudsætning af at de afregnes til basisvægt Konklusion De høje foderpriser gør det ekstra vigtigt at fokusere på den samlede foderomkostning pr. produceret/solgt gris. De nominelle smågrisepriser er høje grundet de høje noteringer. Fokus på reducering af dødelighed er mere værd end tidligere, fordi grisen er mere værd og fordi hver død gris også har haft et foderforbrug. 5

Referencer 1) Udesen 2012. Prognose for noteringen for svin, december 2012. NOTAT NR. 1230. Videncenter for Svineproduktion //fu// Tlf.: 33 39 40 00 Fax: 33 11 25 45 vsp-info@lf.dk en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 6