Vejledning om tilskud til ikke-kommercielle radiostationer i 2013



Relaterede dokumenter
Vejledning om tilskud til ikkekommercielle radiostationer 2016

Vejledning om tilskud til ikkekommercielle radiostationer 2015

Vejledning om tilskud til ikke-kommercielle tv-stationer i 2013

Vejledning om tilskud til ikkekommercielle radiostationer 2014

Vejledning om tilskud til ikkekommercielle radiostationer

Vejledning om tilskud til ikkekommercielle radiostationer 2017

Vejledning om tilskud til lokale radio- og tv-stationer 1

Vejledning om tilskud til ikkekommercielle radiostationer

Vejledning om tilskud til ikkekommercielle tv-stationer 2014

Vejledning om tilskud til ikkekommercielle tv-stationer 2016

Vejledning om tilskud til ikkekommercielle tv-stationer

Vejledning om tilskud til ikkekommercielle tv-stationer 2017

BIBLIOTEK OG MEDIER. ~ sryrelsln For~ lvgaderummet (Lorry) Bogtrykkervej 25, st. th København NV. Tilsagn om tilskud i 2009 og 2010 i MUX l

VEJLEDNING VEDR. INDSENDELSE AF ÅRSREGNSKAB Februar 2005

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed.

Bilag 2. Vejledning til udbud af ledig sendetid på lokalradioområdet

Ansøgningsskema til landsdækkende programvirksomhed

Ansøgningsskema. Driftstilskud 2008 til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer

Bilag 9: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

Ansøgningsskema til regional programvirksomhed

LOV nr 1531 af 21/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Kulturministeriet

Ansøgningsskema til landsdækkende programvirksomhed

Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

Afgørelse om tilsyn med Foreningen MV TV (MidtJysk Lokal TV)

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Tilladelsesnummer Radio Vest's venner Holmegade Ulfborg.

Ansøgningsskema til landsdækkende programvirksomhed

Ansøgningsskema til landsdækkende programvirksomhed

Tilsyn med programvirksomhed og tilskudsforhold

Bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1 1)

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 30. december 2004 om tilskud til lokale radio- og tv-stationer mv.

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3

Regnskabs- og revisionsbestemmelser. for det folkeoplysende foreningsarbejde & folkeoplysende voksenundervisning

I medfør af tekstanmærkning nr. 200 ad til 21 på finansloven for finansåret 2017 fastsættes:

Udkast til Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen

Radio- og tv-nævnets ansøgningsrunde til programtilladelse til særordningen i MUX 1

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

Oplæg om reglerne om skjult reklame ved Slots- og Kulturstyrelsen

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3

Bekendtgørelse om tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om Europa

Bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1 1)

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Instruks til brug for revisors afgivelse af erklæring vedrørende distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter for 2014/2015.

TV Sydsjælland CVR. nr

Udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1 1)

Afgørelse om tilsyn med Radio Vest

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer

Bekendtgørelse om tilskudsordning for yngre fiskeres førstegangsetablering

Folkets Radio København Lokalradionævnet i København København NV Øvrighedskontoret, Rådhuset 1599 Kbh. V. København den 2.

Bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1 1)

Afgørelse om tilsyn med Foreningen TVdot

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Pulje til afholdelse af naturvidenskabelige olympiader og konkurrencer m.v. 2017/18 (olympiadepuljen)

Tilladelse til ikkekommercielt tv i MUX 1

Bekendtgørelse om tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om Europa

Eksempel på foreningsvedtægter, der opfylder folkeoplysningslovens. Vedtægter for forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til DAB-blok 3

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Bekendtgørelse om maritim omstillingspulje

Udkast til Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen

Bekendtgørelse om tilskudsordning for yngre fiskeres førstegangsetablering

Afgørelse om tilsyn med Sønderborg Lokal TV

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

BEK nr 1594 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august Senere ændringer til forskriften Ingen

Afgørelse om tilsyn med Sønderborg Lokal TV (SLTV)

22. maj Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

Retningslinjer for Friluftsrådets Lokalforeningspulje (spillehalsmidler)

Vedrørende ansøgning om driftstilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, tips- og lottomidler 2013.

9330 Dronninglund Postboks 462 Boulevarden Aalborg. København den 22. august 2005

Udkast til Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser

Det ikkekommercielle lokalradioudbud ved Slots- og Kulturstyrelsen

Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Vilkår for tilskud fra tips- og lottomidler til forskning og forskningsformidling

Bekendtgørelse om egnsteatre

Instruks til brug for revisors afgivelse af erklæring vedrørende distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter for 2020.

Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen

Vejledning til ansøgning om støtte fra Lokalforeningspuljen

Bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed

Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v.

Pulje til afholdelse af naturvidenskabelige

Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v.

Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v.

Kirkhoff. Foreningen TV Møn CVR. nr Årsrapport for. Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab CVR

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

Tilladelse til ikkekommercielt tv i MUX 1

Tilladelse til ikkekommercielt tv i MUX 1

Bilag 1. Ansøgningsskemaet skal indeholde oplysninger om: a. Hvilke formål branchearbejdsmiljørådet har med aktiviteten,

Forslag. Lov om ændring af lov om maritime uddannelser

Tilsyn med programvirksomheden 2014

Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser

Foreninger, der modtager tilskud skal aflægge regnskabs- og tilskudsbeløbene digitalt. Der sker fra siden

Tilladelse til ikkekommercielt tv i MUX 1

31. musikdramatik - eller

Tilladelse til ikkekommercielt tv i MUX 1

Ansøgningsvejledning til forsøgsordningen

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til nye forretningskoncepter for varmepumper til bygningsopvarmning og procesformål i erhverv

Transkript:

Vejledning om tilskud til ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Ansøgning og ansøgningsfrist... 3 Alle foreninger skal have et cvr-nr. og angive et P-nr.... 4 Skift af cvr.-nr... 4 Reklamer... 5 Sponsorering... 5 Radio- og tv-nævnets behandling af ansøgninger... 6 Beregning af tilskudsstørrelsen mv.... 7 Anvendelse af tilskuddet... 8 Udbetaling af tilskuddet... 8 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud... 9 Nyt vedrørende regnskab og revision m.v... 9 Vedtægter... 10 Budget... 11 Regnskabsaflæggelse... 11 Revision af regnskab... 12 Opbevaring af udsendelser... 12 Overtrædelse af tilskudsbetingelserne... 12 Radio- og tv-nævnets tilsyn... 13 Supplerende oplysninger... 13 Vejledning om tilskud til lokale ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Side 1 af 13

Indledning Denne vejledning beskriver mulighederne for at søge tilskud fra tilskudspuljen til lokal radioproduktion iflg. bekendtgørelse nr. 881 af 17. september 2009 om lokalradiovirksomhed. Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radiostationer med tilladelse til lokal programvirksomhed eller til registrerede foretagender, som ikke har reklameindtægter. Gaver og sponsorbidrag anses ikke som reklameindtægter. Der gøres opmærksom på, at skjult reklame ikke er tilladt. Endvidere må en radiostation, der modtager tilskud, ikke have reklameindtægter fra en hjemmeside, der drives som en del af radiovirksomheden. Indtægter fra evt. bannerreklamer på stationens hjemmeside er tilladte, såfremt driften af hjemmesiden ikke finansieres af tilskudsmidler, og at brugen af bannerreklamer ikke sker på det udsendte radiosignal. Reglerne om reklame og sponsorering kan findes på vores hjemmeside www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/reklamer-i-radio-og-tv/regler/ Der kan alene ydes tilskud til stationer, der har bred kontakt til lokalsamfundet. For stationer knyttet til en uddannelsesinstitution, vil Radio- og tv-nævnet betragte institutionen som stationens lokalsamfund. Radio- og tv-nævnet fastsætter fordelingen af tilskudsmidlerne mellem radio- og tv-området på baggrund af rammen for den årlige bevilling til formålet med tillæg af eventuelle tilbagebetalte tilskudsbeløb fra tidligere år. Som led i medieaftalen for 2011-2014 er der i øjeblikket årligt afsat 43,8 mio. kr. som tilskud til ikke-kommerciel lokalradio og tv. Hertil skal lægges eventuelle tilbagebetalinger af driftstilskud fra tidligere år samt bortfaldne tilsagn. Driftstilskud kan søges af alle ikke-kommercielle tv-stationer, der har en programtilladelse (se mere under menupunktet "Tilladelse eller registrering"). Det af Radio- og tv-nævnet fastsatte beløb til radio-området skal mindst udgøre 30 pct. og maksimalt 50 pct. af den samlede bevilling jf. 20 i bekendtgørelse nr. 881 af 17. september 2009 om lokalradiovirksomhed samt 28, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1423 af 20. december 2011 om ikkekommercielt tv i MUX 1. Vejledning om tilskud til lokale ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Side 2 af 13

Ansøgning og ansøgningsfrist Radio- og tv-nævnet gennemfører én årlig ansøgningsrunde. Ansøgningsfristen for tilskud i 2013 er fastsat til onsdag den 17. oktober 2012 kl. 12 for alle, der har en gyldig programtilladelse eller en registrering (kabel-radio). For sent modtagne ansøgninger vil ikke komme i betragtning og all ansøgningen SKAL udfyldes elektronisk. Erklæring om rigtighed Stationen skal underskrive en erklæring vedrørende rigtigheden af de afgivne oplysninger. Erklæringen finder du på kulturstyrelsens hjemmeside. Erklæringen underskrives og indsendes i det elektroniske ansøgningsskema som en vedhæftet fil. Dette erstatter den tidligere procedure med en ledelsesunderskrivning af den registrerede ansøgning. Der skal således ikke indsendes en underskreven kopi af den elektroniske ansøgning til kulturstyrelsen. Vi ser gerne at I indsender erklæringen som en vedhæftet fil i ansøgningsskemaet, men det er også muligt at eftersende den pr. mail til rtv@kulturstyrelsen.dk senest onsdag den 24. oktober 2012. Der kan ikke rettes i en ansøgning efter registreringen hos Kulturstyrelsen, hvorfor ansøgere i tilfælde af fejl skal udfylde et nyt skema. Dog er det muligt at gemme en kladde af ansøgningen inden færdiggørelsen. For sent indkomne ansøgninger og erklæringer vil ikke komme i betragtning. Husk at indsende vedtægter og budget Foreninger og selvejende institutioner skal indsende deres gældende vedtægter. De skal vedhæftes på sidste side af ansøgningsskemaet. Hvis tilskuddet fra radio- og tv-nævnet overstiger 200.000 skal ansøger ligeledes indsende et underskrevet budget. Dette gælder dog ikke foreninger eller hvis tilskuddet er under 200.000. Andre oplysninger I forbindelse med ansøgningen til tilskud skal der oplyses om eventuelle verserende eller afsluttede sager for domstolene eller offentlige myndigheder. Såfremt stationen ikke efterkommer Radio- og tv-nævnets anmodning om disse oplysninger, kan Radio- og tv-nævnet lægge vægt herpå i sin vurdering af ansøgningen om tilskud. Vejledning om tilskud til lokale ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Side 3 af 13

Alle foreninger skal have et cvr-nr. og angive et P-nr. Alle foreninger herunder frivillige foreninger - skal have en NemKonto og dermed et cvr-nr. for at modtage offentlige tilskud. I forbindelse med ansøgningen om tilskud skal der angives gyldigt cvr-nr. for stationen samt stationens 10-cifrede produktionsenhedsnummer (P-nr.). Foreninger og virksomheder tildeles således af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ét separat P-nr. for hver fysisk beliggenhed, hvorfra der drives virksomhed. Er der tvivl om en stations P-nr., er det muligt at slå dette op i CVR-registret på www.cvr.dk ved at søge på stationens cvr-nr. Er tilladelsesindehaveren en privatperson, OG er der ikke oprettet en forening for stationen, angives tilladelsesindehaverens cpr-nr. i forbindelsen med ansøgningen om tilskud. I det tilfælde vil stationens tilskud blive indberettet til SKAT i tilladelsesindehaverens cpr-nr. Fremgangsmåden ved bestilling af cvr-nr. er følgende: 1. Gå ind på hjemmesiden www.letnok.dk/home.asp og følg anvisningerne under Frivillig forening (i venstre side). 2. Bestil først en personsignatur (følg vejledningen). 3. Følg derefter vejledningen til oprettelse af en frivillig forening (og bestilling af cvr-nr.). 4. I tvivlstilfælde brug hjemmesidens spørgsmål og svar -funktion. Skift af cvr.-nr. Radio- og tv-nævnet skal ansøges om godkendelse, når en station skifter cvr-nr., da dette kan indikere, at baggrunden for skift af cvr-nr. er, at stationen ønsker at overdrage sin programtilladelse til en anden juridisk enhed. Det er nævnets praksis at godkende en tilladelsesoverdragelse under forudsætning af, at den nye juridiske enhed vurderes til at have den nødvendige økonomiske formåen til at videreføre stationens programvirksomhed. Da tilskud følger en tilladelse, er der ikke hjemmel til at godkende, at et tilsagn om støtte følger med over til en ny tilladelsesindehaver med mindre Radio- og tv-nævnet vurderer, at der er identitet mellem den gamle og den nye tilladelsesindehaver. Samme forhold gør sig gældende for registrerede foretagender (kabel-radio). Vejledning om tilskud til lokale ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Side 4 af 13

Reklamer Radio- og tv-nævnet yder kun tilskud til lokale radiostationer, som ikke har reklameindtægter. Gaver og sponsorbidrag anses ikke som reklameindtægter. Der gøres opmærksom på, at skjult reklame ikke er tilladt, dvs. virksomheder m.v. må ikke gennem programmerne få en omtale eller anden form for eksponering, der har karakter af reklame. En gave gives som udslag af gavmildhed, hvilket betyder, at der foreligger en gave, hvor giveren ikke forventer at få noget direkte igen, der kan opgøres i penge, f.eks. en reklameværdi. Indtægter under dække af at være gaver, men som faktisk er en modydelse for en eller anden form for reklame, er i modstrid med betingelserne for at modtage tilskud og medfører, at tilskuddet skal tilbagebetales. Endvidere må en radiostation, der modtager tilskud, ikke have reklameindtægter fra en hjemmeside, der drives som en del af radiovirksomheden. Indtægter fra evt. bannerreklamer på stations hjemmeside er dog ikke omfattet af forbuddet, såfremt driften af hjemmesiden ikke sker for tilskudsmidler. En yderligere forudsætning er, at brugen af evt. bannerreklamer alene foregår på hjemmesiden og ikke på det udsendte radiosignal. Reglerne om sponsorering kan findes på vores hjemmeside: www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/reklamer-i-radio-og-tv/regler/ Sponsorering Forskellen på sponsorering og reklamer er, at der ved sponsorering gives et tilskud til finansieringen af et program, i modsætning til en reklame, hvor virksomheden udelukkende betaler en radiostation for at reklamere for virksomheden. Når et program er sponsoreret, skal sponsors navn, produkt eller tjenesteydelse angives ved programmets begyndelse og/eller slutning. Det almindelige vil således være at angive hovedsponsoren i starten og/eller i slutningen af programmet og eventuelt andre sponsorer kun i slutningen af programmet. Sponsors navn, produkt eller tjenesteydelse må ikke nævnes i selve radioprogrammet. Indholdet og programsætningen af et sponsoreret program må ikke påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det indvirker på radiostationens ansvar og redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne. Et sponsoreret program må ikke tilskynde til køb eller leje af sponsors eller andres produkter eller tjenesteydelser, navnlig må disse ikke fremhæves på særlig måde med henblik på at fremme afsætningen af dem. Vejledning om tilskud til lokale ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Side 5 af 13

I konkurrencer mv., hvor sponsorernes eller andres produkter eller tjenesteydelser indgår som præmier, må præmierne kun omtales på en kort og neutral måde, der ikke går ud over den information, som er påkrævet for at gennemføre konkurrencen mv. Se mere på www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/reklamer-i-radio-og-tv/regler/ Radio- og tv-nævnets behandling af ansøgninger Radio- og tv-nævnet vil i sin vurdering af ansøgningerne være opmærksom på stationens bidrag til den samlede, brede kontakt til lokalsamfundet. Hvor længe stationen har haft regelmæssig udsendelsesvirksomhed, kan endvidere indgå i Radio- og tv-nævnets vurdering af ansøgningen. Hvis stationen har verserende eller afsluttede sager vedrørende stationens drift og programvirksomhed, og hvis sagerne drejer sig om overtrædelse af medieansvarsloven, regler om andre tilskud end tilskud efter radio- og fjernsynsloven og af straffeloven m.v., og hvor overtrædelsen er af grov eller af ofte gentagen karakter, kan Radio- og tv-nævnet træffe beslutning om afslag på ansøgningen om tilskud. Radio- og tv-nævnet kan ved vurderingen af eventuelle sager kun lægge vægt på overtrædelser, der er begået af stationen selv eller af en ledende medarbejder, herunder ulønnet arbejdskraft, og hvorover der er afsagt endelig dom, truffet endelig afgørelse af Pressenævnet eller truffet endelig administrativ afgørelse. Vejledning om tilskud til lokale ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Side 6 af 13

Beregning af tilskudsstørrelsen mv. Tilskud ydes som tilskud til driften og beregnes på grundlag af stationens selvstændige programvirksomhed. Der kan til hver radiostation maksimalt ydes tilskud til 15 timer ugentligt. Sender en station således i en uge 10 timer, men har søgt om og fået tildelt tilskud til 15 timer pr. uge, vil der ikke kunne kompenseres for differencen på 5 timer ved at sende 20 timer en anden uge. Der ydes ikke tilskud til genudsendelser. Ved en genudsendelse forstås genudsendelse af et tidligere udsendt program på samme station. Det kan dog efter en redaktionel vurdering være relevant at sende de samme nyheder flere gange i løbet af en dag, hvis det vurderes, at nyheden fortsat har relevans, og hvis der ikke er sket yderligere i sagen. Co-produktioner med andre lokale radiostationer medregnes ved opgørelsen af tilskudsberettigede timer proportionalt med stationens finansieringsdel. Programmer, der udsendes som led i networking, dvs. programmer, der udsendes samtidig af flere stationer eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radioforetagender om programvirksomheden, vil kun kunne opnå tilskud én gang, nemlig af den station, der har produceret programmet. I henhold til 19 Bekendtgørelse nr. 881 af 17. september 2009 om lokalradiovirksomhed, kan Radio- og tv-nævnet beslutte at fastsætte et lavere tilskud pr. udsendt sendetime eller at lade tilskuddet helt bortfalde til kabelfødt programvirksomhed, afhængigt af antallet af tilslutninger. Som udgangspunkt svarer tilskuddet til det, der gælder for den æterbårne programvirksomhed. Det udmeldte årlige tilskud er et maksimumbeløb, der er beregnet på basis af de på ansøgningstidspunktet afgivne oplysninger. Der kan således ikke efterfølgende ske en opregulering af tilskuddet, selvom stationen udvider sin sendetid. Radio- og tv-nævnet kan efter ansøgning tillade, at en station, der modtager tilskud i henhold til radio- og fjernsynsloven, afbryder programvirksomheden i en periode, eksempelvis i sommerferien. Stationen er ikke berettiget til tilskud i perioden, hvor programvirksomheden er afbrudt, og tilskuddet vil derfor blive reduceret tilsvarende. Såfremt stationer uden at meddele det til Radio- og tv-nævnet ikke udsender de oplyste programmer, kan Nævnet kræve hele årets tilskud tilbagebetalt. Vejledning om tilskud til lokale ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Side 7 af 13

Anvendelse af tilskuddet Tilskuddet fra Radio- og tv-nævnet har til formål at bidrage til finansiering af stationens faktiske driftsudgifter, herunder til almindelige faste omkostninger såsom husleje, el, telefon, sendeomkostninger m.v. Lønudgifter, der finansieres af tilskuddet, må ikke overstige niveauet for de statslige overenskomster for et tilsvarende arbejde. Stationerne er selv ansvarlige for at indberette lønninger til SKAT. Tilskuddet kan ikke anvendes til dækning af private udgifter. Tilskuddet kan anvendes til køb af udstyr, der er nødvendigt for stationens produktion af programmer. Købesummen må ikke overstige markedsprisen. Udstyr kan afskrives over forventede leveår eller udgiftsføres fuldt ud i anskaffelsesåret. Udstyr, der er købt for tilskud fra Radio- og tv-nævnet, er stationens eje og skal købes i stationens navn. Udbetaling af tilskuddet Tilskuddet udbetales i 2013 i to rater. Tilskud for perioden januar til og med juli i alt 7 måneder udbetales hurtigst muligt i løbet af januar 2013 under forudsætning af, at Kulturstyrelsen har modtaget samtlige nødvendige oplysninger fra stationen i forbindelse med ansøgningen. De resterende 5 måneders tilskud udbetales hurtigst muligt i løbet af august 2013. Udbetalingen af tilskuddet for perioden august til december 2013 kan dog tilbageholdes, såfremt stationen ikke rettidigt indsender årsregnskab og sendetidsskema for 2012. Det samme gør sig gældende, hvis stationen har gæld til radio- og tv-nævnet eller ikke indsender supplerende oplysninger til brug for gennemgangen af stationens regnskab, som Styrelsen har bedt om, og regnskabet derfor ikke har kunnet godkendes. Er regnskabet derimod ikke godkendt af Styrelsen, fordi materialet endnu ikke er gennemgået af Styrelsen, holdes tilskuddet ikke tilbage. Vejledning om tilskud til lokale ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Side 8 af 13

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud Tilskudsmodtager skal, med mindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, som har været forelagt Radio- og tv-nævnet, altid tilbagebetale et tilskud helt eller delvist hvis: tilskuddet overstiger de faktiske driftsudgifter i tilskudsåret der ikke aflægges et fyldestgørende, underskrevet regnskab fristen for indsendelse af regnskab og sendetidsskema ikke overholdes tilskuddet eller dele heraf ikke er anvendt i overensstemmelse med betingelserne for tilskuddet stationen har haft reklameindtægter eller har bragt skjult reklame Hvis en radiostation i tilskudsåret har sendt færre tilskudsberettigede timer end der er givet tilskud til, skal det for meget udbetalte tilskud ligeledes tilbagebetales. Eventuelle krav om tilbagebetaling af tilskud for 2013 vil blive modregnet enten i endnu ikke udbetalte tilskud eller i stationens tilsagnsbeløb for det følgende tilskudsår. Er modregning ikke mulig, udsendes der et giro-opkrævningskort på det skyldige beløb. Nyt vedrørende regnskab og revision m.v. I de tilfælde, hvor en tilbagebetaling ikke imødekommes, vil kravet blive sendt til inddrivelse via SKAT. De hidtidige regnskabs- og revisionsbestemmelser i bekendtgørelse nr. 881 om lokalradiovirksomhed af 17. september 2009 (kapitel 6 og 7) og bekendtgørelse nr. 882 af 17. september 2009 om ikke-kommercielt TV i MUX 1 (kapitel 8 og 9) er bortfaldet som følge af vedtagelsen af lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. De nu gældende regnskabs- og revisionsbestemmelser er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135007. Der henvises endvidere til regnskabs- og revisionsinstruksen for 2013 for lokalradio- og tv-puljen, som i løbet af andet halvår af 2012 vil blive lagt ud Kulturstyrelsens hjemmeside. Den nye tilskudslov opererer med tre beløbsgrænser, idet der stilles skærpede regnskabs- og revisionskrav til tilskudsmodtagere, som modtager mere end kr. 200.000 i tilskud, og yderligere supplerende krav, hvis støtten overstiger 1 mio. kr. Ydermere har tilskudsmodtagers organisationsform betydning for konsekvenserne af den nye tilskuds- og tilsynslov, idet der skelnes mellem: Vejledning om tilskud til lokale ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Side 9 af 13

Foreninger Enkeltpersoner, enkeltmandsvirksomheder og selskaber med begrænset ansvar Selvejende institutioner, fonde og kapitalselskaber stiftet i henhold til aktie- og anpartsselskabsloven Kommunale institutioner Såfremt tilskuddet fra lokalradio- og tv-puljen udgør halvdelen eller mere af den støtte, som en station modtager fra det offentlige, herunder kommuner, er det som hidtil Radio- og tv-nævnet, der fører tilsyn med om stationen forvalter sine tilskud i overensstemmelse med formålet såvel som den nye tilskuds- og tilsynslovs bestemmelser. Radio- og tv-nævnet kan som offentlig hovedbidragsyder beslutte at føre skærpet tilsyn med en station. Vedtægter Der skal ikke i forbindelse med ansøgningen om tilskud for 2013 indsendes vedtægter, såfremt ansøger er privatperson eller enkeltmandsvirksomhed, eller ansøgere er organiseret som del af en kommunal institution. Hvad angår lokalradio- og tv-stationer, som er organiseret som en forening, skal disse uanset størrelsen af tilskuddet fra Radio- og tv-nævnet indsende kopi af gældende vedtægter i tillæg til ansøgningen om tilskud for 2013. Nævnet skal ikke godkende vedtægterne, men hvis vedtægterne ikke er godkendt af anden offentlig myndighed skal Nævnet påse, at vægterne som minimum indeholder en række bestemmelser om: 1. Navn, 2. Hjemsted, 3. Formål, 4. Valg og konstituering af bestyrelse, 5. Betingelser for medlemskab, 6. Foreningens regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor og tegningsret, og 7. Vedtægtsændringer og ophør, herunder anvendelse af nettoformuen ved foreningens ophør. Hvad angår ledelsen er der krav om, at foreningen ledes af en bestyrelse, der sammensættes i henhold til vedtægterne. Bestyrelsen ansætter og afskediger en eventuel daglig ledelse, der under ansvar over for bestyrelsen samt inden for foreningens budget- og bevillingsmæssige rammer forestår foreningens daglige drift. Vejledning om tilskud til lokale ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Side 10 af 13

Foreningen repræsenteres over for Radio- og tv-nævnet af den eller de tegningsberettigede personer, alternativt kan foreningen vælge at udpege en eller flere kontaktpersoner, der så repræsenterer foreningen. Hvad angår lokalradio- og tv-stationer, som er organiseret som selvejende institution, fond eller kapitalselskab eller er en del af sådanne, skal der indsendes en kopi af vedtægterne til Radio- og tv-nævnet. Hvis vedtægterne ikke er godkendt i henhold til anden lovgivning, skal Nævnet eller anden offentlige hovedbidragsyder godkende disse. Budget Alle modtager af tilskud fra lokalradio- og tv-puljen skal uarbejde et budget. Er stationen, der ansøger om tilskud fra Radio- og tv-nævnet, organiseret som en forening, kan Radio- og tv-nævnet som tilsynsførende myndighed forlange at få budgettet tilsendt. Der skal dog ikke som udgangspunkt indsendes yderligere budgettal udover de oplysninger, som angives på det elektroniske ansøgningsskema. Såfremt tilskuddet fra Kulturministeriet ikke overstiger kr. 200.000 gælder samme krav, hvis ansøgers programtilladelse er udstedt til en privatperson eller enkeltmandsvirksomhed, en selvejende institution, fond eller kapitalselskab eller en kommunal institution. Overstiger tilskuddet fra Kulturministeriet kr. 200.000, skal ovennævnte tre kategorier af tilskudsmodtagere før regnskabsårets begyndelse indsende et budget for hele tilskudsmodtagerens virksomhed med henblik på godkendelse. Budgettet skal opstilles således, at det vil være muligt at sammenligne budget og regnskab for pågældende regnskabsår. For selvejende og kommunale institutioner er der desuden krav om, at budgetterne skal være af de relevante bestyrelser. Regnskabsaflæggelse Alle modtagere af tilskud fra lokalradio- og tv-puljen skal aflægge regnskab til Radio- og tv-nævnet (eller anden tilsynsførende offentlig myndighed) med henblik på godkendelse. Fristen for indsendelse for regnskab for 2013 er senest 30. april 2014. Der skal i forbindelse med regnskabsaflæggelsen indsendes et sendetidsskema med opgørelse af de faktiske realiserede sendetimer i tilskudsåret fordelt på programtyper samt førstegangs- og genudsendelser. Tilskudsmodtagerne er endvidere forpligtiget til at opbevare de seneste fem års regnskabsmateriale forsvarligt og tilgængeligt for revisor. Dette betyder, at stationen skal opbevare alle bilag, således at udgifter, indtægter, gæld og tilgodehavender m.v. til enhver tid kan dokumenteres. Femårsreglen består ligeledes i tilfælde af stationens lukning. Regnskabet skal være underskrevet af tilskudsmodtagernes samlede ledelse som derved står inde for, at tilskuddet fra Radio- og tv-nævnet er anvendt sparsommeligt til formålet. Årsregnskabet skal omfatte hele tilskudsmodtagerens virksomhed og give et retvisende billede af aktiver og passiver, økonomiske stilling. Regnskabet skal indeholde en resultatopgørelse og balance samt en ledelsesberetning. Vejledning om tilskud til lokale ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Side 11 af 13

Tilskuddet fra Radio- og tv-nævnet skal fremgå særskilt af regnskabet. Dette omfatter såvel modtagne tilskud som tilgodehavende tilskud vedrørende regnskabsåret. Øvrige indtægter og omkostninger skal specificeres på en sådan måde, at resultatopgørelsen fremstår i overskuelig form. Revision af regnskab Er tilskuddet fra Kulturministeriet under kr. 200.000, er der ikke krav om revision af det til Radioog tv-nævnet aflagte regnskab. For tilskud over kr. 200.000 er der krav om, at årsregnskabet som minimum er revideret af en foreningsvalgt revisor, såfremt tilskudsmodtager er organiseret som en forening. For tilskud over kr. 200.000 er der krav om, at årsregnskabet er revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor, såfremt tilskudsmodtager er organiseret som en selvejende institution, fond eller kapitalselskab, kommunal institution eller enkeltmandsvirksomhed, eller tilskuddet far Radio- og tv-nævnet er udbetalt på cpr-nr., i de tilfælde hvor tilladelsesindehaver til en privatperson. Revisor skal ved revisionen efterprøve, om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, om tilskudsbetingelserne er opfyldt, og om tilskuddet er brugt sparsommeligt til formålet. Stationens ledelse skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, revisor anser som nødvendige for udførelsen af sit hverv. Revisor skal forsyne det reviderede regnskab med en revisionspåtegning. Forbehold skal fremgå af påtegningen. Opbevaring af udsendelser Radiostationer, der modtager tilskud, skal opbevare de førstegangsudsendelser, der har dannet grundlag for tilskudsberegningen, indtil årsregnskabet for det pågældende år er godkendt af Radioog tv-nævnet. Stationerne skal tillige i samme periode opbevare programoversigter over de udsendte programmer. I henhold til radio- og fjernsynslovens 87 skal tilskudsmodtager endvidere optage alle programmer og opbevare dem i 3 måneder, lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2011 af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Overtrædelse af tilskudsbetingelserne Overtrædelse af tilskudsreglerne kan, såfremt overtrædelsen er grov, eller overtrædelserne er ofte gentagne, medføre en midlertidig eller endelig inddragelse af programtilladelsen eller indstilling af den registrerede programvirksomhed. Vejledning om tilskud til lokale ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Side 12 af 13

Radio- og tv-nævnets tilsyn Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med udøvelsen af den lokale programvirksomhed, herunder med anvendelsen af tilskudsmidlerne, og gennemfører i denne forbindelse stikprøvekontrol. Supplerende oplysninger Kulturstyrelsen Center for Bibliotek, Medier & Digitalisering Radio og tv H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Tlf. +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk Kulturstyrelsen/September 2012 Vejledning om tilskud til lokale ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Side 13 af 13