Restaureringsprojekt for Hjortshøj Bæk 1. Projektets formål I forbindelse med etableringen af et større regnvandsbassin har det vist sig nødvendigt at forlægge Hjortshøj Bæk på en delstrækning. Forlægningen af vandløbet udføres som et restaureringsprojekt for at kunne sikre vandløbets fremtidige målopfyldelse i henhold til statens vandplaner. Projektet skaber samtidigt synergi med Aarhus Kommunes arbejde for at skabe passage og forbedrede fysiske forhold i vandløbene, herunder bedre livsbetingelser for vandløbenes smådyr og fisk. Ved projektet i Hjortshøj Bæk sikres en bedre udnyttelse af vandløbets fald, hvorved der opnås en større variation i vandløbet med deraf forbedrede fysiske forhold. Det forventes, at projektområdet i fremtiden vil udvikle sig til et særdeles godt gyde- og opvækstområde for en selvreproducerende bestand af ørred. Endvidere vil levevilkårene for det øvrige dyre- og planteliv i og omkring vandløbet forbedres som følge af projektet. Med projektet forventes det dermed, at både fiske- og smådyrssammensætningen i fremtiden vil opfylde målsætningerne for den givne vandløbsstrækning. 2. Nuværende forhold 2.1 Lokalitetsbeskrivelse Hjortshøj Bæk udspringer umiddelbart øst for Lystrup og løber herfra mod sydøst til udløb i Aarhus Bugt (figur 1). Figur 1- Oversigtskort over Hjortshøj Bæk. 1
Projektområdet starter ved Egå Møllevej og slutter ved umiddelbart vest for Grenåvej(figur 2). Figur 2- Oversigtskort over projektområdet. 2.2 Vandløb Hjortshøj Bæk er optaget som offentligt vandløb nr. 10 i Aarhus Kommune med dertil hørende regulativ. Vandløbet har en samlet længde på 4.668 m og på den øvre del er vandløbet kendetegnet ved et meget stort fald med flere spærringer. Fra krydsningen under Mejlbyvej og nedstrøms aftager faldet, og der er ved tidligere projekter fjernet rørlægninger og spærringer og dermed skabt fri passage for vandrende arter. 2.3 Opland og karakteristiske afstrømninger Det samlede topografiske opland til Hjortshøj Bæk ved udløbet i Aarhus Bugt er på ca. 7,3 km 2. Ved restaurering af vandløbet ændres oplandsstørrelsen ikke. Karakteristiske vandføringer er angivet nedenfor i tabel 1. 2
Tabel 1 Karakteristiske vandføringer i Hjortshøj Bæk ved projektområdet (Kilde:Alectia). Hændelse Afstrømning (l/s) Medianminimum 12,9 Sommermiddel 29,3 Vintermiddel 80,4 Sommer median maks. 117,1 Vinder median maks. 380,4 5 års maks. 534,1 10 års maks. 636,5 2.4 Natur Projektområdet omfatter dyrkede arealer i omdrift. Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, hvilket betyder, at naturtilstanden ikke må ændres uden en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. 2.5 Plangrundlag På projektstrækningen er Hjortshøj Bæk målsat til god økologisk tilstand jf. statens vandplaner (2009-2015). Målsætningen er ikke opfyldt, hvorfor strækningen i indeværende vandplansperiode er udpeget til en indsats for forbedring af de fysiske forhold i vandløbet. Området er ikke registreret som okkerpotentielt (klasse 4-ingen risiko for okkerudledning). 2.6 Ejendomsforhold Projektområdet omfatter fire matrikler, hvoraf Aarhus Vand i forbindelse med etableringen af regnvandsbassinet erhverver jord fra den ene lodsejer. Lodsejerinformation fremgår af tabel 2 nedenfor. Tabel 2 Ejendomsforhold i projektområdet Matrikel Lodsejer 12a Søren Grosen 11q Peter Christensen 11a Anders Bomholt 1ag Anders Bomholt 3
Figur 3 Oversigt over matrikler i projektområdet 2.7 Veje, ledninger og bygninger Veje I toppen af projektområdet findes en asfaltvej (Egå Møllevej), som vandløbet krydser. Diameter på røret er ø100 cm. Ledninger I forbindelse med projektet rettes henvendelse til en række ledningsejere med henblik på at få belyst, i hvilket omfang der findes ledningsanlæg, som vil kunne blive berørt af projektets gennemførelse. Der rettes henvendelse til AarhusVand A/S, Naturgas MidtNord, TDC, Telia og Stofa kabler, Viby elværk, Eltra, Midtjyske Net og NRGI. Det tilsigtes, at udløb fra eventuelle dræn kommer til at ligge min. 20cm over den fremtidige vandløbsbund. 3. Projektforslag St. 3238-3610 m Projektforslaget fremgår af figur 4 nedenfor. På det første delstræk (lilla) på 116,6 m foretages en hævning af vandløbsbunden ved at udlægge sten. Bundhævningen sker med sten og grusmateriale i en størrelsessammensætning, der gør det velegnet som gydesubstrat for ørred. Sammen med bundhævningen etableres et mere slynget forløb i vandløbsprofilet. Udlægningen af grus- og sten i det oprindelige forløb medfører, at der hvor vandløbet drejes sydover ind på marken, vil bunden i forhold til nuværende forhold blive hævet ca. 30 4
cm. Dette medfører, at det gennemsnitlige fald mellem Egå Møllevej og knækket mod syd ændres fra ca. 11 til 5,3. Bundhævning foretages for at opnå den nødvendige niveauforskel, der skal til for at etablere et nyt forløb med god variation og gode faldforhold. Andet delstræk (mørkeblå) på 84 m etableres i et mæandrerende forløb mod syd og vil løbe med et gennemsnitligt fald på ca. 4,8. Tredje delstræk (lyseblå) er 92 m langt og er ligesom forrige stræk etableret med et mæandrerende forløb. Det gennemsnitlige fald bliver her på ca. 4,6. Figur 4 Løsningsforslag til nyt forløb (Kilde:Alectia). Det nye tracé etableres med en gennemsnitlig bundbredde på 1 m (jf. den regulativmæssige bundbredde for den pågældende strækning) og med en gennemsnitlig brinkhældning på 1:2. I forbindelse med svingene vil den indre brink etableres med anlæg på ca. 1:1,5 og den ydre brink får et anlæg på ca. 1:3, jf. skitsen på figur 5 nedenfor. 5
Figur 5 Standardprofil for det nye forløb (Kilde:Alectia). St. 3650-3912 m Strækningen fremgår af figur 6 nedenfor. På strækningen udlægges enkelte større marksten med henblik på at øge den fysiske variation i vandløbet, herunder at skabe varierede strømforhold samt skjulesteder for fisk. Endvidere vil der på 2-3 kortere strækninger etableres gydeområder. Disse etableres ved at udskifte den eksisterende bund med gydegrus af passende størrelse, jf. DTU Aquas vejledninger på området. Tiltagene ændrer ikke på vandløbets dimensioner eller vandføringsevne. 6
Figur 6 Strækning hvorpå der udlægges sten og etableres gydeområder. 4. Fremtidig tilstand og konsekvenser 4.1 Afstrømning Af regulativet for Hjortshøj Bæk fremgår det, at der på projektstrækningen er fastsat en bundbredde på 1,0 m. Denne bundbredde fastholdes i forbindelse med etableringen af den nye vandløbsstrækning. Da vandløbet fortsat vil have et godt fald bliver vandføringsevnen ikke forringet ved projektets udførelse. De nuværende afvandingsforhold omkring det fremtidige vandløbsprofil er domineret af fugtig og våd eng (figur 7). Ved bundhævningen og forlægningen vil der på arealet vest for det nye forløb (matrikel 12a), opleves en fugtigere tilstand end under de nuværende forhold. Dette opvejes dog af, at der ved etablering af regnvandsbassinet vil blive terrænreguleret på det pågældende areal, hvorfor den fremtidige afvanding i området vil være den samme eller bedre i forhold til de eksisterende forhold (figur 8). Samtidig nydrænes området, hvorfor projektet ikke vil få konsekvenser for arealets fremtidige afvanding. Da terrænreguleringen kan have en negativ effekt på afvandingen af den nordlige del af matrikel 11a, vil denne ligeledes blive terrænreguleret, således at afvandingen forbliver den samme eller bedre end under de nuværende forhold. 7
Figur 7 Eksisterende afvandingsforhold (kilde:alectia) Figur 8 Fremtidige afvandingsforhold efter terrænregulering og nydræning (kilde:alectia) Vandløbet er på hele projektstrækningen offentligt vandløb og dets fremtidige vedligeholdelse vil fortsat blive varetaget af Aarhus Kommune efter gældende regulativ. 8
4.2 Natur Vandløbet Ved projektet fordeles vandløbets fald jævnt over en længere strækning, hvilket vil give optimale forhold som gyde- og opvækstvand for ørred. Den større fysiske variation i vandløbet vil samtidig tilgodese tilstedeværelsen af de smådyr, som har rent vand og groft substrat som forudsætninger for deres trivsel. Det forventes derfor, at der i og omkring det fremtidige vandløb vil kunne opretholdes en flora og fauna, som er naturlig for mindre østjyske vandløb og at den økologiske tilstand for hhv. smådyr og ørred vil blive mindst god, svarende til målopfyldelse på projektstrækningen. 5. Sagsforløb Annoncering af projekt og start af høringsperiode: 30. april 2014 Sendt til interessenter og berørte myndigheder: 30. april 2014. Frist: Høringsperiodens 8 uger udløber d. 25. juni 2014. Endelig godkendelse annonceres d. X 2014, hvorefter der er 4 ugers klagefrist. Klagefristen udløber d.x 2014. Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i august 2014. 6. Godkendelse 6.1 Vandløbsloven Godkendelsen meddeles i medfør af kapitel 8 i LBK nr. 1208 af 30/09/2013 (lov om vandløb) samt i henhold til 9 og 17 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering mv. (bek.nr. 1436 af 11. december 2007), idet vandløbsmyndigheden skønner, at projektet ikke vil have en væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømningsmæssige forhold eller negative miljømæssige konsekvenser. 6.2 Naturbeskyttelsesloven Aarhus Kommune, Natur og Miljø giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, til det ansøgte projekt. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i projektmaterialet. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb, se nærmere i afsnittet om klagevejledning. Hvis der bliver klaget betyder det, at dispensationen ikke kan udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Natur og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. 7. Vilkår for godkendelsen Aarhus Kommune fører som bygherre tilsyn med anlægsarbejdet. 9
Der må under anlægsarbejdet ikke forekomme skadelige opstuvninger opstrøms arbejdsstedet. Arbejdet skal i øvrigt tilrettelægges og udføres således, at de nedstrøms liggende vandløbsstrækninger påvirkes mindst muligt af anlægsarbejdet. Bygherren kan, hvis det skønnes formålstjenligt, lade udføre mindre tekniske ændringer under arbejdets udførelse. 8. Økonomi og tidsplan Samtlige omkostninger til restaurering af vandløbet afholdes af Natur og Miljø, Aarhus Kommune. Anlægsarbejderne påregnes udført sommer/efterår 2014. Godkendelsen bortfalder, såfremt projektet ikke er gennemført inden 3 år fra godkendelsens dato. 9. Underretning om afgørelse og høring Følgende underrettes: - Aarhus Vand A/S - Fiskeriinspektoratet, fca@naturerhverv.dk - Naturstyrelsen, nst@nst.dk - Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk - Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk - Miljøkoordinator Torben Ankjærø. ankjaeroe_torben@hotmail.com - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk - Dansk Ornitologisk Forening i Aarhus, aarhus@dof.dk - Dansk Botanisk Forening, dbf.oestjylland@gmail.com - Friluftsrådet, Kreds Aarhus Bugt v. kredsformand Flemming Nielsen, aarhus@friluftsraadet.dk - Dansk fritidsfiskerforbund, Arne Rusbjerg, teamstr@gmail.com - Søren Grosen. Marktoften 17. 6950 Ringkøbing. - Peter Christensen. Holmevej 227. 8270 Højbjerg - Anders Bomholt. Egå Møllevej 21, 8250 Egå. 10. Klagevejledning 10.1 Høring Projektet sendes hermed i høring frem til den 25. juni 2014 og er fremlagt til gennemsyn ved Natur og Miljø, hvor det vil være muligt at komme med indsigelser eller bemærkninger til projektet. En eventuel indsigelse eller bemærkning skal være skriftlig og skal fremsendes til Århus Kommune, Natur og Miljø Grøndalsvej 1D, Postboks 4049, 8260 Viby J, tlf. 8940 2755 eller elektronisk til naturogmiljo@aarhus.dk. 10
10.2 Godkendelsen (meddeles først efter endt høringsperiode og med stillingtagen til evt. indkomne høringssvar) Dispensationen efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: ansøgeren lodsejer offentlige myndigheder lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål En meddelelse om, hvorvidt arealer er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ejeren af de berørte arealer. Godkendelsen efter vandløbsloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: ansøgeren offentlige myndigheder enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et klagegebyr på kr. 500,- til Natur- og Miljøklagenævnet. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Aarhus Kommune. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside (www.nmkn.dk). Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. 11
Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Aarhus Kommune, Natur- og Miljø, Grøndalsvej 1D, Postboks 4049, 8260 Viby J. så vidt muligt elektronisk til vandmiljo@mtm.aarhus.dk. Klagen skal være os i hænde senest den (dato) ved ekspeditionstidens ophør klokken 15.00. Vi videresender klagen til klagemyndigheden. Afgørelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. De vil straks få besked, hvis der modtages klage. I tilfælde af klage må afgørelsen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af klagemyndigheden, med mindre denne bestemmer andet. Hvis afgørelsen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse. Søgsmålsfristens udløb er anført på forsiden. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse. 12