AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD Cand.scient. René Møller Rosendal RenoSam ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN HOTEL 24. oktober 2007
RESUMÉ Der arbejdes pt. på en række nye regler om bl.a. genanvendelse af jord, kommende anmelderegler samt deponering af affald herunder jord. RenoSam mener, at de kommende regler indeholder en række uhensigtsmæssigheder, som gør det vanskeligt for landets kommuner og affaldsselskaber at se, hvordan reglerne om genanvendelse af lettere forurenet jord skal kunne indføres og udmøntes i praksis. Der kommenteres også på hvilke problemstillinger RenoSam som brancheforening ser for genanvendelsen af jorden i fremtiden. Arbejdet er endnu ikke afsluttet, så alle antagelser og konklusioner i artiklen er baseret på nuværende resultater. INDLEDNING I udvalget om flytning af jord blev efterlyst en større kapacitet til de store mængder lettere forurenet overskudsjord på ca. 5 mio. ton pr. år - som vil blive omfattet af anmeldepligten pr. 1. januar 2008, som konsekvens af de nye anmelderegler for flytning af jord/1/. Et forslag fra udvalget var at udarbejde en ny genanvendelsesbekendtgørelse for lettere forurenet jord som også omfattede de organiske forureninger. Den nye bekendtgørelse skal erstatte den eksisterende genanvendelsesbekendtgørelse nr. 1635 af 2006 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål/2/. Den nye model for håndtering af lettere forurenet jord er illustreret i figuren herunder. Flytning af lettere forurenet jord Jordhotel Deponeringsanlæg Støjvold Ramper Stier Etc. Ny bekendtgørelse Figur1. Illustration af ny model for håndtering af lettere forurenet jord i Danmark /5/
BAGGRUND OPSTILLING AF GENENVENDELSESKRITERIER OG GRÆNSE- VÆRDIER FOR LETTERE FORURENET JORD Baggrunden for forslaget var, at den nuværende genanvendelsesbekendtgørelse ikke bliver brugt til at regulere genanvendelsen af jord - men udelukkende restprodukterne såsom slagger mv. Genanvendelsen af jord sker i dag primært efter konkrete tilladelser/projekter f.eks. 19 eller lign. og beror på konkrete risikovurderinger. Der er behov for en mere enkel tilgang til at genanvende jorden og gerne efter lettere og ensartede principper f.eks i form af faststof krav som man bl.a kender det i dag fra Sjællandsvejledningen /3/. Miljøstyrelsen har derfor igangsat et projekt Håndtering af lettere forurenet jord /4/ hvor DHI for Miljøstyrelsen skal vurdere muligheden for at opstille en række kriterier (faststof/ eluat), som beskytter grundvandskvaliteten i forbindelse med genanvendelse af lettere forurenet jord. Projektet er tænkt som et teknisk baggrundsmateriale for nye regler om genanvendelse af lettere forurenet jord skal udformes. Det er hensigten, at den nye genanvendelsesbekendtgørelsen for lettere forurenet jord bliver færdig i løbet af 2007. Den nye bekendtgørelse skal bl.a. samtidig tjene det formål/udgøre det bilag 3 som pt. mangler udfyldt for en række organiske stoffer i den nye anmeldebekendtgørelse for flytning af lettere forurenet jord, og som træder i kraft 1. januar 2008. I det efterfølgende redegøres for nogle af de væsentligste pointer, problemer og konsekvenser set med fælleskommunale affaldsselskabers 1 briller på. FORMÅL MED BEREGNINGERNE Formålet med beregningerne er at danne grundlag for, om og i givet fald i hvilket omfang, der kan ske genanvendelse af lettere forurenet jord, til en række udvalgte projekttyper. Beregningerne sker på baggrund af en række på forhånd opstillede forslag til grænseværdier og det skal vurderes, om de foreslåede grænseværdier er acceptable, eller om disse skal justeres, så grundvandskvaliteten aldrig på noget tidspunkt påvirkes uacceptabelt. Denne tilgang er helt parallel med, hvad man har gjort for deponeringsanlæg, og som endnu ikke er afsluttet. Modellen og de bagvedliggende scenarier for deponeringsanlæg er beskrevet og kommenteret mere detaljeret i tidligere ATV-regi/8/. De samme generelle kommentarer gælder ligeledes for modellen for lettere forurenet jord. 1 RenoSam er sammenslutningen af 34 kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber og modtagestationer i Danmark og på Færøerne. Foreningen varetager medlemmernes interesser i forbindelse med optimering, udvikling og drift af opgaver om genanvendelse af affald, affaldsforbrænding, affaldsdeponering og farligt affald.
BEREGNINGSPRINCIPPERNE For at sikre sammenhæng mellem reglerne for hhv. deponering og genanvendelse af jord er der taget udgangspunkt i de samme overordnede principper (kun for inert affald), som er anvendt ved fastsættelsen af grænseværdierne for deponering i henhold til Rådets beslutning om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg/6/. Der er dog foretaget en række mindre modeltilpasninger. I beregningsforudsætningerne for deponeringsanlæg/7/ er der udover de organiske også regnet på andre mere eksotiske forureningskomponenter. Det er derfor fornuftigt valgt også at medtage disse i beregningerne for genanvendelsesscenarier af forurenet jord. Beregningen for genanvendelsesprojekter foretages som vist herunder. og Figur 2. Illustration af beregningskoncept for genanvendelse /4/ Der er for givne scenarier etableret en kildestyrke som funktion af tiden for udvaskningen af udvalgte forureningskomponenter. Kildestyrken er sammenkoblet med modeller, der efterfølgende beskriver transporten af forureningskomponenter gennem hhv. den mættede og umættede zone under genanvendelsesprojektet til grundvandet nedstrøms dette. Modellen beskriver også påvirkningen af grundvandskvaliteten i POC (Point of Compliance) i en given afstand fra projektets kant.
De fastsatte krav til de maksimale koncentrationsniveauer i grundvandet anvendes til en baglæns beregning af den maximalt tilladelige koncentration af stoffet ved bunden af genanvendelsesprojektet. Ved indsættelse af denne værdi i udtrykket for udvasket stofmængde som funktion af L/S fås en ligning, som for hvert stof kan anvendes til fastlæggelse af grænseværdier for stofudvaskning (udtrykt i L/S) dvs. resultatet af en udvaskningstest. Sammenhængen mellem faststof og udvaskningsegenskaber for de indsamlede datasæt for forurenet jord er vurderet og sammenholdt med de beregnede grænseværdier for stofudvaskning af forureningskomponenter for en række forskellige scenarier, hvor bl.a. højden, arealet og infiltrationen af nedbør og afstanden til POC er varieret. I tabel 1 ses en gennemgang af gennemregnede genanvendelsesscenarier. Scenarie Anvendelseshøjde Anvendelsesretning i grundvandets strømnings retning Afstand til POC fra nedstrøms afgrænsning af genanvendelseområde 1 1 m 10 m 100 m 2 1 m 10 m 30 m 3 1 m 100 m 100 m 4 1 m 100 m 30 m 5 1 m 500 m 100 m 6 5 m 100 m 30 m 7 1 m 500 m 30 m Tabel 1. Oversigt over gennemregnede scenarier /4/ Ved indsættelse af de Miljøstyrelsen foreslåede grænseværdier for faststofindholdet af en række forureningskomponenter er det blevet vurderet, om disse under forskellige betingelser menes at kunne sikre, at der ikke sker en overskridelse af de forslåede grænseværdier for nedstrøms grundvandskvalitet. I tabel 2 nedenfor ses de af Miljøstyrelsen foreslåede grænseværdier for faststofindhold i lettere forurenet jord som skal genanvendes. Parameter (uorganisk) Forslag til grænseværdi mg/kg Parameter (organisk) Forslag til grænseværdi mg/kg As 20 Olie (C6-C35) 200 Cd 5 Benzin 35 Cr 1000 Let olie 75 Cu 1000 Tung olie 200 Hg 3 BTEX 10 Ni 30 Benzen 1,5 Pb 400 PAH 40 Ba? Benz(a)pyren 3 Mo? Dibenz(a)pyren 1 Sb? Dibenz(a,h)anthracen 3 Se? Naphthalen 5 Zn 1000 Cyanid tot. 500 Cyanid (syreflygtig) 10 Tabel 2: Foreslåede grænseværdier for faststofindhold i lettere forurenet jord til genanvendelse /9/.
RESULTATER Ved at indsætte de af Miljøstyrelsen foreslåede grænseværdier for faststofindholdet af en række forureningskomponenter er det blevet beregnet, om de foreslåede grænseværdier for nedstrøms grundvandskvalitet kan overholdes. Generelt blev det konkluderet, at det i høj grad er en sammenhæng mellem faststofværdien og stofudvaskningen (eluatet), men at datamaterialet generelt var sparsomt. Der var derfor behov for at indsamle og igangsætte flere undersøgelser. Der blev på den baggrund iværksat yderligere undersøgelser. Resultaterne af de nye undersøgelser foreligger (enkelte resultater mangler)/9/, og generelt overholder de uorganiske stoffer de foreslåede scenarier jf. tabel 1. Problemerne viser sig primært for de stoffer (Mo og Sb), som der ligeledes er problemer med i beregningerne for deponeringsanlæg. Det kan dog ikke garanteres, at alle scenarier (se tabel 1) overholdes. For flere af de organiske stoffer ser man en overskridelse af de forslåede grænseværdier for de scenarier, der er sat op. Særligt udgør de lette olie- og benzinstoffer problemer for genanvendelsen på nuværende tidspunkt. I figur 3 ses resultaterne af prøver fra fraktionen lette kulbrinter (C10-C25). Figur 3. Udvaskede mængder af lette kulbrinter (C10 C25) som funktion af faststofindhold i jord. Miljøstyrelsen forslag ses som den lodrette linje /9/. På baggrund af oplysninger fra branchen, bliver der nu regnet på konsekvenser af, hvor megen jord, der vil kunne genanvendes, hvis grænseværdierne skal se ud som de foreslåede rykkes. Miljøstyrelsen vil givetvis blive nødt til at vurdere, om grænseværdierne skal rykkes.
Arbejdet er endnu ikke afsluttet, men det er RenoSams umiddelbare forventning, at det ikke vil være de store mængder, der kan genanvendes fremover, set i lyset af de urealistiske scenarier der er regnet på jf. tabel 1 dette giver ikke øget grundlag for genanvendelse. DISKUSSION PROBLEMER I PRAKSIS Faktum er, at jorden i dag disponeres til nyttiggørelse/genanvendelse på rigtig mange måder i landet med vidt forskellige vilkår og præmisser. Man kan være bekymret for, om genanvendelsen foregår lige godt alle steder i landet, og om der er betryggende styr på tilladelser, tilsyn og kontrol. Affaldsbranchen har derfor i mange år efterlyst en genanvendelsesbekendtgørelse, der er enkel, og som opstiller nogle ensartede retningslinjer for, hvordan man kan disponere jorden til genanvendelse uden at dette sker til skade for vores grund- og drikkevandet, som er første prioritet. De scenarier, som Miljøstyrelsen regner på i tabel 1, forholder sig ikke til den praktiske og fysiske virkelighed. Det er de færreste genanvendelsesprojekter, der er hhv. 1 m høje og f.eks 10 eller 100 lange. Første skridt på vejen er at indføre et ensartet nationalt princip og reguleringsgrundlag. Dette kan f.eks gøres i form af en ny landsdækkende Jordplan Danmark. De tidligere amtslige vejledninger har flere steder i landet fungeret godt og som regionale pejlemærker. RenoSam har ved flere lejligheder tilbudt at udarbejde en sådan vejledning i samarbejde med bl.a. Miljøstyrelsen og Kommunerne. Andet skridt er at opsætte regler for, hvordan man regulerer de genanvendelsesprojekter, som ikke omfattes af bekendtgørelsen - primært tænkt som 19 projekter. RenoSam foreslår, at der opstilles et nationalt beregningsværktøj, som giver mulighed for større projekter, end de ovenfor i tabel 1 nævnte - såfremt lokalspecifikke og særlige forhold gør sig gældende. Erkendelsen fra Miljøstyrelsens side af, at der er behov for en bedre ensartet regulering af den lettere forurenet jord er et skridt på vejen i den rigtige retning. Men hvis ikke grænseværdierne rykkes, og den nye genanvendelsesbekendtgørelse endnu en gang dumper, så er det et problem, som vi må se meget alvorligt på i affaldsbranchen, idet kapaciteten på deponierne i forvejen er sparsom. RenoSam foretog i foråret en undersøgelse af deponeringskapaciteten i Danmark/11/, som viste, at der i forvejen bliver deponeret meget store mængder jord, som Miljøstyrelsen ikke havde registreret i ISAG. Der er altså brug for deponierne som bagstopper også i fremtiden. Sideløbende med arbejdet med genanvendelsesbekendtgørelsen må vi acceptere, at deponeringsdirektivets implementering i Danmark opstiller nogle meget skærpede krav til deponeringen (karakteriseringen) af affald herunder forurenet jord. Selvom intet pt. er fastlagt endnu, så kan RenoSam på ingen måder acceptere, at man genanvender jord udenfor et deponi, som ikke kan overholde de kommende krav til deponering det vil virke fuldstændigt absurd. Det er en kendsgerning, at deponierne i dag er store miljøanlæg, som både skal overholde krav til
membraner og løbende monitering m.v. RenoSam mener, at hvis ikke jorden kan ligge på et deponi så kan den heller ikke ligge udenfor. På nuværende tidspunkt er det vigtigt, at man samler trådene i Miljøstyrelsens forskellige enheder og får udarbejdet et stærkt og solidt bekendtgørelsesarbejde, der er sammenhængende. Dvs. at reglerne om anmeldelse, genanvendelse og deponering spiller aktivt sammen. Derfor ser vi som udgangspunkt, at man får reglerne om deponering på plads først da disse danner baggrunden for de øvrige. I den sidste ende er det op til Miljøministeren at vurdere politisk, om vi kan holde til en løsning, der ikke gavner en genanvendelse af den lettere forurenede jord. LITTERATURHENVISNINGER /1/ Bekendtgørelse nr. 748 af 21/06/2007 Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. /2/ Bekendtgørelse nr. 1635 af 2006 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål. /3/ Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001, Amterne på sjælland og Lolland/Falster samt København og Frederiksberg Kommuner. /4/ Håndtering af lettere forurenet jord, DHI juni 2007 (Udkast). /5/ Projektbeskrivelse Håndtering af lettere forurenet jord Miljøstyrelsen 11.09.07. /6/ Rådets beslutning af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag ll i direktiv 1999/31/EF (2003/33/EF). /7/ Notat vedr. acceptkriterier for deponering: Metoder og forudsætninger, version 13 11/3/2005. DHI. /8/ Rosendal, Rene Møller, De nye acceptkriterier hvad betyder de i praksis, Affaldsdeponier Nedlukning og fremtiden, ATV Møde 27. oktober 2005. /9/ Supplerende udvaskningsforsøg, DHI august 2007. (Udkast) /10/ Rådets direktiv.1999/31/ef af 26. april 1999 om deponering af affald. /11/ Deponeringskapaciteten i Danmark overgangsplanernes effekt og rationalisering frem mod 16. juli 2009, RenoSam april 2007.