Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0
Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion: Hvad hvis det var jer? 3 - Drivhuseffekt og klimaændringer 4 Delforløb 1: Vandets vej og kloaker 4 - Vandets vej 4 - Kloaksystemer 5 - Opgaveark 1 6 Delforløb 2: Jordens hydrauliske ledningsevne 7 - Øvelsesvejledning1 9 - Øvelsesvejledning2 11 - Perspektiverende diskussion 12 Delforløb 3: LAR løsninger 12 - Introduktion til LAR 15 - Genanvendelse af regnvand? 16 - LAR-løsninger 17 - Afkrydsningsskema: Kom godt i gang med LAR-løsninger 18 Delforløb 4: LAR i jeres bymiljø 19 - Øvelsesvejledning 3 23 Delforløb 5: Produktet 23 - Produktkrav 23 - Produktpræsentation 24 - Vurderingskema 25 Datablade på LAR-løsninger SIDE 1
Læsevejledning Dette kursisthæfte er ikke lektier! Dette kursisthæfte indeholder alt materiale til undervisningsforløbet Lokal Anvendelse af Regnvand i fremtidens bymiljø. Hele forløbet ligger også på caseweb.dk, hvorfra I kommer til at tilgå links igennem forløbet, og hvor opgaver samt vejledninger kan genfindes separat under forskellige delforløb. Nogle af de links, der er henvist til, vil blive gennemgået af jeres lærer, mens andre er nogle I selv skal arbejde med. I kan tilgå forløbet ved at logge ind på caseweb.dk, både hjemme og i klassen, med det brugernavn og adgangskode som jeres lærer har udleveret. Forløbet kommer til at vare 12 lektioner som er fordelt på følgende delforløb: Lektion Delforløb Emne Lektion 1 Introduktion Monsterregn, Drivhuseffekt og klimaændringer Lektion 2 Delforløb 1 Vandets vej og kloaker Lektion 3-4 Delforløb 2 Jordens hydrauliske ledningsevne Lektion 5-6 Delforløb 3 LAR løsninger Lektion 7-8 Delforløb 4 LAR i jeres bymiljø Lektion 9-12 Delforløb 5 Produktet God fornøjelse! SIDE 2
Introduktion Indledning I dette forløb vil I komme til at lære mere om monsterregn, kloakker og jordtyper, og få præsenteret et værktøj, som kan være med til at sikre os alle mod fremtidige oversvømmelser ved kraftige regnbyger. Skybrud, eller monsterregn, beskriver et vejrfænomen, hvor der falder mere end 15 mm regn på 30min. Den 2. juli 2011 var der et voldsomt skybrud i København som I nu skal se nogle videoklip fra. Diskussions noter: - Hvad hvis var jer (der oplevede et skybrud)? Noter til gennemgang af Drivhuseffekt og klimaændringer : Teorien gennemgås af læreren eller kan findes på caseweb.dk under Viden. SIDE 3
Delforløb 1 Vandets vej og kloaker For at vide hvordan man kan undgå oversvømmelser i forbindelse med monsterregn, må vi vide noget mere om vandets vej i naturen og i vores kloakker. Noter til vandets vej i naturen: Teori gennemgås af læren. Kloaksystemer Men vandets vej i en by er lidt anderledes. Her pumper vi vand op fra grundvandet, og anvender det i husholdninger og i industrien. Efter brug kaldes vandet spildevand, og det ledes væk i en kloak. Regnvand der falder på byens flader ledes også i kloakken, så vi kan gå tørskoet gennem byen. I skal nu svare på opgaveark 1 om kloaksystemer (næste side). Informationerne til at kunne svare findes på caseweb.dk under Viden. Til sidst kommer I til at se en film hvor en medarbejder fra det rådgivende ingeniør firma, Orbicon, fortæller om separat kloakering. Orbicon har været med til at udvikle dette undervisningsforløb og vil have en gennemgående rolle i forløbet. SIDE 4
Opgaveark 1 Kloaksystemer På caseweb.dk under viden findes tre links som I skal bruge for at svare på følgende: 1. Beskriv forskellen på separat- og fælles-kloakering 2. Beskriv fordele og ulemper ved separat kloakering Skriv jeres konklusioner ind i logbogen på caseweb.dk under delforløb 1, hvor hvert emne får hver sin overskrift. SIDE 5
Delforløb 2 Jordens hydrauliske ledningsevne Når regnen falder i din have eller baggård kan den enten ende i kloakken, sive ned og blive til grundvand eller fordampe til luften. Hvad der sker med regnen afhænger både af hvilken overflade den lander på og hvilket materiale der er under overfladen. Regnvand kan kun nedsive til grundvand hvis både overfladen og de underliggende jordlag er gennemtrængelige for vand. Mens det er let at vurdere overfladens gennemtrængelighed kan det være sværere at få en ide om de underliggende jordlags evne til at lade vandet passere. Vi skal nu arbejde med jordens evne til at lade vand nedsive den hydrauliske ledningsevne K. Enheden for den hydrauliske ledningsevne er m/s. I skal arbejde med én af to øvelser - Øvelse 1. Kornstørrelse versus hydraulisk ledningsevne - Øvelse 2. Den aktuelle jords hydrauliske ledningsevne (K-værdien) De to øvelsesvejledninger kan findes på de næste par sider. SIDE 6
Øvelsesvejledning 1 Kornstørrelsens betydning for hydraulisk ledningsevne HF Den hydrauliske ledningsevne (K-værdien) i jorden er den vandhastighed, som vandet kan nedsive med i den aktuelle jord og angives i meter pr. sekund. Forsøgsmaterialer: - En klump ler - Tre glas-bægerglas - Tre petriskåle - Papir til at tegne forsøgsopstilling på - Tre spande og en skovl - En beholder til at have vand i - En sodavands flaske - En saks/sav der kan skære/klippe bunden af flasken - Skydelære eller lineal til at bestemme kornstørrelser - Tidsmåler Mål At undersøge følgende: - Hvordan hænger kornstørrelsen i jordtyper sammen med jordtypens hydrauliske ledningsevne? - Er der andre faktorer der påvirker den hydrauliske ledningsevne? Fremgangsmåde 1. Fyld de tre spande med hhv. sand, grus og muldjord som I selv finder på skolens grund, og tag dem tilbage i klassen. 2. Lav en hypotese til hvert spørgsmål og beskriv samt tegn et forsøg der kan vise om hypotesen er sand eller falsk. 3. Hypotese og forsøgsopstilling skal godkendes af læreren før forsøget sættes i gang. Diskussion og konklusioner I skal skrive deres hypoteser og konklusioner i logbogen på caseweb.dk under overskriften Kornstørrelsens betydning for hydraulisk ledeevne, efter de er godkendt af læreren. SIDE 7
Hypotese og forsøgsopstilling: Noter: SIDE 8
Øvelsesvejledning 2 Den aktuelle jords hydrauliske ledningsevne Den hydrauliske ledningsevne (K-værdien) i jorden er den vandhastighed, som vandet kan nedsive med i den aktuelle jord. Formål At undersøge den akutelle hydrauliske ledningsevne for jorden i jeres lokale område. Fremgangsmåde 1. Med et pælebor graves et 1 meter dybt hul i jorden der skal testes. 2. Hullet fyldes med vand, og jorden mættes efter 5 minutter genfyldes hullet. 3. Efter 15 minutter måles, hvor meget vandstanden er faldet: - Er vandet helt forsvundet, er der tale om groft sand. - Er vandstanden faldet med mindst 10 cm, er der tale om fint sand. - Er vandstanden faldet med mindst 1 cm, er der tale om silt. 4. Er vandstanden ikke faldet efter 15 minutter bør måles med et større tidsinterval: - Er vandstanden kun faldet med 1 cm efter 1 time, er der tale om sandet ler. - Varer det 5 timer eller mere for vandstanden at falde 1 cm, er der tale om siltet ler. Da der ikke er tid til at vente længe antages en K-værdi på 1 x 10-6 m/sek. (Sandet ler), hvis det tager længere end 15min. Jordtype Hydrauliske ledningsevne omregnet til m/time Groft sand K-værdi = 1 x 10-3 m/sek. 3,6 m/time Fint sand K-værdi = 1 x 10-4 m/sek. 0,36 m/time Silt K-værdi = 1 x 10-5 m/sek. 0,0036 m/time Sandet ler K-værdi = 1 x 10-6 m/sek. 0,00036 m/time Siltet ler K-værdi = 1 x 10-7 m/sek. 0,000036 m/time Til sammenligning har en middelstørrelses regnorm en gennemsnitsfart på 1,8m/time og en snegl en gennemsnitsfart på 5 m/time. Mål gerne på flere forskellige steder og vedtag en K-værdi for jorden i jeres område. Prøv også i at måle i en sand kasse og i løst grus hvis der er ekstra tid. SIDE 9
Resultaterne indføres i logbogen på caseweb.dk, under Delforløb 2, under overskriften Den aktuelle jords hydrauliske ledningsevne. Sørg for få godkendt resultaterne af læreren før de skrives ind. Resultater og noter : SIDE 10
Diskussion i klassen: Indfør jeres konklusioner i logbogen på caseweb.dk under delforløb 2 med overskriften Perspektiverende diskussion. 1. Hvis man i et bymiljø vil til at nedsive alt sit regnvand i stedet for at lede det i kloak, hvilke undersøgelser bør man da foretage først? 2. Hvordan skal man designe et bymiljø for at man får mest mulig nedsivning af regnvand? Tilsidst kommer I til at se en medarbejder fra Orbicon fortælle om vigtigheden af at kende den hydrauliske ledningsevne når man skal lave LAR løsninger. SIDE 11
Delforløb 3 LAR løsninger Introduktion til Lokal Anvendelse af Regnvand (LAR) Pga. klimaændringerne og de øgede nedbørsmængder er det bedre at forsøge at tage sig af regnvandet, der hvor det falder, så det ikke ender i kloakken. Mulighederne for at udvide kloaknettet eller lave separat kloakering er ikke altid til stede, pga. mangel på plads og/eller penge. Håndtering af regnvand så tæt på hvor det falder som muligt kaldes i daglig tale for LAR - Lokal afledning (eller afledning) af regnvand. I skal til start se en film om fordelene ved Lokal anvendelse af regnvand. Ved Lokal Anvendelse af Regnvand (LAR) forstås ethvert tiltag, der kan begrænse eller forsinke regnvandsstrømmen fra et område. Elementerne i LAR er: Nedsivning hvor vandet trænger gennem overfladen og videre ned til grundvand. Forsinkelse af vandet indtil der er plads i kloaksystemet fx i bassiner Fordampning af vandet enten direkte fra overflader eller efter optag i planter Præsentation af LAR model LAR kan laves på mange måder men det virker altid via en eller flere af disse tre elementer; Nedsivning, forsinkelse og fordampning. Det der ses på modellen er ét eksempel på hvordan elementerne kan anvendes. Vi kommer også til at se hvordan sådanne anlæg kan se ud i virkeligheden i denne lektion. Modellen på næste side er delt op i hhv. et klassiske eksempel på håndtering af regnvand samt lokal afledning af regnvand (se øverst på figuren). SIDE 12
Den klassiske håndtering (til venstre) Den klassiske håndtering af regnvand er at alt vand (rødt=spildevand, blåt =regnvand) ledes i fælles kloakken og det fortyndede spildevand (orange) ledes til rensningsanlæg. Under ekstreme regnskyl kan fælleskloakken ikke håndtere de store vandmængder og man kommer til at opleve at kloakvandet løber tilbage i husene. Hvad man ikke ser på figuren er separat kloakering hvor regnvand ledes i separate rør ud i naturen og man herved undgår kapacitets problemer i spildevandskloakken. Denne løsning er dog ikke altid mulig enten pga. pris eller pladsforhold. Lokal Anvendelse af Regnvand (til højre) Under lokal anvendelse af regnvand håndteres regnvandet via 1. fordampning, hvor vandmængderne reduceres 2. nedsivning, hvor vandet ledes til grundvand 3. forsinkelse, hvor der blot tilbageholdes for senere langsomt at udledes til kloakken.. SIDE 13
1. Fordampning Når vandet at samles på overfladen, kan der også ske fordampning. Mængderne der kan fordampes er typisk væsentligt mindre end det der kan nedsives. 2. Nedsivning (venstre side af LAR huset) Nedsives vandet til grundvand afhænger nedsivningshastigheden af jordtypens hydrauliske ledningsevne. Ikke alle jorde er egnet til LAR hvis jorden er leret eller hårdt stampet kan man ikke nedsive regnvandet hurtigt nok, også er det ikke forsvarligt at lave nedsivningsanlæg. Ved nedsivning undgås at regnvandet bliver til spildevand, men bliver i stedet til en ressource nemlig grundvand. Grundvandsdannelse er en fordel ved den lokale håndtering af regnvand som ikke opnås ved separat kloakering. Ved at bruge LAR løsninger i byerne, der ellers er dækket med asfalt og bebyggelse, sikrer man at der under byerne forsat dannes nye grundvandsreserver til byens befolkning. Hvis ikke Nedsivning sker fx i regnbede regnvandet nedsives vil vandet fra veje, pladser, hustage osv. blive ledt via kloaksystemet ud til hav eller vandløb - langt væk fra hvor regnen faldt. 3. Forsinkelse (højre side af LAR huset på figuren) Man kan også forsinke regnvandet ved at anvende et buffersystem et magasin - hvor vand kan oplagres (magasineres) og kun udledes lidt ad gangen. Formålet med magasinet er ikke at overbelaste kloakken længere nede i systemet, så den løber over. Magasinet skal være stort nok til at Man forsinker vandet rumme vandet indtil det over tid løber langsomt ud i kloakken. Udover at fx i tørre bassiner undgå overbelastning giver opbevaring i et magasin mulighed for fordampning som vil reducerer mængden af vand. Er regnvandet i magasinet af god kvalitet (forholdsvist uforurenet) kan det også ledes til nedsivning eller ud i hav eller vandløb. Om vandkvalitet og dimensionering Fordampning sker fx i grønne tage Vandkvalitet og rensning af regnvand Det er dog nødvendigt at overveje kvaliteten af det vand vi sender ned i grundvandet. Når regnvand falder på vores beskidte veje opblandes en del forurenende stoffer i regnvandet, herunder tungmetaller. Nedsivning renser vandet da mange af de forurenende stoffer filtreres fra i de øverste jordlag. Rensningen er bedst gennem finkornet materiale hvor nedsivningen dog er langsomst. Allerbedst er nedsivning gennem græs eller andet organisk lag da det fine materiale filtrerer forurening fra og de biologiske processer i laget også nedbryder en del af de forurenende stoffer. Men dette er ikke altid tilstrækkeligt til at undgå, at der siver farlige stoffer ned i vores drikkevandsressourcer. Det kan derfor være nødvendigt at lave forudgående rensningsskridt før vandet får lov at sive ned og danne grundvand. Fx kan man bruge en olieudskiller ved de udløb som opsamler regnvand fra fx parkeringspladser. SIDE 14
Et regnvandsbassin hvor forurenende partikler får lov at bundefælde før vandet ledes videre har en stor rensende effekt på regnvandet men kræver plads. Regnvand fra separat kloakker ender i sådanne bassiner før det endeligt ledes tilbage til naturen. Er regnvandet af for dårlig kvalitet det kunne fx være afløbsvand fra en benzin tank vil det være uforsvarligt at lade et nedsive. Her må vandet Regnvandsbassiner renser vandet ledes til rensningsanlæg. Man vil dog stadig kunne undgå overbelastning af kloaksystemet ved i stedet at forsinke regnvandet. Dimensionering Hvad enten der er tale om anlæg til fordampning, nedsivning eller forsinkelse så er det vigtigt at anlæggene dimensioneres så de kan håndtere regnmængderne uden at flyde over. I tilfælde af nedsivning skal viden om nedsivningsegnethed bruges til at beregne hvor stort et areal der skal bruges for at kunne nedsive regnvandet tilstrækkeligt hurtigt til at anlægget ikke flyder over. Man bør tænke over hvad der sker hvis de flyder over i et særdeles kraftigt regnskyl og sørge for at det overskydende vand ledes til andre LAR tiltag, i kloak eller ud i naturen et sted hvor det gør mindst skade. Diskussion: - Er genanvendelse af regnvand en god LAR løsning? Indskriv jeres konklusioner i logbogen på caseweb.dk, delforløb 3, under overskriften Genanvendelse af regnvand. SIDE 15
LAR løsninger I skal nu arbejde med konkrete LAR løsninger som kan bruges til at håndtere regnvand lokalt. På caseweb.dk under viden (og sidst i dette hæfte) findes en række datablade. Databladene indeholder: 8 LAR løsninger og 1 datablad for Rør Databladene er lavet på baggrund af data fra Orbicon a/s samt Teknologisk Institut. På caseweb.dk findes desuden under Film om LAR små videoklip og reklamer der kan give et levende billede af løsningerne. Filmene er fundet på følgende links. I skal udfylde afkrydsningsskemaet Kom godt i gang med LAR-løsninger (næste side) med den viden I får fra databladene og videoklippene. Databladene er lavet på baggrund fra data fra Orbicon a/s, samt Teknologisk Institut. Ekstra viden om LAR løsningerne i form af de oprindelige datablade fra Teknologisk Institut, kan findes på caseweb.dk under Viden, delforløb 3. Se billede til højre. SIDE 16
Afkrydsningsskema Kom godt i gang med LAR løsninger På de udleverede data kort, kan I læse om forskellige typer af LAR løsninger. I skal nu gøre jer bekendt med disse løsninger ved at læse databladene og udfylde nedstående skema. 1. Tag stilling til hvilke elementer der indgår i hver LAR løsning; forsinkning, nedsivning og/eller fordampning. 2. Find også svar på følgende - Har LAR løsningen en rensende effekt på regnvandet? - Optager løsningen plads som ikke kan bruges til andet? - Giver LAR løsningen andre værdier til området end regnvandssikring (multifunktionel anvendelse)? Svar muligheder er angivet øverst der kan godt være flere rigtige svar muligheder. LAR løsning Forsink Nedsivning Fordamp Rensning Pladsoptag Andre værdier else -ning Svar muligheder x x x God/Dårlig Ja/Nej Nej/ Nævn hvilken værdi Faskine Plan B - Opstuvning på terræn Gennemtrængelige belægninger Våde bassiner Tørre bassiner Grønne tage Regnbede Render og grøfter Rør HF
Delforløb 4 LAR i jeres bymiljø På caseweb.dk ser I en film om Orbicon a/s som til dagligt arbejder med at lave LAR løsninger. Nu er jeres opgave at designe LAR løsninger til jeres lokale område. Øvelsesvejledning til dette findes på caseweb.dk og på de næste par sider. SIDE 18
Øvelsesvejledning 3 LAR i jeres bymiljø Formål: At udtænke LAR løsninger til at håndtere regnvandet fra et lokal og kendt byområde Dette opnås ved at gennemarbejde alle nedenstående punkter. 1. Valg af område Vælg et område som har store befæstede arealer og som I ofte besøger. Det kunne være skolens grund, det lokale torv, midt byen eller andet. Befæstede arealer er arealer der er dækket af asfalt, fliser, tage og så videre hvorfra regnvand skal opsamles og afledes. 2. Identificér de befæstede arealer på området Først findes et kort over målområdet på arealinfo.dk, via caseweb.dk, under Opgave links - Indskriv adresse i søgefeltet - Zoom så langt ind som muligt idet hele området stadig kan ses - Vælg evt. et ortofoto som baggrundskort Print kortet og marker de forskellige typer befæstede arealer; veje, stier, tage, parkeringspladser og så videre. 3. Udregn befæstede arealer Det kan gøres på arealinfo.dk - Vælg Vis værktøjslinien øverst til højre - Vælg Koordinater og mål i den fremkomne værktøjslinie - Vælg herunder Opmål areal - Lav en polygon på kortet omkring de befæstede arealer og aflæs arealerne en efter en Arealet for hvert stykke befæstet område noteres på jeres printede kort 4. Dimensionering Afhængig af hvilke anlæg I vælger at bruge er der forskellige måder at regne ud, hvor store de skal være for, at kunne håndtere det regnvand der falder på området arealer. Se filmen fra Orbicon hvor en medarbejder fortæller om dimensionering. SIDE 19
Regn dimensionerne for de forskellige typer anlæg ud for hvert befæstet areal. Så kan I bagefter tage stilling til hvilke type anlæg I ønsker at bruge og om der er plads til det i området. Man kan godt samle vand fra flere typer arealer og behandle i samme anlæg så skal arealerne blot lægges sammen og man skal overveje hvordan vandet opsamledes og ledes hen til anlægget. HF Nedsivningsanlæg: På caseweb.dk under Opgave link, findes en metode til at udregne dimensionering af LAR nedsivningsanlæg. Regnearket hedder SVK LAR dimensionering ver1.1 og findes nederst på siden som Kloakmesterudgaven. Vejledning til brug af regnearket: 1. I skal gemme regnearket på jeres egen computer (fx på skrivebordet) og køre det derfra. Vær desuden opmærksom på, at jeres computer skal være sat til at køre makroer. 2. De faktorer der skal ændres på findes i kolonne B. 3. Har I lavet øvelse 2 i delforløb 2, taster I egne tal ind i synketesten. Ellers antages en værdi for sandet ler på 1 cm. pr. 60 min. 4. Årsnedbøren kan aflæses på kortet nederst i regnearket 5. Gentagelsesperioden bevares på 5 år 6. Befæstet areal i m 2 er det areal som I har udregnet på arealinfo.dk 7. Der kan også ændres på en af dimensionerne på LAR anlæggene. 8. Tryk på BEREGN for at få dimensioneringen der passer til det befæstede areal. Husk at tjekke kolonne F om der er 4 grønne OK under beregningstjek (ellers er beregningen forkert). For hver udregnede befæstede areal bestemmes således, hvor stort et nedsivningsanlæg der skal bruges for at aftage regnvandet. 1 8 2 SIDE 20
Grønne tage og øvrige forsinkningsanlæg: Skybrud er defineret som regnvejr hvor der falder over 15mm på 30min. Den 2. juli 2011 i København faldt 135,4mm regn på et døgn. En nedbørsmængde på 1 mm regn svarer til 1 liter, målt over et grundareal på 1 m². Udregn hvor meget vand der ville falde på hvert af jeres befæstede arealer i tilfælde af et voldsomt skybrud som i København den 2. juli 2011. Her ud fra kan I udregne hvor stort et volumen forsinkelsesanlæg der skal til for at rumme denne mængde vand (1L = 1m 3 ). Dimensionerne af anlæggene kan bestemmes herudfra dvs. at hvis I regner jer frem til at der falder 100L vand på et areal, så skal volumenet på anlægget være 100m 3 (fx 10m bred x 10m lang x 1m dyb). Kan evt. være mindre da der i København var tale om et særligt kraftigt skybrud som meget sjældent vil opleves. Gå ud fra at et grønt tag kan opsuge 10mm. regn før det er vandmættet. Dette kan så trækkes fra den samlede volumen vand der skal håndteres fra tagarealet hvis I beslutter jer for at bruge grønne tage. Der sker ikke nævneværdig fordampning i løbet af den korte tid hvor regnvejret står på. 5. Valg og placering af LAR anlæg I skal nu bestemme hvilke LAR anlæg I vil designe ind i området for at håndtere regnvandet. - Tænk over hvilke typer anlæg der vil passe godt ind i området (se datablade for LAR løsninger) - Overvej om anlæggene kan give en merværdi til området - Find på arealinfo.dk områder hvor LAR anlæggene kan placeres, idet I tager hensyn til at sikre en dimensioneringen af anlæggene så de kan klare de regn mængder der falder på området. - Overvej hvordan I vil lede vandet fra hvor det falder og hen til LAR løsningerne (grøfter/render/underjordiske rør/terrænhældning). - Overvej hvor vandet flyder hen hvis jeres anlæg flyder over Indtegn løsningerne på et printet kort. 6. Områdets topografi Skal man lave LAR løsninger der skal afhjælpe regnvandsproblemer i hele byer må man overveje hvor løsningerne skal lægges for at gøre mest gavn. Her er det altafgørende at se på hele områdets topologi. Hør fx om et projekt i Lystrub på caseweb.dk under Film. SIDE 21
Til jeres produkt produceres et højde profil kort ved hjælp af linket på caseweb.dk, under Opgave link. 1. Læs først vejledningen i toppen. 2. Vælg satellit visning 3. Zoom kun så meget ud at strukturerne i indsatsområdet stadig kan genkendes - vi vil her gerne have en føling med hvilken vej vandet generelt bevæger sig i et større område omkring indsatsområdet. 4. Marker målområdet på profilen ved at holde kursoren ned over højdeprofilen. 5. Print profiler for syd-nord og øst-vest hvorpå mål-området er markeret (se illustration) Tag stilling til følgende: - Vurdér ud fra højdeforskellene i hele området om jeres indsatsområde er i risiko for at blive oversvømmet ved voldsom regn. - Hvorfor kan det give god mening at lave LAR i et højt beliggende område? SIDE 22
Delforløb 5 Produktet Produktkrav (opgaveark 3) Produktet der skal fremstilles er en plakat der illustrerer jeres LAR løsninger for området. I produktet skal indgå: - Et kort over området med jeres LAR løsninger indtegnet. - En højdeprofil over området - En beskrivelse af hvilken værdi jeres løsninger giver området i forhold til; klimasikring, økonomisk, rekreative, natur - Beskrivelse af det problem der løses inddrag her drivhus effekt og klimaændringer samt konsekvenser af oversvømmelse I skal kunne svare på følgende spørgsmål i forbindelse med præsentationen af jeres poster - Hvorfor har I brugt netop disse LAR løsninger? - Hvad kan man se ud af højdeprofilen? Produkt præsentation Præsentationen af posterne sker ved at I skal vurdere de andre holds postere. Én fra holdet skal på skift blive tilbage ved jeres poster og præsentere den for de andre hold. For at sikre ensartet vurdering skal I udfylde et vurderings skema (næste side). Alle postere skal gives et nummer som kan anføres på vurderingsskemaet når der vurderes. I skemaet indskrives om alle krav er opfyldt for hvad produktet skal indeholde, om holdets repræsentant kan svare på spørgsmålene og der gives i øvrigt karakter i for følgende - Kreativitet i valg af løsning - Almen gavn af løsning - Overskuelighed af produktet - Æstetik (hvor flot er posteren) - Mundtlig fremstilling af produkt Når alle postere er blevet vurderet skal hver gruppe indlevere ét fælles vurderingsskema for hver poster. Point optælles af lærerne og vinderne kåres. SIDE 23
Opgaveark 4 Vurderings skema Poster der vurderes: I skal nu vurdere hinandens postere. For at få en ensartet vurdering skal I udfylde dette skema for hver poster. I skal kigge om alle kriterier er opfyldt og sætte flueben hvis de er. Indeholder posteren Kort med LAR løsninger Beskrivelse af det problem der løses Beskrivelse af værdi af løsningerne Højdeprofil Kan holdet svare på følgende spørgsmål? Hvorfor har I brugt netop disse LAR løsninger? Hvad kan man se ud af højdeprofilen? Derudover skal I give karakterer for; 1. Kreativitet i valg af løsning. Er LAR løsningen brugt på en særlig spændende måde? 2. Almen gavn af løsning. Giver LAR løsningen andre værdier til området i form af æstetik eller et rekreativt element. 3. Overskuelighed af posteren. Er budskabet tydeligt og ikke rodet? 4. Mundtlig fremstilling af produktet. Kan de svare på spørgsmålene og hvor godt præsenteres budskabet i øvrigt mundtligt? Karaktererne gives i nedenstående skema idet. Karakteren 3 er bedst Bedst Karakter 1 2 3 Kreativitet Almen gavn Overskuelighed Mundtlig fremstilling (se flueben)? Indeholder plakaten det den skal (se flueben)? Samlede points SIDE 24
LAR løsning HF Permeable (gennemtrængelige) belægninger Beskrivelse: Belægninger, der tillader regnvandet, at sive igennem. Det kan være fliser med brede fuger, græsarmeringssten, permeabelt asfalt eller bare grus. Det er en forudsætning at jorden under belægningen er egnet til nedsivning. Anvendelse: De permeable belægninger kan som udgangspunkt anvendes på alle typer af arealer som veje, cykelstier, gårdarealer, indkørsler mv. Rensende effekt: Hvis nedsivning sker gennem græs (se billedet), vil der være en effektiv fjernelse af byforurening, mens et underlag af grus og sand giver en dårlig rensning af regnvandet. Det skyldes, at finkornede materialer er bedre til at filtrere vandets urenheder fra, og fordi de biologiske processer i græslaget nedbryder en del af forureningen. Se film om gennemtrængelig belægning på www.caseweb.dk
LAR løsning HF Grønne tage Beskrivelse: Grønne tage er dækket med forskellige former for planter, der kan tåle at få meget vand men også at tørre ud. Der anvendes typisk moslignende plantevækster på grønne tage. Grønne tage kan dog også være egentlige taghaver medgræs og buske (se billede), mendet kræver et tykt (og tungt) jordlag. Regnvandet optages i planterne, og fordamper i sidste ende, hvorved vandmængden reduceres. Derudover tilbageholdes regnvandet af rødder og jord indtil taget er vandmættet. Denne forsinkelse har dog ringe effekt under skybrud, hvor taget lynhurtigt mættedes. Anvendelse: Grønne tage kan anvendes overalt hvor tagkonstruktionen kan holde til vægten - på enfamiliehuse, garager, etageboliger, små og store erhvervs- og industribygninger, forretningsområder mv. Rensende effekt: Taget har en god filtrerende evne og fjerner byskabte forureninger(partikler/støv). Se film om grønne tage på www.caseweb.dk
LAR løsning HF Faskiner Beskrivelse: En faskine skaber hulrum i jorden, hvor regnvandet opsamles og derefter siver ned til grundvand. Hulrummene kan skabes ved brug af sten, lecanødder, plastkassetter (som på billedet) eller lignende. Nedsivningen af regnvand kan ske over tid og uden at genere brugen af arealerne på jordoverfladen, da faskiner er gravet ned og dækket med jord. Anvendelse: Faskiner kan anvendes både ved enfamiliehuse, etageejendomme og erhvervsejendomme til at forsinke samt nedsive regnvand, enten selvstændigt eller i kombination med andre LAR-anlæg. Rensende effekt:ringe rensning af regnvandet da faskinen har store porer, der lader vandet trænge hurtigt igennem. Desuden foregår ingen biologisk nedbrydelse af stoffer i faskinen, da den ikke indeholder mikroorganismer ligesom sand og især muldjord. Se video om faskiner på www.caseweb.dk
LAR løsning HF Plan B -opstuvningpå terræn Beskrivelse: Under de sjældne meget kraftige regnskyl, kan hverken LAR anlæg eller kloakker håndtere vandmængderne, da de er dimensionerede til oftere forekommende regnmængder. Daerdet nødvendigt,at have enplanb.mankanf.eks.indretteområdermedfliser/asfalt, hvor regnvandet midlertidigt kan fylde området op. Sådanne områder kan laves ved at sænke arealet, etablere høje kantsten eller lave støtte-mure, således at der er et volumen som vandet kan fylde ud (se billede). Anvendelse: Opstuvning på terræn kan anvendes på mindre arealer ved parcelhuse, men vil nok have mere berettigelse på større anlæg som skoler, industri, boligforeninger, rekreative områder mv. Eksempler på egnede arealer til midlertidig opstuvning er fx sænkede pladser, boldbaner og P-arealer. Mange arealer benyttes alligevel ikke under regnvejr. Det vil derfor ikke væretilgene,hvisderstodvandnogletimerifxendelafetgårdrum. Rensende effekt: Ingen
LAR løsning HF Regnbede Beskrivelse: Regnbede er beplantede fordybninger i terræn. De forsinker regnvandet og tillader nedsivning samt fordampning. Regnbede kan være meget smukke og give rigt dyre og fugle liv, når man vælger en varieret beplantning (se til venstre). Anvendelse: Regnbede kan anvendes mange steder. En nedsænket græsfodboldbane kan anvendes som en form for regnbed (se nedenfor). Ved boliger, erhverv, forretningsområder mv. anlægges regnbede som en del af have- og gangarealer. Regnvand fra veje og parkeringsarealer kan ledes til regnbede opbygget i vejsiden eller som afgrænsning mellem parkeringsbåse. Her skal planterne kunne tåle vejsalt. Rensende effekt:særdeles effektiv idet der sker en filtrering og nedbrydning af forurenende stoffer i muldlaget. Se film om regnbed på www.caseweb.dk
Render og grøfter LAR løsning HF Beskrivelse: Kan lede vandet hen til et passende sted, enten LAR løsning eller i kloak. Er rendens bund gennemtrængelig for vand (se de to billede eksempler) kan der ske nedsivning af regnvandet. Der kan lægges store sten i renderne og grøfterne for at forsinke og fordele vandet (se til venstre). Herved bliver vandet tilbageholdt og kan langsomt sive ned til grundvandet. Er renderne lavet af beton sker der naturligvis ingen nedsivning til grundvand og funktionen er udelukkende transport af vand. Anvendelse:Leder regnvand væk fra tage eller store flader som fx veje. Rensende effekt: Render og grøfter med beplantning er gode til at rense regnvandet for opløste forurenende stoffer (herunder tungmetaller), idet vandet filtreres gennem et finmasket biologisk aktivt muldlag, når det nedsives. Beton render tillader ikke nedsivning og har ingen rensende effekt.
LAR løsning HF Våde bassiner Beskrivelse: Bassiner forsinker regnvandet som magasineres, og kun langsomt forlader bassinet via et lille udløb. Bassiner har en fast bund og tillader ikke nedsivning. Et vådt bassin eller dam indeholder altid vand, og har således en høj rekreativ værdi fx i grønne områder. Anvendelse: Kan forsinke store mængder regnvand fra alle slags flader. Rensende effekt: God rensende effekt, idet forurenende stoffer, bl.a. tungmetaller og andre farlige stoffer, bundfældes i bassinets stillestående vand. Organisk stof nedbrydes af planter, alger og bakterier i våde bassiner. Olie nedbrydes af solens lys.
LAR løsning HF Tørre bassiner Beskrivelse: Bassiner forsinker regnvandet som magasineres og kun langsomt forlader bassinet via et lille udløb. Bassiner har en fast bund, og tillader ikke ned-sivning. I et tørt bassin er der normalt vand i 2-3 dage efter et regnvejr. Herefter er bassinet tømt for vand, og kan bruges til andre ting indtil næste regnvejr fx som fodboldbane eller skaterbane(se billede). Anvendelse: Kan forsinke store mængder regnvand fra alle slags flader. Rensende effekt: Hvis vandmasserne får lov at stå i længere tid i et bassin vil forurenende stoffer bundfælde, og olie rester nedbrydes af solens lys. Et tørt bassin tømmes normalt hurtigt efter et regnvejr, og giver derfor ringe rensning af vandet, idet forurenende stoffer hverken tillades at bundfælde eller omdannes af mikroorganismer. Se film om regnvandsbassin på www.caseweb.dk
LAR løsning HF Rør Beskrivelse: Rør kan lede regnvandet fra hvor det falder, og videre til LAR-løsninger eller i kloak. Rør er ikke i sig selv en LAR-løsning, da der hverken sker forsinkelse, fordampning eller nedsivning under ledningen af vandet. Det er dog en vigtig del af et samlet system til håndtering af regnvand, idet vandet først skal ledes hen tillarløsningenforatdenneharnogeneffekt. Det synlige alternativ til rør under jorden er åbne render og grøfter. Anvendelse:Bruges til at transportere regnvand Rensende effekt: Ingen