BILAG 1 Undtagelser i IAS 39 IAS 39 skal anvendes af alle virksomheder på alle typer af finansielle instrumenter med undtagelse af følgende: 1 a) De kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber, IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder eller IAS 31 Kapitalandele i joint ventures. Virksomheder skal imidlertid anvende denne standard på kapitalandele i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture, som regnskabsmæssigt skal behandles i henhold til denne standard i overensstemmelse med IAS 27, IAS 28 eller IAS 31. Virksomheder skal desuden anvende denne standard på afledte finansielle instrumenter vedrørende kapitalandele i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture, medmindre det afledte finansielle instrument opfylder definitionen i IAS 32 på et egenkapitalinstrument i virksomheden. b) Rettigheder og forpligtelser i henhold til leasingkontrakter, hvor IAS 17 Leasingkontrakter finder anvendelse. Dog gælder følgende: a. For leasingtilgodehavender, som er indregnet af leasinggiver, finder bestemmelserne i denne standard vedrørende ophør af indregning og værdiforringelse anvendelse og, b. For finansielle leasingforpligtelser, som er indregnet af leasingtager, finder bestemmelserne i denne standard vedrørende ophør af indregning anvendelse c. For afledte finansielle instrumenter, som er indbygget i leasingkontrakter, finder bestemmelserne i denne standard vedrørende indbyggede afledte finansielle instrumenter anvendelse c) Arbejdsgiveres rettigheder og forpligtelser i forbindelse med pensionsordninger, hvor IAS 19 Personaleydelser finder anvendelse d) Finansielle instrumenter, som virksomheden har udstedt, og som opfylder definitionen på et egenkapitalinstrument i IAS 32 (herunder optioner og warrants), eller som skal klassificeres som et egenkapitalinstrument i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D i IAS 32. Indehaveren af sådanne egenkapitalinstrumenter skal dog anvende denne standard på disse instrumenter, medmindre de er omfattet af undtagelsen i litra a). 1 IAS39.02 Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences
e) rettigheder og forpligtelser i henhold til i) en forsikringskontrakt som defineret i IFRS 4 Forsikringskontrakter, ud over en udsteders rettigheder og forpligtelser i henhold til en forsikringskontrakt, som opfylder definitionen på en finansiel garantikontrakt i afsnit 9, eller ii) i henhold til en kontrakt, som er omfattet af IFRS 4, idet den indeholder skønsmæssig deltagelse. Denne standard finder imidlertid anvendelse på et afledt finansielt instrument, der er indbygget i en kontrakt, der er omfattet af IFRS 4, hvis det afledte finansielle instrument ikke i sig selv er en kontrakt, der er omfattet af IFRS 4. Hvis en udsteder af finansielle garantikontrakter tidligere udtrykkeligt har erklæret, at den betragter sådanne kontrakter som forsikringskontrakter, og har lagt en regnskabsmæssig behandling til grund, som svarer til den regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter, kan udsteder desuden vælge at anvende enten denne standard eller IFRS 4 på sådanne finansielle garantikontrakter. Udsteder kan foretage dette valg for hver enkelt kontrakt, men det foretagne valg for hver kontrakt er uigenkaldeligt f) [ophævet] g) En terminskontrakt mellem en overtagende virksomhed og en sælgende aktionær om køb eller salg af en overtaget virksomhed, om vil resultere i en virksomhedssammenslutning på et fremtidigt overtagelsestidspunkt. Terminskontraktens løbetid må ikke overstige en rimelig periode, som normalt er nødvendig til opnåelse af de nødvendige godkendelser og gennemførelse af transaktionen. h) Andre lånetilsagn, end de lånetilsagn, der er beskrevet i afsnit 4. Udsteder af et lånetilsagn skal anvende IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver på lånetilsagn, som ikke er omfattet af denne standard. For alle lånetilsagn finder bestemmelserne i denne standard vedrørende ophør af indregning imidlertid anvendelse i) Finansielle instrumenter, kontrakter og forpligtelser i henhold til aktiebaseret vederlæggelse, som IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse finder anvendelse på, undtagen kontrakter, som er omfattet af denne standards afsnit 5-7, hvor denne standard finder anvendelse j) rettigheder til udbetalinger som godtgørelse til virksomheden for omkostninger, der kræves afholdt for at indfri en forpligtelse, som virksomheden indregner som en hensat forpligtelse i overensstemmelse med IAS 37, eller som virksomheden i et tidligere regnskabsår har indregnet en forpligtelse for i overensstemmelse med IAS 37. Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 1
BILAG 2 Finansielle aktiver og forpligtelser efter IAS 39 IAS 32 definerer finansielle aktiver som: 2 Likvider Et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed En kontrakt-fastsat rettighed Til at modtage kontanter eller et andet finansielt aktiv fra tredjemand Til at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med tredjemand på vilkår som er potentielt gunstige for indehaver Kontrakter som afregnes med virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter under visse forpligtelser Udgangspunktet er dog, at egenkapitalinstrumenter ikke er omfattet af IAS 39. IAS 32.21-22 anfører desuden, at kontrakt ikke er et egenkapitalinstrument alene fordi den kan ende med, at virksomheden skal aflevere eller modtage virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter. For at der er tale om et egenkapitalinstrument er en forudsætning, at den der indehaver egenkapitalinstrumentet skal have en egenkapitalrisiko. En forudsætning for at IAS 39 skal anvendes ved egenkapitalinstrumenter er derfor, at både antallet af egenkapitalinstrumenter og værdien, der modtages, skal være kendt på forhånd. Hertil anfører IAS 32, at en finansiel forpligtelse er: Kontrakt-fastsatte rettigheder til: At afgive kontanter eller et andet finansielt aktiv til tredjemand At udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med tredjemand på vilkår som potentielt er ugunstige for virksomheden, eller: Kontrakter som afregnes med virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter under visse betingelser 2 IAS 32.11 Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 2
BILAG 3 Efterfølgende måling for finansielle aktiver efter IAS 39 Finansielle aktiver Udlån og tilgodehavender Aktiver, der holdes til udløb (Hold-til-udløb) Finansielle aktiver til dagsværdi gennem Aktiver, der er disponible for salg Amortiseret kostpris Amortiseret kostpris Handelsbeholdning (Trading) Dagsværdioptio n Dagsværdi på egenkapitalen via anden totalindkomst Dagsværdi via Dagsværdi via resultatopgørels en Figur 1 Efterfølgende måling af finansielle aktiver (Kilde: Frank Thinggaard (videregående regnskab, 8. semester) samt egen tilvirkning) Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 3
BILAG 4 Efterfølgende måling for finansielle forpligtelser efter IAS 39 Finansielle forpligtelser Finansielle forpligtelser til dagsværdi via Andre forpligtelser Handelsforpligtelser (Trading) Dagsværdioption Amortiseret kostpris Dagsværdi via Dagsværdi via Figur 2 Efterfølgende måling af finansielle forpligtelser (Kilde: Frank Thinggaard (videregående regnskab, 8. semester) samt egen tilvirkning) Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 4
BILAG 5 Betingelserne for at anvende reglerne i IAS 39 på et sikringsforhold Et sikringsforhold skal udelukkende behandles efter bestemmelser for regnskabsmæssig sikring i IAS39.89-102, hvis alle følgende betingelser er opfyldt: 3 a) Ved sikringens indgåelse foreligger der formel klassifikation og dokumentation for sikringsforholdet og for virksomhedens risikostyringsformål og -strategi i relation til sikringen. Dokumentationen skal omfatte identifikation af sikringsinstrumentet, den sikrede post eller transaktion, den afdækkede risikos art samt hvordan virksomheden vil vurdere sikringsinstrumentets effektivitet til at udligne ændringer i den sikrede posts dagsværdi eller pengestrømme, som kan henføres til den afdækkede risiko. b) Sikringen forventes at være meget effektiv (jf. appendiks A, afsnit AG105-AG113) til at udligne ændringer i dagsværdi eller pengestrømme, som kan henføres til den afdækkede risiko i overensstemmelse med den oprindeligt dokumenterede risikostyringsstrategi for det givne sikringsforhold. c) Ved sikring af pengestrømme skal det være højst sandsynligt, at den forventede transaktion, som er genstand for sikringen, vil finde sted, og transaktionen skal være forbundet med risiko for udsving i pengestrømme, som i sidste ende kan påvirke resultatet. d) Sikringseffektiviteten kan måles pålideligt, dvs. at den sikrede posts dagsværdi eller pengestrømme, som kan henføres til den afdækkede risiko, og sikringsinstrumentets dagsværdi kan måles pålideligt (jf. afsnit 46 og 47 og appendiks A, afsnit AG80 og AG81 for vejledning om opgørelse af dagsværdi). e) Sikringen vurderes løbende og har faktisk været meget effektiv i de regnskabsår, sikringen er klassificeret til. 3 IAS39.88. Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 5
BILAG 6 Oversigt over reglerne for regnskabsmæssig behandling ved ophør efter henholdsvis dagsværdi- og pengestrømssikring Følgende skitserer bestemmelserne for ophør af hhv. en dagsværdisikring og en pengestrømssikring: 4 Dagsværdisikring Sikringsinstrumentet Den sikrede post Sikringsinstrumentet bliver ineffektivt Sikringsinstrumentet sælges, udløber eller afvikles Det sikrede indfries eller sælges Ledelsen stopper den regnskabsmæssige sikring Forsæt indregning til Fjernes fra Fjernes fra Stop fremtidige dagsværdi balancen balancen sikringsjusteringer 4 PwC (2005: 68-69) Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 6
Pengestrømssikring Sikringsinstrumentet Den sikrede post Sikringsinstrumentet bliver ineffektivt Sikringsinstrumentet sælges, udløber eller afvikles Den forventede transaktion er ikke længere meget sandsynlig, men dog fortsat sandsynlig Den forventede transaktion er ikke længere sandsynlig Ledelsen stopper den regnskabsmæssige sikring Forsæt indregning til Fjernes fra Reklassificer fra Fastfrys beløb på dagsværdi balancen egenkapital til egenkapital resultatopgørelse Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 7
BILAG 7 Efterfølgende måling for finansielle aktiver efter IFRS 9 Finansielle aktiver Amortiseret kostpris Dagsværdi Køb og salg af pengestrømme (business model & hovedstol, renter og afdrag) Amortiseret kostpris Dagsværdi via Residual Dagsværdioption (når accounting mismatch) Dagsværdi via anden totalindkomst Ikke-handelsbeholdning (non-trading) egenkapitalinstrumenter Dagsværdi via Dagsværdi via Figur 3 - Efterfølgende måling af finansielle aktiver (Kilde: Frank Thinggaard (videregående regnskab, 8. semester) samt egen tilvirkning) Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 8
BILAG 8 Efterfølgende måling for finansielle forpligtelser efter IFRS 9 Finansielle forpligtelser Finansielle forpligtelser til dagsværdi via Andre forpligtelser Handelsforpligtelser (Trading) Dagsværdioption Amortiseret kostpris Dagsværdi via Dagsværdi via Figur 4 - Efterfølgende måling af finansielle forpligtelser (Kilde: Frank Thinggaard (videregående regnskab, 8. semester) samt egen tilvirkning) Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 9
BILAG 9 Kriterier for at behandle et sikringsforhold efter ED/2010/13 Et sikringsforhold kvalificerer alene til regnskabsmæssig sikring, hvis følgende kriterier er opfyldt: 5 a) Sikringsforholdet består alene af kvalificerede sikringsinstrumenter og sikrede poster. b) Ved påbegyndelse af sikringen skal der foreligge designering og dokumentation for sikringsforholdet og virksomhedens risikostyringsstrategi og strategi for at begynde sikringen. Dokumentationen inkluderer identifikation af sikringsinstrumentet, den sikrede post, karakteren af den risiko, som sikres og hvordan virksomheden vil vurdere, hvorvidt sikringsforholdet opfylder sikringseffektivitetsbestemmelserne (inklusiv analyse af eventuelle årsager til ineffektivitet og hvordan sikringsforholdstallet fastlægges). c) Sikringsforholdet opfylder sikringseffektivitetsbestemmelserne. Et sikringsforhold opfylder bestemmelserne hvis: a. Det opfylder målsætningen af sikringseffektivitetsbedømmelsen. b. Det er forventet, at der opnås andet end tilfældig modbalancering. 5 ED Hedge 10/13.19. Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 10
d) For overskueligheden af de nye bestemmelser i IFRS 9 er centrale overvejelser/trin vedrørende designering af et sikringsforhold, effektivitetsvurderingen, rebalancerings- og ophørsvurderingen skitseret i flowcharts nedenfor, der illustrer, hvordan de forskellige elementer sammenspiller. Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 11
BILAG 10 - Processerne for regnskabsmæssig sikring efter IFRS 9 Følgende flowchart er baseret på bestemmelserne i IFRS 9 for regnskabsmæssig sikring angående designeringen af et sikringsforhold. Identificer risikostyringsstrategi og risikostyringsmålsætning Identificer kvalificerede sikrede poster og kvalificerede sikringsinstrumenter Nej Ja 1) Er der et økonomisk forhold mellem den sikrede post og sikringsinstrumentet? 2) Dominerer kreditrisikoen dagsværdiændringerne? Ja Nej Baser sikringsforholdstallet på faktiske kvantitet, der er anvendt til sikringen Ja Tilpas sikringsforholds - tallet 3) Reflekterer sikringsforholdstallet en ubalance, som kan medføre sikringsineffektivitet? Nej Designer og dokumenter sikringsforholdet Figur 5 - Designering af et sikringsforhold (Kilde: Ernst & Young (2012: 13) samt egen tilvirkning) Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 12
Nedenstående flowchart er baseret på bestemmelserne i IFRS 9 for regnskabsmæssig sikring og illustrerer, hvordan bestemmelserne har betydning for hhv. effektivitetsvurderingen, rebalancering og ophør. Effektiv sikring Ineffektivitet måles og indregnes 1) Er risikostyringsmålsætningen med sikringsforholdet ændret? Ja Nej 2) Er det fortsat et økonomisk forhold mellem den sikrede post og sikringsinstrumentet? Nej Ja 3) Dominerer ændringer i kreditrisikoen det økonomiske forhold? Ja Nej Nej 4) Er der ubalance i sikringsforholdstallet, som vil medfører ineffektivitet? Rebalancering skal foretages Ja Sikringen skal ophøre Figur 6 - Effektivitetsvurdering, rebalancering og ophør (Kilde: Ernst & Young (2012: 29) samt egen tilvirkning) Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 13
BILAG 11 Eksemplificering af pengestrømssikring for valutakursrisiko ved en nettoposition Nedenstående illustrerer, hvordan en nettoposition ved en pengestrømssikring ville kunne foretages efter principperne herfor i IFRS 9. En virksomhed forventer at sælge varer á 100 indenfor de næste 12 måneder (antages at forudsætningen om highly probable er opfyldt). Derudover forventer virksomheden også at købe et anlægsaktiv á 90 indenfor de næste 12 måneder, som vil afskrives på en 2-årig lige basis efter anskaffelse. Begge er denomineret (værdibetegnet) i samme valuta. Virksomheden ønsker at sikre nettopositionen på 10, og dette gøres vha. en terminskontrakt, hvortil det antages, at spotkursen er lig med terminskursen. Følgende kurser er gældende i eksemplificeringen: Spotkurs ved indgåelse: 1,60 Spotkurs ved afslutningen af første år: 1,70 Spotkurs ved afslutningen af andet år: 1,50 Konsekvenserne af simplificeringen ville være følgende: År 1 Salg af 100 indregnet til spotkurs 100 * 1,70 170 Indregning af aktiv til spotkurs 90 * 1,70 153 Tab på terminskontrakt Udskydelse af ændring i spotkurs fra salg fra res. til anden totalindkomst 10 * (1,60-1,70) -1 90 * (1,60-1,70) -9 Nettovirkning på 100 * 1,60 160 Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 14
År 2 Afskrivning på aktiv 153/2-76,5 Reklassifikation af udskydelse fra anden totalindkomst til res.opg. -(-9/2) 4,5 Nettovirkning på 90 * 1,60 * 0,5-72 År 3 Afskrivning på aktiv 153/2-76,5 Reklassifikation af udskydelse fra anden totalindkomst til res.opg. -(-9/2) 4,5 Nettovirkning på 90 * 1,60 * 0,5-72 Det bemærkes, at spotkurs anvendes til beregning for salg såvel som købet af aktivet, hvilket er i overensstemmelse med IAS 21.21. Cand.merc.aud. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences 15