OR MÅLING PÅ KONDENSERENDE/ IKKE KONDENSERENDE KEDLER MED BALANCERET AFTRÆK - RAPPORT TIL OR-UDVALGET

OR MÅLING PÅ KONDENSERENDE/ IKKE KONDENSERENDE KEDLER MED BALANCERET AFTRÆK - RAPPORT TIL OR-UDVALGET Otto Paulsen Peter Abell Christian Christiansen Teknologisk Institut Januar 2005

Indholdsfortegnelse Indledning...3 Opgave1: Forslag til generel OR - procedure for måling af røggastab, sodtal og evt. CO for kedler med balanceret aftræk...3 Opgave 2: Beregning af røggastab for kondenskedler...12 Opgave 3: Forslag til angivelse af CO måling, diskussion af om aktuel værdi, værdi i ufortyndet røggas eller mg pr kwh skal angives...17 Samlet konklusion...19 Bilag 1: Skorstensfejerskema fra Tyskland...20 Bilag 2: Materiale fra ELMANET...21 Bilag 3: Materiale fra Bacharach...22 614109_rapportsp.doc 2

OR måling på kondenserende/ ikke kondenserende kedler med balanceret aftræk - Rapport til OR-udvalget Indledning Teknologisk institut har efter aftale med OR udvalget udført en undersøgelse med det formål at foreslå en metode til måling og beregning af røggastab mm for kedler med balanceret aftræk og for kondenserende kedler. Opgaven indeholder følgende 1) Forslag til OR procedure til måling af røggastab på kondenskedler. 2) Beregning af røggastab for kondenskedler 3) Forslag til angivelse af CO måling, diskussion af om aktuel værdi, værdi i ufortyndet røggas eller mg pr kwh skal angives Forslaget her er udarbejdet som et diskussionsoplæg og oplægget til en målemetode til kondenskedler ser måske kompliceret ud. Det skal dog tages i betragtning, at der i det nye bygningsdirektiv bygger på en tankegang, hvor bygning og varmeanlæg/ forsyning skal ses som en helhed, og dette er netop mening med forslaget. Opgave1: Forslag til generel OR - procedure for måling af røggastab, sodtal og evt. CO for kedler med balanceret aftræk - Placering og evt montering af målehuller - Er der særlige krav til temperaturføleren - Indsvingningstid for temperatur og O2 med henblik fastlæggelse af proceduren Placering af måleudtag Generelt gælder det, at der sker en betydelig temperaturstigning af forbrændingsluften ved coaxial aftræk. Ved splitaftræk sker der en afkøling af røggasrøret. Det er principielt korrekt at altid måle røggastemperatur/ O2 og lufttemperatur samme sted. Afstanden fra kedel til målepunkt skal så fastsættes efter, hvor meget man vil tillade røggastabet at ændre sig. Varmeovergang fra røgrør til omgivelser (20 C) Alfa-værdi W/m2K 19,0 18,0 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 12,0 11,0 y = 2,1982x 0,3936 10,0 R 2 9,0 = 0,9947 8,0 7,0 6,0 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Overfladetemperatur 614109_rapportsp.doc 3

Figur 1 Varmeovergang fra et røgrør til omgivelserne pr m2 og pr grads forskel mellem overflade og omgivelser. Beregningen forudsætter at røret ikke er metallisk blankt. Diameter m 0,125 Indfyret kw 20 Areal pr m[m2] 0,393 % Røggastab fald Måling Ca. røgtemperatur/ lufttemperatur Overfladetemp Alfa W/m2K varmetab W/m % Røgtab pr m Måling efter 2xdiameter efter 4xdiameter 30 25 8 16 0,1 0,0 0,0 60 40 9,4 74 0,4 0,1 0,2 100 60 10,8 170 0,8 0,2 0,4 140 80 12,1 285 1,4 0,4 0,7 180 100 13,2 415 2,1 0,5 1,0 220 120 14,4 565 2,8 0,7 1,4 260 140 15,3 721 3,6 0,9 1,8 Tabel 1: Ændring af røggastab med afstanden fra kedlens røgtud. Hvis røggastemperaturen i et almindeligt røggrør er ca 180 og der måles i afstanden to diametre er røggastabet ca 0,5 % mindre end målt lige bag kedlen. Dette svarer til ca. 10 graders lavere temperatur. Ved balanceret aftræk, hvor yderrørets temperatur sjældent overstiger 50 C er det temmelig ukritisk, hvor man måler. Forvarmning af forbrændingsluft TI har haft kontakt med BAXI, der har beregnet forvarmningsforløbet ud fra formelmaterialet i standarden EN13834. Figur 2: Forvarmning beregnet med BAXI s program. Afhængigt af omstændighederne kan der regnes med forvarmning op til ca. 60 C. dette giver en overfladetemperatur på ca. 40 C ved indendørs forhold, jf. tabel 1. Måleudtag Til kedler med balanceret aftræk kan leveres en målesektion, der typisk er opbygget som vist på figur 2 og 3. (fra Varmehuset, Buderus). Et andet system (AXIOMA) er vist på figur 5. 614109_rapportsp.doc 4

Figur 3: Målesektion fra Buderus Figur 4: Målesektion fra Buderus Figur 5: AXIOMA aftræk på den laboratoriemålte kedel og på Electro-Oils kedel. 614109_rapportsp.doc 5

Figur 6: I laboratoriet er lufttemperaturen målt med en termoelementtråd. 8 mm føleren til Teknologisk Institut s røggasmålesæt kan måle røggastemperatur uden problemer, men ikke lufttemperaturen. Til gengæld kan 6 mm føler til et andet røggasudstyr godt klare opgaven. Figur 7. Denne 6 mm føler i 1:1 kan måle lufttemperaturen, men konussen var ikke anvendelig til det store hul vist på figur 5 et hul på ca. 8,5 mm er passende og så kan konussen anvendes. Det er vigtigt, at der er helt lufttæt ind til røret under målingen. På grund af et røggas og lufttemperatur varierer med tiden må det anbefales, at der anvendes separat måling på luften, der så kører samtidigt med røggasføleren. Disse målesektioner på figur 2 til 5 er generelt fundet egnede til målingen. Gasselskaberne har videre beskrevet en metode til anboring på eksisterende dobbeltrør, hvor der anvendes et reces bor med to diametre og varmebestandige propper. Propperne kunne ikke umiddelbart leveres og Teknologisk Institut finder ikke metoden specielt attraktiv. Teknologisk Institut har lavet enkelt forsøg med anboring med ¼ stålrør. Dette forløb fint, men rørstykket bør selvfølgelig være rustfrit, se figur 7. Figur 8: Teknologisk Institut s forsøg med anboring med ¼ stålrør. Der blev anvendt en snittap, der kunne lave et enkelt gevind røret (og vel egentligt også i graten). Dette fungerede fint. Rørstumpen skal være i rustfrit. 614109_rapportsp.doc 6

I praksis bør OR foranledige at nye kedler bliver monteret med målesektionen påbygget. På allerede opførte anlæg uden målesektion kan anvendes en anboring med et ¼ rustfrit gevindrør, se figur 8. Indsvingningsforløb Opvarmningsforløb nn kedel 80-60 140 8 Temperatur [ C] 120 100 80 60 40 20 0 0 5 10 15 7 6 5 4 3 2 1 0 t_or t_miljø t_ved pipe t_ved brænder frem retur t_røg O_2 Tid [min] Figur 8: Opvarmningsforløb for en kedel, der kan køre både kondenserende og ikke kondenserende. Her i en ikke kondenserende tilstand. Stilstandstid for start = 20 min. Opvarmningsforløb nn kedel 50-30 120 8 Temperatur [ C] 100 80 60 40 20 0 0 5 10 15 7 6 5 4 3 2 1 0 t_or t_miljø t ved pipe t ved brænder t_frem t_retur t_røggas O_2 procent Tid [min] Figur 9: Opvarmningsforløb for en kedel i et kondenserende område. Bemærk, at kedlen har en relativt høj røggastemperatur. (I øvrigt er røgen fra en sådan kedel knastør). Stilstandstid før start = 20 min. 614109_rapportsp.doc 7

xx opstart Temperatur 160 140 120 100 80 60 40 20 0 0 5 10 15 20 Minutter efter opstart 13.2 13.1 13 12.9 12.8 12.7 12.6 12.5 12.4 12.3 CO_2 Kedeltemperatur Røggastemperatur CO_2 Figur 10: Opstart af en væghængt, ikke kondenserende kedel. Det ses på figur 8, 9 og 10, at der går ca. 5 minutter før kedlen giver en konstant fremløbstemperatur Videre ses det, at der går yderligere 5 minutter før både forvarmningtemperatur og O2 er konstant. Det er klart at røggastemperaturen først bliver stabil, når kedeltemperaturen er stabil. Ved sammenligning mellem fig. 8 og 9 ses det at der ved 30 K kedeltemperaturstigning fås en temperaturstigning på røggassen på ca. 23 grader. For så effektive kedler, der samtidigt tillader en stor variation i kedeltemperaturen er det klart at en måling af røggastemperaturen uden måling af kedel- eller returtemperatur er uden mening. Der er udført nogle beregninger på dette. På fig. 11 ses en teoretisk beregning af indflydelsen af vindindholdet for en 20 kw kedel, der har konstant temperatur. Tid for opnåelse af konstant kedeltemperatur Opvarmningstid 20.0 18.0 16.0 14.0 12.0 10.0 8.0 6.0 4.0 2.0 0.0 10 60 110 160 Vandindhold i kedel 614109_rapportsp.doc 8

Figur 11: Opvarmningsforløb i minutter beregnet for en 20 kw kedel med 100 % vandstrøm. Ved et vandindhold på 20 l er kedeltemperaturen stabil efter 3 minutter. Men det ses, at der går lang tid, hvis kedlen har stort vandindhold. Ubelastet kedel Grader K/min 35.0 30.0 25.0 20.0 15.0 10.0 5.0 0.0 0 50 100 150 Vandindhold Figur 12: Temperaturstigning pr minut for en ubelastet 20 kw kedel. Hvis vandindholdet er 50 l, stiger kedeltemperaturen med 5 K pr min. For en effektiv kedel stiger r øggastemperaturen næsten ligeså så meget og lige så hurtigt. Videre gælder, at selvom røggastemperaturen var konstant, så ville det coaxiale rør i sig selv have en opvarmningstid. Denne kan beregnes til at være 2 til 3 minutter. 2 minutter gælder, når det er tyndvæggede rør og brændereffekt og røggasmængde er stor, 3 minutter gælder når effekten er lille og røret mere tykvægget. Da kedlens gennemløbstid for røggas er lille (< 15 sek) følger O2 med tilnærmelse tilførslen af forbrændingsluft i kg eller normal- m3. Det kan vises, at en fast justeret blæser giver et volumen, der er nogenlunde konstant, uafhængigt af temperaturen. Man kan derfor beregne O2 s afhængighed af forvarmningen, se figur13 under denne forudsætning. (BAXI har i øvrigt et program til beregning af dette, der anvendes bl a. ved Oilons brændere på BAXI -kedler.) 6 5 O2 % 4 3 2 1 0 10 20 30 40 50 60 Lufttemperatur 614109_rapportsp.doc 9

Figur 13: O2 % som funktion af forvarmetemperatur for to forskellige spjældindstillinger. Det ses at man skal være forsigtig med at stille O2 for lavt hvis luften er kold og senere bliver varm. Det skal videre nævnes at røggastemperaturen på højeffektive kedler kun afhænger lidt af lufttemperaturen. Ved kedel nn ovenfor hvor røggastemperaturen følger kedeltemperaturen med 23/30 % = 76 % gælder det at røggastemperaturen følger kedeltemperaturen med 24 %. Hvis altså lufttemperaturen øges med 40 K øges røggastemperaturen med ca 9 K. Røggastabet godskrives ikke med alle de 40 K, kun med ca. 31 K. For mindre effektive kedler med røggastemperaturer i området 200 C, kan regnes med at røggastemperaturen afhænger ca. 40% af lufttemperatur og ca. 60 % af kedeltemperatur. Tyske erfaringer Teknologisk Institut har kontaktet Dr Dieter Stehmeier fra det tyske Schornsteinsfeger Verband. I Tyskland måles både på olie og gas. Da gassen er underlagt gasdirektivet og olien kun nyttevirkningsdirektivet er der en forskel på, hvad man kan kræve her. Dette gælder specielt obligatorisk målesektion, der er obligatorisk på gas, men ikke på olie. Skorstensfejerne har ikke en detaljeret instruktion i målingerne. Der findes en instruktion for sikkerhedscheck af gasinstallationers aftræk. Dele heraf vil kunne anvendes også til oliefyrede anlæg, men er faktisk ikke relevante til energi eller miljøvurdering af anlæggene. Dr Stehmeier anfører, at der ikke nødvendigvis er monteret målestuds på oliefyrede kedler med balanceret aftræk, og at skorstensfejeren derfor må måle udendørs for enden af røret. Han angiver at man måler mindst to minutter efter brænderstop. Til justeringsformål findes et målehul til røggasanalyse til brug for brænderjustering. Der er vedlagt den OR-mærkat, der anvendes i Tyskland. En procedure for beregning af røggastab incl. kondens er ikke fastlagt endnu i Tyskland. Krav til måleapparaterne På grund af dynamikken i forvarmningen må det anbefales at anvende en separat føler til luft. Normalt kan der til apparaterne tilsluttes en separat luftføler, der så kan tilpasses dette specielle formål. En 6 mm røggasføler kan være en udmærket luftføler, men der kan antageligt findes mere praktiske udformninger. Der bør kun anvendes elektronisk måleudstyr til O2, temperaturer og evt CO. Det skønnes ikke forsvarligt at bruge Fyriten til CO2, på grund af tidsvariationen. Måling af sodtal giver ikke problemer. 614109_rapportsp.doc 10

Figur 14: Sonde fra Testo velegnet til lufttemperatur Særlige krav til måling på kondenskedler Som anført nedenfor er bestemmelse af røggastab uden en vurdering af den sandsynlige gevinst ved kondensering meningsløs. Der bør derfor suppleres med en måling af returtemperaturen. Den på figur 15 viste infrarøde måler er egnet til dette formål. Denne målertype virker kun på en malet overflade, man skal eventuel medbringe en farvestift, så man kan måle på fx et kobberrør. Fig. 15 Lille berøringsfri temperaturmåler. Egnet til måling af returtemperatur. Forslag til generel OR - procedure for måling af røggastab, sodtal og evt. CO for kedler med balanceret aftræk, baseret på ovenstående. OR arbejder for at alle installationer forsynes med en målesektion På allerede installerede anlæg anbores dobbeltrøret, så der kan monteres et ¼ rustfrit gevindrør. Der anvendes kun elektronisk måleudstyr og der måles samtidigt på luft og røggas. Målingen foretages efter minimum 5 minutters drifttid af brænderen For ikke kondenserende kedler angives også kedeltemperaturen, så det bliver muligt at vurdere om afstanden mellem kedeltemperatur og røggastemperatur er acceptabel. For kondenserende kedler måles returtemperaturen to gange: første gang, når montør eller skorstensfejer lige er ankommet. Her måles returtemperaturen lige efter en brænderstart, der må provokeres med termostat eller skorstensfejerknap. Anden gang måles returen, når serviceeftersynet er udført. Skorstensfejeren vil normalt kunne måle returtemperatur og røggastab samtidigt. 614109_rapportsp.doc 11

For kondenserende kedler kan der kun laves en fornuftig økonomimåling i vintertiden med belastning på anlægget. Opgave 2: Beregning af røggastab for kondenskedler Grundlæggende princip Ved kondenserende kedler er det overfladetemperaturen af kedlens røgveje, der bestemmer den endelige røggasvirkningsgrad. Hvis overfladetemperaturen kommer under ca. 48 C afhængig af O2- stiger virkningsgraden meget kraftigt. Dette sker helt uanset hvilken røggastemperatur kedlen i øvrigt arbejder med. Normalt har kondenserende kedler lave røggastemperaturer og røggastemperaturen ligger tæt på returtemperaturen, hvis kedlen er konstrueret hensigtsmæssigt. Men man kan altså ikke måle det endelige røggastab alene ved at måle røggastemperaturen. Der foreslås derfor i princippet to målinger af returtemperaturen. Den første måling foretages lige når montøren eller skorstensfejeren kommer ind til kunden og tjener til at give et mål for anlæggets almindelige drift. Den næste måling foretages, når der er lavet service og hvor anlægget som regel derfor er løbet op i temperatur. Ved denne måling måles røggastemperatur, O2, evt sod eller CO, lufttemperatur og returtemperatur. Den grundlæggende ide er at forskellen mellem returtemperaturen og røggastemperaturen skal ligge inden for visse grænser hvis kedler er i orden. Når dette er konstateret beregnes røggastabet. Dette vil typisk ligge fra 2 4 %, beregnet efter ORs formel eller skyder. Med kendskab til returtemperaturen kan der herefter beregnes en endelig røggasvirkningsgrad. Kurver for de forskellige kedler kan fås fra leverandørerne. De efterfølgende figurer er baseret på de data, der indsamles til positivlisten. For en enkelt kedel er dataene fra en prototype, der blev afprøvet på TI i firserne. For alle kedlerne skal O2 ligger mellem 3 og 5. 25 Røggastemperatur - returtemperatur [ C] 20 15 10 5 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Returtemperatur [ C] Kedel 1 Figur 16: Kondenskedel 1 røggastemperaturen må højst være ca. 12 K højere end returtemperaturen 614109_rapportsp.doc 12

Korrektion for kondensdrift [%] 6.0 5.0 4.0 3.0 2.0 1.0 0.0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Returtemperatur [ C] Kedel 1 Figur 17: Forbedring af røggastabet i afhængighed af driftreturtemperaturen 25 Røggastemperatur - returtemperatur [K] 20 15 10 5 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Returtemperatur [ C] Kedel 2 (max) Figur 18. Røggastemperatur ved max last Røggastemperatur - returtemperatur [K] 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0-5 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Returtemperatur [ C] Kedel 2 (min) Figur 19: Røggastemperatur ved min last 614109_rapportsp.doc 13

Korrektion for kondensdrift [%] 6.0 5.0 4.0 3.0 2.0 1.0 0.0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Returtemperatur [ C] Kedel 2 (max) Figur 20: Korrektion ved max last Korrektion for kondensdrift [%] 7.0 6.0 5.0 4.0 3.0 2.0 1.0 0.0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Returtemperatur [ C] Kedel 2 (min) Figur 21: Korrektion ved min last Røggastemperatur - returtemperatur [K] 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Returtemperatur [ C] Kedel 3 (nom) 614109_rapportsp.doc 14

Figur 22: Kedel 3 røggastemperatur Korrektion for kondensdrift [%] 6.0 5.0 4.0 3.0 2.0 1.0 0.0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Returtemperatur [ C] Kedel 3 (nom) Figur 23: Korrektion for kedel 3. Eksempel. Ved kedel 2 måles på max last. Princip for OR skema til kondenskedler Kedeltype Nummer 2 1 Returtemperatur ved ankomst C 2 Røggastemperatur efter 54 service C 3 Returtemperatur efter service 50 Bemærkning 36 Check at pumpen kører, evt må brænderen startes. Ved skorstensfejermåling måles 1, 2 og 3 samtidigt Forskellen på kun 4 K viser at kedlen kører ok med rene hedeflader. 4 O2 % 3,5 OK (3 < 3,5 < 5 ) % 5 Lufttemperatur 30 C 6 CO ppm 100 OK 7 Røggastab beregnet % 1,1 0,68 ( + 0,007) ( T røg T luft ) (21 O ) 8 Korrektion for kondens % -4 9 Røggastab % -2,9 Endelig værdi 0,68 Røggastabet bliver nu beregnet efter formlen: ( + 0,007) ( T røg T luft ) = 1,1 %. (21 O2 ) Korrektionen bliver nu efter figur 20: 4 %. Det samlede røggastab bliver nu 1,1 4 = - 2,9 %. Der vil være en unøjagtighed ved at røggastemperatur returtemperatur må være en smule lavere ved 54 C end ved 36 C. Forslag til forenklet procedure 2 614109_rapportsp.doc 15

Metoden til kondenskedler kan forenkles, hvis der gives lidt køb på nøjagtigheden. Det vil så fx betyde at kedler, der ikke er lige effektive ved OR målingen kan blive bedømt lige effektive. Dette kan - usikkerheden i øvrigt taget i betragtning forsvares. Det er jo noget andet i en valgsituation til et nyt anlæg, hvor fx positivlisten vil kunne give information om de finere detaljer. Det ses tydeligt at de tre kedler ikke er lige gode. Specielt har kedel 3 meget højere røggastemperatur end de to andre. Hvis denne kedel der endnu ikke er på positivlisten skal medtages er det nødvendigt at hver kedel mærkes med max forskel mellem røggas og returtemperatur. Til gengæld kan sammenhængen mellem returtemperatur gøre generel, som en information til forbrugeren om anlæggets drift. Rent praktisk bør kedlerne ved monteringen være forsynet med et mærke fx anbragt som en mærkat ved målehullerne, hvor den maksimale røggastemperatur (røgtemperatur returtemperatur) er angivet. På denne label kunne der så passende også angives passende grænser for CO eller sod og for ilt %. Tabellen kunne principielt se ud som figur 24. Kedeltype 2 Acceptable værdier Røggastemperatur Returtemperatur + 10 Ilt 3 til 5 % Sodtal Måles ikke CO < 500 Figur 24: Forslag til label placeret ved målehullerne på kondenskedler. Værdierne fastsættes af OR i samarbejde med leverandøren For kedlerne, der her indgår, fås følgende værdier for røggastemperaturen Kedel Max røgtemperatur C 1 Returtemperatur + 15 2 Returtemperatur + 10 3 Returtemperatur + 45 Tabel 2. Maximalt tilladelige røggastemperaturer for tre kedler. Hvis disse temperaturer overholdes kører kedlen korrekt mht. afkøling af røggassen Returtemperatur 30 32 34 36 38 40 42 44 46 >= 48 Kondensgevinst i % 5 4,4 3,9 3,3 2,8 2,2 1,7 1,1 0,6 0 Tabel 3 Generel tabel for oliefyrede kondenserende kedler. Meningsfuld anvendelsen af denne tabel forudsætter, at målingen udføres i fyringssæsonen. Sådan en tabel kunne i princippet også være påklæbet et passende sted på kedlen og så kunne den være individuel for hver kedeltype. Eksempel på indhold i servicerapport og skorstensfejermærkat for kondenskedel med hensyn til målinger af energi og miljø 614109_rapportsp.doc 16

Princip for OR skema til kondenskedler, forenklet beregning af kondensgevinst Kedeltype Nummer 2 Max røggastemperatur fra label Returtemperatur + 10 Bemærkning 1 Returtemperatur ved ankomst C 36 Check at pumpen kører, evt må brænderen startes. 2 Ved skorstensfejermåling måles 1, 2 og 3 samtidigt 3 Røggastemperatur efter 54 OK 4 < 10 service C 4 Returtemperatur efter service 50 5 O2 % 3,5 OK (3 < 3,5 < 5 ) % 6 Lufttemperatur 30 C 7 CO ppm 100 OK 8 Sodtal Blå flamme sod måles ikke Fyringsøkonomi 9 Røggastab beregnet % 1,1 0,68 ( + 0,007) ( T røg T luft ) (21 O ) 10 kondensgevinst ca. % 3,3 Efter generel tabel I det forenklede skema beregnes kondensvarmen generelt og derved snydes visse kedler en smule. Videre er det måske nemmere at forklare en kondensgevinst end et negativt røggastab. 2 Opgave 3: Forslag til angivelse af CO måling, diskussion af om aktuel værdi, værdi i ufortyndet røggas eller mg pr kwh skal angives Ved traditionel emissionsmåling på fyringsanlæg korrigeres måling af sporstoffer som NOx og CO til fx et bestemt luftoverskudstal, så man ikke kan fortynde sig til en acceptabel værdi. I luftvejledningen anvendes O2 = 10 % som reference, gasfolkene har ofte anvendt O2 = 3 % som reference, mens Blaue Engel, kedelstandarderne fx EN 304 for oliefyrede kedler anvender mg/kwh. I OR anvendes målingen snarest som et slags sikkerhedscheck, idet den energi- og miljømæssige betydning af CO først om man så må sige begynder ved meget højere værdier end acceptabelt efter et sikkerhedsmæssigt kriterium. Samtidig vil de oliebrændere, der er aktuelle i OR kære med luftoverskud, der kun varierer lidt fra anlæg til anlæg. Der kan således være god grund til at overveje om en korrektion er nødvendig. På fig 24 ses en beregning af korrektionens størrelse. 614109_rapportsp.doc 17

1400 1200 ppm CO 1000 800 600 400 200 0 Grænse 2 Grænse 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 O2 % Figur 24: CO i ppm under den forudsætning at mængden af CO fx i mg kwh er den samme for hver kurve. Der er taget udgangspunkt i de to grænser på hhv. 500 og 1000 ppm, således at de ligger ved O2 = 4 (CO2 = 12,5) Kedler med blåflammebrændere, der skal måles for CO, kører normalt på lave iltprocenter, fra 3 til højst 5. Hvis dette over- eller underskrides bør alarmklokkerne under alle omstændigheder ringe. Hvis kedlen opererer indenfor disse grænser vil en angivelse af måleværdien i ppm direkte målt være i nærheden af målenøjagtigheden. (Ikke måleudstyrets nøjagtighed, men det at CO også varierer med tiden efter brænderstart, kan have tidsmæssige variationer mm). Ud fra denne betragtning er en ukorrigeret angivelse i orden. Det anbefales derfor at undlade korrektion i angivelsen på OR mærkat og servicerapport.. I alle tilfælde er O2 jo angivet. Kendskabet til kurveforløbet på fig 24 bør udbredes til fagfolk, der jo i øvrigt ofte kender problemstillingen fra gassen. Der kan udledes en tommelfingerregel. ppm værdien stiger med ca 5 % af måleværdien, når iltprocenten falder med 1 % - point Eksempel. Der er målt 750 ppm ved en O2 på 5 %. Hvad er CO henført til O2 = 4 %. Svar: 5 % af 750 ppm er 37,5 ppm. Når O2 reduceres til 4 % fås altså korrigeret 750 + 37,5 = 790 ppm i runde tal. Når det kritiske tal er 1000 ppm bør sådan et tal nok få alarmen til at ringe. Var det fx kedel 2, der var tale om, hvor CO normalt er måske 50 100 ppm bør nok meddele kunden, at der snarest skal foretages service på anlægget. Et serviceret anlæg må ikke afleveres med disse værdier. 614109_rapportsp.doc 18

Samlet konklusion Der er foreslået en procedure til måling af røggastab i dobbeltrørsaftræk. Målepunktet kan placeres frit efter kedlen op til 4-5 diametre efter kedlen. OR skal arbejde for at der altid monteres målesektion. Der skal anvendes elektronisk måleudstyr. Kedeltemperaturen noteres for ikke kondenserende kedler. Der er foreslået en beregningsmetode til røggastab til kondenserende kedler. Måling af røggastemperatur, returtemperatur O2 og CO eller sod bruges til at vurdere om kedlens tilstand er OK. En særlig måling af returtemperaturen ved ankomst til anlægget bruges til at vurdere om varmeanlægget kører fornuftigt i forhold til kedlen. Der er beregnet en simpel korrektion for CO måling. Alligevel anbefales for enkeltheds skyld at angive den rene måleværdi på servicerapport og OR mærkat. 614109_rapportsp.doc 19

Bilag 1: Skorstensfejerskema fra Tyskland 614109_rapportsp.doc 20

Bilag 2: Materiale fra ELMANET Eurolyzer kan måle både røggas og luft samtidigt og baserer beregningen af røggastabet på begge følere. Apparatet med to følere Luftføleren 614109_rapportsp.doc 21

Bilag 3: Materiale fra Bacharach Føler til luft fra Bacharach. Instrument kan måle røggas og luft samtidigt og beregner røggastabet udfra de to temperaturer. 614109_rapportsp.doc 22