AKTUEL SELSKABSRET EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE GRØNBORG OM AKTUELLE SELSKABSRETLIGE FORHOLD MAJ 2004 Nye selskabsregler med stor betydning for danske selskaber Folketinget har inden for det seneste år vedtaget en række ændringer af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Ændringerne vil få stor praktisk betydning for danske selskaber. Ved lov nr. 145 af 10. april 2003, der trådte i kraft den 1. oktober 2003, fik aktieselskaber mulighed for at afholde helt eller delvis elektroniske generalforsamlinger og elektroniske bestyrel- sesmøder, samt mulighed for at anvende elektronisk kommunikation mellem selskabet og dets aktionærer. Ved lov nr. 226 af 31. marts 2004, der træder i kraft den 1. juli 2004, indføres bl.a. adgang til at afholde skriftlige bestyrelsesmøder og mulighed for at uddele ekstraordinært udbytte i det løbende regnskabsår, ligesom reglerne om fusion og spaltning forenkles og præciseres. Med virkning fra den 8. oktober 2004, indføres en helt ny selskabsform, det europæiske selskab. Reglerne om det europæiske selskab er fastsat i Rådets forordning nr. 2157 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab samt i lov om det europæiske selskab, der forventes vedtaget inden for kort tid. Nyt logo nyt domicil Nyt logo Danske og udenlandske advokatfirmaer har tradition for lange navne. Plesner Svane Grønborg er ingen undtagelse. I daglig tale kalder de fleste os imidlertid Plesner. Det gør vi også selv. Plesner er den første del af vort firmanavn, nemt at huske og muligt at udtale på de fleste sprog. Derfor har vi valgt PLESNER som logo og kaldenavn. tårnet på Amerika Plads 37 ved Københavns havnefront. Det nye domicil byder på en række skræddersyede, topmoderne og effektive faciliteter til gavn for både klienter, samarbejdspartnere og medarbejdere. Et firma i udvikling Med nyt logo og nyt domicil er der skabt et bedre grundlag for den fortsatte udvikling af Plesner Svane Grønborg. Vi ønsker at udbygge vor position som et af Danmarks førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for Nyt domicil Vi har hidtil været spredt over tre forskellige adresser, men fra mandag den 22. marts i år er firmaet samlet i Kobberalle erhvervsretlige områder, og vi yder fortsat juridisk bistand af højeste faglige kvalitet.
EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE GRØNBORG OM AKTUELLE SELSKABSRETLIGE FORHOLD MAJ 2004 Lempeligere regler for uddeling af udbytte Af advokat Niels Christian Ellegaard og advokat Anders Dalhoff Mulighed for uddeling af ekstraordinært udbytte Med de netop vedtagne ændringer af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven er der nu mulighed for at uddele ekstraordinært udbytte i aktie- og anpartsselskaber. Tidligere kunne udbytte alene uddeles en gang om året på baggrund af generalforsamlingens beslutning herom på den ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen vil for fremtiden med simpelt stemmeflertal kunne bemyndige bestyrelsen - i anpartsselskaber det øverste ledelsesorgan - til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen kan gives med simpelt flertal på såvel en ordinær som en ekstraordinær generalforsamling og kan højest gives for en periode frem til næste ordinære generalforsamling. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne. Den tilhørende vedtægtsændring anses for vedtaget samtidig med bemyndigelsen og kræver derfor ikke særskilt vedtagelse. Generalforsamlingen kan til enhver tid tilbagekalde bemyndigelsen med simpelt flertal. Generalforsamlingen skal i bemyndigelsen angive datoen, hvor eller den begivenhed hvorved bemyndigelsesperioden ophører, samt eventuelle begrænsninger i bemyndigelsen. En eventuel begrænsning kan eksempelvis være en maksimering af det ekstraordinære udbyttes størrelse. Tilsvarende kan bemyndigelsen f.eks. foreskrive, at aktionærerne kun ønsker at modtage ekstraordinært udbytte, hvis selskabets økonomi giver mulighed for at uddele udbytte af en vis størrelse. Bemyndigelsen til bestyrelsen er ikke et tilsagn til aktionærerne om ekstraordi- nært udbytte, men en mulighed for bestyrelsen til at imødekomme aktionærernes ønske om udbytte uden for det sædvanlige tidspunkt (ordinær generalforsamling), hvis selskabets økonomiske situation giver grundlag for dette. Bestyrelsen er som altid ansvarlig for, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt. Bestyrelsens beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte skal optages i bestyrelsens protokol og være vedlagt: En mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Mellembalancen kan eksempelvis være et halvårsregnskab eller et andet perioderegnskab udarbejdet særligt til brug for beslutningen om ekstraordinært udbytte, men kan være mindre omfattende end et perioderegnskab, hvis f.eks. perioden fra aflæggelse af seneste årsrapport frem til beslutningen træffes er kort. Mellembalancen skal udarbejdes efter principperne i årsregnskabsloven og skal gennemgås og påtegnes af selskabets revisor. Der stilles dermed ikke krav om, at mellembalancen skal revideres. Særlige omstændigheder kan dog tilsige, at bestyrelsen bør vælge at lade mellembalancen revidere. En erklæring fra bestyrelsen om, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling. Ved uddeling af ekstraordinært udbytte kan anvendes frie reserver og overførte overskud samt overskud optjent i det indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen, hvis disse beløb ikke er uddelt, forbrugt eller bundet. Beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte kan tidligst træffes dagen efter, at vedtægtsændringen er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Generalforsamlingen vil fortsat selv på den ordinære generalforsamling med bestyrelsens tiltrædelse kunne vedtage uddeling af udbytte. Ophævelse af reglerne om overkursfond Reglerne i aktieselskabsloven om aktieselskabers overkursfond ophæves. Overkursbeløb, der tilflyder selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelser var tidligere en bunden reserve, som i balancen optrådte under posten "overkursfond". Midlerne i denne overkursfond kunne kun frigøres til generalforsamlingens frie disposition under iagttagelse af reglerne om kapitalnedsættelse, dvs. kreditorerne skulle med et varsel af mindst tre måneder opfordres til at anmelde deres krav. Så længe anmeldte, forfaldne krav ikke var fyldestgjort, og der ikke på forlangende var stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, måtte overførslen fra overkursfonden til de frie reserver ikke gennemføres. Fremover vil overkursbeløb ikke være en bunden reserve, men derimod en fri reserve i selskabet, der som udgangspunkt står til generalforsamlingens frie disposition. Overkursbeløb er allerede i dag en fri reserve i anpartsselskaber. - fortsættes på modsat side 2
SE-selskabet - det europæiske selskab Af advokat Andreas Bernhard Kirk og advokatfuldmægtig Stig Boe Krarup Nye regler om SE-selskaber Den 8. oktober 2004 træder de nye regler om SE-selskabet i kraft i Danmark. Derefter er det muligt for et danskstiftet SE-selskab at operere i flere EØS-lande samtidig med, at det alene er underlagt et enkelt sæt juridiske og administrative regler bestående af forordningen om statut for Det Europæiske selskab, selskabets vedtægter og de danske selskabsretlige regler. SE-selskabet kan benyttes til at gennemføre en fusion mellem selskaber fra forskellige EØS-lande med ét fortsættende selskab underlagt ét sæt juridiske og administrative regler. Derved undgår man således at skulle etablere en koncernstruktur med et holdingselskab og underliggende datterselskaber underlagt flere landes regler. Endvidere har SE-selskabet den fordel, at SE-selskabets hjemsted kan flyttes inden for EØS uden - som tilfældet er for eksisterende aktieselskaber - at selskabet skal opløses og efterfølgende etableres på ny i det nye land. Dette er banebrydende for europæisk selskabsret. Hovedkravene til SE-selskabet For at kunne etablere et SE-selskab skal selskabet have et grænseoverskridende element. Denne betingelse er blandt andet opfyldt, såfremt to eller flere selskaber fra mindst to EØS-lande vil gennemføre en fusion eller starte et joint venture sammen. Betingelsen er endvidere opfyldt, såfremt der skal ske omdannelse af et allerede eksisterende selskab, når blot dette selskab har haft et datterselskab i et andet EØS-land i mindst to år. SE-selskabsformen kan alene benyttes af de såkaldte kapitalselskaber, dvs. for Danmarks vedkommende aktie- og anpartsselskaber, hvor aktionærerne/ anpartshaverne alene hæfter med den indskudte kapital. Kapitalkravet til SEselskabet er på 120.000 euro (ca. 900.000 kr.). Selskaberne er forpligtede til at benytte forkortelsen "SE" i deres selskabsnavn. Et SE-selskab skal registreres i det land, hvor det har vedtægtsmæssigt hjemsted, og hvor det skal have sit hovedkontor. Selskabet skal følgelig have hjemsted og hovedkontor i samme land. SE-selskabet er - ud over forordningen og selskabets vedtægter - underlagt de selskabsretlige regler i det land, hvor det er registreret. Det er derfor væsentligt at overveje, hvilket lands regler der er mest fordelagtige for virksomheden, forinden SE-selskabet stiftes og etableres. I Danmark skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forestå registreringen af SE-selskaberne. Er et SE-selskab registreret i Danmark, skal det - på lige fod med andre danske aktieselskaber - udarbejde en årsrapport i henhold til årsregnskabslovens regler derom. SE-selskabet - skattemæssige forhold Den løbende beskatning af et danskregistreret SE-selskab foregår efter samme regler, som gælder for almindelige aktieselskaber. Et danskregistreret SE-selskab skal således f.eks. opgøre den skattepligtige indkomst på samme måde som et aktieselskab og beskattes med samme skattesats. Det kan desuden modtage og udlodde udbytter skattefrit efter de almindelige regler herom, ligesom det kan blive sambeskattet med danske og udenlandske datterselskaber. ralforsamling vil en eksisterende overkursfond være en fri reserve, medmindre selskabets aktionærer beslutter at optage en udtrykkelig bestemmelse i selskabets vedtægter om, at overkurs, der Eksisterende overkursfonde er bundne reserver, indtil aktieselskaberne har afholdt deres første ordinære generalforsamling efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2004. Efter denne ordinære genemodtages ved aktietegning ud over aktiernes pålydende værdi med fradrag af diverse omkostninger, skal henlægges til en særlig overkursfond. 3
Elektroniske generalforsamlinger og elektroniske eller skriftlige bestyrelsesmøder Af advokat Jacob Christensen og advokatfuldmægtig Stig Boe Krarup Elektroniske generalforsamlinger Efter de fra 1. oktober 2003 gældende regler kan selskabets aktionærer på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling beslutte, at generalforsamlinger for fremtiden kun skal afholdes elektronisk og således uden brug af fysisk er. De anvendte systemer skal eksempelvis sikre aktionærernes adgang til at deltage samt at kunne ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Endvidere skal systemerne på pålidelig vis kunne fastslå, hvilke aktionærer der deltager, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne. Bestyrelsen skal endvidere påse, at indkaldelsen til generalforsamlingen indeholder oplysning om afholdelsesformen og beskriver, hvorledes aktionærerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, samt hvor de kan finde nærmere oplysninger om fremgangsmåden i forbindelse dermed. Elektroniske bestyrelsesmøder Med de fra 1. oktober 2003 gældende regler er det nu udtrykkeligt fastslået, at bestyrelsen kan afholde møde ved anvendelse af elektroniske medier. Samtidig er der nu skabt udtrykkelig hjemmel for, at nærmere angivne be- fremmøde - såkaldt fuldstændig elektronisk generalforsamling. Såfremt generalforsamlingen træffer beslutning derom, skal beslutningen optages i selskabets vedtægter. Vedtægtsændringerne skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der er endvidere mulighed for, at selskabets bestyrelse kan supplere det traditionelle fysiske fremmøde ved at give adgang til, at aktionærerne kan vælge at deltage på generalforsamlingen elektronisk - såkaldt delvis elektronisk generalforsamling. Bestyrelsen har ansvaret for at fastsætte de nærmere krav til de elektroniske systemer, der skal anvendes ved afholdelse af elektroniske generalforsamlingstyrelsesanliggender kan behandles skriftligt, og dermed også forskudt i tid, f.eks. pr. telefax, brev eller bud. Det er dog en betingelse, at disse former for afholdelse ikke er uforenelige med udførelsen af bestyrelsens opgaver. Ethvert medlem af bestyrelsen eller en direktør kan endvidere forlange, at bestyrelsesmøder afholdes ved fysisk fremmøde, såfremt vedkommende måtte skønne dette nødvendigt eller hensigtsmæssigt. De almindelige krav til afholdelse af bestyrelsesmøder finder fortsat anvendelse på elektroniske og skriftlige bestyrelsesmøder, hvorfor der - også ved elektroniske og skriftlige bestyrelsesmøder - skal føres forhandlingsprotokol mv. Elektronisk kommunikation og signatur Generalforsamlingen kan beslutte at anvende elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne. Således kan det eksempelvis besluttes, at indkaldelse til generalforsamling sker ved brug af elektronisk post (e-mail). Såfremt generalforsamlingen træffer en sådan beslutning, skal det deraf udtrykkeligt fremgå, hvilke meddelelser mv. der er omfattet af beslutningen. Generalforsamlingsbeslutninger derom skal optages i selskabets vedtægter. Flere steder i aktieselskabsloven er det foreskrevet eller forudsat, at et givent dokument skal være underskrevet. Det er nu muligt at opfylde dette krav om underskrift ved brug af digital signatur eller anden tilsvarende elektronisk signatur. Såfremt et selskab ønsker at gøre brug af de ovennævnte muligheder, bør det foranstalte en gennemgang af gældende vedtægter og forretningsorden for bestyrelsen med henblik på at gennemføre de fornødne tilpasninger. 4
Klarere og forenklede regler om fusion og spaltning Af advokat LL.M. Lasse Esbjerg Christensen og advokat Peter Stanstrup Fusion Såfremt to eller flere selskaber ønsker at fusionere, skal bestyrelserne i de pågældende selskaber oprette og underskrive en såkaldt fusionsplan, som skal indeholde oplysninger om fusionens gennemførelse, herunder fra hvilket tidspunkt fusionen skal have virkning. Fusionsplanen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som herefter offentliggør modtagelsen. Selve vedtagelsen af fusionen må tidligst finde sted 4 uger efter offentliggørelsen af modtagelsen af fusionsplanen. Det er muligt at gennemføre en fusion med tilbagevirkende kraft. Både fusionsplanens underskrivelse og fusionens vedtagelse kan altså ligge efter det tidspunkt, fra hvilket fusionen skal have virkning. Tidligere kunne en fusion maksimalt gennemføres med 6 måneders tilbagevirkende kraft, fordi fusionens virkningstidspunkt skulle ligge inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse. Denne regel er nu ændret, således at fusionsplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori fusionens virkningstidspunkt indgår. I de fleste tilfælde vil det betyde, at en fusion fremover kan gennemføres med 12 måneders tilbagevirkende kraft. Hvis både det indskydende og det modtagende selskab har kalenderåret som regnskabsår, og fusionens virkningstidspunkt fastsættes til den 1. januar 2004, skal fusionsplanen således blot være underskrevet senest den 31. december 2004. Som konsekvens af, at den periode, hvori fusionsplanen kan underskrives, er blevet ændret, vil der fremover være krav om, at der skal udarbejdes en revideret mellembalance, hvis fusionsplanen underskrives mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som de fusionerende selskabers seneste årsrapport vedrører. Mellembalancen må Drift 1 Drift 2 Drift ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af fusionsplanen. Hvis både det indskydende og det modtagende selskab har kalenderåret som regnskabsår, fusionens virkningstidspunkt fastsættes til den 1. januar 2004, og fusionsplanen underskrives den 31. december 2004, skal mellembalancen derfor som minimum vedrøre perioden 1. januar 2004-30. september 2004. Spaltning Ved en spaltning forstås den transaktion, hvor et selskab (det indskydende selskab) overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber (det modtagende selskab). Såfremt samtlige aktiver og passiver overføres, er der tale om en fuld spaltning, og det indskydende selskab opløses uden likvidation. Overføres kun en del af aktiver- Drift Drift 1 Drift2 ne og passiverne, er der tale om en delvis spaltning, og det indskydende selskab opløses i så fald ikke. Spaltningsinstituttet er et fortrinligt redskab - og bruges i stigende omfang i praksis - til at trimme koncernopbygninger ved udflytning af selvstændige aktiviteter til selvstændige selskaber, ligesom spaltninger i vidt omfang bruges som led i generationsskifter. Tidligere bestod reglerne om spaltning hovedsagligt af en bestemmelse om, at reglerne om fusion fandt anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Dette har i praksis givet anledning til fortolkningstvivl og uklarhed med hensyn til retstilstanden, og der er derfor nu fastsat selvstændige regler om spaltning. De nye regler om spaltning følger i vid udstrækning reglerne om fusion, og de ovenfor beskrevne regler om tilbagevirkende kraft gælder således tilsvarende ved spaltning. 5
EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE GRØNBORG OM AKTUELLE SELSKABSRETLIGE FORHOLD MAJ 2004 Fusion og spaltning - skattemæssige konsekvenser Af advokat LL.M. Lasse Esbjerg Christensen og advokat Peter Stanstrup Både en fusion og en spaltning kan gennemføres som enten en skattepligtig eller en skattefri transaktion. Der kræves som udgangspunkt ikke tilladelse til at gennemføre en skattefri fusion, mens en skattefri spaltning altid kræver tilladelse fra skattemyndigheden. Ved en fusion/spaltning anses det indskydende selskab i skattemæssig henseende for at have overdraget aktiver til det modtagende selskab mod et vederlag bestående af kontanter, aktier i det modtagende selskab eller en kombination deraf. Det modtagne vederlag overgår som et led i fusionen/spaltningen til aktionærerne i det indskydende selskab. Gennemføres en fusion/spaltning som en skattepligtig transaktion, beskattes det indskydende selskab af de gevinster, der opstår ved overdragelsen af selskabets skatterelevante aktiver til det modtagende selskab. En skattepligtig gevinst kan blandt andet opstå ved overdragelse af varelagre og andre omsætningsaktiver, fast ejendom, aktier og goodwill, ligesom også genvundne afskrivninger er skattepligtige. Også aktionærerne i det indskydende selskab beskattes ved en skattepligtig transaktion, idet de anses for at have afstået aktierne i det indskydende selskab. Ved en skattefri fusion/spaltning sker der derimod ingen beskatning af det indskydende selskab i forbindelse med overdragelsen af selskabets aktiver. Det modtagende selskab indtræder i stedet i de overdragne aktivers anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessummer, afskriv- ninger mv. Konsekvensen deraf er, at beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor det modtagende selskab måtte afstå de pågældende aktiver. Også beskatningen af aktionærerne i det indskydende selskab udskydes, dog kun i det omfang de modtager aktier i det modtagende selskab. I så fald udskydes beskatningen til det tidspunkt, hvor aktionærerne måtte afstå aktierne i det modtagende selskab. I det omfang aktionærerne i det indskydende selskab modtager kontanter i forbindelse med en fusion/spaltning, anses de for at have afstået aktierne i det indskydende selskab, og de beskattes derfor efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, selvom der i øvrigt er tale om en skattefri transaktion. Aktuel Selskabsret udgives af: Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Amerika Plads 37 2100 København Ø Telefon 33 12 11 33 Fax 33 12 00 14 plesner@plesner.com www.plesner.com Redaktion: Jacob Christensen (ansvarshavende), Lasse Esbjerg Christensen og Peter Stanstrup Redaktionen er afsluttet den 1. april 2004 Yellow Pencil Tryk: Jypa.