Videbæk Kommune. Spildevandsplan Dyrvigsvej 9 Klostermarken Videbæk 8800 Viborg

Videbæk Kommune Spildevandsplan 2005 2012 Kunde Rådgiver Videbæk Kommune Hedeselskabet Miljøområdet Miljø og Energi A/S Dyrvigsvej 9 Klostermarken 12 6920 Videbæk 8800 Viborg Tlf. 96 94 94 94 Tlf. 87 28 10 00 Fax 96 94 94 96 Fax 87 28 12 55 e-mail raadhus@videbaekkom.dk e-mail me-vib@hedeselskabet.dk Sag nr. 223 03 015 Kontakt Peter Vennevold Projektleder Peter Poulsen ppo@ Kvalitetssikring Peter Graves Madsen pgm@ Revision nr. 3 Udgivet Forside: Egeris Mølleå ved Egeris by. Det oprindelige stemmeværk for møllen i Egeris er ændret til et stryg med mulighed for fiskepassage. Udledningen af renset spildevand fra Videbæk by og mejerierne i Sønderup og Videbæk sker via en afløbsledning langs Egeris Mølleå til Vorgod Å, som har meget større vandføring end Egeris Mølleå.

Indholdsfortegnelse 1 Formål 5 2 Indledning 7 3 Sammendrag 8 3.1 Kloak 8 3.1.1 Kloakfornyelse 8 3.1.2 Etablering af nye kloakoplande 8 3.1.3 Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande 8 3.1.4 Investeringer 8 3.2 Renseanlæg 9 3.2.1 Udbygning 9 3.2.2 Investeringer 9 3.3 Regnvandsbetingede udløb 10 3.3.1 Målsætninger i recipienter 10 3.3.2 Tiltag i planperioden 10 3.3.3 Investeringer 10 3.4 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land 11 3.4.1 Tiltag i planperioden 11 3.4.2 Investeringer 11 3.5 Samlet budget 11 4 Planlægningsgrundlaget 13 4.1 Lovgrundlag 13 4.2 Udtræden af kloakforsyning 14 4.3 Kommuneplan 14 4.4 Vandforsyningsforhold 15 5 Visioner og overordnede målsætninger 16 6 Recipienter 17 6.1 Overholdelse af målsætninger 17 6.1.1 Vandløb 17 6.1.2 Søer 18 6.2 Kildetyper 18 6.3 Samlet belastning fra regnvandsbetingede udløb 19 6.4 Samlet belastning fra renseanlæg 20 6.5 Sammenligning af udledninger 20 7 Kloakfornyelse 22 7.1 Målsætning 22 7.2 Kloakfornyelse 22 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 2

8 Spildevandsanlæg 23 8.1 Generelt 23 8.1.1 Definitioner 23 8.1.2 Beregningsgrundlag 23 8.1.3 Regnvandsbetingede udløb 24 8.1.4 Udledning af renset spildevand 25 8.1.5 Slambehandling 25 8.1.6 Tømningsordning 26 8.1.7 Udtræden af kloakforsyningen 26 8.2 Renseanlæg status og plan 26 8.2.1 Videbæk Renseanlæg 26 8.2.2 Egeris Renseanlæg 27 8.2.3 Fiskbæk Renseanlæg 27 8.2.4 Fjelstervang Renseanlæg 27 8.2.5 Grønbjerg Renseanlæg 27 8.2.6 Rimmerhus Renseanlæg 27 8.2.7 Spjald Renseanlæg 28 8.2.8 Troldhede Renseanlæg 28 8.2.9 Vorgod Renseanlæg 28 8.3 Kloakerede oplande status og plan 28 8.3.1 Videbæk 29 8.3.2 Brejning Kirkeby 30 8.3.3 Egeris 30 8.3.4 Fiskbæk 31 8.3.5 Fjelstervang 31 8.3.6 Grønbjerg 32 8.3.7 Herborg 33 8.3.8 Opsund 33 8.3.9 Rimmerhus 33 8.3.10 Spjald 34 8.3.11 Troldhede 35 8.3.12 Trøstrup 36 8.3.13 Vorgod - Barde 36 8.3.14 Vorgod Østerby 37 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land 38 9.1 Renseklasse og anlægstype 38 9.2 Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? 39 9.3 Tidsplan for forbedret rensning 39 9.4 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? 40 9.5 Hvad koster et renseanlæg? 41 9.6 Sommerhusområder 43 10 Særlige forhold 44 10.1 Dimensionering af kloakken 44 10.2 Offentlige og private anlæg 44 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 3

10.3 Tilslutningsret og -pligt 45 10.4 Afgivelse af areal og pålæggelse af servitut 45 10.5 Kloakprojekter - detailprojektering 45 10.6 Straf 46 10.7 Revision af planen 46 11 Økonomi for kloakforsyningen 47 11.1 Driftsudgifter for kloakforsyningen 47 11.2 Anlægsudgifter for kloakforsyningen 47 11.3 Indtægter for kloakforsyningen 48 11.4 Samlet budget for kloakforsyningen 49 11.5 Finansiering 49 11.6 Økonomi 50 Bilagsfortegnelse Tekst- og skemabilag: Nr. Emne Farve 1 Forklaring til skemaer for oplande, udløb og renseanlæg Grønne 2 Skema for oplande (status og plan) Gule 3 Skema for udløb (status og plan) Blå 4 Skema for renseanlæg (status og plan) Rosa Kortbilag: Nr. Emne Mål - Signaturplan - 0 Oversigtskort 1:50.000 1 Videbæk 1 : 4.000 2 Brejning Kirkeby 1 : 4.000 3 Egeris 1 : 4.000 4 Fiskbæk 1 : 4.000 5 Fjelstervang 1 : 4.000 6 Grønbjerg 1 : 4.000 7 Herborg 1 : 4.000 8 Opsund 1 : 4.000 9 Rimmerhus 1 : 4.000 10 Spjald 1 : 4.000 11 Troldhede 1 : 4.000 12 Trøstrup 1 : 4.000 13 Vorgod - Barde 1 : 4.000 14 Vorgod Østerby 1 : 4.000 15 Afløbsforhold i det åbne land 1:50.000 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 4

1 Formål Byrådet skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i Videbæk Kommune. Derfor har Byrådet udarbejdet Spildevandsplan 2005-2012. Der er overensstemmelser mellem de i regionplanen fastlagte målsætninger for vandområderne og spildevandsplanens fremtidige minimums nedsivnings- og/eller renseforanstaltninger. Derfor har det ikke været nødvendigt at indhente amtsrådets kommentarer før offentliggørelsen. I perioden fra den 24. januar 2005 til den 22. marts 2005 offentliggjorde kommunen et forslag til spildevandsplan. Kommunen modtog én skriftlig henvendelse, som var fra amtet. Henvendelsen havde forskellige indsigelser til spildevandsplanen. Indsigelserne er drøftet på et møde med amtet den 3. maj 2005, hvor resultatet af mødet er ført til referat og indarbejdet i spildevandsplanen. Amtets væsentligste indsigelser var: Amtets indsigelse Kommunens holdning Kommunen bør forholde sig til renseanlæggenes betydning for manglende overholdelse af målsætningen i de vandløb, som der udledes til. Kommunen har ingen planer om at rense bedre end kravene i tilladelserne. Kommunen vil i 2006 udarbejde en strategiplan, der skal belyse det fremtidige investeringsbehov, herunder om det er en fordel med yderligere centralisering af rensningen af spildevandet. Amtet ønsker en prioritering af tiltagene på de regnbetingede udløb. Kommunen kan på nuværende tidspunkt ikke opstille en troværdig prioritering af tiltagene på de regnbetingede udløb. Prioriteringen afhænger meget af kloakfornyelsesplanlægningen, som vil fastlægge helbredstilstanden af kloakken. Dette kan f.eks. betyde, at fælleskloakken med fordel kan separeres, at nogle overløbsbygværker med fordel kan samles som ét osv. Tabel 1.1 Amtets væsentligste indsigelser og kommunens holdning til disse Spildevandsplanen er endelig vedtaget i Byrådet den 9. august 2005. Vedtagelsen er offentliggjort i Videbæk Avis den 27. december 2005. Den vedtagne spildevandsplan er sendt til amtsrådet samtidigt. Den vedtagne spildevandsplan er tilgængelig via kommunens hjemmeside www.videbaek.dk. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 5

I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Byrådets vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Det har været hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgørende som muligt samt let at opdatere fremover. Kommunen har benyttet Hedeselskabet Miljø og Energi A/S som rådgiver. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 6

2 Indledning Spildevandsplan 2005-2012 for Videbæk Kommune omfatter alle spildevandsanlæg i kommunen, såvel de eksisterende anlæg som de planlagte anlæg i forbindelse med byudvikling. Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af de offentlige spildevandsanlæg, som forventes i perioden til og med år 2012 samt den forventede økonomi i perspektiv perioden 2013-2020. Spildevandsplanen erstatter den hidtil gældende spildevandsplan 1976-1987. Indtil år 2005 har kommunen arbejdet med en udbygning af kloakken og udvidelse af Videbæk Renseanlæg samt renovering af kommunens øvrige renseanlæg. I denne planperiode 2005 2012 vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: Fortsat fornyelse af kloakken for at forvalte kloakkens værdier bedst muligt. Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med kommuneplan og lokalplaner. Forbedring af spildevandsrensningen fra spredt bebyggelse således, at udledningen af spildevand ikke hindrer at recipienternes målsætning opfyldes. Anlæggelse af bassiner på de regnvandsbetingede udløb således, at indsatsen for en bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udløbene ikke hindrer at recipienternes målsætning opfyldes. Spildevandsplanen skal opfylde Kommuneplan, Regionplan og lovgivningen i øvrigt. Dette betyder, at der er visse punkter i spildevandsplanen, der ikke kan ændres. Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kort- og skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering for nye anlæg. Spildevandsplanen er udarbejdet med edb-værktøjer, som gør, at kort- og skemabilag samt tekst udveksler data gennem en database. I denne er oplysninger om de enkelte oplande og udløbs funktioner m.m. registreret. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 7

3 Sammendrag I sammendraget gennemgås hovedpunkterne i spildevandsplanen, som er: Kloak Renseanlæg Regnvandsbetingede udløb Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Samlet budget 3.1 Kloak I Videbæk Kommune er der ca. 12.160 fastboende indbyggere. Det samlede kloakerede opland udgør ca. 743 ha i 2005. Heraf udgør fælleskloakerede oplande ca. 360 ha og separatkloakerede oplande ca. 384 ha. 3.1.1 Kloakfornyelse Der er foretaget en digital registrering af hovedparten af kommunens offentlige kloakledninger og TV-inspektion på en del af disse. 3.1.2 Etablering af nye kloakoplande I planperioden 2005-2012 forventes det kloakerede opland i kommunen øget fra 743,5 ha i 2005 til maksimalt 900,1 ha i år 2012, hvilket indebærer en mulig tilvækst på 156,6 ha. I nye byområder skal spilde- og regnvand afledes i hver sin ledning. Hvis det er muligt skal tag- og overfladevand nedsives på egen grund og på grundejerens foranstaltning. I dette tilfælde skal det også undersøges, om det er muligt at nedsive/infiltrere overfladevand fra veje. Kloakering med fællessystem vil ikke forekomme. 3.1.3 Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Ved kloakering af nye ejendomme i eksisterende oplande, f.eks. på ubebyggede grunde eller ved byfornyelse, skal tag- og overfladevand hvis muligt nedsives på egen grund og på grundejerens foranstaltning. 3.1.4 Investeringer Der er ikke specielt afsat et beløb i forbindelse med etablering af nye kloakoplande, da udgiften forventes at blive finansieret gennem tilslutningsbidraget. Beregningerne i forbindelse med opgørelse af de fysiske aktiver viser, at der årligt skal investeres ca. 4,8 mio. kr. Dette betyder, at kloakken skal have en gennemsnitlig levetid på ca. 85 år. En længere levetid kan ikke forventes. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 8

3.2 Renseanlæg Spildevandsrensningen foregår på de kommunale renseanlæg, som er angivet i efterfølgende tabel 3.1. Renseanlæg Type Kapacitet [p.e.] Recipient Videbæk MBNDK 26.600 Vorgod Å Egeris MBNK 250 Vorgod Å Fiskbæk MBNDK 200 Fiskbæk Bæk Fjelstervang MBNK 350 Feldbæk Grønbjerg MBNDK 4.000 Pøhl Bæk Rimmerhus MBNK 200 Rimmerhus Bæk Spjald MBNDK 4.000 Randbæk Troldhede MBNDK 2.000 Pårup Bæk Vorgod MBNDK 2.000 Vorgod Å I alt - 40.600 - M= mekanisk, B = biologisk, N = nitrifikation, D = denitrifikation. K = kemisk Tabel 3.1 Offentlige renseanlæg For den spredte bebyggelse afledes spildevandet individuelt enten ved nedsivning eller ved udledning til vandløb eller søer. 3.2.1 Udbygning Der er ingen planlagte udbygninger af renseanlæggene, da belastningen ikke forventes ændret udover kapaciteten. Fjelstervang Renseanlæg nedlægges, da det ikke fungerer tilfredsstillende. Spildevandet transporteres til Vorgod Renseanlæg, hvor der er kapacitet til dette. Slam fra alle kommunens renseanlæg transporteres til Videbæk Renseanlæg, hvor det afvandes. Det fælleskommunale renovationsselskab ESØ 90 I/S administrerer efterfølgende bortskaffelsen af slammet, som p.t. er udbringning på landbrugsjord. 3.2.2 Investeringer Der vil i perioden blive investeret ca. 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af en strategiplan for kommunens renseanlæg. Denne skal beskrive det fremtidige investeringsbehov på renseanlæggene, herunder om det er en fordel med en yderligere centralisering af rensningen. Økonomien skal i givet fald finansieres gennem besparelser i driften af anlæggene. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 9

3.3 Regnvandsbetingede udløb I hele kommunen er der følgende offentlige udløb fra de kloakerede områder: Udløbstype Fælleskloak, overløb uden bassin Fælleskloak, overløb med bassin Separatkloak, regnvandsudløb direkte (uden bassin) Separatkloak, regnvandsudløb gennem bassin Overløb/udløb i alt Tabel 3.2 Regnvandsbetingede udløb til vandløb Antal 29 stk. 9 stk. 34 stk. 8 stk. 80 stk. Det er en forudsætning for etablering af nye kloakoplande samt nye udløb, at Ringkjøbing Amt meddeler udledningstilladelse, dvs. at amtet skal godkende udledningssted og -mængder. I spildevandsplanen er der kun medtaget nødoverløb fra pumpestationer, hvis det er i forbindelse med et regnvandsbetinget udløb. De nødoverløb der ikke er medtaget er de, der i sjældne tilfælde forekommer pga. strømsvigt eller mekanisk svigt. Hvis der er problemer med en pumpestation, giver den automatiske overvågning besked om problemet. Kommunen foretager omgående nødvendig handling til løsning af problemet. 3.3.1 Målsætninger i recipienter I kommunen er der mange attraktive vandområder med høj målsætning. Desværre er målsætningen i mange vandløb ikke overholdt. Årsagen til dette er primært vandløbenes fysiske forhold, påvirkningen fra regnvandsbetingede udledninger af spildevand og/eller renseanlæg samt spildevand fra ejendomme i det åbne land. 3.3.2 Tiltag i planperioden Bestræbelserne for at begrænse forureningen fra separate regnvandsudløb og overløbsbygværker til kommunens vandløb fortsætter, så disse udledninger ikke er en hindring for, at recipienternes målsætninger kan opfyldes. På de eksisterende udløb fra separatkloak er der planlagt 24 stk. bassiner samt 7 stk. sand- og oliefang på udløb, hvor der ikke skal anlægges bassin. På de eksisterende overløbsbygværker på fælleskloakken er der planlagt 19 stk. bassiner, hvoraf 11 stk. er såkaldte kombibassiner. I forbindelse med etablering af bassiner på fælleskloakken nedlægges der 11 stk. overløbsbygværker. Alle planlagte regnvandsbetingede udløb skal etableres efter retningslinierne for Ringkjøbing Amt. 3.3.3 Investeringer Etablering af foranstaltninger på de regnvandsbetingede udløb har en samlet investering på ca. 21,4 mio. kr. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 10

3.4 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Regionplanen har i Videbæk Kommune udpeget de recipienter, hvor målsætningen ikke er overholdt pga. spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land. 3.4.1 Tiltag i planperioden Der er opstillet en tidsplan for gennemførelse af forbedret rensning i oplandene til de udpegede recipienter. Tidsplanen er vist i tabel 9.3 i afsnit 9. Den viser, hvornår kommunen senest vil give påbud om forbedret rensning, hvis afløbsforholdene ikke er i orden. Sammen med påbuddet skal kommunen tilbyde at etablere forbedret rensning. Hvis ejeren ønsker at modtage tilbuddet, skal ejeren betale tilslutningsbidrag, som forfalder ved kontraktens indgåelse, og årlig vandafledningsbidrag som opkræves fra anlægget tages i brug. Det forventes, at hovedparten af ejendommene skal forbedre rensningen ved en individuel løsning. 3.4.2 Investeringer Det forventes, at ejere af ejendomme med de individuelle løsninger selv vil stå for dette. Derfor vil der ingen investeringer være for kommunen. 3.5 Samlet budget Af efterfølgende tabeller fremgår de planlagte anlægsudgifter, driftsudgifter og forventede indtægter i de enkelte år i perioden 2005 2012 samt for perspektiv perioden 2013 20. Beløbsangivelser er i mio. kr. ekskl. moms. Prisniveau er primo 2005. Anlægsudgifter 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013-20 I alt Undersøgelse/planlægning af kloakken 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 1,3 4,8 Kloakfornyelse 1,0 2,0 3,0 4,0 4,8 4,8 4,8 38,4 62,8 Ledning Fjelstervang - Vorgod 3,6 3,6 Bassiner på regnvandsbetingede udløb 1,0 1,0 1,5 1,5 1,5 2,0 2,0 10,9 21,4 Ledning Opsund - Videbæk 1,3 1,3 Strategiplan for renseanlæg 0,5 0,5 Samlede anlægsudgifter [mio. kr.] 3,6 3,0 3,5 5,0 6,0 6,8 7,3 8,6 50,6 94,4 Tabel 3.3 Anlægsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2005 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 11

Driftsudgifter 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013-20 I alt Administration 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 3,2 6,4 Drift af kloak og bygværker 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 11,2 22,4 Renseanlæg 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 50,4 100,8 Statsafgift 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 2,4 4,8 Samlede driftsudgifter [mio. kr.] 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 67,2 134,4 Tabel 3.4 Driftsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2005 Indtægter 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013-20 I alt Vandafledningsbidrag - variable 7,4 8,5 9,6 10,8 11,9 13,1 14,2 15,3 122,7 213,4 Vandafledningsbidrag - fast 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 10,7 21,4 Vandafledningsbidrag - ARINCO 1,3 - - - - - - - - 1,3 Afvandingsbidrag fra veje 0,12 0,12 0,12 0,12 0,12 0,12 0,12 0,12 1,0 1,9 Samlede indtægter [mio. kr.] 10,1 10,0 11,1 12,2 13,4 14,5 15,7 16,8 134,3 238,0 Tabel 3.5 Forventede indtægter ekskl. moms. i mio. kr. prisniveau 2005 Bortset fra udgifter til byggemodning, finansieres drift og investeringer primært gennem en indtjening på de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Udgifter og indtægter til byggemodning er ikke medtaget, da de forudsættes at være ens. Indtjeningen på vandafledningsbidrag er i år 2005 på 12,90 kr. pr. m³ og et fast bidrag på 388 kr./år. Begge beløb er ekskl. moms. Vandafledningsbidraget forventes i planperioden at stige ca. 2,0 kr. pr. år, som derudover skal prisreguleres svarende til inflationen. Det forudsættes, at statsafgiften på spildevand ikke strammes, at der ikke sker et fald i vandforbruget eller væsentlige stramninger til udledningerne fra renseanlæggene til vandmiljøet. Saldoen i kloakfonden viser pr. 31.12.2004 et underskud på ca. -3,7 mio. kr. Trods den markante forventede stigning i vandafledningsbidraget forventes saldoen i kloakfonden ultimo 2012 at vise et underskud på ca. -14,4 mio. kr. Fastholdes vandafledningsafgiften i perioden 2013-2020 til 26,90 kr. ekskl. moms, vil saldoen i kloakfonden ultimo 2020 vise et underskud på ca. -1,0 mio. kr. Kloakforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at indtægter og udgifter under ét skal balancere. Der skal ikke nødvendigvis være balance inden for det enkelte anlæg eller inden for det enkelte år. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 12

4 Planlægningsgrundlaget 4.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor Byrådet (i lovgivningen benævnt kommunalbestyrelsen) er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af kloakforsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land. Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak samt, hvor spildevandsanlæggets rensekapacitet er mindre end eller lig med 30 personenheder. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: Love: Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001. Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001. Bekendtgørelser: Spildevandsafgift (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998) Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljøstyrelsen, 2001. Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 9. juli 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. De seneste ændringer af Miljøbeskyttelsesloven og Lov om betalingsregler, indeholder en række nye krav til kommunernes spildevandsplanlægning. Ændringerne angår hovedsagelig nye regler omkring ind- og udtræden af kloakforsyning, samt et nyt lovgrundlag for spildevandsforhold i det åbne land. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 13

4.2 Udtræden af kloakforsyning Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtet til for egen regning at tilslutte regn- og spildevand til stikledning, når denne er ført frem til skel eller skelbrønd. Ændringerne til Lov om betalingsregler medfører, at det nu er muligt at træde helt eller delvis ud af den offentlige kloakforsyning. Udgangspunktet ved udtræden er, at der ikke skal ske nogen tilbagebetaling, da kloakforsyningen allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslutningsbidraget skal dække. Der kan dog i visse situationer blive tale om, at kloakforsyningen foretager en tilbagebetaling ved udtræden eller kræver økonomisk kompensation for at acceptere udtræden. Tilladelse til hel eller delvis (regnvand) udtræden af det offentlige kloakfællesskab, kan meddeles af Byrådet under forudsætning af følgende: at der er overensstemmelse med spildevandsplanen, at der er enighed herom mellem grundejer og byråd, at kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt, at kloakforsyningen stadig kan fungere teknisk forsvarligt. Ophævelse af hele tilslutningspligten forudsætter samtidig, at der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet. Hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen, således at det fremgår, hvilke ejendomme der er tilsluttet kloakken og i hvilket omfang de er tilsluttet. Der er ikke planlagt hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten for nogle grundejere. De nærmere betingelser fremgår af Betalingsvedtægten for Videbæk Kommunes kloakforsyning. 4.3 Kommuneplan Byrådet har den 10. december 1997 vedtaget Videbæk Kommuneplan 1997. Kommuneplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i Videbæk Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens planer for byudvikling. Byområder med lokalplan er således medtaget i planen. Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år 2012, men med udgangspunkt i kommuneplanen og rammebestemmelserne udlægges i byerne følgende oplandsudvidelser: Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 14

By Status - 2005 [ha] Plan - 2012 [ha] Udvidelse [ha] Videbæk 338,0 390,7 52,7 Brejning Kirkeby 12,6 12,6 - Egeris 13,2 13,2 - Fiskbæk 12,3 12,8 0,5 Fjelstervang 33,7 43,1 9,4 Grønbjerg 40,4 48,4 8,0 Herborg 20,0 24,5 4,5 Opsund 2,4 2,4 - Rimmerhus 8,1 10,3 2,2 Spjald 107,5 131,4 23,9 Troldhede 68,6 98,9 30,3 Trøstrup 8,6 9,1 0,5 Vorgod - Barde 76,8 101,4 24,6 Vorgod Østerby 1,3 1,3 - Sum 743,5 900,1 156,6 Tabel 4.1 Eksisterende og planlagte kloakerede arealer 4.4 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelse kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. Drikkevandsområder, det vil sige områder med særlig drikkevandsinteresse, fremgår af Ringkjøbing Amts Regionplan 2001. I sådanne områder må nedsivning af spildevand kun etableres under forudsætning af, at bunden af nedsivningsanlægget placeres minimum 2,5 meter over den højeste grundvandsstand og det sikres, at jordbundsforholdene er egnede til nedsivning. Vandforsyningen i Videbæk Kommune består af 12 private vandværker. Herudover er der et antal mindre vandværker, private boringer og brønde. Ved overvejelser om samlet nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til bestemmelserne i regionplanen, 300 m beskyttelseszoner for vandboringer samt udlagte vandindvindingsområder med specifikke beskyttelseskrav. Individuel nedsivning af spildevand og regnvand sker i stor udstrækning for fritliggende ejendomme, hvilket efter nutidige regler er en god løsning, hvis jordbundsforhold og hensynet til grundvandsressourcerne er i orden. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 15

5 Visioner og overordnede målsætninger Kommunen har følgende visioner og overordnede målsætninger for spildevandsområdet. Visioner kloaksystemet skal være velfungerende for at sikre borgerne den bedst mulige service, spildevandet skal renses og udledes på en sådan måde, at påvirkningen af recipienter reduceres. Overordnede målsætninger spilde- og regnvand samt slam skal bortskaffes i henhold til gældende spildevandsplan på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller Videbæk Kommunes driftspersonale eller fremmed vedligeholdelsespersonale. mængden af forurenende stoffer i spildevandet skal reduceres. Dette skal ske gennem dialog med virksomheder og borgere om indførelse af renere teknologi og større miljøbevidsthed, grundvandskvaliteten skal sikres ved løbende fornyelse af kloaksystemet for at minimere udsivning af spildevand, skader og gener som følge af overbelastning af kloaksystemet skal minimeres, udbygningen med regnvandsbassiner skal koordineres med vandløbsrestaurering og naturgenopretning, grundvand skal forhindres i at trænge ind i kloakken og blive forurenet ved opblanding med spildevandet, renseanlæggenes drift skal baseres på en miljømæssig helhedsbetragtning. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 16

6 Recipienter Ved en recipient forstås et vandløb, en sø eller en fjord, der modtager opspædet spilde- og/eller regnvand fra et afløbssystem. I Videbæk Kommune er der mange attraktive vandløb. 6.1 Overholdelse af målsætninger Oplysningerne er baseret på amtets tilsyn med vandløbene, som amtet udfører mindst én gang over en 4-årig periode. 6.1.1 Vandløb I tabel 6.1 er i alfabetisk orden vist de vandløb i kommunen, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Amtet har foretaget vandløbsbedømmelserne i 2004. Vandløb Målsætning Årsag Abild Å B2 4,5 Afløb fra Kirsebærmosen C 4,5 Alle Bæk B1(F) 5 Blindbæk C 1,4 Brejninggård Bæk B1 3,4 Brejninggård Bæk B1 2,3 Bæk N for Herborg C 1,4 Bæk V for Troldhede B1(F) - Egeris Mølleå B2 3,5 Feldbæk B1 5 Feldbæk B1 5 Feldbæk (Fjelstervang Bæk) C 4 Feldbæk (Fjelstervang Bæk) D 1,3,4 Fiskbækkær Bæk B3(F) 4,5 Haunstrup Bæk C 5 Herborg Bæk B2 2,3 Holmgård Mosegrøft B3(F) 4,5 Hover Å B2 3,4,5 Karlsmose Bæk B3 8 Kærgård Å (Pøhlbæk) B1 3,4 Mølsted Bæk B2 4,5 Nr. Vium Bæk/Fiskbækkær Bæk B2 4,5 Nørrebæk C 8 Pårup Bæk B2 4,5 Randbæk B2 3 Rimmerhus Bæk B1 5 Skærbæk A (B1) 5 Tilløb til Bæk v/lilleby B0 4 Tilløb til Nr. Vium Bæk fra Fiskbækgård B3 1,4 Vandløb ved Fruergård C 1,5 Videbæk C 3,4,5 Tabel 6.1 Vandløb i Videbæk Kommune, hvor målsætningen ikke er opfyldt Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 17

I den efterfølgende tabel 6.2 er angivet forklaring til kolonnen Årsag. Årsag Beskrivelse 1 Spildevand fra spredt bebyggelse og/eller landbrugsbetingede udledninger. Sidstnævnte omfatter gårdbidrag og bidraget ved uhensigtsmæssig gylleudbringning 2 Spildevand fra dambrug 3 Spildevand fra renseanlæg og/eller regnvandsbetingede udledninger 4 Dårlig fysiske forhold 5 Okker 6 Manglende vandføring 7 Andet (f.eks. søpåvirket, forgiftning, dårlige passageforhold m.v.) 8 Årsag ukendt Tabel 6.2 Årsager til at målsætningen ikke overholdes i de angivne recipienter i tabel 6.1 En væsentlig årsag til at målsætningen ikke er overholdt, er spildevand fra spredt bebyggelse og/eller landbrugsbetingede udledninger, som er årsagen i 4 vandløb. En anden væsentlig årsag til at målsætningen ikke er overholdt er, at vandløbenes fysiske forhold ikke er tilstrækkelige. Dette er årsagen i 17 af vandløbene. Kommunen er opmærksom på dette og har derfor gennem de senere år forbedret de fysiske forhold i vandløbene. Da de fleste vandløb er kommunale eller private er kommunen vandløbsmyndighed, hvorfor det er kommunens vedligeholdelse, tilsyn med vandløbene og vandløbsrestaurering, der skal forbedres. Tabel 6.1 viser, at der er 9 vandløb, hvor årsagen til manglende overholdelse af målsætningen sandsynligvis skyldes spildevand fra renseanlæg og/eller regnvandsbetingede udløb. Når forbedring af rensningen ved de udpegede ejendomme i det åbne land er tilendebragt samt udbygning af bassiner m.v. på de regnvandsbetingede udløb, vil disse forhold ikke være til hinder for overholdelse af recipienternes målsætninger. 6.1.2 Søer Der er ingen målsatte søer i kommunen. 6.2 Kildetyper Kilder for tilførsel af næringsstoffer, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet opdeles normalt i punkt- og diffuse kilder. Punktkilder omfatter udledninger fra: Regnvandsbetingede udløb Renseanlæg Særskilte industrielle udledere Dambrug Spredt bebyggelse Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 18

Diffuse kilder omfatter udledninger fra: Dyrkede arealer Udyrkede arealer Atmosfærisk deposition Tilførsel af kvælstof og fosfor fra dyrkede arealer til vandløb og søer er den dominerende kilde. Dette er nærmere beskrevet i Vandmiljø 2000. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU nr. 337. Den samlede tilførsel af kvælstof og fosfor til de danske kystvande er angivet i efterfølgende tabel. Kilde Kvælstof Fosfor [%] [%] Dyrkede arealer 84 53 Naturlig baggrundsbidrag 11 19 Punktkilder 5 28 Tabel 6.3 Samlet tilførsel til danske farvande i 1999 6.3 Samlet belastning fra regnvandsbetingede udløb I den efterfølgende tabel er vist den årlige belastning af de enkelte recipienter fra regnvandsbetingede udløb. Recipientnavn Årlig belastning fra regnvandsbetingede udløb. Volumen i [m³] og stoffer i [kg] Status Plan Andel Volumen COD N P Volumen COD N P Brejninggård Bæk 12% 92.618 10.167 767 196 90.231 6.035 400 102 Egeris Mølleå 3% 20.835 962 40 10 20.835 962 40 10 Feldbæk 5% 34.611 2.349 137 34 41.467 2.156 97 24 Fiskbæk Bæk 1% 6.600 456 34 9 6.600 456 34 9 Grøft til Pøhl Bæk 0% 2.387 289 24 6 4.884 261 12 4 Grøft til Vorgod Å 6% 46.672 4.955 379 96 37.173 3.376 239 60 Herborg Bæk 11% 78.517 4.796 254 62 85.473 4.665 215 53 Lergrav ved Trøstrup 1% 7.425 371 15 4 8.498 424 17 4 Pøhl Bæk 1% 4.542 561 46 12 10.673 651 42 11 Pårup Bæk 5% 33.735 3.967 324 82 43.018 2.584 160 40 Randbæk 3% 21.044 1.682 112 28 34.076 1.865 95 24 Rimmerhus Bæk 0% 3.472 247 19 5 3.472 247 19 5 Sandbækken 15% 111.533 4.991 350 75 108.067 3.883 243 47 Tilløb til Videbæk Bæk 9% 63.608 3.177 126 32 87.162 4.354 173 44 Videbæk Bæk 18% 136.999 7.408 338 85 162.035 8.185 336 83 Vonå 0% 0 0 0 0 9.158 457 18 5 Vorgod Å 11% 82.871 7.125 498 127 88.809 6.340 391 100 Kommunen i alt 100% 747.469 53.503 3.464 862 841.631 46.901 2.530 625 Tabel 6.4 Middelbelastning fra regnvandsbetingede udløb fordelt på de enkelte recipienter Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 19

I tabel 6.4 er der i kolonne Andel angivet belastningen i forhold til de samlede udledte/aflastede volumen i status. Denne viser, at de 5 største udledninger i status sker til Videbæk Bæk, Sandbækken, Brejninggård Bæk, Vorgod Å og Herborg Bæk. Disse belastes samlet med ca. 67% af kommunens samlede udledning fra regnvandsbetingede udløb. Ud fra tabel 6.4 kan det beregnes, at de årlige mængder fra regnvandsbetingede udløb vokser i plan. Vandmængderne stiger med ca. 13%, svarende til stigningen af det kloakerede areal. Stofmængderne falder derimod gennemsnitlig med ca. 22%. Dette skyldes, at der sker en rensning af vandet fra de regnvandsbetingede udløb ved anlæggelse af bassiner. 6.4 Samlet belastning fra renseanlæg I den efterfølgende tabel er vist de årlige udledte mængder fra kommunens renseanlæg. Renseanlæg Årlig udledning fra renseanlæg i 2003 Andel Volumen COD N P [%] [m³] [kg] [kg] [kg] Videbæk 57% 845.401 24.762 2.040 252 Egeris 1% 17.246 667 360 87 Fiskbæk 1% 21.718 1.498 471 76 Fjelstervang 9% 129.575 4.003 1.302 158 Grønbjerg 9% 129.818 3.169 379 67 Rimmerhus 1% 13.018 661 225 35 Spjald 12% 172.523 5.322 568 113 Troldhede 5% 79.083 1.370 267 33 Vorgod 5% 70.506 2.198 407 72 I alt 100% 1.478.888 43.650 6.019 893 Tabel 6.5 Samlet belastning fra renseanlæg i 2003 fordelt på de enkelte renseanlæg Tabel 6.5 viser naturligvis, at Videbæk Renseanlæg udleder den største mængde, da der er tilsluttet mest spildevand til dette. 6.5 Sammenligning af udledninger Summerne fra tabel 6.4 og 6.5 er opstillet i følgende tabel. Det skal bemærkes, at data fra de regnvandsbetingede udløb er middelværdier og data fra renseanlæg er fra år 2003. Kilde Volumen COD N P [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] Regnvandsbetingede udløb 747.469 34% 53.503 55% 3.464 37% 862 49% Renseanlæg 1.478.888 66% 43.650 45% 6.019 63% 893 51% Kommunen i alt 2.226.357 100% 97.153 100% 9.483 100% 1.755 100% Tabel 6.6 Middelbelastningen fra regnvandsbetingede udløb og fra renseanlæg i 2003 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 20

Tabel 6.6 viser, at renseanlæg udleder den største mængde vand og kvælstof, mens mængderne af COD og P fra renseanlæg og regnbetingede udløb er af samme størrelsesorden. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 21

7 Kloakfornyelse 7.1 Målsætning For at forvalte kloakkens værdier bedst muligt, skal der foretages en løbende vedligeholdelse af denne. Dermed kan problemerne udbedres inden omkostningerne eller generne for omgivelserne bliver for høje. Serviceniveauet kan sammenfattes i følgende overordnede målsætning for kloakken: Det er Videbæk Kommunes målsætning at bortskaffe spilde- og regnvand samt slam på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller Videbæk Kommunes driftspersonale eller fremmed vedligeholdelsespersonale. Opnåelse af Regionplanens målsætning for recipienternes vandkvalitet søges fremmet ved begrænsning af indholdet af forurenende stoffer ved kilden samt ved effektiv rensning før udledning. Desuden søges grundvandskvaliteten sikret ved, løbende fornyelse af kloakken for at minimere udsivning af spildevand. Skader og gener pga. sammenbrud af ledninger eller overbelastning af kloaksystemet (f.eks. vand i kældre) skal minimeres. 7.2 Kloakfornyelse Videbæk Kommune påbegyndte i 1990 erne udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner. Genanskaffelsesværdien af kloakken er beregnet i forbindelse med opgørelse af kommunens fysiske aktiver. Genanskaffelsesværdien for kloakken er ca. 410 mio. kr. og renseanlæggene ca. 80 mio. kr. I den efterfølgende tabel er angivet ledningslængderne baseret på kommunens digitale data. Kloak Længde [km] Fælleskloak 62 Separatkloak - spildevand 32 Separatkloak - regnvand 37 Trykledninger 14 I alt 145 Tabel 7.1 Længde af kloakledninger Beregningerne i forbindelse med opgørelse af de fysiske aktiver viser, at der årligt skal investeres ca. 4,8 mio. kr. Dette betyder, at kloakken skal have en gennemsnitlig levetid på ca. 85 år. En længere levetid kan ikke forventes. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 22

8 Spildevandsanlæg 8.1 Generelt 8.1.1 Definitioner Ved spildevandsanlæg forstås anlæg til afledning og rensning af hus- og industrispildevand samt regn- og overfladevand fra byer og fra spredt bebyggelse, herunder landbrug. Offentlige spildevandsanlæg: Kloak- og rensningsanlæg etableret som offentlige kloakanlæg efter kendelse eller optaget som offentlige gennem spildevandsplanlægningen. Til de offentlige spildevandsanlæg hører stikledninger uden for skel. I Videbæk Kommune forestår Byrådet anlæg og drift af de offentlige spildevandsanlæg. Private spildevandsanlæg: Et spildevandsanlæg, der tjener én eller flere ejendomme, er et privat spildevandsanlæg, når anlægget ikke er optaget i spildevandsplanen som offentligt. Et privat spildevandsanlæg anlægges og drives af den eller de grundejere, der har nytte af anlægget. Et privat spildevandsanlæg kan være tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Kloakanlæg, fællessystemer: I fællessystemer afledes spilde- og regnvand i samme ledning. I fællessystemer er der normalt et eller flere overløbsbygværker til aflastning af opspædet spildevand til bassin og/eller recipient, således at kloakledninger og renseanlæg ikke bliver overbelastet ved store nedbørshændelser. Kloakanlæg, separatsystemer: I separatsystemer afledes spilde- og regnvand i hvert sit ledningssystem. Spildevandet ledes til renseanlæg. Regnvandet ledes - eventuelt gennem et bassin - til nærmeste egnede recipient. 8.1.2 Beregningsgrundlag Der er for de offentlige kloakanlæg i Videbæk Kommune udført beregning af de aflastede stofmængder til recipienter for forholdene i status- og i plansituationen. Indbyggertallet i Videbæk Kommune er p.t. ca. 12.160. Der forventes en tilvækst i indbyggertallet på ca. 140 til ca. 12.300 indbyggere i år 2012. Det er vanskeligt at forudsige erhvervsudviklingen i planperioden. Derfor skal de i spildevandsplanen anførte belastninger fra erhvervsvirksomheder tages med de fornødne forbehold. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 23

Der er udlagt områder på i alt 156,6 ha til nye bydele i planperioden. Placeringen af områderne fremgår overordnet af kortbilag 0 og detaljeret af kortbilagene 1 til 14 samt af tabel 4.1 i afsnit 4.3. I tekstbilag 1 er detaljeret forklaret forudsætningerne for de enkelte data. 8.1.3 Regnvandsbetingede udløb Ringkjøbing Amt har administrative retningslinier for dimensionering og udformning af bassiner på de regnvandsbetingede udløb, som er anvendt. På kortbilagene er vist omtrentlige steder, hvor bassinerne skal placeres. Ved detailprojekteringen må det forventes, at placeringen bliver ændret. Fælleskloak: Den væsentligste forurening fra fælleskloakkens overløbsbygværker er en æstetisk forurening med papir o.l., aflastning af organisk stof og e-coli bakterier. Nedbrydning af organisk stof kan give anledning til iltsvind og fiskedød. Hvor der sker aflastning til højt målsatte vandløb kan bassiner ofte med fordel etableres som kombibassiner. Et kombibassin består af to sammenhængende bassiner. Det ene bassin er et sparebassin (ofte lukket bassin), hvorfra vandet tømmes tilbage til kloakken efter nedbør. Fra sparebassinet er der aflastning til et større åbent recipientbassin. Gennem en neddrosling af afløbet tømmes recipientbassinet med en vandføring svarende til en naturlig afstrømning fra det åbne land. Fordelene ved et kombibassin, udover af beskytte recipienten, er bl.a., at den meget langvarige hydrauliske spidsbelastning af renseanlæg undgås. Separatkloak: Udløb fra separatkloak giver primært skadelige effekter i form af erosion, aflejring og evt. oversvømmelser i/ved vandløb. For at modvirke disse ulemper, skal der etableres recipientbassiner, således at der ikke sker en væsentlig ændring af de naturlige afstrømningsforhold i vandløbet. Alle bassiner skal udformes, så de fungerer som sand- og oliefang eller olieudskiller. Dvs., at de skal have et dykket og aflukkeligt afløb, der er let at afspærre. Herved kan uønskede udslip til recipienten formindskes og i mange tilfælde forhindres. I de tilfælde, hvor der ikke er problemer med erosion (f.eks. udledning til store vandløb), er det tilstrækkeligt med sand- og oliefang. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 24

8.1.4 Udledning af renset spildevand I Videbæk Kommune er der følgende kommunale renseanlæg med kapacitet større end eller lig 30 p.e.: Renseanlæg Type Kapacitet [p.e.] Recipient Videbæk MBNDK 26.600 Vorgod Å Egeris MBNK 250 Vorgod Å Fiskbæk MBNDK 200 Fiskbæk Bæk Fjelstervang MBNK 350 Feldbæk Grønbjerg MBNDK 4.000 Pøhl Bæk Rimmerhus MBNK 200 Rimmerhus Bæk Spjald MBNDK 4.000 Randbæk Troldhede MBNDK 2.000 Pårup Bæk Vorgod MBNDK 2.000 Vorgod Å I alt - 40.600 - M= mekanisk, B = biologisk, N = nitrifikation, D = denitrifikation, K = kemisk Tabel 8.1 Offentlige renseanlæg I kommunen er der følgende private renseanlæg med en kapacitet over 30 p.e. : Renseanlæg Type Kapacitet [p.e.] Recipient Arla Foods, Danmark Protein MBNDK 85.660 Vorgod Å Arla Foods, Nr. Vium Mejeri MBNDKS 31.940 Vorgod Å Arla Foods, Arinco MBNDK 29.500 Vorgod Å Arla Foods, Troldhede MBNDKS 11.000 Von Å Fjelstervang Farveri BNDKS 6.700 Rimmerhus Bæk Jyllands Park Zoo Pileanlæg 500 - med nedsivning Fælles anlæg Røjkumvej Nedsivning - - Fælles anlæg Skråvejen Nedsivning - - M= mekanisk, B = biologisk, N = nitrifikation, D = denitrifikation. K = kemisk, S = Sandfilter Tabel 8.2 Private renseanlæg over 30 p.e. 8.1.5 Slambehandling Slam fra alle kommunens renseanlæg transporteres til Videbæk Renseanlæg. Efter afvanding af slammet her, administrerer det fælleskommunale renovationsselskab ESØ 90 I/S bortskaffelsen af slammet, som p.t. er udbringning på landbrugsjord. Planlagte forhold Ingen. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 25

8.1.6 Tømningsordning Tømning af private bundfældningstanke udenfor kloakeret opland, foregår i dag på frivillig basis. Slam kan leveres frit på Videbæk Renseanlæg, som har modtagefaciliteter for dette. Hvis tømningen ikke foregår regelmæssigt, kan der f.eks. ske en uhensigtsmæssig forurening af vandløbene, som i værste fald er årsag til, at målsætningen ikke kan overholdes. Der indføres en obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke fra 2005, som kommer til at gælde for hele kommunen. Det vil sandsynligvis reducere forureningen af nogle vandløb, således at målsætningen for disse vil blive overholdt. 8.1.7 Udtræden af kloakforsyningen Der er ikke udpeget områder, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis. Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor kommunen vil drøfte med grundejeren, om denne vil være interesseret i at nedsive regnvandet og dermed udtræde af kloakforsyningen for regnvand. Udtræden kan kun ske efter frivillig aftale mellem grundejer og kommune. Grundejeren kan få et nærmere aftalt beløb for sin udtræden, som fastsættes af Byrådet. 8.2 Renseanlæg status og plan I de efterfølgende afsnit gennemgås kommunens renseanlæg ved at beskrive: Eksisterende belastninger Planlagte ændringer og belastninger 8.2.1 Videbæk Renseanlæg Eksisterende belastninger Videbæk Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, forbedret rensning af fosfor og kvælstof. Anlæggets kapacitet er på 26.600 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Videbæk, Herborg, Trøstrup, Laugesens Have A/S og sanitært spildevand fra mejerierne i Sønderup. Fra virksomheden ARINCO i Videbæk by modtages sanitært spildevand samt en del af virksomhedens procesvand. Planlagte ændringer og belastninger Der planlægges en udvidelse af kloakoplandene i Videbæk, og der planlægges en transportledning fra Opsund til Videbæk. Samlet i planperioden forventes belastningen at falde, da rensningen af procesvand fra virksomheden ARINCO forventes at ophøre ultimo 2005. Der vil fortsat ske en rensning af virksomhedens sanitære spildevand. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 26

8.2.2 Egeris Renseanlæg Eksisterende belastninger Egeris Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, kvælstof og fosfor. Anlæggets kapacitet er på 250 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Egeris og Nr. Vium. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Ingen. 8.2.3 Fiskbæk Renseanlæg Eksisterende belastninger Fiskbæk Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, kvælstof og fosfor. Anlæggets kapacitet er på 200 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Fiskbæk. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Ingen. 8.2.4 Fjelstervang Renseanlæg Eksisterende belastninger Fjelstervang Renseanlæg er et rodzoneanlæg, som primært fjerner organisk materiale. Anlæggets kapacitet er på 350 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Fjelstervang. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Anlægget planlægges nedlagt i 2005 og spildevandet transporteres til Vorgod Renseanlæg. 8.2.5 Grønbjerg Renseanlæg Eksisterende belastninger Grønbjerg Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, fosfor og kvælstof. Anlæggets kapacitet er på 4.000 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Grønbjerg og Ørnhøj i Trehøje Kommune. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Ingen. 8.2.6 Rimmerhus Renseanlæg Eksisterende belastninger Rimmerhus Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, kvælstof og fosfor. Anlæggets kapacitet er på 200 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Rimmerhus. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Ingen. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 27

8.2.7 Spjald Renseanlæg Eksisterende belastninger Spjald Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, fosfor og kvælstof. Anlæggets kapacitet er på 4.000 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Spjald og Brejning Kirkeby. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Ingen. 8.2.8 Troldhede Renseanlæg Eksisterende belastninger Troldhede Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, forbedret rensning af fosfor og kvælstof. Anlæggets kapacitet er på 2.000 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Troldhede. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Ingen. 8.2.9 Vorgod Renseanlæg Eksisterende belastninger Vorgod Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, fosfor og kvælstof. Anlæggets kapacitet er på 2.000 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Vorgod, Barde og Vorgod Østerby. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Det er planlagt, at spildevandet fra Fjelstervang transporteres hertil i 2005. Der er kapacitet til dette allerede nu. 8.3 Kloakerede oplande status og plan I de efterfølgende afsnit gennemgås de kloakerede byer med Videbæk først og de øvrige i alfabetisk orden ved at beskrive: Eksisterende afløbsforhold Planlagte afløbsforhold Recipientbelastning Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 28

8.3.1 Videbæk Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Videbæk består af primært af separatkloak og nogen fælleskloak. Se kortbilag 1. Spildevandet renses på Videbæk Renseanlæg, som via lang ledning har afløb til Vorgod Å Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 81,0 256,9 337,9 4.032 10.900 14.932 Tabel 8.3 Oplande og spildevandsbelastning - Videbæk Planlagte afløbsforhold Kloakken er planlagt udvidet med 52,7 ha. Udvidelsen skal fortrinsvis ske i den nord- og sydøstlige del samt i den nordvestlige del af Videbæk til både bolig og erhverv. Se kortbilag 1. Recipientbelastning Efterfølgende tabel 8.4 viser de 34 regnvandsbetingede udløb i Videbæk by: Recipient Antal overløbsbygværker Antal regnvandsudløb Udløb på fælleskloak fra separatkloak I alt Uden bassin Med bassin Uden bassin Med bassin Herborg Bæk 1 0 5 1 7 Sandbækken 9 0 1 4 14 Videbæk Bæk 4 1 4 1 10 Tilløb til Videbæk Bæk 0 0 3 0 3 I alt 14 1 13 6 34 Tabel 8.4 Regnvandsbetingede udløb fordelt på type og recipient - Videbæk [stk.] Amtet har konstateret, at målsætningen i Videbæk Bæk og Herborg Bæk ikke er overholdt pga. spildevand fra renseanlæg og/eller regnvandsbetingede udledninger. De nævnte vandløb i tabel 8.4 munder ud i Egeris Mølleå. Amtet har konstateret, at målsætningen i Egeris Mølleå ikke er overholdt bl.a. pga. regnvandsbetingede udløb. Tiltag: På separatkloakken skal der anlægges 11 stk. bassiner samt 1 stk. sand- og oliefang. På fælleskloakken skal der anlægges 3 stk. bassiner samtidig med, at der skal nedlægges 11 stk. overløbsbygværker. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 29

8.3.2 Brejning Kirkeby Eksisterende afløbsforhold Hele byen består af fælleskloak. Regnvandet fra Brejninggaard Skole ledes ikke til offentlig kloak. Se kortbilag 2. Spildevandet renses på Spjald Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 9,7 2,9 12,6 70 0 70 Tabel 8.5 Oplande og spildevandsbelastning Brejning Kirkeby Planlagte afløbsforhold Ingen. Recipientbelastning Der er ét regnvandsbetinget udløb fra Brejning Kirkeby. Dette er forsynet med et rørbassin for at beskytte Brejninggård Bæk. Tiltag: Ingen. 8.3.3 Egeris Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Egeris består primært af fælleskloak og nogen separatkloak. Se kortbilag 3. Spildevandet renses på Egeris Renseanlæg, som har udløb til Vorgod Å. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 11,1 2,1 13,2 250 0 250 Tabel 8.6 Oplande og spildevandsbelastning - Egeris I de kloakerede arealer indgår ejendomme i Nr. Vium, men ikke mejerierne i Sønderup, da det er privat kloak. Fra mejerierne afledes kun sanitært spildevand til offentlig kloak. Planlagte afløbsforhold Ingen. Recipientbelastning Der er tre regnvandsbetingede udløb fra Egeris. Der er ét udløb fra både fælles- og separatkloakken til Egeris Mølleå. Udløbet fra separatkloakken er forsynet med et vådt bassin inden udløbet Egeris Mølleå. Det andet udløb fra fælleskloakken er til Vorgod Å. Dette er forsynet med en hvirvelseparator. Der aflastes til renseanlæggets lagune inden udløb i Vorgod Å. Derudover er der tre private udløb. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 015 30