Studieordning Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge Rettet den 11.10.94 VIA University College samler de mellemlange videregående uddannelser i Region Midtjylland i én institution med uddannelsessteder i hele regionen. VIA University College Pædagoguddannelsen Gl. Struervej 1 7500 Holstebro www.viauc.dk/paedagogiholstebro Tlf.: 87 55 38 55 Gældende fra 1. september 2012 1. udgave.
INDHOLDSFORTEGNELSE: Studieordning Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge 1 STUDIEORDNINGENS GRUNDLAG... 2 1.1 OM LÆREPROCESSER... 2 2 KURSETS PRØVE- OG EKSAMENSFORMER... 2 3 MÅL FOR KURSETS INDHOLD... 2 3.1 KURSETS FAG... 2 3.1.1 PÆDAGOGIK... 2 3.1.2 DANSK, KULTUR OG KOMMUNIKATION:... 3 3.1.3 INDIVID, INSTITUTION OG SAMFUND:... 3 3.1.4 SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE:... 3 3.1.5 UDTRYK, MUSIK OG DRAMA:... 3 3.1.6 VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK:... 3 3.1.7 DANSK... 3 3.2 KURSETS TEMAER:... 4 3.2.1 PÆDAGOGEN OG RELATIONEN:... 4 3.2.2 OPBYGNING AF DEN PÆDAGOGISKE INSTITUTION:... 4 3.3 PRAKTIKKEN... 4 3.4 PRØVER PÅ KURSET... 4 3.4.1 PRØVE I TEMAET: PÆDAGOGEN OG RELATIONEN... 4 3.4.2 PRØVE I TEMAET: OPBYGNING AF EN PÆDAGOGISK INSTITUTION... 5 3.4.3 SKRIFTLIG PRØVE I DANSK... 6 4 STUDIE- OG FAGLIG VEJLEDNING... 7 5 SEMESTEROVERSIGT... 7 5.1 1. SEMESTER... 7 5.1.1 Fagundervisning:... 8 5.1.2 Praktikforberedelse:... 8 5.1.3 Praktikperiode:... 8 5.2 2. SEMESTER... 9 5.2.1 Fagundervisning:... 9 5.2.2 Temaet: Opbygning af den pædagogiske institution:... 9 5.2.3 Eksamensperiode:... 10 6 PRAKTIK... 10 6.1 VURDERING AF PRAKTIKPERIODEN:... 10 6.2 PRAKTIKFORDELING... 10 7 ANDRE BESTEMMELSER... 10 7.1 PLANLÆGNING OG ORDENSBESTEMMELSER FOR PRØVER... 10 7.2 GENERELLE ORDENSBESTEMMELSER... 12 7.3 MØDEPLIGT... 12 7.4 DISPENSATION... 13 BILAG... 15 A: BESTEMMELSER OM FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE... 15 B: BEKENDTGØRELSE OM KARAKTERSKALA OG ANDEN BEDØMMELSE BEK. NR. 262 AF 20/03/2007.... 17 1
2 1 STUDIEORDNINGENS GRUNDLAG Studieordningen gælder for Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge ved VIA University College, Pædagoguddannelsen i Holstebro og beskriver kursets struktur, organisering, formål, mål og indhold og er kursistens retsgrundlag. Kursets formål: I henhold til Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge er formålet, at kursisten opnår tilstrækkelig sproglig, kulturel og vidensmæssig baggrund til at søge optagelse på pædagoguddannelsen. Kursets varighed og struktur: Kursets varighed og struktur, er ifølge Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge : - Kurset er semesteropdelt og normeret til 1 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). 1.1 OM LÆREPROCESSER Kurset er organiseret som en vekselvirkning mellem fagundervisning, tematiseret projektforløb og praktik. Undervisningen tilrettelægges som henholdsvis forelæsninger, holdundervisning, vejledning, selvstudium og arbejde i studiegrupper. Kursisten forventes selvstændigt at supplere kursets forskellige elementer. Kurset inddrager brugen af IT samt brug af faglitteratur og anden fagrettet information og informationsteknologi. Der undervises blandt andet i informationssøgning og i brug af bibliotekets tilbud. 2 KURSETS PRØVE- OG EKSAMENSFORMER 1. semester: - Temaet Pædagogen og relationen afsluttes med aflevering af en skriftlig rapport og en praktisk/mundtlig prøve (gruppe). 2. semester: - Temaet Opbygning af en pædagogisk institution afsluttes med aflevering af en skriftlig rapport og en praktisk/mundtlig prøve (gruppe). - En skriftlig prøve i dansk (individuel). 3 MÅL FOR KURSETS INDHOLD Studieordningens grundlag er Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge. Rettet den 11.10.94. Den konkrete udmøntning heraf beskrives i nærværende studieordning. 3.1 KURSETS FAG 3.1.1 PÆDAGOGIK: Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: - planlægge, udføre, og evaluere pædagogisk aktiviteter. - begrunde pædagogiske handlinger ud fra teorier og metoder - reflektere over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori og praksisforståelse. - opbygge faglige og personlige relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. - diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik og menneskesyn. - diskutere sociale og politiske vilkår for pædagogisk arbejde.
3.1.2 DANSK, KULTUR OG KOMMUNIKATION: 3 Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: - planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter, som fremmer mundtlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder hos børn. - understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer og udtryksformer. - reflektere over hvordan kultur, medier, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for børns liv og udtryksformer. - kommunikere forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner gennem mundtlige og skriftlige formidlingsformer. 3.1.3 INDIVID, INSTITUTION OG SAMFUND: Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: - reflektere over teorier, begreber og metoder vedrørende samspillet mellem individ, institution og samfund. - identificere og reflektere over problemstillinger i et individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv. - forholde sig professionelt til gældende lovgivning for det pædagogiske felt så som tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. - reflektere over og forholde sig til samarbejdsrelationer, interaktioner og konflikter i det pædagogiske arbejde. 3.1.4 SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE: Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: - anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter. - tilrettelægge forløb under hensyn til børns forudsætninger. - inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter. - forstå fysiske og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 3.1.5 UDTRYK, MUSIK OG DRAMA: Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: - anvende og udvikle æstetisk skabende processer med musik, drama og andre udtryksformer. - tilrettelægge forløb under hensyn til børns forudsætninger. - inspirere og motivere til brug af musikalske, dramatiske og andre udtryksformer. - forstå skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 3.1.6 VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK: Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: - anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og kunstneriske, skabende processer. - tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige børns forudsætninger. - inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse. - forstå naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 3.1.7 DANSK Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: - anvende sproget bevidst såvel mundtligt som skriftligt.
- læse og forstå faglige tekster. - kommunikere på dansk om faglige emner. - formulere sig skriftligt korrekt hvad angår stavning, grammatik og betydning. - skrive i et enkelt og sammenhængende sprog med fokus på modtager og budskab. 4 3.2 KURSETS TEMAER: 3.2.1 PÆDAGOGEN OG RELATIONEN: Målet er, at kursisten på begyndende niveau: - opnår viden om relationers betydning for børns udvikling og læring samt forståelse af, hvordan relationer konstrueres socialt og forstås ud fra deres kontekst. - opnår viden om og indsigt i lovgivningen om pædagogens og institutionens pligter og rettigheder og kan reflektere over og handle på en faglig og etisk forsvarlig måde inden for det pædagogiske arbejdsområde. - erhverver færdigheder i at reflektere over pædagogiske problemstillinger og praktiske forløb med fysiske/kunstneriske aktiviteter. - kan tilrettelægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter med børn. 3.2.2 OPBYGNING AF DEN PÆDAGOGISKE INSTITUTION: Målet er, at kursisten på begyndende niveau: - forstår betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession i et demokratisk samfund. - får viden om institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer. - kan kommunikere forståeligt med brugere, pårørende og fagpersoner og får viden om kommunikationens betydning i en den pædagogiske profession. - får viden om og færdigheder i at tilrettelægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter, som bidrager til børns generelle udvikling. 3.3 PRAKTIKKEN Målet for praktikperioden er, at kursisten skal: - indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis. - opsamle erfaringer og forholde sig til egen praksis i logbog. - deltage i planlægningen og udførslen af pædagogiske aktiviteter. - indblik i institutionens samfundsmæssige placering og kultur. 3.4 PRØVER PÅ KURSET 3.4.1 PRØVE I TEMAET: PÆDAGOGEN OG RELATIONEN Projektform. Skriftlig rapport (se Vejledning Projektrapport) på maximum 6 sider og minimum 4 sider udfærdiget i grupper (minimum 4 og maximum 5 studerende), samt en prøve i grupper (10 minutters mundtlig fremlæggelse af rapport, 5 minutters fremvisning af produkt og 10 minutters fælles dialog mellem gruppen, undervisere og medstuderende). Det bliver i alt 25 minutter + 15 minutter til vurdering og tilbagemelding. Emne udleveres af uddannelsessted. Mål for projektet. Målet for projektet er, at kursisten dokumenterer at have tilegnet sig en begyndende viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt en begyndende forståelse for de pædagogiske begreber i relation til temaet. Endvidere er målet, at kursisten får et begyndende kendskab til projektarbejdsformen samt demonstrerer begyndende såvel skriftlige som mundtlige danskfærdigheder.
5 Projektet. På det i skemaet fastsatte tidspunkt afleverer kursisterne den skriftlige rapport i Pædagoguddannelsens reception i 3 eksemplarer. Herefter er der få dage til at forberede fremlæggelsen. Det er ikke tilladt at benytte nogen form for manuskript til prøven. Forud herfor har kursisterne i temaet Pædagogen og relationen modtaget vejledning i udarbejdelse af rapporten. Besvarelsen. Besvarelsen må være på maximum 6 sider med halvanden linieafstand, margin 2 ½ og punktstørrelse 12. Hertil kommer forside og litteraturliste. Besvarelsen afleveres hæftet i øverste venstre hjørne. Den må ikke lægges i en mappe eller lignende. Af forsiden skal fremgå: a) rapportens titel. b) kursisternes fulde navne og studienumre. c) gruppens vejleder. Forslag til fordeling af de enkelte dele i den skriftlige rapport: Indledning og konklusion (Fælles - alle gruppemedlemmers navne påføres) Hovedafsnit (Individuelt et navn påføres de enkelte dele). De enkelte dele skal være af en størrelse, hvor den betydningsmæssige sammenhæng ikke brydes op. Tilstræb at rapporten fordeles jævnt kvantitativt og kvalitativt mellem alle kursister i gruppen. Bemærk: Citater og referater skal forsynes med tydelig kildeangivelse. Rapporten skal indeholde litteraturliste med angivelse af anvendt litteratur. Fremlæggelsen. Fremlæggelsen skal fremvise det praktiske produkt, som grupperne har arbejdet med i temaet (5 minutter), bestå af en mundtlig fremlæggelse af de centrale dele af den skriftlige rapport (10 minutter) samt afsluttes med en fælles dialog mellem gruppen, undervisere og medstuderende (10 minutter). Vurdering. Vurderingen er individuel og gives som bestået/ikke bestået. Bedømmelsesgrundlaget er den enkelte kursists dele af den skriftlige rapport samt af fremlæggelsen. Det skal tydeligt angives, hvilke dele den enkelte kursist har præsteret. Vurderingen gives af en af gruppens vejledere i projektet. Vurderingen meddeles mundtligt efter fremlæggelsen. 3.4.2 PRØVE I TEMAET: OPBYGNING AF EN PÆDAGOGISK INSTITUTION Projektform. Skriftlig rapport (se Vejledning Projektrapport) på maximum10 sider og minimum 8 sider udfærdiget i grupper (minimum 3 og maximum 5 studerende), samt en prøve i grupper bestående af en mundtlig fremlæggelse af rapport (10 minutter), fremvisning af produkt (10 minutter) og eksamination (20 minutter). Det bliver i alt 40 minutter, hertil kommer 15 minutter til vurdering og tilbagemelding. Valg af emne (se under emne). Mål for projektet. Målet for projektet er, at kursisten dokumenterer at have tilegnet sig en begyndende viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt en begyndende forståelse for de pædagogiske begreber i relation til temaet. Endvidere er målet, at kursisten får et begyndende kendskab til projektarbejdsformen samt demonstrerer såvel skriftlige som mundtlige danskfærdigheder på et niveau, hvor kursisten kan gøre sig forståelig i faglige emner. Emne. Det overordnede emne Opbygning af en pædagogisk institution er fælles for alle grupper og nedenstående punkter skal behandles af alle grupper: 1. Beskriv det pædagogiske værdigrundlag for jeres institution (behavioristisk, anerkendende, struktureret, etc.). 2. Beskriv hvordan dette værdigrundlag udfolder sig i den daglige pædagogiske praksis: a. i de daglige rutiner b. i indretningen c. i kommunikationen mellem pædagog /barn, pædagog/forældre, pædagog/pædagog
d. I aktiviteterne e. I pædagogens rolle 3. Beskriv hvordan det pædagogiske værdigrundlag udfolder sig i institutionens ledelse og organisering. 4. Giv konkrete eksempler på aktiviteter som udfolder det pædagogiske værdigrundlag (disse skal fremvises). Foruden det overordnede emne Opbygning af en pædagogisk institution, skal hver gruppe selv vælge et underemne, der viser gruppens fokus. Det kan for eksempel være: a. Aktiviter i institutionen b. Ekstern kommunikation med forældre c. Skovbørnehave d. Med mere 6 Projektet. På det i prøvekalenderen fastsatte tidspunkt afleverer kursisterne den skriftlige rapport i Pædagoguddannelsens reception i 3 eksemplarer. Herefter gives der tid til at forberede den mundtlige prøve. Det er ikke tilladt at benytte nogen form for manuskript til prøven. Forud herfor har kursisterne i temaet Opbygning af en pædagogisk institution modtaget vejledning i udarbejdelse af rapporten samt i udarbejdelse af produkt. Besvarelsen. Besvarelsen må være på maximum 10 sider med halvanden linieafstand, margin 2 ½ og punktstørrelse 12. Hertil kommer forside og litteraturliste. Besvarelsen afleveres hæftet i øverste venstre hjørne. Den må ikke lægges i en mappe eller lignende. Af forsiden skal fremgå: a) rapportens titel. b) kursisternes fulde navne og studienumre. c) gruppens vejleder. Forslag til fordeling af de enkelte dele i den skriftlige rapport: Indledning og konklusion (Fælles - alle gruppemedlemmers navne påføres) Hovedafsnit (Individuelt et navn påføres de enkelte dele). De enkelte dele skal være af en størrelse, hvor den betydningsmæssige sammenhæng ikke brydes op. Tilstræb at rapporten fordeles jævnt kvantitativt og kvalitativt mellem alle kursister i gruppen. Bemærk: Citater og referater skal forsynes med tydelig kildeangivelse. Rapporten skal indeholde litteraturliste med angivelse af anvendt litteratur. Fremlæggelsen. Fremlæggelsen skal fremvise det praktiske produkt, som grupperne har arbejdet med i temaet (10 minutter), bestå af en mundtlig fremlæggelse af de centrale dele af den skriftlige rapport (10 minutter) samt afsluttes med en eksamination (20 minutter). Vurdering. Vurderingen er individuel og gives efter 7-trins skalaen. Intern prøve med censur. Bedømmelsesgrundlaget er den enkelte kursists dele af den skriftlige rapport samt af fremlæggelsen. Det skal tydeligt angives, hvilke dele den enkelte kursist har præsteret. Vurderingen gives af eksaminator, som er en af gruppens vejledere, samt af censor. Vurderingen meddeles mundtligt efter fremlæggelsen. 3.4.3 SKRIFTLIG PRØVE I DANSK Prøveform. Der afholdes to skriftlige prøver. Prøverne afholdes på grundlag opgavesæt stillet af uddannelsesstedet. Den sproglige prøve: - Prøvens varighed er 1 time. Prøven består af opgaver i sproglig viden og sproglige færdigheder, herunder grammatik og retskrivning. Eksaminanden må som hjælpemiddel alene bruge ordbøger. Prøven i skriftlig fremstilling:
- Forlægget består af et emne og et opgavesæt. - Prøvens varighed er 3 timer. Ved prøven udleveres et opgavesæt med 3 opgaver med relation til emnet. Til hver opgave indgår en kort tekst. Eksaminanden vælger én af opgaverne. Mål for prøven. Kursisten skal tilgodese målene for faget Dansk (se Studieordningens punkt 3.1.7). Den sproglige prøve: Der lægges vægt på eksaminandens viden om og færdigheder i: - retskrivning - grammatik - ordklasser - tegnsætning Prøven i skriftlig fremstilling: Der lægges vægt på, at eksaminanden: - har forstået tekstens indhold. - kan skrive sammenhængende, forståeligt og hensigtsmæssigt i forhold til kommunikationssituationen. - kan svare relevant på opgavespørgsmålet. Besvarelsen. Besvarelsen (Skriftlig fremstilling)må være på maximum 2 sider med halvanden linieafstand, margin 2 ½ og punktstørrelse 12. Besvarelserne afleveres i det udleverede prøveomslag. Af forsiden til (Skriftlig fremstilling)skal fremgå: a) Titel på Den valgte opgave. b) Prøvenummer (se prøveomslag) Bemærk: Citater og referater skal forsynes med tydelig kildeangivelse. Vurdering. Vurderingen er individuel og gives efter 7-trins-skalaen. Intern prøve uden censur. Bedømmelsesgrundlaget er kursistens to dele af den skriftlige prøve, som er Den sproglige prøve og Prøven i skriftlig fremstilling. Der gives en særskilt karakter for hver del af den skriftlige prøve. Begge dele skal have opnået karakteren 02 for at den skriftlige prøve er bestået. 7 4 STUDIE- OG FAGLIG VEJLEDNING Uddannelsesstedet tilbyder gennem hele kursusforløbet studie- og faglig vejledning. Den faglige vejledning knytter sig til undervisningen, praktikken og uddannelsens prøver. Målet med studievejledning er at opnå optimale studievilkår med henblik på størst muligt fagligt og personligt udbytte. Dette sker ved: - at kursisterne orienteres og vejledes om kursets vilkår, opbygning og muligheder. - at betydningen af kursisternes engagement og medansvar for kurset pointeres. - at kursisterne får viden om at studere, herunder vigtigheden af selvstændig læring, selvstudium samt gruppestudier. - at der gives vejledning i studiemetoder, herunder orientering om fagets mål og krav, evaluering og vurdering. - at kursisterne får vejledning i at udforme læringsmål i forhold til de enkelte praktikker. - at der tilbydes individuel vejledning vedrørende kursistens studieforløb. - at kursisterne orienteres om fælles tiltag på Campus Holstebro. 5 SEMESTEROVERSIGT 5.1 1. SEMESTER - Fagperiode: Pædagogen og relationen. - Praktikperiode. - Praktikefterbehandling. - Temaperiode: Pædagogen og relationen.
5.1.1 Fagundervisning: 8 OMFANG: 5 uger. MÅL: Fagundervisningen er organiseret i forhold til fagperiodens tema og fagenes mål. INDHOLD: - Pædagogik. - Dansk, kultur og kommunikation. - Individ, institution og samfund. - Dansk - Linjefagene: Sundhed, krop og bevægelse. Udtryk, musik og drama. Værksted, natur og teknik. - Samt Introduktion til semestret. Medieundervisning. Studieteknik. Introduktion til IT. Introduktion til bibliotek og informationssøgning. VURDERING: Kursisten vurderes på grundlag af de konkrete læringsmål. 5.1.2 Praktikforberedelse: OMFANG: ca. 1 uge. INDHOLD: - Udarbejdelse af praktikdokument. - Forberedelse af konkrete læringsmål. - Institutionsundersøgelse. 5.1.3 Praktikperiode: OMFANG: ca. 8 uger. Målet for praktikperioden er, at kursisten skal: - indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis. - opsamle erfaringer og forholde sig til egen praksis i logbog. - deltage i planlægningen og udførslen af pædagogiske aktiviteter. - indblik i institutionens samfundsmæssige placering og kultur. INDHOLD: Indholdet vil afhænge af mål, praktikstedet og den enkelte kursists uddannelsesmæssige læringsmål for perioden. VURDERING: Kursisten vurderes på grundlag af de konkrete læringsmål. 5.1.4 Temaet: Pædagogen og relationen: OMFANG: ca. 4 uger. MÅL: Temaundervisningen er organiseret i forhold til temaets mål.
INDHOLD: Undervisning i temaet Pædagogen og relationen er på én gang temaundervisning samt projektarbejde i grupper. Følgende fag indgår i undervisningen: - Pædagogik. - Dansk, kultur og kommunikation. - Individ, institution og samfund. - Linjefag. VURDERING: Temaet Pædagogen og relationen afsluttes med en skriftlig rapport udfærdiget i gruppe samt en mundtlig prøve i gruppe ud fra et tildelt emne indenfor temaets mål. Den mundtlige prøve består af en produktvisning, en mundtlig fremlæggelse samt en afsluttende dialog mellem kursister og eksaminator og censor. Den skriftlige rapport og den mundtlige prøve vurderes som en helhed. Vurderingen er individuel og vurderes bestået/ikke bestået. Intern prøve med censur. 9 5.1.5 Praktikefterbehandling: OMFANG: ca. 0,5 uge. MÅL: Efter praktikperioden anvender kursisten praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet. INDHOLD: Fælles erfaringsudveksling og erfaringsopsamling. 5.2 2. SEMESTER - Fagundervisning: Opbygning af en pædagogisk institution. - Temaet: Opbygning af en pædagogisk institution. - Eksamensperiode. 5.2.1 Fagundervisning: OMFANG: 10 uger. MÅL: Fagundervisningen er organiseret i forhold til fagperiodens tema og fagenes mål. INDHOLD: - Pædagogik. - Dansk, kultur og kommunikation. - Individ, institution og samfund. - Dansk. - Linjefagene: Sundhed, krop og bevægelse. Udtryk, musik og drama. Værksted, natur og teknik. - Samt Studieteknik. Bibliotek. 5.2.2 Temaet: Opbygning af den pædagogiske institution: OMFANG: 4 uger. MÅL: Temaundervisningen er organiseret i forhold til temaets mål.
INDHOLD: Undervisning i temaet Opbygning af en pædagogisk institution er på én gang temaundervisning samt projektarbejde i grupper. Følgende fag indgår i undervisningen: - Pædagogik. - Dansk, kultur og kommunikation. - Individ, institution og samfund. - Linjefag. VURDERING: Temaet Opbygning af en pædagogisk institution afsluttes med en skriftlig rapport udfærdiget i gruppe samt en mundtlig prøve i gruppe ud fra selvvalgt emne indenfor temaets mål. Den mundtlige prøve består af en produktvisning, en mundtlig fremlæggelse samt en afsluttende dialog mellem kursister og eksaminator og censor. Den skriftlige rapport og den mundtlige prøve vurderes som en helhed. Vurderingen er individuel og vurderes efter 7-trins-skalaen. Intern prøve med censur. 10 5.2.3 Eksamensperiode: OMFANG: ca. 3-4 uger. INDHOLD: - Skriftlig prøve i dansk. - Mundtlig prøve i temaet Opbygning af en pædagogisk institution. VURDERING: Se Studieordningens punkt 3.4. 6 PRAKTIK Praktikperioden bidrager til kursets målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikperioden og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere kursistens læring og videnskabelse. Praktikkanten skal have vejledning i forhold til målene 1 time om ugen. Midt i praktikforløbet vil en underviser fra pædagoguddannelsen komme på besøg. Ved afslutningen af praktikken skal praktikperioden godkendes med grundlag i kursistens mål for praktikken. Dette gøres af praktikstedet, som ligeledes laver en kort udtalelse om praktikforløbet. Udtalelsen sendes til den praktikansvarlige på Pædagoguddannelsen i Holstebro. 6.1 VURDERING AF PRAKTIKPERIODEN: - bedømmelsen sker efter afsluttet praktik og foretages af praktikstedet. Praktikperioden vurderes godkendt eller ikke godkendt. - kursisten, hvis praktikperiode vurderes ikke godkendt, kan ikke fortsætte på den sidste del af kurset. 6.2 PRAKTIKFORDELING Pædagoguddannelsen uddeler praktiksteder til de studerende inden for børneområdet. 7 ANDRE BESTEMMELSER 7.1 PLANLÆGNING OG ORDENSBESTEMMELSER FOR PRØVER Kurset udarbejder for hvert semester en prøvekalender med fastsættelse af tidspunkter for alle kursets prøver. Oversigten er tilgængelig for alle kursister. Af oversigten fremgår reglerne for til- og framelding til de enkelte prøver Placering, tidsramme. Kursets 3 prøver er placeret i 1. og 2. semester.
Tidsrammen for den enkelte prøve fremgår af kursets prøvekalender. For alle mundtlige prøver udarbejdes en tidsplan for den enkelte kursists eksamination. Hvis en kursist ikke afleverer rapport rettidigt (se tidsfrist i prøvekalender), er konsekvensen, at kursisten ikke kan gå til den ordinære prøve, og at første prøveforsøg dermed er brugt. Det samme sker, hvis en kursist ved skriftlig prøve ikke afleverer besvarelsen til den fastsatte tid. En kursist, der ikke afleverer eller afleverer for sent, kan tilmelde sig en omprøve. Tilmelding/framelding til prøve. Tilmelding til alle obligatoriske prøver sker automatisk. Framelding skal ske skriftligt til kurset senest 14 dage før prøvens afholdelse. Husk at opgive fulde navn og studienummer ved framelding. Samtlige obligatoriske prøver skal være bestået og praktikperioden godkendt for at kurset er bestået. Ordensregler, sanktioner, bortvisning. Kursister, som ikke er til stede i prøvelokalet, eller som ikke afleverer til den på forhånd fastsatte tid, udelukkes fra prøven. Uddannelsesleder kan dog i særlige tilfælde give en kursist, som kommer for sent, adgang til prøven, når forsinkelsen er af mindre omfang og i øvrigt er fyldestgørende begrundet i forhold, som ikke kan tilregnes kursisten. I de tilfælde, hvor en kursist udelukkes fra prøven eller helt udebliver uden gyldig grund, fastsætter uddannelsesstedet et nyt prøvetidspunkt og træffer beslutning om, på hvilken måde prøven gennemføres (evt. frembringelse af nyt prøvegrundlag). Udelukkelse fra en prøve medfører, at kursisten har brugt én af sine prøvemuligheder ved den pågældende prøve. I tilfælde af at en kursist uretmæssigt har skaffet sig hjælp fra andre eller anvendt ikke tilladte hjælpemidler eller udgivet en andens arbejde for sit eget (snyd), eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, og dette har fået eller vil kunne få indflydelse på bedømmelsen, kan uddannelseslederen bortvise kursisten fra prøven. Bortvisning kan ske, selv om uregelmæssighederne først konstateres i forbindelse med bedømmelsen af besvarelsen. Bortvisning fra én af de obligatoriske prøver medfører, at kursisten har brugt én af sine prøvemuligheder. Sprog. Prøverne aflægges på dansk. Vurdering. De obligatoriske prøver vurderes efter 7-trins-skalaen eller som bestået/ikke bestået. Vurderingen er individuel. Bedømmelsesgrundlaget er den enkelte kursists præstation. Ved gruppefremstillet produktvisning skal det fremstå og gøres rede for, hvad den enkelte kursist har præsteret. Prøven er bestået, når kursisten opnår karakteren 02 eller derover. En bestået prøve kan ikke tages om. Konsekvenser af ikke bestået prøve. En kursist kan ikke få udstedt et kursusbevis, før alle prøver er bestået, men kan tilbydes omprøve i den/de prøver, som ikke er bestået. Omprøve. En kursist, der ikke består en prøve, har ret til omprøve i faget. En kursist har ret til at indstille sig tre gange til samme prøve. Institutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Omprøven finder normalt sted i begyndelsen af det kommende semester, august/september. Sygeprøve. En kursist, der ikke har kunnet deltage i prøven på grund af sygdom eller graviditet dokumenteret ved lægeattest, kan tilmelde sig sygeprøve i faget. Sygeprøven afholdes snarest muligt, enten i samme eksamenstermin eller i begyndelsen af kommende semester (august/september eller februar/marts). Ved sygeprøve skal kursisten tilmelde sig, blanket hertil findes på studienettet. 11 Klage. Kursisten kan i forhold til alle obligatoriske prøver indgive klage over: - prøvegrundlaget - prøveforløbet - bedømmelsen. En ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Kursistens klage skal være skriftlig og begrundet og skal fremsendes til uddannelsesstedet senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klagen forelægges for de oprindelige bedømmere, som afgiver udtalelse, der skal kunne danne grundlag for klagens afgørelse. Denne afgørelse træffes af uddannelseslederen. Klageren skal forinden have haft lejlighed til at kommentere udtalelsen fra bedømmerne indenfor en frist på normalt en uge. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet.
Kursisten kan anke uddannelsesstedets klageafgørelse til et ankenævn. Anken skal indgives skriftligt og begrundet senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med institutionens afgørelse. 12 7.2 GENERELLE ORDENSBESTEMMELSER Al adfærd skal ske under hensyntagen til uddannelsesstedets værdigrundlag. Det forventes derfor, at såvel kursister som ansatte behandler hinanden med respekt og udviser en adfærd, der ikke er til gene for andre. En kursist kan bortvises fra uddannelsesinstitutionen i en periode og i gentagelsestilfælde samt i meget grove tilfælde bortvises helt, hvis kursisten trods skriftlig advarsel, groft har tilsidesat almindelige regler for samvær. Rygning er kun tilladt udendørs på de anmærkede steder. Det er kun tilladt at nyde alkohol på uddannelsesstedet i forbindelse med fester, og når ledelsen i øvrigt godkender det. Indtagelse eller besiddelse af euforiserende stoffer af enhver art er ulovligt og medfører øjeblikkelig bortvisning. Kursisterne har ansvar for egne handlinger og er omfattet af de almindelige regler om erstatning. Kursisterne har således erstatningspligt, hvis de ødelægger uddannelsesstedets ejendom eller andre kursisters eller ansattes ejendom. Hvis en kursist udøver tyveri på skolen, vold eller anden kriminalitet, vil kursisten blive bortvist. For IT-området gælder følgende: - adgangskoder er personlige og må ikke overdrages til andre. - gældende dansk lov om distribution, download og lagring af informationer (data, billeder musik, film m.v.) omfatter også VIA s netværk. - der må ikke gøres forsøg på at bryde gennem sikkerhedssystemerne. - private pc er kan tilsluttes VIA s trådløse net, når de løbende er sikkerhedsopdateret (styresystem og antivirusprogram). 7.3 MØDEPLIGT Kursisterne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen, hvilket indebærer: - Fremmøde til den del af undervisningen, der kræver tilstedeværelse på kurset, og som varetages af en tilstedeværende underviser. - Rettidig aflevering af skriftlige opgaver. - Deltagelse i anden undervisning, herunder fællesarrangementer, selvstændigt arbejde og arbejde i grupper, der er planlagt som en del af undervisningen. En kursist, der på grund af sit handicap eller på grund af funktionsnedsættelse ikke kan deltage aktivt i hele undervisningen i et eller flere fag, kan efter anmodning blive fritaget for dele af undervisningen efter uddannelseslederens konkrete vurdering. Uddannelsesleder kan anmode kursisten om en lægeerklæring som dokumentation for anmodningen om fritagelse. Det samme gælder kursister, der af andre grunde midlertidigt ikke kan deltage aktivt i hele undervisningen i et eller flere fag. Kursisten afholder udgiften til dokumentationen. I tilfælde af manglende studieaktivitet indkaldes kursisten til en samtale med projektkoordinator for FIF (1. advarsel). Kursisten orienteres om omfanget af registreret fravær. Formålet med samtalen er tillige at drøfte, hvordan kursisten bedst kan gennemføre sit kursusforløb. Afslutningsvis orienteres kursisten om konsekvenserne af fortsatte forsømmelser. Hvis kursisten fortsat ikke er studieaktiv fremsendes 2. advarsel. Den skriftlige advarsel er kursets påmindelse om, at kursisten omgående skal bringe forsømmelserne til ophør og være studieaktiv. Der kan i særlige tilfælde tages hensyn til forhold som sygdom og lignende. I sådanne tilfælde skal kursisten kontakte projektkoordinator for FIF. Hvis en kursist trods de to advarsler forsat tilsidesætter kursets regler for mødepligt, kan uddannelsesleder beslutte, at følgende sanktioner iværksættes:
- Indberetning til SU-Styrelsen. - Fortabelse af retten til at blive indstillet til en prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende kursusår. - Bortvisning. 13 7.4 DISPENSATION Uddannelsesleder kan dispensere fra bestemmelserne i Studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesstedet. Videre kan uddannelsesleder løbende konsekvensændre bestemmelser i Studieordningen, som følge af ændringer i overordnede regelsæt.
14 Studieordningen er gældende fra 1. september 2012. Inge Gori Uddannelsesleder
BILAG 15 BILAG A A: BESTEMMELSER OM FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE
16
BILAG B B: BEKENDTGØRELSE OM KARAKTERSKALA OG ANDEN BEDØMMELSE BEK. NR. 262 AF 20/03/2007. 17 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 262 af 20/03/2007 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 657 af 28/07/1995 LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 LOV Nr. 481 af 31/05/2000 LOV Nr. 488 af 31/05/2000 LBK Nr. 982 af 01/11/2000 LBK Nr. 983 af 01/11/2000 LBK Nr. 231 af 30/03/2001 LBK Nr. 956 af 28/11/2003 LOV Nr. 95 af 18/02/2004 LOV Nr. 96 af 18/02/2004 LOV Nr. 97 af 18/02/2004 LBK Nr. 16 af 07/01/2005 LBK Nr. 136 af 01/03/2006 LBK Nr. 228 af 17/03/2006 LOV Nr. 315 af 19/04/2006 LOV Nr. 451 af 22/05/2006 LOV Nr. 579 af 09/06/2006 LBK Nr. 852 af 11/07/2006 LBK Nr. 1195 af 30/11/2006 LBK Nr. 1214 af 01/12/2006 LBK Nr. 1254 af 06/12/2006 Senere ændringer til forskriften Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Forskriftens fulde tekst 7-trins-skalaen Anden bedømmelse Karakterfastsættelse mm. Beståkrav Samlet prøve- eller eksamensresultat Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser Dispensation og fravigelse Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Oversættelse af karakterskalaen til engelsk Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse I medfør af 1) 15, stk. 1, i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed, 2) 34, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, 3) 1, stk. 2, i lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), 4) 5, stk. 1, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, 5) 19 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, 6) 11 i lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 7) 8 i lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, 8) 2, stk. 4, i lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 1. november 2000, 9) 2, stk. 4, i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 1. november 2000, 10) 6 i lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 30. marts 2001, 11) 2 i lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1254 af 6. december 2006,
12) 1, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, 13) 2, stk. 9-10, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, 14) 6, stk. 1 og 3, i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, 15) 29 i lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen ( stx ) (gymnasieloven), 16) 27 i lov nr. 96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), 17) 25 i lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), 18) 33, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, 19) 5, stk. 3, i lov om almen voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 852 af 11. juli 2006, 20) 8 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 1. december 2006, 21) 4, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning ( FVU-loven ), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, 22) 14, stk. 4, og 14a, stk. 4, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006, fastsættes: Kapitel 1 7-trins-skalaen 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, Bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen), jf. dog kapitel 2: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 18 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Kapitel 2 Anden bedømmelse 9. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan anvendes, såfremt det er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, være fastsat, at der anvendes en anden karakterskala end 7-trins-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 7-trins-skalaen.
10. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen Bestået/Ikke bestået finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Kapitel 3 Karakterfastsættelse mm. 11. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve. 12. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal Bedømmes efter reglerne for de enkelte uddannelser. 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal Bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal Bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende. 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét henholdsvis censor- og eksaminatorkompetencen efter 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer. 16. Hvor det er fastsat, at en karakter består af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, der er fastsat bedømmelse for, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes. Kapitel 4 Beståkrav 17. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Kapitel 5 Samlet prøve- eller eksamensresultat 18. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat. Stk. 2. Det samlede prøve- eller eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit, jf. 19. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 19. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregning af gennemsnittet. Stk. 2. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnittet beregnes af gennemsnit for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet, jf. 17, være opfyldt for hver af grupperne. Såfremt karaktererne i de forskellige grupper indgår med forskellig vægt, skal metoden i 20, stk. 2, benyttes for hver af grupperne. 19
20. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter 16, hvis flere karakterer indgår i et beståkrav efter 17, stk. 2, og ved beregningen af et gennemsnit efter 18, stk. 2, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. Kapitel 6 Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser 21. På prøve-, eksamens- og afgangsbeviser skal der ved hver karakter efter 7-trins-skalaen tilføjes det bogstav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende karakter, jf. bilag 3. Kapitel 7 Dispensation og fravigelse 22. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2007, jf. dog stk. 3, og 24-25. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om karakterskala og anden bedømmelse vil fortsat kunne finde anvendelse for Grønland. 24. Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder indtil den 1. august 2007 fortsat anvendelse for de i indledningen til nærværende bekendtgørelse under nr. 1-14 og 18-22 angivne uddannelser. Stk. 2. For uddannelser, som er omfattet af stk. 1, finder den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse tillige anvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges i stedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1. august 2007. 25. Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen før den 1. august 2005, såfremt de undervises og aflægger prøve efter regler gældende før 1. august 2005. Bekendtgørelsen finder i sådanne tilfælde anvendelse til og med sommereksamen 2007, for så vidt angår højere forberedelseseksamen, og 2008 for så vidt angår uddannelsen til studentereksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, inkl. syge- og omeksamen. Et gennemsnit beregnes på basis af karakterer givet efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen). 20 26. Karakterer, der er givet efter 13-skalaen, konverteres på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviset til karakterer efter 7-trins-skalaen, jf. dog 25. For konverterede karakterer skal også karakteren efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen) fremgå af beviset. Stk. 2. Konvertering sker efter følgende oversættelsesskala: 13-skala 13 11 10 9 8 7 6 5 03 00 7-trins-skala 12 12 10 7 7 4 02 00 00-3 Stk. 3. Såfremt der efter reglerne for de enkelte uddannelser skal udregnes et gennemsnit, skal dette alene beregnes på basis af karakterer fra 7-trins-skalaen, jf. dog 25. Undervisningsministeriet, den 20. marts 2007 Jarl Uddannelsesdirektør Damgaard /Kirsten Krogstrup Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1: 7-trins-skalaen Kapitel 2: Anden bedømmelse
Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: 21 Karakterfastsættelse mm. Beståkrav Samlet prøve- eller eksamensresultat Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser Dispensation og fravigelse Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsens bilag Bilag 1: Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Bilag 2: Oversættelse af karakterskalaen til engelsk Bilag 3: Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Bilag 2 Oversættelse af karakterskalaen til engelsk 12: For an excellent performance displaying a high level of command of all aspects of the relevant material, with no or only a few minor weaknesses. 10: For a very good performance displaying a high level of command of most aspects of the relevant material, with only minor weaknesses. 7: For a good performance displaying good command of the relevant material but also some weaknesses. 4: For a fair performance displaying some command of the relevant material but also some major weaknesses. 02: For a performance meeting only the minimum requirements for acceptance. 00: For a performance which does not meet the minimum requirements for acceptance. -3: For a performance which is unacceptable in all respects. Bilag 3 Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Karakteren 12 på 7-trins-skalaen svarer til A på ECTS-skalaen Karakteren 10 på 7-trins-skalaen svarer til B på ECTS-skalaen Karakteren 7 på 7-trins-skalaen svarer til C på ECTS-skalaen Karakteren 4 på 7-trins-skalaen svarer til D på ECTS-skalaen Karakteren 02 på 7-trins-skalaen svarer til E på ECTS-skalaen Karakteren 00 på 7-trins-skalaen svarer til Fx på ECTS-skalaen Karakteren -3 på 7-trins-skalaen svarer til F på ECTS-skalaen