Advarsel til selvstændige, der bruger virksomhedsordningen

Advarsel til selvstændige, der bruger virksomhedsordningen SKAT kvitterer med en stor ekstraskat, hvis en selvstændig, der anvender virksomhedsordningen, optager lån i privat regi mod sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen. Selv blankolån kan være farlige. Af Ole B. Sørensen, obs@bdo.dk Sidste år blev der gennemført en markant stramning af reglerne i virksomhedsskatteloven, jf. vores omtale i Depechen 2014, nr. 19. En af ændringerne betød, at optagelse af et privat lån mod sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen skal anses for en hævning i denne. Det medfører, at indehaverens personlige indkomst rent teknisk skal forhøjes med et beløb svarende til den nominelle værdi af sikkerhedsstillelsen. Der skal altså betales skat af en fiktiv indkomst, og skatten får dermed nærmest karakter af en bøde. Rækkevidden af de skærpede regler er langt større end de fleste forestiller sig. Risikoen, for at skulle betale den særlige skat, er således til stede i hele 3 situationer: 1. Ved direkte sikkerhedsstillelse. Altså, hvor der optages et privat lån, og hvor det fremgår af lånedokumenterne, at der er stillet sikkerhed for lånet med aktiver i virksomhedsordningen. Der kan være tale om beskatning, også selvom der kun er tale om sekundær sikkerhed og/eller om delvis sikkerhed. 2. Ved optagelse af blankolån altså lån uden sikkerhed hvor det långivende pengeinstitut i kraft af sine almindelige forretningsbetingelser har adgang til (i tilfælde af insolvens) at modregne indeståender på konti i virksomhedsordningen i privat gæld, og den selvstændige på lånoptagelsestidspunktet ikke kunne have stillet sikkerhed i ubehæftede aktiver udenfor virksomhedsordningen, jf. vores artikel i Depechen 2015, nr. 14. DEPECHEN NR. 21 21. oktober 2015 INDHOLD Advarsel til selvstændige, der bruger virksomhedsordningen Moms af telefonregninger Selskaber kan udskyde betalingen af frivillig acontoskat Webinar om den nye årsregnskabslov kun få pladser tilbage Julegaver til personalet skat og moms Ikrafttræden af den nye årsregnskabslov 3. Hvis private aktiver stilles til sikkerhed for fx børns gæld, eller hvis der i øvrigt foretages dispositioner, der forøger risikoen for, at banken, som følge af sin modregningsadgang, vil fyldestgøre sig i aktiver i virksomhedsordningen. Hvis aktiver i virksomhedsordningen direkte eller indirekte stilles til sikkerhed for privat gæld i størrelsesordenen 200.000 kr., vil det udløse en skatteregning på op til ca. 112.000 kr., hvortil kommer restskattetillæg og eventuelle morarenter. De markante konsekvenser tilsiger derfor stor forsigtighed ved alle privatøkonomiske dispositioner. Side 1 af 5

Risikoen for beskatning kan i de to førstnævnte situationer elimineres ved ganske enkelt at undlade at stille sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen, og ved at pengeinstituttet ved ydelse af blankolån direkte fraskriver sig sin normale modregningsadgang. Dette vil dog utvivlsomt gøre det vanskeligere for den selvstændige overhovedet at kunne optage lån i privat regi. En anden mulighed kan være at træde ud af virksomhedsordningen og i stedet anvende kapitalafkastordningen. Dette vil dog betyde bortfald af muligheden for opsparing af overskud mod lav beskatning og fuld beskatning af opsparede overskud fra tidligere år. Der findes således ingen lette løsninger. Løsningerne må strikkes sammen ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Dette er ikke hensigtsmæssigt, men alternativet beskatningen af den fiktive indkomst er værre. I de tilfælde, hvor der stillet sikkerhed mv. uden at være opmærksom på de mulige konsekvenser, kan der søges om tilladelse til omgørelse, men dette vil almindeligvis ikke blot kræve, at dokumenter omkring sikkerhedsstillelse annulleres, og at modregningsadgangen frafaldes, men også, at pengeinstituttet mere eller mindre påtager sig ansvaret for fejlen. Dette er ikke hensigtsmæssigt, men alternativet er værre For fuldstændighedens skyld bemærkes, at privat gæld i denne sammenhæng omfatter al gæld udenfor virksomhedsordningen, herunder også gæld til selskaber, som den selvstændige ejer aktier/anparter i. Moms af telefonregninger Hvis medarbejderne beskattes af fri telefon af de mobiltelefoner, som arbejdsgiveren har givet dem, kan arbejdsgiveren ikke opnå fuldt momsfradrag af telefonregningerne. Fradraget fastsættes skønsmæssigt. Af Louise Eide Hartung, ljs@bdo.dk Vi ser jævnligt tilfælde, hvor arbejdsgivere i deres momsregnskab foretager fradrag for den fulde moms af alle telefonregninger. Også af telefoner som medarbejderne betaler skat af efter reglerne om fri telefon. Dette er imidlertid ikke muligt. Hvis medarbejderne beskattes af deres telefoner, er det nemlig, fordi telefonerne ikke kun anvendes til arbejdsmæssige formål, men også til private. Og i så fald kan kun den erhvervsmæssige andel af momsen fradrages. Denne andel må fastsættes efter et skøn, og det er arbejdsgiveren selv, der skal udøve dette. Der er intet til hinder for, at fradragsprocenten kan fastsættes til fx 95. Det afgørende er, at der kan redegøres for, hvordan man er nået frem til dette tal. I de tilfælde, hvor der er foretaget fuldt momsfradrag, overlades skønsudøvelsen i princippet til SKAT, og det er sjældent en fordel. I BDO har en stor del af vores knap 1.100 medarbejdere fri telefon. Til brug for fastsættelsen af fradragsprocenten for købsprisen og for telefoniregningerne har vi inddelt medarbejderne i forskellige grupper og skønnet over, hvor meget medarbejderne i de enkelte grupper bruger deres mobiltelefoner til henholdsvis arbejdsmæssig og privat telefoni. Og ud fra en opgørelse af, hvor mange medarbejdere, der indgår i hver gruppe, har vi herefter fastsat en fælles fradragsprocent. For arbejdsmobiltelefoner, der tages med hjem, er det ikke tilstrækkeligt, for at undgå beskatning af fri telefon, at medarbejderen underskriver en tro og love-erklæring om, at telefonen næsten udelukkende anvendes til arbejdsmæssige formål. Arbejdsgiveren skal også jævnligt kontrollere telefonregningerne til sikring af, at dette er tilfældet. Side 2 af 5

Selskaber kan udskyde betalingen af frivillig acontoskat Den 20. november har hidtil været seneste frist for selskaber til indbetaling af frivillig acontoskat til imødegåelse af restskat. Nu er fristen forlænget med 2 måneder og 10 dage til den 1. februar. Af Steen Mørup, stm@bdo.dk Selskaber og fonde mv. betaler acontoskat to gange om året. Den 20. marts og den 20. november. Det gælder, uanset om selskabet har kalenderårsregnskab eller skævt regnskabsår. Den ordinære acontoskat beregnes og opkræves af SKAT. Den fastsættes til 50 % af skatten af den gennemsnitlige indkomst i de seneste 3 år. Hvis selskabet forventer, at den faktiske skat for året bliver højere end den betalte acontoskat, kan selskabet supplere de ordinære acontoskatterater med frivillige indbetalinger. Dette kan være en fordel, fordi selskabet herved undgår at skulle betale et ikke fradragsberettiget restskattetillæg, der for indkomståret 2015 forventes at ville udgør 4,0 %. Satsen offentliggøres først den 15. december 2015. Som nævnt i Depechen 2015, nr. 15, er reglerne ændret, så der også kan indbetales frivillig acontoskat efter den 20. november. Faktisk helt frem til og med den 1. februar i året efter indkomståret. De nye regler er allerede trådt i kraft. Ændringen betyder, at et selskabs regnskab for indkomståret nu næsten altid vil ligge mere eller mindre klar inden udløbet af fristen. Dermed får selskabet nemmere ved at beregne, hvor stor den frivillige indbetaling skal være, hvis den samlede acontoskat skal svare til den faktiske selskabsskat for året. Mens frivillige indbetalinger den 20. november normalt reduceres med en dekort, der dog i år forventes at blive på 0,0 %, skal der til frivillige indbetalinger i perioden 21. november 1. februar betales et tillæg, der forventes at blive på 0,8 %. Tillægget er det samme, uanset på hvilken dato i perioden indbetalingen foretages. Dette taler selvsagt for at udskyde den længst muligt altså til den 1. februar 2016. Hvorvidt det overhovedet kan betale sig at foretage frivillige indbetalinger af acontoskat afhænger af, hvor højt selskabet får forrentet sin overskudslikviditet, henholdsvis hvilken lånerente selskabet betaler på sin kassekredit eller lignende. Som nævnt forventes restskattetillægget for 2015 at ville udgøre 4,0 %. Det svarer til en rente på 5,2 % før skat. Hvis selskabets overskudslikviditet derfor forrentes med mindre end 5,2 %, eller hvis selskabets lånerente er under 5,2 %, er det isoleret set en fordel at foretage frivillig indbetaling. Det kan ikke betale sig at foretage for store indbetalinger. I tilfælde af overskydende skat bliver der nemlig ikke beregnet nogen godtgørelse, i det omfang den overskydende skat kan henføres til indbetalinger efter den 20. november. Det kan ikke betale sig at foretage for store indbetalinger Vi minder om, at frivillig indbetaling af acontoskat skal indberettes via TastSelv Erhverv, inden indbetalingen foretages. Sker det ikke, sender SKAT pengene retur. De selskaber, der forventer en lavere skat end summen af de ordinære acontoskatterater, kan selv reducere anden rate. Det sker via TastSelv og skal i givet fald ske inden den 20. november 2015. Der skal ikke indsendes nogen dokumentation for den forventede indkomst, men SKAT kan til enhver tid udbede sig en sådan. Ønsker du yderligere oplysninger om de nye regler, eller ønsker du en vurdering af fordelene ved en frivillig indbetaling, er du velkommen til at kontakte os. Side 3 af 5

Webinar om den nye årsregnskabslov kun få pladser tilbage Det ene webinar er allerede fuldtegnet, og på det andet er der mindre end 10 pladser tilbage. For de interesserede, som ikke får plads, henviser vi til vores kommende halvdagskurser. Af Karina Simonsen, ksi@bdo.dk Der er stor interesse for vores webinarer den 29. oktober 2015 om den nye årsregnskabslov. Af tekniske årsager kan der kun deltage 100 på hver, og formiddagswebinaret er allerede fuldtegnet, mens der i skrivende stund er få ledige pladser tilbage på eftermiddagsholdet. For de interesserede, der ikke får plads på webinarerne, eller som ønsker en lidt dyberegående gennemgang af de mange ændringer, henviser vi til vores efterfølgende halvdagskurser. Vi afholder således et kursus for økonomimedarbejdere fra i klasse A og B den 23. og 25. november 2015 i henholdsvis Århus og København. For økonomimedarbejdere fra store (klasse C + koncerner) afholder vi kursus den 1. og 3. december 2015 ligeledes i henholdsvis Århus og København. Du kan læse mere om såvel webinarer som kurser på vores hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig. Julegaver til personalet skat og moms Selvom der stadig er et par måneder til jul, er mange allerede langt fremme med hensyn til planlægningen af julegaven til medarbejderne. Vi gennemgår de skatte- og momsregler, der gælder for den slags. Af Lars Jacobsen, lar@bdo.dk Grænsen for den skattefrie julegave er ligesom sidste år 800 kr. inklusive moms. Det svarer til 640 kr. før moms. Også den øvre grænse for skattefrie personalegoder er uændret 1.100 kr. inklusive moms. Medarbejdere, der ikke i årets løb har modtaget nogen form for skattepligtige personalegoder eller gaver fra deres arbejdsgiver, kan derfor rent faktisk modtage en julegave på op til 1.100 kr., uden at det udløser skat. Praksis i forhold til gavekort er ikke ændret. Det er således stadig ikke muligt at give gavekort til den lokale handelsstandsforening eller til bestemte forretninger, uden at det udløser skat. Det gælder også, selvom gavekortet ikke kan veksles til kontanter. Og det er ikke et forhold, som SKAT ser gennem fingre med. Vi har for nylig haft et tilfælde, hvor SKAT, efter et kontrolbesøg på en større arbejdsplads, krævede beskatning af mere end 350 gavekort med et gennemsnitligt pålydende på under 300 kr. Enkelte på kun 50 kr. Og det er ikke et forhold, som SKAT ser gennem fingre med Gavebeviser, der giver adgang til at vælge en eller flere gaver fra en liste, hvis indhold er bestemt af arbejdsgiveren, kan derimod godt gives som en skattefri julegave. Det gælder også gavebeviser til bestemte restauranter eller kroophold, hvis de ikke kan byttes til andre ydelser eller veksles til kontanter. Moms af udgifter til køb af julegaver kan ikke fradrages i momsregnskabet. Side 4 af 5

Ikrafttræden af den nye årsregnskabslov Tilbage i maj måned vedtog Folketinget en lang række ændringer af årsregnskabsloven. Som udgangspunkt har ændringerne først virkning fra 2016, men faktisk kan de bruges allerede fra i år. Af Torben Johansen, toj@bdo.dk De vedtagne ændringer er så mange og så omfattende, at vi omtaler den ændrede lov som den nye årsregnskabslov. Den oprindelige lov er fra 2001. Loven har virkning for de regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere. Der er imidlertid indsat en overgangsbestemmelse, der betyder, at de nye regler allerede kan anvendes for regnskabsår, der slutter den 31. december 2015 eller senere. Selskaber med kalenderårsregnskab kan altså vælge at bruge de nye regler allerede for 2015 og skal senest gøre det fra 2016. Selskaber med skævt regnskabsår kan vælge at bruge de nye regler for regnskabet for 2015/16 og skal senest gør det fra 2016/17. I BDO anbefaler vi vores kunder at overveje, om de med fordel kan gøre brug af nogle af de nye regler allerede for 2015. Der er mulighed for i overgangsperioden 2015 at vælge blandt de nye bestemmelser i loven, så længe det sker systematisk og konsekvent. Som nævnt er loven ændret på en lang række områder. Nogle af ændringerne vedrører alle regnskabsklasser, mens andre kun gælder for en eller flere af disse. Blandt ændringerne kan vi nævne følgende: Beløbsgrænserne for regnskabsklasse B og C er ændret. Grænsen for, hvornår der skal aflægges koncernregnskab, er ligeledes forhøjet. Under regnskabsklasse B er der indført en ny type mikro der er fritaget for enkelte notekrav mod samtidig at blive underlagt nogle regnskabsmæssige restriktioner. Datter i regnskabsklasse mellem-c kan ved overholdelse af en række betingelser rykkes til regnskabsklasse B. De nye regnskabsklasser ser sådan ud: Nettoomsætning, mio. kr. Balancesum, mio. kr. Antal ansatte Små Mellemstore Store Før Efter Før Efter Før Efter 0-72 0 89 72-286 89-313 >286 >313 0-36 0 44 36-143 44-156 >143 >156 0-50 0 50 50-250 50-250 >250 >250 Små er omfattet af regnskabsklasse B, mens både mellemstore og store er omfattet af regnskabsklasse C. Overgangen fra B til C såvel som fra mellem-c til store-c sker, når virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår har overskredet to af de tre størrelsesgrænser. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivnings, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 59.000 medarbejdere i 151 lande. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Side 5 af 5