Balle Sogns Kirkeblad

Relaterede dokumenter
Balle Sogns Kirkeblad

Balle Sogns Kirkeblad

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Balle Sogns Kirkeblad

Balle Sogns Kirkeblad

Balle Sogns Kirkeblad

Balle Sogns Kirkeblad

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Malling Kirke og Sognegård

Høsttanker og nye begyndelser.

Balle Sogns Kirkeblad

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Bryndum og Vester Nebel kirker

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

KvongPosten November 2017

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Balle Sogns Kirkeblad

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

KvongPosten November 2018

Nyhedsbrev. august september oktober

Balle Sogns Kirkeblad

S C T. M O R T E N S S O G N

Nyt fra menighedsrådet

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov årgang nr Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

En sommerfuglekristen

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

K I R K E S I D E R N E

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Indbydelse til vi spiser sammen

Konfirmand i Mølholm kirke

Tro og ritualer i Folkekirken

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Allehelgens dag,

Nr.9. Sept. - oktober Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Kl Høstguds- tjeneste Kl Kl Kl. 10.

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Kirkenyt for Tingsted kirke efterår 2016

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.


Aktivitetsprogram. Efterår Hørning, Blegind, Adslev, Veng og Mesing sogne. Hørning. Mesing. Veng. Blegind. Adslev

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

Carl Nielsen

Lyng Sogns Kirkeblad september oktober november 2013


april maj juni Indhold:

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Torslunde Sogn & Kirke

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke. 18. årgang Efteråret 2016 Nr. 4. Husk orienterings og opstillingsmødet til menighedsrådsvalget

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 2. oktober 2016 kl Salmer: 443/434/335/417//164/439/569/318

KIRKENYT PADESØ SOGN. Høstgudstjeneste i Padesø Kirke. 16. årgang Efteråret 2014 Nr. 4

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb:

Islebjerg Kirke. Nyt hold til babysalmesang. Nyhedsbrev. September Menighedsrådet. Husk orienteringsmødet

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Nyt fra menighedsråd/præst

Krejbjerg - Nyt September 2015

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Konfirmand i Mølholm kirke

Nimtofte - Tøstrup Sogn

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Kirkebladet Nr årg. September - Oktober - November 2012 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

13. årgang Efteråret 2011 Nr. 4

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Konfirmand i Mølholm kirke

Transkript:

Arrangementer Balle Sogns Kirkeblad September - oktober - november 2016 Balle Sogn Balle Bygade 3 8600 Silkeborg www.ballesogn.dk

Redaktionen Redaktion: Tina Frank (ansvarshavende) Lars Kirkeby Helle Kampmann Lone S. Rasmussen Tom Ebbe Jakobsen Hanne Østergaard Karen Hillersborg (sekretær) Hvinningdal Kirke: Buskelundvej 3, 8600 Silkeborg Kirkekontoret: Balle Bygade 3 Tlf.: 8681 2755 Åbent mandag-fredag kl. 9-13 Torsdag tillige kl. 16-18 Mail: balle.sogn@km.dk Kordegne: Karen Hillersborg Mail: kahi@km.dk Else Ernø-Kjølhede Mail: eer@km.dk Sognepræst: Lars Kirkeby Dalvejen 55 Tlf.: 8681 2353 / 3053 4137 Mail: loki@km.dk Træffes ikke fredag Sognepræst: Helle Kampmann Dalvejen 55 Tlf.: 8681 2353 / 2345 4553 Mail: hka@km.dk Træffes ikke mandag og fredag Sognepræst: Lone Skaaning Rasmussen Hagenstrupvej 21, 8860 Ulstrup Tlf.: 2933 3755 Mail: lsr@ballesogn.dk Træffes ikke mandag Sognepræst: Tina Frank Sct. Leonis Stræde 1, 8800 Viborg Tlf.: 3036 7301, Mail: tf@km.dk Træffes ikke mandag Graver/Kirketjener: Ellen S. Jeppesen Mail: ballekirkegaard@pc.dk Tlf.: 8681 2755 / 3086 1749 Træffes ikke mandag Sognehusværtinde: Annette Benfeldt Jensen Tlf.: 5078 3489 Kirketjener i Hvinningdal: Dianna Marciniak Tlf.: 2910 0417 Organister: Mette Østergaard Tlf.: 4046 7242 Mail: mette@ballesogn.dk Træffes ikke mandag Asger Høyer Tlf.: 2720 9006 Mail: asgerglarbo@gmail.com Træffes ikke tirsdag og fredag Kirkesanger: Jeanette Glerup, tlf.: 3095 5585 Mail: jeanette_glerup@hotmail.com Formand: Tom Ebbe Jakobsen Højervej 7 Tlf.: 2012 1411 Mail: tej@hhfvuc.dk Næstformand: Kirsten Bjerre Petersen Hjort Nielsens Vej 16, Tlf.: 8682 2189 Mail: kirstenbjerre@webspeed.dk Kirkeværge: Helge Willumsen Kragelundvej 12, Tlf.: 8685 5261 Mail: h.willumsen@fibermail.dk Balle FDF fdf.dk/balle De grønne pigespejdere BALLEHUSET www.silkeborgpigespejder.dk/balle-trop De grønne pigespejdere HVINNINGDAL www.silkeborgpigespejder.dk/hvinningdalflok-2 Balle Sogns Pensionistforening Birthe Larsen, Hvinningdalvej 67 Tlf.: 2056 9150 Mail: birthe-20.02@hotmail.com Forsidebillede: Balle Kirkekor synger sammen med Prinsens Musikkorps i Indelukket 2

Fokus Om en kulturrejse bliver en positiv oplevelse, beror på flere faktorer. Den mest betydningsfulde faktor er rejsedeltagerne ;-). (Forudsætningen herfor er naturligvis, at rejselederne har gjort deres forberedelser, og at der ikke opstår skader/uheld undervejs). Men rejsedeltagernes humør, videbegærlighed, mod på samvær med andre rejsedeltagere, vilje til at få det bedste ud af alting, er uhyre vigtigt. Det lidt uforklarlige, som den gode ånd, og den havde dette rejseselskab! For dette, er vi alle tre (Marianne Andreassen, Merete Holm og undertegnede) meget taknemmelige over. En anden faktor er: vejret. Vejret betyder mere, end man aner. Dét at sidde på Natcafeen en stjernefyldt nat i et muntert lag er jo saligt. (Om nogen vidste Van Gogh det her). En anden faktor er: chaufføren. Vi var rigtig heldige med Bo. Den sidste faktor, jeg vil nævne, er, at jeg var så glad for, at vi var tre forskellige kvinder, der delte rejselederopgaven imellem os. Forskelligheden blev herligt nok vor styrke. Der var mange forberedelsesmøder inden turen, så turens mangfoldige opgaver var fordelt på forhånd. Lutherturen 7. juni - 11. juni 2016 Fakta: Det gav genlyd i hele Europa, da teologen og munken Martin Luther i 1517 udgav sit skrift: 95 teser mod afladen. For det blev han lyst i band af den katolske kirke. Siden blev Luther reformator og lagde grunden til det, vi i dag kalder vores evangelisk-lutherske folkekirke. Om den kærlighed som vi alle har brug for siger Luther: Kærligheden er det bedste og det ædleste. For den er fra Gud og er et vidnesbyrd om og en frugt af vor åndelige fødsel Med dette tegn viser vi, at Gud er i os. WA 20. 738 (Forelæsning over 1 Joh, 1527) Det blev derfor også rent personligt og kollegialt en stor og smuk oplevelse at arbejde så tæt med to andre kolleger (Marianne er præst, og Merete er lærer, begge er fra Alderslyst sogn). Det er over 30 år siden, at vi sidst prøvede en sognerejse i Balle sogn, men heldigvis fik vi alle en god oplevelse, der giver mod på gentagelse i samarbejde med andre sogne. Helle Kampmann 3

Kristentro Om livet som skænket! I Salmernes bog i Det gamle Testamente står der følgende ord: Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud. Du lader mennesket vende tilbage til støvet, du siger:»vend tilbage, I mennesker!«tusind år er i dine øjne som dagen i går, der er forbi, som en nattevagt. Du skyller dem bort, de sover ind, de er som græsset, der gror om morgenen; om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen er det vissent og tørt. I disse gamle, bibelske ord ligger den sandhed om vores liv, at vi skal miste det. Vi fødes, vi lever, og vi dør. Det er vores fælles skæbne og lod. Slægt skal følge slægters gang. Og på en eller anden måde sætter det vores liv i relief. Men disse gamle ord indeholder også en anden sandhed om vores menneskeliv. Nemlig den, at hver eneste dag, vi får givet, er dyrebar og en gave. Den verden, som Bibelen kender, og Bibelens mennesker kendte, var den samme verden, som vi kender. Bibelens mennesker holdt også af livet, af alt hvad der er godt og smukt, og de frygtede sygdom og meningsløs død, akkurat som vi gør. Deres verden er den samme som vores den verden, der til tider er så skøn og smuk, som Paradisets have, hvor alt spirer, blomstrer og gror. Den verden, hvor vi bliver syge og dør. Hvor der findes svaghed og svigt. Hos os selv og hos dem, vi deler livet med. Den verden, hvor vi ikke har den magt over liv og død, som vi gerne vil have, og som vi til tider har held til at bilde os selv ind, at vi har. Vi kender alle nogle, der er eller har været ramt af kræft. De fleste af os kender også mennesker, der mistede livet på grund af den Af Lone Skaaning Rasmussen forfærdelige sygdom. Forleden læste jeg et tankevækkende indlæg, som er skrevet af en far, der har mistet en datter, der netop døde af kræft. Han skriver følgende: Vi ser en hel masse historier om dem, der vandt kampen mod kræft. Hold nu op med at omtale det som en kamp, man kan vinde eller tabe! Det ér ingen kamp. Det er en sygdom, som udvikler sig. Nogle gange kan medicin, operation, stråler m.m. helbrede. Andre gange kan det ikke. At omtale det som en kamp er respektløst over for alle dem, der er døde af kræft. Tabte de kampen? Var de ikke stærke nok? Kunne de have vundet, hvis de havde gjort sig mere umage? Nej, de kunne ej. De fik en sygdom, som ikke kunne kureres. Og gode tanker, vilje, sund kost og motion kan ikke helbrede kræft. Da jeg læste dette, blev jeg berørt; for vi bruger i virkeligheden et sprog sikkert uden at ville det der implicit har i sig, at vi mennesker har magten over vores liv og vores død. Den danske musiker og sangskriver Johnny Madsen har skrevet en meget smuk og fin sang, som handler om hans lille datters død. Sangen hedder Aldrig mere skal jeg se dig ved mit vindue. I et af versene lyder det så smukt:»kun et lysglimt fra den fjerne morgenstjerne, og et havgus der snyder om min kind, De 4

Kristentro stunder hvor timeglasset blunder, blomstrer glæden i en tidlig morgenvind,«på smukkeste vis blandes sorgen med indsigt og glimt af taknemlighed ved blot at have oplevet kærligheden til denne lille pige. Med håbet om at se hende igen i evigheden. Det blundende timeglas som et billede på evigheden. Og formuleret som kun ægte kunstnere kan. Jeg læste efterfølgende et interview med ham, og han bliver spurgt: Var du gal og bitter over at opleve tabet af din datter? Og han svarede: Nej, overhovedet ikke. Jeg er aldrig gal eller bitter. Vi mennesker er jo på udebane. Vi ved, vi skal dø. Det er også en måde at elske Gud på: at erkende vores dødelighed, vores afhængighed af skaberen ved at huske på og vide, at hver eneste dag er os skænket. At livet ikke er nogen selvfølgelighed. Næsten hver søndag døbes der børn i sognets kirker. Børn omgivet af kærlige og glade forældre og begejstrede bedsteforældre. Vi fejrer livet, kærligheden og glæden. Familien samles om dette lille nye familiemedlem. Vi lægger al vor tro og alt vort håb til, at disse små mennesker skal få et godt og langt liv fyldt med glæde og kærlighed. Det er vel også derfor, at vi lader vores børn døbe. Vi aner, at livet ikke er noget selvfølgeligt. Vi har brug for at tilføje en ny og større dimension til det liv, som vi kender så godt. Denne større dimension, som er troen på Kristus, forkyndes ved hver eneste dåb og ved hver eneste begravelse. Som det lyder i ritualet: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Amen! Lone Skaaning Rasmussen RUM Temaet for dette års KK44 festival er RUM. Et lille ord på kun tre bogstaver. Men ordet rum har mange betydninger. For eksempel husrum og hjerterum. Vi lever i rum. Filosofisk set lever vi i rum og tid. Konkret lever vi også i rum, store og små, fælles og egne. Vi kan skabe rum, helt konkret - for eksempel et kirkerum. Vi kan rumme hinanden. Vi ved nok også alle, at vores rummelighed kan udfordres. Rum har mange betydninger. Dette udforskes i dette års KK44 festival. I Balle Sogn er der foredrag med arkitekt Anders Kærsgaard, der vil fortælle om Det sakrale rum. Se hele programmet på kk44festival.dk eller følg begivenhederne på Facebook under KK44. 5

MR Menighedsrådsvalg 2016 i Balle sogn Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse. Vi arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke i vores sogn. Der er valg til menighedsrådet og det er din chance for at få indflydelse på din kirke. Stil op som kandidat eller kom og vær med til at vælge et nyt menighedsråd. Kom til orienteringsmøde Balle menighedsråd indbyder til et offentligt orienteringsmøde tirsdag den 13. september 2016 kl. 19.00 i Balle Sognegård, Balle Bygade 3, Silkeborg. Her orienterer menighedsrådet om dets arbejde, kommende opgaver og reglerne for menighedsrådsvalget. Bliv kandidat Efter orienteringsmødet afholder menighedsrådet opstillingsmøde. Her kan der opstilles en eller flere kandidatlister til valget. Det er altså typisk her, du skal møde op, hvis du ønsker at få dit navn på en kandidatliste. Opstillingsmødet er afgørende, fordi de opstillede kandidater automatisk er valgt, hvis der kun indleveres én liste (se afsnittet Opstillingen i praksis ). Alle folkekirkemedlemmer i sognet og sognebåndsløsere til sognet der er fyldt 18 år, kan som udgangspunkt opstille på en kandidatliste til valget. Listen skal have opbakning fra mindst fem stillere. Til Balle sogns menighedsråd skal der vælges 14 medlemmer. Herudover skal der vælges stedfortrædere. Vælg dit menighedsråd I langt de fleste sogne er kandidatlisten fra opstillingsmødet den eneste liste, der bliver indleveret og dermed er det på opstillingsmødet, at du kan få indflydelse på, hvem der bliver valgt til det næste menighedsråd. Indleveres der flere lister, afholdes der valg i sognet d. 8. november 2016. Opstillingen i praksis Der skal anvendes en obligatorisk formular til kandidatlisterne. Den kan hentes på www.menighedsraadsvalg2016.dk eller på www.km.dk. Den udfyldte liste skal indleveres senest d. 27. september 2016 kl. 19.00 til valgbestyrelsen efter forudgående aftale med valgbestyrelsens formand. Vaglgberstyrelsen Valgbestyrelsen i Balle sogn består af Tom Ebbe Jakobsen (formand for valgbestyrelsen), Anne Grethe Krag, Dorrit Lauge Poulsen. Evt. spørgsmål kan rettes til valgbestyrelsens formand Tom Ebbe Jakobsen på telefon 20 12 14 11 mellem kl. 17.00 og kl. 19.00. Balle menighedsråd består af 14 valgte medlemmer og har i perioden 2012 2016 haft følgende sammensætning: Tom Ebbe Jakobsen Kirsten Bjerre Petersen Kai Paulsen udtrådt 2012 Villy Larsen Frederik Grønfeldt Anne Grethe Krag Hanne Østergaard Dorrit Lauge Poulsen Inger Fomsgaard Helge Willumsen Erling Larsen Margit Værum Eva Thestrup sygemeldt 2012-2016. Udtrådt 2016 Stig Mosgaard Kristensen Per Kjeldgaard Kristiansen indtrådt 2012. Afgået ved døden 2015 Bodil Gammelgaard Jensen stedfortræder 2012-2015, herefter ordinært medlem Fra januar 2016 og resten af valgperioden har menighedsrådet efter godkendelse fra biskoppen bestået af 13 valgte medlemmer. 6

Arrangementer Balle Kirke Balle Kirke en lys og venlig kirke Balle Kirke har henover de tre sommermåneder gennemgået en større indvendig forskønnelse, og Balle menighedsråd glæder sig derfor til ved gudstjenesten søndag den 4. september kl. 10.30 at tage kirken i brug igen. Væggene i Balle Kirke er blevet kalket, kalkmalerierne er blevet renoveret, træværket er blevet malet op, og der er kommet nye hynder på bænkene. Desuden er der kommet nyt lys over alteret, og de løse stole er blevet malet og har fået nye sæder. Med færdiggørelsen af Balle Kirkes indvendige forskønnelse er tre store projekter nu blevet gennemført. For et par år siden fik kirken nyt tag, og i november 2015 indviede vi den nye kirkegård syd for kirken. Balle Kirke fremstår nu både udvendig og indvendig som en flot og smuk kirke. Dette er ikke noget, der kommer af sig selv. Pengene skal søges og bevilliges af provstiudvalget, rådgivere skal vejlede os, myndighederne (Aarhus Stift, den kongelige bygningsinspektør, Nationalmuseet m.fl.) skal give lov. At få alt dette til at spille sammen er et stort arbejde, og derfor skal der lyde en stor TAK til kirke- og kirkegårdsudvalget og ikke mindst formanden for dette, Kirsten Bjerre Petersen, for det store arbejde med at få dette gennemarbejdet og gennemført og så med et så flot sammenhængende resultat. Tom Ebbe Jakobsen Formand for Balle menighedsråd 7

Kunst Kunstudstilling i sognegården I efteråret udstiller kunstneren Lone Elisabeth Holm - Lone E. - i sognegården. Hun fortæller om sig selv: Jeg er født og opvokset i Silkeborg, har været væk fra området i 25 år, men nu endelig kommer hjem. Jeg er selvlært billedkunstner, har lavet mosaik i 15 år og malet i 13 år. Jeg nyder at skabe og være en del af processen fra at få en god ide til, at den bliver udlevet. Nogle processer har været længere undervej end andre. Siden jeg var ung teenager drømte jeg om at lave kirkekunst, drømte om at lave smukke blyindfattede ruder/billeder til kirker. Drømmen lod dog vente på sig, for først i sensommeren 2013 fik jeg ideen til at lave The color og Christ, som blev færdig i januar 2014. Måske drømmen om blyindfattede ruder ikke blev indfriet, men drømme kan vel variere, så nu laver jeg ting i glas og omslutter det med fuge og ikke bly. Levende - Ejendommelig Tankevækkende Sådan tænker jeg om de ting, jeg skaber, og sådan håber jeg også at andre vil tænke om det! Jeg er utrolig nysgerrig på livet og dets indhold og alle de forskellige facetter, som man møder på sin vej. Der er fernisering i sognegården søndag den 11. september kl. 11.30 efter højmessen, og alle er velkomne. Udstillingen kan ses til slutningen af november i husets åbningstider: mandag-fredag 9-13 og torsdag desuden 16-18. 8

Arrangementer Tilbageblik Friluftsgudstjeneste Gospelkoncert Minikonfirmandafslutning Minikonfirmandafslutning Krolfspillerne holder sommerfest Parkering til babysalmesang 9

Det sker Korskole Torsdage fra 14.30 15.45 Alle fra 3. klasse er velkomne. I korskolen lærer du at synge og forberede dig til optagelsesprøven til børnekoret. Børnekor Torsdage fra 15.45 16.45 Alle i alderen 10-14 er velkomne efter bestået optagelsesprøve, hvor vi prøver din rytmefornemmelse, og om du kan synge rent. Du skal også kunne læse. Vi medvirker ved gudstjenester ca. hver anden weekend og medvirker også til få koncerter. Løn bliver udbetalt efter alder og fremmøde. Balle Ungdomskor Torsdage fra 17.00 19.00 Alle i alderen 14-19 er velkomne efter bestået optagelsesprøve, hvor vi prøver din rytmefornemmelse, og om du kan synge rent. Vi medvirker ved gudstjenester ca. hver anden weekend og medvirker også til koncerter. Løn bliver udbetalt efter alder og fremmøde. Lørdagsprøver kan forekomme. Tilmelding hos Mette Østergaard 4046 7242 / 8681 2755 Gospelkor Gospelkoret Corasono er i fuld gang med efterårssæsonen og kan opleves i forbindelse med følgende gudstjenester de kommende måneder: 30. oktober kl. 16.00: Gospelgudstjeneste i Hvinningdal Kirke 6. nov. kl. 16.00: Mindegudstjeneste i Balle Kirke Syngsammen i Balle Sognegård Kom og syng med på gamle og nye sange fra Højskolesangbogen. Det er følgende torsdage fra kl. 10.30 til 11.30. Sæt kryds i kalenderen: - 1. september v/mette Østergaard - 6. oktober v/ Mette Østergaard - 3. november v/mette Østergaard - 1. december v/asger Høyer Annette sørger som altid for kaffe og småkager. Høst-spaghettigudstjeneste med efterfølgende auktion Onsdag den 14. september kl. 17.00 i Balle Kirke Høstgudstjenesten er en gudstjeneste, hvor vi takker for alt det, vi som mennesker er givet. Dette symboliserer vi ved at medbringe høstens gaver til gudstjenesten. Det kan være havens frugter, drivhusets agurker, et kornneg eller måske lidt æbler fra det nærmeste supermarked. Efter gudstjenesten spiser vi sammen, inden der holdes auktion over de medbragte gaver. Overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælp. Gudstjenesten er ved Tina Frank. Tilmelding senest mandag den 12. september på balle.sogn@km.dk eller 8681 2755. Spaghettigudstjeneste i Balle Kirke Tirsdag den 8. november kl. 17.00 er der igen spaghettigudstjeneste i Balle Kirke. Efter gudstjenesten spiser vi sammen i sognegården. Gudstjenesten er ved Lars Kirkeby. Tilmelding senest søndag den 6. november på balle.sogn@km.dk eller 8681 2755. BUSK-gudstjeneste med fakkeloptog Onsdag den 2. november er der fakkeloptog fra Balle Torv fra kl. 17.30 med efterføl- 10

Arrangementer Det sker gende gudstjeneste i Balle Kirke kl. 18.00 ved Tina Frank. Arrangementet sker i samarbejde med FDF og De grønne pigespejdere. Familiegudstjeneste i Balle Kirke med efterfølgende julestue arrangeret af FDF Søndag den 20. november kl. 10.30 er der familiegudstjeneste i Balle Kirke i samarbejde med FDF. Efter gudstjenesten indbydes der til julestue i sognegården, hvor der er mange forskellige boder med æbleskiver, juledekorationer, lotteri osv. Gudstjenesten er ved Lars Kirkeby. Familiegudstjeneste i Hvinningdal Kirke Søndag den 27. november kl. 10.30 tænder vi det første lys i adventskransen ved en familiegudstjeneste i Hvinningdal Kirke. Gudstjenesten er ved Lars Kirkeby. Allehelgensgudstjeneste Søndag den 6. nov. kl. 16.00 i Balle Kirke Ved denne gudstjeneste mindes vi vore døde som dem, der er i Guds barmhjertige hænder. Gudstjenesten afsluttes med, at man efter ønske tænder et gravlys i kirken, der bliver båret ud til et gravsted eller sat i et mindekors. Gospelkoret Corasono medvirker. Gudstjenesten er ved Helle Kampmann. Gud og Mad 7. sept. - 12. okt. - 25. nov. Vi mødes til en halv times andagt i kirken, hvorefter vi spiser sammen og hygger os med sange og gode samtaler. Målgruppen er primært dem/os over 50, men også yngre voksne er velkomne - dog uden børn. Maden koster 50 kr. (hovedret og dessert), og tilmelding er nødvendig senest mandag kl 12 den pågældende uge (for arrangementet 25. nov. dog senest onsdag kl. 12) på mail: balle.sogn@km.dk eller tlf. 8681 2755. Se også datoer/tidspunkter i gudstjenesteplanen bag på kirkebladet eller på hjemmesiden. Sogneaften med forfatteren Anne- Cathrine Riebnitzsky Balle Sognegård den 5. okt. kl. 19.30 Anne-Cathrine Riebnitzsky holder foredrag om sin tredje bog, romanen Forbandede yngel, der vandt Politikens romankonkurrence 2013. Romanen skildrer fire søskendes opvækst på landet med en maniodepressiv mor og en voldelig far. Her tager Anne-Cathrine hul på et nyt emne i forfatterskabet, hvor hun sætter de dysfunktionelle familier til debat. De familier, hvor vi måske fornemmer, at noget ikke er, som det burde være. Anne-Cathrine fortæller om romanen, personerne i den, om at deltage i en romankonkurrence og om at opgive kravet på ynk for til gengæld sætte skruen i vandet og få fremdrift. Foredraget finder sted den 5. oktober kl. 19.30 i Balle Sognegård. Dørene åbnes kl. 18.30. Entre inkl. kaffe: 25 kr. Der kan ikke forudbestilles billet til foredraget. Arrangementet sker i et samarbejde mellem Balle Sogn og Mariehøj Sogn. 11

Det sker Sogneaften Libaks katekismus Balle Sognegård den 26. oktober kl. 19.30 v/anna Libak Vi får i Balle Sognegård besøg af Anna Libak, udlandsredaktør, kommentator og journalist, som vil tale om Libaks katekismus. Anna Libak skriver om sit foredrag: Den amerikanske sociolog Phil Zuckerman konkluderede for et par år siden, at Danmark er et af verdens mest sekulære samfund: Et samfund uden gud. Han tog fejl. Danskere er kulturkristne i en grad, som de ikke engang selv er klar over. Anna Libak trækker en linje fra Luther og Grundtvig til det moderne samfunds danske værdier. I den offentlige debat kendes Anna Libak især for sin viden om Rusland, som hun har beskæftiget sig med siden, hun blev sprogofficer i forsvaret i slutningen af 80 erne. Hun er cand. mag. i samfundsfag og russisk fra Århus Universitet og er desuden dybt optaget af kultur og litteratur. Før hun kom til Berlingske som udlandsredaktør i 2014, var hun gennem fem år litteraturredaktør på Weekendavisen, og hun holdt siden sin kulturelle interesse ved lige som smagsdommer på DR2 og som fast gæst i Søndagsfrokosten på P1. Vel mødt til et spændende foredrag! Entre inkl. kaffe: 25 kr. Sogneaften - Det sakrale rum, rummets stemthed Balle Kirke og Sognegård den 3. november kl. 19.30 v/arkitekt Anders Kjærsgaard, Årstiderne Arkitekter Anders Kjærsgaard skriver om foredraget: Proportioner, konstruktion, form, materiale og lys er de væsentligste arkitektoniske virkemidler for at skabe rum og for at skabe arkitektur. Proportioner, konstruktion skaber form, konstruktionen og formen skaber rummet. Materialet og lyset skaber stemning og karakter til rummet. Så enkelt er det... og så alligevel så uendeligt svært. I arkitekturen benytter arkitekten sig af ganske få virkemidler, når disse virkemidler bruges talentfuldt og indsigtsfuldt, kan der skabes bygninger og rum, som påvirker og stemmer os i specielle retninger. Virkemidlerne er med til at forme arkitekturens kunstneriske udtryk. Det er evnen til kunstnerisk og æstetisk udtryk, der løfter arkitektur ud over den fysiske virkelighed og indsætter den ikke alene i kunstens sfære, men også i en abstrakt verden, hvor kunst, æstetik, etik og symbolik er de bestemmende faktorer. I denne verden brydes begreberne med hinanden, og idéen om, hvad kunstnerisk og æstetisk kvalitet i arkitektur vil sige, skifter gennem tiderne. Det sakrale rum har i flere tusinde år hjulpet os til at komme i en særlig stemning og opnå en koncentration i forhold til vores åndelighed. I dette foredrag bliver der fokus på, HVAD der skaber et sakralt rum, og der bliver vist eksempler fra arkitekturhistorien på, hvordan tanker om rum bliver til fysiske bygningsværker, der påvirker vores krop og vores tanker. Foredraget er del af KK44 festivalen. Entre inkl. kaffe: 25 kr. Babysalmesang Her i efteråret vil der igen være et nyt hold babysalmesang i Balle Kirke og Sognegård torsdag formiddage fra 10-12. Her vil være salmesang, samvær og sæbebobler. Efter salmesangen drikker vi kaffe/ te i sognegården. Vi regner med en holdstørrelse på 15 babyer. Efterårsholdet, som begynder den 8. 12

Det sker september, er allerede fyldt op. Der begynder et nyt hold i foråret 2017 hold øje med hjemmesiden. Kontakt enten Lone S. Rasmussen, lsr@ballesogn.dk tlf. 2933 3755 eller Tina Frank, tf@km.dk tlf. 3036 7301 Balle Sogns læsekreds efterår 2016 Balle Sogns læsekreds begynder sin 10. sæson i dette efterår. Der er plads til nye deltagere. Læsekredsen mødes ca. en gang om måneden i Hvinningdal Kirke på en hverdagsaften. For yderligere information kontakt Lone Skaaning Rasmussen på: lsr@ballesogn.dk eller tlf: 2933 3755. Sæsonstart i Hvinningdal Sangforening Vi starter i år på 25. sæson, og vi mødes hver anden torsdag aften med det formål at synge sange, vi holder af. Vi er ikke et kor, men en sangforening, som synger et blandet repertoire. Betaling er 20 kr. hver gang vi deltager. Efterårssæsonen starter torsdag den 15. september 2016 kl.19.30. Hvor vi skal synge (Hvinningdal Kirke eller Balle Sognegård) ligger ikke fast endnu, men hold øje med lokalaviser i uge 37. Alle er velkomne. Kirketaxa I forbindelse med gudstjenester og kirke-lige arrangementer kan taxa rekvireres hos Dan Taxi, tlf. 8680 6060, med henvisning til Balle Sogn, som afholder udgiften. Muligheden er et tilbud til Balle Sogns beboere samt sognebåndsløsere i de tilgrænsende sogne. Julestue Søndag den 20. november kl. 13.00 16.00 afholdes julestue i Lunden Vi har tombola, salgsbod med hjemmelavede nisser og andre spændende ting. Der er bamsebod og lykkehjul med gevinst hver gang. Derudover vil der være mulighed for at købe kaffe/the og sodavand, hvortil der kan nydes en vaffel, et stykke lagkage eller en klejne. Vi slutter af kl. 16.00 med Luciaoptog ved alle smutterne. Alle er velkomne. INDSAMLINGER 16. søndag e.trin. 11. september: Dansk Missions Råd 18. søndag e.trin. 4. september: Folkekirkens Nødhjælp Menighedsrådsmøder Onsdag den 21. september Tirsdag den 25. oktober Torsdag den 24. november Se i øvrigt hjemmesiden www.ballesogn.dk 13

Det sker Balle Sogns Pensionistforening i samarbejde med Balle Menighedsråd Højskoledag i Balle Sognegård Tirsdag den 13. september kl. 09.30 Efter morgenkaffen vil tidligere højskoleforstander og valgmenighedspræst, Aage Augustinus, indlede dagen med foredrag med titlen Derfra min verden går. Med udgangspunkt i sin opvækst i en provinsby i 1950 erne og 60 erne giver han et bud på fremtiden i en globaliseret verden. Globalisering er først og fremmest økonomisk og sætter spørgsmålstegn ved det nationale demokrati. Globalisering er også, at vi hver aften i TV kan se nyhederne fra hele verden, for derefter at sætte os ind i vores japanske bil og sammen med pakistanske naboer køre til en kinesisk restaurant, der serverer pasta. Hvad stiller vi op med os selv og vores liv set i lyset af denne udvikling. Kl. 12.00 er der pause, hvor der serveres en let frokost. Kl. 13.30 får vi besøg af multikunstneren Trine Alvilda Jensen, der er kendt for sine humoristiske og tankevækkende foredrag om livets mange overgange. Hun holder foredrag med titlen Livsglæde i med- og modgang. Her kommer hun bl.a. ind på, hvordan man holder sjælen ung og tør leve i nuet. Hvordan man bevarer sin livsglæde, sin humor og sit helbred. Pris for hele arrangementet er kr. 160,00. Tilmelding senest 9. september på tlf. 2056 9150 (Birthe) el. 2259 1946 (Sven). Sogneeftermiddag i Balle Sogn Tirsdag den 4. oktober kl. 14.00 I samarbejde med Balle Menighedsråd inviteres beboere på Ballelund og øvrige pensionister i Balle Sogn til en hyggeeftermiddag. Eftermiddagen begynder med en gudstjeneste i Balle Kirke kl. 14.00 ved sognepræst Lone Rasmussen. Efter gudstjenesten er der eftermiddagskaffe i sognegården, hvor der også er sang og underholdning. Der bliver transport fra Ballelund, og det er muligt for sognets beboere at benytte kirkebil. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Det kan ske frem til den 29. september på tlf. 2056 9150 (Birthe) el. 8681 2755 (sognegården). Løvfaldstur Tirsdag den 25. oktober med afgang kl. 12.00 fra Gartnergården. Turen går direkte i spjældet! det tidligere Horsens Statsfængsel. Først bliver der fortalt om husets historie op gennem tiden og om funktionen i dag. Derefter er der en guidet rundvisning, der giver en fornemmelse af det tidligere fængsels ånd og sjæl. Efter løsladelsen kører vi ud og drikker eftermiddagskaffe på Korning Kro, inden turen går hjem til Balle gennem efterårslandskabet. Pris for hele turen inkl. kaffe og entré er kr. 200,00. Tilmelding senest til den 21. oktober på tlf. 2056 9150 (Birthe) el. 2259 1946 (Sven). Sæt X i kalenderen ved den 6. december kl. 13.00! For så er der Advents/julehyggeeftermiddag i Balle sognegård. Læs mere i det kommende kirkeblad. 14

Arrangementer Aktiviteter i Balle Sogn sept.-okt.-nov. 2016: Hvornår Hvad Se omtale side September 1. sept. kl. 10.30 Syngsammen i Balle Sognegård v/mette Østergaard 10 8. sept. kl. 10.00 Babysalmesang begynder 12 11. sept. kl. 11.30 Fernisering af kunstudstilling i Balle Sognegård 8 13. sept. kl. 9.30 Balle Sogns Pensionistforening: Højskoledag i Balle Sognegård 14 13. sept. kl. 19.30 Orienteringsmøde vedr. menighedsrådsvalg i Balle Sognegård 6 14. sept. kl. 17.00 Spaghetti-høstgudstjeneste i Balle Kirke v/tina Frank 10 14. sept. kl. 19.30 Læsekreds i Hvinningdal Kirke 13 Oktober 4. okt. kl. 14.00 Balle Sogns Pensionistforening: Ældreeftermiddag i Balle Kirke og Sognegård 14 5. okt. kl. 19.30 Sogneaften med Anne-Cathrine Riebnizsky 11 6. okt. kl. 10.30 Syngsammen i Balle Sognegård v/mette Østergaard 10 12. okt. kl. 19.30 Læsekreds i Hvinningdal Kirke 13 18. okt. kl. 14.00 Balle Sogns Pensionistforening: Modeopvisning i Balle Sognegård - 26. okt. kl. 19.30 Sogneaften: Libaks testamente v/anna Libak 12 November 2. nov. kl. 18.00 Fakkeltogsgudstjeneste i Balle Kirke (fra Balle Torv kl. 17.30) 10 3. nov. kl. 10.30 Syngsammen i Balle Sognegård v/mette Østergaard 10 3. nov. kl. 19.30 Foredrag om Det sakrale rum v/anders Kærsgaard (KK44 arr.) 12 6. nov. kl. 16.00 Mindegudstjeneste i Balle Kirke v/helle Kampmann 11 8. nov. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste i Balle Kirke v/lars Kirkeby 10 9. nov. kl. 19.30 Læsekreds i Hvinningdal Kirke 13 20. nov. kl. 10.30 Familiegudstjeneste i Balle Kirke med FDF julestue i sognegården 11 27. nov. kl. 10.30 Børnegudstjeneste i Hvinningdal Kirke v/lars Kirkeby 11 Gudstjenester Ballelund onsdag kl. 10.30, hvor intet andet er nævnt 7. september Tina Frank Nadver 21. september Lars Kirkeby 4. okt. i kirken kl. 14.00 Lone Rasmussen Nadver 19. oktober Lone Rasmussen 2. november Helle Kampmann Nadver 16. november NN, præst i Sejling-Sinding 30. november Lars Kirkeby Nadver 15

SEPTEMBER Balle Kirke Hvinningdal Kirke Søndag 4. 15.s.e.trin. 10.30 Højmesse, genåbning #* alle - Onsdag 7. 18.00 Gud og Mad * HK - Søndag 11. 16.s.e.trin. 10.30 Højmesse #* 12.00 Dåbsgudstjeneste * 14.00 Konfirmandgudstjeneste # LK LK TF 10.30 Konfirmandgudstjeneste # TF Onsdag 14. 17.00 Spaghetti-høstgudstjeneste * TF - Søndag 18. 17.s.e.trin. 10.30 Højmesse LSR 10.30 Konfirmandgudstjeneste #* LK Søndag 25. 18.s.e.trin. 10.30 Dåbsgudstjeneste TF 10.30 Høstgudstjeneste # HK OKTOBER Søndag 2. 19.s.e.trin. 10.30 Højmesse LK 10.30 Konfirmandgudstjeneste #* LSR Søndag 9. 20.s.e.trin. 10.30 Højmesse LSR 10.30 Konfirmandgudstjeneste #* HK Søndag 10. 7.s.e. Trinitatis 10.30 Højmesse LSR 10.30 Konfirmandgudstjeneste #* HK Onsdag 12. 18.00 Gud og Mad * TF - Søndag 16. 21.s.e.trin. - 10.30 Højmesse TF Søndag 23. 22.s.e.trin. 10.30 Højmesse LSR - Søndag 30. 23.s.e.trin. 10.30 Højmesse * LSR 16.00 Gospelgudstjeneste LSR NOVEMBER Onsdag 2. BUSK Søndag 6. Allehelgen 17.30 Fakkeltog fra Balle Torv 18.00 BUSK gudstjeneste * TF 16.00 Mindegudstjeneste # Gospelkoret medvirker Tirsdag 8. 17.00 Spaghettigudstjeneste * LK - HK - 10.30 Højmesse LSR Søndag 13. 25.s.e.trin. 10.30 Højmesse LK 10.30 Højmesse HK Søndag 20. sidste s. i kirkeåret 10.30 Familiegudstjeneste #* LSR 16.00 Konfirmandgudstjeneste # HK Fredag 25. 12.00 Gud og Mad LK - Søndag 27. 1.s.i advent 10.30 Højmesse TF 10.30 Børnegudstjeneste #* LK # ingen dåb * kirkekoret medvirker LK Lars Kirkeby HK Helle Kampmann LSR Lone Skaaning Rasmussen TF Tina Frank www.ballesogn.dk www.folkekirken.dk