Klimasikring af ejendomme - Metodekatalog

Klimasikring af ejendomme - Metodekatalog

Indholdsfortegnelse INTRODUKTION Formål Risiko, sikring og beredskab Sikringsniveau Vandveje, skybrudssikring og beredskab Typiske risikopunkter og forslag til skybrudssikring RISIKOPUNKTER OG LØSNINGSFORSLAG Skybrudssikring - Terræn Skybrudssikring - Bygningsåbninger i/under terræn Skybrudssikring - Bygningsåbninger, tag Skybrudssikring - Afløb Beredskab Drift og vedligehold Kildeoversigt

Formål Formålet med metodekataloget Formålet med dette metodekatalog er, at synliggøre risikopunkter for skybrud samt vise forslag til løsninger med henblik på at sikre bygninger mod skybrudsvand. Kataloget er opbygget, så der er oplistet ét risikopunkt og ét løsningsforslag pr. side. Kataloget kan dermed benyttes som idekatalog, hvor hver enkelt side kan tages ud som inspiration og anvendes af f.eks. rådgivere eller servicemedarbejdere, der er tilknyttet ejendommen. Metodekataloget er udarbejdet af Benedikte Holm Bøgelund og Svend Isko Christensen fra Niras A/S i juni 2016.

Risiko, sikring og beredskab Risiko for oversvømmelser Figuren til venstre viser, hvordan risikoen for oversvømmelser som følge af skybrud kan nedsættes. Figuren bør læses nedefra: Trin 3 De fleste kommuner og forsyningsselskaber har nu udarbejdet en klimatilpasningsplan og mange er ved at tage første skridt til at implementere dem. Men der går mange år, før indsatsen på klimaområdet er tilpasset de nye klimaforandringer med mere intense og hyppig skybrud. Trin2 Derfor bør hver enkelt bygningsejer skybrudssikre deres ejendomme ved at forhindre skybrudsvand i at komme ind ad bygningsåbninger, kloak mv. Risiko for skadevoldende oversvømmelser som følge af klimaændringerne. Figuren viser, hvordan risikoen kan nedsættes. Trin 1 Som supplement kan der etableres en beredskabsplan, som kan afværge eller mindske risikoen for oversvømmelser. Beredskab kræver, at der er mennesker tilstedet døgnet rundt til at opsætte barrierer mv., og at de når at reagere inden skybruddet er forbi. 1 Beredskabsplan for at afværge oversvømmelser 2 Tiltag til skybrudssikring af ejendommen Aktive tiltag Passive/automatiske tiltag Dette katalog beskriver mulige tiltag i trin 1 og 2. 3 Kommunens og forsyningens indsats på klimaområdet

Vandveje, skybrudssikring og beredskab Vandets veje ind i bygningen Skybrudssikring er tiltag, der skal sikre bygningen mod vand, der kan strømme ind fra: bygningsåbninger i terræn bygningsåbninger i tag ejendommens kloaksystem det offentlige kloaksystem Aktivt beredskab eller passiv skybrudssikring Et godt beredskab kan mindske risikoen for oversvømmelser, men det kræver, at der er mennesker tilstedet døgnet rundt til at opsætte barrierer mv. I modsætning til stormflod kan skybrud ikke varsles præcist. Prognoserne er ofte usikre og vejsituationen udvikler sig ofte hurtigt og helt lokalt. Derudover er et skybrud ofte overstået på få timer. Det er derfor mindre sandsynligt, at en beredskabsløsning når at blive monteret i en nødsituation. En god beredskabsløsning er afhængig af: at man bliver opmærksom på situationens alvor at man er til stede at man er forberedt og ved hvad man skal at materiellet er i orden (f.eks. barrierer, sandsække mv.) at man kan nå at gøre noget, inden skybruddet er overstået Beredskab er altså et aktivt tiltag, mens skybrudssikring af bygninger ofte er passive eller automatiske tiltag f.eks. terrænregulering, vandtæt dør, automatisk skot mv. Det er ofte hensigtsmæssigt med en kombination af flere tiltag, f.eks. at lede vand væk fra bygninger, etablerer opkanter ved døre, mv. Vandets veje ind i bygningen under skybrud. En beredskabsplan kan være en god løsning i følgende tilfælde: Som en midlertidig løsning indtil skybrudssikring er gennemført Som et supplement til skybrudssikring i de tilfælde, hvor skybrudssikring vil være uforholdsmæssigt dyr Til beskyttelse mod skybrud, der er så voldsomme og sjældne, at det er for dyrt at beskytte mod dem ved skybrudssikring

Sikringsniveau Sikringsniveau Det skal vurderes, hvilket sikringsniveau bygningen skal sikres til dvs. hvor ofte og hvor højt man kan acceptere skybrudsvand ved bygningen. Sikringsniveauet afhænger af bygningens placering (risikoen for vandpåvirkning) samt værdien af bygning, produktion, inventar, mv. Man kan f.eks. fastsætte, at man accepterer 10 cm vand på terræn hver 100 år. Sikringsniveauet skal ses i en sammenhæng med kommunens/forsyningens servicemål. Servicemålene er den målsætning, som forsyningen arbejder hen i mod ved planlægning af fornyelse og udvikling af kloaksystemet. Illustration af valgt sikringsniveau. Vandstanden i kloakken er baseret på kommunens/forsyningens ønskede servicemål. Figuren viser vandstanden ved forskellige regnhændelser.

Typiske risikopunkter og forslag til skybrudssikring er Terræn Bygning beliggende i lavning (bluespot) Bygning beliggende i strømningsvej Fald mod bygninger - lokalt Afhjælpningstiltag Terræn Holde vand væk: Mindre terrænreguleringer: ændre fald lokalt ved bygning Dæmning, vold, terrænmur, opkant, bump, mv. Lede vand væk fra/uden om bygninger: Ændre strømningsveje fx via render og grøfter til grønne arealer, hvor vandet ikke gør skade Opmagasinere vandet, hvor det gerne må være fx sænke græsplæne LAR - Lokal Afledning af Regnvand: fordampning, opmagasinering, vandtransport, nedsivning, genanvendelse, mv. Bygningsdele Utætte bygningsdele fx sokkelrevner Bygningsåbninger under/i terræn Kældervinduer i/under terræn Lyskasser Rørgennemføringer i væg: fx ventilation, afløb, kabler, mv. Kældertrapper/-skakte Indadgående døre under terræn Kældernedkørsler Niveaufri adgang fx døre i terræn uden opkant/sokkel Niveaufri adgang fx porte Lette facader Sårbare installationer i/under terræn fx server, transformer Overløb fra tagrender og tagudspyr Obs! kælderskakt nedenunder Tag Utætte inddækninger Fladt tag med høj murkrone vand ind via inddækninger, ovenlys, mv. Afløb Opstuvning på terræn, som kan løbe mod bygninger f.eks. kældernedgange. Opstuvning i bygninger fx via gulvafløb i kælder Tilstoppede afløb i/under terræn Drift og vedligehold Tilstoppede brønde og afløb på tag og i terræn fx lyskasser Bygningsdele Vedligehold bygningsdele, så de er tætte Lukke lyskasser Hæve/lukke kældervinduer, installationsåbninger, mv. Forhøje kanter/trin ved trapper, lyskasser, installationer mv. Terrænregulering/rampe omkring kældernedgange og niveaufri adgange Forhøje terræn (bump) ved nedkørselsramper mv. Højt dørtrin ved alle døre under terræn samt udadgående døre Voldgrav med rist foran niveaufri døre og porte Hæve dør og etablere sokkel/dørtrin Vandtæt dør og sokkel/dørtrin Automatisk skot Undgå sårbare installationer I kældre. Alternativt: stationære manuelle barrierer Overdække kældernedgange Tagudspyr, sænke murkrone eller nødoverløb. Hæve inddækninger, mv. Sikre tilstrækkeligt fald på afløbsrender mv. Afløb Reparation af afløbssystemet > tæt kloaksystem Fjern afløb, der ikke er i brug især i kælderen. Etablere højvandslukkere, kontraklap og lign. Pumpeløsninger på fx kældertoilet, gulvafløb i varmecentral, mv. Tætte dæksler Regnvandsrender ved døre og porte, så overfladevand ledes væk Drift og vedligehold Oprensning og renhold af tagrender, brønde, afløb, regnvandsrender mv.

SKYBRUDSSIKRING - TERRÆN

Lavning (bluespot) Bygning beliggende i lavning (bluespot) Der er risiko for vandindtrængning, hvis bygningen er beliggende i en lavning/et bluespot. Under et skybrud kan der stå mange cm vand op ad facaderne. Eks. på kort over bluespots med angivelse af cm vand på terræn. Eks. automatisk horisontalt skot åbent. Eks. automatisk horisontalt skot lukket. Automatisk skot horisontalt. Etablering af automatisk skot, så skybrudsvand holdes væk fra sårbare bygninger mv. Barrieren er nedfældet horisontalt i belægningen og klapper automatisk op, hvis området oversvømmes. Systemet kører på trykluft og er derfor ikke følsomt overfor strømsvigt.

Lavning (bluespot) Bygning beliggende i lavning (bluespot) Der er risiko for vandindtrængning, hvis bygningen er beliggende i en lavning/et bluespot. Under et skybrud kan der stå mange cm vand op ad facaderne. Eks. på kort over bluespots med angivelse af cm vand på terræn. Automatisk skot vertikalt. Etablering af automatisk skot, så skybrudsvand holdes væk fra sårbare bygninger mv. Barrieren er lodret nedfældet i belægningen og hvis området oversvømmes, hæves den automatisk og lukker tæt. Den kører udelukkende på naturkræfter, så der er ikke risiko for forsyningssvigt. Eks. på automatisk vertikalt skot i henholdsvis passiv og aktiv position.

Lavning (bluespot) Bygning beliggende i lavning (bluespot) Der er risiko for vandindtrængning, hvis bygningen er beliggende i en lavning/et bluespot. Under et skybrud kan der stå mange cm vand op ad facaderne. Eks. på kort over bluespots med angivelse af cm vand på terræn. Terrænmur - Holde vand væk Terrænmur - beton Terrænmur - beton Terrænmur - beton Etablere terrænmure og opkanter, som holder vandet væk fra bygninger. Ved denne løsning skal man være opmærksom på, hvordan området bag terrænmuren afvandes, så det vand der kommer fra tag samt falder lokalt inden for muren ikke risikerer at give problemer. Terrænmur corten stål Terrænmur rustfrit stål Terrænmur - beton

Strømningsveje Strømningsveje der leder vand mod bygninger Strømningsveje kan bestå af vand, der falder lokalt, men kan også være vand, der strømmer til området fra det omkringliggende opland. Der er derfor risiko for vandindtrængning, hvis strømningsvejene leder vandet mod bygninger. Eksempel på strømningsvej. Ændring af strømningsveje Etablere render, grøfter, ændre vejprofil mv., så vandet ledes væk fra bygninger og sårbare områder. I stedet kan vandet strømme mod grønne arealer, hvor det ikke gør skade. Eksempel på strømningsveje ført i render og grøfter. Eks. på før og efter ændring af strømningsveje.

Fald mod bygninger Fald mod bygninger - lokalt Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er fald ind mod bygningen. Vandet vil samle sig omkring soklen og strømme ind igennem revner og åbninger i bygningen. Eksempel på fald mod bygning. Fald væk fra bygninger Sænke omkringliggende areal/belægning, så der etableres fald væk fra bygningerne. Eksempel på fald væk fra bygning.

SKYBRUDSSIKRING BYGNINGSDELE Bygningsåbninger i eller under terræn

Utæt sokkel og fundament Utæt sokkel og fundament Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er revner og sprækker i sokkel og fundament særligt hvis der er fald ind mod bygningen. Eksempler på sokkelrevner. Vedligehold og tætning af sokkel og fundament Sokkel og fundament gås efter for revner og sprækker og tætnes, så vandet holdes ude. Denne løsning bør kombineres med ændring af terræn ved bygning, så der etableres fald væk fra bygningen. Reparation og tætning af sokkel.

Kældervinduer Kældervinduer i eller under terræn Der er risiko for vandindtrængning, hvis bygningsåbninger er placeret i eller under terræn især hvis der også er fald ind mod bygningen. Kældervindue i eller under terræn. Lukke kældervinduer helt eller delvist Hvis bygningsåbningerne ikke længere er i brug kan de lukkes/tilmures helt, såfremt der kan gives tilladelse hertil. Kældervindue erstattet af glassten samt delvist tilmuret. En anden mulighed er at lukke/tilmure bygningsdelene delvist f.eks. kældervinduer. Dørkplade med opkant over lyskasse. Overdækket lyskasse opbygget foran kældervinduer.

Kældervinduer Kældervinduer i eller under terræn Der er risiko for vandindtrængning, hvis bygningsåbninger er placeret i eller under terræn især hvis der også er fald ind mod bygningen. Kældervindue i eller under terræn. Sikre kældervinduer indefra Hvis der ikke kan gives tilladelse til afblænding af kældervinduer, kan vinduet sikres indefra med et skot, der kan åbnes og bruges til f.eks. røgudluftning i tilfælde af brand. Skot foran kældervindue (indvendigt).

Lyskasser Eksempler på lyskasser. Lyskasser Lyskasser er generelt meget sårbare ved skybrud, da vand kan strømme ned og fylde kassen. Herved kommer der vandtryk på ruden, og vand kan løbe ind via utætheder eller trykke ruden ind, hvilket giver fri adgang for overfladevand til bygningen. Tagvand og slagregn på facaden kan ligeledes belaste lyskassen. Opkanter og overdækninger Hævet kant ved lyskasse. Eksempler på overdækkede lyskasser med f.eks. glas eller stål. Lyskasser kan fjernes og blændes af, hvis der kan gives tilladelse hertil. Alternativt kan der etableres eller forhøjes opkanter ved lyskasser, så vandet ikke har direkte adgang. Lyskasser kan ligeledes overdækkes med f.eks. glas eller stål afhængig af lysbehovet i kælderen.

Installationsåbninger/ rørgennemføringer Installationer i eller under terræn Der er risiko for vandindtrængning, hvis bygningsåbninger er placeret i eller under terræn især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempler på installationsåbninger i og under terræn. Lukke åbninger eller flytte riste Rist flyttes højere op. Hvis bygningsåbningerne ikke længere er i brug kan de lukkes/tilmures helt. Det kunne f.eks. være rørgennemføringer, der er sløjfet eller omlagt. Lavtsiddende ventilationsriste kan flyttes til et højere niveau, så de placeres over risikofri højde.

Installationsåbninger/ rørgennemføringer Installationer i eller under terræn Der er risiko for vandindtrængning, hvis bygningsåbninger er placeret i eller under terræn især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempler på installationsåbninger i og under terræn. Lukke åbninger eller erstat med svanehalse Svanehals hævet over terræn. Hvis bygningsåbningerne ikke længere er i brug kan de lukkes/tilmures helt. Det kunne f.eks. være rørgennemføringer, der er sløjfet eller omlagt. En anden mulighed er at etablere svanehalse for f.eks. ventilationsafkast, som er hævet over terræn til risikofri højde.

Installationsåbninger/ rørgennemføringer Installationer i eller under terræn Der er risiko for vandindtrængning, hvis bygningsåbninger er placeret i eller under terræn især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempler på installationsåbninger i og under terræn. Etablere opkanter Etabler opkanter omkring installationsåbninger. Vær dog opmærksom på, om opkanten risikerer at blive en snublekant. Eksempel på opkanter omkring bygningsåbninger under eller i terræn.

Kældernedgange og -skakte Kældernedgange og -skakte Eksempler på kælderskakte med og uden vand. Ved kældernedgange er dørene placeret under terrænniveau og der er ofte en direkte vandvej ad trapper og ramper ned til kælderniveau - særligt, hvis der ikke er nogen opkanter eller terrænregulering omkring kældernedgangen. Tagvand og slagregn på facaden kan ligeledes belaste kælderhalsen. Kældernedgange er derfor meget sårbare ved skybrud, da vand kan strømme ned og fylde skakten og strømme ind via utætheder. Vandtrykket på døren kan også blive så stort, at man risikerer at døren giver efter og blive trykket ind, hvis den er indadgående. Dette giver fri adgang for overfaldevand til bygningen. Opkant langs sænkede terrasse samt hævet trin på trappenedgangen. Hævede kanter ved kældernedgang, samt terrænregulering foran trappen. Kældernedgang sikret med opkanter. Opkanter og terrænregulering Etablere eller hæve kanter rundt om kældernedgangen og sætte ekstra trin på trappen. Omlægge faldet på terræn rundt om kældernedgangen evt. kombineret med hævede kanter rundt om nedgangen.

Kældernedgange og -skakte Kældernedgange og -skakte Eksempler på kælderskakte med og uden vand. Ved kældernedgange er dørene placeret under terrænniveau og der er ofte en direkte vandvej ad trapper og ramper ned til kælderniveau - særligt, hvis der ikke er nogen opkanter eller terrænregulering omkring kældernedgangen. Tagvand og slagregn på facaden kan ligeledes belaste kælderhalsen. Kældernedgange er derfor meget sårbare ved skybrud, da vand kan strømme ned og fylde skakten og strømme ind via utætheder. Vandtrykket på døren kan også blive så stort, at man risikerer at døren giver efter og blive trykket ind, hvis den er indadgående. Dette giver fri adgang for overfaldevand til bygningen. Kældernedgang sikret med glasbrystning og vandtæt stållåge. Glassider og låge Etablere glasbrystninger omkring trappens vanger samt vandtæt låge ved trappens åbning.

Kældernedgange og -skakte Kældernedgange og -skakte Eksempler på kælderskakte med og uden vand. Ved kældernedgange er dørene placeret under terrænniveau og der er ofte en direkte vandvej ad trapper og ramper ned til kælderniveau - særligt, hvis der ikke er nogen opkanter eller terrænregulering omkring kældernedgangen. Tagvand og slagregn på facaden kan ligeledes belaste kælderhalsen. Kældernedgange er derfor meget sårbare ved skybrud, da vand kan strømme ned og fylde skakten og strømme ind via utætheder. Vandtrykket på døren kan også blive så stort, at man risikerer at døren giver efter og blive trykket ind, hvis den er indadgående. Dette giver fri adgang for overfaldevand til bygningen. Udadgående dør samt højt dørtrin Etablere højt dørtrin ind til kælder samt udadgående kælderdør. Denne løsning kan sjældent stå alene, men bør kombineres med f.eks. hævede kanter omkring trappen. Højt dørtrin og udadgående kælderdør.

Kældernedgange og -skakte Kældernedgange og -skakte Eksempler på kælderskakte med og uden vand. Ved kældernedgange er dørene placeret under terrænniveau og der er ofte en direkte vandvej ad trapper og ramper ned til kælderniveau - særligt, hvis der ikke er nogen opkanter eller terrænregulering omkring kældernedgangen. Tagvand og slagregn på facaden kan ligeledes belaste kælderhalsen. Kældernedgange er derfor meget sårbare ved skybrud, da vand kan strømme ned og fylde skakten og strømme ind via utætheder. Vandtrykket på døren kan også blive så stort, at man risikerer at døren giver efter og blive trykket ind, hvis den er indadgående. Dette giver fri adgang for overfaldevand til bygningen. Overdækning af kældernedgang Eksempler på overdækning af kælderskakte. Etablere overdækning af kældertrappen, så der sikres mod lokal nedbør, slagregn på facaden samt vand fra taget (evt. i form af udspyr/nødoverløb). Løsningen bør kombineres med f.eks. opkanter omkring kældertrappen.

Kældernedkørsler Kældernedkørsler Ved parkeringskældre er der typisk en direkte vandvej ned til kælderniveau. Dette er særligt kritisk, hvis der er fald mod nedkørslen, så store mængder overfladevand kan strømme til kælderen. Eksempler på kældernedkørsler. Bump/ terrænregulering ovenfor rampe. Hævet parti ovenfor kældernedkørsel. For at nedsætte mængden af vand, der kan løbe ned ad kældernedkørslen, skal det sikres, at overfladevand ikke kan strømme til fra det omkringliggende terræn. Man skal således sikre sig, at terrænet rundt om kældernedkørslen falder bort fra nedkørslen. Samtidig kan der etableres et bump øverst oppe. Det skal selvfølgelig sikres, at bumpets sider et tilpas udjævnet, så bilerne ikke får skader. Bump foran kældernedkørsel.

Kældernedkørsler Kældernedkørsler Ved parkeringskældre er der typisk en direkte vandvej ned til kælderniveau. Dette er særligt kritisk, hvis der er fald mod nedkørslen, så store mængder overfladevand kan strømme til kælderen. Eksempler på kældernedkørsler. Automatisk skot foran kældernedkørsel. Automatisk skot foran kældernedkørsel - i henholdsvis passiv og aktiv tilstand. Automatisk skot horisontalt. Etablering af automatisk skot, så skybrudsvand holdes væk fra sårbare bygninger mv. Barrieren er nedfældet horisontalt i belægningen og klapper automatisk op, hvis området oversvømmes. Systemet kører på trykluft og er derfor ikke følsomt overfor strømsvigt.

Kældernedkørsler Kældernedkørsler Ved parkeringskældre er der typisk en direkte vandvej ned til kælderniveau. Dette er særligt kritisk, hvis der er fald mod nedkørslen, så store mængder overfladevand kan strømme til kælderen. Eksempler på kældernedkørsler. Automatisk skot vertikalt. Etablering af automatisk skot, så skybrudsvand holdes væk. Barrieren er lodret nedfældet i belægningen og hvis området oversvømmes, hæves den automatisk og lukker tæt. Den kører udelukkende på naturkræfter, så der er ikke risiko for forsyningssvigt. Eks. på automatisk vertikalt skot i henholdsvis passiv og aktiv position.

Niveaufri adgang - døre Niveaufri adgang ved døråbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempler på døre med niveaufri adgang. Voldgrav med rist ved dør Eksempler på voldgrav med rist foran dør. Etablere rende/ voldgrav langs facaden, så der etableres sokkel ved bygningen. Renden skal have afløb ud over terræn med fald væk fra bygningen eller have forbindelse til kloak. Der monteres gitterrist evt. skråtstillet - ved døråbninger med en dybde på 100-300 mm.

Niveaufri adgang - døre Niveaufri adgang ved døråbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempler på døre med niveaufri adgang. Voldgrav med skråtstillet rist. Voldgrav med repos Etablere rende/ voldgrav langs facaden, så der etableres sokkel ved bygningen. Renden skal have afløb ud over terræn med fald væk fra bygningen eller have forbindelse til kloak. Der monteres gitterrist evt. skråtstillet - ved døråbninger med en dybde på 100-300 mm og en bredde på min. 1500 mm svarende til bygningsreglementets mindstekrav til repos foran døre. Voldgrav med rist og repos. Voldgrav med terrænregulering.

Niveaufri adgang - døre Niveaufri adgang ved døråbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempler på døre med niveaufri adgang. Rampe/terrænregulering Etablere rampe eller regulere terrænet omkring døren, så bygningsåbninger ligger højere end terrænet. Eksempel på rampe og repos samt terrænregulering foran portåbning.

Niveaufri adgang - døre Niveaufri adgang ved døråbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempler på døre med niveaufri adgang. Hæve dør og etablere sokkel Etablere sokkel ved at hæve dør og overligger. Etablere sokkel og hæve døren.

Niveaufri adgang - døre Niveaufri adgang ved døråbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempler på døre med niveaufri adgang. Vandtæt dør og hævet sokkel Etablere vandtæt dør samt hævet sokkel ved at hæve dør og overligger. Vandtætte døre er umiddelbart ikke velegnede til daglig brug i meget befærdede områder. Dørene kræver hyppige eftersyn, da de ved brug kan få skader på tætningslister. Vandtæt dør. Det forudsættes at facade/sokkel er tæt.

Niveaufri adgang - døre Niveaufri adgang ved døråbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempler på døre med niveaufri adgang. Stationær manuel barriere Eksempler på stationære manuelle barrierer. Der kan etableres stationære manuelle skybrudsbarrierer indvendigt ved døre, der kun benyttes sjældent og som ikke fungerer som flugtvej. Det kunne f.eks. være transformerrum og lign. Ellers benyttes manuelle barrierer primært som en beredskabsløsning i døgnbemandede bygninger.

Niveaufri adgang - porte Niveaufri adgang ved portåbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempel på port med niveaufri adgang og fald mod bygning. Rampe/terrænregulering Etablere rampe eller regulere terrænet omkring porten, så bygningsåbninger ligger højere end terrænet. Eksempel på terrænregulering/ fald væk fra portåbningen.

Niveaufri adgang - porte Niveaufri adgang ved portåbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempel på port med niveaufri adgang og fald mod bygning. Voldgrav med rist ved port Eksempler på voldgrav med rist foran port. Etablere rende/ voldgrav langs facaden, så der etableres sokkel ved bygningen. Renden skal have afløb ud over terræn med fald væk fra bygningen eller have forbindelse til kloak. Der monteres gitterrist evt. skråtstillet - ved portåbninger Obs! tung kørsel ved valg af rist.

Niveaufri adgang - porte Niveaufri adgang ved portåbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempel på port med niveaufri adgang og fald mod bygning. Automatisk skot horisontalt. Automatisk skot - i henholdsvis passiv og aktiv tilstand. Etablering af automatisk skot, så skybrudsvand holdes væk fra sårbare bygninger mv. Barrieren er nedfældet horisontalt i belægningen og klapper automatisk op, hvis området oversvømmes. Systemet kører på trykluft og er derfor ikke følsomt overfor strømsvigt.

Niveaufri adgang - porte Niveaufri adgang ved portåbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempel på port med niveaufri adgang og fald mod bygning. Automatisk skot vertikalt. Etablering af automatisk skot, så skybrudsvand holdes væk. Barrieren er lodret nedfældet i belægningen og hvis området oversvømmes, hæves den automatisk og lukker tæt. Den kører udelukkende på naturkræfter, så der er ikke risiko for forsyningssvigt. Eks. på automatisk vertikalt skot i henholdsvis passiv og aktiv position.

Niveaufri adgang - porte Niveaufri adgang ved portåbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempel på port med niveaufri adgang og fald mod bygning. Drop-down skot - automatisk Etablere automatisk Drop-down skot foran portåbninger. Det kræver en vis frihøjde over portåbningen.

Niveaufri adgang - porte Niveaufri adgang ved portåbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempel på port med niveaufri adgang og fald mod bygning. Automatisk barriere Etablere automatisk barriere foran portåbninger. Barrieren kan kobles på vandsensorer, CTS, brandalarmer, mv. Det kræver en vis frihøjde over portåbningen. Eksempel på automatisk barriere foran portåbning.

Lette facader Lette facader Lette facader benyttes typisk som brystninger under vinduespartier og er ofte opbygget af træværk eller eternit. Facaderne er potentielt utætte, så disse typer af facader vil være sårbare, når vand opstuves ved bygningen. Eksempel på lette facader. Brystning udskiftes eller tætnes Brystningen tætnes eller udskiftes med f.eks. en muret/støbt løsning. Der kan endvidere etableres støbt sokkel, hvor partiet hæves. Eksempel på udskiftning og tætning af lette facader.

Lette facader Lette facader Lette facader benyttes typisk som brystninger under vinduespartier og er ofte opbygget af træværk eller eternit. Facaderne er potentilt utætte, så disse typer af facader vil være sårbare, når vand opstuves ved bygningen. Eksempel på lette facader. Voldgrav med rist ved lette facadeparti Etablere rende/ voldgrav langs facaden, så der etableres sokkel ved bygningen. Renden skal have afløb ud over terræn med fald væk fra bygningen eller have forbindelse til kloak. Der monteres evt. gitterrist. Eksempel på sokkelrende evt. med rist.

Sårbare installationer Sårbare installationer i eller under terræn Servere og transformere er ofte placeret i eller under terræn f.eks. i kælderrum. Skybrudsvand har ofte fri adgang til kældre via kældernedgange, lyskasser, mv., så der er høj risiko for oversvømmelser her. Eksempler på sårbare installationer (f.eks. transformerrum) i og under terræn. Der er ligeledes risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Manuel barriere Eksempel på stationær manuel barriere omkring server i kælderrum. Der kan etableres stationære manuelle skybrudsbarrierer omkring sårbare installationer - f.eks. i transformerrum. Ellers benyttes manuelle barrierer primært som en beredskabsløsning i døgnbemandede bygninger.

SKYBRUDSSIKRING BYGNINGSDELE Tag

Fladt tag med indvendige afløb Fladt tag med indvendige afløb Fladt tag. Fald ved kasserende ikke tilstrækkeligt. På flade tage med indvendige afløb vil der under ekstreme nedbørsforhold samles vand på taget, når afvandingssystemernes kapacitet overskrides. Dette problem øges, hvis der er utilstrækkeligt fald mod afløb, hvis der er tilstopninger af tagnedløbene eller tilbagestuvning fra kloakken. I disse situationer vil vandet kunne overbelaste tagkonstruktionen, oversvømme tagvinduer og andre åbninger i taget, og dermed løbe ind i bygningen. Oprensning af afløb, flere afløb, censor og tilstrækkeligt fald Oprenset afløb klar til at modtage regnvand. Omlægning af kileskåren isolering, så der sikres tilstrækkeligt fald. Sikre tilstrækkeligt fald mod afløb. Vedligeholdelse af afløbssystemet med tilsyn og oprensning flere gange om året. Derudover bør der være min. to afløb eller nødoverløb. Der kan ligeledes etableres større dimension på afløb samt censor/alarm ved vandstand på taget.

Fladt tag med høj murkrone Fladt tag med murkrone, der er højere end ovenlysene. Fladt tag med høj murkrone og indvendige afløb På flade tage med murkrone med indvendige afløb vil der under ekstreme nedbørsforhold samles vand på taget, når afvandingssystemernes kapacitet overskrides. Dette problem øges, hvis murkronen er højere end overkanten på inddækninger af ovenlys, gennemføringer, udluftninger mv. Her vil vandet stuve op på taget og strømme ind via inddækninger og lign. Nødoverløb i form af huller i murkrone. Nødoverløb ved lokal sænkning af murkrone. Udspyr og sænke murkrone Etablere nødoverløb/udspyr i murkronen ved at sænke denne lokalt. Koten for udspyren skal ligge lavere end koten for taggennemføringer. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal inddækninger hæves. Nødoverløb i form af huller i murkronen er en mindre god løsning, da hullerne har tendens til at stoppe til med blade mv. Kontroller, at overløbet ikke medfører skader på facade eller terræn nedenfor f.eks. lyskasser. Nødoverløb i murkrone i form af lokal forsænkning og udspyr i murkrone.

Fladt tag med høj murkrone - inddækninger Fladt tag med høj murkrone og indvendige afløb Fladt tag med murkrone, der er højere end ovenlysene. Er gennemføringer i tagfladen tætte? På flade tage med murkrone med indvendige afløb vil der under ekstreme nedbørsforhold samles vand på taget, når afvandingssystemernes kapacitet overskrides. Dette problem øges, hvis murkronen er højere end overkanten på inddækninger af ovenlys, gennemføringer, udluftninger mv. Her vil vandet stuve op på taget og strømme ind via inddækninger og lign. Tætne og hæve inddækninger Alle inddækninger tætnes. Gennemføring sikres Evt. sikring med muffeinddækning. Hæve inddækninger omkring taggennemføringer, så det sikres, at inddækningerne er ført op over opstuvningskoten dvs. op til sikringsniveauet, som vist på figuren nedenfor. Denne løsning etableres ofte samtidig med etablering af tagudspyr/sænket murkrone. Ovenlys hæves Afkast hæves Nødoverløb i murkrone. Sikrings-niveauet for inddækninger er ført op over opstuvningskoten for at minimere risikoen for vandindtrængen.

SKYBRUDSSIKRING - AFLØB

Opstuvning via gulvafløb Opstuvning via gulvafløb i kælder Ved opstuvning i kloakken kan vandet blive presset op gennem f.eks. gulvafløb og bidrage til oversvømmelser i bygninger. Eksempel på gulvafløb i kældergulv. Lukning af afløb Afpropning af gulvafløb i begge ender, så risikoen for rotter mv. minimeres. Gulvafløb der ikke længere er i brug bør fjernes, så risikoen for opstuvning af kloakvand minimeres. Lukning af afløbet skal ske både ved gulvafløbet og ved hovedledningen, så der etableres afpropning i begge ender. Hvis der kun lukkes ved gulvafløbet øges risikoen for rotter. Samtidig øges risikoen for, at kældergulvet kan skydes op, ved tryk på ledning under opstuvning.

Opstuvning via gulvafløb Opstuvning via gulvafløb i kælder Ved opstuvning i kloakken kan vandet blive presset op gennem f.eks. gulvafløb og bidrage til oversvømmelser i bygninger. Eksempel på gulvafløb i kældergulv. Højvandslukke Etablere højvandslukke på gulvafløb. Der bør kun benyttes godkendte gulvafløb. Højvandslukkere bør primært benyttes, hvor der er en lille brugerkreds. Højvandslukke i gulvafløb Højvandslukke anbragt, så kældergulvet ikke løfter sig under opstemning Regnvand må ikke være tilsluttet bag højvandslukket pga. risiko for oversvømmelser. Husk jævnlig vedligeholdelse. Regnvand og spildevand bør ikke være tilsluttet bag højvandslukket

Opstuvning via toilet Opstuvning via toilet Ved opstuvning i kloakken kan vandet blive presset op gennem f.eks. toilettet og bidrage til oversvømmelser i bygninger. Eksempel på opstuvning i kloakken, hvor vandet bliver presset op gennem toilettet. Pumpeanlæg Etablere pumpeanlæg, hvor spildevandet fra toilet, håndvask mv. bortpumpes. Pumpanlæggene kan anvendes, når installationer i kælder er truet af opstemning. Her er pumpeanlæggene et godt alternativ til f.eks. højvandslukker. Anlæg hvor spildevandet fra et badeværelse pumpes via et pumpeanlæg.

Opstuvning via afløb i kælderskakte Opstuvning via afløb i kælderskakte Kældernedgange er sårbare ved skybrud dels fordi overfladevand kan strømme ned og fylde skakten og vand kan løbe ind via utætheder dels pga. opstuvning via gulvafløbet i kælderhalsen. Eksempler på kælderskakte. Højvandslukke i kælderskakt Etablere højvandslukke på gulvafløb i kælderhals. Der bør kun benyttes godkendte gulvafløb. Højvandslukke anbragt i udvendig kældernedgang. Normalt må højvandslukker ikke anbringes på regnvandsinstallationer, fordi det altid vil give oversvømmelser. Kældernedgange kan dog forsynes med højvandslukke, hvis vandmængden der samler sig under regn ikke vil medføre oversvømmelse. Dvs. der skal være dørtrin/opkant ind til kælderen og opkant/faldvæk i belægningen omkring kælderhalsen.

Opstuvning i kloakken i terræn Afløb - opstuvning i terræn Ved opstuvning i kloakken kan vandet blive presset op gennem dækslerne og bidrage til oversvømmelser på terræn og dermed også i bygninger f.eks. via kældernedgange. Eksempel på opstuvning i kloakken, hvor vandet bliver presset op gennem dækslerne. Skybrudssikring af bygningsdele i terræn Terrænmur - beton Kældervindue erstattet af glassten samt delvist tilmuret. Etablere skybrudssikring af bygningsdele i terræn f.eks. opkanter på kældernedgange, nedlægge lyskasser, fald væk fra bygninger, volde/terrænmure, render og grøfter, automatisk skot mv. Kældernedgang sikret med opkanter. Automatisk skot aktivt.

Opstuvning i terræn Afløb - opstuvning i terræn Hvis der ikke er tilstrækkeligt fald mod afløbsriste eller ristene ligger for højt i forhold til overfladen kan regnvandet ikke afledes til kloakken. Det medfører opstuvning på terræn med risiko for oversvømmelser til følge. Eksempler på afløbsriste, der ligger flere centimeter over overfladen, så regnvand ikke kan afledes. Korrekt fald og placering af afløbsriste Etablere korrekt fald mod afløbsriste og sikre, at brønd/rist er laveste punkt i området, så vandet kan løbe til brønden. Afløbsristen er laveste punkt og der er fald mod afløbet.

BEREDSKAB Beredskabsløsninger bør primært benyttes i døgnbemandede bygninger og helst som supplement til passive sikringstiltag.

BEREDSKAB: Vandtæt låge ved niveaufri adgang - døre Niveaufri adgang ved døråbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempler på dør med niveaufri adgang. Vandtæt låge Etablere vandtæt låge. Eksempel på vandtæt låge delvis lukket Lågerne kræver hyppige eftersyn, da de ved brug kan få skader på tætningslister. Vandtætte låger er derfor ikke velegnede til daglig brug i meget befærdede områder. Det forudsættes at facade/sokkel er tæt. Eksempel på vandtæt låge henholdsvis åben og lukket.

BEREDSKAB: Stationær barriere ved niveaufri adgang - døre Niveaufri adgang ved døråbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempler på døre med niveaufri adgang. Manuel barriere - stationær Eksempler på stationære manuelle barrierer. Der kan etableres stationære manuelle skybrudsbarrierer indvendigt ved døre, der kun benyttes sjældent og som ikke fungerer som flugtvej. Det kunne f.eks. være transformerrum og lign. Ellers benyttes manuelle barrierer primært som en beredskabsløsning i døgnbemandede bygninger.

BEREDSKAB: Barriere ved niveaufri adgang Niveaufri adgang ved døråbninger Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempler på dør med niveaufri adgang. Manuel barriere Der kan etableres manuelle bjælkebarrierer ved døre forud for et varslet skybrud. Eksempel på manuel barriere.

BEREDSKAB: Barriere ved flugtvej Niveaufri adgang og flugtvej Eksempler på dør med niveaufri adgang. Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Det kan være svært eller umuligt at åbne en dør med vandtryk på. Dette er problematisk, hvis døren skal benyttes som flugtvej. Manuel barriere ved flugtvej Etablere manuel barriere med hjørnestolpe, så døren kan åbne udad og benyttes som flugtvej også under et skybrud. Eksempel på manuel barriere - placeret så døren kan åbne udad.

BEREDSKAB: Manuel barriere opbevaring og vejledning Risikofyldte åbninger Der er risiko for vandindtrængning ved åbninger i eller under terræn især hvis der også er fald ind mod bygningen. er ved åbninger i eller under terræn. Løsninger, hvor manuelle barrierer er anvendt f.eks. foran server og døråbninger. Manuel barriere Der kan etableres manuelle bjælkebarrierer ved åbninger forud for et varslet skybrud. Manuelle barrierer kan ophænges lodret eller vandret tæt på den åbning, der skal sikres. Derudover bør montagevejledning ligeledes ophænges tæt på barrierer og åbninger. Herved er materiellet til stede og man ved hvad man skal. Ophæng til barriere monteret lodret eller vandret. Montagevejledning, barriere.

BEREDSKAB: Barriere ved sårbare installationer Sårbare installationer i eller under terræn Servere og transformere er ofte placeret i eller under terræn f.eks. i kælderrum. Skybrudsvand har ofte fri adgang til kældre via kældernedgange, lyskasser, mv., så der er høj risiko for oversvømmelser her. Eksempler sårbare installationer (f.eks. transformerrum) i og under terræn. Der er ligeledes risiko for vandindtrængning, hvis der er niveaufri adgang til bygningen især hvis der også er fald ind mod bygningen. Manuel barriere - stationær Eksempel på stationær manuel barriere omkring server i kælderrum. Der kan etableres stationære manuelle skybrudsbarrierer omkring sårbare installationer - f.eks. i transformerrum. Ellers benyttes manuelle barrierer primært som en beredskabsløsning i døgnbemandede bygninger.

BEREDSKAB: Barriere ved installationsåbninger Installationer i eller under terræn Der er risiko for vandindtrængning, hvis bygningsåbninger er placeret i eller under terræn især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempler på rørgennemføringer i terræn. Lukke åbninger midlertidigt Etablere midlertidige barrier foran installationsåbner f.eks. ved ventilationsriste. Eksempel på midlertidig barrier foran installationsåbning.

BEREDSKAB: Barriere ved åbninger i terræn Installationer i eller under terræn Der er risiko for vandindtrængning, hvis bygningsåbninger er placeret i eller under terræn især hvis der også er fald ind mod bygningen. Eksempel på installationsåbning/lyskasse i terræn. Lukke åbninger midlertidigt Etablere midlertidige barrierer over installationsåbner, lyskasser eller lign. placeret i terræn. Eksempel på midlertidig barrier foran installationsåbning/lyskasse.

BEREDSKAB: Sandsække ved åbninger i/under terræn Risikofyldte åbninger Der er risiko for vandindtrængning ved åbninger i eller under terræn især hvis der også er fald ind mod bygningen. Vand ind ad kælderdør. Sandsække Sandsække foran kældernedgang. Selvopfyldende sække. Der kan etableres barrierer af sandsække ved åbninger forud for et varslet skybrud. Man kan evt. benytte selvopfyldende sandsække, som svulmer op ved vandpåvirkning. De fylder minimalt, når de ikke er i brug.

BEREDSKAB: Barriere i terræn Større åbninger i terræn Der kan strømme meget vand mod bygninger via gennemkørsler, nedgange, ramper og andre større åbninger i terræn. Indkørsel, hvor skybrudsvand strømmer ind fra vejen. Mobil barriere i terræn Mobil barriere (Watergate). Etablere midlertidig mobil barrierer i terræn, som kan skærme mod skybrudsvand ved gennemkørsler, nedgange og lignende steder. Denne barriere kan hurtigt rulles ud, er let at håndtere og fylder minimalt, når den ikke er i brug.

DRIFT OG VEDLIGEHOLD

Utæt sokkel og fundament Utæt sokkel og fundament Der er risiko for vandindtrængning, hvis der er revner og sprækker i sokkel og fundament særligt hvis der er fald ind mod bygningen. Eksempler på sokkelrevner. Vedligehold og tætning af sokkel og fundament Sokkel og fundament gås efter for revner og sprækker og tætnes, så vandet holdes ude. Denne løsning bør kombineres med ændring af terræn ved bygning, så der etableres fald væk fra bygningen. Reparation og tætning af sokkel.

Tilstoppede brønde, afløb mv. Tilstoppede brønde, afløb mv. Flere overfladebrønde, lyskasseafløb mv. er ofte tilstoppet af blade, begroninger, papkasser, mv., med risiko for opstuvning og oversvømmelser til følge. Eksempel på tilstoppede brønde og afløb. Oprensning og vedligehold Sørge for løbende oprensning og vedligehold af afløb, riste og brønde. Udarbejde en drift og vedligeholdelsesplan, hvor der fastlægges en frekvens for renhold f.eks. halvårligt. Der kan med fordel etableres en serviceaftale med et eksternt firma. Eksempel på oprenset brønd klar til at modtage vand!

KILDEOVERSIGT

Kildeoversigt (primære kilder) Teknologisk Institut Skybrudssikring.dk Klimatilpasning.dk Niras A/S