Konference på Christiansborg med fuldt hus.



Relaterede dokumenter
Hovedstyrelsen i Dansk Friskoleforening vil se på foreningens struktur.

Orientering om PPR-betjening på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler fra og med skoleåret 2016/17

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Nyheder. Nyt design. Regeringens finanslovsforslag 2006 varsler historiske besparelser for de frie grundskoler.

Fra 1. august 2016 indføres et nyt tilskudssystem til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på efterskoler og frie fagskoler.

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K

Til Dansk Friskoleforenings medlemsskoler

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Orientering om nye regler vedrørende tilskud til inklusion, tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt

Praktisk vejledning til skoler

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Til Dansk Friskoleforenings medlemsskoler

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Nye regler vedrørende tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på almene efterskoler og almene frie fagskoler

Dansk Friskoleforening afholder fælles årsmøde med 400 deltagere

Julehilen fra Friskolernes Kontor

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Til Dansk Friskoleforenings medlemsskoler

Det forekommer urimeligt, at man vil ændre på en lov, som endnu ikke har fået lov at vise sit værd.

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

Til Dansk Friskoleforenings medlemsskoler. Faaborg den Skolemeddelelse nr. 5

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Høringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på lovrevision om frit skolevalg)

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster

Maj God administrationspraksis for tilskud til specialundervisning

Kære kommunalbestyrelse

Vedlagt brevet følger en oversigt over de forskellige frister for ansøgning og indberetning af specialundervisning m.v.

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Praktisk vejledning til skoler

Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne.

OBS! Skolerne bliver kun omfattet af aftalen, hvis de tilmelder sig.

Praktisk vejledning til skoler

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler)

Velkommen til nye nyhedsbreve

Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588

Stop for nye friskoler. KL og Regeringen har indgået en aftale, der skal gøre det vanskeligt at oprette friskoler.

GUIDE Udskrevet: 2019

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Praktisk vejledning til skoler

Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag

Mere gang i frikvarteret? Børnerettigheder. Ambassadørskole for Red Barnet. Nr INDHOLD. Administrative nyheder

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde.

Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Sjette udgave af Dansk Skolesangbog er nu udkommet efter fire års arbejde.

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

Praktisk vejledning til skoler

Til folkeskoler, kommuner og amter

Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2017

Ansøgning om optagelse på uddannelsen til certificeret tilsynsførende på frie grundskoler

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Orientering om forventet ændring af Lov om erhvervsuddannelser samt den videre proces for ændring af erhvervsuddannelse for voksne (euv)

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Vedlagt brevet følger en oversigt over de forskellige frister for ansøgning og indberetning af specialundervisning m.v.

Til skoler m.fl., der udbyder erhvervsuddannelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Børne- og Kulturudvalget

Tilsyn med Klejtrup Musikefterskole, undervisning i faget historie og gennemgang af hjemmeside

Landsmøde Landsmødet er for alle medlemmer: forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar ,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Kender du nogen? Vi har brug for din ekspertice! Der er nedsat fire udvalg: Kommunikationsudvalg,

1. Nyhedsbrev om ændringer i folkeskoleloven

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 628 Offentligt

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN.

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Den 15. august 2011 var der deadline for anmeldelse af nye skoleinitiativer til Undervisningsministeriet. Opgørelsen viser, at 39 initiativgrupper

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Praktisk vejledning til skoler

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget

vejledningspjece 14/10/03 17:00 Side 13 Vejledningsreformen

Forslag fra Børn og Unge til ansøgning om frikommuneforsøg vedr. nationale test på folkeskolerne i Aarhus

Ollerup - Vester Skerninge - Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A REFERAT. Bestyrelsesmøde nr. 12. den 1. marts 2016 kl.15 til 18

Orientering om PPR-betjening af frie skoler for skoleåret 2015/16

Folketingets sammensætning

SÆRLIGT TILRETTELAGTE FORLØB - JURA

Lov om kommunale internationale grundskoler

Hjemmesidevejledning

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love


Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Forslag. Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Inklusion og specialundervisning

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal København K

Transkript:

206/1 12.10.06 Skolemeddelelse Paneldeltagerne var blevet bedt om at løfte sløret for de politiske visioner for friskolernes rolle, vilkår og befriskoler.dk Nr. 6/2006 INDHOLD Politiske visoner for friskolerne? Forside (s. 2) Nyt fra Afdelingerne Prøvefrie skoler Ny bog Forestilling med fortælling og sang (s. 3-5) 1. Nyt om prøveafvikling 2. Ændringer vedr. specialundervisningen 3. Bekendtgørelse om barseludligning 4. Tjenesterejseaftalen 5. Rabataftalen med Jobzonen 6. Efterårshilsen fra Videnscenteret 7. Henvendelse vedr. evaluering i frie skoler Konference på Christiansborg med fuldt hus. Alle pladser var besat da Dansk Friskoleforening den 2. oktober afholdt konferencen»friskolernes Nødvendighed«i Landstingssalen på Christiansborg. 140 friskolefolk fra omtrent 70 forskellige friskoler i hele landet deltog. Undervisningsminister Bertel Haarder indledte konferencen med 10 min. oplæg, hvori han nævnte de senere års tiltag og lovstramninger på friskoleområdet. I panelet deltog Christine Antorini (S), Søren Krarup (DF), Margrethe Vestager (R), Pernille Vigsø Bagge (SF), Britta S. Holberg (V), formand for KL s Børne- og Kulturudvalg Henrik Larsen samt landsformand i Dansk Friskoleforening Ebbe Lilliendal Jørgensen. rettigelse i den danske grundskole i lyset af de senere års lovstramninger på området. Det var dog så som så med konkrete uddannelsespolitiske visioner, og en del taletid blev brugt på at diskutere det aktuelle lovforslag, der skal spænde ben for nye friskoleinitiativer. Lovforslaget har opbakning fra Venstre, Socialdemokratiet og Konservative Folkeparti mens Det Radikale Venstre er imod og Dansk Folkeparti ikke regner med at stemme for lovforslaget. Der er mere om konferencen på www.friskoler.dk 8. Indberetning 2006 til Dansk Friskoleforening 9. Ny guide om annoncehajer ( s. 6) Kurser Barometret 10. klasse bliver ikke kun for de svage»landets 10. klasser bliver alligevel ikke udelukkende et tilbud til svage elever. Regeringen opgiver at samle et flertal for sit oprindelige forslag om at omdanne 10. klasse til en ungdomsklasse målrettet svage elever som en brobygning til erhvervsuddannelserne«. (Line Rønn og Morten Vestergaard, Jyllands-Posten, 12. oktober 2006) Enhver friskole er en protestskole»(...)pænt, men afslappet klædte mænd og kvinder, som med alt andet end militante midler vil udtrykke bekymring og protest over for undervisningsminister Bertel Haarder (V) og en håndfuld velvilligt indstillede ordførere.mødet mellem politikere og skolefolk - med overskriften»friskolernes Nødvendighed«fandt sted på Christiansborg «(Morten Mikkelsen, Kristeligt Dagblad, 7. oktober 2006) Bekymrede friskolefolk fik svar på Christiansborg» De flippede, de muslimske og de helt almindelige friskolefolk fra hele landet fyldte i går Landstingssalen på Christiansborg. Et panel af uddannelsesordførere var sammen med undervisningsminister Bertel Haarder (V) mødt op for at tale med friskolefolkene, som føler sig pressede. Mange er bekymrede for, at friskolernes særpræg og frihed langsomt vil forsvinde i takt med flere tilsyn og stramninger - senest lovforslaget, som skal gøre det sværere at oprette de såkaldte protestskoler, når en folkeskole lukker. «(Line Rønn, Jyllands-Posten, 3. oktober 2006)

Nyt fra afdelingerne Jydske afdeling Politisk debatmøde Sæt X den 10. marts 2007, hvor der afholdes et spændende debatmøde fra kl. 9.45-15.30 på Balle Musik- og Idrætsefterskole under overskriften»friskolen - et nødvendigt alternativ«. Vejle Friskole m. fl. er arrangører af dette møde. I panelet deltager en række af folketingets uddannelsespolitiske ordførere, Ebbe Lilliendal Jørgensen, landsformand i Dansk Friskoleforening m.fl. Oplysninger om tilmelding m.v. vil blive oplyst i næste skolemeddelelse. Jydske Afdelings Vintermøde - rettelse Mødet afholdes på Nørgaards Højskole, Bjerringbro den 20. og 21. januar 2007 - og ikke på Houens Odde som først annonceret. Ved mødet kommer Bente Dahl (MF), Per Warming, sanger og forfatter og journalist Flemming Chr. Nielsen med oplæg under titlen»drømmen om frihed«. Tilmelding snarest og senest 15. november på kursus@friskoler.dk. Folder er vedlagt denne udsendelse. Ny bog Uffe Raahede, forstander på Baunehøj Efterskole, har netop udgivet bogen»grundtvig, Efterskolen og Medborgerskabet - en introduktion«. Grundtvigforsker Kim Arne Pedersen har i Dansk Kirketidende nr. 18/2006 anmeldt bogen. Anmeldelsen lyder i uddrag således:»...man bliver revet med med det samme: hjerte og klarhed går hånd i hånd i bogen, den er skrevet, eller rettere fortælles, så alle kan være med og alle kan få udbytte af fremstillingen: efterskoleeleverne, der ser ud over den øjeblikkelige virkelighed og vil finde ud af, hvad det er for en skoleform, de har glæde af, den unge lærer, der skal sætte sig ind i de tanker, der bærer hendes eller hans nye arbejdsplads, medlemmer af forældrekredsen, den unge student på teologi eller humaniora, der for første gang skal stifte bekendtskab med de grundtvigske skoleformer - men også forskeren, der står uden for, og måske kommer med alle de fordomme, som den offentlige debat er fyldt med i disse år«. Bogen er udgivet på forlaget Ærlig Talt - www.forlaget- AerligTalt.dk Pris 129 kr. Bogen kan købes ved henvendelse til Uffe Raahede, ur@baunehoej.dk Sjællandske afdeling Møde i Sjællandske afdeling tirsdag den 7. november kl. 17 under overskriften:»hvor er vi i friskolerne - hvor kører vi hen?«. Der vil være indlæg af tidligere landsformand Anna Skriver med efterfølgende gruppedebat samt opsamling og naturligvis ind imellem kaffe og spisning. Pris for deltagelse 125 kr. pr. person. Tilmelding kan ske til Friskolernes Kontor - anne@friskoler.dk - 6261 3013 - senest d. 27. oktober. Prøvefrie skoler i Dansk Friskoleforening Alle medlemsskoler har modtaget mail, hvor vi bad om en tilbagemedling om, hvorvidt skolen er helt eller delvist prøvefri. Undersøgelsen viser, at 22 skoler i Dansk Friskoleforening er prøvefrie, heriblandt er 8 Rudolf Steiner skoler. Én skole er prøvefri i 9. klasse men tilbyder afgangsprøver i 10. klasse. Tre skoler har meddelt ministeriet, at de på grund af skolernes værdigrundlag enten slet ikke tilbyder prøver i fagene historie og kristendomskundskab eller kun tilbyder mundtlige prøver i historie. Hvis der fortsat er skoler, som ikke har meddelt Friskolernes Kontor, at skolen er helt eller delvist prøvefri, vil vi gerne modtage en mail til maren@friskoler.dk, så vi får et så fuldgyldigt billede af antallet af disse skoler som muligt. Forestilling med fortælling og sang»fortællinger om en dreng med en livlig fantasi«er en ny forestilling for voksne med fortællegruppen Børneliv, der tager afsæt i voksnes barndomserindringer. Fortællingerne handler om alt det fælles i barndommen, fantasien, kreativiteten og sanseligheden. Forestillingen er et velegnet og utraditionelt oplæg til mange spørgsmål, som handler om børns livsvilkår og trivsel. Varighed: 1 time Medvirkende: Erling Hjernø, musiker og komponist og Jens Peter Madsen, historiefortæller og lektor ved Fyns Pædagogseminarium. boerneliv@boerneliv.net - www.boerneliv.net www.boerneliv.net

1. Nyt om prøveafvikling Den 1. september åbnede en ny selvstændig styrelse i tilknytning til Undervisningsministeriet. Styrelsen benævnes»styrelsen for Evaluering og kvalitetsudvikling af Grundskolen«. Styrelsen skal understøtte det nye råd for folkeskolen, der får til opgave at følge og vurdere folkeskolen og ungdomsskolens faglige niveau, den pædagogiske udvikling, elevernes udbytte af undervisningen (herunder de obligatoriske nationale tests), skolens evne til at nedbryde elevers negative sociale arv samt skolens evne til øget integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. For at løse den opgave har den ny styrelse p.t. en række stillinger opslået, men områderne tilsyn med frie grundskoler og Folkeskolens afgangsprøver er fra starten henlagt hertil. Det betyder bl.a., at Folkeskolens afsluttende prøver skal kontaktes på adressen Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K., tlf. 3392 6200 eller på mail-adressen fap@seku.dk I denne forbindelse skal vi gøre opmærksom på følgende link fra Undervisningsministeriets hjemmeside: http://us.uvm.dk/grundskole/proeverogevaluering På disse sider kan skolerne finde næsten alt relevant om de nye prøver, hvad enten det drejer sig om nyheder, informationsbreve, love og bekendtgørelser eller prøvevejledninger. Der foreligger nu prøvevejledninger for alle fag, og det er i disse fx muligt at læse både om prøveafviklingen og om bedømmelsesgrundlaget. De fleste kender formentlig denne opslagsmulighed, men det er vores indtryk, at mange ikke er opmærksomme på, at man på dette opslag til stadighed kan følge med i regeludviklingen. 2. Ændringer vedr. specialundervisningen I forbindelse med den kommunale strukturreform er der vedtaget en række ændringer i folkeskoleloven med virkning fra 1. januar 2007. En af ændringerne er ophævelsen af sondringen mellem specialundervisning efter 20 stk.1 og 20 stk. 2. I fremtiden må den almindelige undervisningsforpligtelse med diverse differentieringsforanstaltninger formodes at dække den overvejende del af undervisningen, mens specialundervisning defineres som foranstaltninger for de elever, der har et yderligere behov, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes i specialskoler eller specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. I årenes løb har der udviklet sig en praksis, hvorefter mange friskoler og private grundskoler søger om ganske få timers individuel støtte til elever. Dette har medført et stigende antal ansøgninger til SU-styrelsen, som ret konsekvent har afvist ansøgningerne eller tildelt de pågældende elever timer til holdundervisning. For at gøre arbejdet mere overskueligt og skabe en parallel til folkeskolen vil det fra næste skoleår ikke være muligt at søge individuel støtte på under 3 ugentlige lektioner. SU-styrelsen vil i løbet af efteråret orientere om ændringer i ansøgningsprocedure, ligesom skolerne vil få mulighed for at benytte en ny hjemmeside, hvortil de vil få tildelt et password. Efter aftale med SUstyrelsen kan vi dog allerede nu oplyse, at skolerne til det kommende skoleår ikke længere skal søge timer til henholdsvis specialundervisning og vidtgående specialundervisning til handicappede med to forskellige frister. Der kan kun søges timer til specialundervisning med ansøgningsfristen 14. februar. Bemærk venligst denne fremrykkede frist. Skolerne skal fortsat anvende 0,09 time pr. elev finansieret af det almindelige driftstilskud, før der kan søges fra den centrale pulje. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal attestere skolens samlede behov for specialundervisning. For ansøgninger til SU-styrelsen skal PPR udfærdige en vurdering, der nærmere beskriver elevens problemer og de anbefalede foranstaltninger. Hvis eleven har behov for mere end 10 ugentlige, individuelle specialundervisningstimer (samt evt. praktisk medhjælp og hjælpemidler), skal der foreligge en grundigere dokumentation. Kun for disse elever vil en egentlig skolepsykologisk rapport være nødvendig. Bevillingen vil i fremtiden blive givet til et antal ugelektioner i 40 skoleuger, og dette medfører naturligvis nogle nye og omregnede takster. Skolerne vil altså ikke længere selv skulle omregne årlige arbejdstimer til ugelektioner. I betragtning af den fortsatte vækst i antal elever med behov for vidtgående specialundervisning nærer vi ikke stor tiltro til, at den beskrevne regeljustering løser bevillingsproblemerne på længere sigt. Dansk Friskoleforening vil derfor i nær fremtid tage initiativ til, at området bliver grundigere belyst. 3. Bekendtgørelse om barseludligning Vi har tidligere omtalt den nye lov om barselsudligning, som trådte i kraft den 1. okt. 2006 og den udmærkede vejledning, som ATP i august udsendte om den nye ordning. Den 19. september udsendte Familieministeriet en bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked, som især vil være velegnet, hvis man ønsker svar på en række mere specielle spørgsmål. De fleste vil kunne nøjes med oplysningerne på hjemmesiden www.arbejdsgiver net Det er vigtigt, at skolerne får sig tilmeldt og registreret på den nævnte hjemmeside, idet de vil kunne opnå refusion af barselslønnen for øvrige ansatte (altså bortset fra leder, lærere og børnehaveklasseleder) allerede med virkning fra 1. oktober i år. For lærergruppen skal der søges refusion i den statslige barselsfond,

som vi tidligere har omtalt. Det er skolens forpligtelse kvartalsvis at indberette det lovpligtige bidrag. Skolerne bør undersøge, om det anvendte lønsystem kan foretage indberetning for det øvrige personale til ATP. I modsat fald skal der foretages indtastning på arbejdsgiver.net. 4. Tjenesterejseaftalen Undervisningsministeriet har den 15. august udsendt en skrivelse til skolerne om de problemer, der er opstået i forbindelse med tjenesterejseforsikring, og jeg har orienteret herom i Skolemeddelelse nr. 5/2006. Der verserer dog fortsat en vis usikkerhed om, hvad skolerne egentlig skal sørge for at få forsikret. Undervisningsministeriet søger p.t. afklaret, om (og i hvilket omfang) den offentlige sygesikring dækker sygdom og hjemtransport for lærere, der ledsager elever under lejrskoler og studierejser i udlandet. En række instanser mener dog, at de tidligere har fået dette bekræftet (telefonisk?). Forsikringsmæglerfirmaet Willis mener, at skolernes forpligtelse ved tjenesterejser i udlandet omfatter: Sygdom og hjemtransport ved studieture, hvor der ikke deltager elever Lægelig fejlbehandling Sygeledsagelse/tilkaldelse af sygeledsager Rejseafbrydelse/hjemkaldelse Almindelig ulykkesforsikring Bagageforsinkelse Bagage Skolerne kan gennem Willis tegne en særlig rejseforsikring, der dækker ovenstående (bortset fra sygdom og hjemtransport). Denne forsikring er dog for dyr, medmindre skolens lærere årligt har mere end 70 rejsedage i udlandet. Da lærernes studieture i udlandet (uden elever) alligevel skal dækkes ved korttidsforsikring, vil vi anbefale, at man i de enkelte tilfælde tegner en sådan, som præcis omfatter, hvad man i den aktuelle situation er forpligtet til. Gouda Forsikring synes at være markedets billigste. Skoler, der samarbejder med Willis, vil i nær fremtid modtage en særlig rådgivning angående tjenesterejser herfra. 5. Rabataftalen med JobZonen Dansk Friskoleforening indgik for et år siden en rabataftale med JobZonen, der er et af de mest benyttede elektroniske annoncemedier i Danmark. JobZonen har samarbejde med de fleste aviser og TV2 (teksttv), og en elektronisk annonce suppleres således med en lille henvisningsannonce i det valgte medie. Ved bestilling skal der henvises til aftalen med Dansk Friskoleforening, hvis man vil opnå den aftalte rabat på 20%. På www.friskoler.dk under menupunktet download vil skolerne nu kunne finde en revideret rammeaftale for stillingsannoncering, der nærmere beskriver priser og bestillingsprocedure. Vi kan oplyse, at vi har fået forelagt talmateriale, der viser, at de elektroniske annoncer bliver set. Det er vores opfattelse, at annoncering via JobZonen er et godt supplement til kombiannoncering i fagbladene. Kombiannoncering kan bestilles gennem Friskolernes Kontor. 6. Efterårshilsen fra Videnscenteret Med denne skolemeddelelse er vedlagt en efterårshilsen fra Videnscenteret, der primært bringer en artikel af lærer Paw Møller Pedersen om Lærerens nødvendige dogme-koncept. Bag den lidt kryptiske overskrift skjuler sig en række reflektioner over læreres forhold til primært deres egen dannelse. Denne efterårshilsen er tidligere udsendt til de sjællandske skoler. 7. Henvendelse vedr. evaluering i frie skoler Den frie Lærerskole, Dansk Friskoleforening samt Videns- og Studiecenter for Fri Skole arbejder i øjeblikket med de evalueringskrav, der bl.a. via lovgivning er blevet pålagt skolerne. I den forbindelse vil man gerne i kontakt med skoler, der har udviklet en evalueringspraksis. Ikke mindst hvis skolerne har udviklet en evalueringspraksis i forlængelse af deres egen skoletænkning og som sådan alternativ i forhold gængse beskrivelser. Det vil dog også være interessant, hvis skolerne har selvstændige erfaringer med de mere kendte evalueringsmetoder. Initiativgruppen planlægger regionale kurser med det formål, at friskolerne kan få indarbejdet en evalueringskultur, som harmonerer med deres egenart. Henvendelse til mailadressen: bfa@videnscenteret.dk eller pr. brev til Videns- og Studiecenter for Fri Skole, Svendborgvej 15, Ollerup, 5762 Vester Skerninge. 8. Indberetning 2006 til Dansk Friskoleforening Det årlige indberetningsskema til Dansk Friskoleforening er vedlagt denne udsendelse. Skemaet er udskrevet med de stamoplysninger, som vi d.d. har registreret. Stamoplysningerne bedes kontrolleret og eventuelt rettet, da de vil indgå i foreningens årsberetning og blive oplyst på hjemmesiden. De indberettede elevtal skal stemme med de elevtal, som skolen har indberettet til Undervisningsministeriet på Skema C. Vi gør opmærksom på, at medlemsopgørelsen skal oplyses som et antal personer og ikke som antal hjem. Vi skal bede skolerne om at huske at medsende kopier af de skemaer, som vi har bedt om. Bemærk indsendelsesfristen den 30. november. I en årrække har vi sammen med indberetningsskemaet bedt skolerne forsyne os med oplysninger til årets statistik. Dette vil i år ske elektronisk via vores hjemmeside på et senere tidspunkt.

9. Ny guide om annoncehajer Forbrugerstyrelsen har lanceret en guide, der skal komme de såkaldte annoncehajers snyderi i forkøbet. Private, firmaer, organisationer, institutioner og offentlige myndigheder snydes årligt for millioner af kroner, fordi annoncehajerne fupper sig til en uretmæssig gevinst ved at sælge annoncemateriale, som ikke har nogen reel værdi. På forbrugerstyrelsens hjemmeside www.forbrug.dk kan man hente guiden med gode råd til, hvordan man kommer annoncehajerne i forkøbet, og hvad man stiller op, hvis man er havnet i fælden. Materialet er et supplement til www.annoncehajer.dk, - en hjemmeside som blandt andre Håndværksrådet og Dansk Fagpresse har lavet med gode råd og vejledning til firmaer. Guiden råder til, at man altid har besluttet, hvad skolens annonceringspolitik er og hvem, der tager sig af eventuelle henvendelser. Dette for at undgå, at der siges ja til noget, som burde være afvist med det samme. Venlig hilsen Cecil Christensen kontorleder Frikvarter - Gudenådalens Friskole

Kurser Dansk Friskoleforenings kurser Temadagene i 2007 vil omhandle Evaluering - dannelse - fantasi? Medvirkende bliver blandt andre Hanna Mølgaard og Peter Bastian. Følgende datoer er fastlagt for temadagene: Den 8. marts - Strib Idrætsefterskole Den 14. marts - Bjergsnæsskolen Den 15. marts - Højer Ungdomsskole Den 22. marts - Midtsjællands Efterskole. Desuden udbydes igen kurserne Fortælling og Filosofi i samarbejde med Videns- og studiecenter for Fri Skole. Kurserne ligger den 11. - 12. januar på Gerlev Idrætshøjskole og den 26. - 27. april på Engelsholm Højskole. Skolernes egne kurser Undervisningsdifferentiering - teori og konkrete redskaber - Oure Friskole den 3. - 4. november 2006. Der er kaldt ud til evaluering! - Fænøsund Friskole, den 9. januar og 7. marts 2007. Fokus på læsning og læsevanskeligheder - Nordskovens Friskole - den 1. februar, 8. februar, 1. marts og 8. marts 2007 Det udendørs undervisningsrum, som Hanstholm Friskole opretter i samarbejde med Hanstholm Naturskole. Kurset finder sted 10 eftermiddage kl. 13.00-16.00: Onsdag den 11. april, 18. april, 25. april, 9. maj, 23. maj, 5. september, 12. september, 19. september, 3. oktober og den 10. oktober. Bunkers er ligeledes et samarbejde mellem Hanstholm Friskole og Hanstholm Naturskole, og det finder også sted 10 eftermiddage, nemlig fem kursusdage før sommerferien og fem efter sommerferien: Den 12. april, 19. april, 26. april, 10. maj, 24. maj, 6. september, 13. september, 20 september, 4. oktober og den 11. oktober. De frie skolers Fælleskurser Ollerupkurset - den 25. - 30. marts 2007. Fagrækken bliver lagt på hjemmesiden inden efterårsferien - kataloget udsendes i begyndelsen af november. Inspirationskursus for køkkenledere ligger den 3. - 6. september på Nørgaards Højskole Inspirationskursus for idrætslærere finder sted den 19. - 21. september på Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg Inspirationskursus for musiklærere er placeret den 30. september - 5. oktober og De frie skolers Fællesmøde ligger den 8. - 10. november. Der er stadigt enkelte pladser på De frie skolers Fællesmøde»Goddag mand! - Økseskaft!«den 9. - 11. november 2006. På www.friskoler.dk kan du følge udbuddet af kurser, tilmelde dig og bestille direkte mail ved ændringer. Alle skolens forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer er medlemmer af Dansk Friskoleforening. Foreningen blev stiftet 1886 og har i dag 259 medlemsskoler og cirka 29.000 elever. Foreningen består af Jydske, Fynske og Sjællandske afdelinger. De tre afdelingsstyrelser udgør tilsammen foreningens hovedstyrelse. Foreningens skolepolitiske sekretariat er Friskolernes Kontor i Fåborg. Kontakt os, hvis du har gode ideer, vigtig information, ris og ros på 62 61 30 13 Skolemeddelelser friskoler.dk Cecil Christensen Maren Skotte Du kan abonnere på dette nyhedsbrev på foreningens hjemmeside, hvorfra det også kan downloades - se www.friskoler.dk Friskolernes kontor Prices Havevej 11 5600 Fåborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk