DR - TÆT PÅ DANSKERNE... 2 KORT OM DR... 3 PUBLIC SERVICE-KRAV TIL DR...

Relaterede dokumenter
FAKTA om DR. Størstedelen af DR TV og DR Radio er i flyttet til det nye multimediehus DR Byen i Ørestad.

DR TÆT PÅ DANSKERNE... 2 KORT OM DR... 3 PUBLIC SERVICE-KRAV TIL DR...

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR

Hver lørdag formiddag åbner omkring en halv million danskere for P3s populære Mads og Monopolet, der fejrede to-års fødselsdag i efteråret 2005.

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

Regeringens Medieaftaleoplæg for

FORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR I DR

s. 004 DR Årsrapport 2008 Indledning indlednin

9. september Danske Medier Pressens Hus Skindergade København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

DR Medier. Sekretariat. Økonomileder. Programudvikling. Internationalt salg. Nordvision. Børn & Unge DR.DK. Radiochef P2, P3, P4 & Digitalt

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

Introduktion til. DRs dialogforum. dialogforum_rt2.indd 1 23/01/09 10:19:45

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DR og TV 2s produktivitet og public service-virksomhed

EN STÆRK DANSK STEMME I EN GLOBAL MEDIEVERDEN SOCIALDEMOKRATIETS PRIORITETER FOR DET KOMMENDE MEDIEFORLIG

Svar: Tak for invitationen til at svare på spørgsmålet om slutteksten i rulleteksterne på Cirkelinefilmen Cirkeline og verdens mindste superhelt.

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

s. 004 DR Årsrapport 2008 Indledning DR Årsrapport 2008 Indledning indlednin g

Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer og Det Ny Public Service Råd

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard København V. Kære Christian Scherfig

Mini- opgave: Public service

Alternativ B: Public Service

Referat af introduktionsmøde for dialogforaenes formænd og næstformænd Der var 3 afbud, så i alt 19 formænd og næstformænd deltog.

1. Præsentations runde, hvor Hardy Nordborg meddeler, at han erstatter Maria Truelsen (permanent)

strategiske mål

Public service-kontrakt mellem TV 2/ØSTJYLLAND og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010

En introduktion til DRs Dialogfora

København den 16. juni 2004

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Mediepolitiske aftaler, inkl. public service-kontrakter og public service-tilladelser

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Fakta om P Kontaktpersoner:

Public service-kontrakt mellem TV 2/FYN og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010

DET NYE DR SPARE- OG UDVIKLINGSPLAN

Sky Radios redegørelse for opfyldelsen af tilladelsesvilkårene for den femte jordbaserede FM-radiokanal, i 2003

11. januar Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

Tillægsaftale til medieaftalen for om udvikling af radiomarkedet mv.

NYE MEDIER NYE VANER NYE TIDER

A) Faktiske oplysninger

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

ANALYSE: Geografisk fordeling af deltagere i nationale debatprogrammer

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

Det digitale TV signal

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

DR Byen Emil Holms Kanal København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

Antal tv apparater i de danske husstande i 2013 fordeling af husstandene i %

Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public serviceredegørelse

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal

Det ikkekommercielle lokalradioudbud ved Slots- og Kulturstyrelsen

Uddannelsesplan DR. DR Danmark. DR Oplysning

of :00

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov a, stk. 2, ophæves.

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke

Digitalt TV og Digital modtager

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

Sky Radios redegørelse for opfyldelsen af tilladelsesvilkårene for den femte jordbaserede FM-radiokanal, i 2004

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

Antal (brugbare) radiomodtagere i de danske husstande - fordeling af husstandene i %

Fremtidens public service

Danske medier under pres

RADIO 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER

DR DR Byen Emil Holms Kanal Købehavn C. Att.: Peter Skov. 27. juni Klage over skjult reklame i radioprogrammet Café Hack sendt på DR P4

Hvorfor digital radio?

Public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2006

Forslag til ny medieaftale for Ikkekommerciel lokal-tv 2017

Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse. 1. Lovgrundlag og baggrund. 2. DRs public service-kontrakt

Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse. 1. Lovgrundlag og baggrund. 2. DRs public service-kontrakt

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

DR DIREKTE 2017 DIN HOLDNING TIL DR

MEDIEAFTALE

Ansøgningsskema til regional programvirksomhed

RadioAlfaSydfyn.dk RADIOANNONCERING PRISLISTE

Public service-kontrakt mellem TV 2/BORNHOLM og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014

DI-indspil til medieforlig 2014

DR FOR DIG OG HELE DANMARK ØNSKER OG LØFTER TIL MEDIEPOLITISK AFTALE DR FOR DIG OG HELE DANMARK 1

Seertal i den digitale tidsalder

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv

Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR s, TV 2/ DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed

RADIO HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION

Radio- og tv-nævnets udtalelse om Radio24syvs public service-redegørelse

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Sky Radio har modtaget Radio- og TV-nævnets brev af 6. september 2004 vedr. de korte nyhedsprogrammer på Sky Radio.

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL

Public service-kontrakterne mellem kulturministeren og de otte regionale TV 2- virksomheder er gældende fra 1. januar 2003 til 31. december 2006.

Efterkritik - Dialogforum 2009

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL

Public service-kontrakt mellem TV 2/LORRY og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014

public se rviceredegør

Tilladelsesnummer Radio Vest's venner Holmegade Ulfborg.

ET NYT, MINDRE OG MERE DIGITALT DR SPARE- OG UDVIKLINGSPLAN FOR DR SEPTEMBER 2018

Tilladelse til TV 2 DANMARK A/S til at udøve public serviceprogramvirksomhed. Kapitel 1. Generelle bestemmelser

1) Godkendelse af dagsorden.

Transkript:

FAKTA om DR DR TV, DR Radio og Nye Medier er i 2006-2007 flyttet til det nye kultur- og multimediehus DR Byen i Ørestad, hvor DR også har åbnet landets største koncertsal. INDHOLD DR - TÆT PÅ DANSKERNE... 2 KORT OM DR... 3 PUBLIC SERVICE-KRAV TIL DR... 4 DRs IDÉGRUNDLAG... 5 ALTID EN DR-KANAL DER SENDER TIL DIG... 6 SENDETIMER... 8 PROGRAMUDBUD OG FORBRUG... 9 LICENSEN... 13 ØKONOMI OG DRIFT... 14 MEDARBEJDERE OG PRODUKTIVITET... 16 LEDELSE OG ORGANISATION... 17 DRs NYE MEDIEHUS I ØRESTAD... 18 HVIS DU VIL VIDE MERE... 19 DR-ADRESSER... 20

DR - TÆT PÅ DANSKERNE DRs vigtigste opgave er at engagere og udfordre borgerne til at tage aktivt del i udviklingen af alle de værdier, vi forbinder med dansk demokrati og kulturliv. Som danskernes licensbetalte medie- og kulturinstitution har DR derfor et særligt ansvar for at levere det mest alsidige udbud af kvalitetsprogrammer inden for nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kultur og underholdning. Og 59 pct. af alle nyproducerede udsendelser i DR TV samt 62 pct. i DR Radio er oplysende programmer (2007). Derfor er DR er en uundværlig del af hverdagen for de fleste danskere. Dagen begynder med ca. 2,4 millioner lyttere til morgenens Radioaviser, og i løbet af en gennemsnitlig hverdag stiller mere end 3 millioner danskere ind på en af DRs radiokanaler på jagt efter oplevelser, nyheder, service og musik. Fra tidligt på aftenen er det DR TV, som tager mest opmærksomhed, ligeledes ofte med million-seertal på DR1 til nyheds- og debatprogrammer, til underholdning og til store danske tv-serier som Forbrydelsen' og Sommer. Desuden er der hver uge 1,5 million forskellige seere til de mere smalle og målrettede tilbud på DR2. Også om natten er DR på spil i mange hjem og hos folk på job - med både P1-natradio, klassisk P2-musik og samt natradioer på P3 og P4, så man kan vælge mellem gode P1-genudsendelser, musik til alle aldersgrupper samt time-nyheder, og ligeledes kan man altid få seneste nyt på dr.dk/nyheder og tekst-tv. Så der er mange grunde til, at danskerne bruger DR døgnet rundt. DR sender i gennemsnit 30 timers tv i døgnet (2007) samt 703 timers radio, fordelt på FM, DAB- og netkanaler. Opgørelser viser, at ca. 4 millioner - eller 91 pct. af alle danskere over 15 år - hver dag benytter DRs tilbud, og set over en uge drejer det sig om 98 pct. For alle DRs udsendelser - på radio, tv og de nye medier - betaler hver husstand 5,22 kr. om dagen (DRs andel af medielicensen i 2008 på i alt 5,98 kr. om dagen inkl. moms). For kun godt en femmer om dagen kan du altså få gavn og glæde af DRs to tv-kanaler, fire FM-kanaler, de mange DABog netkanaler, dr.dk, DR tekst-tv, DR mobil samt DRs fire orkestre og seks sangkor. Kun den fulde licensfinansiering af DR kan sikre, at danskerne har en radio/tv-station, som ikke skal tjene penge, men som til gengæld er public service-forpligtet til at levere et meget bredt udbud af programmer. Både udsendelser til det store publikum, men også udsendelser, som henvender sig til mindre og vidt forskellige interesse- og samfundsgrupper. Og børneprogrammer af høj kvalitet hver dag året rundt. Public service-forpligtelsen betyder også, at DR skal være garant for en saglig, seriøs og dybdegående nyhedsformidling. På radio, tv og internettet er DR landets største elektroniske nyhedsformidler, og den helt uafhængige formidling af det daglige nyheds- og aktualitetsstof er en vigtig del af DRs eksistensberettigelse. En tredje hovedforpligtelse for DR er at afspejle dansk kultur. Derfor er DR også landets største udbyder af dansk musik og dansk dramatik. DR driver selv fire orkestre - DR Symfoniorkestret, DR Underholdningsorkestret, DR Big Bandet og DR Ungdomsensemblet - samt i alt seks sangkor, heriblandt, DR Koncertkoret, DR Vokalensemblet og DR Pigekoret. Men DR formidler desuden den nye danske musik, og ligeledes står DR hvert år for en række dramatikproduktioner i tv og radio og for støtte til filmbranchen gennem store tilskud som medproducent til en række nye danske film. 2

KORT OM DR DR hed fra sin oprettelse i 1925 og frem til 1959 Statsradiofonien, derefter Danmarks Radio og nu blot DR - som fælles betegnelse for DR Radio, DR TV og DR Nye Medier. Virksomheden er en selvstændig, licensfinansieret offentlig institution. DR Radio omfatter fire radiokanaler (startår i parentes): P1 (1925), P2 Musik & Kultur (2001), P3 (1963) og P4 (åbnet som P2 i 1951). I 1996 kunne lytterne for første gang høre Radioavisen og Orientering på internettet. Her kan man i dag også hente og høre de fleste andre faste radioprogrammer samt nyhederne fra alle 11 regionalradioer på P4 - foruden at de fire FMkanaler sendes direkte på nettet. I 2001 åbnede DR sin første teenager-kanal, hitradioen Skum, direkte på nettet, og siden er en række andre netkanaler fulgt efter. DR tilbyder nu i alt 27 radiokanaler på nettet og 15 kanaler på DAB-radio (2008). DR TV omfatter to kanaler. DR1 (landets første tv-kanal med start i 1951) sendes på et jordbaseret sendenet. DR2 (oprettet i 1996) måtte starte som satellitkanal, men efter digitaliseringen af det jordbaserede danske tv-sendenet er der også her blevet plads til DR2, og siden foråret 2006 er der blevet nemmere adgang til at se DR2 overalt i landet, uden at det kræver parabol eller kabel-tv. Desuden har det digitale sendenet åbnet mulighed for at supplere tvprogrammerne med flerkanal-lyd og skærmbilleder i ægte 16:9-bredformat, og DR producerer og sender nu alle nye tv-programmer i bredformat. Nye medier/dr.dk - DR gik på internettet i 1996, og på www.dr.dk er der stadig et hastigt voksende udbud af både radio- og tv-programmer samt programrelateret radio- og tv-stof, servicetjenester og underholdning. I dag kan brugeren via nettet vælge at se og høre DRs tvog radioprogrammer live eller tidsforskudt, og en række programmer kan også podcastes. Ligeledes kan man altid hente de seneste udgaver af TV Avisen, Deadline, Radioavisen, regionalnyhederne fra hele landet og tekst-tv. Og i juni 2007 havde DR premiere på DR Update, som er den første danske net-nyhedskanal med levende billeder og korte nyheder, som opdateres dagen igennem. Som største danske nyhedsudbyder på internettet har www.dr.dk døgnbemanding på sin nyhedsservice, der også i vid udstrækning benyttes af danskere i udlandet. 3

PUBLIC SERVICE-KRAV TIL DR Hvad er Public Service? Licensen fastsættes af Folketinget og forpligter DR til det, der ofte kaldes Public Service. På dansk betyder det: At DR skal arbejde "i folkets tjeneste". At DR skal påtage sig en række samfundsmæssige og kulturelle opgaver. Og at DR skal sikre, at danskerne får et stort og alsidigt udbud af kvalitetsudsendelser og andre tjenester i radio, tv og på nettet. Det siger loven I Radio- og Fjernsynsloven står om DRs opgaver bl.a.: Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet eller lignende sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund. DRs udfyldelse af public service-forpligtelserne fastsættes i en public service-kontrakt mellem kulturministeren og DR. DR skal årligt udarbejde en redegørelse om opfyldelse af public service-kontrakten. Noget for alle I DR har vi oversat public service-aftalens indhold til Noget for de få. Noget for de mange. Noget for alle - ikke mindst for at minde os selv om, at vi ikke skal konkurrere på laveste fællesnævner, men først og fremmest sikre, at alle licensbetalere får fuld valuta for pengene. Øget behov for DR Medieverdenen vil i de kommende år blive stadig mere præget af, at lytterne og seerne via satellit og kabel samt det digitale sendenet kan få adgang til radio- og tv-kanaler fra multinationale mediegiganter, som satser betydeligt mere på underholdning end alsidighed. Disse kommercielle kanaler vil byde på en endeløs strøm af næsten ens programmer, men helt sikkert uden det mindste præg af dansk kultur og identitet. Derfor er der behov for, at DR - som landets eneste medievirksomhed, der er helt uafhængig af økonomiske og politiske særinteresser - dagligt medvirker til at forøge valgmulighederne i forhold til det markedsstyrede udbud af radio, fjernsyn og nye tjenester. Licensfinansieringen og det offentlige ejerskab giver ingen mening, hvis ikke DRs programflader adskiller sig fra det kommercielle udbud. Et DR, som gennem licensen finansieres af alle danskere, skal derfor også sende dét, som markedsstyret radio og fjernsyn ikke kan eller vil tilbyde af hensyn til lytter- og seertal samt reklameindtægter. Men samtidig skal DR konkurrere på kreativitet og kvalitet inden for alle øvrige programtyper. DR betyder altså radio, tv, netkanaler og andre web-tilbud med både smalle og brede programmer - til de få og til de mange. Hele DRs programvirksomhed bygger derfor på et idégrundlag, som er udarbejdet af DRs bestyrelse, ledelsen og medarbejderne. 4

DRs IDÉGRUNDLAG DR arbejder ud fra et idégrundlag, der skal sikre de bedste programmer og tilbud, så alle danskere oplever at få værdi for licensen. DRs idégrundlag består af en vision og en overordnet opgave om at informere, underholde og udfordre samt af en række kerneværdier. DRs vision: DR - for dig og hele Danmark DRs opgave: At informere, underholde og udfordre DR tilbyder programmer og tjenester til alle. DR giver danskerne noget at vælge imellem, noget at tænke over, undre sig over, more sig over, hidse sig op over, fordybe sig i og engagere sig i. DRs ambition er at være danskernes referenceramme og gøre os i stand til nemmere at forstå os selv, vores tid og vores omverden - så vi kan handle derefter. DR skal altid være danskernes uafhængige og kvalitetsmæssige alternativ til det kommercielle medieudbud. DR udfylder sin opgave ved at... skabe værdi for samfundet, kulturen og den enkelte. sætte standard for troværdighed, uafhængighed, alsidighed, mangfoldighed og kvalitet. levere kvalitet inden for alle programgenrer. bygge bro i fremtidens danske mediebillede. DR sætter standard og leverer kvalitet gennem... Troværdighed: DR er danskernes troværdige formidler i en kompleks verden. Grundig research og hæderlighed i programarbejdet er altafgørende. DR taler ikke mod bedre vidende eller har skjulte dagsordener. Uafhængighed: DR tager aldrig hensyn til eller lade sig styre af økonomiske eller politiske særinteresser. Der må ikke kunne rejses berettiget tvivl om DRs, programmernes eller medarbejdernes integritet. Alsidighed: DR arbejder fair over for alle parter, holdninger og synspunkter gennem en upartisk og kritisk journalistik. Mangfoldighed: DRs programvirksomhed henvender sig til de mange og de få gennem en mangfoldighed i emner og synsvinkler. Der er tilbud til grupper med særlige behov og interesser. Kvalitet: DR sætter det kvalitetsmæssige, etiske og kreative niveau på det danske mediemarked. Både når det gælder smalle programmer og bred underholdning. 5

ALTID EN DR-KANAL DER SENDER TIL DIG DR TV: DR1 er den brede kanal med tv-tilbud til alle. I den bedste aftentid sendes overvejende danske programmer. DR1 er den primære nyheds- og aktualitetskanal, men det er også kanalen med oplysende fakta- og kulturprogrammer, nærgående dokumentarprogrammer, underholdning, film og serier fra både ind- og udland. Og samtidig er det denne kanal, som høster flest priser hjem for bl.a. danske drama-serier, dokumentarer samt tv for børn og unge. DR2 er et vigtigt alternativ til alle de brede danske kanaler. DR2 sender programmer i alle genrer - til særlige målgrupper og til de nysgerrige og engagerede, som vil i dybden og gerne vil udfordres. Det er kanalen med oplysende programmer, som tager sig tid til fordybelse, med historiske udsendelser og med tema-aftener, og det er også kanalen, som eksperimenterer med nye former for underholdning og satire. Læs mere om DR TV på: www.dr.dk/tv DR RADIO: P1 er oplysningskanalen med nyheder, debat og samfundsstof. Kanalen går i dybden, perspektiverer og analyserer aktuelle emner. Kanalen har mange specialmagasiner, bl.a. med fokus på aktuel politik, medier, retspolitik, miljø, historie, teknologi, natur, sprog, tro og eksistens. Hver uge præsenteres P1-lytterne for over 100 forskellige programmer. P2 er den kvalitetsbetonede kultur- og oplevelsesradio med vægt på det danske musik- og kulturliv. Store dele af sendetiden er præget af klassisk musik, jazz, rytmisk musik, kirkeligt stof og aktuel kulturdebat. P3 er en 24-timers døgnkanal for de yngre lyttere op til ca. 40 år - med journalistik, musik underholdning og timenyheder, som henvender sig direkte til den unge målgruppe. Det er landets næstmest lyttede radiokanal, og det er kanalen med overraskende oplevelsesradio, sport, satire og ny dansk musik og med aktiv deltagelse i en række musikbegivenheder. P4 er den mest aflyttede danske radiokanal, som med sine 11 regionale stationer dækker den hele landet og hver dag leverer et mix af landsdækkende og regionale programmer og nyheder til kanalens ca. 3 millioner ugentlige lyttere. Det er den store familiekanal med reportager fra hele landet, med spørgeprogrammer, underholdning og den mest populære rytmiske musik. DAB og netradio: DR byder på 15 radiokanaler på DAB og 27 radiokanaler på internettet (2008). Tilsammen dækker radiokanalerne et bredt spektrum af programgenrer til alle aldre. Der er bl.a. to børnekanaler, et stort og meget varieret musiktilbud, kultur, oplysende programmer samt en net-nyhedskanal. Læs mere om DR Radio på: www.dr.dk/radio NYE MEDIER: Dr.dk: Dr.dk er et af de største og mest besøgte danske websites med en bred vifte af tilbud, der afspejler DRs mangfoldighed. Dr.dk tilbyder bl.a. nyheder, musik, sport, videnskab, kultur, temaartikler og spil og fokuserer desuden i særlig grad på at udvikle tilbud til børn og unge. På dr.dk kan man også lytte direkte til alle DRs radiokanaler eller høre tidligere programmer, og ligeledes kan man her se eller gense en række tv-programmer, herunder TV Avisen, Sportnyt og Deadline. 6

Dr.dk/tv: Den 1. juni 2006 åbnede DR på dr.dk/tv sin nye tv-kanal på nettet, hvor man kan følge både DR1 og DR2 direkte, og hvor der desuden altid er adgang til at se over 400 udsendelser fra de to kanaler. Programmerne er inddelt i temaer, så man kan vælge inden for f.eks. unge, satire, forbrug eller dokumentar, og en ny on demand-player sikrer en god billedkvalitet i fuld skærm på pc. Dr.dk/update: Den 7. juni 2007 havde DR premiere på DR Update. Det er den første danske net-nyhedskanal med levende billeder, som tilbyder en løbende opdatering med korte nyheder fra ind- og udland. Desuden giver DR Update et godt nyhedsoverblik gennem spots for de vigtigste overskrifter, så den travle bruger dagen igennem hurtigt kan blive opdateret. Bærbare afspillere, mobil, podcast mv.: DR tilbyder indhold på de platforme, hvor danskerne er, og uafhængig af tid og sted. Det gælder, hvad enten der er tale om mobilen, som tilbyder brugerne let adgang til at deltage i debatter, podcasting af radio- og tv-programmer, som man kan tage med sig, eller tekst-tv, der opdateres døgnet rundt med nyheder, sport og information. 7

SENDETIMER Så meget sender DR DR sendte i 2007 i gennemsnit 30 timers fjernsyn og 703 timers radio i døgnet, inklusive sendetimerne på de 11 regionalradioer og på de digitale DAB- og netkanaler. DR TV sendte i 2007 i alt 11.027 timer, heraf 6.693 timer på DR1 og 4.334 timer på DR2, og der er sket en samlet stigning i DRs tv-sendetimer på 129 pct. i forhold til 1996. Sendetimer - DR TV 12000 10000 8000 Timer 6000 DR2 DR1 4000 2000 0 2004 2005 2006 2007 Antal sendetimer på DR TV 2003-2007 2003 2004 2005 2006 2007 DR1 6.666 6.455 6.438 6.570 6.693 DR2 3.642 4.006 4.096 4.441 4.334 DR TV i alt 10.308 10.461 10.534 11.012 11.027 8

DR Radio sendte i 2007 døgnradio med 8.760 timer på både P1, P2 og P3 samt 27.357 timer på regionalradioernes P4, og radioen sendte i alt 54.404 analoge timer. Dertil kommer, at DR Radio i 2007 også sendte 202.147 digitale timer på DAB- og netkanalerne. Sendetimer DR Radio 300.000 250.000 200.000 Timer 150.000 100.000 Netradio DAB P5/P6 P4 P3 P2 P1 50.000 0 2004 2005 2006 2007 Antal sendetimer på DR Radio 2003-2007 sendetimer på DR 2003 2004 2005 2006 2007 Analoge kanaler 58.768 54.462 54.245 53.653 54.404 DAB-kanaler 55.224 75.880 109.006 111.746 95.268 Netkanaler 17.520 17.568 52.533 96.453 106.879 DR Radio i alt 131.512 147.911 215.783 261.852 256.551 9

PROGRAMUDBUD OG FORBRUG Flest oplysende programmer Som public service-station har DR en forpligtelse over for hele befolkningen til at have et alsidigt og mangfoldigt programudbud. At DR lever op til denne forpligtelse - at være både oplysende og underholdende - illustreres i nedenstående tabel, der viser fordelingen af nyproducerede førstegangstimer for DR TV (2007). De oplysende udsendelser, hvis formål er at formidle bl.a. nyheder, aktualitet, debat og kultur, udgør 59 pct. af alle DR TVs udsendelser. For DR Radio udgør de oplysende programmer 62 pct. af sendefladen. Førstegangstimer fordelt DR TV på programformål - 2007 Nyheder 745 Aktualitet, Debat, Kultur, Undervisning m.m. 2.011 Oplysende i alt 2.756 Dramatik/Fiktion 1.280 Underholdning og Musik 340 Sport 257 I alt 4.633 (ekskl. Præsentation) Musik 3% Underholdning 4% Præsentation Sport 3% 3% Nyheder Aktualitet og 7% debat 13% TV-SENDETIMER INKL. GENUDSENDELSER I 2007,,FORDELT PÅ PROGRAMKATEGORIER I PCT. Udenlandsk dramatik 30% Oplysning og kultur 30% Dansk dramatik Undervisning 4% 3% ANALOGE RADIOSENDETIMER INKL. GENUDSENDELSER I 2007, FORDELT PÅ PROGRAMKATEGORIER I PCT. Musik 24% Sport 2% Præsentation 2% Nyheder 8% Aktualitet og debat 40% Underholdning 13% Dramatik og fiktion 1% Oplysning og kultur 10% 0

DIGITALE RADIOSENDETIMER I 2007, FORDELT PÅ PROGRAMKATEGORIER I PCT. Aktualitet og debat Nyheder 4% 1% Oplysning og kultur 10% Dansk drama 1% Underholdning 4% Musik 80% Stort ugeforbrug af tv og radio Danskerne (fra 3 år og opefter) bruger i gennemsnit 17 timer og 17 minutter om ugen på tvsening (2007). 31 pct. af denne tid tilbringes i selskab med DR TV (36,6 pct. i tiden kl. 17-24). Derudover bruger gennemsnitsdanskeren (fra 12 år og opefter) 13 timer og 57 minutter om ugen på at lytte til DR Radio, og det svarer til en andel af den samlede radiolytning på 69 pct. (2007). Markedsandele - 2007 TV % Radio % DR TV (DR1 og DR2) 31 DR Radio 69 TV 2 (alle kanaler) 41 Radio 100FM 7 TV3 (MTG) 9 SBS Radio 4 SBS 5 Andre stationer 20 Andre stationer 13 I alt 100 I alt 100 1

Næsten alle bruger DR For DR er det vigtigt, at alle regelmæssigt vælger at se/lytte til DRs programmer. Som mål herfor anvendes den ugentlige dækning: Hvor mange danskere, der i løbet af en uge ser og lytter til DR-programmer i mindst 15 sammenhængende minutter. Opgørelser fra 2007 viser, at DR TV i gennemsnit når 78 pct. af befolkningen på en uge, mens DR Radio når 80 pct. af danskerne hver uge. Men 11,3 pct. af dem, der i løbet af en uge har tændt for tv, benytter ikke DRs tilbud, og 12 pct. af radiolytterne fravælger DR Radio. Af den tid, som seerne i gennemsnit ser på DR, bliver 85,3 pct. anvendt til at se DR1 og 14,7 pct. til at se DR2. Dette afspejler, at DR1 er den brede kanal, mens DR2 ofte sender mere nicheprægede programmer, der hver for sig henvender sig til et smallere målgruppe-publikum. Lyttetiden på DR Radio fordeler sig med 9 pct. på P1, 3 pct. på P2, 29 pct. på P3, 54 pct. på regionernes P4 og 5 pct. på øvrige kanaler. Dette afspejler, at P1 som DRs aktualitets- og debatkanal og P2 som DRs kanal for kultur og klassisk musik henvender sig til et publikum med særlige interesser, mens P3 og P4 er brede kanaler, som følger danskerne i hverdagen. Stærkt nyhedsudbud En vigtig del af DRs public service-forpligtelser er at kunne levere et konstant opdateret udbud af nyheder til danskerne døgnet rundt, og alle nyhedsområder i DR har derfor nu et produktionsmæssigt samarbejde for at kunne præstere et stærkere nyhedstilbud, bl.a. med flere nyhedsudsendelser i tv, radio og på nettet. DR sendte i 2007 i alt 5.161 timer nyheder, og heraf udgjorde nyhedsudbuddet på tv 745 timer, hvortil kommer DR Update og nyhederne døgnet rundt på dr.dk/nyheder. På en almindelig morgen lytter omkring 2,4 millioner danskere til DRs Radioaviser, og hver dag ser ca. 1,2 millioner danskere nyheder på DR TV. Desuden har nyhederne og sporten tilsammen over 400.000 brugere på nettet hver uge. Andre målinger viser, at DR Tekst-TV bliver brugt af 1,25 millioner danskere ugentligt og dermed har en dækning på 71,4 pct. af tekst-tvseerne (2007). Mange brugere af dr.dk og af net-tv og netradio På internettet er DR - www.dr.dk - særdeles righoldigt repræsenteret. Her er bl.a. direkte sending af alle DRs radio- og tv-kanaler, adgang til de nyeste udgaver af Radioavisen, TV Avisen, Deadline og DR Update (og til at blogge med nyhedsværterne), til flere hundrede radio- og tvprogrammer, til en række aktuelle tema-artikler, til musik, spil og servicestof samt til alle DRs DAB- og netradiokanaler. I 2007 havde 85 pct. af danskerne netadgang i hjemmet, og med gennemsnitligt 900.000 besøgende hver uge (2007) når dr.dk bredt ud blandt danskerne og står stærkt som det største og mest alsidige danske indholdssite. De fem mest besøgte sider på dr.dk er: Forsiden, Nyheder, Tv-siderne inkl. dr.dk tv, Radio-siderne inkl. netradioer og Programoversigt. Med dr.dk tv har danskerne fået en helt ny mulighed for at se DRs tv-programmer, når de selv har tid og lyst, og dette tilbud bliver benyttet af ca. 148.000 brugere pr. uge (efterår 2007). På dr.dk tv er det også muligt at se DR1 og DR2 direkte på nettet. Og senest har DR i 2008 åbnet gensynskanalen bonanza.dk, hvor brugerne efter afstemninger kan gense nogle af de mest populære tv-programmer gennem tiderne. Hver uge er der også ca. 160.000 danskere, som tuner ind på DR Netradio, hvor der kan lyttes til både DRs FM-kanaler, DAB og de mange netkanaler. 2

LICENSEN Sådan kommer pengene Størrelsen af den danske radio/tv-licens fastsættes af Folketinget for fire år ad gangen, og hovedparten af licensmidlerne går til DR (i alt 3.268 mio. kr. i 2007, svarende til 87 pct.), mens de otte TV 2-regioner får en mindre andel af licensen (i alt 408,5 mio. kr. i 2007). Desuden går i alt 73,4 mio. kr. til andre formål, bl.a. lokalradio og -tv. I tabellen herunder ses den årlige licensafgift frem til og med 2010. Årlig licensafgift pr. husstand i kr. 2007 2008 2009 2010 Medielicens 2.150 2.190 2.220 2.260 Radiolicens alene 320 320 320 320 Radio og tv for 5,98 kr. om dagen Den årlige medielicens pr. husstand er 2.190 kr. (2008), mens radiolicens alene er 320 kr. årligt. For at kunne modtage DR TV og DR Radio samt TV 2-regionerne og lokalradio/tv betaler en husstand således 5,98 kr. om dagen (medielicens 2008), hvoraf moms udgør 1,20 kr. DRs andel af licensen i 2008 udgør 4,18 kr. pr. dag, ekskl. moms. Til sammenligning koster et avisabonnement 11,23 kr. om dagen (Berlingske Tidende). Det samlede antal husstandslicenser er 2.371.847 (1. jan. 2008). Det svarer til, at 93 pct. af alle husstande betaler licens. Ifølge TNS Gallup har dog omkring 99 pct. af alle husstande i Danmark et medielicens-pligtigt apparat. Dertil kommer, at ca. 106.000 virksomheder og institutioner betaler erhvervslicens, svarende til 53 pct. af de ca. 200.000 virksomhedsadresser, der har licenspligt. Medielicensen for erhverv og institutioner er 770 kr. om året inkl. moms (2008). DR har stort fokus på at få flere licensbetalere. Blandt andet tager DRs licensinspektører hver dag ud til adresser i hele landet, som ikke er tilmeldt licens. Derudover kører DR kampagner, sender breve ud og ringer til folk, som ikke er tilmeldt. Læs mere om licens på: www.dr.dk/licens 3

ØKONOMI OG DRIFT Sådan bruges pengene Indtægter: DR har årligt indtægter for ca. 3,7 mia. kr. (2007), og langt den største indtægtskilde er licensmidlerne. 8 pct. af indtægterne kommer fra salg af programmer, overskud fra co-produktioner, sponsormidler, billetindtægter m.v. Indtægter 2007 Licensindtægter Øvrige indtægter Resultat af associerede og tilknyttede virksomheder Finansielle indtægter Omkostninger: DR har et strategisk mål om, at den andel af DRs ressourcer, som anvendes til program- og udsendelsesvirksomhed, skal øges, således at den ved udgangen af 2007 skulle udgøre 80 pct. Nedenstående tabel viser udviklingen i perioden 2003-2007, og det ses, at andelen af program- og udsendelsesomkostninger har været stigende over perioden og i 2007 udgør 79,2 pct. Målet er således endnu ikke helt nået, men der er sket en forbedring i forhold til 2006. Af DRs samlede driftsomkostninger på 3,3 mia. kr. (2007) er i tabellen udeladt 0,7 mia. kr., som udgør de omkostninger, der kun i begrænset omfang kan påvirkes gennem ledelsesmæssige beslutninger og prioriteringer - f.eks. DR Byen og sendenettet, der betragtes som grundforudsætninger for DRs virksomhed. Andel af program- og udsendelsesomkostninger 2003 2004 2005 2006 2007 Program- og udsendelsesomkostninger 77,9% 78,3% 78,6% 78,0% 79,2% Øvrige omkostninger 22,1% 21,7% 21,4% 22,0% 20,8% 4

Nedenstående figur viser, hvorledes DRs programspecifikke udgifter var fordelt på programkategorier i 2007, fælles for radio, tv og nye medier. Det drejer sig om de udgifter, der går direkte til at lave det specifikke program, herunder løn. Men 31 pct. af DRs program- og udsendelsesudgifter i 2007 var ikke programspecifikke, f.eks. omkostninger til kameraer, redigeringsudstyr og studiefaciliteter. DRs samlede omkostninger i 2007 til TV, Radio og Nye Medier, fordelt på programkategorier i pct. Præsentation Sport 4% 5% Kor og orkestre 10% Musik 5% Underholdning 6% Nyheder 18% Aktualitet og debat 14% Udenlandsk dramatik Oplysning og kultur 4% 15% Dansk dramatik Undervisning 16% 3% 5

MEDARBEJDERE OG PRODUKTIVITET Flere udsendelser for samme licens Ved udgangen af 2007 havde DR 3.184 medarbejdere (fuldtidsansatte, inkl. elever og medarbejdere i fratrædelsesordninger). Heraf var 2.261 fastansatte. De 3.184 medarbejdere fordeler sig på hovedområderne som vist i denne tabel: Ansatte fordelt på direktørområder - 2007 Generaldirektør 464 Mediedirektør 250 Programproduktionsdirektør 2.333 Økonomidirektør 98 Fælles 39 I alt 3.184 Egenproducerede sendetimer stiger I 2007 producerede DR 2.921 førstegangstimer på tv, 40.645 timer analog radio og 76.647 timer digital radio foruden nyt indhold til www.dr.dk, mobiltjenester og andre nye medier. Figuren herunder viser, at den samlede mængde egenproducerede tv- og radiosendetimer er steget i den femårige periode 2003-2007. Det skyldes dog især en stigning i digitale radiosendetimer (DAB- og netkanaler), idet både tv- og analoge radiosendetimer er faldet i 2007. (Se i øvrigt de seneste fem års stigninger i det samlede antal sendetimer for DR TV og DR Radio i afsnittet Sendetimer ). TV Analog Radio DIGITAL RADIO 130 120 110 100 90 2002 2003 2004 2005 2006 Note 2002 = indeks 100 400 350 300 250 200 150 100 50 2002 2003 2004 2005 2006 2002 = indeks 100 6

LEDELSE OG ORGANISATION DRs LEDELSE DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som vælges for en periode på fire år. Tre medlemmer, heriblandt formanden, udpeges af kulturministeren, seks af Folketinget og to af medarbejderne i DR. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at Public Service-kontrakten samt Radio- og Fjernsynslovens særlige bestemmelser for DR overholdes. Desuden fastsætter bestyrelsen de almindelige retningslinjer for DRs virksomhed og ansætter generaldirektøren samt de øvrige medlemmer af DRs direktion, som varetager den daglige drift. Generaldirektøren har det daglige programansvar og er ansvarlig i forhold til medieansvarsloven. Direktionen består foruden generaldirektøren af en mediedirektør med ansvar for programudbuddet og andre ydelser på radio, tv og de nye medier, en programproduktionsdirektør med ansvar for DRs programproduktion til alle medier samt en økonomidirektør med ansvar for drift og administration samt for det nye multimediehus, DR Byen i Ørestad. Til direktionen er desuden tilknyttet cheferne for Juridisk Politisk Sekretariat, DR Kommunikation, DR HR og Teknologi & Service. DRs bestyrelse Fhv. teaterdirektør Michael Christiansen (formand) Forfatter Ole Hyltoft (næstformand) Fhv. folketingsmedlem, lektor Aage Frandsen Adm. direktør Lone Færch Journalist, kommunikationsrådgiver Trine Gregorius Teolog Katrine Winkel Holm Chefred., adm. direktør Torben Dalby Larsen Kommunikationsdirektør Lars L. Nielsen Adm. direktør Finn Poulsen Tv-tekniker Stig Paulsen (medarbejderrepr.) Journalist Mogens Rubinstein (medarbejderrepr.) DRs direktion Generaldirektør Kenneth Plummer Mediedirektør Lars Grarup Programproduktionsdirektør Mette Bock Økonomidirektør David Hellemann Tilknyttet direktionen: Chef for Juridisk Politisk Sekretariat: Maria Rørbye Rønn Chef for DR Kommunikation: Henriette Rald Chef for DR HR: Jette Husum Chef for Teknologi & Service: Peter Andersen DRs ORGANISATION Hent DRs organisationsdiagram 2008 her (pdf). (www.dr.dk/omdr/fakta om DR) 7

DRs NYE MEDIEHUS I ØRESTAD I løbet af 2006 og 2007 flyttede DR fra TV-Byen og Radiohuset og har samlet næsten alle sine centrale radio/tv- og internetaktiviteter i det nye, store multimediehus, DR Byen, der ligger i den nordlige del af Ørestad på Amager, tæt ved Metroen og IT-Universitetet. Efter indflytningen i det nye mediehus kan DR udnytte alle fordele ved en fuldt digitaliseret produktion til radio, tv og nettet, bl.a. med et tættere samarbejde mellem radio, tv og netredaktioner. Det betyder, at DR bliver mere konkurrencedygtig og kan fremstille flere og bedre radio/tv-timer og nye netkanaler, uden at dette kræver nye licensstigninger. Den sidste etape af DR Byen, et stort koncerthus med koncertsal og tre større musikstudier, vil dog først blive klar til DRs orkestre og kor og til åbning i i januar 2009. DRs store byggeri i Ørestad finansieres dels ved salget af TV-Byen og Radiohuset, dels ved optagelse af statsgaranterede lån. Læs mere om Koncerthuset her: www.dr.dk/koncerthuset 8

HVIS DU VIL VIDE MERE DR Licens & Programservice Tlf. 7020 1313 Fax 3520 5200 E-mail: Via www.dr.dk/licens eller www.dr.dk/kontaktdr Du kan også skrive til: DR Licens & Programservice, Postboks 888, 0999 København C. Rundvisning i DR DR har rundvisninger både for skoler, foreninger, grupper og enkeltpersoner. Kontakt DR Butikken om tider og priser. Tlf. 3520 6262 eller www.dr.dk/rundvisning www.dr.dk er stedet, som byder på netradio og -tv, nyheder, baggrundsstof samt debat og information om DR. DR Tekst-TV er den direkte vej til mange oplysninger om programmer, licens, tv-sendere, radiofrekvenser m.m. Se indholdslisten på DR Tekst-TV side 102. DRs e-mail-adresser Se DRs afdelinger, websider og adresser på www.dr.dk/kontakt DR Kommunikation DR Byen 0999 København C Tlf. 3520 3019 Fax 3520 8000 E-mail: drkommunikation@dr.dk 9

DR-ADRESSER DR TV, DR Radio & Nye Medier DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf. 3520 3040 Fax 3520 2644 E-mail: drkommunikation@dr.dk DR i Århus (TV) Olof Palmes Allé 10-12 8200 Århus N Tlf. 8739 7080 Fax 8739 7104 E-mail: tv-provins@dr.dk DRs regionalstationer: DR Nordjylland Fredrik Bajers Vej 9 9220 Aalborg Ø Tlf. 9635 7600 E-mail: nord@dr.dk DR Midt & Vest Vestergade 1 7500 Holstebro Tlf. 9610 7500 E-mail: vest@dr.dk DR Østjylland Olof Palmes Allé 10-12 8200 Århus N Tlf. 8739 7000 E-mail: p4aarhus@dr.dk DR Syd H. P. Hanssensgade 11 6200 Aabenraa Tlf. 7333 7999 E-mail: syd@dr.dk P4 Trekanten Den Hvide Facet 1 7100 Vejle Ø Tlf. 7641 7800 E-mail: trekanten@dr.dk 0

P4 Esbjerg Torvegade 8 6700 Esbjerg Tlf. 7333 7999 E-mail: esbjerg@dr.dk DR Fyn Lille Tornbjerg Vej 10 5220 Odense SØ Tlf. 6315 7700 E-mail: fyn@dr.dk DR København Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf. 3520 6800 E-mail: kbh@dr.dk DR Sjælland Vadestedet 1 4700 Næstved Tlf. 5575 3400 E-mail: sj@dr.dk P4 Nordvestsjælland Ahlgade 3 4300 Holbæk Tlf. 5575 3441 E-mail: p4nv@dr.dk DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Tlf. 5694 3700 E-mail: bornholm@dr.dk *** 1