HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto



Relaterede dokumenter
4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

2. årlige geotermikonference

PERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN

GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Geotermi - varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012

Svar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Geothermal energy from sedimentary reservoirs Removing obstacles for large scale utilization GEOTHERM

Geotermi i Danmark, 12. maj Web-GIS portal. Geotermisk screening. Status på de aktive værker

BUSINESS CASE: ØKONOMISKE VILKÅR FOR GEOTERMI. Potentialer i udbygning af geotermi

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering

Geotermi i Danmark - potentialer og projekter

Transmission i Sønderjylland

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning

5.4 Geotermi. Indhold Opsummering. Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Geotermi i hovedstadsområdet

Nighat Kamal, Farum Fjernvarme A.m.b.a Geodh Workshop 6.Februar 2013, Kbh

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark?

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Numeriske modeller for energiudnyttelsen

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes)

Kortlægning af mulighederne for geologisk varmelagring

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

UNDERGRUNDEN SOM GEOTERMISK RESSOURCE

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Redegørelse vedrørende forsikring af geotermiske reserver F&U-projekt nr

Geothermal energy from sedimentary reservoirs Removing obstacles for large scale utilization GEOTHERM

REFERAT BE2017/1 J. nr / Bestyrelsesmøde. Emne. Mødedato 29. marts 2017 kl Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

ENSPAC Research Papers

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013

Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI BILAG 2 INDLEDENDE KONSEKVENSVURDERING JF. HABITATDIREKTIVET. Til Energistyrelsen

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER MYNDIGHEDSBEHANDLING

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

ny varmetunnel under københavn

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder. Bilag 3: Områderapport for DTU - Holte - Nærum

Geotermi. Skive Kommune udnytter geotermisk energi. - et oplæg til diskussion af hvordan - 1 -

Geotermisk energi er der en fremtid?

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

Baggrund, Formål og Organisation

Status og perspektiver for vindkraft. Temamøde om vindkraft -Vest 26. juni 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

MILJØVURDERING AF PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI MILJØRAPPORT

Rasmus Victor Fauerholdt

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER STRATEGISK TILGANG

Termisk Lagring HTES (High Temperature Energy Storage) Termisk Lagring 1

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering

AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Nordre Strandvej 46 DK 8240 Risskov Telefon Telefax

Ansøgninger om tilladelser for arealer ved hhv. Aalborg og Aarhus er således i konkurrence med hinanden.

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 3. september Dagsorden pkt. 5. Fremlæggelse af geotermiprojektet

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder. Bilag 3: Områderapport for Frederiksværk

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER VERIFIKATIONSPROCES FOR GEOTERMIPROJEKTER

Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi ORIENTERING OM UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG GÆLDENDE FOR ÅR 2017

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder. Bilag 3: Områderapport for Ringsted

GECO 2 -BRUGG. Geotermisk opvarmning med CO 2 til gavn for miljøet

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

På baggrund af sekretariatets udkast til afgørelse og de modtagne høringssvar, skal sekretariatet meddele følgende:

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen

Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken Glostrup

( t\ /wl'<" Aabenraa Kommune, Teknik og Miljo, Skelbekvej 2, 6200 Aabenraa. Att.: Borge Vestergaard Nielsen. Haderslev den 21. februar Vedr.

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Erfaring med varmepumper i fjernvarmen Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

VEJLEDNING OM TEKNISK KAPACITET VEDRØRENDE ANVENDELSE OG UDNYTTELSE AF DANMARKS UNDERGRUND. Indholdsfortegnelse

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010

Undersøgelse af de geologiske muligheder for lagring af varmt vand i undergrunden ved Aalborg

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder. Bilag 3: Områderapport for Kalundborg

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder. Bilag 3: Områderapport for Slagelse

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder. Bilag 3: Områderapport for Roskilde (Storkøbenhavn)

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Fremtidens fjernvarme

Transkript:

HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto

HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme til varmepumper og eftervarme Geotermisk anlæg

HGS Samarbejdsparter og Operatører Januar 2000 blev Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) dannet af CTR, Energi E2, KE og VEKS med 18% hver og DONG med 28%. Februar 2001 fik HGS en efterforsknings- og indvindingstilladelse af Energistyrelsen. DONG var Operatør for forundersøgelser og den geotermiske kreds, d.v.s. boringer og overfladeanlæg i berøring med det geotermiske vand. Energi E2 var Operatør for varmepumpeanlægget og Amagerværket varetog den daglige drift af hele anlægget. I 2006 blev varmesektoren omstruktureret således, at DONG Energy, der har 46 % af HGS, nu er Operatør for hele anlægget. Amagerværket, der nu ejes af Vattenfall, assisterer ved den daglige drift.

HGS Forundersøgelser Fase 1 med seismik og varmeplanlægning foregik i nov. 1999 maj 2001 83 km landseismik og 231 km marin seismik udførtes i 2000 Kortlægningen viste 3-4 potentielle geotermiske reservoirer Varmeplanlægningsdata og produktionsmuligheder blev analyseret og Amagerværket blev valgt som borelokalitet Omkostningerne for Fase 1 blev på i alt 17 mio. kr., hvoraf Energistyrelsen støttede med godt 8 mio. kr.

HGS Seismisk linie HGS 003 Sydvest Amager H.C. Ørsted Forkastningen Værket Nordøst Amager Værket Margretheholm-1 (MAH-1) 500 1000 Basis Øvre Kridt (BUC) Top Gassum Formation 1500 Top Bunter Sandstens Formationen Basis Bunter Sandstens Formationen to-vejs tid i millisekunder Top Grundfjeld

HGS Dybdekort af Top Bunter Sandsten Formationen Produktionszone

HGS Første boring og tests Fase 2 med første boring og tests foregik juni 2001 december 2002 2 sandstensreservoirer blev eftervist Gassum i 1,7 2,0 km's dybde og Bunter i 2,4 2,7 km's dybde De bedste 75 m af Bunter blev åbnet og prøvepumpet 3 gange: Produktiviteten blev undersøgt 73 0 C og 10 m 3 vand pr. time pr. bar afsænkning Stabiliteten blev testet stabile produktionsforhold Korrosionen blev målt, og et korrosionstillæg på 5 mm besluttet. Omkostningerne for Fase 2 blev i alt 47 mio. kr.

HGS Anden boring, tests og overfladeanlæg Fase 3 med anden boring og overfladeanlæg udføres januar 2003 december 2004 Anden boring blev udført i juli 2003, og testet i august 2003 Tests viste acceptable vandledende egenskaber og god kommunikation mellem boringerne Beslutning om bygning af overfladeanlæggene blev taget i september 2003 Anlægsarbejderne på byggepladsen begyndte i februar 2004 Geotermivandskredsen blev opstartet september 2004 Varmepumpeanlægget blev indkørt frem til august 2005 Normal produktion begyndte i november 2005, og blev øget gradvist til fuld ydelse i løbet af 2006. Omkostningerne i Fase 3 er på 147 mio. kr., hvor de 51 mio. kr. vedrører boringer og de 96 mio. kr. vedrører overfladeanlæg HGS investering er i alt ca. 203 mio. kr.

HGS Boringer Forerør: 30" til 33 m fast kalk 13 3/8" til 700 m (MAH-1) og 1760 m (MAH-2) 9 5/8" til bund Reservoir Tricone bit (3 rullemejsler) MAH-1 er næsten lodret og er 2,7 km dyb. MAH-2 er devieret 1,5 km mod sydvest og er 3,1 km lang

HGS - Princip for Geotermisk Demonstrationsanlæg

HGS Demonstrationsanlæggets hoveddata Design Anlæggets kapacitet er designet til 27 MW varme, hvor 14 MW er geotermisk varme fra undergrunden, og 13 MW er drivvarme tilført varmepumperne. Den årlige varmeleverance blev designet til ca. 730 TJ, hvor ca. 380 TJ er geotermisk varme, og ca. 350 TJ er drivvarme. 380 TJ varme svarer til det årlige forbrug hos knap 6000 husstande. Det geotermiske vand produceres med op til 235 m 3 /time og en temperatur på ca. 74 0 C. Vandet kan køles til ca. 17 0 C. For hver enhed el der bruges på det geotermiske anlæg, produceres der ca. 10 enheder varme.

HGS Yderligere information For yderligere information om Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) og det Geotermiske Demonstrationsanlæg Amager (GDA) kontakt : Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab SBL@geotermi.dk / AM@geotermi.dk www.geotermi.dk