BUSINESS CASE: ØKONOMISKE VILKÅR FOR GEOTERMI. Potentialer i udbygning af geotermi
|
|
- Thomas Clausen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BUSINESS CASE: ØKONOMISKE VILKÅR FOR GEOTERMI Potentialer i udbygning af geotermi
2 I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden. Sammen står de på en fælles energivision med mål om at hovedstadsområdets el- og varmeforsyning er fossilfri i Tilsvarende skal transportsektoren gøres fossilfri i Alle projektets publikationer er tilgængelige på Denne publikation er udarbejdet som led i projektet Energi på Tværs 2, i et samarbejde mellem de deltagende kommuner, forsyningsselskaber, Region Hovedstaden og Gate 21. Publikationen er et inspirationsoplæg til videre anvendelse. Projektdeltagerne kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlige for informationer leveret som en del af dette projekt herunder brugernes anvendelse af den strategiske energiplan, dens baggrundsrapport og vejledninger eller for brugbarheden af de informationer og det materiale, som er offentliggjort på
3 HOFOR 17. juli 2017 Notat Business case på successiv udbygning af geotermi Sammenfatning Dette notat beskriver business cases (projektøkonomi) for to forskellige koncepter for etablering af geotermi. Notatet baserer sig på analyser udført af Hovedstadens Geotermi Samarbejde (HGS), der tegnes af CTR, HOFOR og VEKS. Ved etablering af et større antal nogenlunde ens geotermi-anlæg, kan der udvikles billigere anlægskomponenter, herunder boringer, pumper og filtersystemer. En sådan billiggørelse er dog ikke alene tilstrækkelig til at gøre geotermiske anlæg økonomisk attraktiv, idet der også er behov for en hel eller delvis afskaffelse af afgiften på el til varmepumper for at skabe vilkår, som er interessante for investorer. Indledning Notatet omhandler to forskellige koncepter for etablering af geotermi: 1. Ét stort stjerneanlæg. Dette kaldes også Nordhavn konceptet, idet der er set på en placering tæt på Svanemølleværket. Her indgår 11 geotermi-brønde og et overfladeanlæg med filtrering, pumper og varmepumper. Brøndene bores skråt ud af fra overfladeanlægget og vil i horisontalt perspektiv tage form som en stjerne. Anlægget vil kunne producere 64 MJ/s varme i undergrunden ved en forventet temperatur på 77 grader fra et reservoir i Bunter formationen i omkring meters dybde. Anlægget forventes at kunne levere en effekt på i alt 75 MJ/s varme til nettet med et effektforbrug af el på 11 MW el til varmepumperne og 6 MW proces el til geotermi-kredsens pumper m.m. 2. Flere små anlæg successiv udbygning. Her bygges ti standardiserede anlæg med en effekt fra undergrunden for hvert anlæg på ca. 10 MJ/s. Hvert anlæg er beregnet til at kunne levere 11,5 MJ/s varme til nettet med et effektforbrug til varmepumperne på 1,6 MW og 0,5 MW proces-el til geotermi-kredsens pumper m.m. Alle 10 anlæg er tænkt placeret inden for CTR s og VEKS forsyningsområder, men et par af dem (evt. yderligere anlæg) vil også kunne placeres andre steder i regionen. Analyser af stjerneanlægget i 2014 konkluderede: Sammenfattende kan man konkludere, at geotermi ikke p.t. er økonomisk fordelagtig, når man ser på den samlede økonomi udtrykt ved de geologiske og anlægsspecifikke parametre samt på de alternative muligheder for at producere varme eller kraftvarme. På længere sigt kan vilkårene dog ændre sig til fordel for geotermi. På dette grundlag har der siden været arbejdet på at billiggøre geotermi anlæg, bl.a. inspireret af erfaringer fra olie- og gasindustrien i USA, hvor standardisering og masseproduktion af boringer har ført til store prisfald i boreomkostningerne. Herved opstod konceptet med en række mindre geotermiske anlæg med mange ens komponenter, herunder boringer til en mindre dybde, og dermed udnytte masseproduktionstanken. Konceptet er udviklet i et EUDP samarbejde mellem HOFOR og entreprenørfirmaet Ross fra Olie og gasindustrien, som er specialiseret i boreteknik. Konceptet er karakteriseret ved ønsket om at: 1. Standardisere en mindre anlægsstørrelse, som kan opføres på mindre arealer rundt omkring i byen 1
4 2. Placere anlæggene i varmesystemet direkte på distributionsniveau i tilknytning til CTR/VEKS s vekslerstationer 3. Gennemføre alle boringer i et samlet program for at kunne høste læreeffekter. Programmet kan gennemføres på omkring 4 år. 4. Bore flere huller per anlæg for at undgå at overbelastning af undergrunden. 5. Reducere boredybden fra omkring meter (som det eksisterende geotermi-anlæg på Amager) til omkring meter ved at bruge en anden geologisk formation. På ovenstående baggrund fokuserer resten af dette notat på konceptet med flere små anlæg. Tabel 1 viser nøgledata for de to koncepter. Tabel 1 Sammenligning af de to koncepter Stjerneanlæg Flere små anlæg Effekt fra undergrunden 64 MJ/s 10 x 10 MJ/s Antal borehuller Boredybde meter Ca meter Temperatur i undergrund 77 C Ca. 60 C Produktion pr time pr brønd 200 m m 3 Antal boredage per hul (gns) Metode Til de økonomiske analyser er anvendt to modeller hhv. Balmorel og en cash flow model, som benyttes i to trin. Balmorel er en el- og varmemarkedsmodel, der sigter mod at opfylde el- og varmebehovene billigst muligt ved at minimere de samlede produktionsomkostninger i energisystemet. Modellen beregner produktionen per anlæg samt varmeproduktionsomkostningerne (gennemsnitligt og marginalt). Ved at sammenligne to beregninger af de samlede varmeproduktionsomkostninger i Hovedstadsområdet, hhv. med og uden geotermi-anlæg, beregnes geotermi-anlæggenes samlede nytteværdi i systemet. Nytteværdien svarer således til den besparelse, der opnås ved at indsætte en ny produktionsenhed, der erstatter produktion på anlæg med højere produktionsomkostninger. Nytteværdien kan selvfølgelig også være negativ, hvis der i stedet er tale om et anlæg med højere produktionsomkostninger end alternativet. Cash flow modellen beregner herefter nutidsværdi af et anlægs betalingsstrømme inkl. nytteværdien og en balanceret varmepris (varmeproduktionsomkostningen). Modellen er velegnet til at sammenligne forskellige anlægstyper og til analyser af afgifter og tilskud, fx PSO afgift og elafgift. I modsætning til Balmorel modellen kan cash flow modellen ikke optimere driften af et varmesystem med mange konkurrerende produktionsanlæg og beregne benyttelsestid for de enkelte anlæg. Netop benyttelsestiden og den afledte nytteværdi, er et vigtigt input fra Balmorel til cash flow modellen. På baggrund af brændselsprisprognoser, afgifter, tilskud, tekniske data, antaget årlig benyttelsestid m.v. anvendes cash flow modellen til at: Beregne årlige omkostninger og nutidsværdi af omkostninger Beregne en balanceret varmepris Sammenligne alternative teknologier ud fra simple kriterier Analysere virkemidler. 2
5 Cash flow modellen har brug for følgende input data: Økonomi: Anlægsinvestering, tilslutningsomkostning, faste og variable D&V-omkostninger, elpris. Teknik: Effekt fra undergrund og an net, proces el og varmepumpe el Driftsstrategi: Prioriteret eller fri drift (input fra Balmorel), udetid. System: Omkostning ved prioriteret drift og benyttelsestid (input fra Balmorel). Datagrundlag og forudsætninger Business casen for de små anlæg er baseret på de tekniske data, der er vist i Tabel 2. Omkostninger er opgjort som gennemsnit for ti anlæg med i alt 115 MJ/s og er estimeret på to måder: Basisscenarium : Estimat er for boringer baseret på Ross forventning til, hvad det med baggrund i erfaringer fra olie- og gasindustrien i USA vil koste at gennemføre mange boringer som led i en udrulning af mange små anlæg. Estimat for overfladeanlæg er baseret på nuværende viden om komponentvalg og på erfaringer fra de tre eksisterende, danske geotermi-anlæg (GDA, Thisted og Sønderborg) samt det igangværende demonstrationsprojekt med store varmepumper (SVAF projektet) m.m. Up side potentiale : Estimat er baseret på en vurdering af mulighederne for at billiggøre investeringen i anlægget og for at opnå en billigere drift. Det vurderes, at ti mindre geotermi-anlæg på 11,5 MJ/s placeret tæt ved CTRs og VEKS s vekslerstationer kan etableres for i gennemsnit 210 mio.kr. Det svarer til omkring 18 mio.kr. per MJ/s leveret til varmenet. Up-side potentiale for at billiggøre anlægget vurderes at udgøre knap 25 %. Også for drift og vedligeholdelse af geotermi-anlægget vurderes der at være et besparelsespotentiale. For de faste årlige omkostninger vurderes potentialet at være 23 %. For de variable drifts- og vedligeholdelsesomkostninger vurderes potentialet for besparelsen at være 40 %. Det er usikkert, hvor mange boringer, der er nødvendige per anlæg for at kunne levere den forudsatte effekt fra undergrunden. Det forudsættes, at der skal laves fem boringer per anlæg, heraf to produktionsboringer og tre injektionsboringer. Tabel 2 Data for etablering og drift af et decentralt geotermi-anlæg på 10/11,5 MJ/s Forudsætning Basissc enariu m Up side potenti ale Kilde Enhed Bemærkning til up side Anlægsinvestering: Seismiske forundersøgelser 6 2 HOFOR, GEUS og ROSS mio. kr. Boringer ROSS mio. kr. Boreplads med bassin 10 6 HOFOR mio. kr. Mulighed for at begrænse omfanget af de seismiske målinger, hvis undergrund viser sig at være mere homogen end forudsat En boringsteknisk problemfri undergrund, behov for kun en injektionsboring, leje af mere optimale og billigere borerigge Udnyttelse af eksisterende grunde med egnet belægning og plads til borerig, 3
6 Overfladeanlæg: Geotermivandkreds Overfladeanlæg: Varmepumpeanlæg HOFOR mio. kr HOFOR mio. kr. I alt mio. kr. Drifts- og vedligeholdelse: eksisterende elforsyning, kun behov for en lille buffertank Brug af eksisterende bygninger og grunde, mulighed for el-tilslutning. Lille partikelproduktion, filterteknologiudvikling, ingen udfældningsproblemer og gode vandledende egenskaber kan sammen med pumpeudvikling reducere anlægsstørrelse og omkostninger (filtersystem, pumper og el-system) Brug af eksisterende grunde og bygninger med el- og fjernvarmetilslutning samt masseproduktion af egnede varmepumper kan reducere omkostninger og anlægsstørrelse. Gennemsnitlig omkostning ved etablering af 10 anlæg Faste D&V geotermivandkreds 2,1 HOFOR mio. kr./år Fast bemanding og vedligehold m.m. Faste D&V varmepumpeanlæg 0,9 HOFOR mio. kr./år Fast andel i servicekontrakt og andre faste Faste D&V i alt - alternativ 3,0 2,3 HOFOR mio. kr./år For up side anvendes Nordhavnsrapport Variable D&V geotermivandkreds Variable D&V varmepumpeanlæg 13,6 HOFOR kr./mwh 5,8 HOFOR kr./mwh Sliddeleskift og reparationer, filtre, variabel bemanding Variable del i servicekontrakt og andre variable Variable D&V i alt - alternativ 19,4 11,5 HOFOR kr./mwh For up side anvendes Nordhavnsrapport Effekt af anlæg: Effekt fra undergrund HOFOR MJ/s Ydelse baseret på antagelse om 210 m3/h geotermivand afkølet fra 60 C til 16 C Effekt - leveret varme 11,5 11,5 HOFOR MJ/s Varme fra anlæg til net Effekt, el til varmepumper 1,6 1,6 HOFOR MW El forbrugt af varmepumper Effekt, proces el 0,5 0,5 HOFOR MW Elforbrug til geotermi-vand pumper Levetid HOFOR/ ROSS år Up side ligger i at anlæg slides mindre end forventet Note: D&V inkluderer ikke elkøb. MWh er varme fra anlæg. Priser er 2016-priser. Resultater Business casen for stjerneanlægget i 2014 viste et nuværdi underskud over 20 år på knap 700 mio. kr. for en investering på mio.kr. De seneste analyser for de små anlæg er gennemført som scenarieanalyser suppleret med følsomhedsanalyser med udgangspunkt i et basisscenarie, som sammenholder nuværende viden om 4
7 geotermi-anlæg med eksisterende tilskuds- og afgiftsforhold. De øvrige scenarier er kombinationer af teknologi (nuværende teknologisk viden/up side potentiale) og analyse af en eventuel fremtidig lempelse af elafgift. Økonomien i geotermi-anlæg er negativ, hvis vurderingen baseres på nuværende viden om de eksisterende, danske geotermi-anlæg og på de eksisterende tilskuds- og afgiftsvilkår. Den seneste aftale om afskaffelse af PSO afgiften er medtaget og forbedrer isoleret set økonomien i geotermi, da el til varmepumpen bliver billigere. Økonomien i geotermi kan forbedres ved lavere investeringsomkostninger og lavere D&V-omkostninger, der er vurderet som et up side. Up side potentialet er dog ikke i sig selv tilstrækkeligt til at give en positiv business case. Resultatet af at kombinere det økonomiske up side potentiale yderligere med, at varmepumper fremover fritages for elafgift og også fremover kan opnå energisparetilskud, ses i Tabel 3. Tabel 3 - Nutidsværdi af cash flows ved investering i ti mindre geotermi-anlæg a 11,5 MJ/s ved fjernelse af elafgift til varmepumper og mulighed for tilskud fra energibesparelser - mio.kr. (2016 priser) Rammevilkår Basisscenarie Up side potentiale Nuværende rammevilkår: Mulig fremtidig rammevilkår: Fritagelse for elafgift og forlængelse af nuværende aftale om energibesparelser Forudsætningen for en positiv business case i geotermi er, som det ses, yderligere teknologisk udvikling med % reduktion i de tungeste omkostningsposter suppleret med, at elafgiften på varmepumper reduceres væsentligt samt at der eksempelvis kan opnås energisparetilskud (jf. politisk aftale af 16. december 2016 om Energiselskabernes energispareindsats, aftalepunkt 3.9). Nytteværdien af geotermi i Hovedstaden er bestemt af konkurrencen med den øvrige varmeproduktion, her udtrykt ved hvor meget driftstid geotermi-anlæggene kan få. Dette er vist i Tabel 4 for tre år: 2030, 2035 og
8 Tabel 4: Variabel varmepris og fuldlasttimer Basisscenarie Variabel varmepris kr/gj Fuldlasttimer Timer Upside: Nuværende rammevilkår Variabel varmepris kr/gj Fuldlasttimer Timer Upside: Bedre rammevilkår Variabel varmepris kr/gj Fuldlasttimer Timer Konklusion Det nye design med 10 mindre anlæg rummer et potentiale for en billiggørelse på omkring 25 %, således at prisen for et anlæg kan reduceres fra 18 mio. kr. til omkring 14 mio.kr. per MJ/s. Ved etablering af et større antal nogenlunde ens geotermi-anlæg, kan der udvikles nogle billigere anlægskomponenter, herunder boringer, pumper og filtersystemer. Billiggørelsen er dog ikke alene tilstrækkelig til at gøre investeringen attraktiv for en investor. Fjernelsen af PSO afgiften skal suppleres med en helt eller delvis afskaffelse af afgiften på el til varmepumper for at skabe vilkår, som er interessante for investorer, og dette bør gøres i forbindelse med en helhedsorienteret revurdering af afgifter, tariffer og tilskud for hele energisektoren. 6
PERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN
PERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN GEOTHERM Følgegruppemøde 16. april 2018 Catarina Marcus-Møller, HOFOR cmmo@hofor.dk Tlf.: 27952760 www.hofor.dk AGENDA 1. Hovedstadens Geotermiske Samarbejde
Læs mere2. årlige geotermikonference
2. årlige geotermikonference Christiansborg, København 19. februar 2018 Perspektiver for geotermi i hovedstadsområdet - hvilke barrierer er der? Lars Gullev Formand for HGS CEO, VEKS Agenda Hovedstadens
Læs mereLandsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen
Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Præsentation 28 juni 216 Overblik 28 udvalgte fjernvarmeområder
Læs mereLandsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen
Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Præsentation Geotermi i Danmark 12 maj 216 Overblik 28 udvalgte
Læs mereCASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse
CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereCASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME. Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken
CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden. Sammen
Læs mere4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereØkonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)
Økonomiske overvejelser v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om luft som varmekilde Kolding - d. 12. november 2018 Kort om DFP DFP er et A.m.b.a selskab,
Læs mereHGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto
HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereØkonomi i varmepumpeprojekter
Økonomi i varmepumpeprojekter v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Kolding - d. 29. januar 2018 Disposition Hvad er vigtigt
Læs mereØkonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger
Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereNye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning
Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser
Læs mereSkal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion
Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september
Læs mereTransmission i Sønderjylland
Datacenter Kassø Transmission i Sønderjylland Fakta: - 90% af varmebehov - 96 km rør - Knap 106 MW varmepumper - Årlig varmeproduktion: 650.000 MWh - Investeringer - Varmepumper ~0,55 mia. kr. - Transmission
Læs mereEnergiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid
Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser
Læs mereAnalyse af samspil til energisystemet
Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereGeotermisk energi er der en fremtid?
Energipolitisk åbningsdebat Årets energikonference 2017 Geotermisk energi er der en fremtid? De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Statsgeolog
Læs mereBaggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning
Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mereGodkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Læs mereStore varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan? Niels From, PlanEnergi House of Energy Fleksenergi 28. februar 2018 Store varmepumper i fjernvarmen Aalborg, den 28. februar 2018 Niels From 1 PlanEnergi
Læs mereTILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN
SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning
Læs mereRapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen
Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med
Læs mereKIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.
KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereOpdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden
Opdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden Simon Stendorf Sørensen Tel. +45 9682 4 Mobil +45 27584916 sss@planenergi.dk Kvalitetssikret
Læs mereBÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI
BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION
Læs mereFjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling
Læs mereafgiftsregler Dansk Fjernvarme
Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereSvar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi
N O T AT 22. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi Spørgsmål 1: Hvad er potentialet for udnyttelse af geotermisk energi i Danmark og hvor stor en del
Læs mereProjekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde
Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet
Læs mereDTU CAMPUS Service RAMBØLL. DTU Varmepumpe rev
1 Energi og omkostninger 2018 2019 2020 2021 2022 2037 2 Projekt, samproduktion af varme og køl 3 Alle beløb er ekskl. moms. 4 Reference med tørkøler 5 Samlet køleeffektbehov 2,5% stigning p.a. MW køl
Læs mereNotat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme
Læs mereØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER
ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde
Læs mereEnergi på Tværs projekt fase 2. KKR-H. møde den 10. september 2018
Energi på Tværs projekt fase 2 KKR-H. møde den 10. september 2018 Energi på Tværs 2 Deltagere: 33 kommuner 10 forsyningsselskaber Region Hovedstaden Gate 21 Formål: Udgangspunkt i den fælles energivision
Læs mereJESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN
JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske
Læs mereAfregning for individuelle solcelleanlæg
Afregning for individuelle solcelleanlæg Solceller kan blive en god forretning igen for husholdninger Den høje elafgift gør solceller til en god forretning. Det var tilfældet i 2012, da husholdningerne
Læs mereFlisfyret varmeværk i Grenaa
Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereLagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Læs mere4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Læs mereVarmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen
Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Forsyning: Leverer driftspersonale til både Renseanlæg og Varmeforsyning Står for al kundehåndtering
Læs mereNotat vedrørende strategiplan
Dato: 22.03.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010896 Udarbejdet af: JEHU Notat vedrørende strategiplan Bæredygtig energi i Egedal Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Ansvarlig for notatet... 4 3
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereINDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser
INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces
Læs mereVarmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.
Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering
Læs mereVarmepumper som energibesparelse
Varmepumper som energibesparelse v/ Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Gastekniske Dage 2018 Billund, den 08. maj 2018 Om DFP DFP er et andelsselskab og ejes
Læs merePROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM
Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereEfterlysning Er der nogen som har set. elektrificeringen?
Efterlysning Er der nogen som har set elektrificeringen? Hovedpointer Elektrificeringen går langsomt Træflis og solvarme erstatter naturgas i den decentrale fjernvarme Træpillefyr erstatter oliefyr i områder
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereEltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer
Eltariffer Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne
Læs mereGeotermi på Sjælland: muligheder og barrierer
Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:
Læs mereTekniske og økonomiske råd om store varmepumper
Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >
Læs mere1 Indledning. Notat. Det fremgår af projektforslaget for varmepumpen, at den har en gennemsnitlig. 25. februar 2019
25. februar 2019 Notat Dansk Gas Distribution A/S Projektforslag for udvidelse af forsyningsområdet ved Hedensted Fjernvarme A.m.b.a 2. Høringssar vedrørende Remmerslund 10401484Projekt nr.: 10401484 1231461963Dokument
Læs mereDE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF
DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS
Læs mereSCREENINGSRAPPORT MEJLBY FJERNVARME AMBA. Orienteringsmøde d. 17. Januar 2019 MEJLBY
SCREENINGSRAPPORT MEJLBY FJERNVARME AMBA Orienteringsmøde d. 17. Januar 2019 MEJLBY 17012019 1 AGENDA Indledning, formål & den korte konklusion Mejlby fjernvarme Screeningsrapport (maj 2018) Nuværende
Læs mereUdnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet
Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Branchemøde for fjernvarmen 5. sep. 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund for SEP-projektet Analyserne er gennemført i foråret 2018
Læs mereAnalyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Strategisk Energiplan - Konklusioner NOTAT Dato: 15. marts 2012 Af: Mette Nedergaard Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereSVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
Læs mereErfaring med varmepumper i fjernvarmen Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.
Erfaring med varmepumper i fjernvarmen Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. 1 Rye Kraftvarmeværk Etableret: 1995 Solvarme 2013 Varmepumpe 2014 Forbrugere: 365 (2014) Varmebehov: 9 325 MWh/år Solvarme og varmepumpeanlæg
Læs mereFællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser
Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.
Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 19,30 på Brødremenighedens Hotel Fraværende med afbud: HC Jensen. side 727 Referat Formand, Jens Jørgen Madsen, bød velkommen. Der var ud
Læs mereHvorfor lagre varme der er varme i undergrunden
Allan Mahler am@geotermi.dk Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse:
Læs mere5.4 Geotermi. Indhold. 5.4.1 Opsummering. Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision
Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 5.4 Geotermi 23/3-2015, Gunar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, baseret på præsentationer fra Søren Berg Lorenzen, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, noter fra
Læs mereGeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013
GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013 6. februar 2013 1 Nyt navn og logo - Fusion af: Albertslund, vand & spildevand Brøndby, vand Dragør, vand & spildevand Herlev, vand
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereVarmepumper som energibesparelse
Varmepumper som energibesparelse Hvordan beregnes energibesparelsen så den understøtter den grønne omstilling? Nina Detlefsen, Kasper Nagel og Christian Holmstedt Hansen Grøn Energi er fjernvarmens tænketank.
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereEksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger
Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til
Læs mereAutomationsstrategi - hvor svært kan det være?
Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?
Læs mereAnlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro
Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Indlæg på Dansk Fjernvarmes kursus Vindvenlige varmepumper til fjernvarme og køling d. 9/3
Læs mereEtablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk
MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse
Læs mere1 Generelt. Viborg Fjernvarme Kommentarer til projektforslag: Etablering af grundvandsvarmepumper i Haldege. 1.1 Tidsplan. 1.2 Naturgaspris.
3. maj 2019 Notat Viborg Fjernvarme Kommentarer til projektforslag: Etablering af grundvandsvarmepumper i Haldege Projekt nr.: 224177 Dokument nr.: 1231824739 Version 1 Udarbejdet af HAGH 1 Generelt Herunder
Læs mereVarmepumper i fjernvarmen - virker det?
Varmepumper i fjernvarmen - virker det? Erfaringer fra 10 MW VP-anlæg på Kalundborg Centralrenseanlæg Finn Bertelsen, Projektleder Kalundborg Forsyning 03-09-2018 1 Svar på spørgsmål Virker det? svar:
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereFlexCities. Tekniske og økonomiske analyser
FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer
Læs mereGLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.
GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag
Læs mereDECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang
DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne
Læs mereHvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.
Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og
Læs mereNOTAT OM FREMME AF STORE VARMEPUMPER
NOTAT OM FREMME AF STORE VARMEPUMPER I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden. Sammen står de på en fælles energivision med mål om at hovedstadsområdets el-
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEANLÆG INDHOLD BILAG. 1 Store varmepumper til produktion af fjernvarme 2. 2 Program for studietur 2
STUDIETUR TIL OSLO STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEANLÆG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2015 INDHOLD 1 Store varmepumper til produktion
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereBaggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Læs mereSTORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET. Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi
STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi FOLDEREN INDEHOLDER UDDRAG AF: Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet og Inspirationskatalog
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mere