Lagtingslov om valg til Færøernes Lagting, som senest ændret ved løgtingslóg nr. 139 frá 20. desember 1996

Nr. 49 20. juli 1978 Lagtingslov om valg til Færøernes Lagting, som senest ændret ved løgtingslóg nr. 139 frá 20. desember 1996 Lagtingsmedlemmer og valgkredse II. Valgret og valgbarhed. III. Valglister. IV. Lagtingsvalgnævn. V. Udskrivning af valg. VI. Kandidatlister. VII. Stemmesedler. VIII. Valgsteder, valgstyrer, valglokaler m.m. IX. Afstemningen. X Stemmeoptællingen XI. Opgørelse af valget XII Stemmeafgivning ved indsendelse af stemmeseddel XIII Almindelige bestemmelser Lagtingsmedlemmer og valgkredse 1. Lagtinget består af mindst 27 og højst 32 medlemmer. 27 medlemmer vælges ved forholdstalsvalg i følgende 7 valgkredse: 1. Norderøernes syssel, 4 medlemmer, 2. Østerø syssel, 5 medlemmer, 3. Nordstrømø, 2 medlemmer, 4. Sydstrømø, 8 medlemmer, 5. Vågø syssel, 2 medlemmer, 6. Sandø syssel, 2 medlemmer, 7. Suderø syssel, 4 medlemmer. Desuden vælges eventuelt indtil 5 medlemmer efter reglerne i 32 og 33. II. Valgret og valgbarhed. 2.1) Valgret til lagtinget har personer, der er fyldt 18 år, har indfødsret og fast bopæl på Færøerne. Stk. 2.3) Valgbar til lagtinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af lagtinget, uden at denne virkning af dommen er bortfaldet. 3. stk. Ingen kan afgive stemme uden at være optaget på valglisten. 2a.4) Personer, der opholder sig uden for Færøerne i uddannelsesøjemed, har valgret til lagtinget, hvis de iøvrigt opfylder betingelserne i 2. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer har dog kun valgret, såfremt de forud for flytningen fra Færøerne har været registreret i folkeregisteret på Færøerne i mindst 5 år ialt. III. Valglister. 3. I hver kommune udfærdiger bygderådet/byrådet lister over vælgere, der har fast bopæl i kommunen. Er kommunen delt i flere valgdistrikter, affattes en liste for hvert distrikt. 4. Valglisterne udfærdiges i 2 eksemplarer og mærkes _Valgliste til lagtingsvalg". De skal indeholde rubrikker til løbenr., navn, alder, livsstilling, bopæl og til afkrydsning. Navne ordnes efter bogstavfølge. 5.1) Valglisterne udfærdiges, når valg er udskrevet, med folkeregistret som grundlag. På valglisten

føres de personer, som valgdagen opfylder aldersbetingelser og de andre betingelser for valgret. 6.1) Senest en uge efter at valget er udskrevet, skal valglisterne fremlægges til offentligt eftersyn i en uge på et eventuelt flere for kommunens beboere bekvemme steder. Dette bekendtgøres forud på sædvanlig måde. Stk. 2. Valglisterne skal underskrives af bygderådsformanden/byrådsformanden. 7.1) Klage over, at en ikke er optaget på listen eller at en uberettiget er optaget på listen, må senest 4 dage efter fremlæggelsesfristens udløb skriftlig indgives til bygderådet/byrådet, som på et møde senest 10 dage efter klagefristens udløb træffer afgørelse i sagen. Stk. 2. Viser det sig senere, at en eller flere personer på grund af fejl ved listens udarbejdelse ikke er optaget på denne, kan bygderådet/byrådet i et møde senest dagen før valget berigtige sådanne fejl. 8. En person, der er opført på valglisten skal, såfremt han fraflytter kommunen, slettes af valglisten og opføres på tilflytterlisten i den kommune, hvortil han flytter. Stk. 2. Slettelse af valglisten og optagelse på tilflytterlisten kan dog ikke ske senere end 7 dage før valget. 8a.4) Vælgere, der er omfattet af bestemmelserne i 2 a, optages på valglisten i den kommune, hvori de sidst har været tilmeldt folkeregisteret. Begæring om optagelse på valglisten skal indgives til denne kommune. Begæring skal skrives på en formular, der er godkendt af landsstyret. Afgørelser om optagelse på valgliste er gældende i 2 år ad gangen fra afgørelsens dato. Stk. 2. Vælgere, der har haft ophold uden for Færøerne i mere end 8 år, kan ikke optages på valgliste i henhold til 2 a. Stk. 3. Landsstyret fastsætter nærmere regler om optagelse på valglisten af vælgere i henhold til 2 a. 9, 10 og 11 ophævede.1) IV. Lagtingsvalgnævn. 12.5) Landsstyret vælger for hver opstillingskreds for 4 år ad gangen et valgnævn med 3 medlemmer og 1 suppleant for hver af medlemmerne. Valgnævnet vælger selv sin formand. Ethvert medlem af valgnævnet er pligtigt til at påtage sig hvervet, medmindre vedkommende er fyldt 60 år, eller efter landsstyrets skøn har lovligt forfald. 13. Lagtingets valgnævns formand forestår alle forberedelser til selve valget og modtager kandidatlister og andre til valgnævnet rettede meddelelser. Det påhviler formanden umiddelbart efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister at tilvejebringe de til brug ved valget fornødne stemmesedler. Stk. 2. Valgnævnet påser, at valgstyrerne på de enkelte valgsteder drager omsorg for, at alt er rede til afstemningen. Ved forespørgsler hos valgstyrernes formænd forvisser nævnet sig, at de originale valglister, samt de i 9 omhandlede afskrifter af valglisterne er til stede ved afstemningen. Savnes nogen original valgliste, skal den tilstedeværende bekræftede afskrift benyttes. Valgnævnet tilstiller snarest muligt og senest 2 uger efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse valgstyrerne det fornødne antal stemmesedler. Det påhviler kommunalbestyrelsen at anvise lokaler til stemmeafgivningen, samt at stille det tilstrækkelige antal stemmekasser og stemmerum af den i 20, stk. 2 angivne beskaffenhed til rådighed. Stk. 3. Ved alle beslutninger gør i tilfælde af stemmelighed formandens stemme udslaget. 14. Valgnævnet fører en valgbog, hvori indføres det væsentlige indhold af alt, hvad der vedrører valget, navnlig oplysninger om de modtagne kandidatlister samt om antallet af de til brug ved valget tilvejebragte stemmesedler, antallet af afgivne gyldige stemmesedler, antallet af afgivne ugyldige stemmesedler, antallet af stemmer på hvert af de lagtingspartier, der har kandidater på valg, samt antallet af stemmer på hver af disse kandidater og på hver af kandidaterne udenfor partierne, og hvad valgnævnet har erklæret for at være valgets udfald. Valglisterne og de til valgnævnet indkomne skrivelser fremlægges til valgbogen. Denne underskrives af valgnævnet og opbevares af formanden. Stk. 2. Senest dagen efter valgets endelige opgørelse skal formanden for valgnævnet tilstille

landsstyret en fuldstændig af ham bekræftet udskrift af, hvad der er tilført valgbogen om det stedfundne valg. V. Udskrivning af valg. 15.1) De ordentlige valg til lagtinget foregår hvert 4. år. Valget gælder fra valgdagen. Stk. 2. Når valg skal afholdes, enten fordi valgperioden er udløbet, eller fordi lagtinget har vedtaget opløsning, udsender lagmanden bekendtgørelse herom, hvori valgdagen berammes med mindst 6 ugers varsel, samtidig som lagmanden herom underretter valgnævnene. Valgnævnene sen der ufortøvet meddelelse til alle valgstyrer, som senest en uge før valgets afholdelse sørger for at stedet og det nøjagtige tidspunkt for valgets afholdelse kundgøres efter gældende regler. Stk. 3. Når valget til lagtinget er udskrevet, meddeler lagtingets formand senest 5 uger før valgets afholdelse landsstyret, hvilke partier, der ved sidste lagtingsvalg opnåede repræsentation i lagtinget og fortsat er repræsenteret i dette. Senest kl. 18.00 5 uger før valgets afholdelse kan mindst 800 vælgere meddele landsstyret, at de agter at deltage i valget som nyt parti. Stk. 4. Anmeldelse af et nyt parti skal være bilagt daterede og underskrevne erklæringer fra de vælgere, der anmelder partiet. Erklæringerne skal tillige være underskrevet af de pågældende kommuner, der bekræfter, at vedkommende vælger er optaget på valglisten. Erklæringer, der er udstedt et år eller mere før anmeldelsen, kan ikke medregnes. Stk. 5. Anmeldelse af et nyt parti har gyldighed indtil afholdelse af førstkommende lagtingsvalg, dog mindst i et år fra anmeldelsens dato. 16. Lagmanden tildeler hvert af partierne en bogstavbetegnelse, hvormed partierne vil være at opføre på stemmesedlerne. Det må herved haves for øje, at de forskellige partier så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg. Stk. 2. Snarest muligt efter udløbet af de i 15 nævnte frister bringer lagmanden det ved bekendtgørelse til almindeligt kundskab, hvilke partier der er berettiget til deltagelse i valget. Samtidig bekendtgøres de partierne tildelte bogstavbetegnelser. VI. Kandidatlister. 17.1) Valget sker i henhold til lister, hvorpå bestemte personer selv har stillet sig som kandidater i en opstillingskreds. Stk. 2.2) Stk. 3. Kandidaternes fulde navn, livsstilling og bopæl skal tydeligt oplyses, så forveksling med nogen anden valgbar person ikke kan finde sted. Stk. 4. Kandidatlisterne skal være indleveret til formanden for vedkommende lagtingsvalgnævn senest kl. 18.00 3 uger før valget finder sted. Stk. 5. Valglisten skal være underskrevet såvel af kandidaterne samt af mindst 10 og højst 15 vælgere som stillere og være ledsaget af en fortegnelse over stillerne, hvori disses navne, stillinger og bopæl er tydeligt angivet. Kandidaterne og stillerne kan også underskrive på kopier af kandidatlisten. Også kan kandidaterne i stedet for ved underskrift, bekræfte deres opstilling ved brev, telegram, telex o.l. Listen skal indleveres af en stiller, som på en afskrift af kandidatlisten har ret til at få formandens tilståelse for listens indlevering, og hvornår dette er sket. Stk. 6. Ingen må stille sig samtidig til valg i forskellige valgkredse eller som kandidat for mere end ét parti eller anmelde sig uden for partierne og samtidig slutte sig til et parti. Handler nogen herimod, bliver valget af den pågældende, hvis det falder på ham, ugyldigt. Stk. 7. Ingen kan være stiller for mere end én valgkandidatliste. Den, der anbefaler flere lister, kan ikke anses som stiller for nogen af listerne. Stk. 8. Såfremt valgnævnet finder grund til at erklære en valgkandidatliste for ugyldig eller til at slette en valgkandidat af listen, afsiger den kendelse herom. Denne kendelse, der ikke kan ændres, tilføres valgbogen, og en udskrift heraf tilsendes uopholdeligt og i alt fald inden valgets afholdelse til den stiller, som har besørget indleveringen af listen.

Stk. 9. Såfremt valgbestyrelsen finder, at en rettidig indleveret valgkandidatliste er behæftet med så væsentlige mangler, at den må erklæres ugyldig, skal nævnet straks give meddelelse herom til vedkommende stiller, så denne får lejlighed til inden 24 timer at afhjælpe mangelen. 18. Opstiller det samme parti flere lister i en valgkreds eller begæres samme bogstavbetegnelse af flere lister, skal der af valgnævnet til dette bogstav føjes et nummer (A1, A2, A3 o.s.v.) Stk. 2. Senest kl. 18.00 14 dage før valget kan et lagtingsparti skriftligt til formanden for vedkommende lagtingsvalgnævn anmelde, hvilken eller hvilke kandidatlister, det godkender som partiets kandidatlister. Sker ingen sådan anmeldelse, betragtes de kandidatlister, der slutter sig til partiet, som godkendt af dette. Kandidatlister, der ikke godkendes af et parti, betragtes som opstillet uden for partierne. VII. Stemmesedler. 19. Lagtingsvalgnævnet tilvejebringer til brug ved valget stemmesedler og sender et passende antal af disse til alle valgsteder. Lagtingsvalgnævnet kan bestemme, at konvolutter ikke skal anvendes. I så fald skal stemmesedlerne kunne sammenfoldes således, at uvedkommende ikke kan se, hvorledes der er stemt. Stk. 2. Enhver stemmeseddel skal indeholde trykte oplysninger om valgdatoen og valgåret, og bogstav- og partibetegnelserne (valgliste A, valgliste B o.s.v.) skal findes på så mange linier, som der er valgkandidatlister. Endvidere skal stemmesedlen indeholde navnene på samtlige kandidater i den rækkefølge og med den nummerbetegnelse, hvormed de er anmeldt i valgkandidatlisterne. Nedenunder partilisterne opføres lister med kandidater uden for partierne med benævnelse _liste uden for partierne" (1, 2, 3 o.s.v.) Stk. 3. Valgkandidatlisterne skal være i felter for sig, adskilte ved tykke trykte streger, medens kandidaternes navne holdes adskilte med tynde trykte streger. Stk. 4. Intet andet ord, bogstav eller tegn må være påført nogen stemmeseddel hverken ved tryk eller skrift eller på anden måde. VIII. Valgsteder, valgstyrer, valglokaler m.m. 20. Afstemningen ledes af valgstyret, som er udnævnt af bygderådet/byrådet. Omfatter et valgsted bygder i flere kommuner, afgør landsstyret, hvor mange medlemmer de pågældende kommuner skal vælge. Styret har mindst 3 og højst 5 medlemmer og vælger selv sin formand. Valgstyret fører en af bygderådet/byrådet stadfæstet valgbog. Stk. 2. Stemmeafgivningen sker i et eller flere af vedkommende bygderåd anviste lokaler, i hvilket der skal være indrettet det fornødne antal stemmerum. Stemmerum skal være et ved opstilling eller ophængning dannet rum af en sådan beskaffenhed, at en mand kan stå oprejst deri uden at kunne ses af nogen uden for rummet værende person. Stemmerummet skal være tilstrækkeligt lyst til at skrift tydeligt kan læses derinde; det skal være forsynet med almindelig sort blyant og en fast plade til underlag ved skrivning. Stk. 3. Bygderådet fremskaffer en eller flere stemmekasser, som skal være aflåsede, medens afstemningen finder sted, og ellers således indrettet, at ingen stemmeseddel kan udtages af den, uden at kassen åbnes. Stk. 4. I stemmelokalerne skal der findes opslag indeholdende navnene på samtlige anmeldte kandidatlister. Ligeledes skal der findes opslået en trykt vejledning for vælgerne, indeholdende de væsentligste af de i nærværende lov indeholdende bestemmelser af betydning for selve valget. 21. Afstemningen foregår på de valgsteder, som er opført i vedlagte fortegnelse til denne lov. Landsstyret kan ved bekendtgørelse foretage forandringer i valgstederne. IX. Afstemningen. 22. Afstemningen begynder kl. 10.00 om formiddagen og fortsætter til kl. 14.00. Derefter begynder den igen kl. 16.00 og fortsætter frem til kl. 20.00 eller så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at afgive stemme. 23. Ved afstemningens begyndelse oplæser formanden i valgstyret kandidaternes navne i den på

stemmeseddelen trykte rækkefølge. Forinden de første stemmesedler nedlægges i kasserne, åbner formanden disse og viser de tilstedeværende, at de er tomme, hvorpå han aflåser den. Stk. 2. De tilstedeværende under afstemningen er pligtige at rette sig efter formandens nærmere bestemmelse, således at afstemningen kan ske under ordnede forhold. 24. Vælgerne fremtræder eftersom de vil, og som der bliver lejlighed til at stemme. Efter at valgstyret (valgstyrer eller en medhjælper) har forvisset sig om vælgerens identitet, og at han står opført på valglisten, afkrydser ham på valglisten, samtidig med en anden tilforordnet opfører hans navn og valgnummer på en særlig liste i samme rækkefølge, som vælgerne betjenes. Derefter udleveres stemmesedlen. Stk. 2. I kommuner, hvor der udsendes valgkort til vælgerne, drages der omsorg for, at vælgeren samtidig med at han bliver afkrydset på valglisten, afleverer det af ham tilsendte valgkort inden stemmesedlen udleveres til ham, og i så fald er den i stk. 1 nævnte særlige liste ikke nødvendig. Såfremt vælgeren ikke medbringer valgkortet, udfærdiges et nyt valgkort, som henlægges sammen med de iøvrigt modtagne eller der føres en særlig liste over disse tilfælde. Stk. 3. Efter at have modtaget stemmesedlen skal vælgeren straks begive sig ind i stemmerummet, hvor ingen anden må være til stede (jfr. dog 26). Her foretages afstemningen ved at vælgeren sætter et kryds for den kandidatliste, han ønsker at afgive sin stemme eller for en af kandidaterne på samme liste. Stk. 4. Når stemmesedlen er afkrydset, sammenfolder vælgeren denne, således at det ikke af andre kan ses, hvorledes han har stemt, hvorefter han straks nedlægger den i stemmekassen under påsyn af et medlem af styret eller en af dets medhjælpere. 25. Vælgere, der ønsker at deltage i valget, må møde personligt. Søfolk, syge og andre, der ikke kan indfinde sig på afstemningsstedet selve valgdagen kan dog afgive stemme ved indsendelse af brevstemme, jfr. 35-43. 26. I nedenfornævnte tilfælde kan valgstyret foretage de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde for stemmeafgivning: a) Når en fremmødt vælger fremfører, at han ikke er i stand til på egen hånd at foretage afstemningen på den foreskrevne måde, kan han få bistand hertil af to af valgstyret hertil særligt udpegede personer. Disse har tavshedspligt. b) Når en vælger, på grund af manglende førlighed eller lignende årsag ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet, kan han afgive sin stemme umiddelbart uden for lokalet, og skal i et sådant tilfælde 2 af valgstyrets medlemmer eller dertil særlig tilforordnede være tilstede og yde den pågældende vælger den fornødne bistand ved stemmeafgivningen. 27. Hvis en stemmeseddel efter udlevering til vælgeren, men inden nedlægning i stemmekassen findes ubrugelig eller af uagtsomhed bliver ubrugeliggjort, kan den pågældende vælger, mod at tilbagelevere stemmesedlen, få den ombyttet og afgive stemme på ny. Den ubrugelige seddel erklæres ugyldig. Stk. 2. Så snart standsning indtræder i stemmeafgivningen efter det klokkeslet, der er fastsat for valgets afslutning jfr. 22, skal valget erklæres for afsluttet, dog således, at valgstyrets medlemmer og deres medhjælpere umiddelbart derefter har ret til at afgive deres stemme og aflevere deres stemmesedler. X Stemmeoptællingen 28. Stemmeoptællingen foretages umiddelbart efter at stemmeafgivningen er ophørt. Stemmeoptællingen foregår offentligt. Stk. 2. Forinden stemmeoptællingen påbegyndes, udtages stemmesedlerne af stemmekasserne, hvorefter de blandes og fordeles mellem det fornødne antal optællingshold af valgstyrere og tilforordnede vælgere, der ordner dem således, at stemmesedler afgivet for samme partiliste samles i bunker for sig, og derefter optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hvert af de på stemmesedlerne opførte lister. En stemmeseddel er afgivet for den kandidatliste, inden for hvis

felt vælgeren har sat kryds. Hvor der er tvivl om en stemmeseddels gyldighed eller om, på hvilken liste der er stemt, medregnes stemmesedlen ikke i optællingen, men lægges foreløbig til side. Formanden for valgstyret deltager ikke personlig i denne del af optællingen, men påser, at den foregår under betryggende former. Stk. 3. Når de enkelte optællingshold har tilendebragt optællingen af de stemmesedler, der er fordelt til holdet, afgives optællingsresultatet tillige med de som tvivlsomme henlagte stemmesedler til formanden for valgstyret. Stk. 4. Valgstyret afgør derpå, om de tvivlsomme stemmesedler skal anses for gyldige eller ej. En stemmeseddel er ugyldig a) når det ikke med sikkerhed fremgår hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme. b) når beskaffenheden af stemmesedlen er anderledes end de sedler, der er udleveret til afstemningen, c) når der på stemmesedlen er skrevet andet end et kryds eller om stemmesedlen forsætligt er givet et sådant særpræg, at man kan se, hvem den stemmende er. Såfremt en stemmeseddel kasseres, anføres grunden hertil i valgbogen. 29. Valgstyret opgør derefter resultatet af afstemningen ved sammenlægning af de enkelte optællingsholds resultater og ved til disse at lægge de af valgstyret godkendte tvivlsomme stemmesedler. Stk. 2. Udfaldet af stemmeoptællingen tilføres valgbogen og kundgøres for de tilstedeværende, hvorpå meddelelse snarest muligt (pr. telefon eller som telegram) gives landsstyret. Stk. 3. Valgstyrets formand sender snarest muligt til lagtingsvalgnævnet i vedkommende valgkreds i forseglet pakke alle valglister, stemmesedler samt en udskrift av valgbogen. XI. Opgørelse af valget 30. Den endelige opgørelse af valget i kredsen foretages af lagtingsvalgnævnet senest ugedagen efter valgdagen på det sted, hvor valgnævnets formand er bosat. Stk. 2. Valgnævnet foretager en fornyet optælling og bedømmelse af de i de enkelte valgdistrikter afgivne stemmesedler efter reglerne i 28. Stk. 3. Valgnævnet foretager derefter for hvert valgdistrikt en opgørelse af, hvor mange af de afgivne stemmer, der skal henføres til hver enkelt kanidat; opgørelsen foretages særskilt for hvert parti efter følgende regler: a) Personlige stemmer: Har vælgeren sat kryds udfor navnet på en kandidat, og ellers ikke foretaget afmærkning på stemmesedlen, anses stemmesedlen som afgivet for denne kandidat. b) Partistemmer: Har vælgeren sat kryds udfor partibetegnelsen eller udfor navnene på flere kandidater eller anbragt kryds over hele partifeltet eller iøvrigt foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, regnes stemmen som partistemme. Stk. 4. Valgbestyrelsen kan ikke forkaste stemmer, fordi disse falder på personer, om hvis valgbarhed der kan rejses tvivl, men sådanne spørgsmål bliver i fornødent fald at afgøre af lagtinget. Nævnet foretager derefter den endelige opgørelse af afstemningens resultat i valgkredsen. Resultatet indføres i valgbogen og kundgøres for de tilstedeværende. 31. Opgørelsen af valget foretages således, at man først finder ud af hvor mange kredsmandater, der efter den stedfundne afstemning tilkommer hver kandidatliste. Det samlede antal stemmer, der er tilfaldet hvert parti divideres med 1, 2, 3, o.s.v., indtil der for hvert stemmetal er foretaget et antal divisioner så stort som det antal mandater, der i det højeste kan ventes at tilfalde vedkommende kandidatliste. Den største af de således fremkomne kvotienter giver den kandidatliste den er tilfaldet, ret til det første mandat, den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og således fremdeles, indtil det antal mandater, der tilkommer kredsen, er fordelt mellem kandidatlisterne. Er to eller flere

kvotienter lige store, foretages lodtrækning ved valgnævnets formands foranstaltning, under de tilstedeværendes påsyn. Stk. 2. Af hver enkelt liste udtages de valgte medlemmer efter deres antal af personlige stemmer. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. Stk. 3. Valgnævnet tilstiller alle de således valgte et valgbrev. Stk. 4. Senest 2 dage efter valgnævnets opgørelse af mandaternes fordeling, skal formanden for valgnævnet tilstille landsstyret en fuldstændig, af ham bekræftet udskrift af, hvad der er tilført valgbogen om det stedfundne valg. Stk. 5. Afstemningsmaterialet opbevares af valgnævnets formand i 1 år efter valgdagen. Derefter skal det tilintetgøres. 32. Når landsstyret har modtaget de i 31 omhandlede udskrifter, lader det på følgende måde opgøre, om et eller flere af de 5 tillægsmandater skal besættes og i bekræftende fald hvorledes. Stk. 2. Kun de partier, som er kundgjort i overensstemmelse med reglerne i 16 kan få noget tillægsmandat, og opgørelsen foretages alene på grundlag af de stemmer, der er afgivet på kandidatlister, der slutter sig til disse partier, eller er godkendt som partiets kandidatlister, jfr. 18, stk. 2. Stk. 3. Det opgøres, hvor mange stemmer der i alt på Færøerne er faldet på hvert af de partier, der ifølge foranstående kan opnå tillægsmandater. Disse partiers samlede stemmetal deles med antallet af deres kredsmandater. Med det herved fremkomne tal deles partiernes stemmetal, og ved denne beregningsmåde udfindes det, hvor mange af de nævnte kredsmandater hvert parti i forhold til stemmetal er berettiget til. Hvis de ved delingen fremkomne kvotienter, når brøkerne bortkastes, tilsammen ikke giver det nævnte antal mandater, forhøjes de største brøker, indtil dette tal er nået (den største brøks metode). Stk. 4. Dersom samtlige partier ved kredsvalgene har opnået det således udfundne antal mandater, som de i forhold til stemmetal er berettigede til, bliver intet af tillægsmandaterne at besætte. Partier, der ikke opnår det i stk. 3 nævnte gennemsnit, som er partiernes samlede stemmetal, divideret med antallet af kredsmandater, får ikke noget tillægsmandat. Iøvrigt bestemmes det på følgende måde, hvor mange tillægsmandater der vil være at besætte. Stk. 5. Ved deling af hvert af partiernes samlede stemmetal med det partiet tilfaldne antal kredsmandater udregnes det, hvilket af partierne, der har færrest antal stemmer gennemsnitlig pr. mandat. Dette parti får ikke noget tillægsmandat. Med dette partis gennemsnitlige stemmetal pr. mandat deles de andre partiers samlede stemmetal (som kan få tillægsmandater), og således udfindes det, hvor stort et antal mandater der herefter burde tilfalde disse andre partier, idet brøker, der er over 1/2, forhøjes til een. Ved fra det samlede antal mandater, der således burde tilfalde disse partier, at trække det antal kredsmandater, de har opnået, udregnes det, hvor mange tillægsmandater der vil være at besætte, dog at disse højst kan udgøre 5. Stk. 6. Disse tillægsmandater fordeles derefter til de berettigede partier på følgende måde: De nævnte partiers samlede stemmetal deles med summen af disse partiers kredsmandater og tillægsmandaterne. Med det derved fremkomne tal deles partiernes stemmetal, og således bestemmes med benyttelse af den største brøks metode antallet af de mandater, som hvert af disse partier har krav på. Ved fra dette antal at fradrage de kredsmandater, som er tilfaldet hvert parti, udfindes den endelige fordeling af tillægsmandaterne på partierne. 33. Det antal tillægsmandater, som hvert parti har fået, fordeles på valgkredserne i forhold til antallet af partiets urepræsenterede stemmer i disse kredse ved benyttelse af den største brøks metode (jfr. 32). Antallet af et partis urepræsenterede stemmer i en kreds findes ved at multiplicere partiets gennemsnitlige stemmetal pr. mandat (kreds- og tillægsmandat) med antallet af de partier i kredsen tilfaldne kredsmandater og trække det udkomne tal fra det hele antal stemmer, partiet har opnået i kredsen. Stk. 2. Dersom der i en kreds, der herefter er berettiget til et tillægsmandat, ikke findes nogen ikke

valgt kandidat på vedkommende partis liste, overføres partiets mandat til den valgkreds, som ifølge reglerne i stk. 1 har nærmest krav derpå. Stk. 3. Tillægsmandaterne tilfalder kandidaterne på de pågældende lister efter antallet af opnåede stemmer. Er der stemmelighed, foretages der lodtrækning ved landsstyrets foranstaltning. Stk. 4. Efter at landsstyret har ladet fordelingen af tillægsmandaterne foretage, tilstiller det de pågældende et valgbrev. 34. Når et lagtingsmedlem ophører med at være medlem af tinget og iøvrigt efter de i lagtingets forretningsorden fastsatte bestemmelser ikke kan give møde, indtræder som stedfortræder den ikke valgte kandidat i samme valgkreds, der fik flest personlige stemmer på vedkommende partis liste. Findes ingen sådan kandidat, overføres det ledige mandat til den valgkreds, som ifølge reglerne i 33 har nærmest krav derpå, og tilfalder den ikke valgte kandidat, der fik flest stemmer på partiets liste i denne kreds. Er der stemmelighed foretages lodtrækning. XII Stemmeafgivning ved indsendelse af stemmeseddel 35. Vælgere, der ikke eller kun med uforholdsmæssig vanskelighed vil kunne indfinde sig på afstemningsstedet inden for de for afstemningen fastsatte tidsfrister, kan afgive stemme ved indsendelse af stemmeseddel efter de i 36-43 indeholdte regler. 36. Vælgere, der opholder sig på Færøerne, kan afgive stemme på et folkeregister, herunder også folkeregisteret i den kommune, hvor vælgeren er opført på valglisten. Søfolk kan også afgive stemme hos en mønstringsbestyrer. Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på sygehus eller anden helbredelses- eller plejeinstitution eller er under lægebehandling i hjemmet, kan afgive stemme på sygehuset eller institutionen, eller overfor vedkommende læge eller to af valgstyret dertil udpegede troværdige personer. Stk. 3. Vælgere, der er indsat i arresthus, kan afgive stemme hos politiet. Stk. 4. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan afgive stemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet eller hos en af landsstyret bemyndigt. Stk. 5. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan afgive stemme på et af de derværende steder for brevstemmeafgivning. Stk. 6. Søfolk kan endvidere afgive stemme på vedkommende skib. 37. For søfolk og andre, som ikke mener at kunne være tilstede valgdagen og andre vælgere, der opholder sig i udlandet, kan stemmeafgivningen tidligst ske 4 måneder før valgdagen. I andre tilfælde kan stemmeafgivningen tidligst ske 1 uge før valgdagen. Stk. 2. Stemmeafgivning ved indsendelse af stemmeseddel kan ske dagen før valgdagen, og stemmesedlen skal være kommet frem til valgstedet, før afstemningen begynder. 38.1) De til denne form for stemmeafgivning nødvendige stemmesedler med dertil hørende særskilte konvolutter samt blanketter til følgebreve og omslag, hvori følgebreve og konvolutten med stemmesedlen skal sendes til kommunen, tilvejebringes af landsstyret. Stk. 2. Stemmesedlerne skal være af hvidt papir, påtrykt ordene _stemmeseddel" på den ene side. Konvolutterne skal være uigennemsigtige og af en sådan størrelse, at de fuldstændig dækker stemmesedlen. Omslagene skal på forsiden være påtrykt angivelse af, at de indeholder en stemmeseddel til lagtingsvalg og på bagsiden være forsynet med en rubrik, hvor vælgeren angiver sit navn og bopæl i den kommune, hvori han er opført på valglisten. 39. Stemmeafgivningen er kun gyldig, når den sker ved benyttelse af de af landsstyret tilvejebragte stemmesedler, følgebreve og omslag. Stemmeafgivningen foregår ved, at vælgeren henvender sig til en af de nedenfor i stk. 2 omhandlede personer. Efter at have forevist fornøden legitimation, får han udleveret en stemmeseddel med tilhørende konvolut, følgebrev og omslag. På stemmesedlen anfører han straks efter modtagelsen og uden overværelse af andre enten navnet på en af de personer, der stiller sig til valg i valgkredsen, eventuelt med tilføjelse af partibetegnelse, eller navnet eller bogstavbetegnelsen på et af de lagtingspartier, der har kandidater i valgkredsen. Umiddelbart efter at vælgeren har stemt, indlægger han uden at give nogen adgang til at se, hvorledes han har stemt,

stemmesedlen i den dertil bestemte særlige konvolut og tilklæber denne. Stk. 2. Det i 38, stk. 1 omhandlede følgebrev udfyldes straks efter at stemmesedlen er indlagt i konvolutten. Følgebrevet skal indeholde: 1. En erklæring om, at vælgeren selv frivillig og uden overværelse af andre har udfyldt stemmesedlen, lagt den i konvolutten og tilklæbet denne. Vælgeren skal tillige afgive en erklæring på tro og love om, at han på valgdagen ikke eller kun med uforholdsmæssig vanskelighed vil kunne indfinde sig på afstemningsstedet inden for de for afstemningen fastsatte tidsfrister. Vælgerens underskrift på følgebrevet skal finde sted i overværelse af en konsulentembedsmand eller en af landsstyret dertil bemyndiget, såfremt vælgeren er udenlands, henholdsvis føreren af vedkommende skib eller dennes stedfortræder, når vælgeren er sømand og stemmen afgives ombord eller vedkommende mønstringsbestyrer, når stemmen afgives før afrejse eller vedkommende folkeregisterfører eller dennes stedfortræder og for såvidt angår patienter på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner, skal den pågældende vælgers underskrift være afgivet i overværelse af en læge og for andre syge personers vedkommende af en læge eller to af valgstyret dertil udpegede troværdige personer. Følgebrevet skal dateres og angive vælgerens navn, stilling og bopæl i den kommune, hvori han er opført på valglisten. 2. En attest udstedt af den, overfor hvem underskriften på følgebrevet har fundet sted, med bevidnelse af, at underskriften er ægte og skrevet på den tid og det sted, som vælgeren har angivet, samt med bevidnelse af, at stemmeafgivningen har fundet sted uden overværelse af andre. Attesten må være underskrevet af den pågældende egenhændigt og med angivelse af fulde navn, stilling og bopæl. Stk. 3. Det påhviler de i stk. 2 omhandlede personer at påse, udleverede stemmesedler m.v. straks anvendes og tilbageleveres i overensstemmelse med 38 og 39. Forsømmelse heraf straffes efter 45. 40. Når vælgeren har stemt, og følgebrevet er behørigt udfyldt og attesteret, indlægger han konvolutten med stemmesedlen og følgebrevet i det dertil bestemte omslag, som han tilklæber og frankerer. endvidere udfylder han den på omslagets bagside anbragte rubrik med tydelig angivelse af sit navn og sin bopæl i nævnte kommune. Omslaget afleveres endelig til den, overfor hvem stemmeafgivningen har fundet sted. Denne foranlediger herefter uden unødvendigt ophold omslaget indsendt til vedkommende kommune. Stemmeafgivningen må ske så betids, at bygderådet/byrådet kan drage omsorg for, at omslaget er fremme hos valgstyret i god tid, inden afstemningens påbegyndelse. 41. Bygderådet/byrådet samler de indsendte omslag og indfører afsenderens navn og bopæl samt tidspunktet for omslagets modtagelse i en bog, der er indrettet til dette formål. De indsendte omslag sendes uåbnede til valgstyret for det område, hvor vedkommende vælger efter den på omslaget angivne bopæl er stemmeberettiget. Omslagene skal være valgstyret i hænde inden afstemningens påbegyndelse. 42. Inden afstemningens påbegyndelse åbnes de modtagne omslag af valgstyret, der for hver enkelt af omslagene undersøger, om den person, fra hvem det hidrører, er opført på valglisten, og i bekræftende fald straks sætter et kryds ved vælgerens navn på valglisten samtidig med, at hans navn og valglistenummer opføres på stemmelisten, jfr. 24, 1. stk. Stk. 2. Viser det sig ved den nævnte undersøgelse, at den pågældende ikke er valgberettiget, eller oplyses det, at han inden valgdagen er afgået ved døden, lægges den uåbnede konvolut tilligemed følgebrevet på ny ind i omslaget, og dette kommer ikke videre i betragtning. Det samme gælder, når omslaget indeholder andet eller mere end ét følgebrev og én konvolut, eller det efter beskaffenheden af omslaget, følgebrevet eller konvolutten er grund til at antage, at de ikke hører til de ved landsstyrets foranstaltning tilvejebragte, eller at der ved deres udfyldning, attestation, underskrift eller indsendelse ikke er gået frem som foreskrevet. Stk. 3. De konvolutter, som herefter kommer i betragtning, opbevares, hver enkelt sammen med det

tilhørende følgebrev og omslag, indtil afstemningen er afsluttet. Konvolutterne nedlægges derefter i en stemmekasse og blandes mellem de øvrige stemmesedler og åbnes først, når det for optællingens skyld er nødvendigt. Stk. 4. Omslag, som modtages af valgstyret efter afstemningens påbegyndelse, henlægges uåbnede og kommer ikke videre i betragtning. Stk. 5. Ved den i henhold til 30 stedfindende opgørelse skal såvel omslag og følgebreve som konvolutter og stemmesedler være tilstede. 43. De omhandlede stemmesedler er ugyldige: 1) Når det ikke med sikkerhed kan afgøres, enten hvilken af kandidaterne eller hvilket af partierne vælgeren har villet give sin stemme, 2) når en konvolut indeholder andet eller mere end én stemmeseddel, 3) når der efter beskaffenheden af en stemmeseddel er grund til at antage, at den ikke hører til de ved landsttyrets foranstaltning tilvejebragte, eller at der ved dens udfyldning ikke er gået frem som i denne lov foreskrevet. XIII Almindelige bestemmelser 44.5) Klager over lagtingsvalg skal være kommet frem til lagtingskontoret inden kl. 10.00 tiende søgnedag efter valgdagen. Stk. 2. Lagtinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmålet om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. 45. Den, der forsømmer udførelsen af forretninger, som påhviler ham efter denne lov, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. 46. Ingen vælger, som har afgivet stemme skal være pligtig for retten i nogen sag at opgive, hvorledes han har stemt. 47. Intet medlem af valgnævnet eller nogen anden, som er tilstede i valglokalet, hvor stemmesedler udleveres, må give nogen vælger råd, anvisning eller opfordring med hensyn til, hvem han skal stemme på. Ejheller må nogen af dem nogensinde give nogen anden underretning om, hvad han på stemmestedet måtte have erfaret med hensyn til, hvilken kandidat eller kandidatliste en vælger har givet sin stemme. Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 straffes med bøde eller hæfte. 48. Det er forbudt gennem partibureauer eller på anden måde at føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme. Overtrædelse heraf straffes med bøder. 49. Omkostninger ved lagtingsvalg og ved førsel af valglister, udredes af kommunen. Stk. 2. Landskassen yder medlemmer af valgnævn og valgstyrer og tilforordnede vederlag efter nærmere af landsstyret fastsatte bestemmelser. 50. Denne lov træder i kraft straks. Fra samme tidspunkt ophæves lov nr. 124 af 28. marts 1924 om Færøernes Lagting med senere ændringer. 1) Broytt við kunngerð nr. 6 frá 18. januar 1979. 2) Broytt við kunngerð nr. 96 frá 17. oktober 1980. 3) Broytt við kunngerð nr. 102 frá 01. november 1984. 4) Broytt við kunngerð nr. 57 frá 15. mai 1990. 5) Broytt við kunngerð nr. 49 frá 25. mars 1993.,,Denne lov træder i kraft olaidag 1995." 6) Broytt við kunngerð nr. 64 frá 21. mai 1997. Henda kunngerð er soljóðandi:,,við heimild í 21 í løgtinglóg nr. 49 frá 20. juli 1978 um val til Føroya Løgting við seinni broytingum verður fyrisett: 1. Selatrað er valstað fyri bygdirnar Selatrað og Morskranes. Sumba er valstað fyri bygdirnar Sumba og Víkarbyrgi. 2. Henda kunngerð fær gildi dagin eftir, at hon er kunngjørd."

7) Broytt við løgtingslóg nr. 142 frá 23. september 1997. Skjal Yvirlit yvir valstøð. Valdømi Bygdir hoyrandi til hvørt valstaðið Valstað Norðoya Árnafjørður Árnafjørður Haraldsund Haraldsund Hattarvík Hattarvík Húsar Húsar Kirkja Kirkja Klaksvík, Norðoyri, Ánirnar, Strond Klaksvík Kunoy Kunoy Mikladalur og Trøllanes Mikladalur 5 ) Norðdepli, Depli, Norðtoftir, Hvannasund, Fossanes 4 ) Múli Svínoy Svínoy Syðradalur Syðradalur Viðareiði Viðareiði Eysturoyar Eiði, Svínáir, Ljósá Eiði Elduvík Elduvík Fuglafjørður Fuglafjørður Funningur Funningur Funningsfjørður Funningsfjørður Gjógv Gjógv Glyvrar, Saltangará, Runavík Glyvrar Norðagøta, Syðrugøta, Gøtugjógv, Gøtueiði Gøta Hellurnar Hellurnar Lamba Lamba Lorvík Lorvík Morskranes Morskranes Oyndarfjørður Oyndarfjørður Oyri, Oyrarbakki, Norðskáli Oyrarbakki Rituvík Rituvík Selatrað 6 ) Selatrað Skálabotnur Skálabotnur Skáli Skáli Strendur, Kolbeinagjógv Strendur Søldarfjørður, Skipanes Søldarfjørður Toftir, Nes, Saltnes Toftir Æðuvík Æðuvík Norðstreymoyar Haldórsvík, Langasandur Haldórsvík Hósvík Hósvík Hvalvík, Streymnes Hvalvík Kollafjørður Kollafjørður Kvívík, Stykkið, Leynar, Skæling Kvívík Saksun Saksun

Tjørnuvík Tjørnuvík Vestmanna, Válur, Nes Vestmanna Vága Bøur Bøur Gásadalur Gásadalur Miðvágur, Vatnsoyrar Miðvágur Mikines Mikines Sandavágur Sandavágur Sørvágur Sørvágur Suðurstreymoyar Argir 1 ) Argir 1 ) Hestur og Koltur 2 ) Hestur Kaldbak, Kaldbaksbotnur Kaldbak Nólsoy Nólsoy Norðadalur, Syðradalur Norðadalur Tórshavn, Hoyvík, Sund og Mjørkadalur 1 ) Tórshavn Velbastaður, Kirkjubø Velbastaður Sandoyar Dalur Dalur Húsavík og Skarvanes 7 ) Húsavík Sandur Sandur Skálavík Skálavík Skopun Skopun Skúvoy og Stóra Dímun 3 ) Skúvoy Suðuroyar Fámjin Fámjin Hov Hov Hvalba Hvalba Lopra, Akrar Lopra Porkeri Porkeri Sandvík Sandvík Sumba 6 ) Sumba Tvøroyri, Froðba, Trongisvágur, Øravík Tvøroyri Vágur Vágur