Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af

DDA-24772 --------- Datamateriale ------------- Social ulighed i Danmark (ISSP 2009) ------ ------- - ------- ----------- Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Sanne Lund Clement PUBLIKATIONSBETINGELSER ----------------------- Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, 2011-01-10 Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale skal såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses.

"Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/ artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra Social ulighed i Danmark (ISSP 2009), som oprindeligt blev indsamlet af SFI-Survey for Sanne Lund Clement. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-24772). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer skal i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference ----------------------------------- FORORD ------ Datamateriale DDA-24772: Social ulighed i Danmark (ISSP 2009). Primærundersøger: Sanne Lund Clement. DDA-24772, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Mads Thilsing-Hansen). Odense, Dansk Data Arkiv 2011. 1 datafil (1518 respondenter, 154 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (146 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af SFI-survey for Sanne Lund Clement, og som sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter blev afleveret til DDA i juni 2010 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af

denne publikation er gennemført af Birgitte Grønlund Jensen og Mads Thilsing-Hansen DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-24772: Social ulighed i Danmark (ISSP 2009). Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem samfundsvidenskabelige databanker. Der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed trykt i et mindre oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV Januar 2011 LÆSEVEJLEDNING -------------- Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger, som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen ------------------

Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle de personer og/eller institutioner, som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes foruden en kort beskrivelse af emnet en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger, som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen ------------ Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning), som datamaterialet har været underkastet i DDA, med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet, som kan være af interesse for brugere. Kodebogen --------- Herefter følger kodebogen, som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af, hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret som muligt med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle

kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er, at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC, som ud fra datamaterialet i OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS. Variabeldokumentationen ----------------------- Herunder bringes et eksempel på, hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V295 98. Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? 45 62 2055 1. Ja 28 38 1265 2. Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) 1. 24 9. Uoplyst 27. 1217 10. Irrelevant ----------------------------------------------------------- 101 100 4561 svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference, så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således, at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver, at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable.

Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter, der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar, fx. en interviewerinstruktion. Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst, der står i spørgeskemaet, og for åbne spørgsmåls vedkommende de klassifikationer, der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau. Dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår) samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder, at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel, hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal, hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total, der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive, at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen, som viser "antal", angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive, at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse ---------------- Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi

DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE -------------------------- Titel: Social ulighed i Danmark (ISSP 2009) Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D). Undersøgelsens placering i klynge(r): generel sociologi. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: Arbejde; Arbejdssituation; Avislæsning; Beskatning; Holdning til indvandring; Indkomstforskel; Job; Konflikt; Løn; Samfund; Skat; Social gruppe; Social lighed; Social placering; Social ulighed; Tryghed; tv-vaner. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-24772: Social ulighed i Danmark (ISSP 2009). Primærundersøger: Sanne Lund Clement. DDA-24772, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Mads Thilsing-Hansen). Odense, Dansk Data Arkiv 2011. 1 datafil (1518 respondenter, 154 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (146 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Dansk Data Arkiv. Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Arkivets ID-nummer: 1003. Studiebeskrivelsesnummer: 24772. Studienummer (datasæt): 24772. Donor (afleverende instans): Morten Højmose Andersen. Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Aalborg Universitet, 9220 AALBORG Ø. Afleveringstidspunkt: 2010-06-30. Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): Sanne Lund Clement. Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Aalborg Universitet, 9220 AALBORG Ø. Dataindsamler: SFI-SURVEY. Herluf Trolles Gade 11, 1052 KØBENHAVN K. Yderligere oplysninger: US. 5969-0. ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Undersøgelsen ''Social ulighed

i Danmark (ISSP 2009) er den danske del af et tværsnitsstudie, som er gennemført i en række lande. ISSP (International Social Survey Programme) er et internationalt samarbejde, som i 2009 havde 46 deltagende lande. Denne undersøgelse drejer sig om forskellige aspekter af danskernes holdning til social ulighed i Danmark, herunder holdning til årsager hertil samt ansvar og retfærdighed. Desuden indeholder undersøgelsen oplevelse af konflikt mellem samfundsgrupper samt billede af samfundets lagdeling herunder placering af respondenten og andre samfundsgrupper. Følgende baggrundsvariable er medtaget i undersøgelsen: Alder, køn, civilstand, antal personer i husstanden, skoleuddannelse, fuldtids-uddannelse, respondentens indkomst, husstandsindkomst, hovedbeskæftigelse, fagforeningsmedlemsskab, ægtefælles/samlevers beskæftigelse, medlem af folkekirken, kirkegang, stemmeafgivelse ved sidste folketingsvalg Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Antal observationsenheder (respondenter): 2700 enheder i oprindelig stikprøve; 1182 enheder faldet fra; antal respondenter (uvægtet): 1518. Datasættets størrelse: 1518 respondenter; 154 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 82 spørgeskemaspørgsmål/tests; 100% heraf medtaget i datasættet. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: 2009-09-14. Slut på periode: 2009-11-13. Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie). Spm. 18 - spm. 34 (V59-V78) er en række spørgsmål tilføjet af Christian Albrekt Larsen. Spørgsmålene er et tillæg fra en anden undersøgelse og er ikke en del af den internationalt komparative og oprindelige del af ISSP-modulet. Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser. Danske statsborgere på 18 år og derover. Udvælgelsesprocedurer: Simpel tilfældig udvælgelse. Undersøgelsens geografiske univers: national. DK. Tidsrum for dataindsamling: Start: 2009-09-14. Slut: 2009-11-13. Dataindsamlingsmetode: postal undersøgelse (selvadministreret). Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Dataindsamlingspersonale: instituttets faste personale. BETINGELSER VED REANALYSE

Nuværende datarepræsentation: enkel hulning (karakter-repræsentation). Anvendelige analyse-pakker: OSIRIS; SPSS. SAS. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk. Skemaer: Dansk. Kodebog: Dansk. Adgangsbetingelser: enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Adgangstilladelse indhentes hos: Sanne Lund Clement. Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Aalborg Universitet, 9220 AALBORG Ø. REFERENCER TIL RELEVANTE PUBLIKATIONER/RESULTATER/STUDIER Referencer til beslægtede studier: DDA-15216: Arbejdsliv i Danmark (ISSP 1997) DDA-15217: Danskernes holdning til religion (ISSP 1998) DDA-15218: Social ulighed i Danmark (ISSP 1999) DDA-15219: Danskernes holdning til miljø (ISSP 2000) DDA-15220: Sociale forhold og personlige netværk i Danmark (ISSP 2001). DDA-15221: Familieliv i Danmark (ISSP 2002) DDA-18465: Arbejdsliv i Danmark (ISSP 2005) DDA-19221: Danskerne og det offentlige (ISSP 2006) DDA-19222: Danskerne og fritidslivet (ISSP 2007) DDA-23761: Danskernes holdning til religion (ISSP 2008). MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, eksakt; køn; civilstand. Bopæl: lokalsamfundets størrelse. Husstandens karakteristika: børn tilstede; husstandens totale størrelse (antal personer). Beskæftigelse: respondent: stillingsbetegnelse (eller: kode); respondent: økonomisk sektor; ægtefælle: stillingsbetegnelse; ægtefælle: økonomisk sektor; fader: stillingsbetegnelse (eller: kode); fader: økonomisk sektor. Indkomst: respondent: bruttoindkomst; hele husstanden: bruttoindkomst. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen. Samt uddannelse udover skoleuddannelsen. Sociale klasse: respondenten: egen bedømmelse. Politik: stemme ved sidste valg. Religion: respondenten: religiøst tilhørsforhold, generelt; respondenten: hyppighed af kirkegang. Medlemsskab af foreninger: fagforeninger (nuværende, tidligere, varighed).

INDLEDNING ---------- Undersøgelsen drejer sig om forskellige aspekter af danskernes holdning til social ulighed i Danmark, herunder holdning til årsager hertil samt ansvar og retfærdighed. Desuden indeholder undersøgelsen oplevelse af konflikt mellem samfundsgrupper samt billede af samfundets lagdeling herunder placering af respondenten og andre samfundsgrupper. DDA modtog datamaterialet sammen med relevant dokumentationsmateriale i juni 2010 med henblik på arkivering, oparbejdning og eventuel videreudlevering for sekundær analyse. Datamaterialet forelå i form af en SPSS fil, og oparbejdningen i DDA har omfattet konvertering til OSIRIS-datasæt, således at retningslinierne for DDA's arkiveringsstandarder er fulgt, samt udarbejdelsen af nærværende datadokumentationspublikation. Manglende data -------------- I det oprindelige såvel som det oparbejdede datamateriale opereres der med to former for manglende data (MD): Koderne 10, 100,... er anvendt for "irrelevant" (et afgivet svar i et tidligere spørgsmål (filter) har medført, at det forhåndenværende spørgsmål ikke skulle besvares; i kodebogen vil der i beskrivelsen af variable, der er genereret på basis af sådanne filtrerede spørgsmål, være en henvisning til filtervariablen på formen FILTER: Vnnn). Koderne 9, 99,... er anvendt for "uoplyst" (spørgsmålet burde være besvaret, men er ikke blevet det). Referencer ---------- KODEBOG ------- I kodebogens beskrivelser af variable, der er genereret på basis af de ved undersøgelsen anvendte spørgeskemaer, vil spørgsmålsteksten være indledt med en reference til spørgsmålsnummeret.

V0001 DDA STUDIENUMMER start 1, bredde 5 DDA's undersøgelsesnummer Variablen har værdien 24772 for alle respondenter. V0002 DDA LØBENUMMER start 6, bredde 4 DDA's løbenummer Variablen indeholder en fortløbende nummerering (fra 0001 til 1518) af respondenter. V0003 SFI UNDERSØGELSESNUMMER start 10, bredde 4 SFIs undersøgelsesnummer US.5969-0 V0004 BUNDTNUMMER start 14, bredde 3 Bundtnummer Variablen er kodet i intervallet 1-581. V0005 BUNDTID start 17, bredde 3, manglende data: = 999 Bundtid Variablen er kodet i intervallet 1-305. 999 = Uoplyst (18) V0006 SKEMATYPE start 20, bredde 1

Skematype Skematype 0. V0007 RESPONDENTNUMMER start 21, bredde 5 Respondentnummer Variablen er kodet i intervallet 50039-95497. V0008 INTERVIEWERNUMMER start 26, bredde 5 Interviewernummer Variablen er kodet i intervallet 0-52765. Social ulighed i Danmark ------------------------ V0009 VIGTIGT: VELHAVENDE FAM. start 31, manglende data: = 9 Spm. 1: Først nogle spørgsmål om, hvad der har betydning for den enkeltes mulighed for at komme frem her i livet. (Sæt ét kryds i hver række) 1. Hvor vigtigt er det at komme fra en velhavende familie? 1 1 18 1. Helt afgørende 7 7 109 2. Meget vigtigt 30 31 461 3. Ret vigtigt 45 45 686 4. Ikke særlig vigtigt 13 13 203 5. Overhovedet ikke vigtigt 2 2 33 8. Ved ikke 1. 8 9. Uoplyst ------------------------------------------- 99 99 1518 svarprocent: 99

V0010 VIGTIGT: VELUDD FORÆLDRE start 32, manglende data: = 9 Spm. 1: Først nogle spørgsmål om, hvad der har betydning for den enkeltes mulighed for at komme frem her i livet. (Sæt ét kryds i hver række) 2. Hvor vigtigt er det at have veluddannede forældre? 2 2 28 1. Helt afgørende 16 16 245 2. Meget vigtigt 45 45 679 3. Ret vigtigt 30 30 453 4. Ikke særlig vigtigt 6 6 85 5. Overhovedet ikke vigtigt 1 1 20 8. Ved ikke 1. 8 9. Uoplyst ------------------------------------------- 101 100 1518 svarprocent: 99 V0011 VIGTIGT: GOD UDDANNELSE start 33, manglende data: = 9 Spm. 1: Først nogle spørgsmål om, hvad der har betydning for den enkeltes mulighed for at komme frem her i livet. (Sæt ét kryds i hver række) 3. Hvor vigtigt er det selv at have en god uddannelse? 12 12 178 1. Helt afgørende 46 47 704 2. Meget vigtigt 35 36 538 3. Ret vigtigt 4 5 68 4. Ikke særlig vigtigt 1 1 11 5. Overhovedet ikke vigtigt 1 1 11 8. Ved ikke 1. 8 9. Uoplyst ------------------------------------------- 100 102 1518 svarprocent: 99 V0012 VIGTIGT: AMBITIONER start 34, manglende data: = 9 Spm. 1: Først nogle spørgsmål om, hvad der har betydning for den enkeltes mulighed for at komme frem her i livet. (Sæt ét kryds i hver række) 4. Hvor vigtigt er det at have ambitioner?

22 22 335 1. Helt afgørende 42 42 633 2. Meget vigtigt 31 31 463 3. Ret vigtigt 4 4 54 4. Ikke særlig vigtigt 1 1 9 5. Overhovedet ikke vigtigt 1 1 16 8. Ved ikke 1. 8 9. Uoplyst ------------------------------------------- 102 101 1518 svarprocent: 99 V0013 VIGTIGT: ARBEJDE HÅRDT start 35, manglende data: = 9 Spm. 1: Først nogle spørgsmål om, hvad der har betydning for den enkeltes mulighed for at komme frem her i livet. (Sæt ét kryds i hver række) 5. Hvor vigtigt er det at arbejde hårdt? 12 12 181 1. Helt afgørende 31 31 474 2. Meget vigtigt 41 41 626 3. Ret vigtigt 12 12 184 4. Ikke særlig vigtigt 2 2 25 5. Overhovedet ikke vigtigt 1 1 19 8. Ved ikke 1. 9 9. Uoplyst ------------------------------------------- 100 99 1518 svarprocent: 99 V0014 VIGTIGT: RIGT. FORBIND. start 36, manglende data: = 9 Spm. 1: Først nogle spørgsmål om, hvad der har betydning for den enkeltes mulighed for at komme frem her i livet. (Sæt ét kryds i hver række) 6. Hvor vigtigt er det at have de rigtige forbindelser? 8 8 115 1. Helt afgørende 26 26 397 2. Meget vigtigt 42 43 644 3. Ret vigtigt 19 20 293 4. Ikke særlig vigtigt 2 2 34 5. Overhovedet ikke vigtigt 1 1 18 8. Ved ikke 1. 17 9. Uoplyst -------------------------------------------

99 100 1518 svarprocent: 99 V0015 VIGTIGT: POL. FORBIND. start 37, manglende data: = 9 Spm. 1: Først nogle spørgsmål om, hvad der har betydning for den enkeltes mulighed for at komme frem her i livet. (Sæt ét kryds i hver række) 7. Hvor vigtigt er det at have politiske forbindelser? 1 1 12 1. Helt afgørende 3 3 39 2. Meget vigtigt 12 12 188 3. Ret vigtigt 47 48 716 4. Ikke særlig vigtigt 27 27 404 5. Overhovedet ikke vigtigt 10 10 148 8. Ved ikke 1. 11 9. Uoplyst ------------------------------------------- 101 101 1518 svarprocent: 99 V0016 VIGTIGT: ANV. BESTIK. start 38, manglende data: = 9 Spm. 1: Først nogle spørgsmål om, hvad der har betydning for den enkeltes mulighed for at komme frem her i livet. (Sæt ét kryds i hver række) 8. Hvor vigtigt er det at anvende bestikkelse? 0 0 3 1. Helt afgørende 0 0 6 2. Meget vigtigt 3 3 42 3. Ret vigtigt 13 13 200 4. Ikke særlig vigtigt 73 74 1114 5. Overhovedet ikke vigtigt 10 10 145 8. Ved ikke 1. 8 9. Uoplyst ------------------------------------------- 100 100 1518 svarprocent: 99 V0017 VIGTIGT: PERS. HUDFARVE start 39, manglende data: = 9 Spm. 1: Først nogle spørgsmål om, hvad der har betydning for den enkeltes mulighed for at komme frem her i livet. (Sæt ét kryds i hver række)

9. Hvor vigtig er en persons hudfarve? 1 1 20 1. Helt afgørende 5 5 71 2. Meget vigtigt 19 19 284 3. Ret vigtigt 34 34 511 4. Ikke særlig vigtigt 37 37 565 5. Overhovedet ikke vigtigt 4 4 59 8. Ved ikke 1. 8 9. Uoplyst ------------------------------------------- 101 100 1518 svarprocent: 99 V0018 VIGTIGT: PERS. RELIGION start 40, manglende data: = 9 Spm. 1: Først nogle spørgsmål om, hvad der har betydning for den enkeltes mulighed for at komme frem her i livet. (Sæt ét kryds i hver række) 10. Hvor vigtig er en persons religion? 1 1 19 1. Helt afgørende 4 4 65 2. Meget vigtigt 14 14 215 3. Ret vigtigt 38 39 581 4. Ikke særlig vigtigt 36 37 554 5. Overhovedet ikke vigtigt 5 5 74 8. Ved ikke 1. 10 9. Uoplyst ------------------------------------------- 99 100 1518 svarprocent: 99 V0019 VIGTIGT: FØDT MAND/KVIN, start 41, manglende data: = 9 Spm. 1: Først nogle spørgsmål om, hvad der har betydning for den enkeltes mulighed for at komme frem her i livet. (Sæt ét kryds i hver række) 11. Hvor vigtigt er det at være født som mand eller kvinde? 2 2 27 1. Helt afgørende 4 4 60 2. Meget vigtigt 14 14 210 3. Ret vigtigt 36 36 543 4. Ikke særlig vigtigt

38 38 579 5. Overhovedet ikke vigtigt 6 6 87 8. Ved ikke 1. 12 9. Uoplyst ------------------------------------------- 101 100 1518 svarprocent: 99 V0020 KOMME TIL TOPS KORRUPT start 42, manglende data: = 9 Spm. 2: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? (Sæt ét kryds i hver række) 1. For at kunne komme helt til tops i det danske samfund må man være korrupt 2 2 25 1. Helt enig 7 7 101 2. Delvis enig 9 9 133 3. Hverken enig eller uenig 12 12 182 4. Delvis uenig 65 66 992 5. Helt uenig 5 5 76 8. Ved ikke 1. 9 9. Uoplyst ------------------------------------------- 101 101 1518 svarprocent: 99 V0021 STUD. FÅ UNI.UDDANNELSE start 43, manglende data: = 9 Spm. 2: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? (Sæt ét kryds i hver række) 2. I Danmark er det kun studenter fra de bedste gymnasier, som har gode muligheder for at få en universitetsuddannelse 2 2 31 1. Helt enig 9 9 132 2. Delvis enig 9 9 131 3. Hverken enig eller uenig 15 15 231 4. Delvis uenig 58 59 888 5. Helt uenig 6 6 96 8. Ved ikke 1. 9 9. Uoplyst ------------------------------------------- 100 100 1518 svarprocent: 99 V0022 RIGESTE RÅD UNI.UDDANN.

start 44, manglende data: = 9 Spm. 2: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? (Sæt ét kryds i hver række) 3. I Danmark er det kun de rigeste som har råd til at få en universitetsuddannelse 1 1 19 1. Helt enig 7 7 103 2. Delvis enig 8 8 116 3. Hverken enig eller uenig 18 18 276 4. Delvis uenig 63 63 958 5. Helt uenig 2 2 37 8. Ved ikke 1. 9 9. Uoplyst ------------------------------------------- 100 99 1518 svarprocent: 99 V0023 FOLK SAMME MULIGHED UNI. start 45, manglende data: = 9 Spm. 2: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? (Sæt ét kryds i hver række) 4. I Danmark har folk de samme muligheder for at komme på universitet, uanset køn, race eller social baggrund 43 44 660 1. Helt enig 24 24 360 2. Delvis enig 8 8 127 3. Hverken enig eller uenig 15 15 225 4. Delvis uenig 5 5 83 5. Helt uenig 4 4 60 8. Ved ikke 0. 3 9. Uoplyst ------------------------------------------- 99 100 1518 svarprocent: 100 V0024 RESP. TJENER VURDERING start 46, manglende data: = 9 Spm. 3: Vil du sige, at du selv tjener... (Hvis du ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget for tiden, bedes du tage udgangspunkt i dit sidste job).

7 7 108 1. meget mindre end jeg fortjener 36 37 548 2. mindre end jeg fortjener 49 50 740 3. det jeg fortjener 1 1 18 4. mere end jeg fortjener 0 0 2 5. meget mere end jeg fortjener 1 1 9 6. har aldrig haft et arbejde 4 4 62 8. Ved ikke 2. 31 9. Uoplyst ------------------------------------------------- 100 100 1518 svarprocent: 98 V0025 PRAKTIS. LÆGE TJENER start 47, bredde 8, tekstfelt Spm. 4: Nu vil vi gerne vide, hvad du tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror du, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide det helt nøjagtigt, men giv dit bedste bud. Der kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge Skriv hvor meget DU TROR de faktisk tjener pr. år før skat. 1. Cirka hvor meget tror du en praktiserende læge tjener? Kr.: Variablen er kodet i intervallet 30.000-80.000.000. 88888888 = Ved ikke (17) 99999999 = Uoplyst (130) V0026 BEST.FORMAND TJENER start 55, bredde 8, tekstfelt Spm. 4: Nu vil vi gerne vide, hvad du tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror du, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide det helt nøjagtigt, men giv dit bedste bud. Der kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge Skriv hvor meget DU TROR de faktisk tjener pr. år før skat. 2. En bestyrelsesformand for en stor dansk virksomhed? Kr.: Variablen er kodet i intervallet 1.200-60.000.000. 88888888 = Ved ikke (17) 99999999 = Uoplyst (143) V0027 BUTIKSASSISTENT TJENER start 63, bredde 8, tekstfelt

Spm. 4: Nu vil vi gerne vide, hvad du tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror du, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide det helt nøjagtigt, men giv dit bedste bud. Der kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge Skriv hvor meget DU TROR de faktisk tjener pr. år før skat. 3. En butiksassistent? Kr.: Variablen er kodet i intervallet 10.000-30.000.000. 88888888 = Ved ikke (11) 99999999 = Uoplyst (134) V0028 UFAGLÆRT ARBEJDER TJENER start 71, bredde 8, tekstfelt Spm. 4: Nu vil vi gerne vide, hvad du tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror du, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide det helt nøjagtigt, men giv dit bedste bud. Der kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge Skriv hvor meget DU TROR de faktisk tjener pr. år før skat. 4. En ufaglært fabriksarbejder? Kr.: Variablen er kodet i intervallet 15.000-35.000.000. 88888888 = Ved ikke (19) 99999999 = Uoplyst (132) V0029 MINISTER REGERING TJENER start 79, bredde 8, tekstfelt Spm. 4: Nu vil vi gerne vide, hvad du tror folk i de følgende jobs tjener. Hvor meget tror du, at de normalt tjener om året før skat. Mange vil naturligvis ikke kunne vide det helt nøjagtigt, men giv dit bedste bud. Der kan være svært, men det er meget vigtigt, så vær venlig at forsøge Skriv hvor meget DU TROR de faktisk tjener pr. år før skat. 5. En minister i regeringen? Kr.: Variablen er kodet i intervallet 10.000-90.000.000. 88888888 = Ved ikke (14) 99999999 = Uoplyst (140)

V0030 PRAK.LÆGE BURDE TJENE start 87, bredde 8, tekstfelt Spm. 5: Det næste spørgsmål handler om, hvad du synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter din mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de BURDE tjene pr. år før skat. 1. Hvor meget burde en praktiserende læge tjene? Kr. Variablen er kodet i intervallet 30.000-90.000.000 88888888 = Ved ikke (19) 99999999 = Uoplyst (175) V0031 BEST.FORMAND BURDE TJENE start 95, bredde 8, tekstfelt Spm. 5: Det næste spørgsmål handler om, hvad du synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter din mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de BURDE tjene pr. år før skat. 2. En bestyrelsesformand for en stor dansk virksomhed? Kr. Variablen er kodet i intervallet 10.000-80.000.000 88888888 = Ved ikke (19) 99999999 = Uoplyst (190) V0032 BUTIKSASSIST. BURDE TJ. start 103, bredde 8, tekstfelt Spm. 5: Det næste spørgsmål handler om, hvad du synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter din mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de BURDE tjene pr. år før skat. 3. En butiksassistent? Kr. Variablen er kodet i intervallet 15.000-30.000.000 88888888 = Ved ikke (12) 99999999 = Uoplyst (170) V0033 UFAGLÆRT ARB. BURDE TJ.

start 111, bredde 8, tekstfelt Spm. 5: Det næste spørgsmål handler om, hvad du synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter din mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de BURDE tjene pr. år før skat. 4. En ufaglært fabriksarbejder? Kr. Variablen er kodet i intervallet 18.000-50.000.000 88888888 = Ved ikke (13) 99999999 = Uoplyst (170) V0034 MINISTER REG. BURDE TJ. start 119, bredde 8, tekstfelt Spm. 5: Det næste spørgsmål handler om, hvad du synes disse personer burde tjene. Hvad burde de efter din mening tjene om året før skat - uanset hvad de faktisk tjener? Skriv hvor meget de BURDE tjene pr. år før skat. 5. En minister i regeringen? Kr. Variablen er kodet i intervallet 0-80.000.000 88888888 = Ved ikke (18) 99999999 = Uoplyst (179) V0035 INDKOMSTFORSKELLE I DK start 127, manglende data: = 9 Spm. 6: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? (Sæt ét kryds i hver række) 1. Indkomstforskellene i Danmark er for store 27 28 411 1. Helt enig 33 34 502 2. Delvis enig 15 15 221 3. Hverken enig eller uenig 14 14 208 4. Delvis uenig 8 8 122 5. Helt uenig 2 2 27 8. Ved ikke 2. 27 9. Uoplyst ------------------------------------------- 101 101 1518 svarprocent: 98

V0036 REG.ORGAVE MINDSK FORSK. start 128, manglende data: = 9 Spm. 6: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? (Sæt ét kryds i hver række) 2. Det er regeringens opgave at mindske indkomstforskellene mellem folk med høj indkomst og dem med lav indkomst 23 24 352 1. Helt enig 28 28 422 2. Delvis enig 13 13 200 3. Hverken enig eller uenig 15 16 232 4. Delvis uenig 15 16 233 5. Helt uenig 3 3 52 8. Ved ikke 2. 27 9. Uoplyst ------------------------------------------- 99 100 1518 svarprocent: 98 V0037 ANSTÆNDIG LEVEST ARB.LØS start 129, manglende data: = 9 Spm. 6: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? (Sæt ét kryds i hver række) 3. Regeringen bør sikre en anstændig levestandard for de arbejdsløse 53 53 798 1. Helt enig 30 30 448 2. Delvis enig 8 8 121 3. Hverken enig eller uenig 5 5 70 4. Delvis uenig 3 3 40 5. Helt uenig 1 1 20 8. Ved ikke 1. 21 9. Uoplyst ------------------------------------------- 101 100 1518 svarprocent: 99 V0038 FÆRRE PENGE YD. FATTIG start 130, manglende data: = 9 Spm. 6: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? (Sæt ét kryds i hver række) 4. Regeringen bør bruge færre penge på ydelser til de fattige

3 3 42 1. Helt enig 6 6 85 2. Delvis enig 13 13 196 3. Hverken enig eller uenig 24 24 359 4. Delvis uenig 51 52 775 5. Helt uenig 3 3 38 8. Ved ikke 2. 23 9. Uoplyst ------------------------------------------- 102 101 1518 svarprocent: 98 V0039 HØJ INDK. HØJ/LAV SKAT start 131, manglende data: = 9 Spm. 7: Mener du, at folk med høje indkomster skal betale en større, den samme eller en mindre andel af deres indkomst i skat, sammenlignet med dem, der har lavere indkomster? 11 11 162 1. Meget større andel 54 55 821 2. Større andel 29 30 443 3. Samme andel 2 2 33 4. En mindre andel 0 0 4 5. Meget mindre andel 2 2 33 8. Ved ikke 1. 22 9. Uoplyst ------------------------------------- 99 100 1518 svarprocent: 99 V0040 SKATTERNE I DANMARK start 132, manglende data: = 9 Spm. 8: Hvordan vil du i almindelighed beskrive skatterne i Danmark for dem med høje indkomster? Skatterne er... 8 8 114 1.... alt for høje 21 21 321 2.... for høje 35 36 533 3.... passende 26 26 389 4.... for lave 5 5 81 5.... alt for lave 4 4 56 8. Ved ikke 2. 24 9. Uoplyst

----------------------------------- 101 100 1518 svarprocent: 98 V0041 HØJ.INDKOMST BEDRE BEH. start 133, manglende data: = 9 Spm. 9: Er det retfærdigt eller uretfærdigt - rigtigt eller forkert - at folk med høje indkomster kan købe sig til bedre behandling for sygdom end folk med lavere indkomst? 5 5 76 1. Meget retfærdigt, absolut rigtigt 14 14 209 2. Delvist retfærdigt, rigtigt 22 23 338 3. Hverken retfærdigt eller uretfærdigt - blandede følelser 18 18 277 4. Delvis uretfærdig, forkert 38 38 573 5. Meget uretfærdigt, absolut forkert 2 2 27 8. Ved ikke 1. 18 9. Uoplyst ---------------------------------------------------- 100 100 1518 svarprocent: 99 V0042 HØJ.INDKOMST BEDRE UDD. start 134, manglende data: = 9 Spm. 10: Er det retfærdigt eller uretfærdigt - rigtigt eller forkert - at folk med høje indkomster kan købe sig til bedre uddannelser til deres børn end folk med lavere indkomster? 3 3 48 1. Meget retfærdigt, absolut rigtigt 10 10 149 2. Delvist retfærdigt, rigtigt 18 18 272 3. Hverken retfærdigt eller uretfærdigt - blandede følelser 23 23 343 4. Delvis uretfærdig, forkert 42 43 643 5. Meget uretfærdigt, absolut forkert 3 3 45 8. Ved ikke 1. 18 9. Uoplyst ---------------------------------------------------- 100 100 1518 svarprocent: 99 V0043 KONFLIKT FATTIGE OG RIGE

start 135, manglende data: = 9 Spm. 11: I alle lande er der forskelle eller endda konflikter mellem forskellige sociale grupper. Efter din mening, hvor stor konflikt er der i Danmark mellem... (Sæt ét kryds i hver række) 1.... fattige og rige? 2 2 27 1. Meget stor konflikt 11 11 167 2. Stor konflikt 60 61 905 3. Ikke særlig stor konflikt 20 21 304 4. Ingen konflikt 5 5 76 8. Ved ikke 3. 39 9. Uoplyst -------------------------------------- 101 100 1518 svarprocent: 97 V0044 KONFLIKT ARB.KL./MID.KL. start 136, manglende data: = 9 Spm. 11: I alle lande er der forskelle eller endda konflikter mellem forskellige sociale grupper. Efter din mening, hvor stor konflikt er der i Danmark mellem... (Sæt ét kryds i hver række) 2.... arbejderklassen og middelklassen? 0 0 7 1. Meget stor konflikt 4 4 58 2. Stor konflikt 51 53 771 3. Ikke særlig stor konflikt 37 39 568 4. Ingen konflikt 4 4 63 8. Ved ikke 3. 51 9. Uoplyst -------------------------------------- 99 100 1518 svarprocent: 97 V0045 KONFLIKT LED./MEDARBEJD. start 137, manglende data: = 9 Spm. 11: I alle lande er der forskelle eller endda konflikter mellem forskellige sociale grupper. Efter din mening, hvor stor konflikt er der i Danmark mellem... (Sæt ét kryds i hver række) 3.... ledelse og medarbejdere?

1 1 16 1. Meget stor konflikt 10 10 145 2. Stor konflikt 65 67 980 3. Ikke særlig stor konflikt 16 16 237 4. Ingen konflikt 5 6 81 8. Ved ikke 4. 59 9. Uoplyst -------------------------------------- 101 100 1518 svarprocent: 96 V0046 KONFLIKT SAMF. TOP/BUND start 138, manglende data: = 9 Spm. 11: I alle lande er der forskelle eller endda konflikter mellem forskellige sociale grupper. Efter din mening, hvor stor konflikt er der i Danmark mellem... (Sæt ét kryds i hver række) 4.... folk på samfundets top og folk på samfundets bund? 6 7 97 1. Meget stor konflikt 21 22 322 2. Stor konflikt 49 51 749 3. Ikke særlig stor konflikt 13 14 201 4. Ingen konflikt 7 7 108 8. Ved ikke 3. 41 9. Uoplyst -------------------------------------- 99 101 1518 svarprocent: 97 V0047 RESP. PLAC. TOP/BUND start 139, manglende data: = 99 Spm. 12: I vores samfund er der visse grupper, der kan siges at tilhøre toppen, og andre grupper, som befinder sig i bunden. Nedenfor er der en skala, der går fra "top" til "bund". Hvor vil du placere dig selv på denne skala? 2 2 33 1. Bund 1 1 22 2. 5 5 70 3. 8 8 121 4.

22 22 331 5. 30 31 458 6. 19 19 282 7. 10 10 147 8. 2 2 25 9. 1 1 9 10. Top 1. 20 99. Uoplyst ------------------------------- 101 101 1518 svarprocent: 99 V0048 RESP. PLAC FAM. TOP/BUND start 141, manglende data: = 99 Spm. 13: Og hvis du tænker på den familie, som du voksede op i, hvor skal den placeres? 2 2 28 1. Bund 4 4 57 2. 10 10 145 3. 15 15 229 4. 25 26 386 5. 20 20 305 6. 13 13 192 7. 7 7 108 8. 2 2 33 9. 1 1 17 10. Top 1. 18 99. Uoplyst ------------------------------- 100 100 1518 svarprocent: 99 V0049 RESP. JOB/FAR JOB start 143, manglende data: = 9 Spm. 14: Hvis du tager udgangspunkt i dit nuværende job og sammenligner det med det job din far havde, da du var 15 år, vil du så sige, at niveauet eller statussen af dit job er... (Hvis du ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget for tiden, bedes du tage udgangspunkt i dit sidste job). 13 13 201 1. meget højere end din fars 31 32 472 2. højere 33 34 506 3. omtrent det samme 12 12 185 4. lavere 5 5 74 5. meget lavere end din fars

1 1 15 6. Har aldrig haft et arbejde 3 3 38 7. Jeg ved ikke hvilket job min far havde/min far har aldrig haft et arbejde/jeg har aldrig kendt min far/min far var død da jeg havde den alder 2. 27 9. Uoplyst ----------------------------------------------- 100 100 1518 svarprocent: 98 V0050 LØN ANSVAR I JOBBET start 144, manglende data: = 9 Spm. 15: Når det handler om, hvor meget folk burde tjene, hvor vigtigt mener du så hvert af følgende ting burde være? (Sæt ét kryds i hver række) 1. Det ansvar, der følger med jobbet - hvor vigtigt mener du, det burde være for hvor meget, man får i løn? 18 19 278 1. Helt afgørende 46 47 701 2. Meget vigtigt 29 29 438 3. Ret vigtigt 3 3 43 4. Ikke særlig vigtigt 0 0 2 5. Overhovedet ikke vigtigt 2 2 27 8. Ved ikke 2. 29 9. Uoplyst -------------------------------------- 100 100 1518 svarprocent: 98 V0051 LØN ANTAL ÅR BRUGT UDD. start 145, manglende data: = 9 Spm. 15: Når det handler om, hvor meget folk burde tjene, hvor vigtigt mener du så hvert af følgende ting burde være? (Sæt ét kryds i hver række) 2. Antal år brugt på uddannelse og oplæring - hvor vigtigt mener du, det burde være for hvor meget, man får i løn? 6 6 87 1. Helt afgørende 30 31 459 2. Meget vigtigt 44 45 669 3. Ret vigtigt

14 14 208 4. Ikke særlig vigtigt 2 2 24 5. Overhovedet ikke vigtigt 3 3 40 8. Ved ikke 2. 31 9. Uoplyst -------------------------------------- 101 101 1518 svarprocent: 98 V0052 LØN NØDV. FORSØRGE FAM. start 146, manglende data: = 9 Spm. 15: Når det handler om, hvor meget folk burde tjene, hvor vigtigt mener du så hvert af følgende ting burde være? (Sæt ét kryds i hver række) 3. Hvor meget det er nødvendigt for at forsørge en familie - hvor vigtigt mener du, det burde være for hvor meget, man får i løn? 4 4 66 1. Helt afgørende 17 17 251 2. Meget vigtigt 39 40 591 3. Ret vigtigt 23 23 347 4. Ikke særlig vigtigt 10 10 154 5. Overhovedet ikke vigtigt 5 5 75 8. Ved ikke 2. 34 9. Uoplyst -------------------------------------- 100 99 1518 svarprocent: 98 V0053 LØN BØRN AT FORSØRGE start 147, manglende data: = 9 Spm. 15: Når det handler om, hvor meget folk burde tjene, hvor vigtigt mener du så hvert af følgende ting burde være? (Sæt ét kryds i hver række) 4. Om man har børn at forsørge - hvor vigtigt mener du, det burde være for hvor meget, man får i løn? 3 3 44 1. Helt afgørende 13 14 203 2. Meget vigtigt 32 32 479 3. Ret vigtigt 29 30 441 4. Ikke særlig vigtigt

17 17 257 5. Overhovedet ikke vigtigt 4 4 60 8. Ved ikke 2. 34 9. Uoplyst -------------------------------------- 100 100 1518 svarprocent: 98 V0054 LØN HVOR GODT UDF. ARB. start 148, manglende data: = 9 Spm. 15: Når det handler om, hvor meget folk burde tjene, hvor vigtigt mener du så hvert af følgende ting burde være? (Sæt ét kryds i hver række) 5. Hvor godt man udfører sit arbejde - hvor vigtigt mener du, det burde være for hvor meget, man får i løn? 19 19 283 1. Helt afgørende 39 40 589 2. Meget vigtigt 34 35 515 3. Ret vigtigt 4 4 54 4. Ikke særlig vigtigt 1 1 10 5. Overhovedet ikke vigtigt 2 2 33 8. Ved ikke 2. 34 9. Uoplyst -------------------------------------- 101 101 1518 svarprocent: 98 V0055 LØN HVOR HÅRDT ARBEJDER start 149, manglende data: = 9 Spm. 15: Når det handler om, hvor meget folk burde tjene, hvor vigtigt mener du så hvert af følgende ting burde være? (Sæt ét kryds i hver række) 6. Hvor hårdt man arbejder - hvor vigtigt mener du, det burde være for hvor meget, man får i løn? 11 12 172 1. Helt afgørende 32 33 483 2. Meget vigtigt 42 43 633 3. Ret vigtigt 9 9 133 4. Ikke særlig vigtigt 1 1 18 5. Overhovedet ikke vigtigt

3 3 45 8. Ved ikke 2. 34 9. Uoplyst -------------------------------------- 100 101 1518 svarprocent: 98 V0056 RESP. LØN RETFÆRDIG start 150, manglende data: = 9 Spm. 16: Er din egen løn retfærdig? Vi tænker ikke på, hvad du faktisk tjener, eller hvad ud gerne ville tjene, men på hvad du mener, er retfærdigt i forhold til dine evner og indsats. Er din løn... (Hvis du ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget for tiden, bedes du tage udgangspunkt i dit sidste job). 9 9 135 1. meget mindre end hvad der er retfærdigt 30 30 454 2. lidt mindre end hvad der er retfærdigt 52 53 792 3. nogenlunde retfærdigt 3 3 51 4. lide mere end hvad der er retfærdigt 1 1 8 5. meget mere end hvad der er retfærdigt 1 1 18 6. Har aldrig haft et job 2 2 37 8. Ved ikke 2. 23 9. Uoplyst ----------------------------------------------- 100 99 1518 svarprocent: 98 V0057 DK TYPE SAMFUND ER I DAG start 151, manglende data: = 9 Spm. 17: De fem diagrammer nedenfor viser forskellige typer af samfund. Læs beskrivelserne og se på diagrammerne og angiv, hvilket diagram du mener bedste beskriver det danske samfund i dag. Type A: En lille elite på toppen, meget få mennesker i midten og den store masse på bunden. Type B: Et samfund som en pyramide med en lille elite på toppen, flere mennesker i midten og flest på bunden. Type C: En pyramide - bortset fra at der kun er nogle få mennesker i den absolutte bund. Type D: Et samfund, hvor de fleste mennesker befinder sig i midten. Type E: Mange mennesker nær toppen og kun få nær bunden.

17a: Først - hvilken type samfund mener du Danmark er i dag - hvilket diagram kommer nærmest? 2 2 23 1. Type A 10 10 154 2. Type B 24 25 367 3. Type C 56 57 847 4. Type D 3 3 51 5. Type E 3 3 48 8. Ved ikke 2. 28 9. Uoplyst ------------------------------- 100 100 1518 svarprocent: 98 V0058 DK TYPE SAMF. BURDE VÆRE start 152, manglende data: = 9 Spm. 17: De fem diagrammer nedenfor viser forskellige typer af samfund. Læs beskrivelserne og se på diagrammerne og angiv, hvilket diagram du mener bedste beskriver det danske samfund i dag. Type A: En lille elite på toppen, meget få mennesker i midten og den store masse på bunden. Type B: Et samfund som en pyramide med en lille elite på toppen, flere mennesker i midten og flest på bunden. Type C: En pyramide - bortset fra at der kun er nogle få mennesker i den absolutte bund. Type D: Et samfund, hvor de fleste mennesker befinder sig i midten. Type E: Mange mennesker nær toppen og kun få nær bunden. 17b: Hvordan synes du Danmark burde være - hvilken type ville du foretrække? 0 0 2 1. Type A 2 2 25 2. Type B 8 8 115 3. Type C 56 57 843 4. Type D 28 29 425 5. Type E 4 5 68 8. Ved ikke 3. 40 9. Uoplyst ------------------------------- 101 101 1518 svarprocent: 97 V0059 STOLE PÅ FOLK start 153, manglende data: = 9 Spm. 18: Synes du i almindelighed, at man kan stole på

de fleste mennesker, eller synes du, at man ikke kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? 74 76 1130 1. Man kan stole på de fleste mennesker 20 21 308 2. Man kan ikke være forsigtig nok 4 4 57 8. Ved ikke 2. 23 9. Uoplyst ------------------------------------------------------- 100 101 1518 svarprocent: 98 V0060 HVOR OFTE LÆSER AVIS start 154, manglende data: = 9 Spm. 19: Hvor ofte læser du avis? 50 51 756 1. Hver dag 26 26 394 2. Nogle gange om ugen 9 9 142 3. Én gang om ugen 9 9 138 4. Mindre end én gang om ugen 4 4 67 5. Aldrig 1. 21 9. Uoplyst --------------------------------------------- 99 99 1518 svarprocent: 99 V0061 ANTAL TIMER DAG SER TV start 155, bredde 2, manglende data: = 99 Spm. 20: Hvor mange timer om dagen ser du i gennemsnit TV? Angiv antal timer (0-24) Variablen er kodet i intervallet 0-24. 99 = Uoplyst (40) V0062 BANGE GÅ ALENE NAT UDE start 157, manglende data: = 9 Spm. 21: Er der et område i nærheden af din bopæl - dvs. indenfor 1,5 km - hvor du vil være bange for at gå alene om natten?

29 30 447 1. Ja 65 66 990 5. Nej 4 4 62 8. Ved ikke 1. 19 9. Uoplyst ------------------------------- 99 100 1518 svarprocent: 99 V0063 KONFLIKT ARB.LØS/ARBEJ. start 158, manglende data: = 9 Spm. 22: I alle lande er der forskelle, eller endda konflikter, mellem forskellige sociale grupper. Efter din mening, hvor stor konflikt er der i Danmark mellem... (Sæt ét kryds i hver række)... arbejdsløse og dem, der har arbejde? 1 1 10 1. Meget stor konflikt 5 5 75 2. Stor konflikt 51 53 773 3. Ikke særligt stor konflikt 37 38 556 4. Ingen konflikt 4 4 55 8. Ved ikke 3. 49 9. Uoplyst --------------------------------------------- 101 101 1518 svarprocent: 97 V0064 KONFLIKT ETN.DK/INDVAND. start 159, manglende data: = 9 Spm. 22: I alle lande er der forskelle, eller endda konflikter, mellem forskellige sociale grupper. Efter din mening, hvor stor konflikt er der i Danmark mellem... (Sæt ét kryds i hver række)... etniske danskere og indvandrere fra ikke vestlige lande? 9 10 143 1. Meget stor konflikt 44 46 675 2. Stor konflikt 35 36 532 3. Ikke særligt stor konflikt 2 2 31 4. Ingen konflikt 6 7 97 8. Ved ikke 3. 40 9. Uoplyst --------------------------------------------- 99 101 1518 svarprocent: 97

Indvandring ----------- Nu kommer der nogle flere spørgsmål om indvandrere (både første og anden generation) fra ikke vestlige lande (dvs. lande udenfor Vest Europa, Øst Europa, USA/Canada og Australien/New Zealand). V0065 LEVEVILK. INDV. EJ VEST. start 160, manglende data: = 9 Spm. 23: Synes du, at vi bruger for mange penge, cirka passende penge eller for få penge på at forbedre levevilkårene for indvandrere fra ikke-vestlige lande? 27 28 414 1. For mange penge 41 41 615 2. Cirka passende penge 19 19 287 3. For få penge 12 12 176 8. Ved ikke 2. 26 9. Uoplyst --------------------------------------- 101 100 1518 svarprocent: 98 V0066 % INDVAND IKKE-VESTLIG start 161, bredde 3, manglende data: = 999 Spm. 24: Bare dit bedste gæt - cirka hvor stor en andel af dem, der bor i dit lokale område, er indvandrere fra ikkevestlige lande? Angiv procent (0-100): % Variablen er kodet i intervallet 0-100. 888 = Ved ikke (2) 999 = Uoplyst (81) V0067 % INDVAND BEFOLKNINGEN start 164, bredde 3, manglende data: = 999 Spm. 25: Bare dit bedste gæt - cirka hvor stor en andel af befolkningen er indvandrere fra ikke-vestlige lande? Angiv procent (0-100): %

Variablen er kodet i intervallet 0-100. 888 = Ved ikke (7) 999 = Uoplyst (97) V0068 % INDVAND. KONTANTHJÆLP start 167, bredde 3, manglende data: = 999 Spm. 26: Bare dit bedste gæt - cirka hvor stor en andel tror du, at ikke-vestlige indvandrere udgør af alle kontanthjælpsmodtagere? Angiv procent (0-100=: % Variablen er kodet i intervallet 0-100. 888 = Ved ikke (7) 999 = Uoplyst (96) V0069 BO OMRÅDE M. INDVANDRERE start 170, manglende data: = 9 Spm. 27: I hvilken udstrækning vil du være for eller imod at bo i et område, hvor halvdelen er indvandrere fra ikkevestlige lande? 2 2 29 1. Helt og holdent for 4 5 68 2. For 26 27 400 3. Hverken for eller imod 37 37 559 4. Imod 26 27 401 5. Helt eller holdent imod 3 3 43 8. Ved ikke 1. 18 9. Uoplyst ------------------------------------------ 99 101 1518 svarprocent: 99 V0070 SAMHØRIGHED INDVANDRERE start 171, manglende data: = 99 Spm. 28: Hvilken grad af samhørighed føler du overfor indvandrere fra ikke-vestlige lande? 15 16 230 1. Ingen samhørighed overhovedet 14 14 207 2. 19 20 295 3.

13 13 196 4. 22 22 333 5. 7 7 101 6. 6 6 84 7. 1 1 22 8. 1 1 12 9. Meget stor samhørighed 0 0 1 88. Ved ikke 2. 37 99. Uoplyst ------------------------------------------------- 100 100 1518 svarprocent: 98 Nu kommer to spørgsmål om, hvad du mener, der karakteriserer indvandrere fra ikke-vestlige lande. V0071 INDVAND HÅRDT ARBEJDENDE start 173, manglende data: = 9 Spm. 29: Vælg det tal mellem 1 og 7, der passer bedst på følgende beskrivelse. Et ettal betyder, at du mener, at næsten alle indvandrere er "hårdt arbejdende". Et syvtal betyder at du mener, at næsten alle indvandrere er "dovne". Et firtal betyder, at du mener, at indvandrere hverken er specielt hårdt arbejdende eller specielt dovne. 1 1 17 1. Hårdt arbejdende 5 5 81 2. 19 19 289 3. 42 43 640 4. 16 16 239 5. 8 8 123 6. 3 3 43 7. Dovne 4 4 54 8. Ved ikke 2. 32 9. Uoplyst ----------------------------------- 100 99 1518 svarprocent: 98 V0072 INDVAND KLARER SIG SELV start 174, manglende data: = 9 Spm. 30: Mener du, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har en tendens til at foretrække at klare sig selv eller til at foretrække at leve af sociale ydelser? Angiv det tal, der bedst passer med din opfattelse?