Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod



Relaterede dokumenter
No. 13 Mette Kirstine Pedersen

Denne dagbog tilhører Max

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

No. 26 Søren Dahl Knudsen

Jens Peder Rasmussen

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Johanne og Claus Clausen

Hjørnegården gennem 100 år.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Tekstiler fra 200 år

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Besøget på Arbejdermuseet

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Historien om en håndværksvirksomhed

Jens Peter Hansen. Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Skolen fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

No. 17 Nielssine Christine Jensen

No. 27 Else Dahl Knudsen

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Gjerndrup Friskoles historie

Spørgsmål til Karen Blixen

No. 79. : Anne Christensdatter.

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

No. 52 Niels Hansen Knudsen

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Aner til Agathe Line Hansen

Christina Pedersen side - 1

Tråde i Trine Kræn s liv

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

Den store tyv og nogle andre

No. 8. : Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen

Transskription af interview Jette

Flot ydre og indre skønhed

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning På præstekort 109

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 6 Ove Pedersen. Side 1

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Damgade 39 Historie. Boel 49

Brushøjvej 13 Mat. Nr. 116 Inderste 113.

Den Internationale lærernes dag

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Månedens. Galleri Lars Falk

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.

Hestehaveskoven - hos morfar og mormor -

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

No. 64. : Laurs (Lauritz) Christensen

Oversigt ramme/planche

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Heden familietræ. 1) Heden familien. 2) Lars Jensens forældre

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

MOSTER ANNA : Leif den Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

No : Hans Nielsen.

MADS OLESEN HANSENs børn

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f,

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Ingers konfirmation 1939

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Badehoteller ved Hasmark Strand Hotel Kattegat, Strandkroen, Strandhotellet og Vennelyst

Dunkehuset. Ved Dronningholm slotsruin, Auderød

K Y N D B Y P O S T E N

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Lars Christian Iver Christensen,

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Emne: De gode gamle dage

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Transkript:

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Å r s s k r i f t 1 0 v. museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Sammenligningen mellem Søstrene Knudsens forretning i Thyregod og den danmarkskendte specialforretning Damernes Magasin i Lemvig er ligetil. To ugifte søstre der sammen driver en velrenommeret forretning med dametøj. De, der kan huske Sørine og Inge Margrethe Knudsen i Thyregod, beskriver dem som et par altid pæne, velklædte damer ligesom søstrene Bache Lauridsen, der stod bag Damernes Magasin i Lemvig. Forretningen på Borgergade i Thyregod var dog ikke så stor eller helt så landskendt som Damernes Magasin, men tiden og byens størrelse var også en anden. Da Damernes Magasin slog dørene op på torvet i Lemvig i 1959, havde Søstrene Knudsen allerede afhændet deres forretning i Borgergade i Thyregod. De to søstre blev født i Sejrup på gården Anesminde. Sørine i 1896 og Inge Margrethe i 1899, som de to yngste børn af Mads og Maren Knudsen, Sejrup. Familien talte derudover sønnerne Hans og Thomas samt døtrene Nielsine, Kirstine og Johanne. Sørine og Margrethe levede størstedelen af deres liv tæt forbundne, indtil de med kun 14 dages mellemrum døde i Mads og Maren Knudsen med deres syv børn. Billedet er fra omkring år 1900. Margrethe sidder ved sin far, ved siden af hende Johanne, dernæst Sørine. Bag hende Hans og yderst Thomas. Bagerst er det fra venstre Nielsine, Maren og Kirstine. 1979. De tjente i deres ungdom på samme gård på Sjælland, hvor den ene var stuepige og den anden kokkepige. De var begge på højskole, om end på hver deres, men derudover ved vi ikke så meget om deres 11

færden, indtil de midt i 1920 erne startede damekonfektionsforretningen Søstrene Knudsen. De ikke bare drev forretningen sammen, de boede også sammen i en lejlighed over forretningen. De første mange år boede de sammen med deres forældre og efter deres død alene. Borgergade i Thyregod. Søstrene Knudsens forretning på højre side med to markiser. På 1. sal lå lejligheden, hvor søstrene boede. Lejligheden bestod af et stort køkken, en stor stue, en mindre spisestue, et værelse og et stort soveværelse. Øverst var der værelser, som blandt andet fungerede som pigeværelser. Hvornår, forretningen præcis blev åbnet, vides ikke. I juni 1925 købte deres far, Mads Knudsen, ejendommen Borgergade 2, hvor Søstrene Knudsen fik forretning. Forretningens første hovedbog er attesteret på Vejle Købstads og Nørvang-Tørrild Herreders Politikontor, den 26. november 1924 1. Den tidligste notering i bogen, hvor dato og årstal fremgår, ser ud til allerede at være i maj 1925 2, så måske har de åbnet butikken, før ejendomshandlen er gået igennem, eller de er begyndt at tage varer hjem til salg, før de havde den egentlige butik. I hvert fald må butikken være etableret i sommeren 1925. Hovedbogen er udstedt til detailhandler Sørine Knudsen, Thyregod, så måske er det hende, der på papiret har været den forretningsdrivende, men i så fald formodentlig kun i udgangspunktet. For da søstrene i 1935 køber ejendommen i Borgergade af deres far, står de begge på skødet. Udadtil tegnede søstrene også butikken i fællesskab. Søstrene Knudsens forretning solgte damekonfektion som kjoler, frakker, trøjer, bukser, undertøj, huer og hatte. Sortimentet talte også artikler til håndarbejder. Garnbundter, tråd, elastik og kniplinger blev ofte rakt over disken. De hatte, der blev solgt i butikken, var ikke færdigvarer. Margrethe var modist 3, og det var naturligvis hende, der stod for butikkens hatte. Hattene var pyntet i en enkel stil. Det var ikke kun nye hatte, hun beskæftigede sig med, også gamle hatte blev på bestilling pyntet om og fik nyt liv. 12

Søstrene Knudsen drev en servicemindet butik, hvor der altid var hjælp at hente. Dagmar Jensen, der er niece til søstrene, husker det, som noget af det bedste hun vidste, når hun som stor pige kunne få lov til at komme ned til sine mostre og hjælpe til i butikken. Hun beskriver også butikken som et sted, hvor man kendte På billedet ses Margrethe, Cathrine, som var gift med søstrenes bror, Hans Knudsen, og Sørine ved Dagmar og Frede Jensens bryllup den 7. februar 1957. sine kunder, og hvor de vidste, de kunne få råd og vejledning. Særligt husker hun en kunde, der kom ind og sagde: Jeg skal ha en ny kjole, og du ved jo, hvad jeg har hjemme i skabet. 4 På den baggrund skulle det jo ikke være svært at finde en ny. Søstrene Knudsen beskrives som noble, velklædte kvinder. Når de var pænt klædt på, var de iført både hat og handsker. Den positive omtale af søstrene strækker sig også ud over deres væremåde i forretningen. Venlige, imødekommende, vellidte, humørfyldte og aktive er også tillægsord, der hæftes på Sørine og Margrethe. Inger Margrethe Norlyk, der var gift med søstrenes nevø, Knud, husker stadig første gang hun mødte Sørine og Margrethe. Det var en novemberdag under Anden Verdenkrig, hvor hun første gang var med Knud hjemme for at møde hans forældre, og hvor hun også skulle præsenteres for mostrene. Inger Margrethe og Knud cyklede omkring butikken, og i baglokalet blev hun taget pænt imod. Hun fortæller, at søstrene omfavnede hende, som havde de kendt hende altid. Det var en hilsemåde, hun ikke var vant til, når det var mennesker, hun ikke kendte godt, og måske derfor husker hun oplevelsen. 5 Sørine og Margrethe var kendte ansigter i byen Thyregod, og de var også aktive i byens liv. Både Sørine og Margrethe var medlemmer af KFUK, og de sad begge i bestyrelsen i henholdsvis 10 og 13 år. 6 De- 13

res indmeldelse i foreningen var nok inspireret af deres højskoleophold. Margrethe var på Tommerup Højskole og Sørine på Børkop Højskole, der begge har baggrund i Indre Mission. Begge søstre tog også del i Indre Missions virke i Thyregod. Margrethe og Sørine havde ingen børn selv, men deres nevøer og niecer kom til at fylde meget i deres liv. De havde omkring 25 søskendebørn. At de delte lejligheden over forretningen med deres forældre, gjorde formodentlig heller ikke tilknytningen til deres søskendebørn mindre nogle af dem kom ofte og spiste middagsmad hos bedsteforældrene, når de var i skole i Thyregod. Både lejligheden og baglokalet til forretningen var samlingssted for familien. Nevøerne og niecerne fik gaver til jul og gaverne fra mostrene var noget, de glædede sig til. Det var ofte bløde pakker fra butikken, eller noget de selv havde fremstillet på væven. Søstrene Knudsens hus i Skolegade, Thyregod. Huset blev bygget i 1950 erne. Det var her søstrene havde vævestue. Sørine og Margrethe fotograferet sammen med deres forældre, Mads og Maren Knudsen. Billedet er formodentlig fra 1920 erne. Søstrene, der i familien ofte blev kaldt Rine og Grethe, havde fortsat en tæt relation til mange af deres nevøer og niecer efter, at disse blev voksne, og de samlede hele familien til middag en gang om året. I starten af 1950 erne flyttede Sørine og Margrethe ind i et nybygget hus i Skolegade. De havde kort forinden solgt 14

Vævestuen i søstrene Knudsens hus i Skolegade. Margrethe sidder ved væven, og Sørine står med en vævet løber. Til højre i billedet ses søstrenes niece, Dagmar Jensen, der lærte at væve hos Margrethe og Sørine. Dagmar er datter af Johanne, Sørine og Margrethes storesøster. Billedet er fra midten af 1950 erne. Der var to væve i vævestuen. Margrethe vævede på den ene og Dagmar på den anden, når hun var der. Vævet nederdel syet af stof vævet hos søstrene Knudsen. Nederdelen er syet af Birthe Jul Pedersen (dengang Hansen) i 1954, da hun var på husholdningsskole i Holte. Stoffet havde hun med hjemme fra Thyregod. Nederdelen findes i dag på Give- Egnens Museum. forretningen i Borgergade til manufakturhandler Christensen. Huset i Skolegade var stort, men søstrene Knudsen fandt ud af at udnytte det. Selvom de ikke længere drev forretning, beskæftigede de sig stadig med tøj og tekstiler særligt i form af vævning. To væve tog en del af pladsen i huset. Det var Margrethe, der vævede, men opgaverne omkring opsætning og klargøring kunne Sørine også hjælpe med. Produkterne var mange forklæder, håndklæder, løbere, puder, duge eller større stofstykker til gardiner eller tøj. Udenfor huset var opsat et udstillingsskab for at vise de ting, de vævede. De færdige ting kunne købes. De vævede også på bestilling nok især de større ting som stof til gardiner eller kjoler blev bestilt. På den måde fik kunderne det, der passede til hjemmet eller garderoben. Selvom søstrene ikke ligefrem havde en forretning i Skolegade, har huset i Skolegade været et sted mange lokale har slået et smut forbi for at se på udstillingsskabet eller på, hvad søstrene ellers havde på lager, når de skulle købe nyt til hus og hjem. De mange vævede ting, de fremstillede, blev også givet som gaver til familie og venner. Efterhånden er mange af tingene slidt op, men der er 15

stadig ting tilbage. Give-Egnens Museum har en kjole, samt en nederdel syet af stof vævet hos søstrene Knudsen. Vævene blev også brugt til undervisning i vævning, og flere i familien har lært at væve hos Margrethe og Sørine Det var ikke i Skolegade Sørine og Margrethe egentlig havde tænkt sig, de skulle bo, efter de solgte forretningen. I 1946 købte de et hus, der lå, hvor der i dag er parkeringsplads til Thyregod Skole. Det fortælles, at de her havde ønsket at bygge et nyt hus med udsigt til kirken, men at det ikke lykkedes, da disse planer mødte modstand. Nogle ønskede, at der i stedet blev åbnet op, så udsigten til Thyregod Kirke blev bedre. Sørine skulle i den forbindelse have skrevet et fortørnet læserbrev til avisen. Enden på historien blev, at de i 1951 solgte ejendommen overfor kirken til Thyregod Kommune og i stedet købte grunden i Skolegade. Kommunen indrettede derefter huset til kommunekontor. Efter en årrække blev bygningen revet ned, og der blev etableret parkeringsplads, som gør, at der i dag er et fint udsyn til kirken fra midtbyen. Mange kan endnu huske Margrethe og Sørine Knudsen, færre kan huske deres forretning i Borgergade. Det er efterhånden længe siden, der har været tøjforretning. Der har i mellemtiden været isenkræmmer, og i dag er der pizzeria. På den måde adskiller historien sig også fra historien om Damernes Magasin i Lemvig, der fortsatte efter, de to søstre havde solgt den. Der er ingen tvivl om, at forretningen, Sørine og Margrethe havde et godt ry i området, og at folk ofte kom dér, når der skulle købes nyt og fint, men med nye ejere fulgte også nyt navn, og erindringen om forretningen Søstrene Knudsen udviskedes. Noter: 1 GILA A150, 2.opslag. 2 GILA A150, blad nr. 120. 3 Folketællingen af 1925 for Nørvang Herred, Thyregod Sogn, opslag 14. 4 Samtale med Dagmar Jensen 15. februar 2011. 5 Samtale med Inger Margrethe Norlyk 17. februar 2011. 6 Gila - Thyregod 1982/186. Liste over bestyrelsesmedlemmer 16 KFUK Thyregod-Vester.