April 1999 Us. 1276 Tosprogede småbørn i Danmark Generel interviewerinstruktion 1. Den tidligere undersøgelse (= fase 1) I foråret 1996 gennemførte SFI besøgsinterview til første fase af en landsdækkende forløbsundersøgelse af ca. 500 etniske minoritetsbørns opvækstvilkår her i landet (den oprindelige stikprøve var på 600 børn, men der blev kun gennemført interview med ca. 500). At det er en forløbsundersøgelse vil sige, at børnene skal følges med jævnlige mellemrum fra de er helt små, og til de bliver voksne. Formålet er at belyse, hvordan deres barndom forløber, og hvilken betydning opvækstvilkårene har for deres ungdoms- og voksenliv. Undersøgelsen er en parallel til SFI s forløbsundersøgelse af danske børn, dvs. børn hvis mødre var danske statsborgere ved barnets fødsel. Undersøgelsen omfatter et udvalg af etniske minoritetsbørn, dvs. indvandrer- og flygtningebørn, der blev født i Danmark i 1995 af mødre med statsborgerkab i Tyrkiet, Eksjugoslavien eller Pakistan ( de tre største indvandrernationaliteter her i landet) eller i Somalia, Sri Lanka eller Irak - tre store flygtningenationaliteter. Da interviewene til første fase fandt sted, var de etniske minoritetsbørn 3-12 måneder, mens de danske børn alle var 3-6 måneder. Denne forskel hænger sammen med, at vi var nødt til at udvide fødselsperioden for de etniske børn for at få tilstrækkelig mange børn fra de små nationaliteter. Resultaterne fra denne fase blev offentliggjort i juni 1998 i rapporten Etniske minoritetsbørn i Danmark - det første leveår, som kan lånes på biblioteker rundt om i landet. Den er skrevet af Kirsten Just Jeppesen & Anne Nielsen. Resultaterne fra fase 1 var meget positive for de etniske minoritetsfamilier, idet de viste, at etniske minoritetsbørn får en sund og tryg start i livet. På nogle punkter er etniske minoritetsbørn endda bedre stillet end danske børn - fx er etniske minoritetsfamilier mere harmoniske end danske familier, idet de sjældnere skændes end danske spædbørnsfamilier - formentlig som følge af et mere traditionelt kønsrollemønster. Desuden er flere etniske
minoritetsmødre hjemme hos barnet hele det første leveår. På andre punkter er børnene lige godt stillet - således er minoritetsbørn og danske børn stort set lige sunde og lige syge. Men etniske minoritetsbørn lever under ringere økonomiske levevilkår og i meget mindre boliger end danske børn. 2. Den nuværende undersøgelse (= fase 2) I den nuværende undersøgelse skal der indsamles oplysninger om de samme børn for anden gang. Børnene er nu 3-4 år, og kaldes tosprogede i stedet for etniske minoritetsbørn, fordi de nu er så gamle, at de er begyndt at tale. Vi foretrækker den mere positive og korte betegnelse tosprogede i stedet for etniske minoritetsbørn, selv om det er de samme børn. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at der ikke blev opnået interview med alle forældre til børnene i første fase - opnåelsesprocenten var 79%. Der var således 16% som nægtede at deltage, og 5% blev ikke truffet o.l. i første fase. Det betyder, at der er nogle børn, hvis forældre ikke blev interviewet i fase 1, som er med i fase 2. Derfor skal der stilles nogle extra spørgsmål i disse familier til sidst i interviewet. Også fase 2 (nr. 1276) er en parallel til undersøgelsen af danske børn (nr. 1275), og mange spørgsmål stammer fra denne undersøgelse. Interviewingen vedrørende de danske børn fandt sted i januar og februar i år. I fase 2 om de tosprogede børn skal der - ligesom i fase 2 ved de danske børn - indsamles oplysninger om børnenes sundhed og sygdomme. Desuden spørger vi om, hvem der passer barnet til daglig, og hvis barnet passes af en børnehave eller plejemor, vil vi meget gerne vide, om forældrene er tilfreds med denne ordning. I tilslutning hertil får forældrene mulighed for at fortælle, hvordan de ønsker at personalet i børnehaven eller dagplejemoderen skal behandle deres barn, samt hvilke ønsker de iøvrigt har til børnehaven/dagplejen, fx til børnenes sammensætning. Det er tanken at interviewe igen, når børnene er 6-7 år, men denne tredje undersøgelsesfase er ikke endelig fastlagt endnu. På nuværende tidspunkt er de efterfølgende faser heller ikke planlagt, og det vides ikke hvor længe børnene skal følges, det afhænger af interesse og økonomi. 3. Der er to spørgeskemaer Skema 1 er til almindelige familier, hvor børnene lever sammen med en eller begge forældre. Skema 1 skal også bruges til adoptivforældre, og hvis barnet bor og har boet i uformel pleje
hos bedsteforældre eller anden familie som fx en moster i mere end 1 år. Skema 1 skal anvendes, selv om der er spørgsmål bedsteforælderen eller mosteren kan have svært ved at svare på. Skema 2 skal derimod bruges, hvis børnene er anbragt uden for hjemmet af socialforvaltningen i familiepleje eller på døgninstitution o.l. Hvis børnene uformelt har været i pleje i kortere tid (dvs. mindre end 1 år) fx hos bedsteforældre eller anden familie, skal skema 2 også anvendes - ved de uformelle plejeforhold er det således varigheden af plejeforholdet der er afgørende for, om skema 1 eller 2 skal anvendes. Det er formentlig kun meget få børn det drejer sig om. Medbring altid både skema 1 og 2. 4. Nærmere om skemaet Mange af spørgsmålene er de samme som i undersøgelsen af de danske børn. Dog er nogle spørgsmål i den tosprogede undersøgelse gjort lidt kortere og lidt lettere i formuleringen, det gælder bl.a. spørgsmålene om barnets udvikling (hvad barnet kan og ikke kan), samt hvordan barnet klarer sig sammen med andre børn. Desuden er en del spørgsmål udeladt, og nogle nye spørgsmål er medtaget - det gælder især spørgsmål om pasning i daginstitutioner og dagpleje, idet det er vigtigt at få oplyst, om der fx er voksne og andre børn i institutionen/dagplejen, der taler barnets modersmål, og om der tages hensyn til barnets kultur på anden måde. Endvidere er der nogle ekstra spørgsmål om tosprogede børns vaccinationer samt deres højde og vægt på forskellige tidspunkter fra fødslen og til nu. Når interviewtidspunkt aftales med IP, er det vigtigt, at intervieweren beder IP om at finde barnets vissengule vaccinationskort og Barnets Bog frem inden interviewet, det vil spare interviewtid. På instruktionsmøderne gennemgås det nærmere, hvordan disse spørgsmål skal udfyldes, og en vaccinationsattest/kort samt kopi af siden om helbredsundersøgelser fra Barnets Bog forevises. Vaccinationerne i spørgeskemaet står i samme rækkefølge som i vaccinationskortet/attesten. Data om børnenes vægt og højde tages fra Barnets Bog, som er det lille hefte, lægen og sundhedsplejersken skriver i - ofte er det grønt, men det kan have andre farver. Oplysninger om tosprogede børns højde og vægt er vigtige at indsamle, fordi der mangler vægtkurver for børn med forskellig etnisk baggrund. Alle spørgsmål om børnenes sundhed og sygdomme er udarbejdet af speciallæge og forsker Anne Nielsen ved Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE), og hun vil også skrive om disse spørgsmål.
Der anvendes kun enkelte kort i undersøgelsen af tosprogede børn, fordi mange IP er har svært ved at læse dansk. I stedet skal intervieweren læse svarkategorierne op i de spørgsmål, hvor svarene er skrevet med fed skrift, og i de øvrige spørgsmål må intervieweren hjælpe IP på vej, hvis IP ikke af sig selv svarer på disse spørgsmål. 5. Introduktionsbrev/tolk Interviewerne udsender introduktionsbrevene til IP. Brevet er på dansk samt oversat til følgende 9 fremmedsprog: (1) Tamilsk, som tales på Sri Lanka, (2) somalisk som tales i Somalia, (3) arabisk som tales i Irak, (4) kurdisk med arabiske bogstaver som bruges i Irak, (5) kurdisk med latinske bogstaver bruges bruges i Tyrkiet, (6) urdu som er Pakistans officielle sprog, (7)serbo-kroatisk/bosnisk som tales i Eksjugoslavien, og (8) albansk som tales i Eksjugoslavien. I venstre hjørne på alle breve står, hvilket sprog brevet er på. Alle familier skal have tilsendt et brev på dansk, og hvis moderen er blevet dansk statsborger siden første dataindsamling i 1996, skal familien kun have et brev på dansk. Mødrenes statsborgerskab fremgår af AD-kortet Alle andre familier - og det er stort set alle familier - skal have både et brev på dansk og yderligere 1 eller 2 breve på fremmede sprog, efter følgende retningslinier: - fra Sri Lanka 1 brev på tamilsk - fra Somalia et brev på somalisk - fra Irak et brev på arabisk samt et brev på kurdisk med arabiske bogstaver - fra Tyrkiet et brev på tyrkisk samt et brev på kurdisk med latinske bogstaver -fra Pakistan et brev på urdu - fra Eksjugoslavien et brev på serbokroatisk/bosnisk samt et brev på albansk. Hvis barnet er anbragt uden for hjemmet, følges de samme retningslinier som ved familier, dvs. moderens statsborgerskab er afgørende for hvilke breve, der skal sendes. Det betyder, at der som regel skal sendes både et dansk og 1 eller 2 breve på fremmede sprog. Nogle dage efter introduktionsbrevene er udsendt, ringer eller opsøger intervieweren familien/institutionen. Husk, at bede IP finde barnets vaccinationskort og Barnets Bog frem til interviewet, se ovenfor i afsnit 4. Nærmere om skemaet. Intervieweren forsøger at gennemføre et besøgsinterview på dansk, og hvis det er nødvendigt tilbydes tolkning.
Tolk kan rekvireres ved at ringe til Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice (tlf. 35 36 47 47) og bede om at tale med Jette Hagerup eller Esben Andersen. Derefter siger intervieweren, at det drejer sig om Socialforskningsinstituttets undersøgelse af tosprogede småbørn, som Kirsten Just Jeppesen gennemfører. Desuden skal intervieweren oplyse, hvor IP bor, og hvilket sprog IP ønsker - er IP fx fra Tyrkiet, skal intervieweren oplyse, om det er tyrkisk eller kurdisk. Regningen på tolkearbejdet sendes til SFI (us. nr. 1276). Desuden svares ja i spørgeskemaets slutning ved spørgsmålet om tolk blev anvendt. 6. Interviewsituationen Børnene er undersøgelsens centrale analyseenhed, selv om det er forældrene, der interviewes i de første undersøgelsesfaser. Som hovedregel er det moderen der skal interviewes. I de tilfælde, hvor barnet bor sammen med begge biologiske forældre eller med mor og stedfar, skal barnets mor altså interviewes. Faderen og andre i familien må dog gerne svare på spørgsmålene på moderens vegne, hvis fx moderen ikke kan ret meget dansk. I disse tilfælde bør intervieweren, når spørgsmålene læses op, sige din kone i stedet for du, og når der i spørgsmålene står ægtefælle/samlever bør intervieweren sige du eller dig selv. Husk at udfylde de sidste spørgsmål i spørgeskemaet om, hvem der besvarede spørgsmålene. Bor barnet alene med sin mor eller far, er det eneforælderen uanset køn, der skal interviewes. Hvis der er delt forældremyndighed eller hvis barnet er et såkaldt delebarn (bor hos begge forældre på skift) skal den forælder interviewes, hvor barnet har sin folkeregisteradresse. Disse tilfælde vil formentlig kun forekomme meget sjældent. Er barnet i familiepleje, er det plejemor, som skal interviewes. Er barnet på døgninstitution, skal der tages stilling til sammen med institutionen hvem der skal svare på spørgsmålene. Hovedreglen er, at det er den, der bedst kender barnet. 7. Tvillinger Begge tvillinger skal med, hvis de er udtrukket. Ved børn fra Tyrkiet kan det forekomme, at kun den ene tvilling er udtrukket; hvorimod begge tvillinger altid er med ved de andre nationaliteter, idet de er totaltællinger.
Ved den anden tvilling kan de spørgsmål, der vedrører forældrenes forhold samt bolig og økonomi blot udfyldes af intervieweren uden at spørge. Det drejer sig om spm. 3-8, spm. 32-33, spm. 39, spm. 68-96 og spm. 98-113. Hvis begge børn passes i samme daginstitution/dagpleje, gælder det tillige spm. 49-67. 8. Om familier/husstande De fleste indvandrer- og flygtningefamilier er kernefamilier, ligesom danske familier er. En mindre del af de etniske børnefamilier (ca. 10%) bor imidlertid sammen med bedsteforældre og/eller andre familiemedlemmer som fx en onkel. Også flere kernefamilier kan bo i samme husstand, fx hvis to brødre og deres koner og eventuelle børn bor sammen. Disse bo-mønstre er klart forskellige fra den måde danske børnefamilier bor på - de bor jo meget sjældent sammen med forældre eller svigerforældre, når de bliver gift eller flytter papirløst sammen. Selv om de fleste etniske børnefamilier har selvstændig bolig, bor mange alligevel nær ved bedsteforældre eller andre familiemedlemmer. I nogle tilfælde bor de samme opgang, men i selvstændige lejligheder. I disse tilfælde er der ofte megen samvær mellem de forskellige familier, selv om de bor i hver sin lejlighed, de kan fx spise sammen hver dag, storvaske sammen, have fælles telefon, passe hinandens børn osv. Hvor sådanne situationer forekommer, er det formalia, der skal lægges til grund i interviewet, dvs. at kun personer der bor formelt i IP s lejlighed, skal regnes med til IP s husstand. Forekommer der proforma-skilsmisse, så moderen og faderen formelt er skilt og har hver sin lejlighed - men reelt lever sammen, er det stadig formalia, der gælder, dvs at IP skal regnes som fraskilt og enlig. 9. AD-kortene Ud over de sædvanlige oplysninger indeholder AD-kortene oplysninger om (1) moderens statsborgerskab, (2) barnets fødselsdato, og (3) interviewernummer på den, der interviewede familien for 3 år siden - så har samme interviewer mulighed for at interviewe familien igen. 10. Pas på! - Kurdere fra Irak må ikke kaldes for irakere - det er en fornærmelse, for denne betegnelse bruges kun om arabere fra Irak.
- På tilsvarende måde må kurdere fra Tyrkiet ikke kaldes tyrkere. De skal kaldes enten kurdere eller kurdere fra Tyrkiet. - I flere af de lande, som de tosprogede børns forældre kommer fra, er der borgerkrig eller store nationale spændinger og konflikter. Undgå at komme ind på disse spørgsmål, som ofte er stærkt følelsesladede. - Eksjugoslavien består i dag af følgende stater: Slovenien, Kroatien, Jugoslavien (der består af Serbien og Montenegro - kaldes undertiden for Restjugoslavien), Bosnien-Herzegovina og Makedonien. 11. God arbejdslyst Til slut ønskes I rigtig god arbejdslyst!. Kan jeg hjælpe med noget, er I altid velkommen til at ringe til mig på SFI ( 33 48 08 94) eller hjemme på 45 42 46 62. Som regel er jeg hjemme omkring 17.30, men ofte træffes jeg også på andre tidspunkter. Mange hilsner Kirsten Just Jeppesen 21. april 1999 Us. nr. 1276 Tosprogede småbørn i Danmark
Extra-instruktion Spm. 21: Ved kode 2, 3 4 og 5 skal intervieweren spørge IP, om forskeren må kontakte barnets læge for at få oplysninger om barnet. Desuden skal IP underskrive Erklæring om kontakt til barnets læge samt oplyse lægens navn, adresse og tlf. nr - det står på barnets sygesikringsbevis eller moderens, da mor og barn som regel har samme læge. Derefter fortsætter intervieweren med spm. 23A, som der står i skemaet ud for kode 2, 3, 4 og 5. Erklæringen skal sendes til distriktsleder sammen med skemaet, men intervieweren skal huske at skrive IP- nr, barnets navn og CPR-nummer samt mor/fars navn og adresse på erklæringen, inden den videresendes. Spm. 23A: Ved kode 2, 3 og 4 skal intervieweren fortsætte med Tekst 7, side 15, som der står i skemaet, hvis IP allerede har underskrevet Erklæring om kontakt til barnets læge i spm. 21. Har IP derimod barnets vaccinationskort, men ikke Barnets Bog, skal intervieweren spørge, om forskeren må kontakte barnets læge for at få oplysninger om barnet. Desuden skal IP underskrive erklæringen... osv... samme procedure som i spm. 21. Spm. 86: Hvis IP svarer, at ægtefællen/samleverens danske sprogkundskaber er gode, så skal intervieweren bore for at finde ud af, om de er gode eller lige så gode som hos en dansker, eller om ægtefællen/samleveren er dansker. Spm. 106: Der mangler ordet samlever i spørgsmålets tekst. Det skal altså lyde således: Har din ægtefælle/samlever fuldført... Mange hilsner Kirsten Just Jeppesen