BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV

Transkript

1 Januar 1999 Kære Interviewere. Hermed en generel interviewerinstruktion til us.nr BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV Om undersøgelsen Undersøgelsen er anden dataindsamling til Socialforskningsinstituttets Børneforløbsundersøgelse. Første dataindsamling blev gennemført januar til april De børn, hvis forældre blev interviewet, var alle født i perioden september-oktober Børnene var således ca. 2 år gamle, da forældrene blev interviewet første gang. Børneforløbsundersøgelsen har til formål at følge en fødselsårgang børn gennem barndom og ungdom. Meningen hermed er at belyse opvækstvilkårene for børn, samt børnenes udvikling, sundhed og trivsel med henblik på at bestemme forskellige opvæksvilkårs betydning for børnenes senere tilværelse. I den første dataindsamling var der især fokus på fødslen og den første tid efter fødslen. Der blev spurgt om amning, om gråd, om kolik og om barnets udvikling. Dernæst blev der spurgt til sundhed/sygdom og til barnets temperament og humør. Der var desuden spørgsmål om barnets pasning, og om forældrenes sundhed, uddannelse, erhvervsuddannelse, arbejde og økonomi. Det gav en beskrivelse af det spæde barn og af de rammer forældrene kunne give barnet under opvæksten (hvis du vil læse mere, så hedder den første rapport fra undersøgelsen Spædbarnsfamilien. Rapport nr. 1 fra forløbsundersøgelsen af børn født i efteråret Socialforskningsinstituttet, rapport 25, Rapporten kan lånes på biblioteket). Ved denne interviewing er børnene ca. 32 år gamle. Her spørges der til barnets udvikling (hvad kan barnet, hvad kan det ikke), til hvordan barnets temperament er og til hvordan barnet klarer sig sammen med andre børn. Næste store del i skemaet handler om, hvordan barnet er blevet passet fra barselsorlovens ophør og frem til nu. Og endelig er der igen en del spørgsmål om forældrenes sociale situation. Som noget nyt er der til sidst nogle spørgsmål til de forældre, der er blevet skilt/er flyttet fra hinanden siden sidste interview. Senere er det planen at interviewe igen, når børnene er 6-7 år og 8-9 år. Hvor længe børnene følges, bestemmes af interesse og økonomi. I England, hvor sådanne undersøgelser er gennemført siden 1940'erne, følger man stadig de efterhånden 50-årige Αbørn. Udsendelse af introduktionsbrev 1

2 Da undersøgelsens dataindsamling kommer til at strække sig fra midt i januar til ca. 1 april, skal I selv udsende breve til IP=erne i den takt, I regner med at interviewe dem. Hvis I kan, vil jeg bede jer om at ramme et tidspunkt, hvor barnet er mindst 3 år og 4 måneder gammelt. Der er et A og et B brev. A-brevet skal bruges til almindelige familier, hvor børnene lever sammen med en eller begge forældre. B-brevet skal bruges,hvis børnene ikke lever sammen med en af forældrene. Disse børn er ikke med i den første sending adressekort, men følger senere. Det er kun ganske få, omkring 20 i alt. Respondenter Selv om det er børnene, der er undersøgelsens udvalgsenhed, må det i sagens natur være forældrene, der er respondenter. Dataindsamlingen i 1996 var primært baseret på interview med barnets mor, mens fædre, der levede sammen med barnets mor, fik et mindre skema til selvudfyldelse. Kun i det tilfælde, at barnets enlige forsørger var faderen, blev denne og ikke moderen interviewet (1 IP). Dataindsamlingen i 1999 baseres udelukkende på interview. Som hovedregel med moderen. I de tilfælde, hvor barnet bor i parfamilie med begge forældre eller med mor og stedfar, er det barnets mor, der interviewes. Bor barnet alene med sin mor eller far, er det eneforælderen uanset køn, der interviewes. Hvis barnet bor med far og stedmor, er det far, der interviewes, med mindre far og stedmor selv ønsker, at stedmor er respondent. Hvis der er delt forældremyndighed eller hvis barnet er et såkaldt Αdelebarn (bor hos begge forældre på skift) er respondenten den forælder, hvor barnet har sin folkeregisteradresse. I de fleste tilfælde vil det være samme respondent, som i Blandt de tænkelige ændringer kan være børn, der nu bor alene med faderen eller sammen med ny mor (stedmor) og far. Adopterede børn, plejebørn og børn anbragt uden for hjemmet Et antal børn vil i 1999 befinde sig uden for det Αnaturlige hjem, fx hvis de er anbragt uden for hjemmet i henhold til bistandsloven, eller af forskellige årsager bor hos bedsteforældre eller andre uden formelt at være anbragt. Disse børn er særdeles interessante i et forløbsper spektiv, så det er vigtigt, at disse børn bevares for undersøgelsen. Adoptivforældre interviewes som andre forældre. Drejer det sig om børn, der har boet hos bedsteforældre eller eventuelt andre familiemedlemmer siden det første leveår, gennemføres interviewet også, selvom der vil være spørgsmål, der ikke kan besvares. I begge tilfælde vil det være barnets plejemor, der skal være respondent. Hvis børnene har været i pleje i kortere tid, eller hvis plejeforholdet er bragt i stand af socialforvaltningen eller hvis børnene er anbragt uden for hjemmet i familiepleje eller på døgninstitution, anvendes interviewskema 2 i stedet for. Er barnet i familiepleje er det plejemor, der er respondent. Er barnet på døgninstitution tages der sammen med institutionen stilling til hvem, der skal være repondent. Hovedreglen vil være, at det er den, der bedst kender barnet. Interviewsituationen 2

3 I parfamilier og i familier med større børn skal det tilstræbes, at moderen interviewes i enrum. Hvis dette af forskellige grunde ikke er muligt, gennemføres interviewet alligevel. Husk at udfylde spørgsmål om interviewsituationen. I bedes anføre barnets navn ved tekst 1 og i interviewet bruge barnets navn, hver gang, der står Αbarn eller Αbarnet, for at præcisere, at det er det bestemte barn, interviewet omhandler. Mødre, fædre, samlevere Vær opmærksom på, at de voksne, der omtales i skemaet, både kan være mødre, fædre og samlevere. Barnets far og mors samlever vil ikke nødvendigvis være samme person. Spm. 3-6 kortlægger disse relationer og spørgsmål 4A er sat ind, fordi det sammenfatter nogle af disse spørgsmål. De fleste familier vil blive kategoriseret under andet (nemlig alle de familier, hvor mor er gift eller samlevende med barnets far). Derfor er det lettere at bruge dette spørgsmål som filterspørgsmål. Ved senere filtre i spørgeskemaet vises der tilbage til disse spørgsmål. De fleste familier vil være parfamilier, hvor barnets mor og far er gift eller lever sammen. I 1996 var det 96% af familierne, der levede på denne måde. For disse IP=ere stopper skemaet ved spm. 90 (husk dog også spm , der udfyldes uden at spørge). I 1996 bestod 3% af familierne af en eneforsørger (1% var uoplyst på dette spørgsmål). Vi forventer, at ca. 10% af de gifte eller samlevende par, vil være holdt op med at leve sammen i I de fleste tilfælde vil barnet bo hos moderen. Der vil således være en del familier, der består af en enlig forsørger med barn. Hvad enten moderen aldrig har levet sammen med barnets far eller samlivsforholdet er blevet afbrudt, er det vigtigt, at få besvaret spørgsmålene om barnets far. Det drejer sig om spm Med henblik på forløbsperspektivet er det af særdeles stor betydning, at der kommer svar på disse spørgsmål. Interviewet omhandler i disse familier spm 1-78 og spm Nogle af de kvinder, der var enlige i 1996 og nogle af de kvinder, hvor et eksisterende samliv er bragt til ophør, kan have fået en ny ægtefælle/samlever. Vi forventer ikke, at det er ret mange, men muligheden er der. I disse familier bruges alle skemaets spørgsmål. Ophørte samlivsforhold Spørgeskemaets sidste spørgsmål (spm ) har et særligt fokus på de børn, hvor forældrene enten aldrig har levet sammen eller hvor samlivsforholdet er ophørt siden sidste dataindsamling. Disse spørgsmål skal bruges til en delanalyse, der laves af Mai Heide Ottosen, der tidligere har lavet en undersøgelse af sammenbragte familier. Delanalysen fokuserer på særlige problemstillinger vedrørende børn og samlivsbrud. På længere sigt vil oplysningerne have stor værdi, når man skal belyse eventuelle langsigtede konsekvenser for børn, hvis deres forældre holder op med at leve sammen. Til slut vil jeg sige, at... jeg håber, det bliver en spændende undersøgelse. Nogle gode oplevelser for jer som interviewere og nogle gode data til brug for analyserne. Ved interviewingen i 1996 fortalte interviewerne, at de var blevet godt modtaget i familierne og at det havde været nogle spændende og anderledes interviewoplevelser. Der blev opnået interview for 90,5% af de udtrukne børn. Det 3

4 kan jeg ikke forlange skal ske igen, men man har da lov til at drømme... og det sker jo, at drømme bliver til virkelighed. Med mange hilsener Else Christensen 4

5 januar 1999 Us Børns sundhed og trivsel EKSTRAINSTRUKTION Spm 3 side 1 teksten nederst på siden slettes. Instruktionen i brev til interviewerne bruges i stedet for. Spm 4A side 2 koden Αandet bruges, når der svares nej til de to første svarkategorier Spm 39 side 20 1 måned tælles som 4 uger spm 56 side 27 kode 3 er Αja, både vuggestue og børnehave spm 61 side 29 svarkategori 61. f. ΑHolde ferie? Her menes at afholde ferie overhovedet. Altså om ip/familien har undladt at holde ferie af økonomiske grunde, fordi de i stedet for skulle/ville tjene penge. Ferie der holdes i hjemmet regnes for ferie. Hvis familien har holdt ferie i hjemmet kodes 61.f som 2. Har en eller begge voksne i familien haft arbejde for at tjene penge i stedet for at holde ferie kodes 1. Spm 69 side 32 gælder ustøttet arbejde som i spm 68 spm 77 side 34 få uger skal forstås som mindst 1 måned (jf spm 78 hvor der kun kan anføres måneder). Spm 117 side 48 kode 4 på a. B. C. og d. (taler slet ikke sammen) er en særlig kategori. Mor og far er slet ikke på talefod. Hvis de kan tale om nogle af de fire nævnte emner, men ikke om alle (fx ikke om fælles fodslag i opdragelsen) bruges kode 3 for det pågældende emne. Spm 124 side 50 her refereres til helsøskende. Kode 2 Αnej ingen helsøskende hos den anden forælder og kode 3 Αbarnet har slet ingen helsøskende 5

6 januar 1999 Us Børns sundhed og trivsel EKSTRAINSTRUKTION 2 Kære interviewere Efter instruktionsmøderne er der lige et par ekstra ting til instruktionen til us Først en rettelse til den allerede udsendte ekstrainstruktion: spm 56 side 27 kode 4 er ja både vuggestue og børnehave spm 31 s. 16 og spm 33 s. 18 a. Indlæggelse på sygehus på grund af fysisk skade - rettes til: a. Indlæggelse på sygehus på grund af fysisk sygdom Det viste sig, at fysisk skade blev opfattet som en skade på grund af et uheld. Meningen er, at alle indlæggelse på grund af fysisk sygdom (både blindtarmsbetændelse og brækkede ben) skal føre til kryds ved a. Der bliver udsendt et nyt kort D, hvor rettelsen er indføjet spm 40 side 20 Sætningen Perioder på mindre end 1 måned registreres ikke skal slettes. I spm 40 registreres alle de forskellige pasningsordninger, der har været anvendt, mens der i spm 41 kun tælles det antal pasningsordninger, der har haft mindst 1 måneds varighed. Med venlig hilsen Else Christensen 6

7 22. februar 1999 Kære interviewere. Vi er blevet opmærksomme på en fejl i instruktionen omkring tvillingerne. Her er så en rettet udgave. Ny instruktion til BØRNS VELFÆRD, SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV Tvillinger En del af de udtrukne børn i 1996 var tvillinger. Vi har sorteret dem fra i første sending adressekort, fordi vi var lidt usikre på hvad der skete ved interviewingen af tvillinger. Vi er nu kommet så langt med afklaringen af denne usikkerhed, at vi kan gå i gang med interviewingen. I nogle tilfælde blev kun den ene tvilling udtrukket, i andre tilfælde deltog begge tvillinger i undersøgelsen. Hvis kun den ene er udtrukket, interviewer I denne tvilling på sædvanlig måde. Hvis et tvillingepar begge er udtrukket til undersøgelsen, følges denne fremgangsmåde: Ved den første tvilling interviewes respondenten som ved alle andre børn. Dernæst interviewes respondenten én gang til, hvor der spørges til tvilling nr 2,, men denne gang stilles kun i skema 1 spørgsmålene 9-22, spm (med bemærkning om, at der kan være forskel på børn og der derfor spørges specifikt til hver tvilling) og spm ( Hvis det fremgår at børnene har haft samme pasningsording, springes spm dog over). De spørgsmål, der ikke er stillet, besvarer I herefter ved at overføre svarene fra den første tvillings skema til tvilling nr. 2. s skema. Det er nok lettest at gøre, når I er kommet hjem. Hvis tvillingerne er anbragt uden for hjemmet. bruger I som sædvanlig skema 2. (Det blå). Her er kun ganske få spørgsmål, der kan overspringes, så det er det letteste for jer at interviewe efter hele skemaet. Med mange hilsener Mogens Kjær Jensen 7