Med Døden til Middag Med Døden til Kaffe Med Døden til Frokost Kom tabuet om døden til livs Danmark Spiser Sammen i uge 17 I sidste uge af april spiser hele Danmark sammen for at bekæmpe ensomhed. Danmark Spiser Sammen er et af de mange tiltag, som Folkebevægelsen mod Ensomhed har sat i gang, da det at spise sammen kan være en god måde at skabe nye fællesskaber mellem mennesker på. Uge 17 danner rammen om Danmark Spiser Sammen, hvor omverdenen skal se, at det er muligt at bringe mennesker sammen over et måltid Og det kan jeres vågetjeneste være med til, hvis I har lyst. Vær med til at bryde tabuet omkring døden inviter til Middag, Kaffe eller Frokost med døden At dø alene er velsagtens den ultimative ensomhed. Men selv dem, som dør omgivet af deres kære kan opleve en stor ensomhed, hvis de aldrig når at tage den svære snak om døden med deres nærmeste. Hvorfor har vi så svært ved at forholde os til vores egen og vores nærmestes død? Døden kommer til os alle det ved vi. Der kan være mange grunde til, at vi har svært ved at tale om døden, særligt når den kommer tæt på. Og det efterlader mange døende og pårørende med en følelse af at stå alene i den sidste tid. Vi lever i en tid, hvor vi har stor viden om mange ting, men ofte bliver vi usikre, når det kommer til døden. Hvad er det, der skal ske? Har vi gjort op med os selv, hvordan vi vil herfra? Og har vi fået det fortalt til vores nærmeste? Dette er spørgsmål, som vågetjenesten kan være med til at sætte på dagsordenen i lokalsamfundet. I kan i Uge 17 invitere til Med Døden til Middag, Kaffe eller Frokost, hvor lokale borgere kan få mulighed for at tage hul på den svære snak om og deres ønsker til den sidste tid over et hyggeligt måltid. Med Danmark Spiser Sammen får landets mange vågetjenester en oplagt muligt for at skabe opmærksomhed omkring de store spørgsmål om livet og ensomheden i den sidste tid og på den måde aftabuisere døden ved at bidrage til at man får taget snakken, mens tid er. Dette er en mini-guide, som skal hjælpe vågetjenester landet over til at bringe mennesker sammen om et måltid i uge 17 for at bryde tabuet omkring døden meget gerne i samarbejde med ligesindede organisationer lokalt. Baggrund: Folkebevægelsen mod Ensomhed er en sammenslutning af ca. 70 organisationer, som er gået sammen om at bekæmpe ensomhed. Organisationerne arbejder på forskellige måder med at bekæmpe ensomhed, og med Folkebevægelsen er tanken, at vi sammen står stærkere i forhold til at modvirke ensomhed blandt danskerne i alle aldre og livssituationer. 1
Hvad er Med Døden til Middag, Kaffe eller Frokost? Med Døden til Middag, Med Døden til Frokost, Med Døden til Kaffe er udviklet og afprøvet af Ældre Sagen og Røde Kors i Danmark med inspiration fra The Conversation Project, som er et amerikansk koncept, der skal hjælpe familier med at få hul på snakken om livets afslutning. Sådan gjorde vi Røde Kors og Ældre Sagen har allerede i samarbejde afholdt to lokale spisearrangementer i 2016: I Helsingør ( Med Døden til Middag ) og på Ærø ( Med Døden til Kaffe ). Disse steder er der etableret solide samarbejder mellem Røde Kors og Ældre Sagen om lokale vågetjenester. De frivillige inviterede på forhånd lokalbefolkningen ind til arrangementerne og sørgede for forplejning og lokaler. På denne måde viste vågetjenesterne, at de gerne vil gå forrest i forhold til at forsøge at nedbryde tabu omkring døden. Over et hyggeligt måltid talte deltagerne sammen i små grupper, samtalesaloner. Ved alle bordene lå en samtale-menu, med nogle spørgsmål, der skulle sørge for at spore samtalerne ind på emner omkring døden og samtidig fastholde fokus på emnet. De 3-4 deltagere ved hvert bord fik på skift mulighed for at vælge ét spørgsmål hver, som de skule tale om ved bordet i runder, som arrangøren styrer på tid. Var der behov for at dvæle ved et spørgsmål, kunne deltagerne i samtalesalonen blot vælge det samme spørgsmål igen. Hvad der bliver talt om ved bordene refereres ikke videre. Erfaringen er, at samtalesaloner som metode skaber et intimt rum, som passer til det at tale om noget, der er svært og hjælper til at man føler sig tryg i det. Samtalesaloner gør det også lettere at møde nye mennesker gennem tankevækkende samtaler. Med Døden til Kaffe på Ærø Vi har kendt hinanden i mange år, men vi har aldrig talt om dette (deltager på Ærø) 2
Sådan gør du Her er et forslag til, hvordan I lokalt kan arrangere Med Døden til Middag/Kaffe eller Frokost i uge 17. Guiden er inddelt i faser for at gøre forberedelsen og afholdelsen så nem som muligt. FØR FORBEREDELSE Få rammerne på plads Aftal med bestyrelsen i jeres lokale afdeling, at I ønsker at afholde et spisearrangement. Afklar en budgetramme for arrangementet med bestyrelsen. Udgifter kan f.eks. være til annoncering, gæsteoptræden, lokaleleje og forplejning. Sammensæt en gruppe af frivillige, så I er flere om at planlægge. Sammensæt en gruppe frivillige som kan være med på dagen. Antallet skal passe med, at der sidder én frivillig med ved hvert bord. (Den frivillige hjælper deltagerne med at holde fokus på det valgte spørgsmål fra samtalemenuen, men deltager samtidig ligeværdigt i snakken i salonen. Nogle deltagere vil måske vise stærke reaktioner, og det kan derfor være en tryghed, at de frivillige er der med deres ro og nærvær). (Første) møde for den frivillige planlægningsgruppe Udvælg et egnet sted til arrangementet Find et sted/lokale som passer til ca. 30-40 personer, maks. 50. Et centralt sted, hvor alle lokale kan finde hen uden for meget besvær. Et lokale med mulighed for at stille borde op i små grupper af 4 personer. Der skal være god plads imellem bordene eller salonerne og tænk over, hvordan I vil dække bordet. Det kunne fx være med levende lys, en hvid dug og/eller en blomst. Et lokale med mulighed for en belysning, der giver en rar, hjemlig stemning (f.eks. lamper over bordene fremfor lysstofrør i loftet). 3
Med Døden til Middag, Helsingør Find dato og tidspunkt for arrangementet Vælg en dato, der giver jer god tid til at planlægge arrangementet. (Det er vigtigt at være i god tid, så I kan nå at reklamere for arrangementet og tage kontakt til de relevante personer vi foreslår, at I afsætter min. 4 uger). Vælg en dato og et tidspunkt, som I vurderer, vil kunne tiltrække tilstrækkeligt med deltagere. Skal det være et kaffearrangement på en søndag eftermiddag? Et fyraftensmøde? Et aftenmøde? Overvej evt. argumenter for og imod de forskellige varianter. Passer vores valg af sted til vores valg af tidspunkt? (Et centralt beliggende sted kan ofte godt bære et fyraftensarrangement fra kl. 17). Book lokalet/stedet på den ønskede dato. 4
Lav program for dagen Hvem byder velkommen? Hvad vil I sige? Hvorfor arrangerer jeres vågetjeneste Med Døden til Middag / Kaffe / Frokost her i dag? Hvad laver vågetjenesten? Hvem er I? Hvordan sætter vi stemningen for de samtaler, vi skal have i salonerne? De deltagere, som møder op til jeres arrangement, er givetvis lidt spændte på, hvad der skal ske i dag. De oplever sikkert selv, at døden er et tabu. De er lidt nysgerrige, men skal hjælpes lidt på vej til at få taget snakken. Det kan derfor være en god ide, at nogen eller noget sætter scenen for at komme lidt nærmere de emner, som deltagerne bagefter skal tale om i samtalesalonerne. Det kunne f.eks. være en digtoplæsning, teater, musik/koncert, film, oplæg fra præsten, en hospicesygeplejerske, bedemand eller noget helt femte. Det vigtigste er, at I får skabt en passende stemning hos deltagerne i forhold til dagens emne. Eks 1: I Helsingør kom en kvindelig bedemand og fortalte om processen, når et menneske er død (meget konkret tilgang). Eks 2: På Ærø kom den kunstneriske duo, Marianne Harbo og Hans Dal, med anekdoter fra hospiceverdenen og egne salmer/musik (mere filosofisk/kunstnerisk tilgang) Aftal, hvem der introducerer samtalesalonerne og spillereglerne? Hvem holder tid? Vigtige elementer i instruktionen (se i øvrigt instruktionen til samtalesalon). o Fortæl at salonerne er fortrolige samtaler mellem deltagerne rundt om hvert enkelt bord. o Fortæl at der ikke vil blive en fælles opsamling efter samtalerunderne. o Læg vægt på at det er vigtigt at man holder sig til det valgte spørgsmål i hver runde Kontakt / lav aftale med den ønskede gæsteoptrædende. TO FORSLAG TIL PROGRAM Med Døden til Kaffe Med Døden til Middag 13.30 Velkomst og en vand 13.45 Oplæg bedemand, præst, sang, musik, film, digt, oplæsning, andet? 14.30 Pause & tag kage med hen til bordet 14.45 Spilleregler for samtalesalon 15.00 Kaffe/kage og samtalesalon 16.00-16.30 Afslutning og tak for i dag 17.00 Velkomst og en vand 17.15 Oplæg bedemand, præst, sang, musik, film, digt, oplæsning, andet? 18.00 Pause & tag mad med hen til bordet 18.15 Spilleregler for samtalesalon 18.30 Middag og samtalesalon 19.30-20.00 Afslutning og tak for i dag 5
Reklamér for arrangementet og invitér! Kontakt den lokale presse. Brug evt. den vedlagte skabelon til en pressemeddelelse den kan med få greb gøres til jeres helt egen. Hvem skal tage imod tilmeldinger? På telefon eller mail? Sæt en svardato nogle dage før af hensyn til planlægning og forplejning. Inviter en lokal journalist med på dagen, så der bliver omtale efter arrangementet også. Deltager de ikke, kan I evt. lave aftale om selv at indsende et foto og/eller en lille tekst efter arrangementet. Tal i frivilliggruppen om ideer til, hvor I endvidere kan informere og invitere: Opslag på biblioteket i frivilligcentret på indkøbssteder i lokalradioen på Facebook mund til øre professionelt eller personligt netværk - andre steder? Overvej i gruppen om der er nogle særlige personer, I skal informere og invitere. Borgmesteren ældrechefen personale på ældrecentrene. Har vi nogle gode kontakter til at hjælpe? Hvem sørger for det? Planlæg forplejning og praktiske opgaver Hvilken forplejning skal deltagerne have? Kaffe/kage? Middag? Andet? Er der tallerkener, kopper, bestik mm på stedet? Duge og servietter til bordene for at skabe en hyggelig stemning? Hvem sørger for at bestille forplejning? Hvem dækker op og klargør lokalet? Hvem sørger for at medbringe materialer om vågetjenesten til evt. interesserede? Hvilke tekniske hjælpemidler har vi brug for? Mikrofon filmlærred projektor højtalere eller andet. 6
PÅ DAGEN FORBEREDELSE AF LOKALE MM På selve dagen er der forskellige praktiske opgaver. Fordel på forhånd opgaverne imellem jer i frivilliggruppen. Test af teknik. Klargøring af samtalesaloner: Printe samtalemenuer (deles ud efter pausen, når samtalesalonerne præsenteres) Printe instruktion til samtalesaloner (deles ud efter pausen, når samtalesalonerne præsenteres). Dække bord: dug, kopper/tallerkener, service, lysestager, blomster, servietter. Klargøre bord til middagsmad eller kage. Klargøre scene til gæsteoptrædende. Klargør informationsmateriale om vågetjenesten. 7