Sanseorganer 1
Sanseorganer Dagens program: synssansen høresansen ligevægtssansen smagesansen lugtesansen hudsansen 2
Sanseorganer Øje 3
Sanseorganer Øje er kroppens lyssensor overfor den ydre verden det er en biologisk indretning, som opfanger og projicerer lys via en linse på stave og tappe i nethinden, som omsætter signalerne til impulser i synsnerverne øjet beskyttes af øjenbrynet, øjenlågene og øjenvipperne og forsynes med væske fra tårekirtlen 4
øjeæblet består af tre lag: 1. ydre lag er bindevæv, som er en beskyttende hinde som hedder senehinde (sclera), fortil går den over i hornhinden (cornea) er gennemskinnelig Sanseorganer Øje 5
Sanseorganer Øje 2. under scleraen ligger pigmenteret hinde indeholder desuden talrige blodkar (derfor årehinden eller chorioidea), ernæring til øjeæble chorioidea går over i strålelegemt (corpus ciliare) og regnbuehinden (iris) centrale åbning hedder pupiller området imellem iris og cornea kaldes forkammeret derudover findes da en zonulatråde (lines ophængt) og en bagkammeret i begge kammer findes kammervandet, som bliver dannet af corpus ciliare og flyder fra bagkammeren via pupillen i forkammer da er den afløb (Schlemmskanal) 6
Sanseorganer Øje 3. inderste består af nethinden (retina) opgaven er at opfange lysstimuli og omsætte disse til impulser, som bliver send til hjernen plettet hvor N. opticus træder ud fra øjeæblet kalder man blinde plet (man ser ikke noget der) da findes to slags sanseceller i nethinden, stavene og tapperne 7
Sanseorganer Øje stavene er følsomme over for grålige farver og registrerer synsoplevelser i tusmørke, sidder i perifere del af retina tapperne reagere på farve (dagsyn), de er stort set organiseret i det gule plet (største synsskarphed) se side 474 se film (grøn star) 8
Sanseorganer Øje Hornhinden: er bindevæv, kan holde på øjets tryk er krum og danner med bagvedliggende kammervand en konveks linse, (bryder 80 % af lys) linsen kan ænder sin krumning (akkomodation=stille øje skarpt) glaslegemet (corpus vitreum) kan også bryde lys, ligesom hornhinden, kammervandet og linsen Ingen blodkar, men masse nerver, bliver befugtet af tårevæske 9
Sanseorganer Øje Corpus ciliare (stråle legemet) Se side 476 ligger bag senehinden, på deres rand hæfter zonulatråde, som ophænger linsen danner kammervand, hjælper ved akkommodation (pga. kirtler som indeholder glat muskulatur mm. ciliares, som er innerveret via n. occulomotorius; når den trækkes sammen, formindskes omkredses af strålelegemet, zonulatråde afslappes, linsen krummer sig yderlige 10
Sanseorganer Øje Linsen (lens) er bikonveks og gennemsigtig med alderen aftager det og elasticiteten grå star er, når linsen mister sin gennemsigtighed 11
Sanseorganer Øje Iris (regnbuehinden) er en justerbar blænde, der kan lukke mere eller mindre lys ind i øjet (pga. af glat muskulatur, som er cirkulært ordnet) er bindevæv, ingen epitel på ydersiden Indeholder pigment (uden har man røde øjne) pigmentfattighed betyder blå øjne 12
Sanseorganer Øje billeddannelsen i øjet finder sted ved lysets brydning i hornhinden og øjenlinsen herved opstår et formindsket og omvendt billede på retinaen, der beklæder indersiden af øjeæblet menneskeøjets sansecellers lysopfattelse er begrænset til bølgelængder mellem ca. 400 og ca. 725 nm, hvilket derfor er grænserne for det synlige lys se side 480 13
Sanseorganer Øje Akkommodation indstilling af øjet til at se tydeligt på nært hold ved ændring af linsens form, hvor ved øjets brydende kraft øges. Ca. 5m foran øje kan man se skarpt uden akkommodation alt andet skal linsen aktiv akkommodere (se side 481) 14
Sanseorganer Øje NORMALT SYN LANGSYNHED KORTSYNHED 15
Sanseorganer Øje Adaptation øje kan tilpasse sig forskellige lysstyrke (lys / mørketilpassing) se side 483 det der øjets ledningsbaner og det synscenter (ligger i occipitallap) 16
Sanseorganer Øje derudover har vores øje mange muskler, som hjælper med til at vi kan se og følge med i livet se side 486 omkring vores øje hat vi nogle strukturer, som beskytter vores øje: øjelågene øjenvipper øjenbryn tåreapparat 17
Høresansen med høresansen er det muligt at omsætte lydbølger til nerveimpulser øret består af det ydre øre, mellemøret og det indre øre det ydre øre fungerer som en tragt, der leder lyden ind mod mellemøret grænsen mellem det ydre øre og mellemøret går ved trommehinden (membrana tympani), som er en tynd bindevævshinde (kun godt 1/10 mm tyk) 18
Høresansen mellemøret er et luftfyldt hulrum, som står i forbindelse med svælget via det Eustachii'ske rør røret er normalt lukket, men åbnes når man synker eller hvis man skaber overtryk i mundhulen er røret spærret (som ved forkølelse, hvor slimhinden i røret kan svulme op og umuliggøre åbning) falder trykket efterhånden i mellemøret (da luften løbende opsuges af slimhinden i mellemøret) og trykket vil falde dette vil medføre en øget udspænding af trommehinden (atmosfærens tryk presser den ind ad), hvilket kan føre til stærke smerter 19
Høresansen i mellemøret findes tre små knogler: hammeren (malleus), ambolten (incus) og stigbøjlen (stapes) hammeren sidder fast i trommehinden og bevæger sig i takt med denne 20
Høresansen bevægelse af hammeren fører til bevægelse af ambolten, som skubber videre på stigbøjlen stigbøjlen sidder i et hul (det ovale vindue) ind til det indre øre og er dermed sidste led i lydens vej mellem det ydre øre, gennem mellemøret og ind til det indre øre undervejs forstærkes lyden mellem 15-20 gange på grund af knoglernes indbyrdes placering 21
Høresansen i det indre øre (som er et hulrum i tindingebenet) findes sneglen (cochlea), der har form som et sneglehus i sneglen findes væske, som sættes i bevægelse når stigbøjlen bevæger sig i det ovale vindue svingningerne i væsken sætter en membran i bevægelse membranens bevægelser kan opfattes af en række sansehår, som herefter danner nerveimpulser, der sendes videre til hjernen afhængig af tonens frekvens vil forskellige dele af membranen svinge mest hjernen får derfor besked med forskellige nerveceller afhængig af tonens frekvens 22
Høresansen i mellemøret findes to små muskler, som kan trække i henholdsvis trommehinden og stigbøjlen. ved hjælp af en refleksbane styres disse muskler, således at de beskytter øret mod meget høje lyde væsken i sneglegangene kan også sættes i bevægelse ved svingninger i kraniets knogler dette fænomen kaldes benledning og opleves for eksempel ved forkølelse, hvor trommehindens bevægelser er nedsat 23
Høresansen 1. Ydre ør 2. øregangen 3. mellemøret 4. indre ør 24
Ligevægten er baseret på sanseceller i det indre ør i det indre øre findes, udover sneglen, et hindesystem fyldt med væske i nogle områder findes der små kalkkorn (statolither), som sammen med væsken kan påvirke sanseceller i hinden herved kan ændringer i hovedets stilling eller hastighed registreres en af ligevægtssansens vigtigste funktioner er styring af øjets bevægelser: en række reflekser sætter hjernen i stand til at korrigere øjets stilling i forhold til kroppens bevægelser, hvorved det bliver muligt at fastholde blikket på et bestemt sted, selvom kroppen er i bevægelse 25
Ligevægten temperaturændring i væsken i det indre øre kan medføre flakkende, men ensartede, øjenbevægelser til siden (nystagmus) og svimmelhed denne refleks testes blandt andet i forbindelse med konstatering af hjernedød eller kan opleves i forbindelse med dykning, hvor en bristning af trommehinden kan medføre indstrømning af koldt vand i mellemøret, som giver anledning til nedkøling af væsken i det indre øre og hermed svimmelhed 26
Ligevægt 27
Ligevægstsansen Mister man ligevægtssansen opretholdes balancen ved synets hjælp. Distraheres personen, så han kigger op i luften (og dermed mister orienteringen i forhold til horisonten), kan det føre til et voldsomt fald, da hjernen nu kun har ét af de tre sanseindtryk til at holde styr på balancen. Transportsyge opstår, når signalerne fra de tre sanser (syns-, balance- og stillingssans) ikke passer sammen. Man er mindre tilbøjelig til at udvikle søsyge, hvis man er på dækket frem for under det, idet man kan se skibet gynge i forhold til vandet, såvel som man som fører eller forsædepassager har mindre tilbøjelighed til at blive køresyg end bagsædepassagerer (eller børn, som ikke kan se ud over kanten af ruden). 28
Ligevægten Stillingsansen stillingssansen (kinæstetisk sans) er et samlet begreb for al information hjernen modtager fra sanseceller i kroppens led, muskler og sener om kroppens stilling i hjernebarken samles information fra stillingssansen med information fra ligevægtssansen og fra synet, for tilsammen at danne grundlag for beregning af vores balance og hvordan bevægelse skal udføres uden at miste balancen eller for at genoprette den 29
Smagssansen/ Lugtesansen er baseret på sanseceller som findes øverst i næsehulen i et cirka 5 cm 2 stort område (regio olfactoria) sansecellernes nervetråde passerer gennem talrige små huller op gennem bunden af kraniet, hvor de når lugtenerven (nervus olfactorius) infektioner og blødning kan i nogle tilfælde brede sig ad denne vej mellem næsehulen og hjernen lugtindtryk stammer fra molekyler båret i luften, som stimulerer lugtecellerne under deres passage gennem næsen (sammenlignet med mange andre dyr er menneskets lugtesans kun udviklet i ringe grad) 30
Smagssansen smagsløg på tungen stimuleres af molekyler opløst i vand (spyt). smagsløgene registrerer fire forskellige smagstyper: sødt, surt, salt og bittert; alle smage er kombinationer af disse fire en væsentlig del af smagsoplevelsen stammer fra lugtindtryk (hvilket kan forklare, hvorfor maden smager af mindre under en forkølelse, hvor næsen er stoppet) lugte- og smagssanserne aktiverer en række reflekser af betydning for fordøjelsen og medvirker til at beskytte os mod indånding og indtagelse af skadelige stoffer (hvis de vel at mærke lugter eller smager "grimt") 31
Huden - cutis Det er vores største organ! består af epidemis (overhud) flerelaget forhoret pladeepitel jo længer epitelceller kommer op til overfladen, jo ældre er cellerne og de øverste er død (alle fire måneder skifter vi så helt vores hud) indimellem finder man melanocytter, som indeholder melanin (brun pigment) 32
Huden - cutis Læderhuden (dermis el. corium) er fast fibrøst bindevæv da findes blodkar, lymfekar, frie sensoriske sanselegemer, talgkirtler, svedekirtler og hårfollikler der hvor vi sveder mest, sidder støre kirtler Se side 505 33
Huden - cutis Underhuden (subcutis) er løst bindevæv, med fedt indlejret binder huden til underliggende strukturen da findes en del arterier, som sender kapillærer til læderhuden sensitive nerver fra huden frie nerveenden, samler sig her og løber imod CNS 34
Huden - cutis Vores hud er et sanseorgan! 1. berørings- og tryksans (frie nerveender eller specielle sanselegemer, f.eks. Meissnerske og Vater-Pacinicke følelegemer se side 507 2. temperatursans (frie nerveender, enten smerterfibrer, eller kulde- og varmefibre) 35
Huden - cutis 3. smertesans (frie nerveender, tre typer af smerte a. hurtig formidlet =akutte smerter, b. langsom formidlet = kronisk, langvarige smerter c. dybt smerte knyttet til organ, led, ect.) 36
37