NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

Transkript

1 NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

2 NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner

3 Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det perifere nervesystem nerver (bundter af nervetråde) ganglier (hobe af nervecellelegemer) perifere nerveender

4 Hvad er en neuron? det er en nervecelle med samtlige udløbere

5 Neuron funktionel enhed i nervesystemet egenskaber: irritabilitet leder impulser (konduktivitet)

6 Neuroners udløbere (D) Dendritter (N) Neurit

7 Dendrit udløber/e fører impulser mod nervecellelegemet

8 Neurit én udløber fører impulser væk fra nervecellelegemet

9 Axon (definition) længste udløber uanset impuls retning *samme definition som Grey

10 Cellelegemet trofisk centrum (ernæringsmæssigt)

11 Neuroners form Unipolær Bipolær Multipolær Pseudounipolær

12 Neuroners form Unipolar Bipolar en udløber to udløbere Multipolar mange udløbere Pseudounipolar, en udløber som deler sig

13 Neuroner funktionel inddeling Nervevæv Receptor-celler Effektor-celler Integratorer Receptor-celler Effektor-celler Integratorer

14 Receptorcellen Receptor-celler Effektor-celler Integratorer Modtager: eksteroceptive impulser fra overflader interoceptive impulser fra organer og kar proprioceptive impulser fra muskler, sener, ligamenter, led og tænder

15 Effektorcellen Receptor-celler Effektor-celler Integratorer Sender: motoriske impulser til muskler sekretoriske til kirtler

16 Integratorer Receptor-celler Effektor-celler Integratorer Modtager og sender: impulser fra receptorceller til effektorceller

17 Neuron - ultrastruktur kernen er lys (har nucleolus) Nissl s substans (rer) neurofibriller (sv t intermed. filamenter) mikrotubuli (transportprocesser) Golgiapparatet (bl a neurotransmittere)

18 Dendritter korte forgrenede fortsættelse af cellelegemet indeholder Nissl s substans

19 Neurit aksecylinder

20 Neurit aksecylinder udspringskegle aksoplasma neurofibriller mikrotubuli mitokondrier

21 Nervetråd axoner

22 Nervetråd axoner myelinskede

23 Nervetråd axon myelinskede Schwanns skede (neurilemna)

24 Schwanns skede rørformede Schwanns celler omkring axon og myelinskede i perifere nerver

25 Myelinskede lipidholdig marvskede dannet af Schwanns cellers membraner viklet tæt omkring axonet i PNS dannet af oligodendrocyter i CNS

26 Nerveimpuls membranpumper opbygger electrokemiske gradienter der kan depolariseres

27 Nerveimpuls membranpumper opbygger electrokemiske gradienter der kan depolariseres

28 Ranviers indsnøringer axon et har her blottet overflademembran segment, et stykke mellem snøreringe impulsledning bliver saltatorisk

29 Ledningshastighed nervetyper m/s tykkelse type A tykke µm type B tyndere µm type C tyndest 0,5-2 0,3 µm jo tykkere nerve jo større ledningshastighed

30 Overskæring af axon (1) kromatolyse af Nissl s substans (2) afskårne stump ændrer farve (3) axon og myelinskede forsvinder (3) Schwanns celler overlever (3)

31 Nerveregeneration mulig? Nervevæv kun i PNS ikke i CNS Schwanns celler skal være tilstede nervetråde i rygmarv og hjerne kan ikke regenerere stamcelleforskning nye muligheder?

32 Axonet vokser frem axon-del med forbindelse til det trofiske centrum vokser frem (3) guidet af tilbageblivende Schwanns celler (4) som efterhånden danner myelin igen

33 Sammensyning af Nervevæv overskårne nerver der sys i omkringliggende bindevæv: perineurium fremmer sammenvoksning axon kan lettere finde Schwanns skede axon vækst ca 2 mm/døgn

34 Synapse kontaktområde mellem to neuroner axon dendriter axon cellelegeme op til tusinder synapser pr neuron

35 Den synaptiske kløft axonets endeknop indeholder talrige vesikler transmitterstof bliver overført til receptor-molekyler på den tilgrænsende celleoverflade

36 Neuroglia CNS s særlige støttevæv ofte stjerneformede celler flere typer..

37 ..Neuroglia astrocyter oligodendrocyt mikroglia ependymceller danner net danner myelinskeder makrofag kubiske/prismatiske i hulheder

38 Nervers bindevæv Omkring: hele nerven nervetrådsbundter enkelte nervetråde epineurium (a) perineurium (b) endoneurium (c)

39 Ganglier ansamling af cellelegemer: sensitive ganglier hjernenerveganglier spinalganglier autonome ganglier

40 Perifere nerveender Afferente impulser (tilførende): sensitive indtryk fra omgivelser og organismen selv Efferente impulser (fraførende): motoriske og sekretoriske signaler til muskler og kirtler

41 Afferente nerveender Forekomst: frit indkapslede

42 Nerveender i dækepitel frie forgreninger uden myelinskede responderer på smerte og temperaturændringer Merkel-celle fungerer som følelegemer, der reagerer på tryk og berøring

43 Frie nerveender i bindevæv Nervevæv i læderhud: smerte og temperaturændringer omkring hår: tryk og berøring

44 Indkapslede nerveender i bindevæv mekanoreceptorer

45 Endekolber Endekolber Meissner legemer Vater-Pacini mekanoreceptor i læderhud eller i underhud kapsel omkring granuleret substans hvor nervetråde forgrener sig (6-9)

46 Meissner legemer Endekolber Meissner legemer Vater-Pacini mekanoreceptor i læderhudspapiller i fodsåler og håndflader kapsel omkring kileformede celler, som nervetråde løber igennem (5)

47 Vater-Pacini Endekolber Meissner legemer Vater-Pacini stor mekanoreceptor i underhud og omkring led koncentriske lameller omkring en central masse med en nøgen aksecylinder (10)

48 Muskelten 3-8 tynde muskeltråde (1-7 mm) med spiralsnoet sensitiv nervetråd i bindevævskapsel giver impuls ved strækning

49 Seneten kollagene fibrilbundter med indlejrede nervetråde omgivet af bindevævskapsel giver impuls ved strækning som dæmper kontraktion

50 Efferente nervetråde uden på glatte muskelceller imellem hjertemuskelceller `ind i` tværstribede muskelcelle (næste billede)

51 Motorisk endeplade fungerer som en synapse tværstriberne er forsvundet lokalt er et kernerigt område

52 Motor unit et neuron innerverer mange muskeltråde op til 2000 muskeltråde

53