Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Transkript

1 Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen)

2 Børn og motorik i Stavtrup Dagtilbud. (Skrevet af motorikvejleder Dorte Windahl Hansen) Et barn motoriske udvikling er stærkt påvirket af stimulation fra den kultur, barnet vokser op i. Det gælder både betingelser hjemme, i de nære omgivelser og den stimulation, som barnet udsættes for i daginstitutioner og skole. Ved tidligt at stimulere barnets sansemotoriske udvikling, giver vi barnet et godt fundament for ikke blot dets motoriske udvikling, men også for dets leg, trivsel, sociale liv, sproglige udvikling, indlæring og koncentrationsevne. I Stavtrup Dagtilbud har vi en motorikvejleder ansat, hvilket betyder vi har mulighed for at hjælpe de børn som har motoriske vanskeligheder gennem vejledning til forældre og ansatte samt træning af børnene. Vi vil i Dagtilbuddet gerne være opmærksom på barnets motoriske udvikling så tidligt som muligt. Fornemmer du eller vi at dit barn er motorisk usikkert for sin alder, er det vigtigt at gøre en indsats for at styrke udviklingen og ikke blot slå sig til ro med "at det kommer nok hen af vejen", det er vigtigt vi har en gensidig kommunikation og at både forældre og pædagoger snakker åbnet om barnets motorik Gennem motorisk træning kan mange små problemer hjælpes til bedring og/eller fjernes helt, hvis vi sammen gør en indsats. Barnets motoriske udvikling har stor betydning for barnets generelle trivsel. En god motorik giver selvværd og mod. Er barnet sikker i sine kropsbevægelser, har det let ved at lege, løbe, spille bold, cykle, og oplever at have succes i legene. Succesen er med til at give barnet lyst til og mod på endnu flere udfoldelser og udfordringer, som igen styrker motorikken. Motorikken har også indflydelse på barnets leg og læring. Mens barnet med motoriske problemer må bruge energi og koncentration på f.eks. at holde kroppen i balance på legepladsen eller at holde på blyanten og sidde på stolen, kan barnet med større motorisk sikkerhed koncentrere sig om at være en del af legen på legepladsen eller at høre efter i timerne og dermed få størst mulig udbytte af den aktivitet barnet deltager i. For at et barn kan få sine bevægelser automatiseret og dermed kan bygge videre eller bygge ovenpå dem så de bliver til en naturlig del af barnets bevægelsesmønster, skal barnets primære sanser være i orden. Udvikling af sanserne er nødvendig for børnenes motoriske udvikling, for en god kropsforståelse og for deres trivsel og sundhed. Sanser og motorik hører sammen idet ingen af delene kan klarer sig alene. Børns sanser

3 modnes naturligt og udvikles gennem lege og aktiviteter. Alle indtryk bliver samlet i hjernen, hvor de huskes og samordnes, og det er her sanseintegrationen sker. De primære sanser består af labyrintsansen, følesansen og kinæstesisansen. Er der problemer med de tre sanser eller blot en af dem, kan det påvirke barnets trivsel og udvikling negativt. I det følgende er sanserne og deres funktion beskrevet samt hvilke problemer der kan følge med hvis en sans ikke arbejder optimalt. Labyrintsansen: Labyrintsansen kaldes også for hovedbalancesansen eller vestibulærsansen. Sansen er placeret i de to labyrint organer som ligger i forbindelse med det indre øre. Organet registrerer alle hoveds roterende bevægelser og bevægelsens retning og hastighed og sender besked herom til hjernen som så skal samordne dette sanse indtryk med resten af kroppen. Børn - både stor og små skal have denne sans stimuleret ekstra godt, idet de hele tiden vokser og dermed skal forholde sig til et nyt tyngdepunkt. Samtidig med det er vores livsform og dagligdag ikke automatisk fyldt med stimuli som giver denne sans den rette mængde af stimuli (Voksne skal også holde sansen ved lige, ellers kan vi jo ikke svinge og tumle med børnene!). Sansen stimuleres ved at bevæge hovedet i alle retninger f.eks. Hoppe, trille og løbe på bakker, slå kolbøtter, lege i vand, gynge, vugge, snurre og danse. Problemer med labyrintsansen kan ses ved: Svimmelhed ved rotationer, ulyst til at gynge, klatre og færdes på skråninger, køresyge, søsyge eller flysyge, hyper- eller hypoaktiv adfærd, usikre øjenbevægelser, pjevset og usikker adfærd, ringe lyst til at udforske og eksperimentere. Følesansen: Følesansen kaldes også for taktilsansen og den består af både en beskyttende og en undersøgende sans. Sanseorganerne er placeret overalt på huden og i slimhinderne.

4 Den beskyttende følesans er den der gør at vi trækker os væk hvis f.eks. en berøring giver smerte eller varme, eller den gør så vi søger hen imod f.eks. søge og sutterefleks. Den undersøgende følesans sættes derimod i gang når barnet selv aktivt, føler sig frem og undersøger verden omkring sig. De to sanser hjælper hinanden med at fortælle barnet om sig selv og omverdenen. Vi stimulere følesansen gennem berøring af huden, derfor skal vi lade barnet både mærke verden og give det berøring da det er med til at give barnet kropsfornemmelse. Problemer med følesansen kan ses ved: ulyst til at røre ved naturen, manglende kropsfornemmelse, ulyst til at have andre mennesker for tæt på, aggressiv adfærd som at bide, slå og sparke, hyper- eller hypoaktiv adfærd, pjevset og usikker adfærd, ringe lyst til at udforske og eksperimentere. Kinæsthesisansen: Kinæsthesisansen kaldes også for stillingssansen eller muskel-/ledsansen og denne sans registrere hele tiden i hvilken stilling leddene er, og i hvilken spændingstilstand musklerne er. Det er små tenformede følere som er placeret i alle muskler, led og sener som giver hjernen disse informationer. Denne sans stimuleres ved alle former for bevægelse, og når et barn har overindlært eller automatiseret en bevægelse kan hjernen huske den. Problemer med kinæsthesisansen kan se ved: klodset adfærd, ringe kropsbevidsthed, ikke automatiserede grundbevægelser, pjevset og usikker adfærd, ringe evne og lyst til at udforske og eksperimentere.

5 Vi vil i Stavtrup Dagtilbud ikke bruge motorikken til at finde fejl og mangler hos et barn, men vores viden om motorik skal hjælpe os med at sikre at vi får stimuleret alle børnenes sanser, at vi giver børnene tid og plads til at lege og bevæge sig, således de bruger deres sanser og får automatiseret bevægelsesmønstre. Ligeledes vil vi, når vi møder et barn som ikke trives eller som har problemer i hverdage være opmærksomme på om noget af barnets problem kan ligge i motorikken, og om vi ved at træne og stimulere barnet motorisk kan hjælpe det. Som motorikvejleder kommer jeg rundt i dagplejen og daginstitutionerne en mandag om måneden, ellers er min daglige gang i Kælkebakken hvor jeg er ansat som pædagog. Møder jeg børn som har motoriske problemer eller i kontakter mig med et problem vil jeg gerne have lov til at teste barnet, men inden dette sker, vil i som forældre blive kontaktet og jeg vil stille jer nogle spørgsmål om barnets første år. Herefter vil jeg udarbejde et træningsprogram til barnet, som skal bruges i henholdsvis hjemmet og institutionen og vi vil holde et møde hvor jeg fortæller jer og barnets kontakt pædagog om hvad jeg har set og hvordan vi sammen kan hjælpe barnet. En test af barnet betyder at jeg tester barnets primære sanser (labyrint-, taktil- og kinæsthesisansen) ligesom jeg tester barnets rytme, rum/retning, den samlede balance, reflekser, reaktioner, finmotorik, armens motorik, håndens motorik, benets motorik, fodens motorik, øjets motorik, mundens motorik samt stemme og mimik. Har i som forældre noget i undre jer over omkring jeres barns trivsel og udvikling, og som i tænker kunne have noget med motorikken at gøre, er i velkommen til at kontakte mig eller personalet. Har du spørgsmål omkring dit barn og motorikken så kontakt dit barns kontakt voksen og han/hun vil formidle en kontakt til undertegnet. Med venlig hilsen Dorte Windahl Hansen (motorikvejleder i Stavtrup Dagtilbud)