ET HOLDBART ALTERNATIV? EN YDELSESSAMMENLIGNING AF MINERALULD OG ALTERNATIVE ISOLERINGSMATERIALER

17. MARTS 2016 ET HOLDBART ALTERNATIV? EN YDELSESSAMMENLIGNING AF MINERALULD OG ALTERNATIVE ISOLERINGSMATERIALER TOBIAS STORGAARD JENSEN KØBENHAVNS EHVERVSAKADEMI

Forord Denne rapport er udarbejdet som speciale i forbindelse med 7. semester på bygningskonstruktør uddannelsen, under professionsretningen arkitekt, ved Københavns Erhvervsakademi. Rapporten er udført af Tobias Storgaard Jensen, i perioden februar-marts 2016. Rapporten undersøger alternative isoleringsmaterialer og sammenligner deres ydelsesspecifikationer med det mest benyttede materiale: mineraluld. Denne rapport er tiltænkt projekterende, så vel som udførende, der ønsker indsigt i alternative isoleringsmaterialer. Tak til Torkel Stentorp, der har været fagkonsulent, og en stor hjælp, for udarbejdningen af denne rapport. TOBIAS STORGAARD JENSEN 1

Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 4 Metode... 4 1.1 Det kendte og det knapt så kendte... 5 1.2 Mineraluld: Det Konventionelle Valg... 5 2.1 Men hvad er alternativet?... 6 2.2 Papiruld... 6 2.3 Hør... 7 2.4 Perlite... 7 2.5 Træfiberisolering... 8 2.6 Halmisolering... 8 3.1 Men isolerer det ligeså godt?... 9 3.2 Hvad er en lambda-værdi (λ)?... 9 3.3 Hvad er en U-værdi?... 10 3.4 Beregning af u-værdi... 10 3.5 Hvilke krav stilles der?... 10 3.6 Beregningseksempler... 11 3.7 Sammenfatning af resultater... 13 4.1 Men hvad med brandsikkerheden?... 14 4.2 Brandklassifikationer... 14 4.3 Mineraluld... 14 4.4 Papiruld... 15 4.5 Træfiber... 15 4.6 Perlite... 15 4.7 Hør... 15 4.8 Sammenfatning for brandsikkerhed... 16 5.1 Men hvad med de farlige tilsætningsstoffer?... 16 5.2 Bor... 16 5.3 Ammoniumpolyfosfat... 18 5.4 Aluminiumhydroxid... 19 5.5 fenol-formaldahyd... 19 5.6 Sammenfatning for tilsætningsstofferne... 19 TOBIAS STORGAARD JENSEN 2

6.1 Men kan det håndtere fugt?... 20 6.2 Mineraluld... 20 6.3 Papiruld... 20 6.4 Hør... 21 6.5 Træfiber... 21 6.6 Perlite... 22 6.7 Sammenfatning for fugt... 22 7.1 Men hvad med den dampspærre?... 23 7.2 Hvorfor undlade dampspærren?... 23 7.3 Fugt i træfacader... 24 7.4 Et forsøg i Rørvig... 25 8.1 Men hvad med prisen?... 25 9.1 Men er det bæredygtigt?... 26 9.2 Fremstilling... 26 9.2 Bortskaffelse... 26 10.1 Batts og granulat... 27 10.2 Granulat i ydermure... 27 11.1 Brug af alternativ isolering i udlandet... 28 Konklusion... 29 Bilag... 30 1... 30 Referencer og Kilder... 31 TOBIAS STORGAARD JENSEN 3

Indledning Et emne der fylder stadig mere i moderne byggeri er bæredygtighed. Dette kommer til udtryk i optimering af bygningens energiforbrug. Dette er ikke blot i bygningens driftstid, men i hele bygnings levetid, fra opførsel til nedrivning, at der tages større hensyn til bygnings samlede klima-fodaftryk. Derfor vil de alternative, og mere miljøvenlige, isoleringsmaterialer være en naturlig udvikling af dette. Men brugen af disse produkter er stadig, langt fra, ligeså udbredt som de konventionelle isoleringsmaterialer; stenuld og glasuld 1. Dette har ført til en problemstilling der lyder: Er der tilstrækkeligt grundlag for, at kunne anvende de alternative isoleringsmaterialer på lige fod, med det konventionelle mineraluld? For at besvare dette, vil der undervejs i rapporten belyses hvilke materialer der kan anvendes, samt hvordan deres egenskaber er og sammenligne disse med mineraluld. De forskellige materialer vil derfor blive undersøgt på en række forskellige områder, for b.la at afklare: Hvordan de håndterer fugt? Hvordan de er brandsikret? Om de isolerer ligeså godt? Om der er nogle fordele ved brug af alternativ isolering? Besvarelsen af disse underspørgsmål skal være med til, at danne grundlag for den endelige konklusion. Metode For at udarbejde denne rapport, vil der blive søgt efter informationer i relevante fagbøger, brochurer og på internettet. Der vil derudover blive hentet viden fra videnskabelige undersøgelser og test af de forskellige materialer. TOBIAS STORGAARD JENSEN 4

1.1 Det kendte og det knapt så kendte Der i dag mange forskellige valgmuligheder, når det kommer til valg af isolering. Men at fremskaffe den relevante information omkring de enkelte produkter kan ofte være besværligt og derfor er den generelle holdning til de alternative isoleringsmaterialer, til tider, meget skeptisk. Dette kapitel vil derfor give et kort overblik over det mest velkendte produkt, men samtidig fortælle omkring hvilke alternativer der er. 1.2 Mineraluld: Det Konventionelle Valg Navn: Mineraluldsisolering Materiale: sten eller glas Lambda værdi (λ): 37 mw/mk Brandklasse: Euroklasse A1 Når der i dag skal projekteres byggeri, om det så er nybyg eller renovering, ses det gang på gang, at valget af isoleringsmaterialer falder til fordel for det konventionelle materiale, mineraluld. Mineraluld har siden slutningen af 1930 erne været det foretrukne valg til isolering af boliger. Dette understøttes af en undersøgelse, lavet af Rockwool i 2008, der viste, at mineraluld udgør 50-60% af den samlede markedsandel for isolering i Europa. Dette fremgår af figuren herunder. Figur 1 Rockwool Præsentation 11. sep. 2009 2 Definitionen mineraluld dækker over to typer af isoleringsmateriale; stenuld og glasuld. Der er som udgangspunkt ikke nogen forskel på de to produkters isoleringsevne. Begge produkter fremstilles, overordnet set, ved smeltning samt fibrering af henholdsvis sten (for stenuld) og glas (for glasuld), Alene TOBIAS STORGAARD JENSEN 5

fremstillingsprocessen er meget energikrævende og er derfor ikke særlig attraktiv i forhold til, at opføre et bæredygtigt byggeri. Desuden er håndteringen af materialet forbundet med gener i form af kløe og lokal irritation. Derfor vil det være af interesse både for den udførende, og for miljøet, at se nærmere omkring hvilke alternativer der kan være, til den konventionelle isolering. 2.1 Men hvad er alternativet? Alternativ isolering omfatter materialer, der ikke er fremstillet af glasuld, stenuld eller polystyren. Disse produkter er som udgangspunkt fremstillet af let genanvendelige materialer så som hamp, træfibre, halm, hør og papir. Fælles for alle disse produkter er, at de i sig selv er biologisk nedbrydelige samt meget brandfarlige. Det er derfor en stor udfordring for de enkelte producenter, at udvikle et produkt, der både lever op til de gældende krav omkring brand, fugt etc. samtidig med at produktet er miljømæssigt forsvarligt. Da producenterne af de alternative materialer, som regel, er mindre virksomheder, er det vanskeligt for dem, at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation for deres produkters ydeevne. Følgende er alle produkter der, i forskelligt omfang, er at finde på markedet i dag. 2.2 Papiruld Navn: Celluloseisolering Materiale: Papir, primært avis Lambda værdi (λ): 39 mw/mk Brandklasse: D-s2, d0 Et af de alternative isoleringsmaterialer, der ser allermest fremgang herhjemme er celluloseisolering, bedre kendt som papiruldsisolering. Dette produkt er som navnet antyder, fremstillet af papir. Der bliver til fremstillingen af dette produkt anvendt op til 80% genbrugs papir, primært gamle aviser. Dette gør det til et meget attraktivt alternativ, i forhold til miljøet, men det medfører desværre også en del udfordringer. Da materialet i sig selv, er højt brændbart og let modtageligt over for fugt, er det nødvendigt at tilføje forskellige stoffer og salte for, at beskytte materialet mod dette. Hvorvidt disse salte udgør en reel sundheds- eller miljørisiko, er stadig under debat, og dette vil blive beskrevet nærmere senere i rapporten. TOBIAS STORGAARD JENSEN 6

Den mest anvendte form for papiruld er indblæsning af materialet i granulat form. Det er flere steder beskrevet, at det ligeledes mineralulden, også produceres i de velkendte formstøbte måtter kaldet batts, men det har ikke kunnet lade sig gøre, at fremskaffe information omkring disse. 2.3 Hør Navn: Hørisolering Materiale: Hør stængler Lambda værdi (λ): 40 mw/mk Brandklasse: Euroklasse F Hør er et isoleringsmateriale der har været på det danske marked siden 1990 rne, men som har haft svært ved for alvor, at rodfæste sig hos forbrugerne. Materialet er fremstillet af stængler fra hørplanter, og har en lang tradition for anvendelse i Danmark til b.la reb, sejl og tekstil 3. Hørisolering står over for den samme udfordring som de andre alternative isoleringsmaterialer: det er meget brandbart. Dette har man i Danmark forsøgt at imødekomme ved at tilsætte naturligt natriumsilikat. I udlandet bliver der, ligesom som med papirulden, tilsat borsalte som det brandhæmmende stof. Hørisolering leveres i to former: batts og ruller. Håndteringen og tilpasningen af disse foregår med skærende værktøj (isoleringskniv), på samme måde som de traditionelle mineralulds batts. Det er dog erfaret, at tilpasningen af disse måtter er væsentligt mere besværgeligt end ved meraluld, da fibrene i materialet er meget stærke. Da brugen af hørisolering i Danmark er meget begrænset, og at der kun er ganske få forhandlere og producenter gør det meget svært at skaffe information samt dokumentation omkring produktet. 2.4 Perlite Navn: Perlite Materiale: Siliciumoxid Lambda værdi (λ): 42 mw/mk Brandklasse: Ubrandbart Perlite er taget med her til trods for, at det ikke er ligeså miljøvenligt, som mange af de andre alternative isoleringsmaterialer, men det besidder alligevel nogle egenskaber, der er værd at nævne. Perlite er fremstillet af en vulkansk bjergart, der forekommer i lande som: Grækenland, Tyrkiet, Kina og U.S.A., hvor materialet udvindes gennem minedrift, eller direkte fra jordoverfladen. TOBIAS STORGAARD JENSEN 7

Det udgravede materiale bliver herefter knust og opvarmet hvorved det ekspanderer til 20 gange dets oprindelige størrelse. Perlite er modsat de andre alternative materialer, ikke biologisk nedbrydeligt og ikke brandbart, hvorfor der i dette materiale ikke er anvendt de samme salte og kemikalier. Der er dog i nogle, anvendt silikoneharpiks for, at give det vandavisende egenskaber. 2.5 Træfiberisolering Navn: Træfiberisolering Materiale: Træ Lambda værdi (λ): 37 mw/mk Brandklasse: D-s2, d0 Træfiberisolering er fremstillet, som navnet antyder, af træ og dette udgør 95% af den samlede isoleringsmasse, hvilket gør det til et meget klimavenligt produkt. Selve fremstillingen foregå ved, at fibrene i træet skilles under opvarmning. Der bliver i denne proces anvendt en række kemikalier. Disse kemikalier er under fremstillingsprocessen i et lukket kredsløb, og bliver genanvendt. Brandsikringen af dette produkt er, modsat mange andre alternative isoleringsmaterialer, ikke imødekommet ved brug af borsalte, men med ammoniumpolyfostat. Træfiberisoleringen leveres både i batts og som granulat. 2.6 Halmisolering Navn: Halmisolering Materiale: Typisk halm af rug og hvede Lambda værdi (λ): Vides ikke. Men er skønnet til at være mellem 0,13-0,30mW/mK 4. Brandklasse: Vides ikke. Halm som isolering er nok et af de mest alternative af de alternative isoleringsmaterialer og er samtidig det mindst anvendte. Selve isoleringen er meget klimavenlig i hele dets levetid men, det stiller samtidig en masse krav til konstruktionen. Halmisolering finder sin anvendelse i det der kaldes Halmhuse, og egner sig derfor ikke til isolering af konventionelle boliger. Dette er huse hvor ydervægskonstruktionen er opbygget med halmballer, typisk af hvede eller rug, omkring et bærende indvendigt træskelet. På hver side af denne konstruktion påføres en mørtel, der skal brandsikre konstruktionen. Denne mørtel skal også gøre det ud for en dampspærre, da det ved denne opbygning ikke er muligt, at montere en. Da halmen ikke er behandlet med TOBIAS STORGAARD JENSEN 8

noget, men blot består af sammenpressede baller, er det meget modtageligt over for fugt, som kan føre til skader i form af svamp og råd. Da brugen af halmisolering i praksis, er meget omstændigt og, det desuden kræver en særlig dispensation af bygningsreglementet for, at få tilladelse til at opføre et Halmhus, vil halmisolering ikke blive bearbejdet videre i denne rapport. 3.1 Men isolerer det ligeså godt? En af de afgørende faktorer for hvorvidt de alternative produkter kan anvendes, i samme udstrækning som mineraluld, er dets isoleringsevne. Derfor vil dette kapitel undersøge, ved hjælp af nogle simple beregninger, hvor gode de forskellige materialers isoleringsevner er og sammenlige dem med mineralulden. 3.2 Hvad er en lambda-værdi (λ)? Lambda-værdien for et isoleringsprodukt er et tal, der beskriver materialets evne til at isolere. Lambda-værdien angiver, hvor stor en mængde energi, målt i Wh, der i løbet af én time, kan ledes igennem 1m 2 materiale, der har en tykkelse på 1m, med en temperaturforskel på 1 mellem de to flader. Figur 2 Illustration af lambda måling, Paroc.dk Da dette er et tal der fortæller om materialets energitab, bestræbes det altså at opnå så lav en lambda-værdi som muligt. De enkelte materialers lambdaværdier bruges til, at udregne den samlede konstruktions U-værdi. TOBIAS STORGAARD JENSEN 9

3.3 Hvad er en U-værdi? Udover at der i bygningsreglementet stilles krav til en bygnings samlede energitab, stilles der også krav til de enkelte bygningsdeles dimensionerende transmissionstab. Dette vil sige, at disse bygningsdele skal isoleres i et sådan omfang, at de ikke overstiger øvre værdier der er blevet fastlagt i bygningsreglementet. Dette transmissionstab har betegnelsen: U-værdi. U-værdien er det tal, der beskriver energitabet igennem en konstruktion. Dette er altså resultatet af en udregning, der tager højde for lambda-værdien fra samtlige af de materialer, der er anvendt til opbygningen af en konstruktion. U-værdien udregnes stadig over en flade på 1 m 2, men tykkelsen er her givet af dimensionen på alle de materialer konstruktionen er opbygget af. Formlen der anvendes for at udregne en konstruktions u-værdi er For at eftervise de enkelte isoleringsmaterialers indflydelse på en konstruktions u-værdi, følger her et par beregningseksempler. 3.4 Beregning af u-værdi Der er i disse eksempler taget udgangspunkt i en simpel ydervægskonstruktion hvor der vises hvilken effekt de forskellige isoleringsmaterialers isoleringsevne har på den samlede u-værdi, samt hvilken mængde det kræver for, at opfyldende de gældende krav til transmissionstab. 3.5 Hvilke krav stilles der? Den fastlagte mindste u-værdi for en ydervæg i bygningsreglementet pr. 2015, er 0,30 W/m 2 k. 5 Bygningsreglementets krav til en bygningsdels u-værdi, er primært til for, at bygningerne ikke blot opfylder den fastlagte energiramme med hovedsageligt TOBIAS STORGAARD JENSEN 10

vedvarende energi. Det skal derfor noteres, at den reelle u-værdi i et udført byggeri, oftest vil skulle ligge lavere end de reglementerede mindsteværdier. 3.6 Beregningseksempler Konstruktionen der bliver brugt i dette beregningseksempel er en simpelt opbygget ydervæg, som repræsenterer en typisk konstruktion der kan forefindes i småhusbyggeri. De anvendte lambda-værdier for isoleringsmaterialerne er fundet hos producenterne. De øvrige lambda-værdier er taget fra ds-418 6. Ydervægen er opbygget som følgende: Materiale mm Gips 13 Gips 13 Isolering Træbeklædning 25 x Symboler: d - Dimension i m l - Lambda-værdi R - Isolans Ydervægskonstruktion m. mineraluld 7 Materialer d l R Gips 0,026 0,25 0,10 Isolering 0,11 0,037 2,97 Træbeklædning 0,025 0,12 0,21 Indvendig overgangsisolans 0,13 Udvendig overgangsisolans 0,04 Sum R 3,46 U-værdi 0,29 W/m 2 k TOBIAS STORGAARD JENSEN 11

Ydervægskonstruktion m. papiruld 11 Materialer d l R Gips 0,026 0,25 0,10 Isolering 0,11 0,039 2,82 Træbeklædning 0,025 0,12 0,21 Indvendig overgangsisolans 0,13 Udvendig overgangsisolans 0,04 Sum R 3,30 U-værdi 0,30 W/m 2 k Ydervægskonstruktion m. perlite 8 Materialer d L R Gips 0,026 0,25 0,10 Isolering 0,12 0,042 2,86 Træbeklædning 0,025 0,12 0,21 Indvendig overgangsisolans 0,13 Udvendig overgangsisolans 0,04 Sum R 3,34 U-værdi 0,30 W/m 2 k Ydervægskonstruktion m. træfiber 9 Materialer d L R Gips 0,026 0,25 0,10 Isolering 0,11 0,037 2,97 Træbeklædning 0,025 0,12 0,21 Indvendig overgangsisolans 0,13 Udvendig overgangsisolans 0,04 Sum R 3,46 U-værdi 0,29 W/m 2 k Ydervægskonstruktion m. hør 10 Materialer d L R Gips 0,026 0,25 0,10 Isolering 0,12 0,04 3,00 Træbeklædning 0,025 0,12 0,21 Indvendig overgangsisolans 0,13 Udvendig overgangsisolans 0,04 Sum R 3,48 U-værdi 0,29 W/m 2 k TOBIAS STORGAARD JENSEN 12

3.7 Sammenfatning af resultater Resultatet af denne simple u-værdis beregning viser, at der, alt efter isoleringstype, er meget lidt, eller slet ingen, forskel på de alternative isolerings materialers isoleringsevne, sammenlignet med den konventionelle mineraluld. Den endelige u-værdi samt den isoleringstykkelse det kræver for, at leve op til de nuværende energikrav for de enkelte materialer, er som følgende. Mineraluld - 0,29 W/m 2 k, ved 110mm isolering. Hør- 0,29 W/m 2 k, ved 110mm isolering. Papiruld - 0,30 W/m 2 k, ved 110mm isolering. Træfiber - 0,30 W/m 2 k, ved 110mm isolering. Perlite - 0,30 W/m 2 k, ved 120mm isolering. Dette viser, at alle de beskrevne alternative isoleringsmaterialer, med undtagelse af perlite, kan opfylde de regelmenterede mindstetal for en ydervægs u-værdi, ved 110mm, på lige fod med mineraluld. TOBIAS STORGAARD JENSEN 13

4.1 Men hvad med brandsikkerheden? Som beskrevet tidligere er mange af de alternative isoleringsprodukter fremstillet af biologisk materiale. Dette gør, at produkterne, som oftest, er højt brandbare og kræver, at der bliver tilsat en række forskellige stoffer eller salte for, at imødekomme de gældende brandkrav. Derfor vil dette kapitel omhandle de gældende krav der stilles til isoleringsprodukterne og hvordan de enkelte produkter er sikret, så de lever op til disse. 4.2 Brandklassifikationer 12 Alle isoleringsprodukter på markedet er klassificeret efter en fælles europæisk standard. Dette blev indført officielt i Danmark i år 2002 og indebærer, at alle byggevarers tekniske egenskaber, bl.a. brandbarhed, er klassificeret efter et europæisk fælles system. Dette system er delt op i to klasser: Primærklasser og Tillægsklasser. Primærklassen klassificerer en bygningsdels reaktion på brand og er inddelt i følgende klasser: A1, A2, B, C, D, E og F. Der er her Klasse A1 der er det højeste brandkrav, og dette kan ikke kombineres med tillægsklasser, hvorimod klasse A2, B, C, og D altid skal kombineres med en tillægsklasse for henholdsvis røg (s) og brændende dråber (d). Disse tillægsklasser er betegnet som følgende: s1 - Meget begrænset mængde af røgudvikling s2 - Begrænset mængde af røgudvikling s3 - Intet krav til mængde af røgudvikling d0- Ingen brændende dråber eller partikler d1 - Brændende dråber eller partikler i begrænset omfang d2 - Intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler 4.3 Mineraluld Mineralulden dækker som bekendt over de to isoleringsmaterialer stenuld og glasuld, men da der kan være forskel på de to produkters brandmodstand, vil afviklingen for mineraluldens brandtekniske egenskaber her koncentrere sig om stenuld. Da stenuld er produceret af sten er dette, modsat mange af de alternative isoleringsmaterialer, ikke brandbart og det er derfor ikke nødvendigt, at tilsætte stoffer eller salte. Stenuld er klassificeret til brandklasse A1 og kan derfor anvendes som brandisolering. TOBIAS STORGAARD JENSEN 14

4.4 Papiruld For at øge papiruldens brandmodstand imprægneres det med op til 9% aluminiumhydroxid samt 6% brandhæmmende borsalte (borax og borsyre) 13. Disse salte har den effekt, at de under brandpåvirkning frigiver fugt og på den måde har en kølende effekt. Dette gør, at papiruld, siden år 2013, har været klassificeret i klasse D-s2,d0. Selvom dette er den højst opnåelige brandklasse for et organisk isoleringsmateriale 14, betyder det stadig, at en konstruktion, udført med papiruld, skal konstrueres med de begrænsninger der er, for et materiale i denne klasse. 4.5 Træfiber Træfiberisolering er i samme brandklasse som papiruld: D-s2,d0. Dette er ikke opnået ved tilsætning af borsalte, men materialet er derimod imprægneret med ammoniumpolyfosfat. Ammoniumpolyfosfat er et uorganisk salt, der består af ammoniak og polyfosforsyre og dets brandhæmmende funktion er meget lig den af borsalte og vil under brandpåvirkning kondensere. Det vil desuden dekomponere i en kemisk proces når det udsættes for varme og danne et forkullende lag mellem varmekilden 15 og isoleringen. 4.6 Perlite Perlite besidder de samme brandtekniske egenskaber som mineraluld da materialet består af vulkansksten, som er er ubrandbart. Dette klassificerer perlite til et klasse A1 materiale. Men der findes typer af perliteisolering hvor der er tilsat syntetisk harepiks, der gør materialet mere brandbart hvorfor disse produkter er klassificeret som B1 materialer 16. 4.7 Hør Dansk produceret hørisolering indeholder ingen brandhæmmer i form af tilsætningsstoffer hvorfor det brandklassificeres blot som ringere end B 17, og vil derfor bidrage til brandudviklingen, i form af røgudvikling og varmeafgivelse. Dette medfører mange begrænsninger i forhold til benyttelse af produktet, da der stilles høje krav til konstruktionen. Produkter af hørisolering i andre lande vil dog typisk indeholde nogle af de samme salte som vi kender fra de andre alternative materialer. Tysk produceret hørisolering indeholder 9% ammoniumfosfat og 1% borsalte og har et brandbidrag der kan sammenlignes med det af glasuldsisolering. Der undersøges dog muligheden for, om TOBIAS STORGAARD JENSEN 15

der kan anvendes natriumsilikat som tilsætning. Dette er et naturligt forekommende og uorganisk stof der måske vil kunne anvendes som brandhæmmer i hørisoleringen. 4.8 Sammenfatning for brandsikkerhed Der er stor forskel på de alternative isoleringsmaterialers brandmodstandsevner, men disse vil, i tilfældet med papiruld og træfiber, blot kræve, at der tages hensyn til dette ved udformningen af konstruktionen. Ved anvendelse af den danske hørisolering, der ikke indeholder brandhæmmere, vil dette stille så store krav til den enkelte konstruktion, at det i sidste ende vil blive for omstændigt, at benytte materialet. Perlite er dog et af de materialer der lever op til de samme standarder, som mineraluld. 5.1 Men hvad med de farlige tilsætningsstoffer? Som det er beskrevet tidligere, er der i mange af de alternative isoleringsmaterialer tilsat forskellige stoffer eller salte for at sikre materialerne imod brand og fugt. Disse stoffer og salte danner tit grundlag for et argument imod alternativ isolering og det rages tit uklart om hvorvidt, og i så fald hvilket omfang, disse udgør en reel sundhedsrisiko. Dette kapitel vil derfor beskrive nærmere om hvilke tilsætningsstoffer der er anvendt og hvilken påvirkning de kan have på miljøet og vores sundhed. 5.2 Bor Bor findes i flere forskellige af de alternative isoleringsmaterialer og er et af de mest omdiskuterede tilsætningsstoffer. Dette er både blandt professionelle men også i medierne. Politiken bragte d. 5/2-13 en artikel 18 under overskriften 'Miljøvenlig' isolering er fyldt med farlige kemikalier. Denne artikel, som var basseret på en undersøgelse betalt af Rockwool (læs mineraluld), er blot en af mange der er med til, at skabe et uklart billede af hvad der egentligt er sandt. Artiklen bygger på, at borsyre er et problematisk stof, men ender alligevel med den konklusion at: Vi dog ikke [kan] påvise, at en medarbejder på en arbejdsdag på otte timer med isoleringsarbejde med papiruld med fem procent eller mindre indhold af borsyre og med de nødvendige beskyttelsesmidler optager mere borsyre i kroppen end grænseværdien tillader Jens Tørsløv, DHI TOBIAS STORGAARD JENSEN 16

Men forekomst af bor er ikke blot i alternative isoleringsprodukter, det er også at finde i mineraluld. Forskellen er dog her, at boren er kemisk bundet i mineralulden og det derimod, ved f.eks. papiruld, er sprøjtet ud over materialet under fremstilling og derved er at spore i det støv der forekommer ved håndtering af produktet. Årsagen til skepsis er den, at stoffet er kommet på Miljøstyrelsen liste over uønskede stoffer og mistænkes for, at være skadeligt i forhold til reproduktionsevnen og fosterdannelse. Der er derfor fastlagt en grænseværdi for indholdet for borsyre der varierer efter isoleringstype, og ligger mellem 5,5 og 8%. Men borindholdet i disse isoleringsprodukter ligger under den øvre grænse, og Miljøministeriet skriver desuden om papiruldsisolering at: Skal man nå grænseværdien for indtaget af bor, skal man indtage 1 sæk papiruld om dagen i 3 menneskeliv 19 Miljøministeriet Da arbejde med isoleringsmaterialer stadig er forbundet med meget støv, specielt ved granulatindblæsning, er det pålagt, at man under arbejdet er iført et p2 åndedrætsværn. Dette gælder både for de alternative isoleringsmaterialer så vel som mineraluld. En anden bekymring er den, at der kan være sundhedsskadelige spor af bor i en bolig isoleret med papiruld. Dette blev undersøgt i et studie 20 udført af arbejdsmiljøinstituttet (1999), under titlen Forekomst af bor i indeklimaet. Dette projekt havde til formål, at sammenligne mængden af bor i huse isoleret med og uden borholdige isoleringsmaterialer. Undersøgelsen konkluderede at: Forekomsten af bor i indeklimaet adskiller sig ikke eller kun i meget ringe grad fra baggrundsforekomsten. Koncentrationerne må karakteriseres som meget lave 21 Borsalt er dog at finde på 100-stof listen 22, som er en liste, udført af EU-kommissionen, over stoffer som kan være miljømæssigt problematiske. Om tilsætningsstofferne kan forvolde skader på murværkskonstruktioner er også et omdiskuteret emne. Dette blev undersøgt i en rapport udført for Energistyrelsen under titlen Konsekvenser for murværkskonstruktioner ved anvendelse af miljø- og arbejdsmiljørigtige isoleringsmaterialer (2000), der med forskellige forsøg efterviste tilsætningsstoffernes indflydelse på murværkskonstruktioner. Omkring bors påvirkning på murværk fortæller rapporten at: TOBIAS STORGAARD JENSEN 17

Borforbindelser [er] stærkt retarderende i forbindelse med betonhærdning. Der kan derfor forventes en tilsvarende effekt, hvis borforbindelser når at bevæge sig ind i mørtlen, før denne er færdighærdnet. Dette forventes dog kun at kunne ske, hvis isoleringsmaterialet indeholder større vandmængder på dette tidspunkt. Transport eller diffusion af borforbindelser i papiruld sker ved normale fugtforhold kun i begrænset udstrækning 23 Der blev her også undersøgt bors påvirkning af armeringsstål og murbindere i forskellige materialer. De blev her testet med henholdsvis borsyre og borax og rapporten kom frem til at: Test med borsyreopløsning viser, at tinbronze, og stål ikke påvirkes, galvaniseret stål påvirkes kun svagt, mens armeringsstål korroderer. Test med natriumborat (borax) opløsning viser, at tinbronze påvirkes svagt, de andre materialer påvirkes ikke 24 Og: Selve murværksmaterialernes levetid forventes ikke påvirket af anvendelse af papiruld i konstruktionerne 25 Udførelse af ydermure med borholdige isoleringsmaterialer er derfor ikke endvidere problematisk, da mange af problemstillingerne vil kunne løses ved hensigtsmæssig udførelse og projektering. 5.3 Ammoniumpolyfosfat Ammoniumpolyfosfat anvendes også som brandhæmmer og findes Bl.a. i træfiberisolering og nogle typer af hørisolering. Oplysninger omkring ammoniumpolyfosfat er meget begrænsede, men det anses ikke som værende mere sundheds- og miljøskadeligt end bor 26. Ammoniumpolyfosfat er ligeledes mistænkt for, at kunne være skadeligt for murværkskonstruktioner. Dette blev også eftervist i samme førnævnte undersøgelse 27. Man kom her frem til, at ammoniumpolyfosfat, i et hvis omfang, kan have en negativ indflydelse på en murværkskonstruktion. Konklusionen lyder at: Ammoniumforbindelser kan medføre korrosion af nogle metallegeringer anvendt i murbindere og armering. Ammoniumforbindelser kan sandsynligvis medføre mugdannelse/biologisk vækst. Ammoniumforbindelser kan øge tendensen til misfarvninger og udblomstringer på formuren. TOBIAS STORGAARD JENSEN 18

Ammoniumforbindelser kan gøre isoleringsmaterialet hydrofilt og øge krav om fugtspærrer eller ventilerede hulrum. 28 Projektering af byggeri med isoleringsmaterialer indeholdende ammoniumpolyfosfat er derfor mere omstændigt da det stiller en del krav til udførelsen af konstruktionen. 5.4 Aluminiumhydroxid Aluminiumhydroxid bruges som flammehæmmer og findes i nogle typer af papiruld. Aluminiumhydroxid kan i fastform have en irriterende effekt på øjneog luftvejs slimhinder samt på huden 29. Men den mængde der er at finde i isolering er meget lav, og den sundhedsmæssige risiko forbundet med håndtering af materialet, er derfor også meget lav. En undersøgelse fortaget af COWI 30 undersøgte miljøpåvirkningen af aluminiumhydroxidholdige isoleringsmaterialer. De blev her testet og bedømt i tre faser, som var: Opførelse, brug og bortskaffelse. Man kom her frem til at: Aluminiumhydroxid og ammoniumhydroxid fra isoleringsmaterialerne vurderes ikke at være årsag til miljømæssige bekymringer i nogen af faserne. Stoffernes sundhedsegenskaber vurderes ikke at give årsag til bekymringer i de aktuelle faser. 31 Aluminiumhydroxid anvendes også i andre produkter, primært i kosmetik, og udgør ikke en sundheds- eller miljømæssig risiko 5.5 Formaldehyd Dette er at finde i det meste mineraluld. Det er her tilsat som binder i materialet. Kontakt med formaldehyd kan medføre slimhindeirritationer i øjne, næse og hals. Stoffet har siden 1997 været at finde på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, da det mistænkes, at være kræftfremkaldende. Formaldehyd vil ved indtagelse omdannes i kroppen til myresyre, hvilket kan medføre syreforgiftning 32. 5.6 Sammenfatning for tilsætningsstofferne Der er altså ikke de store grundlag for, at de tilsætningsstoffer der er, at finde i de alternative isoleringsmaterialer udgør en risiko i forhold til miljø og sundhed. Dette konkluderes ud fra, at de enkelte stoffer eller salte ikke er umiddelbart skadelige, og kun forefindes i meget lave mængder i materialerne. TOBIAS STORGAARD JENSEN 19

6.1 Men kan det håndtere fugt? Da mange af de alternative isoleringsmaterialer er produceret af organiske materialer, er de højt modtagelige over fugt. Og da mange af produkterne oftest bliver benyttet i granulatform, er der en generel bekymring for, at materialet under fugtpåvirkning, vil sætte sig og derved miste sin isoleringsevne. Derfor vil dette kapitel komme nærmere ind på de udfordringer der kan være ved fugt, samt hvordan de forskellige materialer er sikret mod dette. 6.2 Mineraluld Da mineraluld primært består af sten og er vandafvisende, er materialet i sig selv ikke modtageligt over for angreb af råd og skimmel. Der er derfor ikke tilsat nogen tilsætningsstoffer for, at sikre dette materiale. Men mineraluld har ikke, modsat mange af de alternative isoleringsmaterialer, evnen til, at transportere fugt. Skulle mineralulden blive udsat for fugt, vil det derfor have en selvforstærkende virkning, da dets isoleringsevne vil falde og give anledning til mere kondensfugt 33. Der skal derfor sikres, at der er en meget tæt dampspærre når der isoleres med mineraluld. 6.3 Papiruld Papiruld er sikret imod fugt ved brug af biocider, som er skabt af bor- og aluminiumforbindelser. Disse er desuden med til, at bekæmpe den biologiske nedbrydelse. Derudover er materialet, i en hvis udstrækning, fugttransporterende hvilket er med til, at minimere de følgerisici der er ved fugtoptag; råd og svamp. Dette er samtidig med til, at gøre det muligt, at udføre huse uden brug af dampspærre, hvilket også vil blive beskrevet senere. Det har længe været troet, at papiruldsisolering ville kunne danne grobund for skimmelsvampe, specielt ved anvendelse i hulmure. Dette er blevet modbevist i en undersøgelse fortaget af Teknologisk Institut 34 fra 2012. Man ville her undersøge, hvorvidt papiruld udgjorde en reel risiko i forhold til skimmeldannelse, ved efterisolering af ældre bygninger. Der blev her fortaget forsøg på 10 bygninger, hvor man observerede fugtoptag i forskellige bygningsdele. Man så her på isolering af: loft, hulmur og krybekælder. Undersøgelsen kom frem til at... Papiruld indeholder tilstrækkeligt fungicid til at hindre skimmelsvampevækst. Blandt et stort antal skimmelsvampeanalyser udført på forskellige ty- TOBIAS STORGAARD JENSEN 20

per isoleringsmaterialer fra bygninger/boliger - er det ikke blandt disse registreret forekomster af skimmelsvampedannelser i isoleringsmaterialer af typen papiruldsgranulater 35 Men da den mest anvendte type af papiruld er granulat, medfører dette nogle andre komplikationer. Under tung vandpåvirkning er der en risiko for, at materialet vil kunne blive komprimeret, eller sætte sig. Det anbefales derfor ikke, at anvende dette i hulmurskonstruktioner der er udsat for kraftig slagregn. Dette blev bekræftet i en undersøgelse af energistyrelsen 36 der fortalte at: Variationer i fugtighed omkring cellulose løsfyldsisolering har meget stor betydning for den resulterende sætning af materialet ifølge undersøgelser foretaget på vandrette overflader. Indtrængende slagregn gennem formuren kan derfor have betydning for isoleringsevnen og deslige bevirke, at imprægneringsmidler udvaskes 37 Papirulds egenskaber over for fugt er i sig selv gode, men ved udførelse og projektering skal man dog sørge for, at dette ikke bliver udsat for vand hvis dette udføres med granulat. 6.4 Hør Hørisoleringens modstandsevner over for fugt, er igen afhængigt af hvorvidt man anvender de danske, eller de udenlandske materialer. Som beskrevet tidligere indeholder dansk produceret hørisolering ikke nogle tilsætningsstoffer, men de naturlige bestanddele af materialet gør, at det har en hvis modstandsevne over for skimmelsvamp. Men kommer materialet i direkte kontakt med vand er der en høj risiko for, at materialet vil begynde at rådne. Det anbefales derfor ikke, at anvende dette i konstruktioner så som ydermure eller fundamenter, hvor der er høj risiko for fugtoptag. Anerledes vil der dog se ud, hvis man ser på den udenlandske hørisolering. Denne vil typisk indeholde borsalte eller ammoniumpolyfosfat, hvilket vil give den egenskaber der er meget lig dem af papiruldsisolering, og vil kunne, ved korrekt udførelse, indgå i konstruktioner uden behov for dampspærre. 6.5 Træfiber Underfremstilling af træfiberisolering bevarer man et naturligt forekommende stof kaldet lignin. Dette stof er med til, at bevare isoleringsmaterialet egenskaber imod fugt og fungerer, som en slags imprægnering 38. Det er derfor ikke nødvendigt, at tilsætte nogen former for kemiske stoffer i dette materiale. TOBIAS STORGAARD JENSEN 21

Træfiberisolering er også fugt transporterende, og kan anvendes i konstruktioner uden dampspærre. Men dette betyder dog ikke, at materialet er ligeså modstandsdygtigt over for fugt, som mange af de andre materialer. Materialets evner over for skimmelsvamp menes, at være lig det af ubehandlet træ 39 og kræver derfor, at den konstruktion det indbygges i er meget tæt, og at materialet ikke kommer i direkte kontakt med vand. Hvis der anvendes træfiberisolering i granulatform skal dette efterbestræbes, da det ligesom mange af de andre granulater, vil kunne sætte sig ved direkte kontakt med vand og vil, selv efter udtørring, ikke genvinde sin fulde isoleringsværdi. 6.6 Perlite Da perlite er fremstillet af en vulkansk bjergart, er materialet i sig selv ikke modtageligt over for fugt og danner derfor ikke grobund for råd og skimmel. Der er dog i nogle tilfælde tilsat silikone der gør, at perlitten, under tung fugt påvirkning, ikke mister sin isoleringsevne. Denne type af perlite vil benyttes i konstruktioner, hvor der er risiko for vandgennemtrængning. Perlite kan derfor, modsat mange af de organiske isoleringsmaterialer, benyttes til fundering og er meget egnet til indblæsning i murværkskonstruktioner. 6.7 Sammenfatning for fugt Da mange af de alternative isoleringsmaterialer er organiske og biologisk nedbrydelige (perlite undtaget), er det klart, at det nogle gange vil stille nogle forhindringer for materialerne. Men dette kan, i mange af tilfældene, efterkommes ved korrekt projektering. TOBIAS STORGAARD JENSEN 22

7.1 Men hvad med den dampspærre? En dampspærre er en tæt membran, typisk fremstillet af plastik, hvis funktion er, at sikre at den fugtige luft der er inde i boligen ikke bliver transporteret ud i resten af konstruktionen, hvilket ellers ville medføre fugtoptag i de øvrige byggekomponenter. Hvis dette sker, vil der være en risiko for, at der opstår følgeproblemer i form af råd og svamp. Her er det specielt bygningsdele af træ der er i farezonen. Dampspærren har foruden den funktion, at holde huset tæt, så der ikke opstår unødvendigt varmetab igennem konstruktionen. Kravende til et hus lufttæthed bliver stadig mere skærpet og lyder nu på et maksimalt tab på 1 l/s pr. m 2 opvarmet areal 40. Det er derfor en stadig større udfordring, at udføre huse, som lever op til disse krav. Som beskrevet tidligere, er det muligt, at udforme en konstruktion uden brug af dampspærre, ved benyttelse af mange af de alternative isoleringsmaterialer. De materialer der kan indgå i en sådan konstruktion er b.la papiruld, hør og træfiber. Dette er blevet eftervist ved flere lejligheder og dette kapitel vil derfor fortælle nærmere omkring hvorfor det kan være bedre samt vise eksempler på hvordan man har udført konstruktioner uden brug af dampspærre. 7.2 Hvorfor undlade dampspærren? At udføre en dampspærre med en plastikmembran der er tæt, og lever op til kravende om bygningens tæthed, er forbundet med en masse udfordringer for den udførende. Det er ikke alene besværligt, men også meget tidskrævende, at udføre, hvorfor der kan være en ren økonomisk fordel i, at undlade denne. Der er desuden også mulighed for, at der kan opstå problemer hvis en dampspærre ikke bliver udført korrekt, eller hvis den bliver perforeret. Dette kan medføre fugt i konstruktionen, som ikke vil kunne komme ud igen, og som i sidste vil kunne være grundlag for råd og svamp. Der er derudover mange der påstår, at det vil være med til, at give et bedre indeklima, hvis man undlader dampspærren, men det har ikke været muligt, at fremskaffe reel dokumentation for dette. TOBIAS STORGAARD JENSEN 23

7.3 Fugt i træfacader For at dokumentere de alternative isoleringsmaterialers fugttransporterende egenskaber har By Og Byg udført målinger af træelementfacader, udført med og uden dampspærre 41. Disse blev udført med henholdsvis mineraluld og papiruld. Man ville her se hvilken forskel der var i fugtoptaget i trækonstruktion. Målingerne blev foretaget ved hjælp af fugtmålerdyvler, som var placeret forskellige steder i forsøgshusene. Resultaterne viste, at dampspærren havde stor virkning på fugtoptaget i træet i konstruktioner der var isoleret med mineraluld. Det ses tydeligt i den nedenstående graf, at der i vintermånederne, er store udslag i træet ved mineraluldsisolering uden dampspærre. Der blev målt næsten 30% fugt i træet, hvilket er væsentlig høje en faregrænsen for svampeangreb, som er 20%. Figur 3 Graf fra FORSK0742 Anderledes ser det dog ud i de målinger der er foretaget ved konstruktioner der er udført med papiruldsisolering. Her er der ikke en afgørende forskel i fugtoptaget, selv uden dampspærre. TOBIAS STORGAARD JENSEN 24

7.4 Et forsøg i Rørvig At det kan lade sig gøre, at opføre et hus med papiruld og uden brug af dampspærre blev bevist ved opførelsen af træhuse i Rørvig 2013 43. Husenes ydervægge var en simpel træskellet konstruktion bestående af: 12,5mm fibergips 45*45mm lægte påforing 45*195mm spærtræ 240mm papiruld 22*145mm 1 på 2 beklædning Alle indvendige plader blev her limet sammen, og der blev fuget i alle indvendige hjørner, med en 6mm elastisk fuge. Disse huse blev testet i en blowerdoor test og viste, at husene havde et lufttab på 0,3 l/s pr m 2, hvilket er lavere end kravene fra Bygningsreglementet 2020 der er 0,5 l/s pr. m 2. Dette er opnået dels ved, at papiruldsisoleringen er tættere end den alminlige mineraluld, men også ved, at det indblæste granulat giver et mere lufttæt resultat, end ved brug af batts. 8.1 Men hvad med prisen? En meget afgørende faktor for, om man anvender et alternativt isoleringsmateriale er prisen. Dette gælder både for den projekterende som for-gør-det selv-manden. Men nogle af materialerne er en del dyrere at anvende. Både fordi materialet er dyrere, men også fordi de maskiner der i nogle tilfælde er nødvendige for at udføre arbejdet, koster penge. Følgende er ca. priser på de forskellige materialer, samt en sammenligning af, hvor meget de er dyrere/billigere end mineraluld. Priserne er inkl. Moms og er udregnet for 1 m 2 a 100mm. Materiale kr. pr. m 2 Pris sammenlignet med mineraluld Mineraluld 44 33,- 0,- = 0% _ Papiruld 45 50,- +17,- = +52% _ Hør a46 78,- +45,- = +135% Træfiber 47 28,50,- -4,5,- = -14% Perlite 48 90,- +57,- = +173% a Da det ikke var muligt, at indhente danske priser for alle produkterne, er priserne for hør, træfiber og perlite indhentet fra tyske leverandører. TOBIAS STORGAARD JENSEN 25

Det ses tydeligt her, at priserne på næsten alle materialerne er betydeligt højere end mineraluld, hvilket vil have stor betydning for, om man vælger at bruge dette i sit byggeri. Men i nogle tilfælde er det ikke blot isolerings prisen der er til forskel. Nogle isoleringstyper anvendes primært i granulatform, hvilket indebærer, at den udførende også vil skulle anskaffe sig en isoleringsmaskine. Disse varierer meget i pris og koster, alt efter model og størrelse, imellem 42.500 og 108.500 kr. 49 hvilket kan være en stor udgift, for en mindre virksomhed. 9.1 Men er det bæredygtigt? Mange af de alternative isoleringsprodukter er fremstillet af organisk materiale, og oftest også af genanvendelige materialer. Dette gør, at mange af materialerne er meget bæredygtige, både under fremstilling, men også ved bortskaffelse. Dette kapitel vil give et kort overblik over udledningstal ved produktion og fremstilling af de forskellige materialer. 9.2 Fremstilling Fremstilling af mineraluld, foregår under meget høje temperaturer, hvilket er meget energikrævende. Dette er ikke tilfældet ved de alternative materialer. Tabelen herunder viser udledningstallene for CO2 ved fremstilling af 1 ton af de forskellige produkter. Stenuld 50 Papiruld 51 Træfiber 52 Perlite 53 890 kg/t 225 kg/t 253 kg/t 340 kg/t Det ses her, at der alene under produktion af materialerne er en besparelse på næsten 230-400% C02. 9.2 Bortskaffelse Mineraluld kan i en hvis udstrækning genanvendes, hvis materialet ikke er blevet kontamineret. Hvis materialet er blevet kontamineret, eller ikke er blevet separeret fra øvrige materialer, vil dette blive nedgravet til deponering. Mange af de alternative isoleringsmaterialer derimod bortskaffes ved forbrænding 54, eller, i nogle tilfælde, at blive nedgravet til kompostering. TOBIAS STORGAARD JENSEN 26

10.1 Batts og granulat De to mest gængse typer af isolering der arbejdes med er batts og granulat. Batts er formstøbte måtter af isolering, der tilskæres på pladsen med en tilegnet isoleringskniv. Men i mange tilfælde, specielt ved papiruld, anvendes granulat, som bliver blæst ind i konstruktionen med en isoleringsmaskine. Denne maskine både løsner det hårdt komprimerede materiale, samt blæser det gennem en slange, til der hvor det ønskes. De fleste isoleringstyper leveres i granulatform, her i blandt mineraluld, papiruld og træfiber, og det har den fordel, at det giver en meget tættere isolering. Materialet har her mulighed for, at komme i alle hjørner og giver en tættere isolering, end ved anvendelse af batts. Illustrationen herunder viser princippet bag, hvordan man kan opnå en tættere isolering, ved brug af granulat. Figur 4 Loftrumsisolering udført med batts. Illustrationen viser de hulrum og kuldebroer, der kan opstå ved isolering med batts Figur 5 Luftrumsisolering udført med papiruldsgranulat. Man kan her se hvordan man har opnået en tættere isolering med granulat. Ved isolering med løst liggende granulat på lofter, vil isoleringsmaterialet, alt efter type, sætte sig med 15-20%. Dette efterkommes ved, at der blot påfyldes et tykkere lag. 10.2 Granulat i ydermure Ved isolering med granulat i ydermure, vil der her være en risiko for, at materialet vil sætte sig. Dette efterkommes ved, at materialet bliver indblæst ved overtryk. For højt overtryk af isolering, vil have indflydelse på isoleringsevnen, så det bestræbes derfor, at opnå lavest muligt tryk uden, at der er risiko for, at materialet sætter sig. Trykmængden varierer alt efter hvilket materiale der TOBIAS STORGAARD JENSEN 27

anvendes, og dette er angivet hos producenten og i ds-418. Der er derudover blevet foretaget forsøg på de forskellige materialer, hvilket er sammenfattet i By Og Byg anvisning 207. Efter forsøg med indblæsning med træfiberisolering skrev de at: Ved måling af sætning af træfiberisolering under konstante laboratorieforhold viser det sig, at der ikke sker sætning, når indblæsning sker med en densitet på henholdsvis 55 kg/m3 og 59 kg/m3 ved en isoleringstykkelse på 200 mm 55 Disse resultater er lavere end dem der er angivet i ds-418, som lyder på 65 kg/m 356. Denne lavere densitet vil medvirke en bedre isoleringsevne. Der blev her også foretaget forsøg med papiruldsisolering. Disse viste ingen forskel mellem resultat af forsøget og densiteterne angivet i ds-418. Anvendelse af perlite granulat i lodrette konstruktioner anbefales ikke. Den egentlige årsag til dette er, at perlite indblæst imellem pladematerialer (eks. gips eller krydsfiner) vil sætte sig, hvis disse plader under fugt påvirkning eller temperatursvingninger, buler ud. Da perlite ikke er et specielt elastisk materiale, vil dette forhindre pladerne i, at rette sig ud igen. Derudover er perlite et meget fint materiale, hvilket gør, at konstruktionen det indblæses i skal være meget tæt, da materialet eller vil løbe ud gennem huller og revner. 11.1 Brug af alternativ isolering i udlandet Mens brugen af de alternative isoleringsmaterialer i Danmark ikke er særligt udbredt, ser det andeledes i udlandet. Lande som Finland og Sverige, anvender disse materialer i høj grad, og på lige fod med mineraluld 57. Det er her primært cellulosebaserede isoleringsmaterialer (Træfiber, papiruld mm.) der anvendes, og er oftest indblæst som granulat. Da der i de to lande oftest arbejdes med typegodkendelser der regulerer brugen af de alternative materialer bliver materialerne som regel indblæst i trækonstruktioner, der er foruddefinerede af producenterne. Man har i Sverige og Finland ligevel konstateret, at det ikke er nødvendigt med en dampspærre eller bremse, ved udførelse af isoleringsarbejde med cellulosebaserede materialer. TOBIAS STORGAARD JENSEN 28

Konklusion Denne rapport har undersøgt et udpluk af alternative isoleringsmaterialer og sammenlignet deres egenskaber og anvendelses muligheder på en række forskellige områder. Disse er blevet sammenlignet med det konventionelt anvendte materiale; mineraluld. Der er undervejs i rapporten blevet undersøgt materialernes egenskaber i forhold til: Isoleringsevne Brand Fugt Miljø Jeg har anvendt disse informationer til at besvare problem formuleringen: Er der tilstrækkeligt grundlag for, at kunne anvende de alternative isoleringsmaterialer på lige fod, med det konventionelle mineraluld? Konklusionen er her, at der kan være stor forskel på de enkelte materialers anvendelsesmuligheder hvilket betyder, at det i nogle tilfælde ikke vil være muligt, at anvende dem. Dette er primært ved konstruktioner der er særligt udsat for vand (fundamenter o.lign.), hvor de organiske og cellulosebaserede materialer, ikke vil kunne anvendes. Dog vil der her kunne anvendes perlite i stedet. Det er også vist i rapporten, at mange af materialerne besidder nogle egenskaber, der er fordelagtige i forhold til mineraluld. Herunder mange af materialernes evner til, at transportere fugt, og som giver mulighed for, at udføre konstruktioner uden brug af dampspærre, som ellers ikke ville være muligt, med mineraluld. Det er dog ofte dyrere at anvende de alternative isoleringsmaterialer, men der er til gengæld en besparelse for miljøet, hvilket i mange tilfælde vil være et prioriteringsspørgsmål: pris eller miljø? Der er derfor rig mulighed for, at finde alternative og bæredygtige isoleringsmaterialer der kan erstatte mineraluld. TOBIAS STORGAARD JENSEN 29

Bilag 1 E-mail med pris på papiruldsisolering, fra Papiruld Danmark TOBIAS STORGAARD JENSEN 30

Referencer og Kilder 1 Værdisætning af rockwool, [Set 12/3-2016]. Tilgængeligt på internettet: http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/14127/rockwool.pdf 2 Værdisætning af rockwool, [Set 12/3-2016]. Tilgængeligt på internettet: http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/14127/rockwool.pdf 3 Pedersen, Carsten mfl. (2003): Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer: By og Byg anvisning 207, SBI (Side 33) 4 Energitjenesten (2014): Energitjenestens Faktaark: Alternative Isoleringsmaterialer, [Set 12/3-2016]. Tilgængeligt på internettet: http://www.energitjenesten.dk/images/faktaark/isolering/alternative_isoleringsmaterialer.pdf 5 Viden for energibesparelse i bygninger (2015): Energikravene i br15 -En kvikguide til byggefolk om bygningsreglementet (Side 8) 6 Dansk Standard, (2011) DS-418 (Side 84) 7 Lambda værdi for mineraluld [Set 12/3-2016]. Tilgængeligt på internettet: http://www.rockwool.dk/r%c3%a5dgivning/den+lille+lune/produktegenskaber 8 Lambda værdi for perlite. Energitjenesten (2014): Energitjenestens Faktaark: Alternative Isoleringsmaterialer, [Set 12/3-2016]. Tilgængeligt på internettet: http://www.energitjenesten.dk/images/faktaark/isolering/alternative_isoleringsmaterialer.pdf 9 Lambda værdi for træfiber. Energitjenesten (2014): Energitjenestens Faktaark: Alternative Isoleringsmaterialer, [Set 12/3-2016]. Tilgængeligt på internettet: http://www.energitjenesten.dk/images/faktaark/isolering/alternative_isoleringsmaterialer.pdf 10 Lambda værdi for hør. Energitjenesten (2014): Energitjenestens Faktaark: Alternative Isoleringsmaterialer, [Set 12/3-2016]. Tilgængeligt på internettet: http://www.energitjenesten.dk/images/faktaark/isolering/alternative_isoleringsmaterialer.pdf 11 Lambda værdi for papiruld [Set 12/3-2016]. Tilgængeligt på internettet: http://papiruld.dk/hvorfor-papiruld/isoleringsevne.aspx 12 Brandteknisk klassifikation, [Set 12/3-2016]. Tilgængeligt på internettet: http://www.dbi-net.dk/files/pdf/dbi_brandteknisk_klassifikation_e_bog.pdf (Side 4) 13 Parbst, Michael mfl. (2004): Isolering - Vores tredje hud, Schwarz-arbejd 14 Brandklasse for papiruld, [Set 12/3-2016]. Tilgængeligt på internettet: http://www.papiruld.dk/nyheder/papiruld-i-bedre-brandklasse.aspx 15 Beskrivelse og tekniske data på flammehæmmende additiver, [Set 12/3-2016]. Tilgængeligt på internettet: http://www2.mst.dk/common/udgiv- ramme/frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2003/87-7614-040-7/html/kap10.htm 16 Perlite brandklasse (På tysk), [Set 12/3-2016]. Tilgængeligt på internettet: http://www.daemmstoff.org/daemmstoff-perlite.php 17 Pedersen, Carsten mfl. (2003): Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer: By og Byg anvisning 207, SBI (Side 35, Tabel 7) 18 Dilling, Søren (5/2-13 2013) 'Miljøvenlig' isolering er fyldt med farlige kemikalier, politikken [Set 12/3-2016] Tilgængeligt på internettet: http://politiken.dk/forbrugogliv/boligogdesign/energi/ece1884427/miljoevenlig-isoleringer-fyldt-med-farlige-kemikalier/ TOBIAS STORGAARD JENSEN 31