Q&A: Fra Bæk til Bælt

Relaterede dokumenter
Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger

Tillæg nr. 12 til Gribskov Kommunes spildevandsplan

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND

Separatkloakering af fælleskloakerede opland PK07.01 i Jennum

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bagrund. Halsnæs Forsyning A/S Gjethusparken 3, 1. sal 3300 Frederiksværk Sagsnr P

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hv. Sande Nord, Hvide Sande. Ansvarlig myndighed:

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Tamdrup Strand, Tamdrup. Ansvarlig myndighed:

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan

VVM-screening 29/ VVM Myndighed. Basis oplysninger. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre

TELEFON TELEFAX HJEMMESIDE: SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

Badevandsprofil Aa Å N

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Bedsted Stormgade Vestervigvej - Østergade. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Badevandsprofil for Thisted Camping

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

Badevandsprofil. Stranden ved Mennesket ved Havet. Oversigtskort

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

Forslag til Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Spodsbjerg Drej, Spodsbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Færgegården, Spodsbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Sammenfattende redegørelse af miljørapporten for Blå Plan efter miljøvurderingsloven

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Sidste etape af klimasikringen i Studsdal og Taulov

Nøddelund. Viborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Separatkloakering af landsbyen Nøddelund

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Kloakforhold i sommerhusområderne

BREUM SEPARATKLOAKERING.

1 Badevandsprofil: Ulbjerg Strand September 2015

Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø

Teori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Løkkeby Strand, Tullebølle. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Ringkøbing Camping, Ringkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Snøde Hesselbjerg, Snøde. Ansvarlig myndighed:

Øget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape 4. Torsdag d. 23. maj 2019 På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads,

Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Østerild, etape Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Badevandsprofil Søndersø Camping

Badevandsprofil for Vildsund Strand Ansvarlig myndighed

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015

Spildevand i det åbne land

Sagsbehandler: Peter Müller

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Ikke væsentlig. Ikke relevant

Individuelle renseanlæg

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Østerild, etape Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

TILLÆG NR. 169 TIL SPILDEVANDSPLAN

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Forundersøgelse (screening) af miljøpåvirkning

Spørgsmål nr. 48. Svar

Badevandsprofil for Visby Strand Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Strandhotel Thisted Ansvarlig myndighed

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

A) Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning x Ikke relevant idet der er tale om et udendørs anlæg.

Nyt renseanlæg - Idéoplæg

Badevandsprofil for Kærgård Strand Ansvarlig myndighed

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Badevandsprofil Klinten

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Badevandsprofil BADEVANDSPROFIL FOR VED LUNDEN, STRØBY. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil for Thisted Camping og Fårtoft Strand Ansvarlig myndighed

Spildevandsrensning i det åbne land

FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Lohals Strand, Lohals. Ansvarlig myndighed:

Velkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik. Metode og tidsplan v. Jens Nejrup, KMC Nordhavn, Teknik- og Miljøforvaltningen.

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Tillæg 11 til Spildevandsplan

Badevandsprofil for Nors Sø Ansvarlig myndighed

information om tømning af samletanke og bundfældningstanke

Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

Spildevandsplan Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

VVM-screeningsskema nedlægning af Dronningmølle Renseanlæg

Transkript:

Q&A: Fra Bæk til Bælt Svar på spørgsmål fra projektets interessenter. Generelt om projektet Hvorfor udledning i Lillebælt? Vandmiljøet i Lillebælt er så stærkt, at det kun i meget ringe grad bliver påvirket af de vandmængder, som vi har brug for at udlede. Udledningen sker så langt fra land, at badevandskvaliteten og Det Blå Flag på Diernæs Strand ikke bliver påvirket. Belastningen fra det rensede spildevand skal være der, hvor den gør mindst mulig skade på natur og mennesker. Kan vi stole på beregningerne? Ja. Eksperter inden for vores fagområde har gennemført beregningerne. Og de er gennemgået mange gange også af eksterne parter. Hvorfor ikke Halk eller Årøsund? Halk er tæt på Natura 2000-området ved Årøsund, som EU har underlagt særlige naturbeskyttelseshensyn. Derudover har råstof-indvindinger i området tidligere ødelagt udløbsledning fra Halk Renseanlæg. Hvad er Natura 2000? Et netværk af beskyttede natur-områder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyreog plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Vi gennemfører en VVM, som skal definere de miljømæssige krav, vi skal opfylde i forhold til Natura 2000. Hvorfor ikke mod vest? Fordi vi ønsker en så billig og bæredygtig løsning som muligt. Vi har reservekapacitet (uudnyttet kapacitet) på Vojens Renseanlæg, som vi ønsker at udnytte (billigere at bruge det vi har end at bygge nyt). Udledning af store mængder renset spildevand i Gram Å bliver en udfordring, fordi recipienten er sårbar og fortsætter i Ribe Å, som er Natura 2000-område. Det vil blive meget dyrt at etablere en udledning fra et nyt renseanlæg i Gram, der ikke skader recipienten. Man vil altid vælge den stærkeste recipient. Kunne man ikke bare rense bedre på de eksisterende renseanlæg? Provas ønsker den billigste og mest bæredygtige løsning - og så lav en takststigning som muligt. Det gør vi ved at udnytte den fulde kapacitet på Vojens Renseanlæg, Det er billigere end at bygge nyt. De nuværende renseanlæg i det vestlige Haderslav Kommune er for små, trænger til renovering og er for dyre i drift. Endvidere er det økonomisk og miljømæssigt bedre at have store anlæg, fordi store anlæg er billigere i drift og renser bedre. Side 1 af 5

Hvis Provas kun står for en lille procentdel af forureningen i fjorden, hvorfor så overhovedet bruge så mange ressourcer på noget, som batter så lidt i det store regnestykke? Belastningen er konkret og til at fjerne. Og så er det Provas bidrag til kommunens spildevandsplan og det politiske ønske om at få badevandskvalitet i fjorden. Bliver vandmiljøet i fjorden bliver bedre? Vi fjerner størstedelen af Provas udledning i dam og fjord, hvilket på sigt forbedrer vandmiljøet. Men det giver ikke badevandskvalitet i fjorden. Hvorfor fjerner I ikke alle overløb til Haderslev Fjord? Det kræver en milliardinvestering her og nu. Men vi arbejder fokuseret på at minimere overløbene over tid. Af eksempler kan nævnet regnvandsbassinet ved Hertug Hans, der opsamler spildevand, indtil der er plads i kloaksystemet i stedet for overløb. Om spildevand Hvad er renset spildevand? Spildevand, der har gennemgået en mekanisk, kemisk og biologisk renseproces. Renseprocessen sikrer, at synlige partikler fjernes, og mængden af opløste næringssalte som fosfor og kvælstof reduceres, inden det ledes ud i havmiljøet. Vi udtager løbende og systematisk prøver af det rensede spildevand for at dokumentere, at renseprocesserne lever op til de krav, der er fastsat for at beskytte vores vandmiljø. I det rensede spildevand findes bakterier. En del af dem findes også opkoncentreret i renseanlæggene. Her laver de den biologiske renseproces, hvor opløste næringsstoffer omsættes og nedbrydes. Ved udledningen i havmiljøet fortyndes og nedbrydes de bakterier, der er tilbage i det rensede spildevand. Om stranden og bugten Bliver stranden forurenet? Nej. Det rensede spildevand bliver udledt 2 km ude i Lillebælt og opblandet med havvand, hvorefter restbakterierne (mikroorganismer, som ikke kan ses) i spildevandet fortyndes og nedbrydes. Der vil derfor ikke ske forurening af stranden. Dør fiskene i Diernæs Bugt? Nej. Ikke pga. den nye udledningsløsning. Tidligere episoder med fiskedød i Haderslev Fjord skyldes bl.a. stillestående vand (lav vandstand og lidt strøm skaber fundament for bundvending), hvilket der ikke er i Diernæs. Skulle der gå hul på ledningen i Diernæs Bugt (og det gør der ikke), så er det altså kun renset spildevand, der løber ud. Og det slår ingen fisk ihjel. Der er gennemført en uvildig habitat-undersøgelse, der Side 2 af 5

viser, at udledningen ikke forventes at påvirke den nuværende tilstand for dyr negativt. Man kan derfor også fortsat fiske i bugten. Får vi afføring og franske artikler i badevandet? Nej. Det vand vi leder ud, er renset spildevand, som ligner rent vand, men indeholder rester af kvælstof og fosfor samt nogle bakterier, som dør efter en periode i havvand. Kan vi risikere slam på stranden? Nej. Der er ikke slam i renset spildevand. Kan ledningen ses på stranden? Hvordan kommer det til at se ud? Ved lavvande? Ledningen bliver gravet ned både på stranden og et godt stykket ud i Lillebælt. Man kommer ikke til at kunne se ledningen heller ikke ved lavvande. Vi er ude på ca. 20 meters vanddybde, før ledningen ligger oven på havbunden. Der er tale om sorte plastledninger, der er 80 cm i tykkelse. Vi sætter betonklodser på ledningen ude i bugten for at sikre, at den bliver på bunden. Om gravearbejde i Diernæs Hvornår graver I stranden op og lægger ledningen? Det bliver ikke i sommersæsonen. Det bliver en betingelse i udbuddet, at arbejdet sker uden for badesæsonen. Hvor længe kommer det til at tage? Gravearbejdet i Havvejen i Diernæs vil tage ca. 1 uge. Efter planen foretages arbejdet i en periode mellem efterårsferien og påskeferien. Trafikken bliver omdirigeret til mindst muligt gene for beboerne. Der vil være arbejde omkring Diernæs strand og bugt i 4-6 uger. Genetablering af strand? Stranden bliver fuldstændigt retableret. Hvordan bliver adgangsforholdene til Diernæs påvirket? Udrykningskøretøjer? Der vil blive sørget for, at beredskabet er orienteret om gravearbejdet og kender alternative ruter. Vejafspærring/skiltning planlægges og udføres sammen med Haderslev Kommune og godkendes af politiet. Forsikringsforhold? Både Provas og entreprenøren har ansvarsforsikring. Side 3 af 5

Og hvad så bagefter Diernæs? Kommer der til at lugte i Diernæs (pålandsvind)? Nej. Renset spildevand lugter ikke. Hvad med strømforholdene i bugten? De bliver ikke ændret. Hvad hvis renseanlæggene går i stykker? (Halk) Hvis renseanlæggene går i stykker, kommer spildevandet ikke til Diernæs, men bliver i Vojens. Vi har aldrig oplevet, at et renseanlæg går i stykker. Et renseanlæg kan rense dårligt, men der er online målere, der øjeblikkeligt giver besked til Provas Driftsvagt, hvis et renseanlæg ikke renser, som det skal. Herefter løser driftsvagt problemet. Hvad gør I ved ledning-brud? Beredskab? Vi gør det samme, som vi altid gør. Driftsvagten etablerer beredskab og udbedrer skaden. Der er endvidere to ledninger: Er der brud på den ene, kan vi under normale vejrforhold klare os med en. Hvad med overløb/urenset spildevand? Vi har ingen overløb ud til Diernæs Bugt. Hvad er overløb? En teknisk installation i kloakken, som ved længerevarende regnvejr fungerer som en ventil, der udleder spildevand, der er fortyndet meget med regnvand, ud i en recipient. Hvad med tabt fortjeneste ifm. udlejning af sommerhus/campingplads Vi forventer at friholde området ved Diernæs fra maj til oktober (udbudsmateriale) efter efterårsferien. Men der er ikke mulighed for refusion for evt. tabt fortjeneste. Og hvad så bagefter Vojens? Kommer der til at lugte i Vojens pga. den øgede mængde spildevand? Det kan vi ikke sige endnu. Vi får foretaget nogle forundersøgelser, og indikerer disse lugtgener, træffer vi de nødvendige foranstaltninger i projekteringen. Og hvad så bagefter lodsejere? Genetablering af markarealer? (struktur, afgrøder, dræn) Genetablering sker fortløbende efter aftale med de enkelte lodsejere. Dræn bliver opmålt og reetableret, og der udføres muldafrømning og muldudlægning. Der bliver opdeling af jordarter ved opgravning, således at de øverste muldlag ikke blandes med dybere jordlag. Hvordan kan projektet medføre, at min ejendom skal kloakeres? Fordi vi lægger nye ledninger på nye steder, og det kan medføre, at de ejendomme, der ligger tæt på den nye ledning skal tilsluttes, hvis myndigheden vurderer det. Udløbsledninger fra renseanlæg og pumpeledninger fra Gram til Vojens kan der ikke tilsluttes enkeltejendomme til. Side 4 af 5

Hvordan bliver mine muligheder for at udvide/bygge påvirket? Vi vil så vidt muligt imødekomme ønsker om flytning af ledninger for ikke at påvirke lodsejernes muligheder. Om økonomi Takststigninger Projektet vil medføre en mindre takststigning i løbet af anlægsperioden, som ifølge tidsplanen er 2019-24. Larmer og lugter pumpestationer? Ved udluftninger på alle trykledninger vil der blive monteret kulfiltre for at fjerne evt. lugt. Larmer ikke, da de er gravet ned og er støjsvage. Lugter bassiner? Der bliver etableret bassiner, hvor der p.t. er rensningsanlæg. Vil kun komme i brug ved strømsvigt på pumpestationer, og evt. lugtgener vil derfor kun sjældent forekomme. Kan vi risikere, at vandløb løber tør, når vi fjerner spildevandsudledning? Hvis de gør, kan vi se på muligheden for at tilføre vand i mindre mængder. Der er steder i landet, hvor dette forekommer. Svovlbrintedannelse? Ved eventuel svovlbrintedannelse vil vi kunne etablere en kemikalie-tilsætning (jernklorid), som reducerer svovlbrinte. Ødelægger I naturområder? Og hvordan reetableres de i så fald? Vi ødelægger ikke noget. Vi graver i naturområder, men vi genetablerer efter myndighedskrav. Side 5 af 5